Generelle salgs & leveringsbetingelser
Generelle salgs & leveringsbetingelser
Stensbjerg El ApS
Disse generelle salgs- og leveringsbetingelser (”Leveringsbetingelser”) gælder for alle leverancer af serviceydelser og/eller produkter (”Serviceydelser”) leveret af Stensbjerg El ApS (”Stensbjerg El”) til enhver kunde (”Køber”).
Leveringsbetingelserne skal være gensidigt bindende i forholdet mellem Xxxxxxxxxx El samt Køber, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. Det er Køber, der skal bevise, at andet end disse Leveringsbetingelser er aftalt.
Stensbjerg El er ikke bundet af vilkår fremsat af Køber, der afviger fra Leveringsbetingelserne, medmindre sådanne vilkår er aftalt skriftligt mellem parterne. Dette gælder uanset om Stensbjerg El gør indsigelse overfor sådanne vilkår fra Købers side.
1. Ordrebekræftelse
Tilbud fra Xxxxxxxxxx El er først accepteret, når Køber skriftligt, herunder elektronisk har accepteret tilbuddet fra Stensbjerg El.
I mangel af en skriftlig accept af et tilbud vil ethvert arbejde være at anse som udført i regning på baggrund af nærværende Leveringsbetingelser. Udførelse af arbejde på tilkald og uden forudgående korrespondance vil være reguleret af disse Leveringsbetingelser.
Det forudsættes ved alle prisangivelser at installationer, og andet Stensbjerg El skal tilgå for at levere sine ydelser, er frit tilgængelige.
2. Levering og risikoens overgang
Serviceydelserne overdrages til Køber i takt med at de leveres, og Køber overtager risikoen herfor, når de er tilført Køber.
3. Leveringstider og forsinkelse
Leveringstiden er fastsat af Xxxxxxxxxx El efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved aftalens indgåelse.
Ved overskridelse af aftalte tidsfrister vil Stensbjerg El aldrig kunne sanktioneres med erstatningskrav efter dansk ret. Der kan alene ske sanktionering ved forsinkelse, hvis konkrete afleveringsfrister skriftligt er aftalt og eneste sanktionsmulighed vil være en dagbod, der ligeledes skriftligt skal være aftalt. Køber kan således ikke gøre andre forsinkelsessanktioneringer end nævnte dagbod gældende overfor Stensbjerg El.
4. Priser
Priser for Serviceydelser er angivet eksklusive moms og/eller andre afgifter. Stensbjerg El forbeholder sig ret til uden varsel at regulere de aftalte priser for, ikke leverede Serviceydelser i tilfælde af valutakursændringer, prisforhøjelser fra underleverandører, materialeprisstigninger, ændringer i arbejdslønninger, statsindgreb eller lignende forhold.
5. Betalingsvilkår
Betaling for Serviceydelser er 8 dage netto, hvis andet ikke er aftalt skriftligt. Betaling skal altid ske senest ved angivet forfaldsdato på faktura.
Ved større, eller længerevarende projekter, forbeholder Stensbjerg El sig ret, til at acontofakturere kunden.
Ved manglende betaling fra forfaldstid forbeholder Xxxxxxxxxx El sig retten til at suspendere eventuelle ydelser, samt at udstede rykker med gebyr på kr. 100,00 pr. rykker, indtil alle restancer er fuldt ud indfriet. En suspendering af aftalen er ikke til hinder for, at Stensbjerg El kan vælge at ophæve aftalen grunden den aktuelle misligholdelse, så længe de restancer der begrundet suspensionen ikke er indfriet.
Der forbeholdes desuden ret til at påregne 2% rente på det skyldige beløb pr. påbegyndt måned.
Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav overfor Stensbjerg El, som ikke er skriftligt anerkendt af Stensbjerg El.
6. Kommunikation
Køber er forpligtet til at angive en e-mailadresse til Stensbjerg El i forbindelse med indgåelse af aftalen. Meddelelser fra Stensbjerg El til Køber sendes til denne e-mailadresse, herunder meddelelser omfattende regninger og varsling om ændring af Vilkårene.
Såfremt køber ønsker at modtage kommunikation pr. brevpost, er dette muligt mod et portogebyr svarende til den på fremsendelsestidspunktet værende takst.
Meddelelser, som fremsendes den til aftalte e-mailadresse, har samme juridiske retsvirkning som var de fremsendt som almindelig post til køber.
Ved ændring af Køber e-mailadresse skal Køber straks give Xxxxxxxxxx El meddelelse herom ved fremsendes af e-mail til xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx
7. Produktinformation
Enhver produktinformation uanset om den hidrører fra Stensbjerg El eller en af Stensbjerg El ’s leverandører eller underentreprenører, herunder information om vægt, dimensioner,
kapacitet eller andre tekniske data i katalog, beskrivelse, prospekt, annonce m.v., er at betragte som orienterende, og er kun forpligtende i det omfang, Stensbjerg El udtrykkeligt henviser hertil i tilbud og/eller ordrebekræftelse.
Specifikke krav fra Køber er kun bindende i det omfang, de er skriftligt bekræftet af Stensbjerg El.
Der leveres kun kvalitetssikringsmateriale, datablade og anden dokumentation for Serviceydelsen, hvis det skriftligt er aftalt eller følger af ufravigelige lovkrav.
8. Beskyttet og fortrolig information
Enhver form for information, som ikke er offentlig tilgængelig, herunder tegninger og tekniske dokumenter, overdraget af Stensbjerg El til Køber skal forblive Stensbjerg El´s ejendom og skal behandles fortroligt af Køber.
9. Ændringer
Xxxxxxxxxx El forbeholder sig ret til uden varsel at ændre i sine Serviceydelser, såfremt dette kan ske uden væsentligt at ændre aftalte tekniske specifikationer.
10. Mangler og reparation
Ved modtagelsen af en Serviceydelse har Køber en forpligtelse til at foretage en grundig undersøgelse af det leverede, hvis der konstateres eller burde være konstateret fejl eller mangler ved ydelsen,
skal Køber omgående og senest inden 7 dage fra levering jf. ovenfor punkt 2 foretage reklamation for at denne er rettidig.
Ved rettidig reklamation forpligter Stensbjerg El sig til efter eget valg at reparere eller bytte Serviceydelser, der viser sig at være mangelfulde på leveringstidspunktet pga. fabrikations-, konstruktions- eller materialefejl.
Har Køber ikke inden maksimalt 12 måneder efter levering på råbt sig en mangel ved Serviceydelsen overfor Stensbjerg El, kan Køber ikke senere gøre den gældende, uanset hvornår den måtte være konstateret.
Købers eller tredjemands indgreb i serviceydelser leveret af Stensbjerg El, medfører bortfald af Stensbjerg El’s hæftelse vedrørende den pågældende ydelse, ligesom Stensbjerg El’s ansvar ophører samtidigt med ophør af serviceaftalen
11. Ejendomsforbehold
Stensbjerg El forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til produkter leveret i forbindelse med Serviceydelsen indtil disse af Køber er fuldt betalt. Hvis Produktet er solgt med henblik på senere at blive indbygget i/eller sammenføres med andre genstande, omfattes leverede produkter ikke af ejendomsforbeholdet, når indbygningen eller sammenføjningen har fundet sted.
Ved omdannelse eller bearbejdning af produkter opretholdes ejendomsforbeholdet således, at produkterne omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand i et omfang svarende til den værdi, produkterne repræsenterede ved salget.
12. Transport af rettigheder og pligter
Xxxxxxxxxx El er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand. Køber er ikke berettiget hertil, medmindre der foreligger accept heraf fra Xxxxxxxxxx El
13. Produktansvar
Stensbjerg El er ikke ansvarlig for skader forvoldt af et produkt på fast ejendom eller løsøre, med mindre det skriftligt er aftalt eller følger af ufravigelige lovkrav
Stensbjerg El er heller ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstillet af Køber, eller på
produkter, hvori produkter fremstillet af Køber indgår. I den udstrækning Stensbjerg El måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand for sådanne skader, er Køber forpligtet til at holde Stensbjerg El skadesløs.
