Generelle salgs- og leveringsbetingelser
Generelle salgs- og leveringsbetingelser
Betingelsernes omfang
Hos Superego elsker vi klare aftaler. Derfor er det vigtigt for os, at en aftale med os altid består af:
• Et klart tilbud med tydelige betingelser
• En fyldestgørende ordrebekræftelse
• En mundtlig afstemning af forventninger
Med mindre vi skriftligt har aftalt andet, gælder følgende for alle aftaler, du indgår med Superego.
Tilbud og aftale
Et tilbud fra Superego er bindende for os i 30 dage, efter det er afsendt fra os.
Når du har accepteret tilbuddet enten mundtligt eller skriftligt, sender Superego en ordrebekræftelse, og vi har indgået en aftale.
Ved løbende arbejde og tilbagevendende opgaver sender vi ikke særskilte ordrebekræftelser, men udfører og fakturerer arbejdet løbende som aftalt i en overordnet aftale.
Og så arbejder vi selvfølgelig efter det gode princip, at et ord er et ord.
Ophavsret til oplæg fra Superego
Et oplæg fra Superego kan være gratis eller betalt alt efter omfang og aftale.
Hvis oplægget er gratis, har Superego rettighederne til budskaber og grafisk design i oplægget.
Har du betalt for oplægget, kan du som kunde frit bruge budskaber og grafisk design, uanset om du efterfølgende vælger at lade Superego udføre opgaven eller ej.
Materiale du leverer til Superego
I en aftale kan det fremgå, at du skal levere materiale til Superego, f.eks. billeder eller andre illustrationer.
Viser det sig, at materialet fra dig mod forventning ikke har den aftalte kvalitet, har Superego ret til at bede om nyt
materiale eller foreslå alternativer. Evt. merpris aftaler vi i en tillægsaftale.
Superego hæfter ikke for et resultat, hvis resultatet skyldes dårligt råmateriale leveret af og fastholdt af dig mod vores anbefaling.
Leverer du selv billeder, grafik, film, lyd mv., er du ansvarlig for, at du har ophavsret eller tilladelse til at bruge materialet.
Hvis dele af det materiale, vi modtager fra dig, krænker andres rettigheder, forpligter du dig til at holde Superego skadesløs for evt. krav, der måtte blive rejst i den forbindelse.
Korrekturer
Alle grafiske opgaver er inkl. to korrekturer. Yderligere korrektur efter særskilt aftale.
Rettigheder
Med mindre andet er aftalt skriftligt, gælder følgende:
• Som kunde har du brugsretten til alt færdigproduceret materiale leveret af Superego.
• Arbejdsfiler - herunder råoptagelser - tilhører Superego.
Pris
Alle priser er ekskl. moms og levering.
Betaling
Betaling sker senest på den dato, der er angivet på fakturaen som sidste rettidige betalingsdag. Med mindre andet fremgår af fakturaen, er betalingsfristen altid 8 dage fra fakturadato.
Ved etablering af hjemmesider og andre større projekter, kan vi bede om forudbetaling og betaling i rater. Forudbetaling og betaling i rater fremgår af den skriftlige aftale.
Efter forfaldsdagen har Superego ret til at opkræve 2 % i rente pr. måned.
Forsinkelse
Superego arbejder efter aftalte tidsplaner, men det kan ske, at en opgave bliver forsinket af forskellige årsager.
Bliver en opgave forsinket, er du som kunde kun berettiget til at ophæve aftalen, hvis det udtrykkeligt fremgår af aftalen, at det har betydning, at leveringen sker på et nøjagtigt beskrevet tidspunkt.
Forsinker du selv arbejdet, kan Superego fakturere aconto eller slutfakturere efter aftale. Force majeure eller forhold hos
tredjepart, som forsinker arbejdet, er uden ansvar for Superego.
Fejl og mangler
Hos Superego anstrenger vi os for at undgå fejl, og vi sender altid en opgave i korrektur hos dig som kunde.
Er et oplæg godkendt af dig, betragter vi det som godkendt, hvorefter Superego ikke hæfter for fejl og mangler.
Er der tale om en trykopgave bestilt gennem Superego, så har trykkeriet ret til at levere et oplag på +10/-10 procent af aftalt oplag. Der kan være afvigelser i farven ved farvetryk på op til 5
% af defineret farve alt efter papir eller trykflade.
Er en leverance mangelfuld, skal du straks efter modtagelsen fortælle det til os, hvorefter vi retter op på fejlen.
Annullering af ordre
Ønsker du at annullere en ordre efter godkendelse, har Superego ret til at fakturere forbrugt tid.
GDPR
Superego lever op til kravene i den europæiske forordning om persondata, GDPR.
Du finder alle relevante GDPR-dokumenter på: xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx
- Brug af kunden som reference:
Som kunde hos Superego giver du tilladelse til, at vi kan bruge din virksomhed som reference i Superegos markedsføring.
Det indebærer bl.a., at din virksomhed kan optræde som case på vores hjemmeside.
Du bør derfor besøge hjemmesiden for at se, hvordan case typisk ser ud: xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxx
Du kan til hver en tid meddele os, at du ikke længere ønsker at fremgå som case på vores hjemmeside eller i andre former for referencer.
- Fordeling af dataansvar ved annoncering:
Hvis du som kunde antager Superego til at annoncere for din virksomhed, anses Superego som en selvstændig konsulent, der rådgiver om og udfører de praktiske forhold vedr. din annoncering.
Superego er i denne sammenhæng hverken dataansvarlig eller databehandler.
Som kunden har du selv det persondataretlige ansvar for denne behandling af personoplysninger.
Produktion af hjemmesider, hosting m.m.
Ud over disse generelle betingelser, er der specifikke betingelser for fx produktion af hjemmesider og en række abonnementer.
Du finder alle specifikke betingelser på: xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx