Vilkår for Supplerende Livrente i Lægernes Pension 2022
Vilkår for Supplerende Livrente i Lægernes Pension | 2022 |
1. Indbetaling til Supplerende Livrente 1
2. Forrentning og bonus i Supplerende Livrente 1
6. Garanterede udbetalinger ved død og begunstigelse 2
7. Individuelle Særlige Bonushensættelser 3
9. Gældende gebyrer, satser, aldersgrænser mv 4
1. Indbetaling til Supplerende Livrente
Du kan nedenfor se det aktuelle oprettelsesgebyr og bonusfradraget, der indbetales til Individuelle Særlige Bonus- hensættelser, som er tilknyttet din Livrente. Hver gang du indbetaler til din Supplerende Livrente trækkes et bonus- fradrag til opbygning af Individuelle Særlige Bonushensættelser. Læs mere om de Individuelle Særlige Bonushensæt- telser nedenfor.
2. Forrentning og bonus i Supplerende Livrente
Supplerende Livrente er en gennemsnitsrenteordning med ret til bonus, hvor over- og underskud tilskrives din ord- ning udjævnet over en årrække for at sikre en stabil udvikling i pensionen. Bonus fastsættes som udgangspunkt for ét år ad gangen. Livrenterne udgør sin egen kontributionsgruppe i Lægernes Pension og er berettiget til andel i over- skud (bonus) alene fra denne gruppe. Livrenter deltager også efter din død i bonusudlodning i den periode, hvor der sker udbetalinger. Bonus kan være negativ og give anledning til, at der opstår beløb, som bliver modregnet i fremti- dig bonus.
3. Omkostninger
Udover et oprettelsesgebyr og bonusfradrag til Individuelle Særlige Bonushensættelser betales løbende et gebyr til dækning af pensionskassens administrationsomkostninger. Du kan nedenfor se de aktuelle gebyrer. Hvis bonus ikke er stor nok til at betale de løbende gebyrer, betales gebyrerne i stedet ud af hensættelsen for Livrenten. Det vil med- føre nedsættelse af den årlige Livrente.
Derudover kan der blive trukket gebyr ved tilbagebetaling af indskud eller genkøb/overførsel. Se nedenfor.
4. Udbetalinger
Udbetalinger fra den Supplerende Livrente kan tidligst ske fra den gældende pensionsudbetalingsalder og skal senest udbetales ved det 75. år. Udbetalingerne fortsætter, så længe du lever. Sidste udbetaling sker for den måned, hvor du dør. Udbetaling fra Livrenten skal af administrative hensyn ske til samme konto, som anvendes ved udbetaling af øvrige ordninger fra Lægernes Pension. Udbetalingerne skal ske til en konto i Danmark.
Udbetalingen består af et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbene kan nedsættes, se nedenfor under afsnittet Forbe- hold. Tillægget kan ændres eller helt bortfalde. Tillægget består af to dele: Det aldersafhængige tillæg, som kompen- serer for, at grundlagsrenten i grundbeløbet er lavere end det forventede afkast, og bonustillægget, som er udbeta- ling fra de Individuelle Særlige Bonushensættelser. Det aldersafhængige tillæg betales ud af hensættelsen for Livren- ten. Hvis bonus ikke er stor nok til at dække udgifterne til administration og det aldersafhængige tillæg, vil den årlige Livrente blive sat ned.
Du kan vælge at få udbetalt mindre fra Livrenten i starten og mere senere. Din Livrente bliver derved delt op i to Liv- renter. Der fratrækkes ved opdelingen et gebyr, og efterfølgende trækkes løbende administrationsgebyr på begge Livrenter. Hvis den årlige udbetaling (med tillæg) er af beskeden størrelse, kan Livrenten ikke deles i to.
