Aktstykke nr. 7 Folketinget 2016-17
Aktstykke nr. 7 Folketinget 2016-17
7
Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 5. oktober 2016.
a. Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (herefter CBS) indgår aftale om forlængelse af lejemål belig- gende på Frederiksberg (Porcelænshaven) på ca. 20.000 m2, som er uopsigeligt i 10 år. Den årlige lejeudgift er i gennemsnit ca. 24,8 mio. kr., og de samlede lejeudgifter i uopsigelighedsperioden an- drager 248,0 mio. kr.
Udgiften i hele lejeperioden afholdes af CBS.
b. Baggrund
CBS er en statsfinansieret selvejende institution, som udbyder videregående uddannelse og vareta- ger forskning. CBS råder over 131.430 kvadratmeter fordelt på ejede og lejede ejendomme primært beliggende på Frederiksberg. Heraf ligger 20.000 kvadratmeter i lejemålet Porcelænshaven, som CBS siden maj 2004 har lejet og anvendt.
Lejemålet, som samlet består af Porcelænshaven nr. 16, 18, 20 (ovnhallen), 24 og 26 er helt centralt for mange af CBS’ aktiviteter, og det har en attraktiv beliggenhed tæt på offentlig transport og i umiddelbar nærhed af CBS’ øvrige aktiviteter på Frederiksberg. Porcelænshaven indeholder en stor andel af CBS’ samlede kontorarealer, samt det store lokale ’Ovnhallen’, der fungerer som et sam- lingssted for årsfester mv. og i dagligdagen anvendes som auditorium og studieområde. Porcelænsha- ven huser endvidere Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) samt studieområder og læsesal.
Den nuværende lejeaftale har et kort opsigelsesvarsel på 2 år for både CBS og udlejer, ejendomsin- vesteringsselskabet NIAM AB. I forbindelse med kontraktens udløb har CBS derfor efter forhandling med udlejer indgået en aftale om forlængelse af uopsigeligheden i lejekontrakten med henblik på at forbedre universitets styring af lokaleanvendelse og planlægning af universitets campusudvikling på længere sigt.
Den nye aftale kræver Finansudvalgets tilslutning, jf. stykke c. Såfremt Finansudvalget giver sin tilslutning hertil, vil kontrakten træde i kraft 1. december 2016 og løbe til 30. november 2026.
Den nye aftale vil have en uopsigelighed på 10 år for CBS og en uopsigelighed for udlejer på 15 år med mulighed for, at CBS kan forlænge udlejers uopsigelighed med yderligere 5 år, hvis CBS ønsker dette. Huslejen reguleres fortsat årligt med den procentuelle stigning i nettoprisindekset.
CE000431
CBS har i forbindelse med den nye kontrakt opnået en engangskompensation fra udlejer på 1 mio. kr. Den årlige husleje udgør 25,6 mio. kr. frem til og med 2018, hvilket er samme niveau som den nuværende kontrakt. Herefter falder den årlige leje med 1 mio. kr., idet betalingen for særinstallatio- ner etableret i forbindelse med indflytningen i 2004 udløber. De samlede driftsudgifter udgør ca. 3,9 mio. kr. årligt, heraf udgør ejendomsskatter og afgifter ca. 1,4 mio. kr. De samlede driftsudgifter er ligeledes identisk med den nuværende kontrakt. En oversigt over udgifterne ses i tabel 1.
Tabel 1 - Udgifter til lejemålet Porcelænshaven
(mio. kr., 2016-pl) | Årlige udgifter | Udgifter i bindingsperioden |
Husleje 2017 og 2018 | 25,6 | 51,2 |
Husleje 2019-2026 | 24,6 | 196,8 |
Drift til udlejer (ejendomsskat mv.) | 3,9 | 39,0 |
Engangskompensation | -1,0 | |
Samlet udgift | 286,0 |
Gennemsnitslejen udgør årligt ca. 1.240 kr. pr. m2. CBS vurderer, at udgifter til leje sammenholdt med lejemålets placering og kontraktvilkår i øvrigt svarer til markedslejen.
CBS har haft en betydelig vækst i optaget de sidste 5 år og har fra 2010 til 2015 haft en vækst i antallet af studerende (målt i antal studenterårsværk (STÅ)) på ca. 24 pct. til det nuværende niveau på ca. 12.000 STÅ, jf. tabel 2.
Tabel 2 - Den forventede udvikling i antal STÅ (studenterårsværk)
2010 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | |
STÅ | 9.614 | 11.349 | 11.883 | 12.191 | 12.004 | 12.043 | 12.067 | 12.124 |
Ift. 2010 | 18 % | 24 % | 27 % | 25 % | 25 % | 26 % | 26 % |
Hertil kommer arbejdspladser til ca. 1.500 årsværk. Prognosen viser således, at der fortsat vil være behov for arealerne i Porcelænshaven. Skulle optaget mod forventning falde, har CBS i henhold til lejekontrakten mulighed for at genudleje hele eller dele af lejemålet.
CBS havde i 2015 en omsætning på 1.302 mio. kr., et overskud på 15,1 mio. kr., og en egenkapital ultimo 2015 på 227,7 mio. kr.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at CBS er i stand til at påtage sig de øgede økono- miske forpligtelser som følge af en forlængelse af uopsigelighedsperioden af et eksisterende lejemål.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget, idet indgåelse af lejemålet har en uopsigelighed på 10 år for CBS og den samlede lejeforpligtelse opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét udgør over 30 mio. kr., hvilket forudsætter Finansudvalgets tilslutning, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.11.5.3.
e. Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at CBS indgår aftale om forlængelse af lejemål beliggende på Frederiksberg (Porcelænshaven) på ca. 20.000 m2, som er uopsigeligt i 10 år. Den årlige lejeudgift er i gennemsnit ca. 24,8 mio. kr., og de samlede leje- udgifter i uopsigelighedsperioden andrager 248,0 mio. kr. Udgiften i hele lejeperioden afholdes af CBS.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
Til Finansudvalget.
København, den 5. oktober 2016
Xxxx Xxxxxx
/ Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx