Contract

Overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for ikke-faglærte lønarbejdere, der er beskæf- tiget ved rengørings- og køkkenarbejde el. lign. (tidl. FKKA-kommuner)

KL

Forbundet af Offentligt Ansatte

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark

Overenskomsten er forenklet, både for så vidt angår systematik og sprogbrug.

Bestemmelser hvori der er foretaget realitetsændringer er markeret med streg i marginen

I bestemmelser som ikke er markeret er der ikke foretaget realitetsændringer

Indholdsfortegnelse Side

Kapitel 1. Personafgrænsning 5

§ 1. Hvem er omfattet 5

§ 2. Afgrænsning – månedslønnede og timelønnede 5

Kapitel 2. Månedslønnede 6

§ 3. Løn 6

§ 4. Grundløn 8

§ 5. Funktionsløn 8

§ 6 Kvalifikationsløn 9

§ 7. Personlig løngaranti og overgangstrin 10

§ 8. Funktionærlov 10

§ 9. Pension 11

§ 10. ATP 12

§ 11A. Arbejdstid m.v. for ansatte beskæftiget ved skoler, daginstitutioner, administrationsbygninger m.v. 12

§ 11B. Arbejdstid m.v. for ansatte beskæftiget ved plejehjem, plejecentre m.v. indenfor ældreområdet. 15

§ 12. Deltagelse i feriekoloniophold 16

§ 13. Barns 1. sygedag 16

§ 14. Tjenestefrihed 17

§ 15. A-kassemedlemsskab 17

§ 16. Opsigelse 17

§ 17. Rationaliseringer 19

§ 18. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede) 19

Kapitel 3. Timelønnede 27

§ 19. Løn, lønberegning og lønudbetaling. 27

§ 20. Mindstebetaling 27

§ 21. Pension 27

§ 22A. Arbejdstid m.v. for ansatte beskæftiget ved skoler, daginstitutioner, administrationsbygninger m.v. 28

§ 22B. Arbejdstid m.v. for ansatte beskæftiget ved plejehjem, plejecentre m.v. indenfor ældreområdet. 29

§ 23. Graviditet, barsel, adoption og sygdom 29

§ 24. Barns 1. sygedag 30

§ 25. Opsigelse 30

§ 26. Øvrige ansættelsesvilkår (timelønnede) 31

Kapitel 4. Ungarbejdere 31

§ 27. Personafgrænsning 31

§ 28. Løn/lønberegning 31

§ 29. Øvrige ansættelsesvilkår 32

§ 30. Ikrafttræden og opsigelse 32

Protokollat 34

Bilag. Vejledende kriterier for funktionsløn og kvalifikationsløn 35

Funktionsløn 35

Bilag – Tøjregulativ 37

Indledende bemærkninger 40

Kapitel 1. Arbejdstilrettelæggelse 40

§ 1. Tjenestetyper 40

§ 2. Tjenestens placering 41

§ 3. Ugentlig arbejdstid 41

§ 4. Normaltjeneste 41

Kapitel 2. Honorering med afspadsering eller betaling 42

§ 5. Afspadsering eller betaling 42

§ 6. Afspadsering 42

§ 7. Betaling 42

Kapitel 3. Arbejde på særlige tidspunkter 43

§ 8. Aften- og nattjeneste 43

§ 9. 17-06 Tillæg 43

§ 10. Søn- og helligdagstjeneste 44

§ 11. Lørdags-/mandagstjeneste 44

Kapitel 4. Overarbejde og merarbejde 45

§ 12. Overarbejde 45

§ 13. Deltidsansattes merarbejde 46

Kapitel 5. Rådighedstjeneste 47

§ 14. Rådighedstjeneste fra vagtværelse 47

§ 15. Rådighedstjeneste fra bolig 47

§ 16. Døgnvagter. 48

§ 17. Ekstra rådighedstjeneste 48

§ 18. Tilkald til effektiv tjeneste 48

Kapitel 6. Frihedsperioder 49

§ 19. Fridøgnenes placering 49

§ 20. Ugentlige fridøgnsperioder 50

§ 21. Søgnehelligdage 50

§ 22. Andre frihedsperioder 51

Kapitel 7. Timelønnede 52

§ 23. Timelønnede 52

Kapitel 8. Øvrige bestemmelser 53

§ 24. Lokale aftaler 53

§ 25. Ikrafttræden og opsigelse 53

Bilag til arbejdstidsaftalen for husassistenter, ikke-faglærte lønarbejdere og erhvervsuddannede serviceassistenter 55

Præciseringer vedrørende søgnehelligdag og erstatningsfrihed i forbindelse med sygdom på disse dage 55

Kapitel 1. Personafgrænsning

§ 1. Hvem er omfattet

Stk. 1

Overenskomsten omfatter ikke-faglærte lønarbejdere, der beskæftiges som rengørings- assistenter, husassistenter, husmedhjælpere eller personer med arbejdsopgaver, som naturligt kan sidestilles med ovennævnte grupper, ansat i kommuner i det tidligere FKKA-område, der hører til KL’s forhandlingsområde

Stk. 2

Overenskomsten gælder endvidere for ansatte ved selvejende daginstitutioner, med hvilke kommuner i det tidligere FKKA-område har indgået driftsoverenskomst efter lov om social service.

§ 2. Afgrænsning – månedslønnede og timelønnede

Stk. 1

Ansatte, som

1. har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer og

2. er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med månedsløn, jf. kapitel 2.

Stk. 2

Bemærkning:

Mere end 1 måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november 2002 til og med 1. december 2002 eller ansættelse fra 16. januar 2003 til og med 16. fe-

bruar 2003.

Forbundene har fremhævet, at det må anses for ønskeligt, at der gives nyan- tagne ansatte en vejledende beskrivelse af det arbejde, hvormed den pågæl- dende fortrinsvis agtes beskæftiget, og at den pågældende får lejlighed til at gøre sig bekendt med eventuelt foreliggende skriftlige arbejdsbeskrivelser.

Ved fremtidig varig ansættelse bør der, hvor ikke ganske særlige forhold gør sig gældende, tilbydes ansættelse med så mange timer som muligt.

Der bør så vidt muligt tages hensyn til den ansattes ønske med hensyn til om- fanget af den ugentlige arbejdstid, bl.a. derved, at man, før man ansætter nye ansatte, tilbyder de deltidsansatte en øget beskæftigelse.

Ansatte, som

1. har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 8 timer, eller

2. er ansat til højst 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med timeløn, jf. kapitel 3.

Stk. 3

Bemærkning:

Højst en måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november 2002 til og med 30. november 2002 eller ansættelse fra 16. januar 2003 til og med 15. fe-

bruar 2003.

Ungarbejdere er omfattet af bestemmelserne i kapitel 4.

Stk. 4

Den nævnte afgrænsning mellem månedslønnede og timelønnede er gældende fra 1. juni 2002, jf. § 18, nr. 16 ( tidsbegrænset ansættelse). Timegrænsen på 8 timer er gældende fra 1. april 2002, mens øvrige afgrænsninger indtil 31. maj 2002 følger 1999- overenskomstens bestemmelser.

Kapitel 2. Månedslønnede

§ 3. Løn

Stk. 1

Lønnen består af 4 elementer:

1. Grundløn, jf. § 4,

2. Funktionsløn, jf. § 5

3. Kvalifikationsløn, jf. § 6 og

4. Resultatløn, jf. § 18, nr. 5.

Stk. 2

Bemærkning:

Elementerne er beskrevet i Aftalen om ny løndannelse, som bl.a. også inde- holder bestemmelser om forhandlingssystemet, lønstatistikker, rets- og interessetvister, opsigelse og ophør af aftaler om funktionsløn og kvalifikationsløn.

Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen til fuldtidsbeskæftigede.

Stk. 3

Lønnen udbetales månedsvis bagud.

Stk. 4

De ansatte får en specificeret oversigt over den udbetalte løn samt evt. indbetalte pensionsbidrag. Følgende tekst skal stå på specifikationen: ”1/3 af det samlede pensionsbidrag er egetbidraget”.

Stk. 5

Indtil udgangen af december måned 2002 gælder følgende bestemmelse:

Lønnen til skolerengøringsassistenter beregnes ud fra en beskæftigelsesgrad (B), der

beregnes som følger:

B=  Det aftalte årlige antal arbejdstimer

1676

Månedslønnen beregnes herefter som 1/12 x B x årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget.

Bemærkning:

Den særlige lønberegningsmetode for skolerengøringsassistenter skal ses på baggrund af, at disse har et mindre antal årlige arbejdsdage end andre under overenskomstens område. Den angivne beregningsmetode sikrer, at de på- gældende får udbetalt en årlig løn fordelt på 12 måneder – der svarer til den faktiske arbejdstid i den del af året, hvor skolerne har åbent.

”Det aftalte årlige antal arbejdstimer” findes ved at gange det daglige timetal med det antal dage, hvor der arbejdes. Hvis hovedrengøringen eller lignende er fastlagt på forhånd med et bestemt timetal til den enkelte rengøringsassistent, indgår dette timetal i ”det aftalte årlige antal arbejdstimer”; i modsat fald honoreres sådant arbejde særskilt.

En skolerengøringsassistents merarbejde, f.eks. på grund af andres sygdom, må ikke indgå i beregningen af beskæftigelsesgraden, men honoreres særskilt.

Bestemmelsen kan illustreres ved følgende eksempel:

A er ansat til i skoleåret at arbejde 40 uger à 20 timer = 800 timer.

Det er endvidere aftalt, at A herudover skal deltage i hovedrengøring med 37 timer pr. år. Det aftalte årlige antal arbejdstimer for A er således 837 timer, og A’s beskæftigelsesgrad

(B)=  837

1676

Stk . 6

Med virkning fra 1. januar 2003 gælder følgende bestemmelse: Månedslønnen for skolerengøringsassistenter beregnes således:

Arbejdstimer/dag x (årlige arbejdsdage + 25 feriedage + 9 søgnehelligdage) x 100

1924

= beskæftigelsesprocent.

Årslønnen (grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn) findes ved at x beskæftigelsesprocenten med årslønnen for en tilsvarende fuldtidsbeskæftiget. Månedslønnen udgør 1/12 heraf.

I beregningen af månedslønnen er indgået betaling for eventuel frihed på overenskomstmæssige fridage. Skolerengøringsassistenter har derfor ikke krav på yderligere betaling for disse dage. Hvis de pågældende skal udføre effektiv tjeneste efter kl. 12.00 de pågældende dage betales overtidstillæg som hidtil.

Bemærkning:

Hovedrengøring fastlagt på forhånd med et bestemt timetal indgår ikke i beregningningsmodellen for månedsløn. Hovedrengøring honoreres som merarbejde, jf § 11A, stk. 3.

Den 6. xxxxxxxx, jf. § 18, nr. 20 (Ferieaftalen) indgår ikke i ovennævnte beregningsmodel, og er således forudsat afholdt på almindelige arbejdsdage. Afholdes dagene i lukkeperioden skal der ske udbetaling, jf. Ferieaftalen.

§ 4. Grundløn

Stk. 1

Grundløn dækker de funktioner, en ansat er i stand til at varetage, når denne er nyansat/uerfaren.

Stk. 2

Bemærkning:

Det er ikke parternes hensigt, at en medarbejder skal oppebære den rene grundløn uden tillæggelse af kvalifikations- og/eller funktionsløn i en længere periode. Det forudsættes derfor, at der i den enkelte kommune arbejdes målrettet for at anvende kriterier for kvalifikations- og funktionsløn og udvikle den enkeltes kvalifikationer og funktioner.

Grundlønnen er for ansatte

for ansatte Løntrin 9

for ansatte, der er pålagt funktion som tilsynsassistent ved rengøring løntrin 12

§ 5. Funktionsløn

Stk. 1

Funktionsløn ydes ud over grundlønnen og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområder), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for grundlønnen.

Stk. 2

Ansatte, som er udpeget til at forestå ledelse af et køkken, herunder at varetage indkøb og regnskabsførelse, ydes et tillæg på 11.200 kr. årligt (31/3 2000-niveau).

For ansatte, der opfylder betingelserne for at være omfattet af en pensionsordning efter

§ 9 er tillægget pensionsgivende.

For ansatte, der pålægges funktion som stedfortræder, skal der lokalt indgås aftale om funktionsløn.

Stk. 3

Funktionsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af de funktioner, den ansatte varetager. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.

Funktionsløn, som ydes i form af tillæg, er indtil 31. maj 2002 pensionsgivende, medmindre andet aftales. Fra 1. juni 2002 er funktionstillæg altid pensionsgivende. Hvis et funktionstillæg aftales 1. juni eller senere med ikrafttræden fra 1. april til 31. maj 2002, er dette tillæg også pensionsgivende.

Tidligere aftaler om ikke-pensionsgivende tillæg berøres ikke af denne ændring, medmindre andet aftales.

