AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2022
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2022
Generelt
Kommunerne og Selvstyret indgik i august 2020 en ny budgetsamarbejdsaftale for at modernisere samarbejdet mellem kommunerne og Selvstyret, og i fællesskab bane vejen for langtidsholdbare løs- ninger for den økonomiske politik og opgaveløsningen i den samlede offentlige sektor.
Budgetsamarbejdsaftalen sætter fokus på at strukturere samarbejdet. Dertil skal der benyttes nationale og kommunale sektorplaner til at koordinere den offentlige opgaveløsning, og til at medsikre lang- sigtet finanspolitisk holdbarhed. Brugen af Key Performance Indicators (KPI) bliver nøglen til at vurdere fremdriften i forhold til overordnede politiske effektmål. Behovet for KPI’er er stigende fordi de offentlige finanser presses af demografiske forskydninger samt afledte effekter af COVID-19.
Som led i styrkelsen af samarbejdet mellem Selvstyret og kommunerne genoptages møderne i Poli- tisk-Koordinationsgruppe (PKG). Møderne har til hensigt at styrke dialogen og samarbejdet mellem kommunerne og Selvstyret på det politiske niveau.
Der har for budgetårene 2020 og 2021 ikke kunnet findes enighed mellem kommunerne og Naalak- kersuisut om en bloktilskudsaftale.
Parterne er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der frem til forhandlingerne om bloktilskuddet for 2023 skal vurdere om DUT effekterne, som følge af vedtaget lovgivningstiltag med økonomisk og administrativ betydning for det offentlige, i et vist omfang kan have været forkert anslåede. Dette gælder både bevægelser fra selvstyret til kommunerne og omvendt. Gennemgangen sigter ikke på en art de facto refusionsordning. Arbejdsgruppen skal fremkomme med forslag til kompensation som følge af tiltagene.
Sektorplaner
Arbejdet med flerårige sektorplaner med afsæt i den demografiske udvikling som udgangspunktet for den langsigtede planlægning af den offentlige økonomi tages op årligt parterne imellem og indgår efterfølgende i arbejdet med finansloven og de kommunale budgetter.
Arbejdet med sektorplaner giver blandt andet input til forberedelse af kommende opgaveflytninger. Kommunerne ønsker fortsat at overtage flere ansvarsområder, herunder på anlægsområdet. Parterne er enige om, at dette skal forberedes grundigt og ske på en måde, så der bliver kontinuitet i anlægs- aktiviteterne og at der findes rimelige mekanismer til fordeling af anlægsmidlerne mellem kommu- nerne.
Udarbejdelse af nationale og kommunale sektorplaner på et givent område vil grundlæggende være en forudsætning for at overføre anlægsmidler til kommunerne. I de kommende år er der derfor fortsat behov for en højt prioriteret indsats i forhold til arbejdet med nationale sektorplaner og kommunale sektorplaner i henholdsvis selvstyret og kommunerne og løbende koordination heraf. Arbejdet med
sektorplaner skal således sikre nationale målsætninger, hvor de kommunale sektorplaner sikrer im- plementeringen i forhold til de lokale/kommunale behov.
Sektorplanerne er samtidig et passende redskab at bruge til at indarbejde mål og indsatser i forhold til at opnå en bæredygtige udvikling, herunder for Grønland relevante FN-mål (SDG-mål).
Gældende bloktilskuds- og udligningsmodel
Parterne er enige om, at den midlertidige bloktilskuds- og udligningsmodel fortsat er gældende for 2022, herunder også den særlige omfordeling af 90 mio. kr. fra Kommuneqarfik Sermersooq til de øvrige kommuner. Modellen vil være gældende, indtil den kan erstattes af en ny, varig model.
I forbindelse med Naalakkersuisuts samlede indsats omkring forberedelse af en sammenhængende skattereform vil en evaluering af det nuværende niveau for den fælleskommunale skatteprocent, samt en beskrivelse af muligheder og konsekvenser relateret til fastsættelsen af alternative niveauer for en fremtidig bæredygtig, fælleskommunal skatteprocent indgå. For så vidt angår spørgsmål om den fæl- leskommunale skat, vil kommunerne indgå i analysearbejdet.
Særlige indsatsområder der forudsætter medvirken fra både kommunerne og Selvstyret Budgetsamarbejdsaftalen forudsætter, at bloktilskudsaftalerne understøtter en langsigtet planlæg- ningshorisont. Bloktilskudsaftalerne udgør en ramme for at sikre en effektiv løsning af de offentlige opgaver og en fælles forståelse af hvilke værktøjer, der skal bruges for at sikre en holdbar økonomisk udvikling og hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem kommunerne og selvstyret.
Dette ud fra en erkendelse af, at samfundets strukturelle problemer generelt forudsætter et godt og konstruktivt samarbejde. Med bloktilskudsaftalen for 2022 sættes fortsat fokus på indsatser inden for følgende områder:
Bedre økonomistyring i den offentlige sektor:
Budget- og regnskabsloven for selvstyret og kommunerne, der trådte i kraft den 1. januar 2018 sikrer bedre redskaber til koordinering i budgetlægningen, styrkelse af økonomistyringen i hele den offent- lige sektor og sikring af en holdbar økonomisk udvikling for både kommuner og selvstyret.
Kommunerne har været inddraget i implementeringen af loven, blandt andet formaliseret gennem kommunernes deltagelse i det lovfæstede Budget- og Regnskabsråd, der blandt andet tillægges opga- ver i forhold til fastsættelse af administrative rammer omkring den kommunale økonomistyring. Mål- sætningen er at udnytte synergieffekter og fællesløsninger i videst muligt omfang bl.a. med hensyn til implementeringen af det fælles offentlige økonomistyringssystem (ERP) og indsatser på digitali- serings- og indkøbsområdet.
I den forbindelse skal det for god ordens skyld nævnes, at opgørelsen af den samlede budgetstilling jf. § 2 er suspenderet til og med 2021. Der forventes fremsat et lovforslag til Inatsisartuts efterårs- samling 2021, som medfører, at der skal udmeldes en budgetstilling inden udgangen af april 2022, som har virkning for kommunernes og selvstyrets budgetter for 2023.
For kommunernes økonomi er der udfordringer i nogle kommuner. Selvstyret har i juli 2021 på den baggrund givet tilladelse til, at Kommune Kujalleq og Avannaata Kommunia kan optage lån på hen- holdsvis 25 og 20 mio. kr. Selvstyret har samtidig taget initiativ til en tættere dialog omkring styringen af økonomien i de to kommuner.
Helhedsplanen for Boliger
Der har i længere tid været fokus på udfordringerne på den offentlige lejeboligmasse, og de betydelige udfordringer der er for området, hvilket ikke mindst gælder i forhold til efterslæbet på vedligehold af boligerne. På den baggrund er arbejdet med Helhedsplanen for Boliger igangsat.
Målet med Helhedsplanen for Boliger er at sikre sunde lejeboliger, aflaste lejeboligmarkedet, målrette uddannelse og kurser samt fastholde beskæftigelse. Dette kan kun lade sig gøre gennem et udstrakt tværgående samarbejde.
Følgende principper og mål udgør fundamentet for fremtidens offentlige lejeboligmasse:
- Målet for den offentlige lejeboligmasse skal være, at denne sikres gennem en selvbærende økonomi, som ligeledes sikrer både drift og et tilstrækkeligt vedligehold af bygninger og bo- liger.
- En selvbærende økonomi forudsætter ligeledes en uafhængighed af landskassen og kommu- nekasserne, de årlige finanslovsbeslutninger og budgetforhandlingerne i kommunerne.
Helhedsplanen for Boliger har til opgave at gennemføre initiativer, der bidrager til ovenstående mål- sætninger.
Det er et centralt princip for helhedsplanen, at lejere med behov for boligsikring, fortsat skal modtage denne, mens de lejere, der er i stand til at boligforsyne sig selv, skal tilskyndes til at gøre dette.
