Tilkendegivelse i

Tilkendegivelse i

faglig voldgift FV 2015.0212

Gymnasieskolernes Lærerforening (advokat Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx)

mod

Finansministeriet Moderniseringsstyrelsen (advokat Xxxxx Xxxxx)

1. Tvisten

Sagen angår fortolkning af § 16, stk. 1, i overenskomsten fra 2013 mellem Fi- nansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Bestemmelsen har følgende ordlyd:

Ӥ 16. Arbejdstid.

Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år, svarende til 1924 timer.”

Det er GL’s opfattelse, at bestemmelsen skal forstås således, at den normale ar- bejdstid for en fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer udgør 1.924 timer om året – uanset antallet af arbejdsdage i et år.

Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, mener derimod, at bestemmelsen skal forstås således, at arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer, der skal opgøres årligt, udgør gennemsnitligt 37 timer om ugen svarende til 7,4 timer dagligt i en 5 dages uge. Der skal således lægges vægt på antallet af reelle arbejdsdage på et år. Tallet 1.924 tjener alene et beregningsteknisk formål til brug for fastsættelsen af timelønnen, herunder eventuel merarbejdsbetaling.

Parterne har afholdt et mæglingsmøde den 5. september 2013, men har ikke kunnet opnå enighed.

2. Påstande mv.

Klager, Gymnasieskolernes Lærerforening, har nedlagt påstand om, at indklage- de, Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, skal anerkende, at den maksi- male arbejdstid for det af overenskomsten omfattede arbejde, ved beregning heraf inkl. ferie og feriedage i henhold til overenskomsten, kan udgøre 1.924 ti- mer på 12 måneder, uanset hvilket antal arbejdsdage der er på 12 måneder.

Indklagede, Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, har påstået frifindelse.

GL har i replikken oplyst, at GL’s påstand afspejler det synspunkt, at ”den mak- simale normale højeste arbejdstid i henhold til overenskomsten udgør 1924 tim-

er på 12 måneder, men at [GL] naturligvis ikke dermed bestrider, at der evt. kan og skal udføres merarbejde i ansættelsesforholdet”.

3. Sagens behandling

Sagen blev mundtligt forhandlet den 12. december 2016 hos Moderniseringssty- relsen, Landgreven 4 i København, for en faglig voldgift med følgende partsud- pegede medlemmer:

Udpeget af klager: Xxxxx Xxxxx Xxxxxx og Xxxxxx Xxxxx, begge GL.

Udpeget af indklagede: Kontorchef Xxxx Xxxxx Xxxxxxx og kontorchef Xxxxxxx Xxxx, begge Moderniseringsstyrelsen.

Som opmand deltog højesteretsdommer Xxxxxx Xxxxxxxx.

Der blev under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af direktør Xxxxx Xxxxx, GL, og vicedirektør Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, Moderniseringsstyrelsen. Det er aftalt med parterne, at forklaringerne ikke gengives i denne tilkendegivelse.

Xxxxx blev fra klagers side procederet af advokat Xxxxx-Xxxxxxxxx Xxxxxxx og fra indklagedes side af advokat Xxxxx Xxxxx.

Efter forhandling og votering kunne der ikke opnås enighed om eller et flertal for en afgørelse blandt de partsudpegede medlemmer af voldgiftsretten. Jeg til- kendegav herefter mundtligt min opfattelse af sagen, hvorefter jeg ville tage Fi- nansministeriets påstand om frifindelse til følge. Tilkendegivelsen blev taget til efterretning, og kendelse blev frafaldet. Parterne anmodede om, at min tilken- degivelse (med fornøden begrundelse) blev udformet skriftligt.

4. Sagsfremstilling

4.1. Historik

I parternes overenskomst for 2011/2012 var der i § 16, stk. 1, fastsat følgende:

”§ 16. Planlægning

Det årlige timetal udgør 1680 ekskl. ferie og fridage. Lærernes arbejdstid plan- lægges med mellem 1530 og 1830 timer årligt, medmindre andet aftales med den enkelte lærer.”

Bestemmelsen var efter det oplyste udtryk for, at nettoarbejdstiden var fikseret til 1.680 timer årligt ekskl. ferie og fridage.

Arbejdstidsreglerne byggede dengang på et akkordsystem, hvor akkorderne på forhånd definerede, hvor meget tid lærerne fik til at løse arbejdsopgaverne, inkl. forberedelse af undervisningen. Der var derfor efter det oplyste ikke behov for at opgøre den faktisk præsterede arbejdstid, men alene summen af de tildelte ak- korder.

Tallet 1.924 fandtes også i overenskomsten fra 2011. I § 5, stk. 2, var det således fastsat, at lønningerne (basisløn og tillægsdel i form af funktionstillæg, kvalifi- kationstillæg og resultatløn) ”forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til 1924 timer årligt, inkl. ferie og fridage”.

4.2. Finansministeriets hovedkrav ved overenskomstforhandlingerne i 2013

Finansministeriets hovedkrav ved overenskomstforhandlingerne i 2013 var, at lærernes arbejdstidsregler skulle normaliseres, således at de kom til at svare til det, der gjaldt for andre medarbejdere på arbejdsmarkedet.

I en skrivelse anførte Finansministeriet således bl.a. følgende herom:

”I dag kan lederne på friskolerne og ungdoms- og voksenuddannelserne kun i meget begrænset omfang lede og tilrettelægge anvendelsen af lærernes arbejds- tid. Det skyldes rigide og forældede arbejdstidsregler. Derfor stiller finansmini- steren krav om normalisering af lærernes arbejdstidsregler.”

4.3. Parternes overenskomst fra 2013

Parternes overenskomst fra 2013 indeholder bl.a. følgende bestemmelser: ”Kapitel 2. Løn mv.

§ 5. Løn mv.

Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funk- tionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. …

…

Stk. 2. De anførte lønninger forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til 1924 timer årligt, inkl. ferie og fridage.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.

…

Kapitel 3. Arbejdstid

Fra 1. august 2013 gælder nedenstående kapitel. …

§ 16. Arbejdstid

Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år, svarende til 1924 timer.

…

§ 18. Merarbejde

Der kan ydes godtgørelse for merarbejde efter nedenstående regler. ...

…

Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde (jf. stk. 4) med tillæg af 50 pct.

…

Stk. 6. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte mer- arbejde, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes årsløn inkl. eget pensionsbidrag med tillæg af 50 pct.”

4.4. Overenskomsten for akademikere i staten

Overenskomsten fra 2013 for akademikere i staten, der også omfatter lærere på det erhvervsgymnasiale område (hhx og htx), indeholder bl.a. følgende bestem- melser:

”Kapitel 3. Arbejdstid

§ 13. Arbejdstid

Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

…

§ 14. Merarbejde

Der kan ydes godtgørelse for merarbejde efter nedenstående regler (stk. 2-6). …

…

Stk. 6. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte mer- arbejde, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den på- gældendes årsløn inkl. eget pensionsbidrag (ekskl. rådighedstillæg mv.) med til- læg af 50 pct.”

4.5. Loven fra 2013 om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster mv.

§§ 1 og 2 i lov nr. 409 af 26. april 2013 om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område har følgende ordlyd:

”§ 1. De overenskomster og aftaler, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, og som er opsagt til den 1. april 2013, henholdsvis den 1. august 2013, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller aftale, forlænges til den 31. marts 2015 med de ændringer og på de vilkår, der fremgår af bilag 2-4.

§ 2. De overenskomster og aftaler, der er nævnt i bilag 1, afsnit B, og som er opsagt til den 1. april 2013, henholdsvis den 1. august 2013, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller aftale, fornyes til den 31. marts 2015 med de ændringer og på de vilkår, der fremgår af bilag 2-4.”

Xxxxx trådte i kraft den 27. april 2013, jf. § 6, stk. 1. Forlængelse af overenskom- ster og aftaler, jf. § 1, havde virkning fra den 1. april 2013, mens fornyelse af overenskomster og aftaler, jf. § 2, havde virkning fra lovens ikrafttræden.

Bilag 2 til loven indeholder ændringer i overenskomster og aftaler på det kom- munale område, og i underbilag 2.1 hedder det bl.a.:

”Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

…

§ 3. Arbejdstid Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gen- nemsnitligt 37 timer om ugen.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på 1 år (normperioden). Arbejdsti- den for perioden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fri- dage samt eventuelle søgnehelligdage, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri. …

Stk. 3. Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne. …

§ 4. Deltid

Ved ansættelse på deltid nedsættes arbejdstiden, jf. § 3, stk. 2, og lønnen forholdsmæssigt.