Bemærkning:

Funktionsløn kan også anvendes til at honorere for elementer, der traditionelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejdsbestemte tillæg eller lignende, jf. § 18, nr. 18 (konvertering af ulempetillæg).

Funktionsløn, der er anvendt til at honorere for elementer, der traditionelt, har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser mv. indgår ikke i garantilønstillægget, jf. § 6, stk. 2 og 3.

Vejledende kriterier for funktionsløn fremgår af vedlagte bilag.

§ 6 Kvalifikationsløn

Stk. 1

Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og en eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer. Kvalifikationsløn tager udgangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring.

Stk. 2

Ansatte, som efter 2 års ansættelse ved kommunen ikke i kraft af funktions- og kvalifikationsløn har opnået et lønniveau svarende til løntrin 12 ydes et garantilønstillæg, der udgør forskellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 12.

Ansatte, som efter yderligere 3 års ansættelse ved kommunen ikke i kraft af funktions- og kvalifikationsløn har opnået et lønniveau svarende til løntrin 15 ydes et garantilønstillæg, der udgør forskellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 15.

Stk. 3

Tilsynsassistenter, som efter 2 års ansættelse ved kommunen ikke i kraft af funktions- og kvalifikationsløn har opnået et lønniveau svarende til løntrin 15 ydes et ga- rantilønstillæg, der udgør forskellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 15.

Tilsynsassistenter som efter yderligere 3 års ansættelse ved kommunen ikke i kraft af funktions- og kvalifikationsløn har opnået et lønniveau svarende til løntrin 18 ydes et garantilønstillæg, der udgør forskellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 18.

Stk. 4

Hvis den ansatte efterfølgende opnår kvalifikations- og/eller funktionsløn, reduceres garantilønstillægget efter stk. 2 og 3 med et tilsvarende beløb. Garantilønstillægget bortfalder helt, hvis den ansatte opnår kvalifikations- og/eller funktionsløn, der over- stiger det lønniveau, der er anført i stk. 2 og 3.

Stk. 5

Kvalifikationsløn aftales i øvrigt lokalt. Kvalifikationsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.

Kvalifikationsløn, som ydes i form af tillæg, er indtil 31. maj 2002 pensionsgivende, medmindre andet aftales. Fra 1. juni 2002 er kvalifikationstillæg altid pensionsgivende. Hvis et kvalifikationstillæg aftales 1. juni eller senere med ikrafttræden fra 1. april til 31. maj 2002, er dette tillæg også pensionsgivende.

Tidligere aftaler om ikke-pensionsgivende tillæg berøres ikke af denne ændring, medmindre andet aftales.

Bemærkning:

Ansatte, der er omfattet af en pensionsordning, jf. § 9 er sikret en samlet pensionsindbetaling, der svarer til pensionsværdien af de løntrin, der er anført i henholdsvis stk. 2 og 3.

Vejledende kriterier for kvalifikationsløn fremgår af vedlagte bilag.

FOA Bemærkning til § 6

Garantilønsmodellen er en mindstebetalingsmodel, som indebærer at der kan aftales løntillæg, der ligger ud over den garanterede mindstebetaling (garantilønnen)

§ 7. Personlig løngaranti og overgangstrin

Stk. 1

Ansatte, som var ansat den 31. marts 2000, bevarede i forbindelse med overgang til Ny Løn pr. 1. april 2000 som minimum deres hidtidige samlede faste løn inklusiv tillæg, herunder fx tillæg af decentral løn (personlig løngaranti).

Denne personlige løngaranti gælder så længe den pågældende er ansat i samme stilling, som de var ansat i ved overgangen til Ny Løn.

Ændres beskæftigelsesgraden, reguleres den personlige løngaranti tilsvarende.

Den del af lønnen, som har været reguleret med procentreguleringen, reguleres fortsat.

Stk. 2

Bemærkning:

Aftaler om lønforbedringer af decentral løn eller af andre lokale lønordninger opretholdes kun i det omfang, der er aftalt varige ordninger for den enkelte ansatte. I modsat fald gælder den lokale aftales ordlyd.

Ansatte , som ved overgang til Ny Løn fik 1 overgangstrin, jf. 99-overenskomsten § 38, stk. 4 og 5, bevarer dette overgangstrin under ansættelsen i kommunen.

Stk. 3

Overgangstrinet kan ikke modregnes i funktions- og kvalifikationsløn og evt. udligningstillæg under den pågældendes ansættelse i kommunen. Overgangstrinet indgår ikke i vurderingen af, hvilken kvalifikations- og funktionsløn, der skal aftales for den pågældende medarbejder.

§ 8. Funktionærlov

For ansatte gælder vilkår efter Funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt afvigelser herfra, jf. § 16 Opsigelse og § 18 Øvrige ansættelsesvilkår.

Bemærkning:

Ansatte, som ikke er omfattet af Funktionærlovens anvendelsesområde, er tillagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle månedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom, (jf. Funktionærlovens § 5), fratrædelsesgodtgørelse, (jf. Funktionærlovens § 2a) samt efterløn, (jf. Funktionærlovens § 8).

Hvor der i Funktionærloven anvendes begrebet ”uafbrudt beskæftigelse” og ”ansættelsestid”, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.

§ 9. Pension

Stk. 1

Kommunen opretter en pensionsordning i Pen-Sam Liv for

1. Ansatte, som

a) er fyldt 21 år, og

b) har mindst 1 års sammenlagt forudgående beskæftigelse i kommuner og amter (mindst 8 timer i gennemsnit pr. uge) inden for en 8 års periode regnet fra den 1. april 1999.

Det samlede pensionsbidrag udgør 2,42% (med virkning fra 1. april 2003: 7,69%) af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag.

Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle betingelserne er opfyldt i hele måneden.

Med virkning fra 1. april 2003 bortfalder karensperioden for at være omfattet af minipensionsordningen for ansatte, som forud for ansættelsen ved kommunen har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning uden for det kommunale/amtskommunale område..

2. Ansatte, som

a) er fyldt 25 år,

b) har mindst 4 års beskæftigelse i kommuner og amter (mindst 8 timer i gennemsnit pr. uge) inden for de sidste 8 år.

Det samlede pensionsbidrag udgør 12,5% af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag.

Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle betingelserne er opfyldt i hele måneden.

Stk. 2

Bemærkning:

For optjening af karensperioden se § 18, nr. 11 (opsamlingsordningen med tilhørende fortolkningsbidrag).

Kommunen/amtet kan beslutte, at anden offentlig beskæftigelse kan indgå i beregningen af karensperioden.

Ansatte, som er omfattet af pensionsordningen i stk. 1, nr. 1 følger denne, indtil de opfylder betingelserne for at blive omfattet af pensionsordningen efter stk. 1, nr. 2.

Stk. 3

Grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn er pensionsgivende, medmindre andet er aftalt, jf. dog § 5, stk. 3 og § 6, stk. 5.

Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele.

Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes ved indplacering på et højere løntrin, beregnes pensionen i forhold til det højere løntrin.

Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af tillæg beregnes pensionsbidraget af dette tillæg.

Stk. 4

For deltidsansatte, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde pensionsgivende. Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele.

Stk. 5

Kommunen indbetaler pensionsbidraget til: Pen-Xxx Xxx, Xxxxxx Xxxxxxxx Xxx 0, 0000 Xxxxx, xxxxxxxx 3 43 45 08, månedsvis bagud samtidig med lønudbetalingen.

§ 10. ATP

For ansatte under 67 år gælder følgende ATP-satser:

Xxxxx timer pr. måned	A-sats
	Egetbidrag pr. måned	Arbejdsgiverbidrag pr. måned
> 117 timer	74,55 kr.	149,10 kr.
> 78 timer og < 117 timer	49,70 kr.	99,40 kr.
> 39 timer og < 78 timer	24,85 kr.	49,70 kr.

Bemærkning:

Hvis lovgivningen om ATP ændres, udsendes rettelsesblad.

§ 11A. Arbejdstid m.v. for ansatte beskæftiget ved skoler, daginstitutioner, administrationsbygninger m.v.

Stk. 1

Den normale ugentlige arbejdstid er ved dagarbejde gennemsnitlig 37 timer.

Bemærkning:

Jf. § 6, stk. 2 i aftalen nævnt i § 18, nr. 13 (tilrettelæggelse af arbejdstid) må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid dog ikke overstige 48 timer incl. overarbejde. Gennemsnittet beregnes over en 4 måneders periode.

Arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigede vil som hovedregel være at fordele på 5 ar- bejdsdage af ikke under 7 timer pr. dag mandag til torsdag og ikke under 6 timer fredag eller på 6 arbejdsdage, hvor den daglige arbejdstid skal være mindst 4 timer.

Der vil lokalt kunne træffes aftale om anden arbejdstid end den anførte.

Stk. 2

Der udarbejdes tjenestelister, som omfatter samtlige ansatte med skiftende arbejdstid. Tjenestelisterne, der omfatter en periode på mindst 4 uger, angiver for den enkelte ansatte tjenestens beliggenhed og fridagenes placering.

Der kan om fornødent foretages ændringer i allerede bekendtgjorte tjenestelister. Inden sådanne ændringer foretages, skal der ske underretning til de berørte ansatte.

Bemærkning:

Tjenestelisterne udarbejdes

- enten på den måde, at listerne til enhver tid angiver arbejdstidsfordelingen for de førstkommende mindst 4 uger,

- eller på den måde, at tjenestelisterne for en periode af mindst 4 uger be- kendtgøres senest 2 uger før listernes første gyldighedsdag.

- Forbundene har under forhandlingerne fremhævet, at hensynet til de an- satte taler for, at tjenestelisterne i det mulige omfang udarbejdes for pe- rioder af mere end 4 ugers længde.

Det forudsættes, at det ved udarbejdelse af tjenestelister tilstræbes, at der sker en ligelig fordeling af fridagene – herunder af eventuelle sammenhængende lørdag-/søndagsfridage – blandt de ansatte, samt at arbejdet tilrettelægges således, at der ydes søn- og helligdagsfrihed i størst muligt omfang.

Stk. 3

Merarbejde betales med timeløn, der beregnes som 1/1924 af de i §§ 4 – 6 nævnte løndele.

Bemærkning:

Det henstilles, at der udfærdiges nyt ansættelsesbrev – med angivelse af den fremtidige gennemsnitlige ugentlige arbejdstid – til månedslønnede deltids- ansatte i tilfælde, hvor der har været pålagt den ansatte merarbejde i et omfang svarende til mindst 15% af den pågældendes hidtidige normale, gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid i en periode af 3 måneder, og hvor der også fremtidigt vil blive pålagt den pågældende sådant merarbejde. På tilsvarende vis henstilles udfærdiget nyt ansættelsesbrev til deltidsansatte i tilfælde, hvor der træffes beslutning om med fremtidig virkning varigt at pålægge den pågældende merarbejde i et omfang svarende til mindst 15% af den hidtidige normale gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid.

Stk. 4

Arbejdet tilrettelægges således, at heldagsbeskæftigede ansatte har ret til en uforstyrret spisepause uden løn på ½ time pr. dag. Spisepausen fastlægges til et bestemt tidspunkt på den enkelte arbejdsdag.

Hvis en planlagt spisepause efter ledelsens bestemmelse forskydes ud over ½ time den enkelte dag, betales et tillæg på 20,22 kr. (31/3 2000-niveau).

Bemærkning:

Jf. § 4 i aftalen nævnt i § 18, nr. 13 (tilrettelæggelse af arbejdstid) skal det sikres, at en ansat kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer.

Pausen placeres inden for arbejdsdagen, således at formålet med pausen tilgodeses.

Stk. 5

For overarbejde, som ikke afspadseres betales timeløn beregnet som 1/1924 af de i §§ 4

– 6 nævnte løndele, samt et overarbejdstillæg efter følgende bestemmelser:

- På ugens 5 første hverdage (mandag til fredag) efter normal arbejdstids ophør og inden normal arbejdstids begyndelse:

De første 3 timer 50% og derefter 100%.

- På lørdage:

De første 2 timer, som præsteres før kl. 12.00: 50%, derefter 100%. For timer efter kl. 12.00: 100%

- På søn- og helligdage: Samtlige timer 100%

Overarbejde/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale) repræsentant for vedkommende forhandlingsberettigede organisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.

Stk. 6

Når en ansat tilsiges til at udføre overarbejde eller merarbejde på såvel arbejdsdage som arbejdsfridage, skal dette meddeles dagen forud inden arbejdstids ophør. For manglende varsel til overarbejde og merarbejde ud over 1 time ydes et tillæg. Tillægget udgør 26,56 kr. (31/3 2000-niveau) pr. gang.

Stk. 7

Arbejdstidsaftale om arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt i hjemmet med tilhørende aftale om hviletid og fridøgn gælder. For timer, for hvilke der ydes overarbejdstillæg, kan der ikke ydes tillæg efter aftalen.

