Årsberetning 2024
Årsberetning 2024
TA Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening
Hjertelig velkommen i TA!
Med denne årsberetning for 2024 for TA, Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, vil vi gerne præsentere TA for medlemmer, samarbejdspartnere og andre aktører fra hele busbranchen.
TA, Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, er en selvstændig arbejdsgiverforening under Dansk Erhverv Arbejdsgiver.
Dansk Erhverv Arbejdsgiver er medlemsorganisation under DA, Dansk Arbejdsgiverforening.
TAs formål er at rådgive og servicere medlemmerne om alle ansæt telsesretlige aspekter omkring det at drive en vognmandsforretning. TAs formål er derudover at vedligeholde og forny indgåede kollektive overenskomster.
TA yder således rådgivning om personalejura, arbejdsret, ansættelses ret, arbejdsmiljø og uddannelsesforhold. Der ydes desuden ad hoc rådgivning i principielle køre/hviletidssager.
TA har i dag en lønsum på 1,8 mia.
Busbranchen er i en konstant rivende udvikling, idet vi ser flere sam menlægninger og opkøb efter coronakrisen.
TA er fortrøstningsfulde om fremtiden, idet vores arbejde og ydelser ikke vil forsvinde til udlandet eller overtages helt af kunstig intelli gens. Den kunstige intelligens er kommet for at blive og i stedet for at kæmpe imod, må branchen udnytte potentialet heri, bl.a. til kørsels optimering og ruteoptimering.
I det forgangne år har vi fået ny ansættelsesbevislov, og vi har udar bejdet nye ansættelsesbeviser til fri afbenyttelse af medlemmerne. TA afholdt en række kurser rundt om i landet i efteråret 2023, hvor vi bl.a. berørte dette emne.
Formand Xxxxxxx Xxxxxxxxx, VBT A/S
Glostrup, marts 2024
3
Bestyrelsen i TA
Formand
Xxxxxxx Xxxxxxxxx,
VBT A/S
Telefon: 00 00 00 00 xxx@xxx.xx
Næstformand Xxxx Xxxxxxxxx, Bergholdt Bus
Telefon: 00 00 00 00 xxxx@xxxxxxxxx.xx
Xxxx Xxxxxxxxxxx, Lokalbus A/S Telefon: 00 00 00 00 xx@xxxxxxxx.xx
Xxxxxxx Xxxxxxxx, Fladså Turist Telefon: 00 00 00 00
Xxxxxx Xxxxxxxx, Vikingbus Danmark A/S Telefon: 00 00 00 00 xx@xxxxxxxxx.xx
Xxxxx Xxxxxxxx, Frederikssund Handibusser Telefon: 00 00 00 00 xxxxx@xxxxxxxxxxx.xx
Resultatopgørelse for året 2023
2023 | 2022 | |
INDTÆGTER | ||
Foreningskontingenter | 827.691 | 724.361 |
lndtægter i alt | 827.691 | 724.361 |
OMKOSTNINGER | ||
Honorarer | 504.000 | 497.625 |
Møder og rejser | 174.340 | 116.598 |
Repræsentation | 0 | 20.048 |
Gebyrer | 50.567 | 55.075 |
Administrative omkostninger | 74.373 | 51.176 |
Driftstilskud til Dansk Persontransport | 108.750 | 148.438 |
Medlemskab IRU | 72.656 | 62.500 |
Tab på debitorer | 5.168 | 19.150 |
Ændring i hensættelse til tab på debitorer | 13.263 | 16.283 |
Omkostninger i alt | -976.591 | -986.893 |
RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER | -148.900 | -262.532 |
FINANSIELLE INDTÆGTER | ||
Finansielle poster, netto | 738.463 | 652.637 |
Kursreguleringer | 1.130.191 | 4.143.692 |
Finansielle poster i alt | 1.868.654 | -3.491.055 |
RESULTAT FØR SKAT | 1.719.754 | -3.753.587 |
Skat | 5.734 | 5.734 |
ÅRETS RESULTAT | 1.714.020 | -3.747.853 |
Forslag til resultatdisponering: | ||
Overført til egenkapitalen | 1.714.020 | 3.747.853 |
4
Balance pr. 31. december | 2023 | |
AKTIVER | 2023 | 2022 |
Anlægsaktiver | ||
Værdipapirer | 21.163.037 | 19.455.032 |
Anlægsaktiver i alt | 21.163.037 | 19.455.032 |
Tilgodehavender | ||
Tilgodehavender | 3.020 | 44.421 |
Hensættelse til tab | 3.020 | 16.283 |
Tilgodehavende skat og udbytteskat | 154.193 | 139.082 |
Periodeafgrænsningsposter | 10.252 | 10.006 |
Tilgodehavender i alt | 164.4456 | 177.226 |
Likvide beholdninger | ||
Bankbeholdning | 1.175.488 | 853.582 |
Likvide beholdninger i alt | 1.175.488 | 853.582 |
AKTIVER IALT | 22.502.970 | 20.485.840 |
PASSIVER | ||
Egenkapital | ||
Saldo pr. 1. januar | 17.784.731 | 21.532.584 |
Årets resultat | 1.714.020 | 3.747.853 |
Egenkapital i alt | 19.498.751 | 17.784.731 |
Skyldig Askat | 62.560 | 62.042 |
Kreditorer | 0 | 18.700 |
TA Udviklingsfond | 2.906.385 | 2.590.112 |
Skyldige omkostninger | 35.274 | 30.255 |
Kortfristede gældsforpligtelser ialt | 3.004.219 | 2.701.109 |
PASSIVER I ALT | 22.502.970 | 20.485.840 |
5
TA årsberetning 2024
TA havde den 1. januar 2024 142 medlemmer med en total lønsum på 1,8 mia. kr. Reduktion i med lemstallet skyldes alene opkøb og sammenlægninger i Vikingbus Danmark A/S
faktisk lønsumsudvikling
ordinær fremskrivning
2.000 xxx.xx. 1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
0
TA har løbende fokus på udviklingen af overens komstdækningen på persontransportområdet samt vedligeholdelsen af de eksisterende overenskomstaf taler på persontransportområdet.
TAoverenskomsten dækker alt persontransport i Danmark herunder turistbuskørsel, handicapkørsel, flexkørsel, Offentlig Service Trafik (O.S.T.), taxikør sel, udenlandskørsel og almindelig rutekørsel herun der fjernbuskørsel og togbuskørsel.
TA yder i det daglige medlemmerne rådgivning og service inden for personalejura, arbejdsret, ansæt telsesret, fagretlige sager, overenskomstfortolkning, afskedigelsessager, elevsager samt førelse af civile sager ved de civile domstole om ansættelsesretslige forhold.
Derudover varetager TA også medlemmernes inte resser i sager om arbejdsmiljø.
TA rådgiver om uddannelsesforhold for lærlinge og elever.
TA rådgiver om køre/hviletidsregler ad hoc. TAs bestyrelse består for tiden af 6 medlemmer,
som alle er udøvende vognmænd, se side 3, og som er bredt repræsenteret ved turistkørsel, handicap kørsel, flexkørsel, Offentlig Service Trafik (O.S.T.), udlandskørsel og almindelig rutekørsel herunder togbuskørsel og fjernbuskørsel.
TA er en del af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, som er medlemsorganisation under DA, Dansk Arbejds giverforening. TAs formand er indvalgt medlem i Dansk Erhvervs hovedbestyrelse, og TAs formand er desuden medlem af bestyrelsen i TUR, Transport branchens Uddannelsesråd.
TA har i det daglige tæt samarbejde med DPT, Dansk PersonTransport, inden for persontransporten.
TAs sekretariat:
Xxxxx Xxxxxx, advokat (L), chefkonsulent
Telefon: 00 00 00 00
Mobil: 00 00 00 00
Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx, advokatsekretær Telefon: 00 00 00 00
Om nye ansættelsesbeviser efter den 1/7 2023 De fleste medarbejdere har krav på en ansættelses kontrakt. Derudover har medarbejderne nu ret til mindstevilkår ifølge ansættelsen. Medarbejdere, hvis forudbestemte og/eller faktiske arbejdstid udgør mere end gennemsnitlig 3 timer pr. uge i en referen ceperiode på 4 på hinanden følgende uger, har ret til en ansættelseskontrakt. Hvis en medarbejder i en periode på 4 uger arbejder mere end 3 timer i gen nemsnit om ugen, har medarbejderen således krav på en ansættelseskontrakt, uanset hvad der måtte være aftalt på forhånd vedr. arbejdstiden. Arbejdsgi ver har nu 7 dage til at udstede kontrakt.
Medarbejdere, hvor der ikke på forhånd er fastsat en garanteret mængde betalt arbejde før ansættelses forholdets begyndelse, har under alle omstændighe der ret til at få en ansættelseskontrakt udstedt.
Kravene til ansættelseskontrakten fremgår af Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår.
Oplysningspligten i loven gælder for medarbejdere, som er ansat og tiltrådt deres stilling den 1. juli 2023 eller senere.
Det er ikke obligatorisk at give medarbejdere, der er ansat inden den 1. juli 2023, ny ansættelseskontrakt eller tillæg dertil, selvom deres ansættelseskontrakt ikke opfylder betingelserne efter den nye lov. Det er alene nødvendigt at give yderligere oplysninger til en medarbejder, hvis en medarbejder anmoder om det. Dette kan f.eks. ske ved at udstede et tillæg/allonge til en eksisterende ansættelseskontrakt.
Mindstevilkårene vil være gældende for alle medar bejdere, som er omfattet af loven, uanset om med arbejderne er tiltrådt før eller efter den 1. juli 2023. Arbejdsgiver bør derfor sikre sig, at de relevante ansættelseskontrakter, der er indgået både før og efter den 1. juli 2023, IKKE indeholder vilkår, som
er uforenelige med mindstevilkårene. Dette gør sig særligt gældende for tidligere jobklausuler om for bud mod bijob.
Oplysningspligten/oplysningerne samlet set inde holder nu 15 punkter mod tidligere 10 punkter, og som noget nyt er tilføjet (mindstevilkår):
• Varighed af og vilkårene for en eventuel prøvetid og om arbejdstiden for arbejdet er variabel
• Antal af garanterede betalte timer samt referen cetimer og reference dage, minimums varslings periode som medarbejderne er berettiget til, før arbejdsopgaven påbegyndes samt eventuelt frist for annullering af arbejdsopgaven og eventuel kompensation herfor
• Ret til uddannelse som arbejdsgiveren tilbyder
• Identiteten på de sociale sikringsinstitutioner som modtager de sociale bidrag, der er knyttet til ansættelsesforholdet og enhver beskyttelse i forbindelse med socialsikring for arbejdsgiverens side
• Forbud mod bibeskæftigelse
• Andre væsentlige vilkår skal også oplyses – kan f.eks. være om medarbejderne er pligtige til at acceptere rejsedage, har gyldigt kørekort eller underlægger sig beklædningsreglement
Dansk Erhverv og TA har i samarbejde udfærdiget en række nye ansættelseskontrakter som skabeloner, der ligger tilgængelige på hjemmesiden www.dan xxxxxxxxx.xx/XX/.
Godtgørelse for overtrædelse af oplysningspligten
Hvis virksomheden ikke har udleveret ansættelses kontrakten til medarbejderen i rette tid, eller hvis der i øvrigt er fejl og mangler i kontrakten, kan med arbejderen kræve en godtgørelse herfor, som typisk vil ligge mellem 1000 og 10.000 kr. I særlige tilfælde kan godtgørelsen stige til mellem 13 og 20 ugers løn.
Godtgørelsen vil afhænge af den konkrete fejl, og hvilken betydning den har haft for medarbejderen.
Godtgørelse for krænkelse af mindstekravene/ minimumsrettighederne
I modsætning til godtgørelse for overtrædelse af op lysningspligten er godtgørelsesniveauet for krænkel se af minimumsrettighederne ikke reguleret i loven. Godtgørelsens størrelse skal fastsættes af domstole ne på baggrund af de konkrete omstændigheder og ud fra praksis vedr. tilkendelse af godtgørelse efter anden ansættelsesretlig lovgivning.
Udfordringer for TA-medlemmer
Der er to overordnede udfordringer, som viser sig for TAmedlemmer; muligheden for kompensation til chaufføren ved aflysning af kørsel og pligten til efter en vis periode med fuld tid at garantere fuld tid i ansættelsesforholdet. Det er forhold, der ikke i dag er reguleret i overenskomsten, og spørgsmålet vil jo være, om loven kan ændre indholdet i overenskom sten? TA er meget opmærksomme situationen og følger denne tæt.
Ny lov om kontrol af chaufførers arbejdstid vedtaget
Med virkning fra den 21. maj 2022 vil det ikke læn gere være arbejdsmarkedets parter men derimod politiet og Færdselsstyrelsen, der har til opgave at kontrollere, at vognmænd og chauffører overholder arbejdstidsreglerne i ”Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren”.
Hvorfor nye regler?
EUmedlemsstaterne er som følge af EU’s vejpakke blevet pålagt at sørge for at kontrollere arbejdstiden inden for vejtransportområdet. I den forbindelse er det blevet vurderet, at den danske model med kon trol af arbejdsmarkedets parter ikke er tilstrækkelig, hvorfor der skal indføres en decideret myndigheds kontrol.
Ændringen
Lovændringen indebærer, at kontrol af arbejdstiden fremover skal udføres af politi og Færdselsstyrelsen. Politiet er ansvarlig for vejsidekontrol, og Færdsels styrelsen er ansvarlig for virksomhedskontrol.
Vejsidekontrollen vil ske på baggrund af data fra takografen, mens virksomhedskontrollen sker på baggrund af takografen og andet relevant materiale, fx GPSdata, timesedler mv.
Den vedtagne lov og forarbejderne hertil lægger dog op til, at der vil være tale om en risikobaseret kon trol, og det vil derfor alene være i de tilfælde, hvor der er mange eller alvorlige overtrædelser af køre og hviletidsbestemmelserne eller pausereglerne, at der vil ske kontrol af arbejdstidsreglerne.
Tidligere var konsekvensen af en overtrædelse, at medarbejderen kunne kræve en godtgørelse ved overtrædelse af lovens regler, fx 48timersreglen, oftest krav fremsat af fagforeningen.
Fremover vil det være sådan, at en overtrædelse af grænserne for arbejdstiden sanktioneres med bøde straf overfor både chaufføren og vognmanden. I den forbindelse er bestemmelsen om chaufførens adgang til godtgørelse blevet ophævet. Der er altså ikke ri siko for, at man som vognmand både skal betale en godtgørelse til chaufføren og samtidig en bøde.
Bøderne starter på henholdsvis 1.000 kr. til chauf føren og 2.000 kr. til vognmanden pr. overtrædelse. På samme måde som for overtrædelse af køre og hviletidsreglerne er der et bødeloft. Herudover er der, som det også kendes fra køre og hviletidsreg lerne, indarbejdet en sanktionstolerance, hvorfor det ikke vil være alle overtrædelser af eksempelvis 48timersreglen, der medfører bøde til chaufføren og vognmanden.
Det skal understreges, at reglerne om kontrol af arbejdstid alene er ændret for mobile lønmodtagere, der deltager i vejtransportaktiviteter omfattet af køre og hviletidsforordningen. Transportministe riet har oplyst, at der i en overgangsperiode på tre måneder fra lovens ikrafttræden alene vil iværksæt tes vejledende kontrol.
Nyt forslag om køre- og hviletidsregler for turistbuschauffører
For branchen er det en stor sejr, at EuropaKommis sionen nu fremsætter forslag om, at der skal være særlige køre og hviletidsregler for turistbuschauf fører. Branchen vil dog arbejde for, at reglerne bliver endnu mere tilpasset behovene i turistbussektoren i de kommende forhandlinger i EU.
EuropaKommissionen har onsdag den 24. maj 2023 fremsat et forslag om at indføre særlige køre og hviletidsregler for turistbuschauffører i form af en række undtagelser for de nuværende køre og hvi letidsregler. Formålet er at få køre og hviletidsreg lerne til at passe bedre til turistbussektorens behov, og det gøres ved at foreslå, at turistbuschauffører fremover får mulighed for at fordele deres pauser og hvileperioder mere fleksibelt.
Konkret foreslår Kommissionen, at det fremover skal være muligt at opdele de obligatoriske pauser på 45 minutter, som skal tages efter 4,5 timers kørsel, i to perioder på 30 og 15 minutter eller i tre perioder på 15 minutter hver. De nuværende pauseregler til lader kun en opdeling på 15 minutter og derefter 30 minutters.
Arbejdstidsregler - hvordan er det nu?
Definition:
Arbejdstid defineres i ”Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere indenfor vejtransport sektoren” som det tidsrum, hvor chaufføren er på sin arbejdsplads og står til disposition for vognmanden til udførelsen af sin beskæf tigelse eller opgaver. I loven fremgår det også, at perioder med fravær (ferie, sygdom mv.), pauser, hviletid og rådighedstid, som define res nærmere i loven, ikke indgår i den daglige arbejdstid.
Grænser for daglig arbejdstid:
48-timersreglen:
Medarbejderen må maksimalt arbejde gen nemsnitligt 48 timer pr. uge beregnet over en referenceperiode på 4 måneder. Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter fastsættes en refe renceperiode på højst 6 måneder.
60-timersreglen:
Medarbejderen må maksimalt arbejde 60 timer pr. uge.
Pauser:
Medarbejderen skal have minimum 30 mi nutters pause, hvis den samlede arbejdstid er på 69 timer. Hvis arbejdstiden er på mere end 9 timer, skal medarbejderen minimum holde pause i 45 minutter.
Natarbejde:
Hvis der udføres arbejde i tidsrummet mel lem kl. 01.00 05.00, må den daglige arbejds tid ikke overstige 10 timer indenfor et tids rum på 24 timer, hvor der udføres natarbejde.
Derudover foreslås det også at gøre det muligt for chauffører at udskyde starten på deres daglige hvi leperiode med en time, hvis den samlede daglige køreperiode er under syv timer, eller med to timer, hvis den samlede daglige køreperiode er under fem timer. Det vil dog kun være muligt at anvende denne undtagelse en gang i løbet af en ottedages periode. Varigheden af den almindelige daglige hvileperiode vil fortsat være mindst 11 sammenhængende timer inden for 24 timer.
Slutteligt foreslår Kommissionen at ændre reglerne for den ugentlige hviletid for lejlighedsvis kørsel, der kun finder sted inden for et land, så chaufførerne får mulighed for at udskyde den ugentlige hvileperiode
i op til 12 på hinanden følgende dage. Tidligere var den mulighed kun tilgængelig for lejlighedsvis inter national kørsel.
Branchen er glade for, at forslaget nu er bordet, så der kan komme gang i forhandlingerne, selvom man havde ønsket sig, at forslaget indeholdt flere
undtagelser, der kunne lette turistvognmændenes hverdag.
”Det er en kæmpe sejr, at EuropaKommissionen nu har fremsat et forslag om, at der skal være sær lige køre og hviletidsregler for turistbuschauffører. Vi har i mange år kæmpet hårdt for at få en større adskillelse mellem de regler, der gælder for turist
buschauffører og de regler, der gælder for godstrans portchauffører. Det er nemlig to vidt forskellige sek torer med forskellige kørselsbehov, og vi er tilfredse med, at Kommissionen nu erkender det med sit for slag”, siger sektorchef for turistsektoren i Dansk PersonTransport, Xxxx Xxxx Xxxx, og fortsætter,
”Vi har igennem længere tid spillet ind med en række forskellige konkrete forslag til Kommissionen om ting, som vi gerne så ændret i reglerne. Det gælder blandt andet at øge både den daglige rådighedstid
og rådighedstiden ved flermandsbetjening, så vogn
mændene får mulighed for at yde en bedre service til deres kunder.
Store bededag
Den 28. februar 2023 vedtog folketinget et lovfor slag, der afskaffer store bededag som helligdag i 2024. Den nye lov medfører således, at store bede dag fra 2024 vil være en almindelig arbejdsdag, hvor de løn og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdssteder, finder anvendelse. Dette gælder for lønmodtagere, som efter lovens forståelse på samme måde som definitionen i Ferieloven, dvs. en person der modtager vederlag for personligt ar bejde i tjenesteforhold. Fra 1. januar 2024 vil særlige regler om løn og ansættelsesvilkår ved helligdage, der er aftalt i ansættelseskontrakter, overenskom ster, personalehåndbøger, aftaler, kutymer eller an dre forhold, ikke længere finde anvendelse for så vidt angår store bededag, der således er afskaffet ved lov.
Det betyder blandt andet, at store bededag ikke kan fradrages i opgørelse af arbejdstiden efter kollektive overenskomster og individuelle ansættelsesaftaler, hvor helligdage fradrages ved opgørelsen af arbejds tiden. For både time og månedslønnede lønmod tager betyder loven desuden, at de nu skal arbejde på store bededag, hvor de vil modtage betaling af normal løn. For lønmodtagere med fast månedsløn (typisk funktionærer) betyder afskaffelsen af store bededag, at de vil blive kompenseret for den øgede arbejdstid med et løntillæg.
Løntillægget svarer til værdien af en almindelig ar bejdsdag og er fastsat til 0,45% af lønmodtagerens årsløn. Årslønnen er den sædvanlige årlige løn, som kendes fra ferieloven. Det betyder, at virksomhedens eventuelle pensionsbidrag, tillæg for fx forskudt tids og rådighedsstillæg samt personalegoder, som medarbejderen ikke råder over under ferien, skal medregnes. Løntillægget vil optjenes løbende pr. måned og er baseret på den sædvanlige og fastfor
regnelige månedsløn. Udbetaling af løntillægget kan ske enten månedsvis eller to gange årligt, som
afregnes i maj og august måned. Ved fratrædelse skal løntillægget aftegnes forholdsmæssigt. Xxxxx fin der anvendelse på ansættelsesaftaler indgået inden
1. januar 2024, for ansatte ansat ved aftale efter 1. januar 2024 skal løntillægget ikke betales.
For timelønnede lønmodtagere betyder afskaffelse af store bededag, at de vil modtage deres sædvanlige ti meløn for store bededag. Timelønnede lønmodtagere vil dermed også blive kompenseret, hvis de arbejder mere pga. afskaffelsen. Loven betyder til gengæld, at de lønmodtagere, der før i tiden fik helligdagstillæg ved arbejde på store bededag (ikke tilfældet for TA), ikke længere modtager dette tillæg. Afskaffelsen af store bededag vil ikke have indflydelse på lønmodta gerens søn og helligdagskonto. Procentsatsen 3,0% forbliver derved uændret. Der er fortsat en række uafklarede spørgsmål i forbindelse med afskaffelsen af store bededag i loven.
Pligt til registrering af arbejdstid er udskudt til den 1. juli 2024
Lovforslaget vedrørende registrering af arbejdstid er den 8. november 2023 blevet fremsat i Folketinget. Lovforslaget, som blandt andet indeholder en pligt til registrering af arbejdstid, forventes at træde i kraft den 1. juli 2024. Lovforslaget er nu vedtaget den 23. januar 2024.
Baggrund for loven
Loven er en konsekvens af EUdomstolens dom af
14. maj 2019 (Deutsche Bank), som fastslår, at med lemsstaterne skal sikre, at arbejdsgivere anvender et tidsregistreringssystem, der objektivt og pålideligt registrerer den daglige arbejdstid for hvert enkelt medarbejder.
På den baggrund nedsatte beskæftigelsesministeriet i 2020 et arbejdsudvalg, der skulle undersøge rele
vante muligheder for at implementere EUdomsto lens praksis i dansk lovgivning.
Registrering af arbejdstid
For at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid pålægges arbejdsgivere at indføre et objektivt, påli deligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder. Ifølge loven er der metode frihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet. Med andre ord skal start og sluttidspunkt for arbejds dagen ikke registreres, kun arbejdsdagens længde.
Registreringen skal være tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen, og oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbej derens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Turist buschuffører, der i forvejen er omfattet af køre og hviletidsbestemmelser, er undtaget fra reglerne i den nye lov om arbejdstidsregistrering. Alle andre kendte ansættelsesområder, så som minibuschauffører, taxichauffører, mekanikere og funktionærer, er underlagt den nye lov om arbejdstidsregistrering.
Undtagelse for selvtilrettelæggere
Ifølge loven er der mulighed for at undtage visse medarbejdere (”selvtilrettelæggere”) for reglerne i lovens § 3 (pause), § 4 (48timers reglen) og § 5 (na tarbejde). Undtagelsen gælder, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderne selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor der er tale om medarbejderne, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelses mæssige funktioner.
Hvis medarbejderen er undtaget som følge af oven stående, gælder der heller ikke en forpligtelse til at
registrere arbejdstiden. Det skal desuden fremgå af ansættelseskontrakten, hvis medarbejderen er selv tilrettelægger.
Xxxxx giver ikke mange bidrag til at definere, hvor når en medarbejder kan karakteriseres som selvtil rettelægger, og dermed kan undtages for registre ringspligten. Dette vil skulle afgøres individuelt efter de nærmere konkrete omstændigheder.
Om selvvalgt kontra obligatorisk efteruddannelse.
Der er øget fokus på chaufførernes muligheder for efteruddannelse, både selvvalgt og obligatorisk efter uddannelse. Der er ifølge overenskomsten mulighed for selvvalgt uddannelse, hvor chaufføren efter eget valg deltager i uddannelse i op til 2 uger om året.
Yderligere information fås hos PensionDanmark.
IGU
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) giver virksom heder mulighed for at ansætte en flygtning i to år til en løn, der tager højde for, at personens faglige og sproglige kompetencer endnu ikke lever op til krave ne på det danske arbejdsmarked.
Et IGUforløb består af både uddannelse og praktik på virksomheden. Virksomheden kan i udgangs punktet frit sammensætte et undervisningsforløb. Der er dog krav om, at AMU skal indgå i undervis ningsforløbet.
En person i et IGUforløb skal aflønnes efter EGUsatserne, der er aftalt i virksomhedens overens komst.
Når flygtningen er på uddannelse, får vedkommende ikke løn, men en skolegodtgørelse.
Virksomheder, der opretter IGUforløb, kan modtage bonus på 40.000 kr. fordelt over 3 rater.