…”

4.6. Udmeldinger og vejledninger mv.

Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for børn og undervisning skrev den 12. februar 2013 til gymnasierektorer, direktører for erhvervsskoler og forstandere ved VUC. Det hedder heri bl.a.:

”Den 8. februar 2013 blev finansministeren og Akademikernes Centralorganisa- tion (AC) enige om nye og fleksible arbejdstidsregler for lærerne ved det almene gymnasium og hf og erhvervsgymnasierne (hhx og htx). Gymnasielærerne får hermed arbejdstidsregler som andre akademikere i staten. …

…

Med gymnasielærernes nye arbejdstidsregler får gymnasierektorerne, direktø- rerne ved erhvervsskolerne og VUC-forstanderne lokalt på den enkelte skole markant bedre muligheder for at prioritere og tilrettelægge lærernes arbejde og dermed sikre, at ressourcerne anvendes bedst muligt til gavn for eleverne.

…

De nye arbejdstidsregler træder i kraft den 1. august 2013 og indebærer

• at der fortsat gælder en årsnorm, og at arbejdstiden opgøres på årsbasis

• at arbejdstiden ved fuldtidsbeskæftigelse udgør 1924 timer årligt inkl. ferie og helligdage, svarende til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer

• at lærerne herudover følger de arbejdstidsregler, der er fastsat i AC- overenskomsten”

AC skrev den 15. februar 2013 til Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for børn og undervisning bl.a.:

”I resultatet fra forhandlingerne på AC-området indgår i bilag 5 om gymnasie- skoler mv. nye bestemmelser som §§ 16-20 om arbejdstid. Disse bestemmelser er imidlertid ikke – som det kunne læses af skrivelsen af 12. februar – en gengivelse af den fællesakademiske overenskomst. Der er tale om arbejdstidsbe- stemmelser skrevet i fællesskab, på Moderniseringsstyrelsens foranledning, un- der forhandlingerne med henblik på at indgå GL-overenskomsten.”

Moderniseringsstyrelsen udarbejdede i juli 2013 en vejledning om ”Nye regler for gymnasielærere (stx, hf, hhx, htx)”. I denne vejledning står der bl.a.:

”1.1. Nye arbejdstidsregler fra den 1. august

Fra den 1. august 2013 får gymnasielærerne (stx, hf, hhx og htx) arbejdstidsreg- ler som andre akademikere. Der findes ikke længere detaljerede regler og akkor- der for, hvor meget tid lærerne har til konkrete arbejdsopgaver som forberedel- se af undervisningen, retning af elevernes opgaver og eksamen.

…

1.2. Fra timetælleri til dialog om opgaven

De nye arbejdstidsregler er et markant paradigmeskifte. Med de nye regler får lederne på gymnasierne det samme ledelsesrum, herunder mulighed for at prio- ritere over ressourcerne, som alle andre ledere.

…

2.2. Årsnormen

Lærerne har fortsat en årsnorm. Det betyder, at arbejdstiden fortsat kan tilrette- lægges fleksibelt over en periode på et år, idet arbejdstiden først skal opgøres ved årets slutning …

Arbejdstiden for en fuldtidsansat lærer udgør gennemsnitlig 37 timer om ugen, hvilket svarer til en årlig arbejdstid på 1924 timer inkl. ferie og anden betalt frihed. En deltidsansats lærers arbejdstid er forholdsmæssigt nedsat.

At den ugentlige arbejdstid er på gennemsnitlig 37 timer over en periode på et år betyder, at den kan variere hen over året. …

…

3.1. Årsopgørelse

Der skal også fremover foretages en opgørelse af arbejdstiden i forbindelse med normperiodens afslutning med henblik på at konstatere eventuelle overskyden- de timer ud over normen på 1924 timer årligt.

…

Såfremt der er registreret flere timer end 1.924, kan der være tale om merarbej- de …

Såfremt der er registreret færre timer end 1.924, vil der ikke være mulighed for at overføre timerne til næste normperiode. Underskydende timer går således tabt. …

…

3.4. Merarbejde

…

Timelønnen beregnes som 1/1924 af den pågældende årsløn. Årslønnen omfat- ter eget pensionsbidrag, eventuelle tillæg i henhold til det nye lønsystem, kvalifi- kationstillæg og personlige tillæg.”