5. Tilbagekøb/overførsler
Livrenten kan som udgangspunkt tilbagekøbes, indtil udbetalingerne begynder. Tilbagekøbsværdien udgøres som udgangspunkt af den aktuelle værdi af din Livrente (hensættelsen). Se under Forbehold vedrørende tilbagekøb af de Individuelle Særlige Bonushensættelser. Eventuelle udgifter til indhentning af helbredsoplysninger i den forbindelse skal du selv betale. Ved tilbagekøb fratrækkes eventuelle beløb, der ville blive modregnet i bonus fremover, og der kan fratrækkes kursværn, hvis værdien af aktiverne tilknyttet Livrenten henholdsvis de Individuelle Særlige Bonus- hensættelse er mindre end størrelsen af pensionshensættelsen henholdsvis saldoen for de særlige bonushensættel- ser. Endvidere trækkes et administrationsgebyr. Er der foretaget indskud eller overførsler med betingelse om, at der ikke kan ske tilbagekøb, vil dette vilkår gælde for hele Livrenten. Hvis du efter udløb af fortrydelsesfristen ved opret- telse af Livrenten skal have returneret hele eller dele af et indskud på grund af manglende opfyldelse af reglerne for fuldt fradrag, så trækker vi et gebyr.
6. Garanterede udbetalinger ved død og begunstigelse
Livrenten med garanterede udbetalinger er med obligatorisk ægtefælle/samleverpension, og begunstigelsen er "nærmeste pårørende", hvis intet andet er valgt. Ved "nærmeste pårørende" forstås i følgende rækkefølge:
1. Ægtefælle/registreret partner
2. Samlever (som man bor sammen med og har, venter eller har haft barn sammen med, eller har boet sam- men med i ægteskabslignende forhold i de sidste to år før dødsfaldet)
3. Xxxxxxxxxxxx, arvinger i henhold til testamente
4. Arvinger i henhold til loven. Efterlades ingen nærmeste pårørende, udbetales de garanterede udbetalinger ikke.
Hvis du på dødstidspunktet efterlader dig en pensionsberettiget ægtefælle eller samlever, og der ikke er udbetalt i mindst 20 år fra Livrenten, udbetales der til ægtefælle/samlever en ydelse hver måned i to år, så der samlet er udbe- talt svarende til 20 års udbetalinger fra Livrenten. Det er et krav for, at der kan ske udbetaling til samleveren, at punkt 5 og 6 nedenfor samt et af punkterne 7-10 er opfyldt:
5. du skal kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab med samleveren, og
6. du skal i et testamente, der er oprettet senest 3 måneder før dødsfaldet, og som ikke senere er tilbagekaldt, have tillagt samleveren en arvelod af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være tilfaldet en ægtefælle
7. Samleveren skal have haft fælles bopæl med dig i de sidste to år før dødsfaldet, eller
8. tidligere have haft fælles bopæl med dig i en sammenhængende periode på mindst to år, og den fælles bo- pæl alene være ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller
9. på tidspunktet for dødsfaldet leve sammen på fælles bopæl med dig og vente, have eller have haft et barn sammen med dig, eller
10. tidligere have haft fælles bopæl med dig, og den fælles bopæl alene være ophørt på grund af institutionsan- bringelse, herunder i en ældrebolig, og vente, have eller have haft et barn sammen med dig.
Efterlades ingen pensionsberettiget ægtefælle eller samlever, eller dør ægtefælle/samleveren før, der er udbetalt garanterede udbetalinger i to år, udbetales resten af de garanterede udbetalinger som engangsbeløb til de begunsti- gede.
Som begunstigede til engangsbeløbet kan du indsætte:
• Ægtefælle/registreret partner (hvis der er en pensionsberettiget ægtefælle/registreret partner, udbetales den obligatoriske ægtefællepension, ikke et engangsbeløb)
• Samlever, hvis man bor sammen og har, venter eller har haft et barn sammen (hvis der er en pensionsberet- tiget samlever, udbetales den obligatoriske ægtefællepension, ikke et engangsbeløb)
• Person man har haft fælles bopæl med de seneste 2 år
• Livsarvinger, børn, børnebørn m.v.
• Stedbørn og stedbørns livsarvinger, børn, børnebørn m.v.
• Fraskilt ægtefælle
• Samlevers livsarvinger.
Udbetalinger til efterladte skal ske til en konto i Danmark.