Helhedsplanen for Boliger er i mål, når følgende opgaver er løst:
• Boligerne er overdraget til kommunerne under en ejerskabsmodel, hvor kravene til indrap- portering af drifts- og vedligeholdelse er ensartet og opfyldt.
• Der er vedtaget en model for at nedbringe og afvikle vedligeholdelsesefterslæbet på de of- fentlige udlejningsboliger.
• Huslejerne er på en social forsvarlig måde justerede, så der er sammenhæng mellem indtæg- ter og udgifter i forbindelse med drift og vedligehold.
• Når erhverv, beskæftigelse og erhvervsindsatserne spiller sammen og en indbyrdes platform er etableret der løbende tager bestik af efterspørgsel og kapacitet i byggebranchen og juste- rer indsats derefter.
• Uddannelsesindsatsen afspejler behovet i byggebranchen.
• Når beskæftigelsesindsatsen afspejler behovet i byggebranchen.
Det er klart, at Helhedsplanen for Boliger står over for en række store og komplekse udfordringer. For at nå målsætningerne er det afgørende, at initiativerne koordineres og udvikles i et tæt tværsek- torielt samarbejde internt i Selvstyret, og i tæt samarbejde med kommunerne samt andre interessenter.
Xxxxxxx samarbejde om udsatte børn og unge
Selvstyret og den danske regering blev i oktober 2019 enige om i fællesskab at styrke samarbejdet om indsatsen for udsatte børn og unge. Arbejdet har resulteret i 16 målrettede initiativer, som til sammen kan være med til at forbedre forholdene for udsatte børn og unge.
En væsentlig udfordring for området er, at de kommunale opgaver på børn-, unge- og familieområdet er så betydelige, og omfanget af sager er generelt så højt, at det kan være svært for kommunerne at give det enkelte barn/ung og dennes familie den hjælp, som er påkrævet i rette tid. Selvstyrets arbejde for børn, unge og deres familier har derfor overordnet set fokus på at understøtte kommunerne med deres direkte arbejde med de børn, unge og familier, som har behov for hjælp på nuværende tidspunkt. Selvstyrets samarbejde med kommunerne tager udgangspunkt i de 16 initiativer i det grønlandsk – danske samarbejde om en styrket indsats for udsatte børn og unge.
Et af de 16 initiativer omhandler nedbringelse af ubehandlede børn- og ungesager i kommunerne. I den forbindelse har kommunerne fået et stort udbytte af dette initiativ, som det vurderes er hensigts- mæssigt fortsætter i de kommende år. Til formålet har Selvstyret afsat 5 mio. kr. årligt i det kommu- nale bloktilskud i perioden 2022-2024, som skal sikre, at sagsbunkerne for området fortsat nedbrin- ges, og dermed give øge trivsel blandt udsatte børn og unge. Desuden har Selvstyret etableret et ple- jefamilieteam, som skal rejse rundt i kommunerne og sikre at alle sager gennemgås, og at plejefami- liekonsulenterne sikres sidemandsoplæring. Til formålet er der afsat én mio. kr. årligt i perioden 2022- 2024. Der vil blive foretaget en evaluering af tiltaget med et plejefamilieteam. Den styrkede indsats fra selvstyrets side på dette område, der er et kommunalt ansvar, er tidsbegrænset. Målet er at hjælpe kommunerne i retning af en mere effektiv og kompetent sagsbehandling på området, således at kom- munerne selvstændigt vil kunne løfte opgaverne på området, når den midlertidige bevilling ophører.
Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier har indbudt borgmestrene til dialog om fastsættelsen af takster på døgninstitutionsområdet. I bilag 2 vedlægges en oversigt over de for 2022 gældende takster for kommunernes benyttelse af selvstyrets døgninstitutioner for børn og unge samt handicappede.
Taksterne er beregnet af Socialstyrelsen med udgangspunkt i en forudsætning om, at de kommunale brugere dækker de faktiske omkostninger på området.
Forberedelse af bloktilskudsaftalen for 2023
Det er parternes mål at bloktilskudsforhandlingerne mellem kommunerne og selvstyret kan gennem- føres og afsluttes væsentligt tidligere end tilfældet har været i år.