Bemærkning:

Aftalerne findes i KL’s Løn- og Personale, afsnit 15.12 og afsnit 15.17.

For tjeneste på 1. maj (0-24) samt grundlovsdag kl. 12-24, der er fastlagt efter tjenesteliste, ydes der forskudttids- og weekendtillæg.

Stk. 8

Under forudsætning af,

• at tjenesten har været adskilt af en pause på mindst 2 timer,

• at det anviste arbejde udgør 6 timer eller derover og

• at tidsrummet mellem påbegyndelsen og afslutningen af dagens arbejde overstiger 8 timer

ydes der for delt tjeneste 32,16 kr. (31/3 2000-niveau) pr. dag Tjenesten kan kun deles én gang pr. dag.

Stk. 9

For ansatte sker der intet fradrag i lønnen for søgnehelligdage, hvor der ikke arbejdes.

Stk. 10

Ansatte, der i overensstemmelse med tjenestelisten altid arbejder i forskudttidsperioden (kl. 17.00-06.00), oppebærer på arbejdsfri søgnehelligdage fuld løn, der inkluderer tillæg for arbejde i forskudt tid, for så vidt som disse er fast påregnelige, jf. Kommunernes Landsforening’s cirkulæreskrivelse af juni 1977.

Stk. 11

Såfremt der planmæssigt arbejdes på en søgnehelligdag, betales for denne normal betaling med tillæg for forskudt arbejdstid, og der gives efter nærmere aftale en er- statningsfridag med løn.

På tilsvarende vilkår ydes en erstatningsfridag, såfremt en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag. Gives erstatningsfridagen ikke rettidigt, betales i stedet en godtgørelse beregnet efter satserne for overarbejde på søn- og helligdage.

Stk. 12

Ansatte, der i overensstemmelse med tjenestelisten altid arbejder i forskudttidsperioden (kl. 17.00-06.00), oppebærer på erstatningsfridage for arbejde på søgnehelligdage tillæg for arbejde i forskudt tid, for så vidt som disse er fast påregnelige.

§ 11B. Arbejdstid m.v. for ansatte beskæftiget ved plejehjem, plejecentre

m.v. indenfor ældreområdet.

Stk. 1

Arbejdstidsaftalen mellem KL og Forbundet af Offentligt Ansatte gælder med de i stk. 2-3 anførte undtagelser og tilføjelser.

Bemærkning:

Arbejdstidsaftalen er optaget som bilag til overenskomsten. Bestemmelserne i 1999-Arbejdstidsaftalen er gældende, indtil en ny indgås.

Stk. 2

Arbejdet tilrettelægges således, at heldagsbeskæftigede ansatte har ret til en uforstyrret spisepause uden løn på ½ time pr. dag. Spisepausen fastlægges til et bestemt tidspunkt på den enkelte arbejdsdag.

Hvis en planlagt spisepause efter ledelsens bestemmelse forskydes mere end ½ time den enkelte dag, betales der den ansatte et kompensationsbeløb på 20,22 kr. (31/3 2000-niveau) pr. gang

Bemærkning:

Jf. § 4 i aftalen nævnt i § 18, nr. 13 (tilrettelæggelse af arbejdstid) skal det sikres, at en ansat kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer.

Pausen placeres inden for arbejdsdagen, således at formålet med pausen tilgodeses.

Stk. 3

Tjenesten bør tilrettelægges således, at delt tjeneste – hvorved forstås tjeneste adskilt af en pause på 1 time eller mere – undgås. Hvor dette ikke er muligt, f.eks. på grund af andet personales sygdom, personalemangel, særlige arbejdsopgavers udførelse o.l., betales der for delt tjeneste 32,16 kr. (31/3 2000-niveau) pr. dag.

§ 12. Deltagelse i feriekoloniophold

Der ydes betaling for deltagelse i feriekoloniophold efter samme bestemmelser, som gælder for personale inden for døgninstitutionsområdet, der deltager i børns ophold på feriekolonier, jf. den mellem de (amts)kommunale arbejdsgiverparter og Socialpædagogernes Landsforbund indgåede aftale.

Bemærkning:

Aftalen findes i KL’s Løn- og Personale, afsnit 64.21

FOA bemærkning til § 12:

Arbejdsgiverparterne har under forhandlingerne tilkendegivet, at man følger fortolkningerne på området, herunder at der er praksis for, at deltidsbeskæftigede, der deltager i feriekoloniophold, sidestilles med fuldtidsbeskæftigede.

§ 13. Barns 1. sygedag

Stk. 1

Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første sygedag, hvis

1. barnet er under 18 år, og

2. har ophold hos den ansatte, og

3. fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og

4. det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.

Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.

Bemærkning:

I vurderingen af, om der skal gives tjenestefrihed, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter.

Stk. 2

Der udbetales sædvanlig løn, dog ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.

Stk. 3

Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær.

§ 14. Tjenestefrihed

Stk. 1

Der kan gives tjenestefrihed uden løn, hvis det er foreneligt med arbejdet.

Stk. 2

Ansættelsesmyndigheden har ansvaret for, at der er en ledig stilling efter endt tjenestefrihed.

§ 15. A-kassemedlemsskab

Der antages fortrinsvis medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

§ 16. Opsigelse

Stk. 1

Funktionærlovens opsigelsesvarsler anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op. Bestemmelsen i lovens § 5, stk. 2, om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120-dages-reglen) finder ikke anvendelse.

FOA bemærkning til § 16, stk. 1:

Opsigelsesvarslet fra den ansattes side udgør altid en måned.

Følgende opsigelsesvarsler er gældende fra ansættelsesmyndighedens side:

Ansættelsestid:		Opsigelsesvarsel:
Fra 0 til og med 5 måneder	=	1 måned
Fra 6 måneder til og med 2 år og 9 måneder = 3 måneder Fra 2 år og 10 måneder til og med 5 år og
8 måneder	=	4 måneder
Fra 5 år og 9 måneder til og med 8 år og
7 måneder	=	5 måneder
Fra 8 år og 8 måneder og herefter	=	6 måneder

Stk. 2

Til den ansatte fremsendes meddelelse om uansøgt afsked. Der vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen.

Stk. 3

Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 2, underrettes organisationen skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er tilstede, medmindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller Straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.

Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres organisationen herom i forbindelse med underretningen. Samtidig orienteres om, at medarbejderen har fået kopi af meddelelsen om afsked med henblik på eventuel ud- levering til organisationen. Den nævnte underretning sendes til:

Forbundet af Offentligt Ansatte Staunings Plads 1-3

1790 København V.

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Applebys Plads 5

1411 København K

FOA bemærkning til § 16 stk. 3:

For ansatte omfattet af FOA’s forhandlingsret, jf. FOA bemærkning side 2 sendes opsigelsen til:

Forbundet af Offentligt Ansatte Staunings Plads 1-3

1790 København V.

Bemærkning:

I de situationer, hvor det ikke er tilstrækkeligt klart for institutionen, hvilket af de to forbund meddelelsen skal stiles til, opfordres institutionerne til at underrette begge forbund.

Stk. 4

Organisationen kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller institutionens forhold. Organisationen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter afsendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.

Stk. 5

Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget i kommunen i mindst 8 mdr. på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan Forbundet af Offentligt Ansatte/Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk. 4. Et sådant krav skal fremsættes overfor kommunen inden for 1 måned efter forhandlingen med kopi til KL.

Stk. 6

Et afskedigelsesnævn består af to repræsentanter valgt af hver af overenskomstens parter samt en af præsidenten for vedkommende landsret blandt rettens dommere udpeget formand.

Stk. 7

Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan afhøres parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i den ansattes eller kommunens forhold, kan det pålægges kommunen, hvis den ansatte og kommunen ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at afbøde virkningerne af opsigelsen ved fastsættelse af en godtgørelse.

Størrelsen af godtgørelsen bestemmes af nævnet, som skal tage hensyn til sagens omstændigheder og til, hvor længe ansættelsesforholdet har varet. Godtgørelsen kan maksimalt fastsættes til sædvanlig løn for en periode svarende til det dobbelte af arbejdsgivers opsigelsesvarsel over for den ansatte. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller

pålægges den tabende part.

§ 17. Rationaliseringer

Hvis en kommune ønsker at gennemføre rationaliseringsundersøgelser eller – foranstaltninger inden for de af overenskomsten omfattede rengøringsområder, tilsiger forbundene deres støtte hertil.

Bemærkning:

Parterne er enige om at fremhæve muligheden for indførelse af forsøgsord- ninger med dagrengøring på skoler, hvor kommunalbestyrelsen finder det ønskeligt.

§ 18. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede)

Følgende aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår gælder (nummereringen henviser til Protokollatets numre):

1. Ansættelsesbreve

Bemærkning:

I ansættelsesbrevet for skolerengøringsassistenter kan det anføres, at skole- rengøringsassistentens ferie – medmindre andet fastsættes i det enkelte tilfælde

– afholdes på dage, hvor skolen er lukket. Af skolerengøringsassistentens ferie anses 4 uger for afholdt i skolesommerferien og 1 uge i jule- og nytårsferien. Der udbetales ikke arbejdstidsbestemte ydelser under ferie, der afholdes i skoleferierne.

FOA bemærkning:

Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) er en implementering af et EU- direktiv. Aftalen fastlægger indholdet af og andre bestemmelser vedr. ansættelsesbreve. Aftalen omfatter alle typer af ansatte i kommuner og amter. Dette indebærer, at ansatte på særlige vilkår, fx som led i Aaktiveringsordninger, omfattes af aftalen.

2. Xxxxxxxxx

FOA bemærkning:

Aftaler om lønninger for overenskomstansatte samt tjenestemænd i kommuner og amter indeholder de generelle lønninger (grundsats, procentregulering samt områdetillæg), som gives til alle ansatte i form af 1 - 55 løntrin samt evt. særlige tillæg o.lign. Der er indgået en aftale for hver af de 4 forhandlingsområder.

3. Ny løndannelse

FOA bemærkning:

Aftale om ny løndannelse skaber et grundlag, hvormed løndannelsen udover grundløn baseres på funktioner, kvalifikationer og resultater. Aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om pension og uddannelse, den lokale forhandlingsprocedure, aftaleindgåelse, opsigelse og rets- og interessetvister. Aftalen er det fælles grundlag for de overenskomster, der indeholder ny løndannelse og aftalen skal ses i sammenhæng med de enkelte overenskomsters bestemmelser om ny løndannelse.

5. Resultatløn

FOA bemærkning:

Aftale om resultatløn indgår som en del af den nye løndannelse, men kan også anvendes til personalegrupper, der ikke er overgået til ny løndannelse. Resultatløn kan anvendes som et yderligere incitament for såvel medarbejdere som ledelse til at arbejde for en effektivisering og udvikling af deres arbejdsplads. Ligeledes kan resultatløn anvendes til at tydeliggøre og understøtte de målsætninger, der arbejdes efter på den enkelte ar- bejdsplads. Aftalen opererer med 4 typer af resultatløn, der kan udmøntes på flere måder. Der er udarbejdet en fælles vejledning til aftalen.

6. Beskæftigelsesanciennitet

FOA bemærkning:

Aftale om beskæftigelsesanciennitet finder anvendelse, når der i en lønmæssig sammenhæng er tillagt en forudgående periodes erfaring, beskæftigelse eller ansættelse betydning. Aftalen indeholder bestemmelser om opgørelse og optjening af beskæftigelsesanciennitet samt krav til dokumentation for ansættelse. For ansatte efter løntrinssystemet, der ikke er omfattet af rammeaftalen om ny løndannelse, finder aftale om lønancienni- tet m.v. for kommunalt og amtskommunalt ansatte med aflønning efter tjenestemandssystemet fortsat anvendelse.

8. Lønberegning/lønfradrag

FOA bemærkning:

Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale indeholder bestemmelser om lønberegning i forbindelse med ansættelse på andre dage end den 1. i måneden og fratræden på andre dage end den sidste i måneden samt bestemmelser om lønfradrag i forbindelse med fravær, ferie og tjenestefrihed.

9. Åremålsansættelse

FOA bemærkning:

Rammeaftaler om åremålsansættelse indeholder bestemmelser om åremålsansættelse på tjenestemandsvilkår og åremålsansættelse af ikke- tjenestemænd. Aftalen indeholder bestemmelser om åremålsstillingen, stillingsopslag, åremålstillæg, fratrædelsesbeløb, pensionsvilkår og afskedigelse. Der er indgået en rammeaftale for hver af de 4 forhandlings-

områder.

10. Supplerende pension

FOA bemærkning:

Rammeaftale om supplerende pension giver mulighed for at etablere supplerende pensionsordninger med det sigte at supplere pensionen ved alder, sygdom og død for såvel tjenestemænd som overenskomstansatte. Der kan indgås aftale om indbetaling af nærmere faste tillæg eller, at pensionsindbetalingen udgør et fast årligt grundbeløb. Der kan indgås aftaler om supplerende pension på både centralt og lokalt niveau.

