SpotEl
SpotEl
AFTALE vedrørende levering af fysisk elektricitet til spotpriser (inklusiv balanceansvar)
Produkt og pris | Opsigelse |
El-prisen afregnes på baggrund af Nord Pools timespotpriser for det prisområde, hvori aftagepunktet er placeret. Prisen angives i danske øre/kWh (ekskl. moms) og afregnes med et pristillæg på 10 øre/kWh (ekskl. moms). | Denne kontrakt vil kunne opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. |
Xxxxxx Xxxxxx og
Vattenfall A/X, Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx, CVR-nr. 21 31 13 32 (i det følgende benævnt ”Vattenfall”)
(individuelt benævnt ”Part” og samlet benævnt ”Parterne”)
er der d.d. indgået aftale (i det følgende benævnt ”Aftalen”) på følgende vilkår:
1. Indledning
Den aftalte leverance udgør fysisk levering af elektricitet til spotpriser og dækker leverance af Kundens hele elektricitetsbehov. Aftalen omfatter således transport af elektriciteten, herunder håndtering af og betaling for net- og systemydelser, PSO-omkostninger, elafgifter og moms til netselskaberne og til Energinet.
2. Vattenfalls forpligtelser
Vattenfall påtager sig balanceforpligtelsen for leverancen af elektricitet til Kundens aftagepunkter i henhold til Energinets gældende regler herfor.
3. Kundens forpligtelser
Kunden er forpligtet til at aftage og betale for leverancen af fysisk elektricitet i lighed med de øvrige serviceydelser, der fremgår af Aftalen med tilhørende bilag.
Kunden er herunder til enhver tid forpligtet til at tilsikre, at oplysningerne om aftagepunkter er korrekte for hele leveringsperioden.
Hvis Kunden er omfattet af særlige afgiftsregler fx fordi Kunden er elvarmekunde eller egenproducent med VE-anlæg, kan Kunden opnå afgiftsrefusion, hvis der bliver indgået en tillægsaftale med Vattenfall, hvor det bl.a. fremgår, hvilket særligt afgiftsforhold, der gør sig gældende. I disse tilfælde skal Xxxxxx derfor kontakte Vattenfall med henblik på indgåelse af en tillægsaftale på nærmere angivne vilkår. Kunden er selv ansvarlig for at undersøge om Kunden er omfattet af særlige afgiftsforhold og for at give besked til Vattenfall herom.
4. Opsigelse m.v.
Aftalen kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
I forbindelse med Aftalens udløb/ophør og ophøret af Vattenfalls leverance til Kunden, drager Kunden selv omsorg for indgåelse af ny(-e) aftale(-r) om leverance af elektricitet til Kunden.
Aftalens ophør (uanset årsagen hertil) har ikke virkning for så vidt angår de rettigheder og/eller forpligtelser, der i henhold til Xxxxxxx måtte bestå også efter ophør.
5. Afregning og betaling
Vattenfall fakturerer Kunden på basis af elektricitetsforbruget som estimeret ved aftagepunkterne af den relevante netvirksomhed. Elpris afregnes på baggrund af Nord Pools timespotpriser for det prisområde, hvori Kundens aftagepunkt(-er) er placeret, udtrykt i danske øre/kWh for den elektricitet. De gældende priser er tilgængelige på Nord Pools hjemmeside. Oplysninger om faktisk målt forbrug og fakturering for fjernaflæste aftagenumre er tilgængelige på Energy Site Plus. Forbrugsværdier opdateres løbende. For Vattenfalls leverancer af elektricitet i leveringsperioden skal Kunden betale et pristillæg på 10 danske øre/kWh. Dette pristillæg finder anvendelse på Kundens samlede forbrug.
Fakturering sker kvartalsvis i forhånd. Kundens betaling skal være modtaget af Vattenfall på den anførte bankkonto ikke senere end fakturaens forfaldsdag, dvs. senest 14 dage efter fakturadatoen. Efter netvirksomhedens aflæsning af faktisk forbrug, opgøres perioden og modregnes de tidligere fremsendte a conto.
6. Betaling for transport af elektricitet, skatter, afgifter, gebyrer, pristillæg m.v.
6.1 Net- og systemydelser, omkostninger til offentlige forpligtelser og afgifter
Vattenfall køber elektricitet på markedet og sælger elektriciteten videre til Kunden inkl. net- og systemydelser (transport) samt omkostninger til offentlige forpligtelser og afgifter. Vattenfall køber således net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet.
Pris for elektricitet tillægges betaling for transport af elektriciteten og de dertil knyttede Vattenfalls omkostninger, de til enhver tid gældende net- og systemydelser, omkostninger til offentlige forpligtelser, elafgifter og moms samt andre eventuelle fremtidige skatter, afgifter, gebyrer m.v. i henhold til lovgivningen m.v. Elafgifter og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser samt netselskabets bindende midlertidige prisnedsættelser viderefaktureres uændret til Kunden.
Elafgifter og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser samt netselskabets bindende midlertidige prisnedsættelser viderefaktureres uændret til Kunden.
De til enhver tid gældende satser som Vattenfall opkræves af Kundens lokale net-selskab kan ses på netselskabets hjemmeside, mens de gældende satser til Ener-ginet er tilgængelige på Energinets hjemmeside.
Prisen for elektricitet tillægges desuden det netabonnement og de gebyrer og øvrige beløb, som Vattenfall til enhver tid opkræves af Kundens lokale netselskab og/eller af Energinet og som vedrører leverancerne til Kunden.
6.2 Nye skatter, afgifter, gebyrer, pristillæg m.v. Netselskabet, Energinet og den danske stat kan ændre satserne for net- og systemydelser, omkostninger til offentlige forpligtelser, elafgifter og moms i op- eller nedadgående retning, ligesom der kan indføres yderligere former for betalinger, afgifter mv. Sådanne ændringer vil uden videre slå igennem i Xxxxxxx samlede elpris og vil alene blive varslet over for Kunden, såfremt gældende lovgivning ufravigeligt måtte kræve det.
Vattenfall har også i øvrigt ret til med øjeblikkelig virkning at regulere Aftalen (herunder priser) på grund af regulatoriske forhold, herunder (men ikke begrænset til) ændret lovgivning, ændret markedsregulering eller påbud fra offentlige myndigheder (nationale såvel som supranationale, herunder EU).
Energinet og de øvrige nordiske systemoperatører (Statnett, Fingrid og Svenska kraftnät) har planer om at indføre 15 minutters afregningsperiode. Vattenfall forbeholder sig ret til i forbindelse med indførelsen af en sådan 15 minutters afregningsperiode eller andet tilsvarende at justere det aftalte tillæg for den ved indførelsen resterende tid af leveringsperioden med et beløb svarende til de øgede omkostninger, som den nye afregningsperiode og de tilhørende saldoafgifter medfører.
Ændringer vil fremgå af Vattenfalls fakturering af Xxxxxx.
6.3 Gebyr til Energinet
Udover elektricitetsprisen med tilhørende net- og systemydelser, PSO og afgifter betaler Kunden Energinet´s til enhver tid gældende volumengebyr. Volumengebyret beregnes for Kundens samlede forbrug.
7. Overdragelse af aftalen
Kunden er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder eller forpligtelser i henhold til Aftalen uden Vattenfalls samtykke. Vattenfall er
i den forbindelse berettiget til at stille krav om relevant sikkerhed for Aftalens opfyldelse.
Vattenfall er berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Aftalen til et selskab koncernforbundet med Vattenfall uden indhentning af Kundens samtykke.
8. Forhindringer, forstyrrelser m.v.
Vattenfall er ikke ansvarlig for forsømmelse, skade eller tab som følge af fejl og/eller afbrydelser i el-, tele- eller datakommunikationsnettet eller lignende omstændigheder. Vattenfall er endvidere ikke ansvarlig for forsømmelse, skade eller tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af/på netselskabet, den systemansvarlige virksomhed eller Nord Pool Spot AS.
Såfremt en prisreference anvendt i Aftalen (f.eks. Nord Pools timespotpriser) måtte ophøre med at blive beregnet (eller såfremt beregningsprincipperne for den omhandlede prisreference ændres væsentligt), er Vattenfall berettiget til at erstatte en sådan prisreference med en ny prisreference med et tilsvarende indhold.
Såfremt opdelingen af det danske elmarked i to prisområder ændres, er Vattenfall berettiget til at ændre priser i henhold til Xxxxxxx i overensstemmelse hermed.