Forberedelse af en mulig overdragelse af selvstyrets lejeboliger vil udgøre et tema, der arbejdes med i et selvstændigt spor.
Det forventes at spørgsmål om eventuel overdragelse (hel eller delvis) af driften af døgninstitutioner og forarbejder til en eventuel etablering af en frikommune-forsøgsordning og et udredningsarbejde omkring forekomst af overflødig lovgivning vil blive belyst i form af løbende drøftelser mellem par- terne. Den politiske Koordinationsgruppe vil blive orienteret om fremdriften i dette arbejde.
Det kommunale bloktilskud for 2022
Det kommunale bloktilskud udgør 1.617.411.000 kr. Det fremgår af bilag 1 hvordan aftalen ændrer bloktilskuddet i forhold til 2021. De enkelte elementer i aftalen er beskrevet nedenfor.
1. Pris- og lønregulering
I finansloven for 2021 udgør udgangspunktet for bloktilskuddet 1.600,6 mio. kr. i 2022. I udgangs- punktet for bloktilskuddet for 2022 indgår der en afregning for udgifter i kommunerne til lovbundne ydelser i form af boligsikring og førtidspension på i alt 249,9 mio. kr. Desuden er der indeholdt 7,5 mio. kr. af kommunernes midler i finansloven til den centrale pulje til anbringelser i Danmark og Grønland. Udgangspunktet for bloktilskuddet i 2022 korrigeret for disse forhold udgør 1.358,2 mio. kr.
Parterne er enige om at pris- og lønregulere udgangspunktet for bloktilskuddet i 2022 korrigeret for ovenstående forhold på 1.358,2 mio. kr. med 0,9 %, hvilket svarer til 12,2 mio. kr. i 2022.
Kommunerne anbefaler, at beregningsmetoden overvejes og eventuelt justeres. Kommunerne anbe- faler, at modellen for pris- og lønregulering af bloktilskuddet til kommunerne sammenkædes med den tilsvarende regulering af bloktilskuddet fra den danske stat. Modellen for pris- og lønreguleringen vil indgå i forhandlingen om bloktilskuddet for 2023.
2. Regulering af boligsikring for 2020
Udgifterne til boligsikring var i 2020 noget lavere end budgetteret. Parterne er enige om at nedsætte kommunernes bloktilskud med 2.839.000 kr. i 2022 som afregning af forbruget i 2020 i forhold til det forventede.
3. Regulering af førtidspension for 2020
Udgifterne til førtidspension var i 2020 lidt lavere end forventet. Parterne er på den baggrund enige om at nedsætte kommunernes bloktilskud med 571.000 kr. i 2022.
Det er kommunernes forståelse, at denne regulering på sigt falder bort, da området fra 1. juli 2021 er overgået til fuld kommunal finansiering. Sidste regulering bliver derfor i 2023.
4. Indfasning af skatteomlægningen i 2012
Inatsisartut vedtog under Efterårssamlingen 2012 en skatteomlægning. Skatteomlægningen indebar bl.a. en omlægning af reglerne for overskuds- og straksafskrivninger, hvor de økonomiske konse- kvenser indfases over en årrække frem til 2035.
Parterne er på den baggrund enige om at forhøje bloktilskuddet med 921.000 kr. fra 2025.
5. Obligatorisk pensionsordning
Under punkt 19 på Inatsisartuts efterårssamling 2016 blev Inatsisartutlov om obligatorisk pensions- ordning vedtaget. Inatsisartutlov om obligatorisk pensionsordning medfører, at kommunerne mister skatteprovenu som følge af øgede indbetalinger til pensionsordninger i Grønland. Desuden har de
grønlandske pengeinstitutter med vedtagelsen af Inatsisartutloven fået mulighed for at udbyde pensi- onsprodukter, hvilket også vil betyde en stigning i indbetalinger til pensionsordninger i Grønland, som ligeledes vil betyde et lavere skatteprovenu for kommunerne.