11. Opsamlingsordningen

FOA bemærkning:

Aftale om pensionsordning for visse ansatte i kommuner og amter (opsamlingsordningen) omfatter medarbejdere ansat i kommuner og amter, som i medfør af aftalen er pensionsberettigede, og som ikke er omfattet af en af de pensionsordninger, der er aftalt mellem de enkelte forbund og arbejdsgiverparterne for kommuner og amter, jf. den enkelte overenskomst.

Der er udarbejdet et fortolkningsbidrag, som gælder for samtlige ansatte, som i medfør af aftalen er pensionsberettigede.

12. Gruppeliv

FOA bemærkning:

Aftale om gruppelivsforsikring for tjenestemænd og visse andre ansatte omfatter tjenestemænd (dog ikke tjenestemandsansatte lærere i folkeskolen m.v., der har en særlig gruppelivsforsikring), reglementsansatte ved dag- og døgninstitutioner samt ansatte uden eller med en pensionsordning, hvor det samlede (nettoficerede) bidrag er under 8,22 pct. af den pensionsgivende løn. Fra gruppelivsforsikringen kan der udbetales ved død, invaliditet og kritisk sygdom.

13. Tilrettelæggelse af arbejdstid

FOA bemærkning:

Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden er en implementering af et EU-direktiv. Aftalen indeholder bestemmelser om arbejds- og hviletid, pauser og natarbejde.

14. Decentrale arbejdstidsaftaler

FOA bemærkning:

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler indeholder bestemmelser om, at der decentralt kan indgås aftaler om arbejdstidstilrettelæggelse, som

fraviger visse centrale aftaler om arbejdstid. Aftalen er grundlaget for indgåelse af de decentrale arbejdstidsaftaler og indeholder en række grundprincipper om blandt andet arbejdsmiljø og sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv/privatliv for de decentrale aftaler om arbejdstid.

15. Deltidsarbejde

FOA bemærkning:

Rammeaftale om deltidsarbejde er en implementering af et EU-direktiv. Formålet med aftalen er at fjerne forskelsbehandling af deltidsansatte i forhold til fuldtidsansatte, at forbedre kvaliteten af deltidsarbejde, at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til behovene hos kommunen eller amtet og lønmodtagerne.

16. Tidsbegrænset ansættelse

FOA bemærkning:

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse er en implementering af et EU- direktiv. Formålet med aftalen er at fjerne forskelsbehandling af tidsbegrænsede ansatte i forhold til fastansatte samt fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug i relation til forlængelser af tidsbegrænsede ansættelsesforhold.

17. Merarbejde for tjenestemænd uden højeste tjenestetid

FOA bemærkning:

Aftaler om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid finder anvendelse for tjenestemænd uden højeste tjenestetid og for de overenskomstansatte, hvor der i overenskomsten er henvist til denne aftale. Aftalen indeholder regler om, hvornår der kan ydes godtgørelse for merarbejde, og i hvilken form godtgørelsen kan ydes. Der er indgået aftaler for tre af de fire forhandlingsområder.

Der er ikke indgået en aftale for Københavns Kommune. Københavns Kommune har udsendt et regelsæt til kommunens forvaltninger den 5. maj 1995.

18. Konvertering af ulempetillæg

FOA bemærkning:

Aftale om konvertering af ulempetillæg giver mulighed for, at arbejdstidsbestemte ydelser og arbejdsbestemte tillæg og lignende efter aftale kan konverteres til et årligt ulempetillæg eller til et fast ulempetillæg pr. tjeneste/vagt. Der skal indgås en lokal aftale mellem kommunen eller amtet og de(n) forhandlingsberettigede organisation(er). Aftalen kan omfatte ansatte i én eller flere institutioner eller dele heraf, og én eller flere

20. Ferie

personalegrupper eller enkeltpersoner.

FOA bemærkning:

Aftale om ferie for personale ansat i kommuner og amter indeholder bestemmelser om optjening og afvikling af ferie, tilrettelæggelse af ferie, overførsel og udbetaling af ferie, løn under ferie, særlig feriegodtgørelse og feriegodtgørelse. Aftalen indeholder særlige bestemmelser for tjenestemænd, reglementsansatte, budgetmæssigt fastansatte, elever og timelønnede. Aftalen gælder i stedet for ferieloven.

21. Barsel mv.

FOA bemærkning:

Aftale om fravær af familiemæssige årsager indeholder bestemmelser om fravær, orlov og løn i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, omsorgsdage, orlov til børnepasning og tjenestefrihed af tvingende familiemæssige årsager. Dele af aftalen er en implementering af EU- direktivet vedrørende forældreorlov.

Der er endvidere indgået et Protokollat om aftale om fravær af familiemæssige årsager, som gælder for ansatte, der ikke er omfattet af de nye regler om udvidet barselsorlov dvs.

forældre til børn, der er født før den 1. januar 2002

forældre til børn, der er født i perioden fra 1. januar og frem til og med den

26. marts 2002, der ikke følger de nye regler om udvidet barselsorlov. Protokollatet gælder til og med den 25. juni 2003.

22. Tjenestefrihed uden løn

FOA bemærkning:

Aftale om tjenestefrihed til nærmere afgrænsede formål giver ret til tjenestefrihed uden løn til ansatte, der udsendes eller ansættes under visse nærmere betingelser i udlandet eller i Grønlands hjemmestyre/kommuner

m.v. En ansat, hvis ægtefælle eller samlever udsendes eller ansættes under visse særlige betingelser i udlandet eller i Grønlands hjemmestyre/kommuner m.v., har ret til tjenestefrihed uden løn. Bestemmelser om tjenestefrihed til andre formål findes i overenskomsterne og lovgivningen.

23. Seniorpolitik

FOA bemærkning:

Rammeaftale om seniorpolitik kan indgå som et led i personalepolitikken og giver mulighed for dels at fastholde ældre medarbejdere og dels at give ældre medarbejdere mulighed for gradvis tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet. Aftalen indeholder bestemmelser om personkreds og indhold af seniorstillinger og generationsskifteaftaler samt bestemmelser om fratrædelsesgodtgørelse. Aftalen er grundlaget for aftale om vilkårene for de konkrete ordninger, som aftales mellem de lokale parter.

24. Befordringsgodtgørelse

FOA bemærkning:

Aftale om godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel på tjenesterejser indeholder bemyndigelsesbestemmelser og satser for kilometergodtgørelse ved bilkørsel og anvendelse af egen knallert eller cykel. Der er indgået en aftale for ansatte i KL og Amtsrådsforeningens forhandlingsområde.

24A. Tjenesterejser, herunder befordringsgodtgørelse (Københavns Kommune)

FOA bemærkning:

Aftale om tjenesterejser indeholder bestemmelser om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser til måltider, overnatning, transportudgifter, herunder godkendelse af og godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel, den høje og lave sats for kilometergodtgørelse ved bilkørsel og satser ved anvendelse af egen knallert eller cykel

25. Kompetenceudvikling

Bemærkning:

Anvendelse af medarbejder (udviklings)samtaler og uddannelesplanlægning er et velegnet fundament for udviklingen af den enkeltes kvalifikationer og funktioner.

I forbindelse med afviklingen af medarbejdersamtaler kan det med fordel afta- les, hvilke videre-, og efteruddannelses- og udviklingsaktiviteter den enkelte skal deltage i.

FOA bemærkning:

Aftale om kompetenceudvikling har som formål at forpligte ledelse og medarbejdere til at prioritere en øget kompetenceudvikling, der sikrer såvel arbejdspladsens behov som medarbejderens individuelle og faglige udvikling. Aftalen indeholder en definition af kompetenceudvikling, bestemmelser om opstilling af og opfølgning på udviklingsmål for den enkelte medarbejder eller for grupper af medarbejdere, og bestemmelser om hovedudvalgets og SU/MED-udvalgets rolle.

26. Socialt kapitel

FOA bemærkning:

Rammeaftale om socialt kapitel. (Forebyggelse samt fastholdelse og integration af personer med nedsat arbejdsevne og ledige i: Aftalebaserede job på særlige vilkår, fleksjob, skånejob og jobtræning mv.) indeholder

rammer for medarbejderinddragelse og personalepolitiske tiltag for forebyggelse, fastholdelse og integration mm., ligesom aftalen indeholder bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for personer med nedsat arbejds- evne og ledige. Aftalen omfatter både allerede ansatte og udefra kommende personer

27. Virksomhedsoverenskomster

FOA bemærkning:

Rammeaftale om virksomhedsoverenskomster giver mulighed for, at de lokale parter kan aftale at etablere en lokalt tilpasset overenskomst for en sektor, en institution eller et område. Desuden er formålet at skabe attraktive arbejdsplader ved at tilpasse overenskomstbestemmelser mv. til personalets og arbejdspladsernes ønsker og behov. Aftalen indeholder bestemmelser om de elementer, virksomhedsoverenskomsten skal in- deholde, bestemmelser om hvilke af de centrale aftaler, der helt eller delvist kan fraviges samt hvilke centrale aftaler, der ikke kan fraviges.

28. Retstvistaftalen

FOA bemærkning:

Aftale vedrørende behandling af retstvister om aftaler indgået mellem de kommunale arbejdsgiverparter og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) beskriver de generelle regler for behandling af retstvister. Disse regler kan aktuelt være fraveget i de enkelte aftaler.

Aftalen redegør for, hvorledes retstvister skal søges løst via forhandling og mægling samt hvorledes retstvisten skal behandles, hvis der ikke kan indgås forlig.

29. SU og tillidsrepræsentanter

FOA bemærkning:

Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg anvendes, sålænge der ikke er indgået en lokal MED-aftale, jf. neden for pkt. 30.

Aftalen indeholder bestemmelser om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. Aftalen indeholder således regler om valg af tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og suppleanter, tillidsrepræsentantens virksomhed, tidsforbrug, frihed til deltagelse i kurser m.v., særlige afskedigelsesbetingelser, oprettelse af og opgaver i samarbejdsudvalg, sammensætning af samarbejdsudvalget og samarbejdsudvalgets arbejdsform samt koordinationsudvalg. Der er indgået en aftale for ansatte under KL og Amtsrådsforeningens forhandlingsområde og en aftale for ansatte i Københavns Kommune. Der er efter nærmere fastsatte regler mulighed for at fravige hovedparten af de centrale TR- bestemmelser gennem indgåelse af en lokal TR-aftale.

30. MED og tillidsrepræsentanter

FOA bemærkning:

Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse åbner mulighed for indgåelse af en lokal MED-aftale. Rammeaftalen og den lokale MED-aftale erstatter aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. Aftalen indeholder bestemmelser om tillidsrepræsentanter svarende til TR/SU-aftalen. Rammeaftalen giver vedrørende medindflydelse og medbestemmelse mulighed for at fastlægge formål, indhold og struktur, så det passer til de mål (amts)kommunen har fastlagt for serviceydelserne og arbejdsformen. Rammeaftalen skal skabe grundlag for forbedring og udvikling af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Der er udarbejdet en MED-håndbog. Der er efter nærmere fastsatte regler mulighed for at fravige hovedparten af de centrale TR-bestemmelser gennem indgåelse af en lokal TR-aftale.

31. Sammenhængende personalepolitisk drøftelse

FOA bemærkning:

De centrale overenskomstparter har indgået en række rammeaftaler, som giver de lokale parter en række muligheder for på det personalepolitiske område at indgå aftaler tilpasset de lokale forhold.

Det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesorgan skal årligt gennemføre en drøftelse af følgende personalepolitiske emner:

Ny løndannelse, jf. pkt. 3 Socialt kapitel, jf. pkt. 26

Kompetenceudvikling, jf. pkt. 25

Det øverste medindflydelse- og medbestemmelsesorgan kan endvidere i drøftelsen inddrage øvrige emner, for eksempel med udgangspunkt i følgende aftaler:

Rammeaftale om seniorpolitik, jf. pkt. 23 Rammeaftale om tele- og hjemmearbejde, jf. pkt. 18 Aftale om resultatløn, jf. pkt. 5

Der henvises endvidere til Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne.

Bemærkning:

Protokollatet findes i KL’s Løn- og Personale, afsnit 04.00

Kapitel 3. Timelønnede

§ 19. Løn, lønberegning og lønudbetaling

Stk. 1

Timelønnen er 1/1924 af årslønnen i henhold til §§ 4-6.

Stk. 2

Lønnen udbetales månedsvis bagud.

Bemærkning:

Lønudbetalingen finder sted senest 17 dage efter lønperiodens udløb. Efter institutionens afgørelse kan der ydes á conto udbetaling af lønnen.

Aftales der á conto udbetaling, skal der samtidig træffes aftale om afvikling af beløbet.

Stk. 3

De ansatte får en specificeret oversigt over den udbetalte løn samt evt. indbetalte pensionsbidrag. Følgende tekst skal stå på specifikationen: ”1/3 af det samlede pensionsbidrag er egetbidraget”.

