NØGLETAL – UGE 12
NØGLETAL – UGE 12
Dansk Erhvervs NøgletalsNyt
ffenåbningsaftale er indgået
Af: Cheføkonom Xxxx Xxxxxxx og seniorøkonom Xxxxxxxx Xxxxxxx
I denne uge er der blevet indgået en langsigtet aftale for genåbning af Danmark. Med genåbningen forventes det, at op imod 100.000 danskere kan vende tilbage til arbejdet. Genåbningen bliver kærkommen for mange virksomheder, der igen kan byde kunder in- denfor. De – indtil nu nedlukkede brancher – har oplevet store økonomiske tab i løbet af 2020 og starten af 2021 som følge af coronakrisen.
Det bekræftes yderligere af nye tal, der viser, at detailsalget i februar var 4,9 pct. lavere end samme måned sidste år. Det lave detailsalg i februar skyldes, at mange forretninger var lukket af restriktioner i februar. Men der er udsigt til øget detailomsætning de kom- mende måneder. Allerede i marts vil detailsalget være højere end i februar, fordi udvalgs- butikkerne igen kan betjene kunderne. Når vi kommer længere frem i genåbningen af Danmark, vil også storcentre åbne igen. Dertil er der i denne uge åbnet for, at danskerne kan få udbetalt de resterende indefrosne feriepenge. Finansministeriet forventer, at ud- betalingen af de resterende feriemidler vil udgøre ca. 36 mia. kroner svarende til 22 mia. kroner efter skat. I takt med at de indefrosne feriepenge lander på danskernes konti vil de mange penge formentlig føre til øget forbrug herhjemme.
I denne uge fik vi bekymrende tal, der viste, at lønmodtagerbeskæftigelsen faldt med
22.000 i januar pga. nedlukningen af dansk økonomi i december. Det er et det næststør- ste månedlige fald i statistikkens levetid. Det er kun overgået af det enorme fald i april sidste år, ovenpå den første store nedlukning af Danmark. Vi forventer, at en del af de tabte jobs vil blive genskabt i løbet af de kommende måneder i takt med genåbningen af Danmark.
Nøgletal | Side |
22.000 færre beskæftigede i januar | 2 |
Detailsalget hopper på bunden - yderligere fremgang i vente | 3 |
Nedlukningen holder forbrugertilli- den i skak, men købelysten stiger | 4 |
Her skal du bruge feriepengene for at redde flest mulige job | 5 |
Tysk erhvervstillid tordnede i vejret op til nedlukningen | 6 |
Største underskud for de offentlige finanser siden 2015 | 7 |
Laveste antal nytilmeldte ledige i USA i et år | 8 |
Danskerne har 1 billion kroner stå- ende i banken | 9 |
Månedlig ændring i antal lønmodtagere
2.125 2.996
-3.883
-21.642
2020M10 2020M11 2020M12 2021M01
22.000 færre beskæftigede i januar
Mandag offentliggjorde Danmarks Statistik tal, der viser, at lønmodtagerbeskæftigelsen faldt med 22.000 personer i januar. Det er det største månedlige jobtab, der er registre- ret siden april sidste år. Det er dertil anden måned i træk, at beskæftigelsen falder, hvil- ket betyder, at der i alt er tabt 25.525 jobs i december og januar.
Det er naturligvis ærgerligt og viser med al tydelighed, at de omfattende restriktioner har udløst et nyt betydeligt jobtab.
Men jobtabet er samtidig også i den lave ende med tanke på, at dansk økonomi i vid udstrækning har været påvirket af de samme restriktioner som i foråret sidste år. Til sammenligning faldt beskæftigelsen med knap 63.000 personer i april og maj, efter at store dele af samfundet blev lukket ned i midten af marts.
Arbejdsmarkedet er altså foreløbigt sluppet relativt nådigt igennem den anden store nedlukning. En væsentlig del af forklaringen er, at vi langt fra har set det samme kollek- tive kollaps i aktiviteten som i foråret sidste år. Der er fortsat godt gang i hjulene i byg- geriet samt i dele af industrien og detailhandlen. Dertil er den offentlige beskæftigelse steget mærkbart i starten af året.
