Almindelige Betingelser
Almindelige Betingelser
for offentlig visning af Viaplay Groups TV-kanaler i restauranter, caféer, barer og lignende.
Gældende fra 1. september 2022
AFTALEN
1. Disse Almindelige Betingelser (“AB”) er gældende for aftalen mellem Viaplay Group (“Viaplay Group”) og Kunden om offentlig visning af Viaplay Groups TV-kanaler
(“Kanalerne”) i Kundens lokaler (“Lokalerne”) i henhold til Aftale om offentlig visning af TV-kanaler i restauranter, caféer, barer og lignenede (Specielle Betingelser) (”Aftalen”).
1.2 Parternes rettigheder og forpligtelser består af Aftalen, AB og Viaplay Groups til
enhver tid gældende prislisten (”Prislisten”).
1.3 Aftalen er betinget af, at Kunden tilmelder sig LeverandørService, med mindre andet aftales særskilt. Kunden er ved Aftalens indgåelse orienteret om betingelserne herfor.
1.4 Viaplay Group forbeholder sig ret til at foretage løbende ændringer og tilpasninger af AB og Prislisten.
1.5 Der kan kun foretages individuelle fravigelser fra bestemmelserne i Aftalen, AB og Prislisten ved skriftlig aftale mellem Kunden og Viaplay Group. Aftalen og AB regulerer udtømmende forholdet mellem Viaplay Group og Kunden vedrørende offentlig visning af Kanalerne. Eventuelle tidligere indgået Aftale eller AB mellem Kunden og Viaplay Group vedrørende offentlig visning af Kanalerne har ingen gyldighed.
2. KUNDENS VISNINGSRETTIGHEDER
2.1 Kunden får ved Aftalen ret til offentlig visning af Kanalerne i Lokalerne, hvor der er adgang for offentligheden.
2.2 Kundens visningsret er betinget af, at der til enhver tid maksimalt gives adgang til 200 (tohundrede) personer i Lokalerne.
2.3 Kunden har pligt til at udsende Kanalerne samtidigt og uden afbrydelser, ændringer eller tilføjelser.
3. BETALING
3.1 Kundens betaling for retten til offentlig visning af Kanalerne beregnes ud fra skærmstørrelsen (antallet af tommer pr. TV), der er tilgængelig i Lokalerne. Kundens betaling sker på grundlag af til enhver tid gældende Prisliste for offentlig visning af Kanalerne.
3.2 Kundens betaling sker kvartalsvis forud den 15. hver 3. måned. Ved forsinket betaling opkræves renter i henhold til renteloven.
3.3 Kunden er forpligtet til straks at give Viaplay Group meddelelse om ændringer i antallet af eller skærmstørrelsen på de TV- apparater, der er tilgængelige i Lokalerne. Ønsker Kunden at reducere antallet af eller skærmstørrelsen på de TV-apparater, der er tilgængelige i Lokalerne, vil dette, med mindre andet aftales, sidestilles med en opsigelse af Aftalen. Kunden skal i sådanne tilfælde følge reglerne om opsigelse af Aftalen i pkt. 10. Ønsker Kunden at øge antallet eller skærmstørrelsen på de TV- apparater, der er tilgængelige i Lokalerne, sker dette med øjeblikkelig virkning, og der foretages efterregulering i forbindelse med Viaplay Groups fakturering af Kunden for det følgende kvartal.
3.4 Stemmer det af Xxxxxx oplyste antal TV-apparater, skærmstørrelser og/eller
kanaler til offentlig visning ikke overens med det faktiske antal, størrelse og kanaler, f.eks. påvist i en kontrolrapport, skal Kunden betale differencen fra Aftalens
indgåelse. Viaplay Groups kontrollører skal have fri adgang til Lokalerne.
3.5 Viaplay Group forbeholder sig retten til at regulere priserne for offentlig visning af Kanalerne med op til 10 (ti) % årligt. Hvis Viaplay Group regulerer priserne med mere end 10 (ti) % i forhold til de ved pris- stigningen gældende priser, er Kunden berettiget til at opsige Aftalen med et skriftligt varsel på mindst 30 (tredive) dage til prisstigningens ikrafttræden.
4. SMARTCARD
4.1 Hvis Kunden efter aftale med Viaplay Group modtager TV-signalet for Kanalerne via parabol, modtager Kunden forud for Aftalens ikrafttræden et smartcard, der udlånesaf Viaplay Group. Smartcardet er Viaplay Groups ejendom. Kunden skal betale en årlig kortafgift. Afgiftens størrelse fremgår af Prislisten. Afgiften reguleres årligt med fire (4) % og opkræves, opgøres og reguleres uafhængigt af priserne for offentlig visning, jf. pkt. 3.5.
4.2 I forbindelse med modtagelse af smart- cardet oplyser Kunden serienummer, ID- nummer og fabrikat på Kundens digitale receiver samt øvrige relevante identifikationsoplysninger vedrørende Kundens hardware, som Viaplay Group måtte ønske.