§ 20. Mindstebetaling

Når en afløser efter § 2, stk. 2, tilsiges til arbejde, bør der ved tilsigelsen gives den på- gældende underretning om arbejdets forventede varighed den enkelte dag. Hvis en så- dan underretning ikke gives ved tilsigelsen, ydes der den pågældende betaling for mindst 4 timers normal tjeneste.

Bemærkning:

Bestemmelsen præciserer, at der ved tilsigelsen bør gives underretning om ar- bejdets forventede varighed. I tilfælde, hvor afløseren indtræder i en fravæ- rende medarbejders skemalagte arbejde, bør dettes omfang således tilkendegi- ves over for afløseren, og der ydes i denne situation betaling for det faktisk ud- førte arbejde. Bestemmelsen tager i øvrigt sigte på den situation, hvor der ikke på forhånd kan gives afløseren underretning om arbejdets forventede varighed. Bestemmelsens rækkevidde fremgår af nedenstående eksempler:

Tilkendegivelse ved tilsigelsen (arbejdets forventede varighed)

Arbejdets faktiske varighed

Betaling for

a. 3 timer 3 timer 3 timer

b. 3 timer 3 timer 10 min. 3½ time

c. 3 timer 2½ time 3 timer

d. 5 timer 3 timer 5 timer

e. Ingen 3 timer 4 timer

f. Ingen 5 timer 5 timer

§ 21. Pension

Stk. 1

Kommunen opretter pensionsordning i Pen-Sam Liv.

For ansatte, som

a) er fyldt 21 år, og

b) har været beskæftiget i mindst 8 timers tjeneste i gennemsnit pr. uge i 52 uger inden for de seneste 8 år regnet fra 1. juni 2002.

Det samlede pensionsbidrag udgør 2,42% (med virkning fra 1. april 2003: 7,69%) af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag.

Pensionsordningen oprettes med virkning fra det tidspunkt, hvor alle betingelser er op- fyldt.

Når pensionsretten er opnået indbetales pensionsbidrag uanset timetal.

Med virkning fra 1. april 2003 bortfalder karensperioden for at være omfattet af mini- pensionsordningen for ansatte, som forud for ansættelsen ved kommunen har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning uden for det kommunale/amtskom- munale område.

Stk. 2

Bemærkning:

For optjening af karensperioden, jf. § 18, nr. 11 (opsamlingsordningen med til- hørende fortolkningsbidrag).

Ansatte, som allerede har opnået ret til pension i henhold til § 9 ved tidligere kommu- nal/amtskonnunal beskæftigelse, omfattes straks af pensionsordningen.

Stk. 3

Kommunen indbetaler pensionsbidraget til: Pen-Xxx Xxx, Xxxxxx Xxxxxxxx Xxx 0, 0000 Xxxxx, xxxxxxxx 3 43 45 08, månedsvis bagud samtidig med lønudbetalingen.

§ 22A. Arbejdstid m.v. for ansatte beskæftiget ved skoler, daginstitutioner, administrationsbygninger m.v.

Stk. 1

De for månedslønnede gældende bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hen- syn til

§ 11 A, stk.1 Arbejdstidsnorm

§ 11 A, stk. 4 Spisepause

§ 11 A, stk. 5 Overarbejde

§ 11 A, stk. 6 Manglende varsel til overarbejde. Bestemmelsen om tilsigelse til merar- bejde finder ikke anvendelse for timelønnede, der er berettiget til betaling efter § 20.

§ 11 A, stk. 7 Arbejde i forskudt tid og holddrift

§ 11 A, stk. 8 Delt tjeneste

Stk. 2

Ansatte, som inden for de seneste 6 dage forud for en søgnehelligdag eller 6 dage forud for en institutionslukningsperiode op til søgnehelligdagen har været beskæftiget til den pågældendes normale ugentlige arbejdstid, ydes løn svarende til en normal arbejdsdag.

Er bestemmelsen om forudgående beskæftigelse forud for en søgnehelligdag eller en in- stitutionslukningsperiode op til søgnehelligdagen ikke opfyldt, betales der ikke løn for den pågældende søgnehelligdag.

Bemærkning:

Ferie, sygdom, barns 1. sygedag, tjenestefrihed uden løn, afspadsering og vagt- listefridage sidestilles med beskæftigelse, ligesom barselsorlovsperioder ikke betragtes som afbrydelse af beskæftigelsen.

Stk. 3

Uanset beskæftigelsens varighed efter stk. 3 gives betaling for 1. maj, såfremt pågæl- dende er i arbejde dagen før og efter 1. maj. Denne dag betragtes som søgnehelligdag hele dagen.

Stk. 4

Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl. 12.00.

Stk. 5

Såfremt der planmæssigt arbejdes på en søgnehelligdag, ydes for denne normal timeløn med tillæg efter § 11 A, stk. 7, og der ydes efter nærmere aftale erstatningsfridag med løn som nævnt i stk. 2

På tilsvarende vilkår ydes erstatningsfridag, såfremt en vagtlistefridag falder på en søg- nehelligdag. Ydes erstatningsfridagen ikke rettidigt, betales i stedet en godtgørelse be- regnet efter satserne for overarbejde på søn- og helligdage.

§ 22B. Arbejdstid m.v. for ansatte beskæftiget ved plejehjem, plejecentre

m.v. indenfor ældreområdet.

Arbejdstidsaftalen mellem KL, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Forbundet af Offentligt Ansatte gælder.

Endvidere gælder de i overenskomstens § 11 B, stk. 2 og 3 anførte bestemmelser.

Bemærkning:

Arbejdstidsaftalen er optaget som bilag til overenskomsten. Bestemmelserne i 1999-Arbejdstidsaftalen er gældende, indtil en ny indgås.

§ 23. Graviditet, barsel, adoption og sygdom

Stk. 1

Ansatte, som ikke er omfattet af Funktionærlovens anvendelsesområde, har ikke krav på fuld løn under sygdom, men er omfattet af Lov om dagpenge ved sygdom eller fød- sel.

Stk. 2

Under fravær, der skyldes tilskadekomst i tjenesten, yder kommunen fra 1. fraværsdag og indtil i alt 26 uger fra tilskadekomstdagen forskellen mellem 9/10 af den sædvanlige løn og den dagpengeydelse, der tilkommer pågældende. Ved sædvanlig løn kommer tillægsbetalinger fra akkord, særlige hverv, overarbejde, arbejdstidens beliggenhed uden

for de normale dagtimer og andet lignende ikke i betragtning.

§ 24. Barns 1. sygedag

Stk. 1

Timelønnede er omfattet af reglerne i § 13, stk. 1 og 3.

Stk. 2

Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til en indtægt, der svarer til indtæg- ten i tilfælde af fravær på grund af egen sygdom.

Stk. 3

Hvis den ansatte ikke har ret til indtægt fra arbejdsgiveren under egen sygdom, betaler arbejdsgiveren et beløb, der svarer til dagpengebeløbet.

§ 25. Opsigelse

Stk. 1

For ansatte, som er fyldt 18 år og som er timelønnede efter § 2, stk. 2, nr. 1 gælder efter 3 måneders uafbrudt beskæftigelse ved institutionen et opsigelsesvarsel fra arbejdsgiver- side på 7 dage og fra den ansattes side et varsel på 3 dage.

Uafbrudt beskæftigelse anses ikke for afbrudt ved forekommende søgnehelligdage for- udsat, at der arbejdes både før og efter søgnehelligdagen og/eller en sygefraværsperiode på max. 7 kalenderdage.

For ansatte, som har været uafbrudt beskæftiget i 1 år gælder følgende opsigelsesvars- ler:

Efter	Uafbrudt beskæftigelse	Fra Kommunens side	Fra den ansattes side
	i
1 år	Ved institutionen	21 dage	7 dage
3 år	Ved institutionen	49 dage	28 dage
6 år	Ved institutionen	70 dage	28 dage
9 år	Ved kommunen	90 dage *)	28 dage
12 år	Ved kommunen	120 dage *)	28 dage

*)Tillige betinget af, at den ansatte på tidspunktet for opsigelsesvarslets afgivelse er fyldt 50 år.

Stk. 2

Ved opsigelsesvarsler regnes altid med løbende dage (kalenderdage), medens erstatning for manglende varsel kun beregnes af mistede arbejdsdage.

Stk. 3

Hvis en ansat, som ifølge foranstående har krav på opsigelsesvarsel, afskediges af en af den pågældende utilregnelig årsag uden det vedkommende tilkommende varsel, eller hvis en sådan medarbejder forlader institutionen uden at give mindst det varsel, den på- gældende har pligt til, skal den overtrædende part til modparten erlægge et beløb, sva- rende til vedkommende medarbejders timeløn for det antal arbejdstimer, overtrædelsen andrager.

Stk. 4

For ansatte efter § 2, stk. 2, nr. 1 gælder endvidere:

§ 16, stk. 2-7 om skriftlig meddelelse, lokalforhandling og afskedigelsesnævn.

§ 26. Øvrige ansættelsesvilkår (timelønnede)

Ansatte er i øvrigt omfattet af følgende:

§ 3 Løn

§ 10 ATP

§ 12 Deltagelse i feriekoloniophold

§ 14 Tjenestefrihed

§ 15 A-kassemedlemskab

§ 17 Rationaliseringer

§ 18 Øvrige ansættelsesvilkår for månedslønnede: nr. 1-3, 5,

10, 11, 13, 14, 18, 20 og 24-27

Kapitel 4. Ungarbejdere

§ 27. Personafgrænsning

Kapitlet omfatter ansatte, som ikke er fyldt 18 år. Disse kan beskæftiges, for så vidt be- skæftigelsen har karakter af ferie- eller sygeafløsning eller finder sted med uddannelses- formål for øje.

§ 28. Løn/lønberegning

Stk. 1

Ansatte aflønnes med månedsløn eller timeløn, jf. afgrænsningen i § 2.

Stk. 2

Ansatte, der er fyldt 16 år aflønnes med 66,4% af løntrin 9 incl. eventuelt områdetillæg. Ansatte, der er fyldt 17 år aflønnes med 74,0% af løntrin 9 incl. eventuelt områdetillæg.

Bemærkning:

Ved fastsættelsen af procentsatserne er indregnet lønfradrag efter § 5, stk. 1 i Aftale om lønninger for kommunalt ansatte.

Stk. 3

Månedslønnen udgør 1/12 af årslønnen efter stk. 2. Timelønnen er 1/1924 af årslønnen efter stk. 2.

Stk. 4

Lønnen udbetales månedsvis bagud.

Stk. 5

Den ansatte får en specificeret oversigt over den udbetalte løn.

§ 29. Øvrige ansættelsesvilkår

Stk. 1

Månedslønnede ansatte er endvidere omfattet af følgende bestemmelser i kapitel 2:

§ 8 Funktionærlov

§ 10 ATP

§ 11 A Arbejdstid mv. for ansatte beskæftiget ved skoler, daginstitutioner, admi- nistrationsbygninger mv.

§ 11 B Arbejdstid mv. for ansatte beskæftiget ved plejehjem, plejecentre mv. inden for plejehjem, plejecentre mv. inden for ældreområdet

§ 12 Deltagelse i feriekoloniophold

§ 13 Barns 1. sygedag

§ 14 Tjenestefrihed

§ 15 A-kassemedlemskab

§ 16 Opsigelse

§ 17 Rationaliseringer

§ 18 Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede) nr. 1, 2, 5, 8, 13-16, 20,21 og

24-31

Stk. 2

Timelønnede ansatte er i øvrigt omfattet af følgende bestemmelser i Kapitel 3:

§ 18 Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede): nr. 2, 5, 13, 14 og 20

§ 20 Mindstebetaling

§ 22 Arbejdstid mv. for ansatte beskæftiget ved skoler, daginstitutioner, admini- strationsbygninger mv.

§ 22 B Arbejdstid mv. for ansatte beskæftiget ved plejehjem, plejecentre mv. inden for ældreområdet

§ 23 Graviditet, barsel, adoption og sygdom

§ 24 Barns 1. sygedag

§ 25 Opsigelse – uanset de pågældende er under 18 år

§ 26 Øvrige ansættelsesvilkår (timelønnede): §§ 10, 11 A, 11 B, 12, 14, 15 og 17

Kapitel 5. Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten

§ 30. Ikrafttræden og opsigelse

Stk. 1

Overenskomsten gælder fra 1. april 2002, hvor intet andet er anført.

Stk. 2

Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den

31. marts 2005. Opsigelsen skal ske skriftligt.

Stk. 3

Indtil der indgås en ny overenskomst, fastsættes lønnen efter den Aftale om lønninger til kommunalt ansatte, der gælder ved opsigelsen af overenskomsten.