I GL’s OK13-håndbog fra 1. august 2013 hedder det bl.a.:

”OK13-resultatet betyder, at der både på det almengymnasiale område (stx og hf) og det erhvervsgymnasiale område (hhx og htx) skal indføres et nyt arbejds- tidssystem pr. 1. august 2013.

I fremtiden vil der således være ensartede arbejdsvilkår for alle gymnasielærere. De nuværende arbejdstidsaftaler erstattes pr. 1. august 2013 af en ny model, der ligger tæt op ad af arbejdstidsreglerne for akademikere generelt, og især de regler der gælder for erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Arbejdstiden

En gymnasielærer har således fortsat – ligesom alle andre på det danske ar- bejdsmarked – en årlig arbejdstid på 1924 timer inkl. 5 ugers ferie og søgne-

/helligdage. Lærerne har fortsat ret til at afholde 5 feriefridage. Arbejdstiden beregnes fortsat som en årsnorm.

Arbejdstiden svarer til gennemsnitligt 37 timer om ugen. I denne formulering ligger, at arbejdstiden i den enkelte uge ikke behøver at være 37 timer. Den kan svinge fra uge til uge …

…

Hidtil har den årlige netto fuldtidsarbejdsforpligtelse på stx/hf været defineret til 1680 timer. I fremtiden vil nettoarbejdsforpligtelsen – ligesom på erhvervsgymnasierne – afhænge af den faktiske placering af ”skæve” helligdage. De fleste år vil forpligelsen være 1672 timer, men kan, når 1. juledag ligger på en lørdag, komme op på 1694 timer.”

I et notat af 28. august 2013 fra Moderniseringsstyrelsen er det anført bl.a.:

”Når arbejdstiden tilrettelægges efter de nye arbejdstidsregler, skal der tages udgangspunkt i, at en fuldtidsbeskæftiget medarbejders arbejdsuge er på gen- nemsnitligt 37 timer svarende til gennemsnitligt 7,4 timer dagligt i en 5 dages uge.

1924 er et beregningsteknisk timetal, der alene anvendes ved fastsættelse af ti- melønnen, herunder merarbejdebetaling og lønfradrag.

Man skal derfor ikke tilrettelægge efter eller sammenholde den præsterede ar- bejdstid med 1924 timer. Den faktiske årsnorm vil variere fra år til år, afhængigt af fx skudår og antallet af søgnehelligdage.

Arbejdstiden beregnes for en periode på et år, fx et kalenderår eller et skoleår (normperioden). Ved en 5 dages uge fastsættes normen for en fuldtidsansat til 7,4 timer gange antallet af arbejdsdage i året ekskl. søgnehelligdage, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri, fx en lørdag.”

Tilsvarende afsnit som de citerede har Moderniseringsstyrelsen skrevet i en vej- ledning af 25. juni 2014. I denne vejledning står der inden de citerede afsnit:

”Når lærernes arbejdstid skal gøres op ved årets afslutning, vil overskydende ti- mer være ud over årsnormen. Lærerne har ikke en generel fastsat årsnorm på 1924 timer eller 1680 timer.

Udgangspunktet er, at gymnasielærernes arbejdstid (norm) fra 1. august 2013 skal beregnes som for alle andre ansatte i staten.”

Moderniseringsstyrelsen har givet udtryk for de samme synspunkter i en senere udgave af vejledningen (december 2014).

5. Parternes hovedanbringender

GL har anført navnlig, at det følger direkte af ordlyden i overenskomstens § 16, stk. 1, at arbejdstiden på et år udgør 1.924 timer. Der er ikke grundlag for at fortolke bestemmelsen i strid med dens ordlyd.

Ordlyden svarer ikke til den, der er anvendt på andre overenskomstområder og må derfor fortolkes ud fra sine egne forudsætninger. Undervisningsområdet, hvor arbejdstiden er ujævn over et år, er i øvrigt ikke sammenligneligt med det øvrige arbejdsmarked.

Det blev ikke under forhandlingerne fremhævet fra Finansministeriets side, at gymnasielærerne skulle arbejde på alle dage, der ikke udgør ferie eller helligda- ge i et skole- eller kalenderår. Dette må komme Finansministeriet til skade ved fortolkningen af overenskomsten.

