Rammeaftale for køb af forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening i folkeretslige emner ved Center for Militære Studier
UDKAST
1
Rammeaftale for køb af forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening i folkeretslige emner ved Center for Militære Studier
Mellem: Og:
Københavns Universitet Center for Militære Studier Institut for Statskundskab
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Xxxxx Xxxxxxxxxxxx 0, xxxxxxx 0
1353 København K
[Firma 2]
Cvr-nr.: CVR [Firmaadresse2] [Postnummer] [By]
(Leverandøren og Kunden herefter under et benævnt ”Parterne” og enkeltvis ”Part”)
København xx. måned 2019
X.xx.: 102-0210/18-2300
Kort resumé
Rammeaftalen regulerer Parternes samarbejde om Leverandørens leverancer af forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening for Kunden. Aftalen indeholder de juridiske vilkår for deres samarbejde.
Rammeaftalen er ikke eksklusiv og kan til enhver tid opsiges med 6 måneders varsel til ophør ved udgangen af en måned, jf. pkt. 34.1. Aftalen indeholder dog særlige fortroligheds- og loyalitetsforpligtelser, der først ophører 3 år efter Rammeaftalens ophør, jf. pkt. 27.
Rammeaftalen ophører senest den 31. december 2022, dog med en option for Kunden på forlængelse i op til yderligere 12 måneder, hvis betingelserne herfor i Udbudsloven er opfyldt.
2
Indholdsfortegnelse
Samarbejde og implementering 7
Konsortier eller andre sammenslutninger af virksomheder 7
Anvendelse af underleverandører 8
Leverandørens ydelser på Rammeaftalen 8
Præceptive regler og offentlige påbud 8
Kundens bestilling af opgaver 9
Vederlag og betalingsbetingelser 10
Leverandørens misligholdelse 11
Eventuelle personoplysninger 15
Overdragelse af rettigheder og forpligtelser 16
Ændringer i kontraktens løbetid 16
Baggrund
Denne Rammeaftale fastlægger rammen for Kundens indkøb af forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening hos Leverandøren. Xxxxxx skal bestille forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening og hertil knyttede ydelser hos Leverandøren på de i denne Rammeaftale angivne betingelser og vilkår.
Rammeaftalens formål
4
Formålet med nærværende Rammeaftale samt tilhørende bilag (herefter samlet benævnt Rammeaftalen) er Leverandørens levering af forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening til Kunden.
Ved Arbejdsdag forstås mandag til fredag bortset fra helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.
Ved Bestilling forstås konkrete ordrer afgivet til Leverandøren på baggrund af nærværende Rammeaftale.
Ved Dag forstås kalenderdag.
Ved Data forstås al information, alle oplysninger, resultater, undersøgelser og dokumenter m.v., som Leverandøren modtager, tilvejebringer eller udarbejder i forbindelse med opfyldelse af Rammeaftalen.
Ved Kunden forstås den på første side i nærværende aftale definerede Kunde.
Ved Leverancen forstås de forstås de Ydelser, som Leverandøren skal levere til Kunden i henhold til Bestillingen.
Ved Leverandøren forstås den på første side i nærværende aftale definerede Leverandør.
Ved Rammeaftale forstås nærværende aftaledokument inklusive tilhørende bilag og eventuelle senere allonger og andre former for aftalte ændringer.
Ved Ydelser forstås de tjenesteydelser, der er indeholdt i Leverandørens ydelsesbeskrivelse og de ydelser, der er defineret i hhv. Leverandørens tilbudsliste og kravspecifikationen.
Denne Rammeaftale er ikke eksklusiv, og Kunden er således berettiget til at lade opgaver af samme art udføre af tredjemand.
Yderligere information om København Universitet kan ses på universitetets
hjemmeside: xxxx://xxxxxxxxx.xx.xx/. 5
Center for Militære Studier er et forskningscenter på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Centret fokuserer på policy-relevant forskning og forskningsbaseret formidling og innovation. Centrets mål er at identificere politiske valgmuligheder i et komplekst og gensidigt forbundet sikkerhedspolitisk miljø.
Yderligere information om Center for Militære Studier kan ses på centerets hjemmeside xxxxx://xxx.xxxxxx.xx.xx/.
Leverandøren og Xxxxxx skal gensidigt orientere hinanden ved ændringer i kontaktoplysninger. De af Kunden og Leverandøren udpegede personer/afdelinger skal sikre formidling af det fornødne samarbejde og den nødvendige kommunikation.