9. Force majeure
En Parts opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til denne Aftale er betinget af, at opfyldelsen af forpligtelserne ikke umuliggøres på grund af omstændigheder, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke med rimelighed kunne forventes at have forudset på tidspunktet for Aftalens indgåelse, og ikke kunne eller burde have undgået eller overvundet, herunder f.eks. myndighedsindgreb, svigt i strømforsyning eller telekommunikation, krig, terror, mobilisering, indførselsforbud, brand, eksplosion, hærværk, strejke eller lock-out omfattende andet end Kundens virksomhed, naturkatastrofer eller lignende (herefter benævnt ”Force Majeure”).
For at en Part kan gøre Force Majeure gældende, skal vedkommende uden ubegrundet ophold skriftligt underrette den anden Part om, at Force Majeure er indtrådt, og fremsende dokumentation herfor.
Indtrådt Force Majeure medfører, at den på gældende Part er frigjort fra at opfylde sine forpligtelser i det tidsrum herefter, hvor opfyldelsen må udskydes som følge af Force Majeure.
Hvis Force Majeure-situationen ikke ophører inden for rimelig tid (forstået som inden udløbet af en periode på mindst seks måneder), er den Part, der ikke påberåber sig Force Majeure, berettiget til skriftligt og uden yderligere varsel at ophæve Aftalen, hvis det kan antages, at Aftalen heller ikke efterfølgende kan opfyldes uden væsentlig ulempe af den anden Part.
10. Tilpasning til lovgivning m.v.
Hvis en bestemmelse i Aftalen er eller bliver ugyldig, skal dette ikke påvirke gyldigheden af andre dele af Aftalen. Indholdet af Aftalen skal derfor efterfølgende korrigeres i det omfang det måtte være nødvendigt for at opretholde eller genoprette den oprindelige balance i Aftalen.
11. Meddelelser
Meddelelser, som i henhold til Aftalen skal være skriftlige, skal ske via brev eller e-mail til de relevante personer, som Parterne har udpeget i Bilag 2.
En Parts adresseændringer skal meddeles skriftligt til den anden Part.
12. Generelle aftalevilkår
12.1 Generelle bestemmelser
Vattenfalls standardbetingelser for salg af elektricitet til erhvervskunder, der fremgår af Bilag 1, finder også anvendelse på Aftalen.
12.2 Sikkerhed
Såfremt Vattenfall vurderer, at der matte være grund til at antage, at Kunden ikke kan eller vil opfylde alle sine forpligtelser i henhold til Aftalen, skal Kunden stille sikkerhed som beskrevet nedenfor som betingelse for Vattenfalls fortsatte leverance af elektricitet til Kunden.
12.2.1 Generelt
Kunden er forpligtet til at stille sikkerhed ikke senere end 7 kalenderdage efter Vattenfalls anmodning herom i henhold til Punkt 13.2.2 nedenfor. Vattenfalls anmodning om sikkerhedsstillelse skal være skriftlig og skal i det omfang det er relevant anføre, hvilken sikkerhed eller sikkerheder, der kan godkendes af Vattenfall. Kunden skal tilsikre, at den stillede sikkerhed til stadighed er gyldig og sikrer Kundens korrekte opfyldelse af
sine forpligtelser i henhold til Xxxxxxx. Såfremt en af Vattenfall godkendt sikkerhed ikke stilles inden den anførte tidsfrist eller sikkerheden ikke til stadighed er gyldig, finder Aftalens bestemmelser om Xxxxxxx misligholdelse af Aftalen anvendelse med mindre Vattenfall bestemmer andet.
Såfremt Kunden forud for leveringsperiodens påbegyndelse forsømmer at stille sikkerhed i overensstemmelse med Vattenfalls skriftlige anmodning herom, er Vattenfall, i tillæg til de ovenfor anførte rettigheder, berettiget til ensidigt at udskyde leveringsperiodens start indtil Xxxxxx har stillet godkendt sikkerhed over for Vattenfall. I dette tilfælde er Xxxxxx ikke berettiget til kompensation og/eller erstatning i anledning af Vattenfalls manglende påbegyndelse af leverancen.
Såfremt den krævede sikkerhed er en moderselskabsgaranti og moderselskabet overdrager flertallet af sine ejerandele i Kunden til en anden ejer eller såfremt Kunden (uanset årsag) ikke længere er del af den samme koncern som moderselskabet (i overensstemmelse med det selskabsretlige koncernbegreb) skal Xxxxxx straks skriftligt give meddelelse til Vattenfall om de ændrede ejerforhold. Kunden skal herudover, såfremt Vattenfall skriftligt kræver dette, forsyne Vattenfall med en anfordringsgaranti fra den nye ejer (i en form, som kan godkendes af Vattenfall), hvorved denne garanterer Kundens rettidige opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til Aftalen. Vattenfall kan endvidere i denne situation stille krav om anden (yderligere) sikkerhed.