I den oprindelige vejledning fra juli 2013 synes Moderniseringsstyrelsen at være enig i den fortolkning af § 16, stk. 1, som GL har givet udtryk for. Denne fortolk- ning vil i øvrigt ikke føre til en administrativt besværlig situation for gymnasier- ne.

Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, har anført navnlig, at ordlyden af bestemmelsen støtter ministeriets opfattelse, hvorefter overenskomstens § 16, stk. 1, 2. punktum, ikke er normerende for, hvor mange timer en fuldtidsbeskæf- tiget gymnasielærer skal arbejde om året. Denne normering fremgår af 1. punk- tum, og 2. punktum har således alene et beregningsteknisk formål. 1.924-tallet blev i øvrigt medtaget for at signalere et opgør mod de tidligere arbejdstidsreg- ler, hvor der var aftalt en fast arbejdstidsnorm på 1.680 timer.

Under forhandlingerne blev det udtrykkeligt slået fast, at det var Finansministe- riets ønske at få en arbejdstidsmodel, der svarede til den, der gjaldt på det øvri- ge akademikerområde, dog med årsnorm for opgørelsen af arbejdstiden. Det giver derfor ikke mening, at Finansministeriet skulle have været indstillet på at aftale særlige regler for stx og hf, som skulle fravige det øvrige akademiske ar-

bejdsmarked, herunder det erhvervsgymnasiale område. Dette må have stået GL klart under forhandlingerne.

Hvis GL under forhandlingerne havde et ønske om at konstruere en arbejdstids- regel, der indebar en fikseret arbejdstidsnorm, som ikke afhang af antallet af re- elle arbejdsdage på et år, måtte GL være nærmest til at tydeliggøre dette for- hold. Det skete ikke.

6. Opmandens begrundelse og resultat

Sagen angår fortolkningen af § 16, stk. 1, i parternes overenskomst. Efter 1. punktum forudsætter lønnen efter overenskomsten ”fuldtidsbeskæftigelse sva- rende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig”. I andet punktum er det fastsat, at ar- bejdstiden ”beregnes for en periode på et år, svarende til 1924 timer”.

Parterne er enige om, at arbejdstiden som anført i 2. punktum skal opgøres for en periode på et år, som kan være f.eks. skoleåret eller kalenderåret (årsnor- men). Deres uenighed angår, om den normale arbejdstid for en fuldtidsbeskæf- tiget gymnasielærer udgør 1.924 timer om året (GL’s synspunkt), eller om ar- bejdstiden er på gennemsnitlig 37 timer svarende til 7,4 timer dagligt i en 5 da- ges uge (Finansministeriets synspunkt).

GL’s synspunkt indebærer, at den normale årlige arbejdstid for en fuldtidsbe- skæftiget gymnasielærer bliver mindre end gennemsnitligt 37 timer ugentligt.1 Tages synspunktet til følge, vil det derfor betyde, at en fuldtidsbeskæftiget gym- nasielærer har en lavere arbejdstid end personer, der er omfattet af overens- komsten for akademikere i staten, herunder erhvervsgymnasiale lærere. En fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer vil også have en lavere arbejdstid end f.eks. lærerne i folkeskolen. Fuldtidsbeskæftigelse for både andre akademikere og lærere i folkeskolen forudsætter efter de regler, der blev gennemført i 2013, at

1Finansministeriet har i svarskriftet (s. 8) således anført, at ”Tallet 1924 fremkommer som 37 timer om ugen i 52 uger. 52 uger á 7 dage udgør 364 dage. Da der er 365 dage på et år, er der således altid mindst én kalenderdag mere i et almindeligt kalenderår end det antal dage, der ligger til grund for det bereg- ningstekniske tal på 1924 timer. I et skudår vil der være to kalenderdage mindre.”

der arbejdes gennemsnitligt 37 timer om ugen svarende til 7,4 timer om dagen i en 5 dages uge, jf. afsnit 4.4 og 4.5 foran. At tage GL’s synspunkt til følge, må efter min mening kræve et klart grundlag i overenskomsten.

Det kan efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra Xxxxx Xxxxx og Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, lægges til grund, at det under overenskomstforhandlingerne i 2013 ikke blev drøftet, om § 16, stk. 1, indebar, at den normale årlige arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer skulle være lavere end den arbejdstid, der følger af overenskomsten for akademikere i staten, og som gælder for er- hvervsgymnasiale lærere.