Kunden
Københavns Universitet Center for Militære Studier
Institut for Statskundskab
Xxxxx Xxxxxxxxxxxx 0, bygning 8
EAN nr. 000000000000
Telefon: 00000000
Kontaktperson hos Kunden Centerleder Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxxx
E-mail: xxx@xxx.xx.xx Telefon: 00 00 00 00
Sagsnummer: 102-0210/18-2300
Leverandøren [Navn] [Adresse] [CVR nummer]
[Telefonnummer] [E-mail adresse]
Kontaktperson hos Leverandøren
6
Leverandøren skal udpege en person som vil fungere som ansvarlig kontaktperson for alle spørgsmål vedrørende Rammeaftalen.
Leverandørens kontaktperson skal have beslutningsmæssige beføjelser på ledelsesniveau.
Derudover skal kontaktpersonen have den fornødne faglige indsigt i Rammeaftalens indhold til at kunne varetage diskussioner omkring konkrete fejl og mangler.
Eventuelt kan kontaktpersonen blive støttet af en faglig chef for diskussion af konkrete situationer.
Kontaktperson:
[Navn], [Stilling], [Afdeling] [Telefonnummer]
[E-mail adresse]
Nærværende Rammeaftale er indgået mellem Kunden og Leverandøren efter afholdelse af EU udbud i overensstemmelse med Udbudsloven (Lov nr. 1564 af 15. december 2015), offentliggjort i Supplement til EU-tidende samt på Xxxxx.xx.
Rammeaftalen fastlægger Kundens og Leverandørens forpligtelser og rettigheder.
Aftalegrundlaget udgør følgende i prioriteret rækkefølge, jf. endvidere Rammeaftalens punkt vedr. fortolkning af Rammeaftalen:
• Rammeaftalen, dateret den [xx.xx-2019]
• Bilag 1: ESPD som udfyldt af tilbudsgiver
• Bilag 2: Opgavebeskrivelse
• Bilag 3: Leverandørens tilbud
• Bilag 4: Det øvrige udbudsmateriale:
• Udbudsbetingelser
• Spørgsmål/svar
• [andre dokumenter]
Rammeaftalens omfang
Rammeaftalen kan anvendes af Kunden og Leverandøren, og omfatter køb af forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening. Det forudsættes, at Leverandøren til enhver tid er leveringsdygtig i de ydelser, der er omfattet af Rammeaftalen.
7
Rammeaftalens samlede årsomsætning udgør DKK 1.8 mio. Det forventes, at Leverandøren årligt udfører ydelser der svarer til årsomsætningen baseret på Kundens Bestillinger.
De enkelte Leverancers omfang bestemmes af de konkrete Bestillinger, som foretages på baggrund af Rammeaftalen.
Parterne udpeger hver især de personer, der varetager den daglige kontakt i relation til Rammeaftalen.
Leverandørens besøg skal aftales i forvejen med Kunden.
Der forventes en hjælpsom og serviceminded adfærd, og at der fra Leverandørens side lægges op til en positiv dialog om Xxxxxxx behov for Leverandørens ydelser.
På hver af Partnernes initiativ foretages en fælles evaluering af samarbejdet mellem Leverandør og Kunde. Samarbejdet evalueres under alle omstændigheder 2 år efter Rammeaftalens ikrafttræden.
Leverandøren er forpligtet til at bistå Kunden med at implementere nærværende Rammeaftale i det omfang, det vil være naturligt.
Konsortier eller andre sammenslutninger af virksomheder
Såfremt Leverandøren er et konsortium eller en anden form for sammenslutning af virksomheder, hæfter de i sammenslutningen deltagende fysiske/juridiske personer ubegrænset, solidarisk og direkte for opfyldelse af Rammeaftalen.
Anvendelse af underleverandører
Såfremt Leverandøren anvender underleverandører til opfyldelsen af sine forpligtelser under Rammeaftalen, garanterer og hæfter Leverandøren for opfyldelsen af Rammeaftalen i samme omfang, som hvis Leverandøren selv havde udført opgaven. Desuden forudsætter udskiftning eller anvendelse af ny underleverandør, der ikke er godkendt på tidspunktet for Rammeaftalens indgåelse, forudgående skriftlig godkendelse af Kunden. Kundens kontakt foregår altid via Leverandøren.
8
Leverandøren er forpligtet til at oplyse Kunden navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsentant for de underleverandører, der benyttes i forbindelse med udførelsen af kontrakten. Oplysningerne skal indleveres senest når gennemførelsen af kontrakten påbegyndes, hvis de kendes på det tidspunkt.
