Standardbestemmelser for
Standardbestemmelser for
salg af elektricitet
Gældende pr. 5. feb. 2018
1. Generelle bestemmelser
1.1 Vilkårene
Disse vilkår (Vilkårene) gælder for elleverancer inklusive netydelse (distribution) fra AURA El-handel A/S, CVR-nummer 25567714 til erhvervskunder, hvor elleverancerne hovedsageligt er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse (Kunden).
1.2 Aftalen
Der indgås mellem AURA El-handel A/S og Kunden en aftale (Aftalen) om de specifikke produkter, som Kunden har valgt, som vedrører alle de af Aftalen omfattede aftagenumre.
Vilkårene udgør en integreret del af Aftalen mellem AURA El-handel A/S og Kunden. Ved uoverensstem- melser mellem Vilkårene og Aftalen har Aftalens bestemmelser forrang.
2. Levering
2.1 Forudsætninger
Det er en forudsætning for AURA El-handel A/S’s levering af elektricitet til Kunden, at Kunden er tilsluttet det kollektive forsyningsnet og dermed har indgået en aftale med sit lokale netselskab (Net- selskabet), jævnfør punkt 3.
2.2 Om elleverancen
Elleverancen er inklusive balancekraft. Det vil sige, at Kunden til enhver tid kan aftage el efter øje- blikkeligt behov. Kunden skal dog informere AURA El-handel A/S om forhold, der kan have betydning for elleverancen som eksempelvis væsentlige ændringer af forbrugsmængde. AURA El-handel A/S har ret til midlertidigt at ophøre med leverancen i de tilfælde, hvor Netselskabet afbryder forsyningen.
2.3 Leveringstransport
AURA El-handel A/S leverer den aftalte energimængde på det overordnede højspændingsnet i Kundens prisområde (henholdsvis øst og vest for Storebælt) og sørger for den videre transport via Netselska- bets distributionsnet frem til leveringspunktet (Kundens kabelskab). Elkvaliteten skal opfylde de til enhver tid gældende kvalitetsspecifikationer i Netselskabets betingelser.
2.4 Ansvar
Det er Kundens ansvar, at AURA El-handel A/S ved aftaleindgåelsen modtager oplysninger om, til hvilket eller hvilke aftagesteder elleverancen skal foretages. Ønskes der efterfølgende elleverance til yderligere aftagesteder, vil AURA El-handel A/S i hvert enkelt tilfælde tage stilling til, om den samlede elleverance kan foretages under den eksisterende Aftale, eller om der skal indgås en ny eller separat aftale med Kunden.
2.5 Leveranceforpligtelser
Kunden har pligt til at aftage det samlede elforbrug på de af Aftalen omfattede aftagenumre fra AURA El-handel A/S. Aflysning af leverance til et eller flere aftagenumre kan ske ved hel eller delvis opsigelse i henhold til punkt 9.
3. Forholdet mellem Kunden og Netselskabet
3.1 Transport
Netselskabet forestår transport af den leverede energimængde fra højspændingsnettet og til for- brugsstedet.
3.2 Tilslutningsbestemmelser
Forholdet mellem Kunden og Netselskabet er reguleret af Netselskabets til enhver tid gældende betin- gelser for tilslutning til og brug af det kollektive elforsyningsnet (Tilslutningsbestemmelserne). Kunden er ansvarlig for til enhver tid at opfylde Tilslutningsbestemmelserne, som kan findes på Netselskabets hjemmeside.
3.3 Forhold mellem Netselskab og Kunden
I forhold til Netselskabet skal Kunden især være opmærksom på følgende vilkår:
1. Netselskabet har ansvaret for en tilfredsstillende spændingskvalitet og kan afbryde elforsynin- gen i tilfælde af nødvendige arbejder på det kollektive elforsyningsnet.
2. Kunden skal give Netselskabet uhindret adgang til elanlæg, herunder elmåler, og elinstallationer på Kundens ejendom i forbindelse med eftersyn, afprøvning, aflæsning, kontrol, reparation og udskiftning af elanlæg med videre, samt afbrydelse af elforsyning.
3. Er elforsyningen til Kundens ejendom blevet afbrudt, og skal der ske genåbning, skal Kunden sørge for, at alle elektriske apparater på Kundens ejendom er slukkede, inden genåbningen finder sted.
4. Kunden skal på anmodning fra Netselskabet foretage selvaflæsning af elmåler og indberette måleresultatet til Netselskabet.
5. Netselskabet kan til enhver tid foretage kontrolaflæsning af elmåler og hjemhente forbrugs- data.
6. Kunden skal straks underrette Netselskabet, hvis der er tegn på, at elmåleren viser forkert.
3.4 Fuldmagt
AURA El-handel A/S har fuldmagt til at repræsentere Kunden i forbindelse med leverandørskifte over for Xxxxxxxxx.xx og Netselskabet, herunder gennem datahubben, som er en IT-platform, der ejes og drives af Xxxxxxxxx.xx, og som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner og kommuni- kation mellem elmarkedets aktører i Danmark.
3.5 Ansvar
Mister Xxxxxx sin netadgang, uanset årsagen hertil, kan AURA El-handel A/S ikke holdes ansvarlig for opfyldelse af Aftalen og Vilkårene.
3.6 Datahub
AURA El-handel A/S er berettiget til at indhente og indberette data i datahubben i overensstemmelse med lovgivningen.
4. Pris, betaling og fakturering
4.1 Afregning
Alle priser i Aftalen og i Vilkårene angives og afregnes i danske kroner af AURA El-handel A/S.
AURA El-handel A/S kan overdrage regningsopkrævningen og inddrivelsen af ubetalte forfaldne for- dringer til et serviceselskab.
4.2 Leveringsomkostninger
AURA El-handel A/S køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Xxxxxxxxx.xx. Prisen for el tillægges betaling for transport af elektriciteten og de dertil knyttede omkostninger, herunder net- og systemydelser samt omkostninger til offentlige forpligtelser, elafgifter og moms, medmindre der
i lovgivningen er fastsat særlige regler om omvendt moms. Elafgifter og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser samt Netselskabets bindende midlertidige prisnedsættelser viderefaktureres uændret til Kunden. Alle priser er eksklusive moms.
4.3 Abonnement
Kunden betaler det til enhver tid gældende faste abonnement til AURA El-handel A/S, medmindre an- det fremgår af Aftalen. Det faste abonnement betales per aftagenummer, som er omfattet af Aftalen.
4.4 Fakturering
AURA El-handel A/S fakturerer Kunden på følgende måde medmindre andet fremgår af Aftalen: Timemålte installationer afregnes månedligt bagudrettet efter faktisk forbrug, dog undtaget
solcellekunder med årsbaseret nettoafregning. Skabelonaflæste installationer og solcellekunder med årsbaseret nettoafregning afregnes månedligt bagudrettet, hvor aflæsninger fra netselskabet er til- gængelige. I tilfælde hvor netselskabet ikke har stillet aflæsninger til rådighed, afregnes efter skønnet forbrug. AURA El-handel A/S kan ændre afregningen og afregningsfrekvensen, herunder hvis den an- førte afregningsmåde ikke understøttes af datahubben. Kunder, som er momsregistrerede, faktureres for elafgifter i henhold til elafgiftsloven. AURA El-handel A/S udarbejder hvert år en årsopgørelse til kunder, som afregnes på baggrund af et skønnet forbrug og foretager årligt en periodisk slutafregning, jævnfør punkt 5.5.
4.5 Elektronisk fakturering
AURA El-handel A/S tilbyder at fremsende fakturaer elektronisk og ligeledes betaling via indbetalings- kort og PBS. Ved elektronisk fakturering er det Kundens ansvar at oplyse AURA El-handel A/S om kor- rekte EAN-numre. Der pålægges betalingsgebyr i henhold til gældende prisliste.
4.6 Betalingsfrist
Medmindre andet fremgår af Aftalen, er Kundens sidste rettidige betaling 14 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling tillægges rente i henhold til rentelovens bestemmelser. AURA El-handel A/S opkræver ligeledes gebyrer for rykkerskrivelser og andre nødvendige omkostninger til inddrivelse af restancer.
4.7 Gebyrer
AURA El-handel A/S opkræver desuden gebyrer i henhold til gældende prisliste. Elleverandør kan op- kræve gebyrer i forbindelse med fx fakturering, flytning, rykkerskrivelser og opsigelser af aftaler.