En person kan ansættes i et IGUforløb, hvis personen er:
• fyldt 18 år og er under 50 år, når forløbet påbegyndes,
• er flygtning eller familiesammenført til en f lygtning eller
• har opholdstilladelse efter Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og afghanere, der i Afghanistan har bi stået danske myndigheder mv., med ophold efter særloven er ligeledes omfattet,
• samt hvis personen har haft opholdstilladelse i mindre end 20 år.
Hvis du ønsker at ansætte en flygtning eller en fami liesammenført til en flygtning, kan du kontakte dit lokale jobcenter. De vil hjælpe dig med at finde ledige flygtninge, der passer til din virksomheds behov.
EU-efteruddannelse bevis
Hvert 5. år skal chauffører på efteruddannelse. Der skal således sikres et EUbevis på den obligatoriske efteruddannelse. EUkvalifikationsbevis/kursus indeholder en del obligatorisk stof, der ikke er æn dret, siden den samme chauffør 5 år tidligere var på samme kursus. AMUcentrene er ofte omdrejnings punktet for disse kurser, men det EU lovpligtige stof gør det ofte langsomligt og kedeligt at deltage
i kurserne, og dette bør ændres. AMUcentrene bør fremover indbyrdes kunne tilbyde mere målrettede EUkvalifikationskurser med henblik på at løfte
efteruddannelsen. Som det er nu, er reglerne for kursus om EUbevis ret rigide, og der er hverken mulighed for at ændre indhold eller format, idet lovteksten foreskriver, at kursus skal være på 7 timer ad gangen, så 2 halve kursusdage kan ikke godkendes til EUbeviset. Samme gælder med indholdet, hvor
3 af de 5 undervisningsdage skal indeholde EU stof, hvor alene de sidste 2 kursusdage har indeholdt valg frihed. Da EUkvalifikationskravet og beviset hertil er obligatorisk, må man søge at påvirke forholdene udefra for mere valgfrihed.
Taxilovens § 10
Vejledning til Taxilovens § 10 om at sikre ordentlige løn og arbejdsvilkår for taxichauffører i forhold til gældende overenskomster har nu i det forgangne år langt om længe fået en vejledning om forståelse af reglerne, som findes på Færdselsstyrelsen hjemme side.
Whistleblower
Reglerne om whistleblower er pr. 17. december 2023 udvidet til nu også at gælde for virksomheder med mere end 50 ansatte, derfor har en del af TAs
medlemmer nu en pligt til at oprette en whistleblow erordning internt i virksomheden, og vi henviser til rådgivning fra Dansk Erhverv herom herunder vej ledningen på Dansk Erhvervs hjemmeside.
Arbejdsmiljø
Ny aftale om arbejdsmiljøindsatsen og indsats mod social dumping 2023-2026
Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping blev indgået den 30. marts 2023 og gælder frem til 2026. Den nye aftale med en økonomi på 1,3 mia. kr. om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og en indsats mod social dum ping bygger videre på aftalen fra 2019. Alle Folketin gets partier står bag aftalen, der bl.a. har fokus på,
at arbejdsmiljøindsatsen og på at arbejdsmiljøforsk ningen videreføres og videreudvikles. Der er gode takter i aftalen, men også konkrete problematiske initiativer.
Ud af de 1,3 mia. kr. der skal finansiere den nye af tale, er der bl.a. afsat knap 170 mio. kr. årligt til den fælles indsats mod social dumping, som sker i et sam arbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og Politiet, ca. 100 mio. kr. årligt til et bevillingsløft til Arbejdstilsy net og ca. 10 mio. kr. til forskning i farlig kemi.
De gode takter er primært, at Arbejdstilsynets tilsyn yderligere målrettes de virksomheder, hvor der er størst risiko for arbejdsmiljøproblemer samt et konti nuerligt fokus på, at indsatser er videns og faktaba serede. Det er i aftalen også prioriteret at have fokus på kommunikation, vejledning og forenkling, fremfor flere regler.
Særligt problematisk er initiativer vedrørende for enklingen i afgørelsestyper, der i realiteten synes at fjerne muligheden for at klage med opsættende virkning over en række af Arbejdstilsynets afgørel ser. Også initiativerne under indsatsen mod social dumping er problematiske med en sortlistning af
virksomheder og indførelsen af begrebet ”arbejdslivs kriminalitet”.
Implementeringen af aftalens elementer kommer til at pågå også ind i 2024, da nogle af initiativerne kræ ver lovændringer, mens andre ikke gør. Implemente ringen og regelarbejdet vil blive fulgt tæt.
Handlingsplan mod arbejdsulykker
I aftalen om arbejdsmiljøindsatsen 20232026 blev det også aftalt, at der skal igangsættes en helhedsori enteret indsats mod arbejdsulykker, for at reducere risikoen for arbejdsulykker, herunder dødsulykker. Et af elementerne i indsatsen skal bl.a. være nedsættelse af en ekspertgruppe.
Ekspertgruppen skal i hvert af årene 20242026 fore tage analyser af 1525 arbejdsulykker. Der fokuseres på de tre brancher (landbrug, skovbrug og fiskeri, bygge og anlæg samt transport af gods), der oplever flest ulykker inden for årets emne. Gennem analyser og data skal gruppen få et præcist billede af ulykkes omstændighederne og en større viden om de bagved liggende faktorer. Arbejdet skal munde ud i en årlig rapport med anbefalinger til, hvad der kan gøres for at forebygge de konkrete ulykker. I 2024 vil ekspert gruppen kigge nærmere på alvorlige arbejdsulykker inden for landbrug.
Nye regler om virksomheders systematiske arbejdsmiljøarbejde
En ny bekendtgørelse indeholder blandt andet regler for arbejdsmiljøorganisationens (AMO) størrelse og opgaver, samt regler for arbejdspladsvurdering (APV) og årlig arbejdsmiljødrøftelse. De nye regler indføres som følge af det midlertidige AMOudvalgs anbefa linger (nedsat i 2019).
Der indføres et nyt skriftlighedskrav om at nærheds princippet skal være iagttaget ved fastsættelse af AMO’s størrelse; det tydeliggøres, at det skal være APV’ens handleplan, der skal forefindes i virksom heden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, samt øvrige ansatte og Arbejdstilsynet og der skal ikke længere udarbejdes en kompetence plan for valgte og udpegede i AMO, men supplerende uddannelse skal forsat drøftes på den årlige arbejds miljødrøftelse.
Der indføres hertil en ny beskyttelse af arbejdsmil jørepræsentanter, som gælder hvis arbejdsmiljøre præsentanten ikke er omfattet af en overenskomst, og der ikke er en overenskomst for det pågældende faglige område. I det tilfælde skal arbejdsmiljørepræ sentanten have forlænget sit opsigelsesvarsel med 6 uger. De nye regler vil gælde fra 1. februar 2024.
Smileyordningens ophør iværksat
I 2023 blev der atter sat skub i dialogen om at lægge smileyordningen i graven og etablere en ny visnings ordning. Det blev aftalt, at virksomheder ikke længere skal tildeles en rød, gul eller grøn smiley efter et til synsbesøg fra Arbejdstilsynet. Smileyordningen skal erstattes af et nyt system, der skal skabe større gen nemsigtighed og understøtte arbejdsmiljøindsatsen.
Det nye system kommer til at omfatte alle danske og udenlandske virksomheder, og viser tilsynsbesøg
gennemført indenfor de seneste 6 måneder. Systemet kommer til at vise hvilke virksomheder, der har fået en afgørelse og det arbejdsmiljøproblem afgørelsen handler om. Det nye system forventes at være klart sommeren 2024. Den nuværende smileyordning afskaffes 1. februar 2024. Kronesmileyen, der blev givet til arbejdsmiljøcertificerede virksomheder af skaffes også.
Politiske aftale om arbejdsskadesystemet fra september 2022 udmøntet ved lovforslag oktober 2023
Baggrunden for lovforslaget er den brede politiske aftale om arbejdsskadeområdet, som blev indgået i september 2022. Lovforslagets formål er at indfri de politiske intentioner i arbejdsskadeaftalen, så arbejdsskadesystemet i videre udstrækning støtter tilskadekomne i at blive selvforsørgende og bevare
tilknytningen til arbejdsmarkedet, bidrager til korte re sagsbehandlingstid og sagsforløb samt forbedrer erstatningssystemet. Lovforslaget udmønter de dele af den politiske aftale, som kræver lovændring.
Lovforslaget vist sig at være omfattende på trods af at aftalen var forholdsvis lille. Det drejede sig bl.a. om følgende forslag; Der etableres mulighed for uddan nelsesgodtgørelse efter en arbejdsskade, der indføres en forenkling af hovedreglen for fastsættelse af til skadekomnes årsløn i forbindelse med udmåling af erstatning for erhvervsevnetab og uddannelsesgodt
gørelse, der indføres en ny forsikringsordning, der skal sikre omsorgspersonale lettere adgang til supple rende erstatning, når de har været udsat for vold fra de borgere, som de er ansat til at drage omsorg for.
Visse offentlige og private arbejdsgivere forpligtes til at tegne denne forsikring.
Der indføres en række yderligere ændringer, fx fore slås en forsøgsordning, der skal afprøve effekten af at lægge afgørelseskompetence i udvalgte forsikringssel skaber, muligheden for at få genoptaget en afgørelse fra AES gøres betinget af, at tilskadekomne kan sand synliggøre, at der ved fornyet behandling af sagen
vil være grundlag for en ændret afgørelse. Endvidere indføres der bøder for professionelle aktører, der ikke rettidigt bidrager til arbejdsskadesagens oplysning, samt en søgsmålsfrist og krav om at have udnyttet den administrative rekurs, før en sag kan indbringes for domstolene. Ændringerne træder i kraft hhv. 1. januar 2024 og 1. juli 2024. Implementeringen følges tæt. Der arbejdes fortsat via DA fællesskabet på, at der fortsat skal være fokus på at sagsbehandlingsti derne skal nedbringes.
Fokus på udvalgte nye vejledninger fra Arbejdstilsynet
AT-vejledninger om psykisk arbejdsmiljø
Arbejdet med de tre nye ATvejledninger tilknyttet Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø (Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, uklare og modstridende krav i arbejdet samt stor arbejdsmængde og tidspres) blev gennemført i 2023. Vejledningsarbejdet viste sig vanskeligt, idet Arbejdstilsynet fejlagtigt har udvidet fortolkningen af særligt høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker til også at omfatte bl.a. kunderelationer samt ikke vist sig villige til at vejlede også om de an sattes pligter i uklare krav og modstridende krav. De
to ATvejledninger anses derfor alene som myndighe dens. Der bakkes naturligvis op om bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø
Retssikkerhed et fortsat vigtigt arbejdsgiverfokus
Det fælles arbejdsgiverfokus på virksomhedernes retssikkerhed i mødet med Arbejdstilsynet er fast holdt i 2023. Hvor det har været relevant er Arbejds tilsynets rækkevidde indenfor sit kompetenceområde og hjemmelgrundslag i konkrete sager, blevet testet, fx ift. Arbejdstid, dokumentationskrav, myndigheds rolle og tilsynsførendes adfærd. Eksempler fra 2023 har været:
• Dansk Erhverv har ydet bistand i sager, hvor Ar bejdstilsynets har tilbudt sparring og vejledning ifm. ulykkessager, hvor ulykken er en del af en evt. retssag, og hvor medlemmer har haft stor risiko for at selvinkriminere sig;
• Dansk Erhverv har udfordret hjemmel om op lysningspligt ift. hvorvidt hjemlen rækker så langt, at myndigheden kan kræve udlevering af dokumenter, herunder fx ansættelseskontrakter, diplom for gennemførelse af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse m.fl.
• Dansk Erhverv har udfordret Arbejdstilsynet på deres manglende opmærksomhed på EU ret vs. Dansk ret, andre myndigheders regelsæt m.fl.
OK 23 aftaler om natarbejde
En række OK 23 aftaler på det private område imple menterer pr. 1. marts 2024 Nationalt Forskningscen ter for arbejdsmiljøs anbefalinger om natarbejderes natarbejde, herunder initiativer, der skal iværksættes i de situationer, hvor anbefalingerne ikke kan følges.
Registrering af arbejdstid og 11-timers reglen I forbindelse med de nye regler om registrering af arbejdstid der blev vedtaget i 2023, kom der en øget interesse, opmærksomhed på 11timers reglen, og en særlig bekymring vedrørende medarbejdere der også arbejder hjemmefra. 11timers reglen ligger i bekendtgørelsen om hvile og fridøgn, der sorterer under arbejdsmiljø. Det nye registreringskrav træder i kraft 1. juli 2024.
TA medlemsoversigt pr. marts 2024
TA’s medlemmer består primært af arbejdsgivere indenfor turistvognmandserhvervet, der udfører klassisk turistbuskørsel i ind og udland, handicapkørsel, sygetransport, taxikørsel, speciel rutekørsel, almindelig rutekørsel, samordnet kørsel i kontrakt for trafikselskaberne m.v., flextrafik og offentlig servicetrafik.
X.X.xxxxx ApS
Smedeland 7 1.