Såfremt Xxxxxx ikke stiller sikkerhed som krævet af Vattenfall, er Vattenfall berettiget til med øjeblikkelig virkning at ophæve Aftalen. Kunden vil da være forpligtet til at erstatte alle de omkostninger og/eller tab, som Vattenfall har pådraget sig som følge af ophævelsen.
12.2.2 Sikkerhed for leverance af elektricitet
Hvis Xxxxxx er forpligtet til at stille sikkerhed i henhold til Punkt 12.2.1, kan Vattenfall stille krav om en sikkerhed, der dækker et beløb svarende til maksimalt afregningen for 6 måneders leverance af elektricitet. Vattenfall kan kræve denne sikkerhed fra Kunden tidligst 60 kalenderdage før påbegyndelsen af leveringsperioden.
13. Førtidigt ophør af aftalen
Denne Aftale kan ophæves i følgende situationer:
A.Såfremt en Part væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Xxxxxxx og ikke har afhjulpet sin manglende opfyldelse 10 dage efter skriftligt at være blevet anmodet herom af den ikke-misligholdende Part.
B.Såfremt en Part træder i likvidation, erklæres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, kan den anden Part, i det omfang Konkursloven ikke er til hinder herfor, uden varsel ophæve Aftalen ved skriftlig meddelelse til Partens bo.
Såfremt Partens bo har ret til at indtræde i Aftalen i medfør af Konkurslovens regler, skal boet efter forespørgsel fra den anden Part inden for en frist på 10 dage meddele, om det vil indtræde i Aftalen.
I tilfælde af Aftalens ophør før tid har Part som skyldes Aftalens førtidige ophør forpligtet berettiget til skadesløsholde den andre Part for alle og ethvert tab og/eller omkostning påført som følge af Aftalens førtidige ophør.
Med undtagelse af Aftalens førtidige ophør på grund af Vattenfalls misligholdelse af Aftalen, er Kunden i intet tilfælde berettiget til nogen form for kompensation og/eller erstatning i anledning i af Aftalens eventuelle førtidige ophør.
14. Forbedring af energieffektiviteten
Oplysninger om forbedring af energieffektiviteten kan fås fra Xxxxxxxxxx.xx.
15. Aftaledokumenter
I tillæg til Aftalen skal følgende bilag finde anvendelse:
Bilag 1: Vattenfalls standardbetingelser for salg af elektricitet til erhvervskunder.
Bilag 2: Bemyndigelsesfortegnelse og behandling af personoplysninger.
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem indholdet af Aftalens tekst og et bilag til Aftalen skal teksten i Aftalen have forrang medmindre bilagets forrang måtte være åbenbar. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem bilagene, gælder bilagene som rangordnet ovenfor, medmindre anden rangorden er åbenbar.
Bilag 1 – Vattenfalls standardbetingelser for salg af elektricitet til erhvervskunder
VERSION 1. april 2016
§ 1. Generelle bestemmelser - Ændringer
1.1. Disse vilkår finder anvendelse i forbindelse med salg af elektricitet fra Vattenfall til Kunden, med mindre andet er aftalt i Aftalen.
1.2. Vattenfall forpligter sig til at levere den aftalte mængde af elektricitet og Kunden forpligter sig til at aftage de i Aftalen nævnte mængder.
1.3. Vattenfall forbeholder sig ret til at ændre de til enhver tid gældende vilkår med 30 dages varsel.
Ændringer af begunstigende karakter overfor Xxxxxx, f.eks. prisreduktioner eller ændringer som følge af pålæg fra offentlige myndigheder, ændret lovgivning eller lignende kan gennemføres uden forudgående varsel.
Vattenfall har endvidere ret til at regulere vilkårene på grund af regulatoriske forhold, herunder ændret lovgivning eller påbud fra offentlige myndigheder, der ligger uden for Vattenfalls kontrol. Sådanne ændringer kan gennemføres uden forudgående varsel.
§ 2. Forholdet til netselskabet
2.1. Det er forudsætning for Vattenfalls levering af el, at Kunden i hele aftaleperioden er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet via en aftale med det lokale netselskab på de af Aftalen omfattede aftagepunkter.