København, den 15. januar 2003

For KL

Xxxxx Xxxxxx

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx

For

Forbundet af Offentligt Ansatte Xxxxxx Xxxxxxxxxx

Xxx-Xxxxx Xxxxxx

For

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Xxxxx X. Xxxxxxxxx

Protokollat

Parterne er enige om, at følgende særbestemmelser opretholdes:

Betaling for skæve helligdage

De i de enkelte kommuner i overenskomstperioden 1963-65 gældende ordninger om frihed på enkelte andre dage (fx påskelørdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag) fortsæt- ter uændret.

Beklædningsgenstande

Kitler og lignende udleveres til ansatte i henhold til det udsendte tøjregulativ af 26. ja- nuar 1990, der er optrykt som bilag til overenskomsten.

Opsigelse

Bestående særaftaler opretholdes ved siden af de anførte opsigelsesregler.

Manglende arbejdskraft

I tilfælde af, at en kommune på grund af manglende arbejdskraft ikke kan få udført det i nærværende overenskomst omhandlede arbejde, er forbundene indforståede med at deltage i forhandling til løsning af det opståede problem, fx ved arbejdets udførelse i entreprise af et rengøringsselskab.

Løn

Der tilstræbes månedlig lønafregning til alle. Lønperiode og –udbetalingsdag aftales lo- kalt.

København, den 15. januar 2003

For KL

Xxxxx Xxxxxx

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx

For

Forbundet af Offentligt Ansatte Xxxxxx Xxxxxxxxxx

Xxx-Xxxxx Xxxxxx

For

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Xxxxx X. Xxxxxxxxx

Bilag. Vejledende kriterier for funktionsløn og kvalifikationsløn

Der kan med fordel indgås forhåndsaftaler, hvori kriterierne for funktions- og kvalifi- kationsløn er fastlagt. Der vil så ikke skulle indgås konkrete aftaler hver gang en eller flere medarbejdere udfører opgaver eller opnår kvalifikationer, der er omfattet af for- håndsaftaler.

Funktionsløn

Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der decentralt kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktionsløn/tillæg kan nævnes:

• Særligt smudsigt arbejde

• Særligt genefyldt arbejde

• Særlige vilkår for arbejdets udførelse

• Oplæringsfunktion

• Administrative opgaver, herunder bl.a. budgetansvar, planlægning, varebestilling

• Specialistfunktion

• Tilsynsopgaver/gruppelederfunktion

• Særlige ansvarsområder/arbejdsopgaver

• Fast afløserkorps

• Arbejde i delvis selvstyrende grupper

• Deltagelse i feriekoloni

• Hovedrengøring og ekstraordinær rengøring efter håndværkere

• Andre emner som findes relevante

Kvalifikationsløn

Der kan lokalt aftales kvalifikationsløn på grundlag af den erfaring og kompetence, som den ansatte har erhvervet gennem arbejde samt på grundlag af gennemførte relevante kurser og uddannelsesaktiviteter.

Kvalifikationsløn kan således fx ydes på baggrund af uddannelse, erfaring eller special- viden inden for særlige områder erhvervet før og/eller under ansættelsen som fx:

• Erfaring både fra ansættelse i det offentlige og på det private arbejdsmarked

• Erfaring fra arbejdsstedet eller lignende arbejdssted

• Erfaring udenfor faget, som kan have betydning for jobbet

• Efteruddannelse/kurser af faglig eller personlighedsudviklende karakter

• Specialviden

• Fleksibilitet

• Ansvarlighed

• Selvstændighed

• Samarbejdsevne og vilje

• Kreativitet

• andre emner som findes relevante

Bilag – Tøjregulativ

Regler for udlevering af arbejdstøj til medarbejdere omfattet af overenskomst vedrørende løn- og ansættel- sesvilkår for ikke-faglærte lønarbejdere, der er beskæftiget ved rengørings- og køkkenarbejde eller lig- nende, beskæftiget uden for hospitalsområdet.

1. Der udleveres ved overgang til ”fast” arbejde – dog senest efter 3 måneders uaf- brudt beskæftigelse – arbejdstøj efter nedenstående regler.

2. a. Til såvel heldagsbeskæftigede som ikke-heldagsbeskæftigede *) udleveres første gang 2 kitler. Kun den ene af disse 2 kitler vil blive udskiftet ved varighedster- minens udløb, idet den anden blot er tænkt som en igangsætningsforanstalt- ning, for at der kan blive bedre mulighed for vask og reparation. De ansatte må derfor sørge for, at den ene kittel skånes så meget, at den også kan anvendes til afløsning i den følgende tid. Xxxxxx, der under udførelse af arbejdet ødelægges i en sådan grad, at reparation forekommer uhensigtsmæssig, erstattes med en anden.

b. Ved institutioner, hvor hensynet til klientellet taler for det, kan der efter kommunens/institutionens bestemmelse udleveres andet arbejdstøj end kittel.

c. Varighedsterminer:

Heldagsbeskæftigede 12 mdr. Ikke-heldagsbeskæftigede *) 15 mdr.

*) Som ikke heldagsbeskæftiget forstås i denne forbindelse personer, der har 5 timers daglig beskæftigelse (30 timer pr. uge) eller derunder.

d. Der kan ved institutioner, hvor der forekommer udendørs arbejde og/eller arbejde i træk og på fx ”kolde” trapper, behandles spørgsmål om eventuelt udlån af kuldebeskyttende beklædning fx lange bukser, overtrækstøj eller lignende.

3. Vask og vedligeholdelse foretages af de ansatte.

Institutionen er berettiget til at påtale eventuel mangelfuld renholdelse eller repara- tion.

4. Arbejdstøjet må kun anvendes ved arbejde i de kommunale institutioner.

5. a. Ved fratrædelse skal arbejdstøj, for hvilke varighedsterminen ikke er udløbet, afleveres til institutionen. Såfremt aflevering ikke finder sted, afkortes der i på- gældendes løn et beløb svarende til arbejdstøjets værdi, dog mindst 30 kr. pr. kittel.

b. Institutionen er berettiget til at udlevere tidligere anvendt arbejdstøj mod en til- svarende nedsættelse af varighedsterminen, jf. pkt. 2c.

6. Gummihandsker inkl. indskudshandsker af bomuld udleveres efter behov. De an- satte opbevarer selv handskerne og kan kun få udleveret et nyt par mod aflevering af det gamle, når dette er kassabelt.

7. Der udleveres træsko til ansatte med arbejde i ”våde” områder.

8. Foranstående regler har virkning fra 1. december 1989.

København, den 26. januar 1990

Arbejdstidsaftale for husassistenter ansat ved alderdoms-, syge-, pleje- og rekreationshjem, ikke-faglærte lønarbejdere, der er beskæftiget ved rengørings- og køkkenarbejde el. lign. samt erhvervsuddannede serviceassistenter

KL

Forbundet af Offentligt Ansatte

Indledende bemærkninger

Denne arbejdstidsaftale gælder for

1. husassistenter ansat ved alderdoms-, syge-, pleje- og rekreationshjem,

2. ikke-faglærte lønarbejdere, der er beskæftiget ved rengørings- og køkkenarbejde el.lign. (det tidligere FKKA-område) og

3. erhvervsuddannede serviceassistenter

i det omfang, der er henvist til denne arbejdstidsaftale.

Arbejdstidsaftalen er væsentlig for arbejdstilrettelæggelsen, men der skal også tages hensyn til øvrige regler, som regulerer arbejdstiden:

1. Aftale om hviletid og fridøgn for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv. gælder.

2. Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden af 15. juni 1995, som er indgået i henhold til EU direktiv af 23. november 1993 (arbejdstidsdirektivet).

Bemærkning:

Ad 1) Aftalen findes i KLs Løn og Personale afsnit 79.02. Ad 2) Aftalen findes i KLs Løn og Personale afsnit 04.00

Denne aftales parter er enige om at henlede de lokale parters opmærksomhed på mulighederne i Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler. Rammeaftalen indebærer bl.a., at der lokalt kan indgås aftale om regler for tjenestens og fridøgnenes placering, varsling af overarbejde, merarbejde mv. Sådanne lokale aftaler kan fravige eller supplere bestemmelser i denne aftale.

Bemærkning:

Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler er optaget i protokollat om generelle ansættelsesvilkår og findes i KLs Løn og Personale afsnit 04.00.

Kapitel 1. Arbejdstilrettelæggelse

§ 1. Tjenestetyper

Tjenester kan planlægges som:

a) Normaltjeneste, dvs. en tjeneste med effektivt arbejde.

b) Rådighedstjeneste fra vagtværelse, hvor den ansatte opholder sig på tjenestestedet og kan tilkaldes til effektivt arbejde. Kan kun tilrettelægges i forlængelse af normaltjeneste.

c) Rådighedstjeneste fra bolig, hvor den ansatte kan tilkaldes til effektivt arbejde på tjenestestedet. Kan kun tilrettelægges i forlængelse af normaltjeneste.

d) Rådighedstjeneste i et fuldt døgn (døgnvagt) fra vagtværelse eller fra bolig, hvor den ansatte kan tilkaldes til effektivt arbejde.

§ 2. Tjenestens placering

Stk. 1

Den ansatte skal være bekendt med den planlagte tjenestes placering mindst 4 uger forud. Dette gælder dog ikke for afløsningspersonale.

Stk. 2

Ændringer i den planlagte tjenestes placering kan ske efter drøftelse med den ansatte og kun i ganske særlige tilfælde.

Stk. 3

Orientering om ændringer i den planlagte tjenestes placering skal foregå i arbejdstiden og med et varsel på mindst 4 døgn.

Hvis 4-døgnsvarslet ikke overholdes, betales der for omlagte timer et tillæg beregnet pr. påbegyndt halve time på 29,36 kr. (31/3 2000-niveau).

Orientering om ændring af en planlagt rådighedstjenestes placering skal foregå i tjenestetiden (normaltjeneste eller rådighedstjeneste) og med et varsel på mindst 4 døgn. Hvis dette varsel ikke overholdes, betales et tillæg pr. omlagt rådighedstime på 14,68 kr. (31/3 2000-niveau).

Bemærkning:

Ved omlagte timer forstås timer, hvor den ansatte ifølge tjenesteplanen ikke skulle være i tjeneste, men som efter ændringen bliver normaltjeneste/rådighedstjeneste. Overarbejde er ikke omlagt tjeneste.

§ 3. Ugentlig arbejdstid

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Bemærkning:

Ifølge Xxxxxx om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, § 6, stk. 2, må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde. Gennemsnittet beregnes over en 4 måneders periode, med mindre andet er aftalt.

§ 4. Normaltjeneste

Stk. 1

En normaltjeneste kan planlægges til at udgøre mellem 6 og 9 timer. For deltidsansatte er der ikke fastsat en nedre grænse.

Stk. 2

En normaltjeneste kan udgøre mindre end 6 timer i tilslutning til fridøgn og anden frihed, såfremt tjenesten fortrinsvis anvendes til afspadsering.

Stk. 3

Der kan indgås aftale om, at normaltjenester kan nedsættes til 5 timer eller udvides til 10 timer.

Kapitel 2. Honorering med afspadsering eller betaling

§ 5. Afspadsering eller betaling

For arbejde på visse særlige tidspunkter - aften-/natperioden, søn- og helligdage - samt for overarbejde og deltidsansattes merarbejde gives der ekstra honorering for de præsterede timer, der opfylder betingelserne herfor, jf. §§ 8, 10, 12 og 13.

Honorering kan gives i form af afspadsering med de afspadseringsværdier, der er anført i §§ 8, 10, 12 og 13, dvs. afspadsering pr. times tjeneste, der opfylder betingelserne for honorering.

Der kan afregnes ved betaling i stedet for afspadsering, når arbejdskraftssituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale) repræsentant for den forhandlingsberettigede organisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.

I visse tilfælde kan det af hensyn til overholdelse af hviletids- og fridøgnsreglerne være nødvendigt, at honoreringen helt eller delvis gives i form af afspadsering.

§ 6. Afspadsering

Stk. 1

Hvis honorering gives som afspadsering, skal varsling af afspadsering foregå i arbejdstiden og med et varsel på mindst 4 døgn. Afspadsering, der efterfølgende skal sikre overholdelse af hviletidsforhold i henhold til arbejdsmiljøreglerne, kræver dog ikke varsling.

Stk. 2

Aflyses afspadsering i 4-døgnsperioden, nedskrives afspadseringskontoen, som om afspadsering havde fundet sted. Den pålagte tjeneste honoreres som overarbejde eller opkald. (§ 22, stk. 2).

Stk. 3

Afspadsering skal være afviklet inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori tjenesten er præsteret. Der kan dog indgås aftale om, at afspadsering finder sted på et senere tidspunkt, eller at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt.

Afspadsering gives så vidt muligt i hele dage.

Hvis afspadsering ikke har fundet sted inden det fastsatte tidspunkt, forfalder ydelsen til betaling, jf. § 7.

Stk. 4

Der gælder særlige regler om afspadsering i forbindelse med aften- og nattjeneste, jf. § 8, stk. 2.