Krisen i hotel- og restaurationsbranchen er lige så hård som i foråret sidste år
Selv om jobtabet samlet set ikke er så voldsomt som i foråret sidste år, så dækker det over, at oplevelseserhvervene igen er blevet ramt af et betydeligt jobtab. Beskæftigelsen inden for hotel- og restaurationsbranchen faldt alene med 9.000 personer i januar. Det er et jobtab, der er helt på linje med de værste måneder under den første nedlukning i foråret sidste år. Krisen i oplevelseserhvervene er altså akkurat lige så slem nu som un- der forårets store nedlukning. Faktisk er beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbran- chen nu lavere end under forårets nedlukning.
Udsigt til ny jobfremgang i de sene forår
Ser vi fremad så forventer vi et yderligere fald i den private beskæftigelse i februar og marts. Men forhåbentligt har vi lagt det værste bag os og kan se frem mod et forår med stigende beskæftigelse. Det kræver dog, at restriktionerne løbende rulles tilbage hen over foråret og sommeren. Det særligt vigtigt for oplevelseserhvervene, der i øjeblikket de facto er lukket ned.
Detailsalget hopper på bunden - yderligere fremgang i vente
Danmarks Statistik har fredag offentliggjort tal, der viser, at detailomsætningen steg med 2,9% i februar, når der tages højde for pris- og sæsonudsving. Det må siges at være en overraskelse, da store dele af detailhandlen var lukket ned i februar. Der har tilmed været en fremgang i salget inden for alle varegrupper, hvor selv det hårdt prøvede tøjsalg viste en fremgang.
Det er dog mere end svært rigtig at glæde sig over fremgangen i detailsalget i februar. Fremgangen i februar kommer efter et hæsligt fald i salget i perioden fra november til januar på hele 15%. Det virker mest som om, at detailsalget hoppede på bunden af bas- sinet i februar. Detailsalget er fortsat dybt under vand og faldet med knap 10% over det seneste år.
Den store rekyl i detailsalget kommer i april
Ser vi ind i april, så forventer vi en fornyet fremgang i detailsalget som følge af den grad- vise genåbning af dele af detailhandlen. Men vi kommer i første omgang ikke til at se det samme store rekyl i salget som vi så under genåbningen i foråret sidste år. Det skyldes, at genåbningen kun sker langsomt og gradvist. Udvalgsbutikkerne under 5000 m2 er blevet genåbnet under skærpede kvadratmeterkrav, mens de større udvalgsbutikker kun må tage mod et begrænset antal kunder mod tidsbestilling.
Den almindelige handel i indkøbscentre, stormagasiner, arkader mv. med et areal på
15.000 m2 eller derunder genåbnes først efter planen d. 13. april, mens de store ind- købscentre genåbnes d. 21. april.
Det betyder også, at april forhåbentligt bliver den helt store forbrugsfest i Danmark. Der er rigeligt med krudt til den helt store forbrugsfest i april. De resterende feriepenge bliver udbetalt i løbet af april, og forventningen er, at der vil blive udbetalt i omegnen af 22 mia. kr. efter skat. Dertil er danskernes privatøkonomi generelt i god form, og mange danskere har formentligt også et stort opsparet forbrugsbehov efter nedlukningen.
Det er dog klart en streg i regningen, at den store forbrugsfest i foråret i første omgang kører uden om oplevelseserhvervene, der fortsat vil lukket ned ind til starten af maj, hvor der genåbnes med en række restriktioner som fx coronapas, øgede afstandskrav mv.
Nedlukningen holder forbrugertilliden i skak, men købelysten sti- ger
Offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik onsdag viser, at forbrugertilliden steg en smule fra -5,2 i februar til -5,0 i marts. Det er en smule skuffende med tanke på, at vi ellers begyndt at åbne mere op for samfundet i starten af marts.
Der dog både positive og negative tendenser i onsdagens tal for forbrugertilliden. For- brugerne har desværre skruet ned for vurderingen af familiens og Danmarks økonomiske situation. Det skyldes formentligt, at den anden store nedlukning har banket den øko- nomisk aktivitet helt i bund i her i starten af året.
På positivsiden har forbrugerne skruet op for deres forventninger til dansk økonomi og købelysten er ligeledes steget. Det er det vigtigste man skal tage med sig fra onsdagens offentliggørelse.
Fremgangen i danskernes købelyst og forventninger til dansk økonomi bekræfter os i, at der er udsigt til en betydelig stigning i forbruget, i takt med at samfundet åbnes mere op. De danske forbrugere strutter af købekraft i øjeblikket.