2.2. Forholdet mellem Kunden og det lokale netselskab er reguleret af netselskabets til enhver tid gældende Tilslutningsbestemmelser, som kan findes på netselskabets hjemmeside. Netselskabet forestår transport af den leverede energimængde fra højspændingsnettet og til forbrugsstedet.
2.3. I forhold til sit lokale netselskab skal Kunden især være opmærksom på følgende vilkår:
a) Netselskabet har ansvaret for en tilfredsstillende spændingskvalitet og kan afbryde elforsyningen i tilfælde af nødvendige arbejder på det kollektive elforsyningsnet. Erstatningskrav vedrørende netselskabets ydelse skal rettes direkte imod netselskabet i henhold til netselskabets tilslutningsbestemmelser, der gælder mellem Kunden og netselskabet.
b) Kunden skal give netselskabet uhindret adgang til elanlæg, herunder elmåler, og elinstallationer på Kundens ejendom i forbindelse med eftersyn, afprøvning, aflæsning, kontrol, reparation og udskiftning af elanlæg mv. samt ved afbrydelse af elforsyningen.
c) Er elforsyningen til Xxxxxxx ejendom blevet afbrudt, og skal der ske genåbning, skal Kunden sørge for, at alle elektriske apparater på Kundens ejendom er sluk-kede, inden genåbningen finder sted.
d) Xxxxxx skal på anmodning fra netselskabet foretage selvaflæsning af elmåler og indberette måleresultatet til netselskabet.
e) Netselskabet kan til enhver tid foretage kontrolaflæsning af elmåler og hjemhente forbrugsdata.
f) Xxxxxx skal straks underrette netselskabet, hvis der er tegn på, at elmåleren viser forkert.
2.4. Det en forudsætning, at Kunden til enhver tid opfylder sit lokale netselskabs betingelser for tilslutning til og anvendelse af det kollektive elforsyningsnet, for at Vattenfall kan overholde sine forpligtelser efter Aftalen.
2.5. Vattenfall har fuldmagt til at repræsentere Kunden i forbindelse med leverandørskifte over for Energinet og Kundens netselskab, herunder i DataHub’en og til at få oplyst aftagenumre på leveringsadresserne samt stam- og måledata.
2.6. Hvis Xxxxxx mister sin netadgang, kan Vattenfall uanset årsagen hertil ikke holdes ansvarlig for opfyldelse af Aftalen.
§ 3. Levering og måling
3.1. Måling af leveret energi og eventuel effekt sker i overensstemmelse med retningslinjer for måling og afregning, jf. netselskabets regler. Netselskabets måleudstyr danner grundlag for afregning.
3.2. Netselskabet er ansvarlig for Kundens elmålerudstyr, måling af Kundens elforbrug og for overførsel af Kundens elforbrugsdata til DataHub’en, som er Energinets it-platform for elmarkedet. Det påhviler Xxxxxx gennem netvirksomheden at sikre Vattenfall de for afregningen nødvendige måleværdier. Ved manglende oplysninger er Vattenfall berettiget til at afregne aconto efter et forventet forbrug.
3.3. Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophør af Aftalen sker ud fra målte data. Er det ved afregningen ikke muligt at foretage måleraflæsning, afregnes Xxxxxx ud fra et skønnet forbrug, som indberettes til DataHub’en af Netselskabet i henhold til Energinets forskrifter. For meget betalte acontobeløb tilbageføres til Kunden samtidig med årsafregningen eller slutafregningen.
3.4. Vattenfall giver Xxxxxx informationer om elforbruget og udviklingen i dette i overensstemmelse med lovgivningen. Kunden har adgang til at se egne forbrugsdata i DataHub’en via Vattenfalls hjemmeside.
3.5. Vattenfall er berettiget til at rette henvendelse til og forhandle med netselskabet, som foretager måling af elforbrug hos Xxxxxx, hvis en af Parterne har mistanke om, at de foretagne målinger ikke er korrekte.
3.6. Ved ophør af leveringsperioden skal Kunden selv sørge for en ny aftale om fortsat ellevering.
§ 4. Informationsforpligtelsen
4.1. Kunden er forpligtet til løbende og uden ugrundet ophold at holde Vattenfall underrettet om forhold, som kan have betydning for Vattenfall.
§ 5. Mængde - Kvalitet
5.1. Den aftalte mængde fremgår af Aftalen.
5.2. Elleverancens kvalitet skal opfylde de til enhver tid gældende kvalitetsspecifikationer, der fremgår af netselskabets Tilslutningsbestemmelser og/eller offentlige forskrifter.
§ 6. Pris, betaling og fakturering
6.1. Prisen for elektricitet tillægges betaling for transport af elektriciteten og de dertil knyttede omkostninger, herunder de til enhver tid gældende net- og systemydelser, omkostninger til offentlige forpligtelser, elafgifter og moms. Prisen for elektricitet tillægges desuden det netabonnement og de gebyrer og øvrige beløb, som Vattenfall til enhver tid opkræves af Kundens lokale netselskab og/eller af Energinet og som vedrører leverancerne til Kunden. Elafgifter og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser samt netselskabets bindende midlertidige prisnedsættelser viderefaktureres uændret til Kunden. Priser og øvrige prisbestemmelser for levering af elektricitet er angivet i Aftalen.
6.2. Netselskabet, Energinet og den danske stat kan ændre satserne for net- og systemydelser, omkostninger til offentlige forpligtelser, elafgifter og moms i op- eller nedadgående retning, ligesom der kan indføres yderligere former for betalinger, afgifter mv. Sådanne ændringer vil uden videre slå igennem i Xxxxxxx samlede elpris og vil alene blive varslet over for Kunden, såfremt gældende lovgivning ufravigeligt måtte kræve det.
6.3. Afregning sker som udgangspunkt månedligt bagud. Timeaflæste målere afregnes til målt forbrug. Skabelonmålere afregnes som acontobetaling for den aktuelle leveringsperiode. Justering af denne acontobetaling vil finde sted efter selv- eller fjernaflæsning er indrapporteret til DataHub’en gennem netselskabet, således at endelig afregning sker på baggrund af Kundens faktisk målte forbrug af elektricitet.
6.4. Sidste rettidige betaling er 10 dage efter fakturadatoen, med mindre andet er aftalt. Er betalingsdatoen en lør-, søn- eller helligdag, er betalingsdatoen den først efterfølgende hverdag.
6.5. Ved forsinket betaling tillægges rente, gebyrer og omkostninger svarende til Rentelovens bestemmelser.
6.6. Ved omlægning af markedsregler for elmarkedet, har Vattenfall ret til at ændre i opkrævningen for el-leverancen.
§ 7. Korrektion af betalingen
7.1. Vattenfall godskriver Kunden for meget erlagte beløb eller kan kræve efterbetalt for lidt erlagte beløb, som følge af fejlagtig afregning, der er begrundet i fejl i aflæsning, forbrugsberegning, kontering, målerfejl, brug af ukorrekt måleudstyr eller lignende.
7.2. Som afregningsfejl regnes også fejl i skønnet forbrug som følge af, at selvaflæsning (enten ved indsendelse af selvaflæsningskort, over e-mail eller telefon) ikke er tilsendt netvirksomheden.
7.3. Regulering af afregningen kan kræves for den periode, hvori fejlen kan påvises. Dog maksimalt op til 5 år.
7.4. Såfremt fejlen kan tilskrives Vattenfall, og Kunden var i god tro mht. afregningens rigtighed, kan Vattenfall kræve efterbetaling maksimalt 1 år tilbage regnet fra fejlen er opdaget og meddelt.
§ 8. Balance
8.1. Vattenfall leverer balancekraften, og prisen herfor er indregnet i salgsprisen (ekskl. moms, skatter, afgifter og lign.).
§ 9. Fortrolighed
9.1. Parterne forpligter sig til gensidigt at opretholde tavshed over for tredjemand om alle fortrolige oplysninger om forretningsmæssige forhold, som de opnår kendskab til i medfør af Aftalen. Sådanne oplysninger må således ikke videreformidles til tredjemand uden den anden Parts samtykke.
Kravet om samtykke omfatter ikke Vattenfalls vidensdeling med selskaber, der er koncernforbundne med Vattenfall eller Vattenfalls eksterne serviceprovider, dog således, at ovennævnte forpligtelse til at behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt også gælder for disse.
Parterne er enige om, at indholdet af Aftalen er at betragte som fortrolige oplysninger.
9.2. Den ovenfor beskrevne fortrolighedsforpligtelse er gældende i 5 år efter udvekslingen af fortrolige oplysninger konkret er sket uanset om denne Aftale måtte være ophørt (uanset årsag) inden da.