Køber er desuden forpligtet til at lade sig medinddrage ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler krav rejst imod Stensbjerg El på grundlag af en sådan skade. Hvis tredjemand
fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar for sådanne skader, skal denne part straks underrette den anden skriftligt herom.
14. Følgeskader/Indirekte tab
Stensbjerg El er ikke ansvarlig over for Køber for nogen form for følgeskader eller indirekte tab,
som måtte udspringe af eller være koblet til en Serviceydelse herunder produkter leveret i forbindelse med Serviceydelsen. Indirekte tab omfatter, men er ikke begrænset til, produktionsafbrydelse, tab af profit, tab af goodwill eller tab af data.
15. Reklamationer
Krav vedrørende mangler, produktansvar eller andre krav om erstatning skal fremsættes skriftligt til Stensbjerg El uden ugrundet ophold.
16. Force majeure
I tilfælde af force majeure suspenderes Stensbjerg El og Købers forpligtelser over for hinanden efter Vilkårene og Aftalen, så længe force majeure forholdet består. Såvel Stensbjerg El som Køber skal dog være berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen for leverancen har varet i mere end 3 måneder, uanset om forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid
Force majeure forholdet skal søges overvundet hurtigst muligt. Den berørte part skal straks skriftligt orientere den anden part om forholdet og oplyse om, hvornår det forventes afhjulpet.
Force majeure foreligger, hvis Stensbjerg El eller Køber forhindres i at opfylde Aftalen på grund af forhold, der indtræder efter aftaleforholdets start, og som er uden for den pågældende parts kontrol.
Som force majeure kan blandt andet henregnes
(i) ekstraordinære naturkræfter, herunder stormflod, skybrud og isvinter,
(ii) samfundsfjendtlige handlinger, herunder krig og terror,
(iii) brand og hærværk,
(iv) it-manipulation eller andre hændelser som medfører it-nedbrud, sammenbrud eller skade på anlæg,
(v) umulighed med hensyn til anskaffelse af nødvendig arbejdskraft, maskiner, materialer eller underentreprenører
(vi) arbejdsstridigheder herunder lockout og strejke hos Stensbjerg El,
(vii) leveringssikkerhed, herunder utilstrækkelig produktion og/eller -import (varemangel).
Endvidere foreligger force majeure, hvor en part kun ved afholdelse af uforholdsmæssige omkostninger kan opfylde Vilkårene eller Aftalen. Pengemangel er ikke force majeure. Xxx Xxxxxxxxxx El ikke opfylde sine forpligtelser efter Aftalen på grund af, at underleverandører mv. har erklæret force majeure, udgør dette forhold tillige force majeure i forholdet mellem Xxxxxxxxxx El og Køber
17. Persondata
I forbindelse med køb af Serviceydelser, vil Stensbjerg El behandle dine persondata. Du kan læse mere om Stensbjerg El behandling af persondata på vores hjemmeside (xxx.xxxxxxxxxx.xx). Er der behov for en databehandleraftale i forbindelse med vores Serviceydelse, vil du modtage en separat databehandleraftale til underskrivelse.
18. Tvister
Eventuelle tvister mellem parterne, som udspringer af eller i relation til en købsaftale, som reguleres af
Leveringsbetingelserne, afgøres efter dansk ret med undtagelse af internationale lovvalgs- og værnetingsbestemmelser. Enhver tvist som ikke kan løses i mindelighed, skal indbringes for retten ved Xxxxxxxxxx El’s hjemting.
Hvis en eller flere bestemmelser i disse salgs- og leveringsbetingelser måtte blive tilsidesat, vil de øvrige forblive opretholdt som grundlag for Parternes aftale.