Oplysninger om AURA El-handel A/S’s aktuelle tariffer, gebyrer og andre priser samt AURA El-handel A/S’s restanceprocedure fremgår af AURA El-handel A/S’s hjemmeside, xxxx.xx, og udleveres i øvrigt efter anmodning ved henvendelse til AURA El-handel A/S. AURA El-handel A/S har ret til at regulere priserne i overensstemmelse med punkt 16.
4.8 Tilgodehavende
AURA El-handel A/S kan foretage modregning med ethvert forfaldent tilgodehavende og enhver for- falden gæld, som Kunden måtte have til AURA El-handel A/S eller til selskaber, som AURA El-handel A/S er koncernforbundet med.
5. Målerdata
5.1 Afregningsgrundlag
Medmindre andet fremgår af Aftalen, danner Netselskabets måleudstyr grundlag for afregningen mel- lem AURA El-handel A/S og Kunden.
5.2 Måleudstyr
Netselskabet er ansvarlig for måleudstyret og for målingernes korrekthed. Kunden opfordres til at undersøge måleren forud for leveringsstart. Har Kunden mistanke om, at måleren er beskadiget, står stille, registrerer forkert eller på anden måde har unormal funktion, er Kunden forpligtet til straks at underrette Netselskabet herom. Hvis Xxxxxx eller AURA El-handel A/S får mistanke om, at de gennem- førte målinger ikke er korrekte, er AURA El-handel A/S berettiget til på vegne af Xxxxxx at rette hen- vendelse til Netselskabet med henblik på en afklaring, herunder eventuel målerundersøgelse. Kunden skal acceptere efterregulering af regningerne som følge af forsinket modtagelse af forbrugsdata eller Netselskabets korrektion af måledata efter målefejl i henhold til lovgivningen.
5.3 Aflæsning
Det er Kundens pligt gennem Netselskabet at sikre AURA El-handel A/S de nødvendige måleraflæs- ninger, for eksempel ved Netselskabets fjernaflæsning eller ved at indsende korrekt selvaflæsning én gang om året eller per anfordring.
5.4 Forbrugsdata
AURA El-handel A/S indhenter via datahubben oplysning om forbrug og tarifoplysninger med videre på hvert enkelt aftagenummer, som er omfattet af Aftalen. Forbruget af elektricitet opgøres ud fra målte eller beregnede data.
5.5 Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning
Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophør af Aftalen sker ud fra målte data. Er det ved afregningen ikke muligt at foretage måleraflæsning, afregnes Kunden ud fra et skønnet for- brug, som indberettes til datahubben af Netselskabet i henhold til Xxxxxxxxx.xx’s forskrifter. For meget betalte acontobeløb tilbageføres til Kunden samtidig med årsafregningen eller slutafregningen.
5.6 Adgang til egne forbrugsdata via Datahubben
AURA El-handel A/S giver Kunden information om elforbruget og udviklingen i dette i overensstem- melse med lovgivningen. Kunden har adgang til at se egne forbrugsdata i datahubben ved hjælp af personligt login, som Kunden modtager fra AURA El-handel . Kunden kan finde adgang til datahubben via xxxx.xx.
6. Sikkerhedsstillelse
AURA El-handel A/S kan som vilkår for at indgå Aftalen eller som vilkår for fortsat levering kræve kon- tant depositum, anfordringsgaranti fra Kundens bank eller anden tilstrækkelig sikkerhed for Kundens betalingsforpligtelse, såfremt AURA El-handel A/S vurderer, at der er grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos Kunden.
AURA El-handel A/S kan endvidere kræve, at Kunden skal betale månedsvis forud eller bagud. Efter- kommer Xxxxxx ikke disse anmodninger, kan AURA El-handel A/S ophæve Aftalen med øjeblikkelig virkning. Dette gælder også, selvom Xxxxxx ikke aktuelt er i restance over for AURA El-handel A/S.
IVS Selskaber vil blive opkrævet sikkerhedsstillelse svarende til 5 måneders forbrug.
7. Misligholdelse
7.1 Kundens misligeholdelse
Hvis AURA El-handel A/S eller Kunden gør sig skyld i væsentlig misligholdelse af Vilkårene eller Aftalen, kan hver part ophæve Aftalen med øjeblikkelig virkning. Som væsentlig misligholdelse regnes blandt andet Kundens manglende opfyldelse af sine betalingsforpligtelser, manglende opfyldelse af AURA El- handel A/S’s krav om sikkerhedsstillelse inden for en af AURA El-handel A/S fastsat frist eller ophør af Kundens aftale med Netselskabet.
Når Aftalen ophæves, kan AURA El-handel A/S foranstalte afbrydelse af elforsyningen til Kunden i overensstemmelse med lovgivningen. Omkostninger for bundet med forsyningsafbrydelsen, herunder genåbning af forsyningen, afholdes af Kunden.
Hvis Xxxxxx misligholder sine betalingsforpligtelser, sker inddrivelse af restancer efter reglerne i AURA El-handel A/S’s restanceprocedure. AURA El-handel A/S er berettiget til at indberette forholdet til godkendte kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre efter gældende regler.
Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering skal AURA El-handel A/S straks underrettes herom og måleren skal straks aflæses. AURA El-handel A/S kan i disse tilfælde kræve sikkerhedsstillelse som betingelse for fortsat levering jævnfør punkt 6, medmindre andet er bestemt ved lov.
7.2 Netsselskab eller systemansvarlige og levering
Såfremt Netselskabet eller den systemansvarlige virksomhed (Xxxxxxxxx.xx) afbryder eller begrænser leveringen til Kunden som følge af forhold, der ikke kan tilskrives Kunden, betragtes dette ikke som misligholdelse af Aftalen.
7.3 Erstatningsansvar
En misligholdende part er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler. Kunden kan dog i intet tilfælde gøre krav på erstatning for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab over for AURA El-handel A/S, medmindre der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed. AURA El-handel A/S er heller
ikke erstatningsansvarlig for skade eller tab i forbindelse med fejl og afbrydelser i elnettet eller for leverancens tekniske kvalitet, herunder spændingsniveau, frekvens og støjforhold. AURA El-handel A/S er endvidere ikke ansvarlig for skade eller tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af Netselskabet, Xxxxxxxxx.xx eller den nordiske elbørs, Nord Pool. Fejl og mangler, som skyldes tekniske forhold i distributionsnettet, og som forårsager skader, er Netselskabets ansvar. Klage
over kvaliteten i distributionsnettet rettes til Netselskabet. Kunden opfordres til at tegne driftstabsfor- sikring.
8. Force majeure
8.1 Forpligtelser under force majeure
I tilfælde af force majeure suspenderes AURA El-handel A/S’s og Kundens forpligtelser over for hinan- den efter Vilkårene og Aftalen, så længe force majeure forholdet består.
Force majeure forholdet skal søges overvundet hurtigst muligt. Den berørte part skal straks skriftligt orientere den anden part om forholdet og oplyse om, hvornår det forventes afhjulpet.
8.2 Hvad definerer force majeure
Force majeure foreligger, hvis AURA El-handel A/S eller Kunden forhindres i at opfylde Aftalen på grund af forhold, der indtræder efter aftaleforholdets start, og som er uden for den pågældende parts kon- trol. Som force majeure kan blandt andet henregnes
1. Ekstraordinære naturkræfter, herunder stormflod, skybrud og isvinter
2. Samfundsfjendtlige handlinger, herunder krig og terror
3. Brand og hærværk
4. IT-manipulation eller andre hændelser, som medfører IT-nedbrud, sammenbrud eller skade på elanlæg
5. Umulighed med hensyn til anskaffelse af nødvendig arbejdskraft, maskiner, materialer eller underentreprenører
6. Arbejdsstridigheder herunder lockout og strejke
7. Forsynings-usikkerhed, herunder utilstrækkelig energiproduktion og/eller -import (varemangel)
Endvidere foreligger force majeure, hvor en part kun ved afholdelse af uforholdsmæssige omkost- ninger kan opfylde Vilkårene eller Aftalen. Pengemangel er ikke force majeure. Kan AURA El-handel A/S ikke opfylde sine forpligtelser efter Aftalen på grund af, at Netselskabet eller Xxxxxxxxx.xx har erklæret force majeure i distributions- og/eller transmissionssystemet, udgør dette forhold tillige force majeure i forholdet mellem AURA El-handel A/S og Kunden.
9. Opsigelse, overdragelse og andre bestemmelser
9.1.Tidsubestemt kontrakt og opsigelse
Er kontrakten tidsubestemt, kan den opsiges med én måneds varsel til udløbet af en måned.
9.2 Bindingsperioder
Fastpris-aftaler er som udgangspunkt uopsigelig fra kontraktindgåelse til afslutningen af den aftalte leveringsperiode (bindingsperiode), hvor prisen er fastlåst. Køber kan dog opsige Fastpris-aftalen mod betaling af et afmeldingsgebyr til dækning af administrations- og prissikringsomkostninger, idet en sådan opsigelse tidligst kan få virkning med en måneds varsel til udgangen af en måned. Afmeldings- gebyret beregnes som differencen mellem markedsprisen på opsigelsestidspunktet og den aftalte fastpris beregnet for det forventede forbrug i den resterende del af bindingsperioden med tillæg af tabt fortjeneste. Yderligere information om AURA El-handel A/S Fastpris-aftaler findes på xxxx.xx.
9.3 Samtykke
Ingen af parterne kan overdrage kontrakten eller dele heraf uden den anden parts skriftlige samtykke. Samtykke gives, med mindre den anden part har saglig grund til at nægte dette. Fusion, fission samt koncernintern overdragelse betragtes ikke i nærværende kontrakt som overdragelse.
9.4 Gyldighed af kontraktpunkter
Hvis en eller flere bestemmelser i denne kontrakt findes ugyldige, forbliver kontraktens øvrige bestem- melser i kraft. Se muligheden for opsigelse i pkt. 9.1. og 9.2.
10. Kontrakt-perioden
Såfremt Køber ikke har indgået ny aftale med Sælger eller en anden leverandør om levering af markeds-el senest én måned før kontraktens udløb, fortsætter AURA El-handel A/S med at være leverandør indtil ny aftale indgås. Leverancen over for timeafregnede aftagenumre vil efter kontrak- tperiodens udløb blive afregnet til Nord Pool’s time spotpris + standardtillæg/kWh, indtil en ny aftale indgås. Leverancen over for skabelonafregnede aftagenumre (ikke-timemålte kunder) med AURA Fast- pris vil efter kontraktperiodens udløb blive afregnet efter den udmeldte årspris, som offentliggøres via kundens kontrakt i Mit AURA (Selvbetjeningsportal).
Leverancen over for skabelonafregnede aftagenumre (ikke-timemålte kunder) på AURA FastEl / AURA Sponsorstrøm / AURA Variabel / AURA Vind vil efter kontraktperiodens udløb fortsætte på det først valgte produkt. Prisen vil være tilgængelig via Mit AURA.
Leverancen over for flexafregnede (konverteret fra skabelonafregnede) aftagenumre med AURA Varia- bel / AURA VariabelMåned vil efter kontraktperiodens udløb blive afregnet til Nord Pool’s time spotpris
+ standardtillæg/kWh, indtil en ny aftale indgås.
11. Flytning
11.1 Ny adresse
Hvis Xxxxxx flytter adresse (forbrugssted) fortsætter Aftalen på den nye adresse (det nye forbrugsst- ed), medmindre Kunden samtidig opsiger Aftalen, jævnfør herved punkt 9. Prisen for elleverancen på den nye adresse (forbrugssted) fastsættes til AURA El-handel A/S’s pris, der er gældende i det pågæl- dende netområde og prisområde, som Kunden flytter til. Såfremt flytningen fører til væsentlige æn- dringer af forbrugsmængden, kan AURA El-handel A/S fastsætte vilkår for overførsel af Aftalen til det nye forbrugssted. Såfremt disse vilkår ikke opfyldes, anses Aftalen for opsagt af Xxxxxx.
11.2 Oplysning om flytning
Kunden skal give AURA El-handel A/S meddelelse om flytning samt andre adresseændringer. Meddele- lse om flytning skal gives senest 14 arbejdsdage før datoen for flytning og tidligst to måneder inden datoen for flytningen. AURA El-handel A/S meddeler Kundens flytning til ny adresse og dato for flytnin- gen til datahubben.
11.3 Flytteaflæsning af elforbrug
Kunden skal aflæse sin elmåler per flyttedatoen, medmindre Kunden har en fjernaflæst elmåler, og indberette resultatet til Netselskabet, hvorefter AURA El-handel A/S fremsender en slutafregning til Kunden, jævnfør punkt 14.
11.4 Overdragelse
Kunden må hverken helt eller delvist overdrage rettigheder eller forpligtelser ifølge Xxxxxxx og Vilkårene uden AURA El-handel A/S’s forudgående skriftlige samtykke, medmindre andet er bestemt ved lov. Koncernintern overdragelse er dog undtaget herfra. AURA El-handel A/S er berettiget til, uden Kundens samtykke, at gennemføre sådanne overdragelser til et nuværende eller fremtidigt koncern- eller interesseforbundet selskab i Europa og/eller som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter (aktiver og passiver) til en tredjemand, der opfylder betingelserne for at drive elhandelsvirk- somhed i Danmark.
12. Kreditvurdering
12.1 Kreditvurdering af Xxxxxx
Forud for indgåelse af aftalen foretager AURA El-handel A/S en kreditvurdering af Xxxxxx ved blandt andet at indhente oplysninger fra et godkendt kreditoplysningsbureau. På baggrund af denne vurder- ing forbeholder AURA El-handel A/S sig ret til at afvise aftalen.
12.2 Identifikation
AURA El-handel A/S forbeholder sig ret til at indhente oplysninger fra CVR med henblik på entydig iden- tifikation og verifikation af Kunden.
12.3 Kreditoplysninger
AURA El-handel A/S forbeholder sig ret til, i hele aftaleperioden, løbende at modtage kreditoplysninger fra uafhængige kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre.
12.4 Ændringer i kreditvurdering
Hvis Kunden i aftaleperioden ikke længere kan forsikres hos et godkendt kreditoplysningsbureau, eller kreditvurderingen af anden årsag ændrer sig, forbeholder AURA El-handel A/S sig ret til at opsige af- talen eller opkræve sikkerhed for betaling af de ønskede ydelser.
13. Særlige afgiftsforhold
Hvis Kunden er omfattet af særlige afgiftsforhold, for eksempel fordi Kunden er elvarmekunde eller egenproducent med solceller eller vindmølle, kan Kunden opnå afgiftsreduktion, hvis der bliver indgået en tillægsaftale med AURA El-handel A/S, hvor det blandt andet fremgår, hvilket særligt afgiftsforhold, der gør sig gældende. I disse tilfælde skal Xxxxxx derfor kontakte AURA El-handel A/S med henblik på indgåelse af en tillægsaftale på nærmere angivne vilkår.
14. Slutafregning
AURA El-handel A/S sender slutafregning til Kunden senest seks uger efter, at skift af elhandelsvirk- somhed har fundet sted i datahubben. Tilsvarende sender AURA El-handel A/S flytteafregning til Kun- den senest seks uger efter tidspunktet for leveringsophør på den fraflyttede adresse i forbindelse med flytning.
15. Tvister
Enhver tvist i relation til Vilkårene og Aftalen, skal afgøres efter dansk ret.
16. Ændringer i aftaleperioden
AURA EL-HANDEL A/S kan ændre priser, gebyrer og andre vilkår i denne aftale i følgende situationer:
1. Til dækning af udefrakommende omkostninger forbundet med AURA El-handel levering af sine ydelser i henhold til aftalen, såsom afgifter og omkostninger til netselskaber, banker, postdistri- butionsselskaber eller lignende
2. For at imødekomme inflation regnet fra den 1. januar 2007 (indeks 100)
3. Ved ændret lovgivning, regulering eller praksis
4. Ved produktændringer
5. For at skabe incitament til at reducere/ændre energiforbruget eller incitament til en mere ef- fektiv kundeadfærd i forbindelse med administration af aftalen
Ændringerne iværksættes med forudgående varsel i overensstemmelse med gældende lovgivning 3 måneder forud i overensstemmelse med elleveringsbekendtgørelsens §3.