§ 7. Betaling

Hvis honorering gives som betaling ydes et tillæg til timelønnen, jf. §§ 8 og 10, og timeløn + eventuelt tillæg, jf. §§ 12 og 13, for de timer, der opfylder betingelserne

herfor.

For ansatte, der er overgået til Ny Løn, tages der ved beregning af timelønnen udgangspunkt i den samlede faste årsløn (grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn (herunder garantilønstillæg)).

For ansatte, der ikke er overgået til Ny Løn, beregnes timelønnen med udgangspunkt i vedkommende løntrin eksklusiv tillæg.

Timelønnen udgør 1/1924 af årslønnen for fuldtidsansatte.

For deltidsansattes merarbejde beregnes timelønnen dog altid inklusiv tillæg.

Bemærkning:

For deltidsansatte, der er omfattet af en pensionsordning, er betalt merarbejde pensionsgivende.

Kapitel 3. Arbejde på særlige tidspunkter

§ 8. Aften- og nattjeneste

Stk. 1

For hver times normaltjeneste, der udføres i aften- og natperioden, dvs. tjeneste påbegyndt kl. 14 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17, gives en honorering på

• 3/37 timers afspadsering.

• eller betaling med tillæg på 3/37 timeløn.

Stk. 2

Hvis honoreringen gives i form af afspadsering, sker afspadsering i form af hele arbejdsfrie dage inden udgangen af det pågældende ferieår.

Ved ferieårets udløb udbetales ikke-afspadserede timer som overarbejde.

Stk. 3

I stedet for opsparing eller betaling efter stk. 1, kan tjeneste i aften- og natperioden tilrettelægges med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 34 timer.

Bemærkning:

Hvis det af arbejdsgiveren ønskes, at en medarbejder overgår fra bestemmelsen i stk. 3 til bestemmelserne i stk. 1 og 2, kræver ændringen varsel over for den pågældende svarende til vedkommendes opsigelsesvarsel.

§ 9. 17-06 Tillæg

Stk. 1

For effektiv tjeneste mellem kl. 17 og 06 betales et tillæg pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time på 17,69 kr. (Pr. 1. april 2003: 18,57 kr.) (31/3-2000 niveau).

Stk. 2

Pålægges ansatte i et kalenderhalvår (januar-juni/juli-december) at udføre mere end 58 tjenester i aften- og natperioden, dvs. tjeneste påbegyndt kl. 14.00 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17.00, honoreres tjenester ud over 58 pr. halvår med yderligere 50% af honoreringen for tjeneste mellem kl. 17 og 06.

Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der udelukkende er ansat til de nævnte tjenester.

§ 10. Søn- og helligdagstjeneste

Stk. 1

Effektiv tjeneste på søn- og helligdage honoreres med en halv times afspadsering eller betaling med et 50% tillæg af timelønnen for hver times tjeneste, beregnet pr. påbegyndt halve time.

Stk. 2

Pålægges ansatte i et kalenderhalvår (januar-juni/juli-december) at udføre tjeneste på mere end 11 søndage, gives der for tjenester ud over 11 pr. halvår en yderligere honorering på 50% af søndagshonoreringen.

Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der udelukkende er ansat til de nævnte tjenester.

§ 11. Lørdags-/mandagstjeneste

Stk. 1

For effektiv tjeneste på lørdage mellem kl. 11 og 24 og på mandage mellem kl. 00 og 04 betales et tillæg pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time på 21,25 kr. (Pr. 1. april 2003: 22,04 kr.) (31/3 2000-niveau).

Stk. 2

For normaltjeneste på mandage mellem kl. 04 og 06 betales tillægget i henhold til stk. 1, såfremt tjenesten påbegyndes kl. 00 eller tidligere.

Stk. 3

Tillæg i henhold til stk. 1 og 2 kan ikke ydes samtidig med honorering for søn- og helligdagstjeneste efter § 10.

FOA bemærkning:

(Arbejde på særlige tidspunkter)

Tillægsbetalinger ydes også under fravær ved sygdom og barsel.

Kapitel 4. Overarbejde og merarbejde

§ 12. Overarbejde

Stk. 1

Tjeneste ud over den daglige arbejdstidsnorm er overarbejde.

FOA bemærkning:

(Overarbejde)

Hvor den daglige arbejdstidsnorm ikke kan fastsætte, betragtes det som overarbejde, når man arbejder ud over 7,4 time (7 timer 24 minutter) dagligt.

Stk. 2

Ansatte, der pålægges at udføre overarbejde, skal orienteres i arbejdstiden senest dagen forud.

For manglende varsel af overarbejde ud over 1 time ydes et tillæg pr. gang på 26,56 kr. (31/3 2000-niveau).

Stk. 3

Overarbejde opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag og afspadseres med tillæg af 50% eller betales med 50% tillæg til timelønnen.

Bemærkning:

Opmærksomheden henledes på, at der i kapitel 6 findes særlige regler om honorering efter overarbejdsreglerne i forbindelse med inddragelse af frihedsperioder.

Efter bemærkningerne til § 3 i Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, skal der gives de ansatte mulighed for tilsvarende kompenserende hviletid, hvis man fraviger bestemmelserne om hviletid. Dette medfører, at der ikke skal ske betaling for overarbejde for den del af tjenesten, som afkorter hvileperioden til mindre end 11 (8) timer, da timerne skal anvendes til afspadsering.

I tilfælde af overarbejde kan det af hensyn til overholdelse af arbejdsmiljøreglernes hviletidsbestemmelser være nødvendigt, at næste tjeneste tiltrædes senere end planlagt.

I denne situation skal der, jf. § 6, stk. 1, 2. punktum, finde afspadsering sted i de timer, hvor den ansatte må udeblive fra næste tjeneste for at overholde hviletiden.

I nedennævnte to særlige situationer skal der dog i stedet for afspadsering hel eller delvis gives tjenestefrihed med løn.

1. Dette gælder for det første den situation, hvor der efter overarbejde i forlængelse af normaltjeneste er mindre end 8 timer fra afslutningen af overarbejdet til næste tjenestes planlagte påbegyndelse. I denne situation gives der tjenestefrihed med løn for timerne fra næste tjenestes planlagte påbegyndelse indtil det tidspunkt, hvor der er gået 8 timer fra overarbejdets ophør. I eventuelle hviletimer herefter, indtil tjenesten kan

Stk. 4

tiltrædes, skal der finde afspadsering sted.

2. For det andet gives der tjenestefrihed med løn i tilfælde af opkald, hvor der ikke er pålagt rådighedstjeneste, og hvor der ikke er opnået i alt 8 timers sammenlagt frihed mellem sidste normaltjenestes afslutning og næste tjenestes planlagte begyndelse. I dette tilfælde gives der tjenestefrihed med løn fra næste tjenestes planlagte begyndelse, indtil der før og efter opkaldet er opnået 8 timers sammenlagt frihed i alt. Evt. timer herefter indtil tjenesten kan tiltrædes efter arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser afspadseres.

For overarbejde, som finder sted på særlige arbejdstider, jf. kap. 3, ydes også honorering for særlig arbejdstid.

§ 13. Deltidsansattes merarbejde

Stk. 1

Ved deltidsansattes merarbejde forstås arbejde,

a) som ligger ud over det nedsatte gennemsnitlige ugentlige timetal ifølge vedkommendes ansættelseskontrakt, og

b) som ligger inden for den gennemsnitlige arbejdstidsnorm for fuldtidsansatte, og

c) som i øvrigt ikke betragtes som overarbejde efter bestemmelserne i denne arbejdstidsaftale.

Deltidsansattes merarbejde afspadseres 1:1 eller betales med timeløn, jf. § 7. Merarbejdet opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag.

FOA bemærkning:

(Deltidsansattes merarbejde)

I § 12, stk. 1 er det fastlagt, at ” tjeneste ud over den daglige arbejdsnorm er overarbejde”. Ved afgørelsen af om der er tale om merarbejde eller overarbejde for en deltidsansat skal det præciseres, at der for en deltidsansat vil være tale om overarbejde, hvis den konkrete tjeneste i en tilsvarende situation betragtes som overarbejde for en fuldtidsansat.

Stk. 2

Deltidsansatte, der pålægges at udføre merarbejde, skal orienteres i arbejdstiden senest dagen forud.

For manglende varsel af merarbejde ud over 1 time gives et tillæg pr. gang (dag) på 26,56 kr. (31/3 2000-niveau).

Stk. 3

Der foretages ændring af den aftalte lønkvote, hvis der aftales fast merarbejde ud over en fuld kalendermåned.

Kapitel 5. Rådighedstjeneste

§§ 14-16 omhandler planlagt rådighedstjeneste og § 17 ikke-planlagt rådighedstjeneste

§ 14. Rådighedstjeneste fra vagtværelse

Stk. 1

I forlængelse af normaltjeneste kan der planlægges rådighedstjeneste fra vagtværelse.

Stk. 2

Rådighedstjeneste fra vagtværelse indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med

¾ time for hver times rådighedstjeneste.

Bemærkning:

Vagtværelser bør opfylde nedenstående minimumskrav:

Et vagtværelse skal være forsynet med sove-, læse- og skriveplads samt skabsplads efter tidssvarende standard. Desuden skal vagtværelset være forsynet med telefon. Vagtværelset må ikke om dagen benyttes til andre formål, og værelset samt skabe skal være aflåselige. Toilet skal være let tilgængeligt, og der skal gives lettest mulig adgang til bad på institutionen. Endvidere skal der være adgang til tekøkken og køleskab.

I forbindelse med projektering af nye vagtværelser forudsættes det, at disse vagtværelsers standard er ensartet for personalegrupper, som pålægges rådighedstjeneste fra vagtværelse på samme institution.

§ 15. Rådighedstjeneste fra bolig

Stk. 1

I forlængelse af normaltjeneste kan der planlægges rådighedstjeneste fra bopæl.

Stk. 2

Rådighedstjeneste fra bopæl indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 1/3 time for hver times rådighedstjeneste.

Stk. 3

Planlagt rådighedstjeneste fra bolig, der ligger ud over tjenestetidsnormen for en fuldtidsansat (gennemsnitligt 37 timer pr. uge), honoreres som overarbejde. Det forudsættes, at den planlagte rådighedstjeneste har et omfang, som ikke overstiger en tjenesteværdi på gennemsnitlig 6 timers normaltjeneste ugentligt pr. ansat. Dette svarer til højest 18 timers rådighedstjeneste pr. uge.

Deltidsbeskæftigede kan også udføre planlagt rådighedstjeneste fra bolig. Såfremt dette medfører merarbejde, der ikke betragtes som overarbejde, honoreres dette efter § 13, stk. 1. Efter § 13, stk. 3 skal der dog foretages ændring af den aftalte lønkvote, hvis der aftales fast merarbejde udover en fuld kalendermåned.

Stk. 4

Ved tilkald til institutionen i tidsrummet fra kl. 24 til 06 har den ansatte ret til vederlagsfri transport til og fra tjenestestedet. Transporten skal foregå under betryggende forhold.

Bemærkning:

I forbindelse med rådighedstjeneste fra bopæl vurderer institutionen, om der anvendes for lang tid til transport ved tilkaldelse.

Såfremt dette er tilfældet, må institutionen overveje enten en ændring af vagt- arten eller en tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform (f.eks. godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel, taxi e.l.).

Omtalte tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform forudsættes også at gælde ved tilbagetransport til hjemmet.

§ 16. Døgnvagter

Stk. 1

På dage, hvor der ikke er fuld normaltjeneste, kan der planlægges rådighedstjeneste i et fuldt døgn.

Stk. 2

Døgnvagter indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med følgende værdier:

1. Rådighedstjeneste fra bopæl: 1 døgn = 14 timer.

2. Rådighedstjeneste fra vagtværelse: 1 døgn = 20 timer.

Planlagte døgnvagter, der ligger ud over tjenestetidsnormen for fuldtidsansatte, honoreres efter bestemmelserne for overarbejde.

Stk. 3

En døgnvagt anses for hørende til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer falder.

Hvis de fleste af en døgnvagts timer falder i et søndags-/søgnehelligdagsdøgn, ydes den i § 10, stk. 1, nævnte frihed for mindst 8 timers normaltjeneste.

§ 17. Ekstra rådighedstjeneste

Pålægges en ansat ekstra rådighedstjeneste, omregnes denne til normaltjeneste og honoreres som overarbejde under iagttagelse af bestemmelserne i § 20.

§ 18. Tilkald til effektiv tjeneste

Stk. 1

Under rådighedstjeneste har de ansatte pligt til at give møde omgående efter tilkaldelse.

Stk. 2

Tilkald til effektiv tjeneste under rådighedstjeneste opgøres pr. påbegyndt time. Flere tilkald inden for samme time honoreres ikke yderligere.

