Samarbejdsaftale på stomiområdet
Samarbejdsaftale på stomiområdet
Region Syddanmark
UDKAST – februar 2021
Samarbejdsaftale på stomiområdet 2
5. Kompetencer og kompetenceudvikling 6
7. Plan for implementering og evaluering af samarbejdsaftalen 7
Bilag 1 – Kompetencekrav og kompetenceudvikling i stomipleje 8
Kompetencekrav indenfor xxxxxxxxxx 0
Fælles om kompetenceudvikling 10
Samarbejdsaftale på stomiområdet
1. Indledning
Denne fælles samarbejdsaftale beskriver forløbet og samarbejdet mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner, når en borger har fået anlagt en permanent stomi på sygehuset og efterfølgende skal leve med stomi. Samarbejdsaftalen er en aftale i regi af Sundhedsaftalen.
Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i at sikre det gode sammenhængende patientforløb. En af de centrale værdier i sundhedsaftalen er, at borgeren sættes først og ikke falder mellem to stole. Hvis der opstår tvivl om, hvor ansvaret ligger, er det den part med kontakten til borgeren, der handler. Borgeren skal behandles værdigt og opleve, at kommune og region arbejder sammen som et teammed et tillidsfuldt ogrespektfuldt samarbejde.
Samarbejdsaftalen på stomiområdet har til hensigt at skabe bedre kvalitet for borgere med stomi ved at optimere sammenhængende behandlingsforløb. Samarbejdsaftalen skal ud over at skabe ensartethed være med til at lette overgangen mellem hospital og kommune for borgere med stomi. Samarbejdsaftalenskal derudover sikre et velfungerende samarbejde, hvor de faglige kompetencer anvendes mest hensigtsmæssigt, og skabe en effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer til gavn for borgerne.
Der er i tillæg til samarbejdsaftalen udarbejdet:
• Skema til ansøgning om stomiprodukter (benyttes på kommunernes selvbetjeningsløsning ved brug af ”trepartsaftale” / alternativt anvendes skemaet som supplement til borgerens ansøgning. Skemaet udfyldes af stomiklinikken og sendes via korrespondancemeddelelse)
• Frase ved ansøgning om ændringer af stomiprodukter
Ansøgningsskemaet til ansøgning om stomiprodukter skal lægges på kommunernes selvbetjeningsløsninger, og kan tilgås af borger. Hvis borgeren har brug for det, kan stomiklinikken eller en kommunal medarbejder bistå den digitale ansøgning.
Det anbefales at kommunerne overvejer mulighedenfor at benytte ”trepartsaftaler”1 til ansøgningen af kropsbårne hjælpemidler, da det gør ansøgningsprocessen og sagsbehandlingen enklere, mere ensartet og hurtigere, hvilket kommer borgeren til gavn.
Stomiklinikkerne i Region Syddanmark er beliggende i Aabenraa, Esbjerg, Vejle, Odense, Svendborg og Kolding.
2. Målgruppe
I Region Syddanmark er der ca. 4200 borgere med permanent stomi, hvilket er målgruppen for denne samarbejdsaftale.
Mange borgere med stomi oplever det som et tabu. Stomiopererede forventer, at der er en vis gene forbundet
med stomien, men de har en begrænset viden om, hvad der konkret kan forventes af gener. Derfor lever mange stomiopererede med unødige gener, der kan afhjælpes med kyndig rådgivningsamt korrekt produktmatch og anvendelse.
1 En trepartsaftale vil være gældende for alle kropsbårne hjælpemidler, og ikke kun stomihjælpemidler.
3. Relevant lovgivning
Sundhedsloven og Serviceloven samt bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (nr. 1247 af 13/11/2017) samt Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet (nr. 9079 af 22. februar 2013), danner ramme for denne samarbejdsaftale
4. Forløbsbeskrivelse
4.1. Anlæggelse af stomi
Kommunen kontaktes altidinden udskrivelse i tilfælde af behov for stomipleje efter udskrivelsen. Borgeren skal give tilsagn hertil.
4.2. Opfølgningsbesøg på stomiklinikken (inden for 14 dage efter udskrivelsen)
Efter anlæggelse af stomi gennemføres der typisk inden for 14 dage efter udskrivelsen et opfølgningsbesøg på stomiklinikken. For ileostomipatienter kan der være behov for at ses tidligere end 14 dage efter udskrivelse.
Det vil bero på en individuel vurdering.
Personalet på stomiklinikkerne informerer patienten omkring det videre forløb og mulighed for genhenvisning.
4.3. Behovsbesøg på stomiklinikken (typisk 2 gange inden for et halvt år)
Stomiklinikken har et bredt sortiment af stomiprodukter til afprøvning på patienterne, der i udgangspunktet er afgrænset af sortimentet i leverandøraftalen. Det er dog muligt for patienten at vælge andre produkter/forhandler, men her vil patienten skulle betale merudgiften.
Stomiklinikken foretager sundhedsfaglige, konkrete og individuelle vurderinger af, hvilke stomiprodukter der er bedst egnet til den enkelte patient inden for sortimentet i leverandøraftalen.
Efter operationen ændrer stomien sig en del, og der kan være behov for hyppige skift af stomiprodukter.
Lægen og stomisygeplejersken fører kontrol med stomieni den periode, og der er et tæt samarbejde mellem borger og stomiklinikken samt eventuelt kommunal sygeplejerske.
Typisk er en borger med stomi på behovsbesøg i stomiklinikken 2 gange inden for det første halve år, efter stomien er anlagt.
4.4. Overgangen fra behandlingsredskab til hjælpemiddel
Stomiprodukter kan både være et behandlingsredskab efter Sundhedsloven oget hjælpemiddel efter de særlige bestemmelser i hjælpemiddelbekendtgørelse i henhold til Serviceloven.
For at sikre et sammenhængende forløb for borger, og for at undgå flere ansøgninger om ændringer indenfor
en kort periode efter operationen aftales følgende:
1. At stomiprodukter betragtes sombehandlingsredskaber efter Sundhedsloven fra operationstidspunktet og frem til den første kontrol, da stomien ikke er stationær i starten. I den periode er stomiklinikken ansvarlig for levering af stomiprodukter
2. Såfremt stomisygeplejersken vurderer, at der er behov for at ændre i stomiprodukterne under 1. kontrol, såbetragtes stomiprodukterne fortsat som behandlingsredskaber frem til næste kontrol.
Først når borger efter en kontrol ikke får ændret i stomiprodukterne overgår produkterne til at være hjælpemidler, og der sendes en ansøgning til kommunen.
Dette begrundes med, at stomienikke er stationær i begyndelsen. Samtidig fører lægen og stomisygeplejersken fortsat kontrolmed stomien. Stomien ændrer sig, og der kan være behov for hyppige skift af stomiprodukter. Der er grundlag for at betragte stomiprodukter som behandlingsredskaber i perioden lige efter operationen (jf. cirkulæret nr. 9079 af 22. februar 2013, 2.1).
4.5. Ansøgningsproceduren
1. Borger ansøger om stomihjælpemidler på xxxxxx.xx (digitalt). Hvis borger har brug for det, kan stomiklinikken eller egen kommune bistå med ansøgningen.
2. Stomiklinikken sender ansøgningtil kommunen med beskrivelse af bl.a. oplysninger om stomien og valg af produkt. (jf. Tillægget ”Ansøgningom stomiprodukter”)
3. Stomiklinikken og kommunerne kommunikerer via korrespondancemodulet i MedCom eller sikker post, der tjekkes dagligt af kommunen.
4. Ansøgningsskemaet betragtes som en anmodning omstøtte efter Servicelovens § 112. Anmodningen
indeholder sagsoplysninger, og et forslag til den videre sagsbehandlingi kommunerne.
5. Årsagen til anvendelse af særlige produkter begrundes.
6. Ansøgningsskemaet sendes først til kommunen, når behovet for stomiprodukter er stationært. Stomiklinikken medgiver borgeren nye produkter svarende til 4 uger.
7. Kommunerne har efter lovgivningen ret op til 6 ugers sagsbehandlingstid, men kommunerne tilstræber at behandle ansøgningen indenfor 4 uger til gavn for borgerne.
Enkelte kommuner benytter de såkaldte ”Trepartsaftaler”, hvilket betyder, at stomiklinikken kan udfylde og ansøge om stomiprodukter på vegne af borgeren. Det gør ansøgningsproceduren enklere, da det kun kræver én ansøgning og dermed kan forkorte sagsbehandlingstiden.
4.6. Bevillingsproceduren
De kommunale sagsbehandlere foretager en konkret og individuel vurderingpå baggrund af de oplysninger, som dehar modtaget fra stomiklinikken.
Kommunerne har op til 6 uger, til at behandle en ansøgningom stomiprodukter, men kommunerne tilstræber
at behandle ansøgningen indenfor 4 uger til gavn for borgerne.
Kommunerne oplyser borgerne om afgørelsen samt borgerens rettigheder og pligter. Dette kan gøres på forskellige vis. Nogle kommuner fremsender bevillingsbreve, andre sender informationsfoldere, nogle har elektroniske bevillinger, som borger kan tilgå via weblogin-koder og andre sender ikke bevillingsbreve, når borger får medhold i deres ansøgning.
Kommunerne oplyser borgerne om, at bevillingen er løbende, og at der kan ske ændringer i stomiprodukterne, uden at der fremsendes et nyt afgørelsesbrev.
På den måde undgås det, at de kommunale sagsbehandlere skal sende nye bevillingsbreve ved løbende ændringer.
4.7. Behov for hjælp/kontakt til kommunal sygeplejerske efter udskrivelse
Sygehuset kontakter den kommunale sygeplejerske/stomisygeplejerske ved behov for besøg efter udskrivelse, kontakten sker ved ambulant korrespondance meddelelse.
Den kommunale sygeplejerske kontakter borger.
Der er forskel på, hvorvidt der er ansat kommunale stomisygeplejersker, stominøglepersoner m.m. i den kommunale sygepleje, ligesom der er forskel på deres kompetencer.
Det anbefales, at kommunerne har ansat en stomisygeplejerske eller en sygeplejerske med kompetencer indenfor området (jf. bilag 1 – Kompetencekrav og kompetenceudvikling i stomipleje), der kan møde borgeren i hjemmet eller på den kommunale sygeplejeklinik, spotte udfordringer samt hjælpe borgeren med valgaf produkter. Sygeplejersken vil kunne medvirke til at sikre, at der hurtigere bliver taget hånd om borgernes eventuelle udfordringer med stomien.
Mange stomiopererede lever med unødige gener, der kan afhjælpes med kyndig rådgivningsamt korrekt produktmatch og anvendelse.
4.8. Komplikationer samt råd og vejledning
Der kan opstå både tidlige og sene komplikationer med stomien.
Borgere med stomi kan altid henvende sig til den kommunale (stomi-) sygeplejerske eller til almen praksis. Borgere der ikke har afsluttet sit forløb på stomiklinikken, kan også henvende sig direkte til Stomiklinikken ved problemer med stomi eller bandage.
Den kommunale (stomi-) sygeplejerske og almen praksis kan henvende sig direkte til stomiklinikken. Borgeren kan løbende få behov for stomirelateret rådgivning. I tabellen er skitseret, hvilke områder, det kan dreje sig om, og hvor borgeren kan/skal henvende sig og få hjælp.
Spørgsmål | Leverandør | Stomiklinik el. andre med tilsvarende faglighed i kommunen | Myndighedsafd., Kommunen |
Stomirelateret • Lækage • Hudproblemer • Stomikomplikationer • Brok ved stomi Oplæring i irrigation Livet med stomi • Arbejde/fritid/rejser/sek- sualitet/kropsopfattelse, kost/væske, etc. | X OBS hvis forløb er afsluttet i stomiklinikken kræves ny henvisning fra almen praksis | ||
Produktspecifikt • Posestørrelser • Hulstørrelse, fast hul/opklipbar | X | X | (X) Hvor der er faglig kompetence til dette |
Bevilling, §112 Serviceloven Tilføjelser/ændringer, f.eks. ændret behov, forbrug | X (Ansøgning om bevilling) | X |
4.9 Patientforening
Borgere med stomi og deres pårørende kan altid få hjælp og rådgivning ved Stomiforeningen(COPA). Hos COPA tilbydes gratis rådgivningog vejledning til alle, der har spørgsmål omkring stomieller reservoir, livet med stomi, operationen og meget mere. Rådgivningener af ikke-lægelig karakter, da rådgiverne ved COPA alle er stomi- eller reservoiropererede. Rådgivning kan foregå i hjemmet, på sygehuset, telefonisk eller online.
4.10. Almen praksis
Almen praksis bør være velorienteret omkring denne samarbejdsaftale og opgavefordelingen mellem kommune og sygehus/stomiklinik. Almen praksis har en koordinerende rolle i forhold til den enkelte patient og en forpligtelse i forhold til at give patientenkorrekt vejledning.
Almen praksis kan altid søge vejledning hos stomiklinikken eller sende patienten videre til stomiklinikken.
4.11. Ændringer i behovet for stomiprodukter
Borger kan henvende sig til en kommunal sygeplejerske eller til stomiklinikken (hvis borgeren stadig er i forløb i stomiklinikken). Er borgeren afsluttet i stomiklinikken skal borgeren kontakte almen praksis for at få en ny henvisning til stomiklinikken.
Stomiklinikken sender på vegne af borgeren en korrespondance meddelelse til kommunenom ændring af produkter inden for bevillingen.
Stomiklinikken beskriver begrundelsen for det ændrede behov.
Den kommunale sagsbehandler foretager en konkret og individuel vurdering udfra sagsoplysningerne og de forslag til ændringer, som stomiklinikken har fremsendt.
Sagsbehandleren behandler sagen og tilretter bestillingen hos leverandøren indenfor 10 hverdage. Stomiklinikken medgiver borgeren nye produkter svarende til 14 dage.
Ved behov for yderligere produkter fremsendes en ny ansøgning til kommunen, da dette er en ny bevillingssag.
Som tillæg til samarbejdsaftalen er frasen ”Ændringi behovet for stomiprodukter” vedlagt til brug på
sygehusene, for at standardisere og kvalitetssikre ansøgningerne.
4.12. Opfølgning og kontrol af bevillinger
Kommunerne har løbende mulighed for at følge udviklingen i antallet af stomi-bevillinger.
Kommunerne følger op på den enkelte borgers forbrug efter behov, ligesomkommunen fører kontrol med det samlede forbrug af stomiprodukter hos kommunens borgere med stomi(ved hjælp af forbrugsstatikker udarbejdet af leverandørerne af stomiprodukter). Opfølgningenpå den enkelte borgers forbrug sker med henblik på at sikre, at den enkelte borger modtager de rette produkter i den rette mængde. En borgers behov ligger muligvis først fast efter et år med stomi og kan ændre sig løbende.
5. Kompetencer og kompetenceudvikling
Som bilag til samarbejdsaftalen er der udarbejdet et ”Koncept for kompetenceudvikling i stomipleje”, der beskriver, hvilke kompetencer medarbejdere, der håndterer sundhedsfaglige opgaver i forbindelse med stomier, bør have.
Konceptet for kompetenceudvikling er ikke en beskrivelse af status quo, men derimoden situation, der bør tilstræbes. Der igangsættes en fælles kompetenceudviklingsindsats mellemkommuner og sygehuse. Dertil er en beskrivelse af grundprincipperne for at sikre kvalitet og sammenhængi kompetenceudvikling.
Konceptet beskriver, hvilke kompetencer der konkret bør være til stede i forbindelse med varetagelse af stomipleje. Formålet er at sikre, at de sundhedsprofessionelle som varetager stomipleje har den fornødne viden om stomi og det nødvendige kendskab til de anvendte produkter. Det rette faglige niveau hos medarbejderne skal sikre, at stomiplejen fungerer tilfredsstillende for den enkelte borger, der har en ileo-, kolo- og/eller urostomi, så den stomiopererede så vidt muligt kan leve det ønskede liv.
Patientforeningen COPA vil være behjælpelige med anvendelsen af peers i kompetenceudviklingen. Peers kan også anvendes i samarbejde med de sundhedsfaglige uddannelser, hvor de kan være med til at skabe større indsigt i stomiområdet hos kommende sundhedsfaglige medarbejdere.
6. Økonomi
Samarbejdsaftalen skærper opgavefordelingen og sagsgange, men flytter ikke opgaver. For enkelte kommuner kan en kortere sagsbehandlingstidmedføre et ekstra ressourcetræk.
Det forventes dog, at der skal afsættes ressourcer til indsatsen omkring kompetenceudvikling.
7. Plan for implementering og evaluering af samarbejdsaftalen
Samarbejdsaftalen implementeres fra indsæt datoog evalueres efter indsæt dato.
Samarbejdsaftalen er forankret i Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering. Tvivlsspørgsmål i relation til aftalen vil blive håndteret af Følgegruppen for genoptræning ogrehabilitering.
Bilag 1 – Kompetencekrav og
kompetenceudvikling i stomipleje
Baggrund
Udviklingen af sundhedsvæsenet med indførelse af optimerede borgerforløb ogambulant behandling har medført at kerneopgaver, der tidligere blev udført på sygehuset, er overdraget, og bliver udført i primære sektoren2. Fortællinger fra borgere, om varierende viden i forhold til stomipleje hos de fagprofessionelle i kommunerne og på sygehusafdelinger, hvor stomipleje ikke er en kerneopgave kombineret med henvendelser fra samarbejdspartnere om specifikke problemstillinger i forhold tilstomipleje, belyser et behov for kompetenceløft hos disse faggrupper3.
Regeringen ønsker, at borgerne møder et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer og faggrupper arbejder sammen om og med borgeren4.
Regionen og kommunerne i Syddanmark har udarbejdet en tværsektoriel samarbejdsaftale, hvor hensigtener at sikre sammenhængende borgerforløb mellem sundhedsvæsenets sektorer. Der lægges vægt på, at samarbejdet skal styrkes gennem dialog og koordineringparterne imellem, så borgeren føler sig inddraget og oplever at forløbet er sammenhængende. Ansvaret for de opgaver, der skal løses ligger hos sygehusene, almen praksis og kommunerne (SAM:BO).
Formålet
Formålet med at udvikle kompetencekrav og kompetenceudvikling i stomipleje er følgende:
• At borgere med stomi får viden og støtte samt mulighed for at lære af andre borgeres erfaringer
• At understøtte kommunalt sundhedspersonale i at give borgerne den rette stomipleje og behandling i nærmiljøet
• At understøtte sammenhængende forløb med optimal stomipleje og behandling, så borgerne så vidt muligt kanleve det livde ønsker
Kompetencekrav indenfor stomipleje
Social- og sundhedsassistenter og – hjælpere samt ufaglærte - i kommunerne
2 Borgernes sundhedsvæsen, 2016, Regeringen, 2019
3 Analyse foretaget i 2017 af Region Syddanmark og enkelte kommuner, som led i det fælles udbud på stomiområdet
4 Danske regioner, 2018, Regeringen, 2019
De basale kompetencer forudsættes erhvervet på social- og sundhedsskolerne. Den videre kompetenceudvikling sker ved, at faggrupper med en merviden forpligtes til at give denne videre.
Det kan konkret ske ved at der udbydes kurser, hvor social- og sundhedsassistenter og – hjælpere kan få viden om stomipleje.
De kommunale hjemmesygeplejersker forpligter sig til at reflektere og ræsonnere sammen medsocial- og sundhedsassistenter og – hjælpere samt ufaglærte i forhold til iagttagne observationer og vurderinger, så den tilegnede viden fra kurset kan omsættes til praksis.
Sygeplejersker - i kommunerne
Stomisygeplejerskerne på sygehusene vil med jævne mellemrum udbyde--kurser (fx online kurser) i grundlæggende stomipleje til de kommunale sygeplejersker samt stiller sig til rådighed for rådgivning og sparring.
Sygeplejersker der ikke er specialiserede i stomipleje - på sygehuset
Stomisygeplejerskerne på sygehusene vil to gange om året udbyde kursus i grundlæggende stomipleje, så sygeplejerskerne kan erhverve sig grundlæggende viden omstomipleje.
Kompetenceniveauer
Faggrupperne vil forventeligt have forskellige niveauer af kompetencer, men der er vigtigt at viden og kompetencer løftes hos alle målgrupperne, så de som minimumhar kompetencer som beskrevet nedenfor.
Social- og sundhedshjælper samt ufaglærte - i kommunerne
• Kendskab til og forståelse for den grundlæggende stomipleje ved den stabile og ukomplicerede stomi.
Social- og sundhedsassistenter - i kommunerne
• Anatomi og fysiologi i relation til stomi
• Kendskab til og forståelse for den grundlæggende stomipleje
• Hyppigste peristomale hudproblemer og kan observere og handle på dette
• Sene stomikomplikationer og kan observere samt videregive observationer
• Typer af tilbehør og kan anvende de bevilgede produkter.
Basissygeplejersker - i kommunerne
Udover kompetencer som Social- og sundhedshjælper- og assistenterne skal besidde, skal basissygeplejersken ligeledes:
• kunne analysereog fortolke på det observerede på baggrund i sygdomslære og stomiens konstruktion
• kunne være i stand til at fortsætte oplæringsprogrammet fra sygehuset til de borger som på sigt
forventes at kunne varetage stomiplejen
• selvstændigt kunne identificere og handle på andre faktorer, der livslangt potentielt kan have indvirkning på stomiens funktion og hudens beskaffenhed.
Sygeplejersker med kompetencer indenfor stomi - i kommunerne
Udover ovenstående kompetencer, skal en sygeplejerske med kompetencer indenfor stomi kunne:
• være med til at udvikle og organisere stomiplejen i kommunen
• have en undervisende og rådgivende funktion
• samarbejde med Myndighedsafdelingen ogstomiklinikken/ambulatoriet
Sygeplejersker der ikke er specialiserede i stomipleje - på sygehuset
• Kendskab til og forståelse for den grundlæggende stomipleje ved den stabile og ukomplicerede stomi.
Fælles om kompetenceudvikling
Et sammenhængende sundhedsvæsen fremmer kendskab og indsigt i hinandens arbejde på tværs. Jo større sammenhæng der er imellem praksis på henholdsvis sygehuset og i kommunerne, jo større vil følelsen af sammenhæng i behandlingen opleves hos borgeren. Derfor skal kompetenceniveauet for de fagprofessionelle være ens på tværs af sygehus og kommune. Kompetenceudviklingen skal derfor tilsigte konceptet for ”fælles skolebænk”.
Ligeledes skal kompetenceudviklingen være praksisnær og borgernær. Praksisnær kompetenceudvikling betyder, at medarbejderen kan forbinde viden til praksis, og at kompetenceudviklingen bliver meningsfuldfor den enkelte medarbejder i forhold til det daglige arbejde. Dette understøtter, at ny viden bliver omsat i de daglige arbejdsgange. Praksisnær læring foregår borgernært. Udveksling af erfaringer, udnyttelse og implementering af kompetencer på tværs af faggrupper og sektorer, der er involveret i det enkelte stomiforløb skal sikre borgernær og praksisnær kompetenceudvikling.
Konceptet for kompetenceudvikling udvikles i løbet af 2021, således at kurserne kan opstartes i løbet af 2022. Det vil være nøglepersoner fra regionen, med sparring fra kommunale nøglepersoner, der er ansvarlige for kursernes indholdsbeskrivelse og afholdelse.
Formidlingsform
• Formidlingen kan foregå via kurser med fysisk fremmøde eller som online kurser.
• Det vil være fagpersonale på stomiklinikkerne, der vil undervise kollegaer på sygehuset og fagpersoner i kommunerne
• Undervisningen vil tage afsæt i allerede udviklet materiale og praksisnære cases
Netværk
Kompetenceudviklingen vil også medvirke til øget kendskabet til hinanden på tværs af sektorer og dermed styrke netværks- og relationsdannelsen, herunder udbrede kendskabet til allerede eksisterende netværk (Erfagrupper) på området.