Parterne er på den baggrund enige om, at bloktilskuddet forhøjes med 11.874.000 kr. i 2025 som led i en fortsat indfasning af den obligatoriske pensionsordning. Indfasningen af den obligatoriske pen- sionsordning fortsætter frem til 2026.
Der skal hertil gøres opmærksom på, at under punkt 19 på Inatsisartuts efterårssamling 2020 blev der vedtaget lovforslag om, at udskyde den fortsatte indfasning af opsparingsforpligtigelsen til obligato- risk pensionsopsparing. Det indebærer, at satsen på 6 % i år 2020, også vil være gældende i 2021 og 2022. Herefter vil indfasningen fortsætte som forudsat igen med ét procentpoint om året, så den vil være fuldt indfaset og udgøre 10 % i 2026. I Inatsisartutlov om obligatorisk pensionsordning vedtaget på Inatsisartuts efterårssamling 2016 var det forudsat at obligatorisk pensionsordning ville være fuldt indfaset i 2024.
6. Bidrag til Fællesoffentlig IT-enhed (hovedkonto 20.50.01) og 6.1. Bidrag til udvikling af ERP og digitalisering (hovedkonto 20.50.01)
- 6. bidrag til Fællesoffentlig IT-enhed (hovedkonto 20.50.01)
I FL2021 blev hovedkonto 20.50.01 Fællesoffentlig enhed for økonomiske og Personaleadministra- tive IT-systemer tilført 1.348.000 kr. i 2021. Forhøjelsen af bevillingen var som følge af udgifter til vedligehold ved leverandøren på tilretninger i ERP-løsningen, øgede udgifter til hosting og licenser til flere servere samt udgifter til drift og udvikling af interne støttesystemer mv. Det er nødvendigt at videreføre midlerne fra 2022, hvilket er blevet indarbejdet i FFL2022.
Parterne er på den baggrund enige om, at bloktilskuddet nedsættes med 674.000 kr. fra 2022 til fi- nansiering af kommunernes andel af driften af Fællesoffentlige IT-enhed.
- 6.1. Bidrag til udvikling af ERP og digitalisering (hovedkonto 20.50.01)
I forbindelse med afslutningen på implementeringen af det fællesoffentlige ERP-system opstår der løbende behov for tilføjelser til løsningen, og tilretning af systemet til nye generelle digitaliserings- tiltag, som f.eks. E-boks. Hertil kommer generelle optimeringsprojekter omkring automatisering af manuelle processer. Der er flere udviklings- og optimeringsprojekter under planlægning, hvor der bliver behov for finansiering. Det er forventningen at en årlig pulje på 2,0 mio. kr. vil kunne under- støtte den løbende udvikling.
Parterne er på den baggrund enige om, at bloktilskuddet nedsættes med 1.000.000 kr. fra 2022 til finansiering af kommunernes andel af den årlige pulje på 2,0 mio. kr. til formålet.
7. Tilbageførsel af midler i Den centrale pulje (hovedkonto 30.13.07)
I FL2021 er der under hovedkonto 30.13.07 Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland en bevilling på 7,5 mio. kr. Bevillingen er finansieret ved fradrag i kommunernes bloktilskud og admi- nistreres af Socialstyrelsen.
Af bevillingen er 4,5 mio. kr. tiltænkt til finansiering af særligt dyre anbringelser af handicappede i Danmark og Grønland.
Socialstyrelsen har meddelt, at kommunerne fremover selv ønsker at administrere disse midler til særligt dyre anbringelser. Med tilbageførslen af midlerne vil der fremover være 3,0 mio. kr. tilbage under bevillingen, som fortsat vil blive anvendt til særlige akutte indsatser og støttetimer mv.
Parterne er på den baggrund enige om, at bloktilskuddet forhøjes med 4.500.000 kr. fra 2022.
8. Øget indsats på børneområdet
For at styrke indsatsen på børneområdet i kommunerne afsættes der 5,0 mio. kr. i bloktilskuddet i årene 2022-2024. Midlerne skal kommunerne anvende til en særlig indsats for at nedbringe antallet af ubehandlede børne- og ungesager i kommunerne.
