Farum Kaserne
Farum Kaserne
Februar 2022
1. Generelt
1.1 Denne Husorden er gældende som vilkår til den indgåede lejekontrakt, og lejer er forpligtet til at overholde de heri fastsatte bestemmelser jf. Lejelovens § 27, stk. 2. Lejer er endvidere forpligtet til at sørge for, at husordenen overholdes af medlemmer af lejers husstand, samt lejers gæster og personer, som opholder sig i lejemålet.
1.2 Lejer skal hurtigst muligt anmelde enhver fejl eller skade, der måtte opstå i lejemålet eller ejendommen, så nødvendig udbedring kan foretages.
1.3 Opstår der en akut skade udenfor Taurus’ åbningstider (eksempelvis et sprunget vandrør), hvor det er nødvendigt, at skaden indberettes og håndteres straks, skal lejer kontakte Pro Skadeservice direkte. Pro Skadeservice kan kontaktes på tlf. 00 00 00 00.
1.4 Beskadiger lejeren fællesarealer, laver graffiti o.lign. eller henstiller affald, hvor dette ikke er tilladt, jf. denne husorden, vil dette blive repareret/fjernet på den pågældende lejers regning.
1.5 Som hovedregel opfordres beboerne til i alle forhold at vise hensynsfuldhed over for andre beboere og for ejendommen som helhed. Man bør afholde sig fra handlinger, der kan være til skade eller ulempe for andre.
1.6 Udlejer kan foretage løbende ændringer af Husordenen, hvis der findes behov herfor.
2. Beboers ansvar for gæster
2.1 Beboeren er forpligtet til at sørge for at såvel husordensregler som mundtlige eller skriftlige påbud fra udlejer, jf. pkt.1, også overholdes af medlemmer af beboerens husstand samt de personer og gæster, som besøger beboeren eller opholder sig i dennes lejlighed.
3. Benyttelse af lejemål
3.1 Lejer skal straks anmelde skader på installationer, ledninger, utætte cisterner m.v. til udlejer/udlejers administrator, så nødvendig udbedring kan ske hurtigst muligt.
3.2 Riste og afløb renses jævnligt for hår og sæberester, så vandet frit kan passere (køkkenvask, håndvask, bruserist).
3.3 Ventilationsriste i vægge eller loft skal ligeledes rengøres jævnligt for at undgå dårligt indeklima samt forringelser af ventilationssystemets effektivitet.
3.4 Lejeren er ligeledes ansvarlig for renholdelse af filtre i ventilationsanlæg. Lejer må ikke foretage ændringer af lejemålets installationer og inventar, medmindre udlejer har givet samtykke hertil.
4. Anvendelse af altaner og terrasser
4.1 Det er ikke tilladt at opbevare indbo mv. på altaner eller terrasser, medmindre det indgår i
den almindelige daglige brug af disse.
4.2 Endvidere er det ikke tilladt at bruge åben ild eller kulgrill på altaner eller terrasser af hensyn til brandfare og røggener. Lejeren skal sørge for at holde altaner samt afløb fra disse rene, ligesom lejere med altan er forpligtet til at rydde altanen for sne, istapper o.lign. idet det i modsat fald vil kunne forårsage vandskade hos underliggende beboere.
4.3 Radio- og fjernsynsantenner, herunder paraboler, må ikke opsættes, ligesom der ikke må opsættes markiser eller lign.
5. Benyttelse af fællesarealer, pulterrum mv.
5.1 Beboeren har kun ret til at disponere over fællesrum, såvel indendørs som udendørs, efter anvisning og med respekt for de øvrige beboeres brugsret.
5.2 Hoveddøre skal altid være aflåste.
5.3 Der må ikke ryges i opgange eller på trapper eller i ejendommens øvrige indendørs fællesarealer.
5.4 Kommer man uheldigvis til at svine ekstraordinært på et fællesområde, skal man omgørende gøre det rent igen.
5.5 Det er hverken tilladt at opbevare eller henstille indbo, andre effekter, brandfarlige væsker, affald eller lignende på trapper, fællesarealer og gårdarealer, idet der henvises til den almindelige brandfare samt vanskelighederne ved at passere gangarealet som flugtvej i tilfælde af brand.
5.6 Barnevogne, cykler, knallerter og lignende må kun stilles på de af udlejer anviste steder.
7. Husdyr
7.1 Husdyr er kun tilladt ved forudgående aftale med ejendommens administrator.
7.2 Husdyr må aldrig være til gene for ejendommens øvrige lejere. Såfremt administrator modtager gentagne klager over et husdyr, vil det medføre, at husdyrstilladelsen bliver
7.3 Efterladenskaber fra hund/kat skal fjernes af ejeren straks. Hunde skal holdes i snor på ejendommens indvendige og udvendige arealer.
8. Støj
8.1 Lyden fra radio, TV, musikanlæg, musikinstrumenter, diverse støjende maskiner og lignende,
må på intet tidspunkt være så kraftig, at lyden er til gene for de øvrige beboere.
8.2 Brug af støjende værktøj er kun tilladt mellem kl. 08.00 og kl. 20.00. Dog tidligst fra klokken
10.00 i weekender og på helligdage.
8.3 Støjende adfærd skal begrænses og må ikke finde sted efter kl. 22.00. I særlige tilfælde ved fester og lignende, kan man fortsætte til kl. 01.00. Det gælder dog kun fredag/lørdag, og man skal i så fald sikre sig, at ens medbeboere er informerede ved opslag i opgangen senest én uge før.
8.4 Leg og ophold på fællesarealer skal ske under rimelig hensyntagen til de øvrige beboere og skal ophøre ved mørkets frembrud.
9. Affald
9.1 Affald må alene lægges i dertil indrettede affaldscontainere og skal være i lukkede affaldsposer. Det er ikke tilladt at opbevare skrald på altangange eller reposer.
9.2 Storskrald, kasserede ting og lignende, som ikke kan fjerens af den almindelige
dagrenovation, skal lejer selv bortskaffe, hvorfor dette ikke må henstilles på ejendommen.
10. Skadedyr, svamp mv.
10.1 Eventuelle angreb af skadedyr, herunder husbukke, væggetøj, skægkræ o.lign. samt svamp skal straks anmeldes til udlejeren. I øvrigt henvises til lejelovens og lejekontraktens bestemmelser.