Kommissorium
Kommissorium
Dato 13. marts 2017 Sagsbehandler Xxxxxx Xxxxxx Mail xx@xx.xx
Telefon x00 0000 0000
Dokument 17/01401-1
Side 1/4
VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlæn- gelse mellem Allerød og Hillerød
Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF, RV og SF om ”Udmøntning af midler til undersøgelse af ny midtjysk motorvej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv.” af 13. december 2016 er det besluttet at gen- nemføre en VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Allerød og Hillerød.
Baggrund
VVM-undersøgelsen omhandler strækningen fra Hillerødmotorvejens ophør ved overgangen til den eksiste- rende motortrafikvej ved Allerød frem til motortrafikvejens ophør nord for Hillerød ved Isterødvejen.
Den eksisterende motortrafikvej er forberedt til udvidelse til motorvej.
Der er i dag stor trængsel på strækningen mellem Allerød og Hillerød på hverdage. Om morgenen er der kolonnekørsel syd på, som tager til i tæthed jo længere sydpå, man kommer. Om eftermiddagen er der lang kø lige inden strækningen ved Hillerødmotorvejens ophør og overgangen til motortrafikvejen. Herefter er der tæt trafik nordpå. Trafikken varierer fra ca. 35.000 biler i døgnet på den sydligste del til ca. 18.000 biler i døgnet på den nordligste del. Kapacitetsproblemerne påvirker erhvervslivets transporter, pendlertrafik og øvrige offentlige veje i undersøgelsesområdet.
Vejdirektoratet Niels Xxxxx Xxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X
Telefon x00 0000 0000 xx@xx.xx xxxxxxxxxxxxxxx.xx
SE 60729018
EAN 5798000893450
Indhold i VVM-undersøgelsen
Der skal gennemføres en VVM-undersøgelse samt udarbejdes en VVM-redegørelse og beslutningsgrundlag for etablering af udvidelse til motorvej på strækningen mellem Allerød og Hillerød.
Da den eksisterende motortrafikvej er forberedt til udvidelse til motorvej forventes der ikke alternative linjefø- ringsforslag.
Vejteknik
Der udarbejdes et skitseprojekt for udvidelsen. Det vurderes hvorvidt udvidelsen foretages symmetrisk eller asymmetrisk i relation til eksisterende motortrafikvej og bygværker. Hastigheden på den udvidede motorvej forventes projekteret til 110 km/t, men dette afklares først endeligt i forbindelse med VVM-undersøgelsen.
Trafik
Trafikberegningerne gennemføres på et opdateret grundlag med brug af seneste version af OTM-modellen, for at sikre trafikafviklingen i bl.a. tilslutningsanlæg og på tilstødende lokale veje, samt vurdering af øvrige trafikale effekter som følge af udbygning til motorvej. Opdateringen vil bl.a. omfatte større igangværende og planlagte aktiviteter i kommunerne, der har betydning for trafikudviklingen i forbindelse med projektstræknin- gen. Der vil efter behov blive vurderet forslag til eventuelle ændringer i tilslutningsanlæg og på tilstødende lokale veje, såfremt trafikberegningerne viser kapacitetsproblemer. Endvidere vil de trafikale effekter af ud- bygning på projektstrækningen for den eksisterende del af Hillerødmotorvejen, Ring 4 og Motorring 3 blive overordnet vurderet. Endeligt inkluderes en vurdering af mulige xxxxxx og rejs anlæg i undersøgelsen.
Der vil blive vurderet et 0+-alternativ med mindre kapacitetsforbedrende foranstaltninger, samt et K-alternativ med udbygning af kollektiv trafik.
I forbindelse med en evt. anlægsperiode forventes der særlige udfordringer med trafikafvikling og der vil i VVM-undersøgelsen blive foretaget vurderinger af forslag til trafikafvikling i anlægsperioden med udgangs- punkt i erfaringer fra lignende udbygningsprojekter.
Miljøforhold
Konsekvenser for plan- og miljøforhold vurderes dels ud fra oplysninger, som allerede er tilgængelige i data- baser m.v., dels ud fra konkrete registreringer ”i marken”, således at miljøvurderingen kan leve op til gæl- dende regler på området. I miljøvurderingen af forslagene vil der blive set på påvirkningen af plan- og land- skabsforhold.
Desuden vil analysen også fokusere på registrering af områdets dyreliv, herunder i særlig grad beskyttede arter. Registreringen vil danne grundlag for udarbejdelse af forslag til afværgeforanstaltninger og etablering af erstatningsbiotoper.
Miljøvurderingen vil også omfatte en vurdering af afværge- og erstatningsforanstaltninger. VVM-undersøgelsen vil desuden omfatte:
• Vurdering af indkomne forslag fra ide- og forslagsfasen
• Udarbejdelse af projektforslag og visualisering
• Beregning og vurdering af de trafikale konsekvenser, herunder trafiksikkerhed
• Vurdering af relevante etapeløsninger og trafikafvikling i anlægsperioden
• Opgørelse af areal- og ejendomsforhold, herunder relationer til gældende planlægning
Anlægsøkonomi
Der beregnes et indledende anlægsoverslag jf. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets principper for Ny Anlægsbudgettering. Ligeledes gennemføres en risikoanalyse.
Samfundsøkonomi
På baggrund af anlægsoverslag og beregnede effekter beregnes de samfundsøkonomiske gevinster jf. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets manual for samfundsøkonomiske beregninger.
Ekstern kvalitetssikring
Efter principperne om ny anlægsbudgettering af statens anlægsprojekter med tilhørende aktstykke af 24. oktober 2006 fra Finansudvalget, vil der blive gennemført ekstern kvalitetssikring af projektet. Grundlaget for den eksterne kvalitetssikring omfatter bl.a. teknisk dokumentation, anlægsoverslag med tilhørende doku- mentation for mængder, diverse forudsætningsnotater, risikoanalysen, trafikberegninger og samfundsøko- nomiske beregninger.
Offentlige høringer og afrapportering
Der afholdes indledende 4 ugers offentlig høring (idé- og forslagsfasen) i foråret 2017, hvor alle interessere- de opfordres til at komme med synspunkter, forslag og idéer til VVM-undersøgelsen. Der vil blive afholdt borgermøde i forbindelse med den offentlige høring. Når VVM-redegørelsen er færdig, vil den blive fremlagt i offentlig høring i en periode på mindst 8 uger. Der vil også blive afholdt borgermøde i denne høringsperiode.
VVM-redegørelsen offentliggøres i digital udgave, hvor informationer tilgås via projektets hjemmeside.
Efter den offentlige høring udarbejder Vejdirektoratet et høringsnotat samt en indstilling til transport-, byg- nings- og boligministeren.
Tidsplan
Vejdirektoratet forventer, at undersøgelsen kan gennemføres på 2 år. Den overordnede tidsplan for VVM- undersøgelsen er:
Forår 2017 Fastlæggelse af kommissorium for projektet, igangsættelse af undersøgelsen og udbud, samt indledende høring
Medio 2018 Færdiggørelse af VVM-redegørelse, herunder ekstern kvalitetssikring Efterår 2018 Offentliggørelse af VVM-redegørelse, herunder borgermøde
Ultimo 2018 Fremsendelse af Vejdirektoratets høringsnotat og indstilling
Organisering
Undersøgelsen gennemføres i en projektorganisation i Vejdirektoratets regi. Undersøgelsen bistås af et tek- nikerudvalg, hvor der bl.a. inviteres repræsentanter fra Allerød og Hillerød Kommuner, Region Hovedstaden samt Miljøstyrelsen.
Det forventes, at der i teknikerudvalget sker en bred gensidig orientering om forholdene i området, herunder verserende planlægnings- og byggesager. Teknikerudvalget kan nedsætte én eller flere arbejdsgrupper til løsning af specifikke opgaver. Vejdirektoratet varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen.
Økonomi
Med aftalen af 13. december 2016 afsatte forligskredsen 12 mio. kr. til gennemførelse af VVM- undersøgelsen for Hillerødmotorvejens forlængelse.