Jeg synes, at ordlyden af § 16, stk. 1, ikke taler til fordel for GL’s synspunkt. Jeg synes tværtimod, at ordlyden taler for Finansministeriets forståelse, hvorefter normeringen af arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer fremgår af 1. punktum, mens 2. punktum ikke er normerende for arbejdstiden, men – som det også fremgår af ordlyden af 2. punktum – alene har et beregnings- teknisk formål i relation til fastsættelsen af timelønnen, herunder eventuel merarbejdsbetaling, jf. herved bl.a. overenskomstens § 5, stk. 2, og § 19, stk. 6. Et tilsvarende beregningsteknisk tal fremgår bl.a. af overenskomsten for akade- mikere i staten, jf. afsnit 4.4 foran. Det bemærkes i øvrigt, at ordlyden af § 16, stk. 1, ikke svarer til ordlyden af 16, stk. 1, i den tidligere overenskomst. Heri var det fastsat, at det årlige timetal ”udgør 1680 ekskl. ferie og fridage” (fremhævet her), jf. afsnit 4.1 foran.

Finansministeriets forståelse støttes også af formålet med bestemmelsen. Jeg lægger således efter bevisførelsen til grund, at formålet – i overensstemmelse med Finansministeriets hovedkrav ved overenskomstforhandlingerne i 2013 – var at normalisere gymnasielærernes arbejdstidsregler, så de svarer til dem, som gælder på arbejdsmarkedet i øvrigt, jf. afsnit 4.2 foran. Formålet var der- imod ikke at videreføre de arbejdstidsregler, der fremgik af den tidligere over- enskomst, jf. afsnit 4.1 foran. Jeg lægger i den forbindelse efter Xxxx Xxxxx Xxxxx- sens forklaring til grund, at indsættelsen af tallet 1.924 i § 16, stk. 1, 2. punktum, alene havde til formål at markere, at den fikserede årlige nettoarbejdstid, der

fremgik af § 16, stk. 1, i den tidligere overenskomst, ikke skulle gælde i frem- tiden.

Forløbet efter overenskomstens indgåelse i 2013 giver heller ikke støtte for GL’s synspunkt. Jeg mener således, at der hverken i Moderniseringsstyrelsens og Mi- nisteriets for børn og undervisnings skrivelse af 12. februar 2013 eller i Moder- niseringsstyrelsens vejledning fra juli 2013, jf. afsnit 4.6 foran, gives udtryk for, at overenskomstens § 16, stk. 1, skal fortolkes som anført af GL. Der skelnes i skrivelsen og vejledningen ikke mellem det, som i denne henseende følger af overenskomsten med GL, og det, der følger af overenskomsten for akademikere i staten, der som nævnt bl.a. omfatter erhvervsgymnasiale lærere. At der skulle være forskel mellem arbejdstiden for gymnasielærere og erhvervsgymnasiale lærere, fremgår heller ikke af GL’s OK-13-håndbog. Tværtimod er det i denne håndbog anført, at nettoarbejdstidsforpligtelsen for gymnasielærere i fremtiden

– ligesom på erhvervsgymnasierne – vil afhænge af den faktiske placering af ”skæve” helligdage, og at forpligtelsen de fleste år vil være 1.672 timer, men at forpligtelsen, når 1. juledag ligger på en lørdag, kan komme op på 1.694 timer, jf. afsnit 4.6 foran. I de senere vejledninger mv. har Moderniseringsstyrelsen udtrykkeligt tilkendegivet, at fuldtidsbeskæftigelse for gymnasielærere udgør gennemsnitligt 37 timer om ugen svarende til gennemsnitligt 7,4 timer dagligt i en 5 dages uge, jf. notatet af 28. august 2013 og vejledningerne fra juni og de- cember 2014 i afsnit 4.6 foran.

På den anførte baggrund, og da det, som GL i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, tager jeg Finansministeriets påstand om frifindelse til følge.

7. Konklusion

Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, frifindes.

Hver part skal bære egne omkostninger ved sagens behandling og skal betale halvdelen af opmandens honorar.

København, den 14. december 2016

Xxxxxx Xxxxxxxx