I FFL2022 er midlerne til ovenstående indsats indarbejdet under hovedkonto 30.10.49 Sociale ind- satser mod omsorgssvigt, hvilket var med henblik på der skulle ske en central indsats på området med ansættelse af socialrådgivere i Selvstyret, som skulle understøtte kommunernes arbejde.
På baggrund af forhandling mellem parterne er der opnået enighed om, at denne indsats skal ske i kommunerne.
Parterne er på den baggrund enige om, at bloktilskuddet forhøjes med 5.000.000 kr. i 2022-2024.
9. Overførsel af bevilling til erhvervsudvikling i bygder og yderdistrikter
Nalakkersuisut ønsker at bevillingen på 5.890.000 kr. for hovedkonto 64.01.05 Erhvervsudvikling i bygder og yderdistrikter i finansloven overføres til kommunerne gennem bloktilskuddet til kommu- nerne med virkning fra 2022.
Under hovedkontoen fordeles midlerne mellem kommunerne efter antallet af bygder i kommunerne, hvilket fortsat vil gælde efter overførslen af bevillingen til det kommunale bloktilskud. Overdragelsen af midlerne til kommunerne er på baggrund af Naalakkersuisuts ønske om at udlægge opgaver til kommunerne, hvilket gerne skal give en bedre anvendelse og administration af midlerne. Midlerne i bloktilskuddet er øremærket til formålet i de enkelte kommuner. Departementet for Erhverv og Han- del vil i dialog med kommunerne fastsætte de nærmere rammer for anvendelsen af midlerne.
Parterne er på den baggrund enige om, at bloktilskuddet forhøjes med 5.890.000 kr. fra 2022.
10. Besparelse på drifts- og tilskudsbevillinger
Naalakkersuisut har i FFL2022 indarbejdet besparelser på drifts- og tilskudsbevillinger på i alt 25 mio. kr. årligt. Besparelserne finder sted på baggrund af et ønske om at opnå et bedre økonomisk råderum i lyset af bl.a. landskassens udgifter som følge af COVID-19.
For kommunernes bloktilskud indebærer det, at der i FFL2022 er indarbejdet en nedsættelse af bevil- lingen til hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne med 5.763.000 kr. fra 2022.
11. Øvrige forhold
Størrelsen af bloktilskuddet i nærværende aftale afviger fra bevillingen der indgår i forslaget til fi- nanslov for 2022 under hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne, hvilket er et resultat af forhandlinger mellem parterne. For Selvstyret er resultatet dog budgetneutralt, da afvigelsen finan- sieres ved tilsvarende ændringer for andre bevillinger.
Derudover har der ved bloktilskudsforhandlingerne været behandlet ét emne med økonomiske virk- ninger, som ikke er indarbejdet i nærværende aftale. Det er som følge af, at det endnu ikke er behand- let af Inatsisartut, da det fremsættes på Inatsisartuts Efterårssamling 2021. Det omhandler forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2021 om ændring af Landstingslov om indkomstskat, hvor målet er en forenkling gennem en række opstramninger af A- og B-indkomstbegreberne.
I FFL2022 er indeholdt en indtægtsreserve på 20 mio. kr. årligt til udmøntning i forbindelse med 2. behandling. Udmøntningen heraf kan have konsekvenser for det kommunale bloktilskud.
Parterne er enige om, at bloktilskuddet til 2. og 3. behandlingen af forslag til finanslov for 2022 kan ændres på baggrund de økonomiske konsekvenser af bl.a. ovenstående forhold. Efterfølgende kan forholdene indgå i forhandlingerne om det kommunale bloktilskud for 2023.
Nærværende bloktilskudsaftale mellem Selvstyret og kommunerne er indgået med forbehold for de bevilgende myndigheders godkendelse.
Nuuk, den november 2021.