Danskernes indkomst er steget fornuftigt over det seneste år, samtidig med, at formu- erne og opsparing er braget i vejret. Alene i 2020 øgede de danske husholdninger deres bankindskud med hele 50 mia. kr. til et rekordhøjt niveau. Der er tilmed flere penge på vej over de kommende uger, når de resterende feriepenge udbetales. Finansministeriet forventer, at udbetalingen af de resterende feriemidler vil udgøre ca. 36 mia. kroner sva- rende til 22 mia. kroner efter skat.
Dermed er der et rigtig godt afsæt for, at vi kommer til at se en kraftig rekyl i danskernes forbrug hen over foråret og sommeren. Særligt med tanke på, at mange danskere har et ophobet forbrugsbehov efter nedlukningen.
Et stort ærgerligt MEN
Selv om forbrugsudsigterne generelt tegner lyse, så er der dog alligevel et stort og ær- gerligt men. De brancher, der fortsat er ramt af restriktionerne, vil ikke kunne tage del i forårets forbrugsfest. Det gælder særligt hotel- og restaurationsbranchen samt store del af kulturlivet. Det er brandærgerligt, da det netop er her, coronakrisen har ramt hårdest.
Der er derfor også brug for at se på tiltag, der særskilt understøtter aktiviteten i de hår- dest ramte brancher inden for oplevelseserhvervene. En genåbning vil uden tvivl være den bedste medicin, men der er også brug for at se på tiltag, der motiverer danskerne til at øge deres forbrug i de hårdest ramte brancher inden for oplevelseserhvervene.
Her skal du bruge feriepengene for at redde flest mulige job
Der er onsdag blevet åbnet op for, at man kan få udbetalt de to resterende ugers inde- frosne feriepenge. Finansministeriet forventer, at udbetalingen vil sende ca. 22 mia. kr. ud til danskerne efter skat. Det er samtidig Finansministeriets forventning, at beskæfti- gelsen vil blive øget med ca. 5.000 personer.
Det er dog et estimat, der forbundet med stor usikkerhed. Vi ved reelt ikke hvor mange danskere, der vil vælge af få udbetalt pengene, og hvor stor en andel af pengene der i sidste ende bliver omsat i øget forbrug. Men lige så vigtigt, så ved vi ikke hvilken type forbrug danskerne vil vælge at øge.
Hvis man som dansker sidder derude og tænker, hvordan man bedst bruger feriepengene for at understøtte de hårdest ramte brancher og sikre flest mulige jobs, så giver vi svaret her.
Øget forbrug hos restaurant og hoteller skaber flest job
Vi har med udgangspunkt i Dansk Erhvervs forbrugsmodel (input-output model) regnet på, hvilken type forbrug, der vil understøtte flest job.
Beregningerne tager højde for effekten i hele forsyningskæden. Når man som forbruger køber et par sko, så giver det fx anledning til øget aktivitet i både detailhandlen, engros- leddet og transportbranchen. Beregningerne tager dog ikke højde for eventuelle dyna- miske effekter og må derfor betegnes som et underkantsskøn.
Vores beregninger viser, at et øget forbrug hos restauranter og hoteller skaber flest job. Øger danskernes fx deres forbrug i landets restaurant med 1 mia. kr., så vil det redde knap 1.100 fuldtidsstillinger. Øges forbruget tilsvarende i hotellerne, vil der kunne red- des lige over 1.000 fuldtidsstillinger. Herefter følger kategorien personlig pleje, der in- kluderer frisører, skønhedsklinikker mv. Her kan der reddes knap 850 fuldtidsstillinger ved et løft i forbruget på 1 mia. kr.
Det står altså klart, at hvis man som dansker gerne vil hjælpe de hårdest ramte brancher, samtidig med, at man redder flest mulige job, så peger pilen tydeligt på hotel- og restau- rationsbranchen. Herefter følger de fysiske detailbutikker, herunder særligt tøj og sportsbutikker.
Jobeffekten kan desværre skuffe
Vi er desværre bange for, at størstedelen af danskernes øgede forbrug i forbindelse med udbetalingen af feriepengene ender i de brancher, hvor jobeffekten er mindst. Der er simpelthen ikke særligt mange job i at lange en ekstra fladskærm eller havestol over disken. Det betyder desværre også, at vi er bange for at udbetalingen af feriepengene desværre ikke komme til at skabe 5.000 jobs herhjemme.
Tysk erhvervstillid tordnede i vejret op til nedlukningen
Onsdag blev der offentliggjort tal viser, at det samlede PMI-tal for Tyskland steg fra 51,1 i februar til 56,8 i marts. Det er det højeste niveau i nu 37 måneder. Fremgangen ses både i industrien og i serviceerhvervene. Fremgangen er dog klart størst i industrien, hvor PMI-indekset steg fra 60,7 i februar til 66,6 i marts. Det er ganske enkelt vildt, da indu- striens forventninger aldrig er set højere i statistikkens levetid siden 1996. Det vidner om, at industrien forventer en decideret ketchup-effekt i aktiviteten hen over de kom- mende måneder.
Dagens positive tal for erhvervstilliden giver umiddelbart et håb om at aktiviteten i Tysk- land er på vej mod et historisk comeback efter nedlukningen.
Der er dog desværre tydelige skår i glæden, da tallene er indsamlet før den tyske regering genindførte en række skærpede restriktioner som reaktion på den stigende smitte. Op- timismen i tysk erhvervsliv er derfor i skrivende stund langt fra så optimistisk som da- gens tal ellers antyder.
Når det er sagt, så vidner den stærke fremgang i optimismen i starten af marts om at aktiviteten i den tyske økonomi kommer hurtigt igen når restriktionerne igen løftets. Det er der trods alt udsigt til frem mod sommeren. De nuværende skærpede restriktioner løber foreløbigt frem til d. 18. april.
Vi skal bestemt håbe på, at den tyske økonomi snart kan åbnes fuldt op igen. Tyskland er sammen med USA vores suverænt største eksportmarked. Alene sidste år afsatte danske virksomheder varer og tjenester for hele 155 mia. kr. i Tyskland. Det betyder, at
100.000 danske jobs er direkte afhængige af eksporten til Tyskland.
Største underskud for de offentlige finanser siden 2015
Offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik torsdag viser, at det offentlige underskud blev på 26,7 mia. kr. i 2020. Underskuddet er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr.
Der er tale om et enormt stort underskud. Det skyldes coronakrisen, der har givet flere udgifter for det offentlige. Det er særligt udgifter til sundhed, men også til de kompen- sationspakker, som har været en hjælpende hånd til de virksomheder, der har været luk- ket ned under coronakrisen.
Selvom der var meget røde tal på bundlinjen for de offentlige finanser sidste år, er det dog markant bedre end ventet. Senest i december sidste år forventede Finansministe- riet, at underskuddet ville ende på hele 80,6 mia. kr. De bedre offentlige finanser skyldes blandt andet, at danske virksomheder har leveret større overskud end ventet, hvilket har givet flere indtægter fra selskabsskatten. Dertil var indtægterne fra beskatningen af pen- sionsafkast væsentlig højere i 2020 end ventet i december sidste år.
At de offentlige finanser er 50 mia. kr. bedre end ventet i december er en rigtig god ny- hed, fordi det gør, at coronaregningen, der skal betales senere, bliver lidt mindre.
Laveste antal nytilmeldte ledige i USA siden coronakrisen brød ud for et år siden
Offentliggjorte tal fra USA torsdag viser, at 684.000 amerikanere søgte om arbejdslø- shedsunderstøttelse i sidste uge. Det er et fald på 97.000 sammenlignet med den fore- gående uge.
Her på lige godt årsdagen for coronapandemien kommer et ganske stort fald i antallet af nytilmeldte ledige. Det er godt nyt for amerikansk økonomi. Det er det laveste niveau siden coronakrisen brød ud for et år siden. Det er en regulær milepæl i genopretningen af det amerikanske arbejdsmarked at komme på det laveste niveau siden coronakrisen udbrud. Men der er fortsat vanvittigt mange amerikanere, som søger om understøttelse.
I disse uger er det netop et år siden, at amerikanerne for alvor mærkede de alvorlige konsekvenser af coronakrisen, da intet mindre end 3,3 millioner amerikanere søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse for første gang. Blot en uge senere søgte knap 7 millioner amerikanere understøttelse for første gang, da erhvervslivet på tværs af USA lukkede ned. Siden fulgte mange uger, hvor millioner af amerikanere måtte søge om arbejdslø- shedsunderstøttelse. Det amerikanske arbejdsmarked har lagt de hårdeste uger bag sig, men der er et godt stykke vej tilbage til tiderne før coronakrisen. I 2019 var der i gennem- snit 218.000 om ugen, der meldte sig som ledig. Før coronakrisen var det hidtil højeste antal ugentlige søgninger under finanskrisen, hvor 695.000 personer søgte, da det stod værst til.
