Forretningsbetingelser for levering af ydelser pr. 1.1.2022
Forretningsbetingelser for levering af ydelser pr. 1.1.2022
Indledning
Nærværende forretningsbetingelser, eventuelt aftalebrev samt eventuelle skriftlige ændringer hertil udgør den samlede aftale (Aftalen) mellem kunden (Kunden) og DSH-Revision ApS, CVR nr. 19 67 41 93. I tilfælde af afvigelser mellem forretningsbetingelserne og aftalebrev skal vilkårene i aftalebrevet gælde.
DSH-Revision ApS’s ydelser
DSH-Revision ApS ydelser (Ydelsen) er beskrevet på xxx.xxx-xxxxxxxx.xx. I tilfælde, hvor der er udarbejdet aftalebrev, vil dette supplere den beskrivelse, der fremgår af
hjemmesiden. Udvidelse eller indskrænkning i omfanget og arten af den aftalte ydelse skal aftales skriftligt mellem parterne. Merarbejde, som DSH-Revision ApS i den forbindelse udfører, vil være omfattet af Aftalen og underlagt samme vilkår, dog med forbehold for justeringer af DSH-Revision ApS honorar og tidsplan.
DSH-Revision ApS vil bestræbe sig på at levere Ydelsen i overensstemmelse med en mellem parterne aftalt tidsplan. Medmindre Kunden og DSH-Revision ApS udtrykkeligt og skriftligt angiver et endeligt leveringstidspunkt, er alle angivne datoer alene skønsmæssige.
I det omfang det af Aftalen fremgår, hvorledes Ydelsen er bemandet med partnere og medarbejdere, som er ansvarlige for levering af Ydelsen, er DSH-Revision ApS berettiget til at erstatte anførte personer med andre partnere og medarbejdere.
DSH-Revision ApS er ikke forpligtet til at ajourføre anbefalinger, konklusioner, rapporter eller andre produkter, hverken i mundtlig eller skriftlig form, efter at disse er overdraget og kommunikeret til Kunden i endelig form.
Kvalitetssikring
Alle ydelser, der leveres af DSH-Revision ApS, er underlagt virksomhedens interne kvalitetssikring, herunder procedurer for bemanding, kvalitetskontrol og klageadgang.
DSH-Revision ApS er underlagt kvalitetskontrol i medfør af lov om godkendte revisorer, FSR- danske revisorers vedtægter. I forbindelse med gennemførsel af kvalitetskontrollen kan DSH- Revision ApS videregive fortrolige oplysninger i nødvendigt omfang. Modtagerne heraf vil være pålagt for trolighedsforpligtelse, og oplysningerne vil alene blive anvendt med henblik på kvalitetskontrollen.
DSH-Revision ApS forpligter sig til at undersøge enhver klage omhyggeligt og hurtigt. Har DSH-Revision ApS leveret en mindre tilfredsstillende eller mangelfuld ydelse, kan Kunden som et alternativ til en drøftelse med den sædvanlige
kontaktperson hos DSH-Revision ApS rette henvendelse til DSH-Revision ApS direktion. Kunden er i denne sammenhæng forpligtet til, straks og skriftligt efter at have konstateret
eventuelle fejl og mangler ved den leverede ydelse, at kontakte DSH-Revision ApS. I den forbindelse har DSH-Revision ApS ret til at afhjælpe eventuelle fejl og mangler inden for rimelig tid.
Samarbejde
Parterne skal holde hinanden orienteret om ethvert væsentligt forhold vedrørende levering af Ydelsen.
Det er Xxxxxxx og dennes personales rolle på enhver relevant måde at bistå DSH-Revision ApS i forbindelse med levering af Ydelsen, herunder:
– At stille alt nødvendigt materiale til rådighed, give de nødvendige oplysninger og træffe nødvendige beslutninger inden for rimelig tid henset til opgavens art og omfang
– At tilknytte medarbejdere med tilstrækkelige kompetencer og ressourcer
– At sikre, at Kundens øvrige samarbejdspartnere i nødvendigt omfang samarbejder med DSH-Revision ApS
– At medvirke aktivt til, at DSH-Revision ApS kan overholde al relevant national og international lovgivning.
Det er Kundens ansvar rettidigt og fuldstændigt at afgive alle relevante oplysninger og bære risikoen for de konsekvenser, som upræcise, ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger medfører for DSH-Revision ApS ydelse. Medfører Xxxxxxx forhold merarbejde for DSH- Revision ApS i forhold til, hvad man kunne for udsætte ved aftalens indgåelse, er DSH- Revision ApS berettiget til kompensation herfor baseret på almindelig timepris, uanset eventuel aftale om fast honorar.
DSH-Revision ApS rolle er:
– At levere ydelser i overensstemmelse med Aftalen samt eventuelle skriftlige korrektioner hertil
– At efterleve relevant lovgivning samt standarder, vejledninger og FSRdanske revisorers etiske regelsæt.
Pris og betaling
DSH-Revision ApS honorar beregnes efter medgået tid inkl. tid til transport/rejse baseret på DSH-Revision ApS til enhver tid fastsatte timesatser for de partnere og
medarbejdere, der udfører arbejdet, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af aftalebrev og eventuelle skriftlige korrektioner hertil. Timesatser reguleres som udgangspunkt en gang årligt uden særskilt varsel eller meddelelse herom.
DSH-Revision ApS angivelse af et honorar ved aftaleindgåelse bygger på de for udsætninger, som parterne har angivet. Det følger heraf, at selv om der er aftalt et fast honorar for Xxxxxxx, er DSH-Revision ApS berettiget til i følgende situationer at foretage korrektioner til det beregnede honorar:
a) Forudsætningerne for levering af Ydelsen er ændret
b) Forudsætningerne var ikke korrekte eller fuldstændige
c) Omstændighederne, jf. a) og b), kan tilskrives Kunden eller forhold, som Kunden er ansvarlig for.
Er der forud for arbejdets påbegyndelse ikke indgået aftale om fast honorar, beregnes honoraret efter medgået tid, jf. ovenfor. Moms er ikke inkluderet i honorar og timesatser, medmindre dette udtrykkeligt fremgår af aftalebrev og eventuelle skriftlige korrektioner hertil.
Omkostninger, der relaterer sig til levering af Ydelsen, såsom udlæg, rimelige rejseomkostninger, indkvartering og leveomkostninger betales af Xxxxxx udover det aftalte honorar, medmindre andet er aftalt i et aftalebrev og eventuelle skriftlige korrektioner hertil.
DSH-Revision ApS er berettiget til at tilbageholde Ydelsen, såfremt kunden er i misligholdelse med betaling/sikkerhedsstillelse, eller der foreligger anticiperet misligholdelse. DSH-Revision ApS er berettiget til at fakturere honorar (herunder aconto honorar), omkostninger og udlæg månedsvis bagud, dog kan større omkostninger og udlæg faktureres straks ved afholdelse.
DSH-Revision ApS forbeholder sig ret til i særlige situationer at kræve forudbetaling eller anden sikkerhed for betalingen.
Betalingsbetingelserne er 14 dage netto fra fakturadato. Ved betaling efter forfald beregnes renter med 2,5% pr. påbegyndt måned, medmindre andet er aftalt i aftalebrev.
Ansvarsbegrænsning
DSH-Revision ApS er ansvarlig for den leverede ydelse under Aftalen i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
Medmindre andet aftales kan DSH-Revision ApS ansvar i forbindelse med levering af ydelser, der ikke indebærer afgivelse af erklæringer med sikkerhed, ikke overstige 5 gange det fakturerede og betalte honorar for ydelsens udførelse, dog maksimalt 5.000.000 kr. uanset ydelsens omfang og honorarets størrelse. Såfremt der er tale om en løbende ydelse, opgøres honoraret i forbindelse med ansvarsbegrænsning, som det i de seneste 12 måneders fakturerede og betalte honorar for denne ydelse.
DSH-Revision ApS er ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder tab af goodwill, image, indtjening, fortjeneste eller tab af data.
DSH-Revision ApS kan ikke holdes ansvarlig for krav, der måtte opstå som et resultat af falsk, misvisende eller ufuldstændig information, data eller dokumentation, som er tilvejebragt af andre end DSH-Revision ApS.
DSH-Revision ApS kan ikke holdes til ansvar for mundtlige rapporteringer eller udkast til produkter, som efterfølgende skal erstattes af endelige produkter.
DSH-Revision ApS påtager sig ikke ansvar over for andre parter (herunder tredjemand), som benytter den af DSH-Revision ApS leverede ydelse eller viden. Kunden forpligter sig til at godtgøre DSH-Revision ApS forpligtelser, udgifter og andre omkostninger, som DSH-Revision ApS med rimelighed måtte pådrage sig i forbindelse med krav fra sådanne andre parter samt krav mod DSH-Revision ApS som følge af Xxxxxxx misligholdelse af aftalen.
Ovenstående ansvarsbegrænsninger gælder, uanset om skaden skyldes grov eller simpel uagtsomhed, men ikke forsæt.
Fortrolighed
Parterne er gensidigt forpligtet til at behandle den viden, alt materiale og alle oplysninger om den anden part samt oplysninger modtaget fra den anden part i forbindelse med arbejdets udførsel fortroligt.
Alle medarbejdere i DSH-Revision ApS er pålagt tavshedspligt.
Parterne må ikke i nogen form videregive den anden parts fortrolige oplysninger til tredjemand, medmindre:
– Der gives samtykke hertil
– Oplysningerne er af en sådan karakter, at de er bestemt til videregivelse
– Videregivelse sker til anden rådgiver under fortrolighedsforpligtelse, og videregivelse er nødvendig for opgavens udførsel
– Videregivelse sker til opfyldelse af en lovbestemt pligt.
Uanset fortrolighedsforpligtelsen er DSH-Revision ApS berettiget til at anvende Kundens navn og en kort beskrivelse af opgaven i forbindelse med markedsføring af DSH-Revision ApS.
Det er DSH-Revision ApS politik at opretholde et højt sikkerhedsniveau omkring enhver kommunikation, hvad enten den er i brevform eller elektronisk, men DSH-Revision ApS kan dog ikke gøres ansvarlig for sikkerheds og fortroligheds brister ved transmission via elektroniske kommunikationsmidler.
Brugs-, ejendoms- og ophavsret
DSH-Revision ApS har og beholder alle ophavsrettigheder og immaterielle rettigheder til programmer, systemer, metoder og modeller i overensstemmelse med gældende lovgivning. Sådanne programmer, systemer, metoder og modeller må ikke videregives til tredjemand, uden at DSH-Revision ApS har givet skriftlig tilladelse hertil.
Interessekonflikt
Det er DSH-Revision ApS praksis at kontrollere, om der foreligger en interesse konflikt, før DSH-Revision ApS leverer den pågældende ydelse. DSH-Revision ApS leverer mange forskellige ydelser og kan ikke garantere, at alle situationer, hvor der kan foreligge en interessekonflikt, straks afdækkes. DSH-Revision ApS henstil ler derfor til Xxxxxx om straks at underrette DSH-Revision ApS, hvis denne skulle blive opmærksom på en mulig interessekonflikt.
Såfremt en aktuel eller formodet interessekonflikt er identificeret, og DSH-Revision ApS vurderer, at Kundens interesser kan varetages tilstrækkeligt ved iværksættelse af relevante procedurer, vil DSH-Revision ApS drøfte sådanne procedurer med Kunden.
Persondata
DSH-Revision ApS indsamler og behandler persondata i overensstemmelse med gældende
lovgivning, herunder EU’s generelle forordning om databeskyttelse og Databeskyttelsesloven. DSH-Revision ApS respekterer sine kunders forventninger om databeskyttelse og fortrolighed.
I det omfang DSH-Revision ApS er databehandler, henvises der tillige til Bilag B Databehandleraftale.
Elektronisk kommunikation
DSH-Revision ApS og Xxxxxx accepterer brugen af elektronisk kommunikation i forbindelse med levering af ydelser, godkendelse af materiale (årsregnskaber, skatteopgørelser, selvangivelser mv.) og løbende korrespondance. Enhver part er ansvarlig for at beskytte egne systemer og interesser i forbindelse med elektronisk kommunikation.
DSH-Revision ApS eller DSH-Revision ApS’s underleverandører er ikke ansvarlige for fejl, tab, uautoriseret adgang, virus, forsinkelse, ødelæggelse mv. i forbindelse med eller forårsaget af elektronisk kommunikation og information, for udsat lovgivningens krav til sikkerheden omkring sådan kommunikation er overholdt.
Aftalens ophør
Er DSH-Revision ApS valgt som revisor, kan dette hverv bringes til ophør i overensstemmelse med de herfor gældende regler.
Medmindre der i aftalebrevet er angivet et opsigelsesvarsel, ophører Aftalen når Ydelsen er leveret.
Ved Aftalens ophør skal Kunden betale DSH-Revision ApS for de indtil da leverede ydelser og/eller uafregnet tidsforbrug samt påløbne omkostninger og udlæg. Kunden skal desuden betale DSH-Revision ApS rimelige omkostninger affødt af Aftalens ophør.
DSH-Revision ApS er berettiget til som led i hel eller delvis overdragelse af DSH-Revision
ApS’s virksomhed at overdrage rettigheder og forpligtelser i henhold til DSH-Revision ApS aftaler med Xxxxxx til anden revisionsvirksomhed, herunder som led i intern omstrukturering, betinget af, at dette ikke påfører kunden væsentlig ulempe eller meromkostninger.
Misligholdelse
Såfremt en af parterne misligholder sine forpligtelser væsentligt i henhold til Xxxxxxx og/eller disse betingelser, er den anden part berettiget til at ophæve Aftalen, medmindre der sker afhjælpning af misligholdelsen inden rimelig tid.
Væsentlig misligholdelse af Kundens betalingsforpligtelser er gyldig grund til, at DSH-Revision ApS berettiget kan ophæve Aftalen.
I tilfælde af væsentlig misligholdelse er en part berettiget til erstatning i henhold til dansk rets almindelige regler, jf. dog punktet om ansvarsbegrænsning.
Force majeure
Ved force majeure suspenderes DSH-Revision ApS forpligtelser i henhold til Aftalen, så længe force majeure situationen varer, i det omfang opfyldelse af forpligtelserne er forhindret af force majeure situationen.
Force majeure dækker over særligt kvalificeret forhold, herunder cyber angreb, som ligger uden for DSH-Revision ApS kontrol, og som DSH-Revision ApS forud for indgåelse af Aftalen ikke burde have taget i betragtning, og ej heller efter Aftalens indgåelse burde have undgået eller overvurderet. Forhold hos underleverandører kan også anses for force majeure forudsat, at disse opfylder samme betingelser som nærværende afsnit.
Lovvalg og værneting
Enhver uenighed eller tvist mellem parterne om forståelsen af Aftalen og/eller disse forretningsbetingelser afgøres under anvendelse af dansk ret ved de danske domstole og med DSH-Revision ApS hjemsted som værneting.