Xxxx Xxxxxxxx Xxxxx Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender | Xxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx, Kommune Qeqertalik | |
Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx, Kommuneqarfik Sermersooq | Stine Egede Borgmester, Kommune Kujalleq |
Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx, Qeqqata Kommunia | Palle Jerimiassen Borgmester, Avannaata Kommunia |
Bilag 1. Elementer i aftale om bloktilskud til kommuner for budgetåret 2022
Aftale | --- mio. kr. --- | |||
2022 | 2023 | 2024 | 2025 | |
Udgangspunkt i følge finansloven for 2021 | 1.600.644 | 1.609,5 | 1.620,8 | 1.620,8 |
1. P/L-regulering | 12.224 | 12,3 | 12,4 | 12,4 |
2. Regulering af boligsikring | -2.839 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
3. Regulering af førtidspension | -571 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
4. Indfasning af skatteomlægningen i 2012 | 0 | 0,0 | 0,0 | 0,9 |
5. Obligatorisk pensionsordning | 0 | 0,0 | 0,0 | 11,9 |
6. Bidrag til Fællesoffentlig IT-enhed (hovedkonto 20.50.01) | -674 | -0,7 | -0,7 | -0,7 |
6.1. Bidrag til udvikling af ERP og digitalisering (hovedkonto 20.50.01) | -1.000 | -1,0 | -1,0 | -1,0 |
7. Tilbageførsel af midler i Den centrale pulje (hovedkonto 30.13.07) | 4.500 | 4,5 | 4,5 | 4,5 |
8. Øget indsats på børneområdet | 5.000 | 5,0 | 5,0 | 0,0 |
9. Overførsel af bevilling til erhvervsudvikling i bygder og yderdistrikter | 5.890 | 5,9 | 5,9 | 5,9 |
10. Besparelse på drifts- og tilskudsbevillinger | -5.763 | -5,8 | -5,8 | -5,8 |
Nyt bloktilskud til kommunerne | 1.617.411 | 1.629,8 | 1.641,2 | 1.649,0 |
Bilag 2: Takster på det sociale område i 2022
FL21 | FFL22(pl-reguleret) | Merbevilling | FFL22 | PL-regulering | |||||
Psykolog bistand - korresponderer med 30.01.01 | 2.006.732 | 2.006.732 | 2.006.732 | ||||||
Vedligehold af bygninger korresponderer med 30.01.04 | 6.845.000 | 6.845.000 | 6.845.000 | ||||||
Fællesudgifter | 11.601.000 | 10.327.000 | 10.327.000 | Institutions andel af de samlede udgifter | til de samlede udgifter | til institution- erne | 100% takst | antal pladser | |
Inuusuttut Inaat | 17.777.554 | 18.527.215 | 18.527.215 | 9,4% | 1.557.950 | 18.780.973 | 2.453 | 23 | |
Aja | 10.647.880 | 11.228.061 | 11.228.061 | 5,7% | 944.165 | 11.381.846 | 3.108 | 11 | |
Xxxxxxxxxx* | 7.844.464 | 8.428.198 | 8.428.198 | 4,3% | 708.726 | 8.543.635 | 4.278 | 6 | |
Meeqqat Illuat | 14.747.224 | 15.664.609 | 15.664.609 | 8,0% | 1.317.234 | 15.879.159 | 2.650 | 18 | |
Ivaneq | 24.134.168 | 25.174.868 | 25.174.868 | 12,8% | 2.116.950 | 25.519.675 | 2.738 | 28 | |
Xxxxxxxxxxx | 12.842.145 | 13.474.254 | 13.474.254 | 6,9% | 1.133.047 | 13.658.804 | 3.419 | 12 | |
Pilutaq | 22.562.276 | 23.272.899 | 23.272.899 | 11,9% | 1.957.013 | 23.591.656 | 3.375 | 21 | |
Sarliaq | 19.773.675 | 20.815.033 | 20.815.033 | 10,6% | 1.750.332 | 21.100.126 | 2.438 | 26 | |
Meeqqat Angerlarsimaffiat | 20.728.071 | 21.435.625 | 21.435.625 | 10,9% | 1.802.517 | 21.729.217 | 3.108 | 21 | |
Pr. Margr. Børnehjem | 14.182.425 | 14.704.409 | 14.704.409 | 7,5% | 1.236.491 | 14.905.807 | 2.488 | 18 | |
Sikrede Institution | 23.170.488 | 23.403.879 | 23.403.879 | 11,9% | 1.968.028 | 23.724.430 | 3.293 | 16 | |
Personalesikring på den Sikrede Institution | 6.782.000 | 6.782.000 | 6.782.000 | ||||||
Brugerbetaling for børn og unge fra kommunerne | -211.255.324 | -216.661.059 | -216.661.059 | De samlede udgifter er: Psykologbistand, vedligeholdelse, fællesudgifter og overfø | |||||
Øvrige indtægter | -1.333.000 | -1.333.000 | -1.333.000 | ||||||
Overført mer (+) eller mindreforbrug (-) fra forrige år | 3.725.221 | 2.686.279 | 2.686.279 | ||||||
FL21 | FFL22(pl-reguleret) | Merbevilling | FFL22 | PL-regulering | |||||
Psykolog bistand - korresponderer med 30.01.01 | 745.269 | 745.269 | 745.269 | ||||||
Vedligehold af bygninger korresponderer med 30.01.04 | 4.378.742 | 4.378.742 | 4.378.742 | FFL22 | |||||
Fællesudgifter | 6.257.000 | 5.295.000 | 5.295.000 | Institutions andel af de samlede udgifter | til de samlede udgifter | til institution- erne | 100% takst | antal pladser | |
Ivaaraq, Qaqortoq | 17.958.430 | 19.216.365 | 19.216.365 | 11,8% | 1.172.791 | 19.270.250 | 2.956 | 19 | |
Qummut, satellit under Ivaaraq | 4.364.590 | 4.669.731 | 4.669.731 | 2,9% | 284.998 | 4.682.826 | 3.412 | 4 | |
Xxxxxx, Xxxxxxx | 10.421.503 | 11.420.201 | 11.420.201 | 7,0% | 696.984 | 11.452.225 | 3.337 | 10 | |
Xxxx, Xxxx | 32.963.739 | 34.429.106 | 34.429.106 | 21,1% | 2.101.237 | 34.525.650 | 3.246 | 31 | |
Elisibannguaq, Maniitsoq | 16.641.468 | 17.171.290 | 17.171.290 | 10,5% | 1.047.978 | 17.219.440 | 2.390 | 21 | |
Xxxxxxx Xxxx Xxxxx, Sisimiut | 21.021.222 | 22.323.134 | 22.323.134 | 13,7% | 1.362.399 | 22.385.731 | 3.624 | 18 | |
Xxxxxxxx, Ilulissat | 20.055.116 | 20.869.280 | 20.869.280 | 12,8% | 1.273.669 | 20.927.800 | 2.904 | 21 | |
Nasippi, Tasiilaq | 5.485.342 | 5.522.341 | 5.522.341 | 3,4% | 337.033 | 5.537.827 | 2.690 | 6 | |
Uulineq | 7.172.645 | 7.973.674 | 573.903 | 8.547.577 | 5,2% | 521.666 | 8.571.545 | 4.163 | 6 |
Suluppaluk, satellit under Uulineq | 4.572.064 | 4.763.106 | 4.763.106 | 2,9% | 290.696 | 4.776.462 | 3.480 | 4 | |
Qiimaneq, satellit under Uulineq | 6.760.096 | 6.954.091 | 6.954.091 | 4,3% | 424.414 | 6.973.591 | 5.080 | 4 | |
Handicapsatellit, Uummannaq | 4.966.853 | 5.206.677 | 5.206.677 | 3,2% | 317.768 | 5.221.277 | 2.536 | 6 | |
Holbøllsvej satellit under Aja | 2.125.032 | 2.125.032 | 2.125.032 | 1,3% | 129.692 | 2.130.991 | 3.105 | 2 | |
Brugerbetaling fra kommunerne | -168.020.581 | -172.187.724 | -172.761.627 | De samlede udgifter er: Psykologbistand, vedligeholdelse, fællesudgifter og overført | |||||
Øvrige indtægter | -1.333.000 | -1.333.000 | -1.333.000 | ||||||
Overført tidligere år | 3.464.469 | 457.685 | 457.685 | ||||||