7. Individuelle Særlige Bonushensættelser
De Individuelle Særlig bonushensættelser fungerer på samme måde som pensionskassens egenkapital og forrentes som egenkapitalen. Den Individuelle Særlige Bonushensættelse vil kunne mistes helt, hvis pensionskassen mister hele sin egenkapital. Den Individuelle Særlige Bonushensættelse udbetales som bonustillæg sammen med pensio- nen. Sidste udbetaling sker til nærmeste pårørende, hvis du dør efter at have fået udbetalinger fra livrenten i 20 år eller mere.
Forrentningen af den Individuelle Særlige Bonushensættelse tilskrives først endeligt efter årets udgang, når det kan opgøres, hvor meget egenkapitalen er blevet forrentet med. Forrentningen af den Individuelle Særlige Bonushensæt- telse kan blive negativ.
Hvis pensionskassens solvenssituation måtte kræve det, kan der ikke ske udbetaling/tilbagekøb af de Individuelle Særlige Bonushensættelser.
8. Forbehold
De aftalte livrenteydelser er beregnet efter Lægernes Pensions tekniske grundlag, der er fastsat for livsvarige livren- ter i henhold til vedtægternes § 14.
Ydelserne kan nedsættes:
• hvis den forudsatte kønsfordeling ændres,
• hvis renten ændres,
• hvis der på foranledning af Finanstilsynet skal indføres et omkostnings- og sikkerhedstillæg,
• hvis den observerede dødelighed blandt pensionskassens medlemmer og pensionister ændres, så der ikke længere er den ønskede sikkerhed i de forudsætninger, der er anvendt ved beregning af livrenteydelserne.
Da Livrenten udbetales, så længe du lever, tager pensionskassen forbehold for, at den årlige udbetaling kan sættes ned, hvis levetiden blandt pensionskassens medlemmer og pensionister stiger så meget, at der ikke længere er den ønskede sikkerhed i de forudsatte levetidsantagelser. Hvis den faktiske levetid er længere end forudsat, kan risikobo- nus blive negativ i en periode, indtil der ændres i de forudsatte levetidsantagelser.
Livrenten tegnes på et fælleskønsgrundlag. Pensionskassen tager forbehold for, at den forudsatte kønsfordeling kan ændres, og den årlige udbetaling dermed kan nedsættes, hvis forudsætningerne ikke længere har den ønskede sik- kerhed.
Livrenten tegnes med en grundlagsrente, men pensionskassen tager forbehold for, at grundlagsrenten kan nedsæt- tes, og den årlige udbetaling dermed kan nedsættes. Det vil ske, hvis renteniveauet falder, så grundlagsrenten ikke længere har den ønskede sikkerhed. Den aktuelle grundlagsrente fremgår nedenfor.
Forbeholdene er de samme, som findes i den almindelige ordning med betinget garanti i pensionskassen.
Herudover kan livrenteydelserne som nævnt nedsættes, hvis bonus ikke er stor nok til at betale det løbende gebyr jf. regler i afsnit 2 i pensionskassens tekniske grundlag og/eller det udbetalte aldersafhængige tillæg.
Hvis pensionskassens solvenssituation måtte kræve det, kan der ikke ske udbetaling/tilbagekøb af Individuelle Sær- lige Bonushensættelser.
9. Gældende gebyrer, satser, aldersgrænser mv.
Satser mv. | |
Bonusfradrag til Individuelle Særlige Bonushensættel- ser | 6 pct. |
Grundlagsrente (fra 1. juli 2021) | -0,5 pct. |
Minimum indbetaling ved oprettelser | 2.000 kr. |
Xxxxxxxx samlet indbetaling | 50 mio. kr. |
Aldersgrænse for oprettelse og indbetaling | Over 30 år og under 75 år |
Gebyrer | |
Oprettelsesgebyr samt gebyr for opdeling af Livrenten | 1.000 kr. |
Administrationsgebyr før pensionering (pr. år) | 225 kr. |
Administrationsgebyr efter pensionering (pr. år) | 225 kr. |
Gebyr for tilbagebetaling af indskud | 1.000 kr. |
Gebyr for tilbagekøb/overførsel | 1.000 kr. |