Antallet af vedvarende ledige i USA er knap 19 millioner. Det er markant højere end for et år siden, hvor 2 millioner amerikanere var vedvarende ledige. Det er særligt de midler- tidige pandemiordninger, som har bidraget til den kraftige stigning i antallet af amerika- nere på understøttelse. Det drejer sig fx om Pandemic Unemployment Assistance, som er en nødunderstøttelse til freelancere, selvstændige og andre, der under normale om- stændigheder ikke er kvalificeret til understøttelse.
Lys i mørket for amerikansk økonomi
Selvom tingene ser skidt ud for både sundheden og økonomien, er der et stadig mere skarpt lys for enden af tunnellen i USA. Udrulningen af vacciner har taget fart. Dertil er Præsident Bidens store hjælpepakke på i alt 1.900 mia. dollar blevet vedtaget i Repræ- sentanterne hus. Det er en af de største hjælpepakker i USA siden Anden Verdenskrig. Den enorme hjælpepakke vil sætte fart på amerikanernes forbrug, som er den helt store jobmotor i USA. Store beløb er allerede i løbet af marts landet på kontoen hos mange amerikanske familier. Erfaringerne fra blandt andet de stimuli-checks, der landede på de amerikanske konti i januar, viser, at forbruget hurtigt løftes. Derfor forventes hjælpe- pakken også hurtigt at sætte gang i forbruget og jobskabelsen i USA. USA’s økonomi er dertil yderligere stimuleret af en lempelig pengepolitik.
Godt nyt for dansk økonomi med bedring i USA
Det er også godt nyt for dansk økonomi, at der er optimistiske udsigter for amerikansk økonomi. USA er Danmarks største eksportmarked. Sidste år eksporterede danske virk- somheder varer og tjenester til USA for 167 mia. kr. USA var tilmed sidste år et af de få eksportmarkeder, hvor danske virksomheder oplevede fremgang. USA er sammen med Tyskland vores klart vigtigste eksportmarked, og omkring 100.000 job er enten direkte eller indirekte afhængig af eksporten til USA.
Danskerne har 1 billion kroner stående i banken - flere er på vej
Offentliggjorte tal fra Nationalbanken torsdag viser, at danske husholdningerne havde
1.007 mia. kr. stående i banken i februar. Det svarer til, at hver voksne dansker har
215.000 kr. stående i banken. Siden februar sidste år er danskernes opsparing steget med 44,2 mia. kr.
Det er mildt sagt meget specielt, at danskernes opsparing skyder i vejret samtidig med, at vi står i en dyb økonomisk krise. Under normale omstændigheder vil en så dyb øko- nomisk krise lægge en dæmper på danskernes muligheder for at spare op, men det har vi ikke set.
En del af forklaringen er, at danskerne grundlæggende har haft svært ved at bruge penge det seneste år. Der har ikke været de samme muligheder for at gå på restaurant, og i længere perioder har de fysiske udvalgsvarebutikker været lukket. Tilmed har rejsere- striktionerne på tværs af lande lagt en dæmper på mulighederne for at tage på ferier i udlandet.
Samtidig blev de danske lønmodtagere ramt af en sand pengeregn i slutningen af 2020, hvor de tre ugers indefrosne feriepenge blev udbetalt. Der blev samlet udbetalt 51,6 mia. kr. i indefrosne feriepenge til 2,3 millioner lønmodtagere i oktober og november sidste år. Det svarer til ca. 34 mia. kr. efter skat. Den gennemsnitlige udbetaling per lønmodta- ger beløb sig til ca. 13.750 kr. efter skat. Danskerne har nu mere en 1 billion kroner stå- ende i banken. Samtidig er der flere på vej, når danskerne får de resterende indefrosne feriepenge udbetalt de kommende uger og måneder.
Ser vi fremad kan danskernes store opsparing komme til stor gavn for dansk økonomi. Når samfundet snart genåbner, vil danskerne kunne trække på de bugnende bankbøger, og igen sætte rigtig gang i forbruget herhjemme.
Det er dog vigtigt at have for øje, at trods danskerne i gennemsnit har mange penge stående i banken, betyder det ikke, at den typiske dansker har så mange penge stående i banken. Tal fra Nationalbanken viser, at én procent af de danske privatkunder står for ca. 21 pct. af det samlede indlån i bankerne.
Kontakt
Henvendelser angående Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kan ske til cheføkonom Xxxx Xxxxxxx på xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx og tlf. 0000 0000 eller seniorøkonom Xxxxxxxx Xxxxxxx på xxx@xxxxxxxxxxx.xx og tlf. 0000 0000.