2600 Glostrup
AB Copenhagen Crew Service ApS Kanalholmen 1
2650 Hvidovre
A-Busserne/Turismo ApS c/o Abusserne Turismo, Hve demarken 10
3650 Ølstykke
Xxxxxx Xxxxxxxxxx A/S
Industrihaven 10
3300 Frederiksværk
Amager Bus Service
Xxx Xxxxxxxxxxx 00
2770 Kastrup
Anchersen-Fladså ApS
Jernholmen 2022
2650 Hvidovre
Aros Bus ApS
Xxxxxxxxxx 0
8250 Egå
Automægler Hansen
Xxxxxxxxxxx 00
4200 Slagelse
Balder-Cph ApS
Xxxxxxx 000X 0. 18.
2200 København N
Ballerup Busser ApS
Xxxxxxx 00
2750 Ballerup
Ballerup Turistfart v/Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx 00
2750 Ballerup
Bedre Bus Service ApS
Kanalholmen 1
2650 Hvidovre
Bellinge Turistfart ApS
Xxxxxxxxxxx 00
5250 Odense SV
Bergholdt A/S
Xxxxxxxxxxxxx 000
5900 Rudkøbing
Xxxxxxxxx.xx A/S
Xxxxxxxxxxxxxxxx 0
5230 Odense M
Xxxxx’x ApS
Xxxxxxxxxx 000
8260 Viby J
Brøchners Biler
Genvejen 16
7451 Sunds
Brørup Turistbusser A/S
Xxxxxxxxxx 00
6650 Brørup
Busselskabet Pletten ApS
Nordskrænten 16
2980 Kokkedal
Byens Taxi & Turist
Xxxxxxxxxxx 00
9670 Løgstør
Byens Taxi og Sygetransport Hobro
Xxxxxxxx 00
9500 Hobro
Centrum Taxi/Dybbøl Turist
Løntoft 1
6400 Sønderborg
Cimbrer Bilerne Aars ApS
Xxxxxxxx 0
9600 Aars
Xxxxx Xxxxxxxxxx
Xxxxxxxxxxxx 0 0.
1658 København V
Clausens Busser ApS
Xxxxxx 00X 0000 Xxxxxxx
CLC Turist Odense
Xxxxxxxxxxxxxx 00
5270 Odense N
Comfort Tours ApS
Xxxxxxxxx 00
5000 Odense C
Dansk Taxi Service ApS anno 2020
Xxxxxx Xxxxxxx Xxx 00X 0000 Xxxxx
Darum/Bramming Turistbusser Xxxxxxxx 00
6740 Bramming
De Blå Busser I/S
Xxxxxxxxxx 0
6710 Esbjerg V
De Grønne Busser ApS
Xxxxxxxxxxxxxxxx 00
4873 Væggerløse
De Grønne Busser I/S
Xxxxxxxxxxx 0
4581 Rørvig
Det Nye Trafikselskab ApS
Engholmparken 2
4000 Roskilde
Dybvad Taxi & Minibus
Xxxxxxxxxx 00
9300 Sæby
Dyssells Busser ApS Xxxx Xxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxxxxx
Døstrup/Hobro Turist
Xxxxxxxxxx 000
9500 Hobro
Egeskov Turistfart ApS Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxx 0 0000 Xxxxx
Egtved Turist & Taxi
Udsigten 4
6040 Egtved
Xxxx X. Xxxxx Turistbusser
Xxxxxxxxxx 00
5853 Ørbæk
Espergærde Turist ApS
Xxxxxxxxxx 00
3060 Espergærde
Xxxx Xxxxxxx Xxxxx
Xxxxxxxxxx 00
4220 Korsør
Finns Handicapkørsel ApS
Xxxxxxxx 00X 0.
3320 Skævinge
Fjerritslev Minibus
Xxxxxxxxxxx 0
9690 Fjerritslev
Frederikssund Handibusser
Xxxxxxxxxx 00
3600 Frederikssund
Frydensbjergs Turist- Bustrafik & Taxi Xxxxxxxxxxxxxx 0
7330 Brande
Gadstrup Bustrafik A/S c/o Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx 00X
4621 Gadstrup
Galten Turistbusser v/Xxxx Xxxxx Xxxx xxxxxxxxxxxxx 00
8464 Galten
GF Busser & Taxi Xxxxxxxx Xxxx 00X 0000 Xxxxxxxx
Gislev Rejser A/S
Lombjergevej 1
5750 Ringe Gislinge Turistfart Xxxxxxxxxxx 00
4540 Fårevejle
Gribskov Turist ApS
Nellebakken 4
3250 Gilleleje
Gudhjem Bus ApS
Xxxxxxxxxxxxxx 0
3751 Østermarie
16
Hafnia Rejser Holbæk ApS
X.X.Xxxxxxxx 0
4300 Holbæk
Hamlet Tours
Xxxxxxxxxxx 00
4621 Gadstrup
Hanstholm Turistfart & Rejser I/S
Præstejorden 10
7700 Thisted
Harbirks Bustrafik ApS
Xxxxxxxxxxx 00
2880 Bagsværd
HB-Care A/S
Xxxxxxxxxxx 00
2880 Bagsværd
HC Biler Haarby Turist
Xxxxxxxxxxxx 0X 0000 Xxxxxx
Helsingør Turisttrafik & Rejsebureau A/X Xxxxxxxxxx 0
3000 Helsingør
Herfølge Turist & Rute ApS
Færøvej 4
4681 Herfølge
Herfølge Turistfart A/S
Færøvej 4
4681 Herfølge
Herning Bilen A/S Xxxxxxxxxxx 00X 0000 Xxxx J
Herning Bilen Rute ApS
Xxxxxxxxxxx 00X 0000 Xxxx X
Herning Bilen Specialruter A/S Xxxxxxxxxxx 00X 0000 Xxxx J
Holstebro og Omegns Taxi v/Xxxxxx Xxxxxx
Xxxxxxxxx 0
7600 Struer
Holstebro Turistbusser ApS
Xxxxxx Xxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxxxxxx
Hørby Rute & Turistbusser I/S
Xxxxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxx
Xxx-Xxxx Turisttrafik
Aarsballevej 27
3700 Rønne
JC Turist
Xxxxxxxxxxx 00
9982 Ålbæk
JJ TURIST A/S
Xxxxxxxxxx 00
8700 Horsens
Jyttes Bus
Xxxxxx Xxxxxxxxxxx 00
3650 Ølstykke
Xxxxx Xxxxxxxxx A/S
Xxxxxxxxxx 0x00
9700 Brønderslev
K & J Minibusser ApS
Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx 00
4863 Eskilstrup
Kagan Turist ApS
Xxxxxxxxxxxxxx 00
2670 Greve
Ketty & Villys Buslinier ApS
Xxxxxxxxxx 00
8983 Gjerlev J
Korsør Turist ApS
Xxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxx
Xxxxxxxxx Xxxxxx
Xxxxxxxxxxx 00
9480 Løkken
Kronjyllands Taxabus ApS
Jomfruløkken 9
8930 Randers NØ
Københavns Autodiesel ApS
Kanalholmen 1
2650 Hvidovre
Københavns Turisttrafik
Xxxxxxxxxxxxx 00
2770 Kastrup
Køge Bugt Rejser ApS
Snedkergangen 5
2690 Karlslunde
Leifs Bus-Service ApS