Effektivt arbejde under en rådighedstjeneste (den “belastede” del) honoreres med 1,5 time (overarbejdstakst) i alt pr. effektiv time, idet der modregnes for det, der gives for den planlagte rådighedstjeneste (den “ubelastede” rådighedstjeneste). For planlagt

rådighedstjeneste i henhold til § 15, stk. 3 modregnes dog kun med 1/3 time pr. times effektiv tjeneste. Ved tilkald til ekstra rådighedstjeneste efter § 17 modregnes med ½ time pr. times effektiv tjeneste.

Bemærkning:

Den samlede honorering for tilkald under rådighedstjeneste afhænger af, om der er tale om:

⚫ planlagt rådighedstjeneste inden for 37-timers-normen (§ 14, stk. 2 og § 15, stk. 2)

⚫ planlagt rådighedstjeneste uden for 37-timers-normen (§ 15, stk. 3), eller

⚫ ekstra rådighedstjeneste (§ 17).

I de 3 situationer gælder følgende honorering (timer) pr. times tilkald:

	Planlagt rådighedstjeneste	Tilkald efter modregning	Honorering i alt
Boligvagt § 15, stk. 2 § 15, stk. 3 § 17	1/3 1/3 + 50% = 1/2 1/3 + 50% = ½	1 1/2 - 1/3 = 1 1/6 1 1/2 - 1/3 = 1 1/6 1 1/2 - 1/2 = 1	1 1/2 1 2/3 1 1/2
Vagtværelse § 14, stk. 2 § 17	3/4 3/4 + 50% = 1 1/8	1 1/2 - 3/4 = 3/4 1 1/2 - 1 1/8 = 3/8	1 1/2 1 1/2

Stk. 3

Skemaet viser pr. times rådighedstjeneste/tilkald værdien heraf udtrykt i timer.

1. for en times planlagt rådighedstjeneste

2. for en times tilkald til effektiv tjeneste under rådighedstjeneste efter modregning for det, der gives for den planlagte rådighedstjeneste og

3. af den samlede honorering pr. time.

Honoreringen kan have form af betaling, indregning i arbejdstiden, afspadsering eller en kombination heraf, jf. bestemmelserne herom.

Tilkald til effektiv tjeneste under døgnvagt afvikles som overarbejde, bortset fra de første 8 timers tilkald, som anses for inkluderet i de timetal, der er anført i § 16, stk. 2.

Stk. 4

For tilkald, som finder sted på særlige arbejdstider, jf. kap. 3, gives der også tillæg for særlig arbejdstid.

Kapitel 6. Frihedsperioder

§ 19. Fridøgnenes placering

Den ansatte skal være bekendt med fridøgnenes placering mindst 4 uger forud. Dette gælder dog ikke for afløsningspersonale.

§ 20. Ugentlige fridøgnsperioder

Stk. 1

Der gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed.

Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn.

En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timer, dog 32 timer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer.

Stk. 2

Der kan indgås aftale om at fravige bestemmelserne om ugentlige fridøgnsperioder for ansatte, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre forhold måtte give grundlag herfor.

Stk. 3

Sker der inddragelse af en fridøgnsperiode med et kortere varsel end 4 uger, afvikles tjenesten efter bestemmelserne for overarbejde, dog mindst for 6 timers tjeneste.

Det mistede fridøgn erstattes af en anden frihedsperiode inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den måned, hvori tjenesten er præsteret. I modsat fald forfalder ydelsen til betaling.

Stk. 4

Bemærkning:

Efter bemærkningerne til § 5 i Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal der gives de ansatte mulighed for tilsvarende kompenserende fridøgn, hvis man fraviger bestemmelserne om fridøgn.

En tjeneste, der medfører indskrænkning af en kort fridøgnsperiode til mindre end 35 timer (evt. 32 timer efter lokalaftale), skal ikke honoreres med betaling, men afspadseres, idet afspadseringstimerne skal anvendes til at give den ansatte en kort kompenserende fridøgnsperiode på mindst 35 (32) timer.

Den kompenserende frihedsperiode skal som minimum udgøre 35 (32) timer, men skal ikke nødvendigvis have nøjagtig samme længde som det fridøgn, den erstatter.

For fridøgnsperioder, som inddrages med et kortere varsel end 14 døgn, betales endvidere pr. gang et tillæg på 289,65 kr. (31/3 2000-niveau). Dette gælder dog ikke for afløsningspersonale.

Stk. 5

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 gælder ikke, hvor der er tale om overarbejde i forlængelse af normaltjeneste eller rådighedstjeneste dog forudsat, at den korte eller lange fridøgnsperiodes minimumslængde overholdes.

§ 21. Søgnehelligdage

Stk. 1

Når der forekommer en søgnehelligdag, fritages den ansatte fra en tjeneste. Herved

forøges antallet af korte frihedsperioder tilsvarende.

Bemærkning:

Bestemmelsen indebærer, at der skal gives erstatningsfrihed, når en søgnehelligdag falder på en planlagt

1. arbejdsdag, hvor den ansatte ikke kan gives frihed,

2. fridøgnsperiode eller

3. frihedsperiode, der sammenlagt er på 24 timer eller mere for fuldtidsansatte.

Parterne har drøftet visse præciseringer vedrørende søgnehelligdage og erstatningsfrihed i forbindelse med sygdom på disse dage. Der henvises til vedlagte bilag.

Stk. 2

Erstatningsfrihed i henhold til stk. 1 gives inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori søgnehelligdagen falder. I modsat fald gives der overarbejdsbetaling for timerne.

Stk. 3

Bestemmelsen i stk. 1-2 gælder dog ikke for

1. ansatte, der altid har fri på disse ugedage,

2. deltidsansatte, når søgnehelligdagene falder uden for de planlagte tjeneste- og fridøgnsperioder, og

3. deltidsansatte, med hvem der er aftalt faste arbejdsperioder, og for hvem ugentlige fridøgn er placeret på bestemte dage i den arbejdsfri uge.

Stk. 4

Inddrages planlagt søgnehelligdagsfrihed, jf. stk. 1, med et kortere varsel end 4 uger, gives der overarbejdshonorering for tjenesten, dog mindst for 6 timer.

Dette gælder dog ikke, hvor der er tale om overarbejde i forlængelse af normaltjeneste eller rådighedstjeneste forudsat længden af søgnehelligdagsdøgnenes frihedsperioder overholdes.

§ 22. Andre frihedsperioder

Stk. 1

Sker der for fuldtidsansatte inddragelse af en frihedsperiode på 24 timer eller mere, som ikke er omfattet af §§ 20 eller 21, med et kortere varsel end 4 uger, opgøres den pålagte tjeneste i påbegyndte halve timer og honoreres som overarbejde, dog mindst for 6 timer. Dette gælder dog ikke for overarbejde i forlængelse af normaltjeneste eller rådighedstjeneste.

Stk. 2

Sker der for fuldtids- eller deltidsansatte opkald til tjeneste i frihedsperioder, der hverken er omfattet af §§ 20-21 eller § 22, stk. 1, honoreres tjenesten som for overarbejde, dog mindst for 3 timer.

For flere tjenester inden for 3 timer, honoreres kun for 3 timer. For arbejde ud over 3 timer honoreres pr. påbegyndt time.

FOA bemærkning:

(Andre frihedsperioder)

Bestemmelsen finder kun anvendelse ved opkald til tjeneste, der ikke ligger i direkte forlængelse af tjenestelisten.

Kapitel 7. Timelønnede

§ 23. Timelønnede

Stk. 1

Følgende bestemmelser finder anvendelse for timelønnede:

§ 3 Ugentlig arbejdstid

§ 4 Normaltjeneste

§ 8, stk. 1 Aften/nattillæg (3/37)

§ 9, stk. 1 17-06 tillæg

§ 10, stk. 1 Søn- og helligdagstjeneste, men ikke tillæg på helligdagen

§ 11 Lørdags-/mandagstillæg

§ 12 Overarbejde

Kap. 5 Rådighedstjeneste

Stk. 2

A) Timelønnede, der har haft beskæftigelse ved institutionen mindre end 6 arbejdsdage umiddelbart forud for en søgnehelligdag, betales for effektiv tjeneste på søgnehelligdagen (kl. 00-24) ud over timelønnen et søgnehelligdagstillæg på 100% af (dagtjeneste) timelønnen for hver times tjeneste, beregnet pr. påbegyndt halve time.

B) Timelønnede, der har haft beskæftigelse ved samme institution i mindst 6 på hinanden følgende arbejdsdage (heri indbefattet skemamæssigt fastlagt fridøgn, jf. stk. 5), forud for og i tilslutning til en søgnehelligdag, betales for effektiv tjeneste på søgnehelligdagen (kl. 00-24) ud over timelønnen et søgnehelligdagstillæg på 200% af (dagtjeneste) timelønnen for hver times tjeneste, beregnet pr. påbegyndt halve time.

Der kan ikke samtidig med søgnehelligdagstillæg gives betaling efter § 10, stk. 1. (Søn- og helligdagstillæg).

Stk. 3

Er arbejdstiden på en afdeling under den for institutionen fastsatte norm, er de ansatte pligtige at deltage i andet arbejde inden for fagområdet på institutionen.

Overarbejdsbetaling ydes da kun for de timer, hvormed ovennævnte arbejdstidsnorm er overskredet.

Stk. 4

Såfremt en aftalt tjeneste for en timelønnet ikke kan udnyttes af institutionen, og såfremt institutionen ikke kan anvise den pågældende anden tjeneste, har den ansatte - medmindre tjenesten annulleres med et varsel på 4 timer forud for tjenestens påbegyndelse - ret til løn for det antal timer, der var aftalt for den pågældende dag.

Stk. 5

Timelønnede har ret (og pligt) til et fridøgn uden betaling for hver periode på 6 arbejdsdage; dog kan fridøgnene i enkelte tilfælde forskydes af hensyn til tjenesten, fx under aften- og nattjeneste.

Kapitel 8. Øvrige bestemmelser

§ 24. Lokale aftaler

Hvor det i denne aftale er anført, at der kan indgås aftaler, indgås sådanne aftaler mellem institutionerne og tillidsrepræsentanten/Forbundet af Offentligt Ansatte.

§ 25. Ikrafttræden og opsigelse

Stk. 1

Aftalen træder i kraft den 1. april 2002.

Stk. 2

Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2005.

København, den 2. juli 2003

For KL

Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx

For

Forbundet af Offentligt Ansatte Xxxxxx Xxxxxxxxxx

Xxx-Xxxxx Xxxxxx

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark erklærer sig indforstået med, at foranstående arbejdstidsaftale også finder anvendelse for Kvindeligt Arbejder Forbund i Danmarks medlemmer, der inden for det tidligere FKKA-område måtte være beskæftiget som ikke faglærte lønarbejder på plejehjem mv. (02-overenskomstens § 11 B) samt ansat som erhvervsuddannet serviceassistent på plejehjem (02-overenskomstens § 11 B).

København, den 2. juli 2003 For

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Xxxxx X. Xxxxxxxxx

Bilag til arbejdstidsaftalen for husassistenter, ikke-faglærte lønarbejdere og erhvervsuddannede serviceassistenter

Præciseringer vedrørende søgnehelligdag og erstatningsfrihed i forbindelse med sygdom på disse dage

1. Efter tjenesteplanen skal A arbejde på en søgnehelligdag. Der skal gives erstatningsfrihed. Denne kan være planlagt i tjenesteplanen umiddelbart efter eller være henlagt i afspadseringsregnskabet.

A bliver forhindret i at udføre den planlagte tjeneste på søgnehelligdagen på grund af sygdom. A skal stilles som om tjenesten var udført, således at A skal honoreres med søgnehelligdagstillæg og bevarer retten til erstatningsfrihed.

Hvis A har udført den planlagte tjeneste på søgnehelligdagen, men bliver syg på den planlagte erstatningsfrihed, som enten kan være planlagt umiddelbart efter eller er planlagt afspadseret fra afspadseringsregnskabet, får A ikke ret til ny erstatningsfrihed.

2. Efter tjenesteplanen er der placeret en kort fridøgnsperiode, der samtidig er en søgnehelligdag. I disse tilfælde skal der gives erstatningsfrihed for søgnehelligdagen bortset fra de i arbejdstidsaftalen § 20, stk. 1 nævnte undtagelser.

Hvis A bliver syg på den korte fridøgnsperiode (på søgnehelligdagen), bevarer A retten til erstatningsfrihed, bortset fra de tidligere nævnte undtagelsestilfælde. Hvis A bliver syg på den planlagte erstatningsfrihed for søgnehelligdagen, får A ikke ret til ny erstatningsfrihed.

3. Efter tjenesteplanen skulle A arbejde på en søgnehelligdag, men får (planlagt) fri fra tjeneste på søgnehelligdagen. Hvis A er syg på søgnehelligdagen, får A ikke ret til ny erstatningsfrihed for søgnehelligdagen, ligesom pågældende ikke får søgnehelligdagstillæg.