9.3. Parterne er berettiget til at drøfte indholdet af Aftalen samt andre udvekslede fortrolige oplysninger med eksterne rådgivere.
§ 10. Misligholdelse - Erstatningsansvar
10.1. I tilfælde af væsentlig misligholdelse af en af Parternes forpligtelser i henhold til nærværende Aftale kan hver af Parterne hæve Aftalen med øjeblikkelig virkning, såfremt den misligholdende Part ikke har afhjulpet sin misligholdelse senest
10 dage efter at være blevet opfordret hertil af den ikke- misligholdende Part. Som væsentlig misligholdelse betragtes bl.a. Kundens manglende opfyldelse af sine betalingsforpligtelser.
10.2 Kunden kan ikke påberåbe sig manglende opfyldelse af Aftalen som følge af fejl, planlagte eller utilsigtede afbrydelser eller begrænsninger i elnettet, eller forhold vedrørende leverancens tekniske kvalitet, herunder vedrørende spændingsforhold, frekvens og støjforhold som misligholdelse, og Vattenfall er ikke ansvarlig for skader eller tab som følge heraf. Vattenfall er endvidere ikke ansvarlig for skade eller tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af netselskabet, den systemansvarlige virksomhed (Energinet) eller den nordiske elbørs Nord Pool.
10.3. Såfremt netvirksomheden eller den systemansvarlige afbryder eller begrænser leveringerne til Kunden som følge af forhold, som ikke kan tilskrives Kunden, betragtes dette ikke som væsentlig misligholdelse af Aftalen.
10.4. En misligholdende Part er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler herom. Kunden kan dog i intet tilfælde gøre krav på erstatning for driftstab, tabt avance, tab af data eller andet indirekte tab gældende over for Vattenfall. Kunden opfordres til at tegne driftstabsforsikring.
§ 11. Sikkerhedsstillelse
11.1. Vattenfall kan kræve sikkerhed (kontant, bankgaranti el.lign.) svarende til 2 måneders forventet forbrug iht. Aftalen inkl. net- og systemydelser mv., såfremt Vattenfall skønner, at Kunden vil komme i restance, eller betaling bliver uerholdelig.
§ 12. Leveringshindringer - Force majeure
12.1. Vattenfall er fri for ethvert ansvar for manglende opfyldelse af sine forpligtelser i nærværende Aftale samt følgerne heraf, når opfyldelsen er blevet umulig eller urimelig vanskelig på grund af begivenheder, som ligger uden for Vattenfalls kontrol.
12.2. Vattenfall er ikke erstatningsansvarlig for manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til den indgåede Aftale, såfremt Vattenfall kan godtgøre, at opfyldelse er umulig på grund af omstændigheder, der er indtruffet uden Vattenfalls skyld, og over hvilke han ikke er herre, og som Vattenfall i øvrigt ikke på tidspunktet for Aftalens indgåelse kunne forudse eller tage i betragtning. Som eksempel på force majeure kan nævnes krig, ildsvåde, strejke af mere generel karakter, lock-out, IT-nedbrud, nedbrud eller skade på elanlæg samt usædvanlige naturbegivenheder.
12.3. Såfremt Vattenfall vil påberåbe sig en i § 12.2. nævnt begivenhed, skal Vattenfall straks give Xxxxxx meddelelse herom.
§ 13. Lovvalg - Tvister
13.1. Aftalen skal i sin helhed være underlagt dansk ret dog finder dansk rets internationale privatretlige regler og United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods (CISG), ikke anvendelse.
13.2. Vattenfall behandler Kundens klagen, herunder klager over det målte forbrug, på en enkel, retfærdig og hurtig måde. Hvor Kundens klage eller henvendelse vedrører nettekniske spørgsmål af hastende karakter, Vattenfall vil skabe en kontakt til det relevante netvirksomhed eller Energinet via en døgnservice.
13.3. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med Aftalen og som ikke kan bilægges af Parterne ved forhandling, skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet (Danish Arbitration) efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved voldgiftssagens anlæg.
13.4. Hver Part udpeger en voldgiftsmand, mens voldgiftsrettens formand udnævnes af Voldgiftsinstituttet. Såfremt en Part ikke inden 30 dage efter at have indgivet eller modtaget underretning om begæring om voldgift har udpeget en voldgiftsmand, udnævnes også denne af Voldgiftsinstituttet i overensstemmelse med ovennævnte regler.
Såfremt tvistens genstand beløbsmæssigt kan opgøres til et beløb på mindre end DKK 1.000.000,00 skal voldgiftsretten dog alene bestå af én voldgiftsmand der udpeges af Voldgiftsinstituttet.
13.5. Voldgiftsretten sættes i København. Processproget er dansk.
13.6. Parterne forpligter sig til at iagttage fortrolighed om såvel forløbet af voldgiftssagen som voldgiftsrettens afgørelse.
Bilag 2 - Behandling af personoplysninger
Vattenfall A/S (”Vattenfall”) er ifølge Persondataforordningen og anden gældende lov persondataansvarlig for de personoplysninger, som vi behandler.
Formål og retsgrundlag
Vattenfall indsamler og behandler personoplysninger vedrørende repræsentanter for kunden (f.eks. medarbejdere, kontaktpersoner m.fl.) med den legitime interesse at kunne indgå og opfylde aftaler med kunden. Behandling af personoplysninger finder også sted, når det er nødvendigt for at opfylde en retslig forpligtelse, som påhviler os.
Vattenfall kan desuden behandle personoplysninger med henblik på markedsføring og for at gennemføre markedsanalyser, oprette statistik samt for at evaluere, udvikle og informere om tjenester og produkter. Denne behandling er nødvendig i forhold til vores legitime interesse i at kunne udvikle, forbedre og sælge produkter og tjenester samt opretholde en god kundekontakt.
Personoplysningerne kan også indhentes fra eller videregives til tredjepart, hvis loven kræver det, eller hvis Vattenfall har en legitim interesse i at videregive personoplysningerne til en sådan part, eksempelvis en koncernvirksomhed. I visse tilfælde kan personoplysninger videregives til eller indhentes fra kreditoplysningsbureauer med henblik på vurdering af en specifik virksomheds økonomiske forudsætninger for at opfylde en aftale.
Med henblik på behandling af personoplysninger til de angivne formål kan Vattenfall anvende persondatabehandlere.
Videregivelse af personoplysninger
Personoplysninger videregives normalt ikke til selskaber i lande uden for EU og EØS. Sker det alligevel, foretages der først en særlig undersøgelse af, om lovkravene er opfyldt. Få mere information om denne kontrol på xxxxx://xxxxx.xxxxxxxxxx.xxx/xx/xxxx-xxxxxx/xxxxxxxxxx- oplysninger.
Rettigheder
En repræsentant for kunden har ret til at anmode om information vedrørende egne personoplysninger, som behandles af Vattenfall, samt til at anmode om berigtigelse af disse. Repræsentanten har under visse
omstændigheder desuden ret til begrænsning af behandlingen af vedkommendes personoplysninger, ret til sletning af personoplysninger samt ret til at gøre indsigelse mod behandling, der ikke sker ud fra en vægtig legitim interesse, samt mod behandling med henblik på markedsføring.
Hvis en repræsentant for kunden er af den opfattelse, at behandlingen af vedkommendes personoplysninger strider imod Persondataforordningen, har denne ret til at klage til Datatilsynet.
Opbevaring
Vattenfall gemmer ikke personoplysninger længere end nødvendigt. Efter ophør af elaftalen med kunden beholder vi repræsentantens personoplysninger i 36 måneder.
I de fleste tilfælde kan det dog være nødvendigt at gemme oplysningerne efter denne periode. Af bogføringsmæssige hensyn skal fakturaer ifølge gældende lov således gemmes i syv år efter slutopgørelse af parternes mellemværende.
Når der ikke længere er noget retsgrundlag for at gemme personoplysningerne, slettes de permanent.
Kontakter
Den persondataansvarlige er Vattenfall.
Databeskyttelsesrådgiveren hos Vattenfall kan kontaktes via e-mail på xxx.xxxxxxx@xxxxxxxxxx.xxx eller på telefon x00 0 000 00 00. Forespørgsler vedrørende Vattenfall-koncernens behandling af personoplysninger kan rettes til vores databeskyttelsesrådgiver eller indsendes via vores generelle kontaktformular på webstedet.
Anmodninger om registerindsigt skal sendes via e-mail til xxxxx@xxxxxxxxxx.xxx.
Få mere information om vores datahåndtering på : xxxxx://xxxxx.xxxxxxxxxx.xxx/xx/xxxx-xxxxxx/xxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx.
Gældende fra og med 2018-05-25.