4.3 Hvis smartcardet beskadiges som følge af Kundens forsætlige eller uagtsomme adfærd, eller hvis smartcardet bortkom- mer, skal Kunden betale et gebyr til Viaplay Group (beskadiget kort kr. 187 ekskl. moms; bortkommet kort kr. 1.000 ekskl. moms).
5. OPHAVSRET
5.1 Enhver udnyttelse af Kanalerne, der ikke er omfattet af Kundens ret efter Aftalen, forudsætter Viaplay Groups forudgående skriftlige tilladelse, ligesom Kunden forudgå- ende er forpligtet til at indhente de nødvendige tilladelser hos øvrige relevante rettighedshavere.
5.2 Det påhviler Kunden at klarere og betale for rettigheder forvaltet af andre end Viaplay Group, f.eks. KODA og Copydan, for rettighedsudnyttelse i forbindelse med of- fentlig visning af Kanalerne i Lokalerne.
6. VIAPLAY GROUP SKAL GODKENDE SPONSORER
6.1 Kunden er forpligtet til at indhente Viaplay Groups skriftlige samtykke forinden Kunden indgår aftale med sponsorer, annoncører eller andre kommercielle aktører (”Sponsorer”) om kommerciel eksponering i forbindelse med offentlig visning af et arrangement, som Viaplay Group har rettighederne til. Viaplay Group er til enhver tid berettiget til at afvise Sponsorer, herunder fx hvis den ønskede Sponsor ikke er officiel sponsor for en sportsbegivenhed.
7. ANSVARSBEGRÆNSNING
7.1 Viaplay Group er ikke ansvarlig for fejl eller mangler med hensyn til transmissionen og/eller modtagelsen af Kanalerne.
7.2 Viaplay Groups eventuelle erstatningsansvar kan maksimalt udgøre et beløb svarende til Kundens betaling for offentlig visning af Kanalerne i den kalendermåned, hvor den erstatningspådragende begivenhed indtræffer.
8. OPHØR MED DISTRIBUTION AF KANALER
8.1 Viaplay Group er berettiget til med et skriftligt varsel på 30 (tredive) dage at afbryde eller ophøre med distribution af en eller flere af Kanalerne.
8.2 Kunden er berettiget til at opsige Aftalen med et skriftligt varsel på 14 (fjorten) dage senest 90 (halvfems) dage efter at have modtaget meddelelse i henhold til pkt. 8.1 vedrørende TV3, TV3+ eller TV3 SPORT 1.
9. MISLIGHOLDELSE
9.1 Ved væsentlig misligholdelse fra en part skal den anden part have ret til at hæve Aftalen uden varsel.
9.2 Kundens manglende betaling udgør væsentlig misligholdelse, og Viaplay Group har ret til at lukke for TV-signalet som følge heraf. Hvis betaling ikke er modtaget af Viaplay Group senest 14 dage efter udstedelsen af 2. rykker, anses Xxxxxx for at have opsagt Aftalen per udstedelsesdatoen for 2. rykker. Viaplay Group har i sådanne tilfælde ret til at kræve straksbetaling af et beløb, som svarer til Kundens fulde betaling i perioden fra opsigelsesdatoen til udløb af Kundens opsigelsesvarsel i henhold til punkt 10.1, uanset om Viaplay Group har lukket for TVsignalet.
9.3 Viaplay Group har ret til med øjeblikkelig virkning at hæve Aftalen og rette et eventuelt erstatningskrav mod Kunden, såfremt Kunden udnytter Aftalen i strid med Viaplay Groups interesser, rettigheder eller Viaplay Groups aftale med tredjepart, jf. pkt. 5 eller 6.
10. OPSIGELSE
10.1 Aftalen kan af hver af parterne opsiges med et skriftligt varsel på 360 (trehundredeogtres) dage til udgangen af en kalendermåned.
10.2 Kunden skal straks efter Aftalens ophør returnere smartcardet til Viaplay Group. Kortet bør sendes med anbefalet post. Har Viaplay Group ikke modtaget smartcardet senest 30 (tredive) dage efter Aftalens ophør, betragtes dette som bortkommet, hvorefter Viaplay Group har ret til at opkræve kr. 1.000 ekskl. moms fra Kunden.
11. LOVVALG OG VÆRNETING
11.1 Aftalen er undergivet dansk ret.
11.2 Eventuelle tvister, der måtte opstå i forbindelse med Aftalen, herunder tvister vedrørende Aftalens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet i København efter de af Voldgiftinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftsagen.
12. OVERDRAGELSE AF AFTALEN
12.1 Viaplay Group kan overdrage rettigheder og forpligtelser efter Aftalen til et med Viaplay Group koncernforbundet selskab.
12.2 Kunden kan ikke uden skriftlig aftale med Viaplay Group overdrage Aftalen til andre, f.eks. i forbindelse med overdragelse af Lokalerne.