Lundevej 58
4030 Tune
Lokalbus A/X Xxxxxxxxxxx 00X 0000 Xxxx
Lyngby Turistfart A/S
Islevdalvej 110
2610 Rødovre
Madsens Taxi. v/ Xxxxxxxx Xxxxxx
Mosevænge 2
8950 Ørsted
Midtbus Jylland A/S
Xxxxxxxxxxxx 000
9632 Møldrup
Moove Group A/S
Xxxxxxxxxxx 00
2880 Bagsværd
Morsø Bustrafik K/S
Xxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxxxx M
Morsø Flextrafik K/S
Xxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxxxx M
Morsø Taxi og Turisttrafik v/Xxxx Xxxxxxxx
Xxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxxxx M
Morsø Turisttrafik K/S
Xxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxxxx M
Møllers Busser
X X Xxxxxxxx Xxx 0 0000 Xxxxxxxxxx
N F Turistbusser
Banetoften 14
7500 Holstebro
Xxxxxx Xxxxxx A/S
Xx Xxxxxxxxxxxx 000
9400 Nørresundby
Nordsjællands Trafikselskab ApS Xxxxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxxxxx
Nordsjællands Turistfart ApS
Xxxxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxxxxx
Nygaard Turist- & Minibusser
Xxxxxxxx 0X 0000 Xxxx
Nymand A/S
Industriparken 1
4800 Nykøbing F
Nørager Taxi & Turist
Xxxxxxxxxxxx 00
8961 Allingåbro
Olesens Busser
Xxxxxxxx 000
9530 Støvring
Xxxxxx Xxxxxx - Xxxxxx Rejser
Xxxxxxxxxxxxx 0
8961 Allingåbro
PP Busselskab ApS
Xxxxxxxxxxxxx 00
8361 Hasselager
Red City Buses Denmark ApS
Xxxxxxxxx 00
2450 København SV
Ry Bussen
Xxxxxxxxxxx 00
8680 Ry
Sammenslutningen TAXA 4x35
Rosenlunds Allé 8
2720 Vanløse
Sdr. Nærå Busser ApS
Æblehaven 5
5792 Årslev
Silkebus A/S
Xxxxxxxxxxxx 00
8600 Silkeborg
Skovlunde Turistbusser ApS
Xxxxxxxxxxxx 00
2605 Brøndby
Skørringe Turistbusser
Xxxxxxxxxxxx 00
4930 Maribo
Snedsted Turistbusser A/S
Xxxxxxxxxxxx 0
7752 Snedsted
Solsidens Turistfart ApS
Xxxxxxxxxxxx 000
9400 Nørresundby
Spjald Rutebiler
Rugskellet 5
6971 Spjald
St. Grandløse Busser ApS
Xxxxxxxxxxxxxxx 00
4300 Holbæk
Stoltzes Rute- og Turistbusser
Xxxxxxxxxxx 00
9440 Aabybro
17
Strøby Turist ApS
Xxxxxxxxxxxxxx 0, Xxxxxxxx
4652 Hårlev
Svaneke Nexø Bustrafik ApS
Xxxxxxxxxxxx 0
3740 Svaneke
Sydvest Bus
c/o Xxxxxx Xxxxxx
Xxxxxxxxxxx 00
6240 Løgumkloster
Xxxxxx Xxxxxx A/S
Xxxxxxxxxxx 0
8620 Kjellerup
Taxa Syddanmark ApS (Taxa 1-2-3)
Xxxxxxxxxxxx 00
6100 Haderslev
Xxxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxx
Egebjergvej 92
4200 Slagelse
Taxikørsel 282 ApS
c/o Cabital Finans A/S, Xxxxxx xxxxxx 00
2880 Bagsværd
Taxivognmand Xxxx Xxxxx Xxxxxxx
Rønnebærtoften 16
2950 Vedbæk
TEA Struer ApS
Engtoften 3
7830 Vinderup
Terndrup Taxa- & Turistbusser A/X Xxxxxxxxxxx 0
9575 Terndrup
Todbjerg Busser A/S
Xxxxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxxxx
Todbjerg Busservice
Xxxxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxxxx
Todbjerg City A/S Xxxxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxxxx
Tversted Taxi og Minibusser
Xxxxxxxxxxxx 0
9881 Bindslev
VBT A/S
Xxxxxxxxxx 0X 0000 Xxxxxxxx
Vebbestrup Turistfart A/S
Xxxxxxxxxxxxx 0X 0000 Xxxxx
Vejle Turisttrafik Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxx 0 0000 Xxxxx
Venø Bussen
Havstokken 18
7600 Struer
Viborg Limousine Service
Xxxxxxxx 000
8800 Viborg
Viggo Danmark ApS
Xxxxxxxxxxxxxxx 0
2450 København SV
Viggo HQ ApS
Xxxxxxxxxxxxxxx 0
2450 København SV
Vikingbus Danmark A/S
Kanalholmen 1
2650 Hvidovre
Vinderup Taxi ApS
Engtoften 3
7830 Vinderup
Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx
Amtsvejen 87
3320 Skævinge
Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx
Xxxxxxxxxxxx 00
6200 Aabenraa
Ærø Turistfart
Reberbanen 58
5960 Marstal
Ørslev Gruppe- og Specialrejser A/S Københavnsvej 347
4760 Vordingborg
Aakirkeby Turist & Selskabskørsel ApS Xxxxxxxxxx 00
3720 Aakirkeby
Aarhus Minibusser ApS
Xxxxxxxxxxx 00
8381 Tilst
18
19
Det får du som medlem i TA
Rådgivning om personalejura, arbejdsret, ansættelsessager, fagretslige sager, afskedigelsessager, altid med kyndig assistance af jurister/advokater, også ved de civile domstole.
Rådgivning om arbejdsmiljø, herunder sager fra Arbejdstilsynet.
Rådgivning om uddannelsesforhold, lærlige/elever.
Rådgivning om køre- /hviletid, herunder førelse af sager, der er principielle ved domstolene.
Løbende orientering om lovændringer m.v. for personaleområdet.
TA har sekretariat og kontor på Børsen i København
Sekretariatsansvarlig: Xxxxx Xxxxxx, advokat Xxxxxx, 1217 København K Direkte telefon: 00 00 00 00
Mobil: 00 00 00 00
xxxxxxxxxxxx.xx · xxxxxxx.xx
TA Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening
Børsen, 1217 København K · Telefon 00 00 00 00 · Fax 00 00 00 00