Leverandøren er forpligtet til at påse, at anvendelse af underleverandører ikke giver anledning til habilitetsproblemer.
Leverandøren skal efter anmodning udarbejde og fremsende statistik over omsætningen på aftalen.
Leverandørens ydelser på Rammeaftalen
Rammeaftalen omfatter ydelser inden for de områder, der er beskrevet i Bilag 2 (opgavebeskrivelsen).
Leverandørens ydelser skal udføres under overholdelse af de krav til ydelserne, der er specificeret i Bilag 2 (opgavebeskrivelsen).
Såfremt Leverandøren udskifter medarbejdere eller samarbejdspartnere, der er tilknyttet opfyldelsen af nærværende Rammeaftale, skal de erstattes med medarbejdere eller samarbejdspartnere med tilstrækkelige kvalifikationer i overensstemmelse med det i Leverandørens tilbud, Bilag 3, anførte.
Præceptive regler og offentlige påbud
Præceptive regler og offentlige påbud
Leverandøren har pligt til at sikre, at ydelserne omfattet af nærværende Rammeaftale og Leverandørens opfyldelse af Rammeaftalen i øvrigt, overholder de til enhver tid gældende præceptive retsregler i form af direktiver, love og bekendtgørelser.
Såfremt der i løbet af kontraktperioden sker ændringer i offentlige påbud, der på væsentlige områder ændrer den udbudte Rammeaftales omfang eller indhold, vil Parterne kunne anvende bestemmelserne i punkt 32 om Tvister, lovvalg og værneting, til at løse eventuelle tvivlsspørgsmål.
Overtrædelse af offentlige påbud vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse.
9
Etik og socialt ansvar
Kunden forudsætter, at Leverandøren og dennes underleverandører overholder internationale konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende grundlæggende ILO-konventioner:
• Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105).
• Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og 111).
o Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO- konvention nr. 138 og 182).
• Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155).
o Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, 98 og 135), inden for rammerne af gældende lovgivning.
Det forudsættes endvidere, at Leverandøren og dennes underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN’s Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Såfremt Xxxxxx bliver bekendt med, at Leverandøren eller dennes underleverandører ikke lever op til foranstående bestemmelser, er Leverandøren forpligtet til straks, at sikre korrekt opfyldelse af Rammeaftalens krav til ydelsen. Leverandørens eventuelle omkostninger forbundet hermed er Kunden uvedkommende.
Manglende overholdelse af bestemmelser i denne klausul betragtes som væsentlig misligholdelse af Rammeaftalen.
Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt mellem Parterne skal enhver Bestilling fra Kunden til Leverandøren være omfattet af vilkårene i denne Rammeaftale.
Kunden skal i forbindelse med bestilling specificere den ydelse, der skal leveres. Herudover skal Kunden specificere, om det i forbindelse med ydelsen er påkrævet, at Leverandøren befinder sig fysisk hos Kunden, i givet fald i hvilket omfang, samt om der i forbindelse med ydelsen, skal leveres delleverancer.
Leverancens omfang er nærmere beskrevet i Bestillingen.
Det overordnede leveranceansvar påhviler Leverandøren. Kunden har dog, i det omfang Leverandørens ydelse er afhængig af Kunden, et medansvar for Leverancens gennemførelse. Parterne er således gensidigt forpligtet til aktivt at deltage i bidrage i projektet om Leverancen.
Det aftales i forbindelse med den konkrete Bestilling, om der skal leveres gradvist eller om der er tale om en samlet Leverance på et givent tidspunkt.
Såfremt Parterne har aftalt en fast pris for Leverancen, er Kunden kun berettiget til vederlagsfrit at fremsætte nye krav eller behov til en ydelse der efter Leverandørens vurdering kun har ubetydelige konsekvenser for ydelsens samlede omfang, kompleksitet eller økonomi. Såfremt nye krav eller behov ikke har ubetydelige konsekvenser for ydelsens samlede omfang, kompleksitet eller økonomi, er Leverandøren forpligtet til at udarbejde et løsningsforslag samt et estimat over forøget tidsforbrug.
Vederlag og betalingsbetingelser
En bestilling foretages efter medgået tid knyttet til aktiviteterne under Bestillingen, og afgives med mindre andet aftales en gang om året.
Tidsforbrug skal fremgå af bestillingen og tidsforbrug skal fremsendes til Kunden og godkendes af Kunden før opgaven påbegyndes.
Betalingsbetingelserne er som følger: under forudsætning om enighed om Bestilling og udførelsen af Leverancer overdrages bevillingsbeløb til Leverandøren i to årlige rater efter nærmere aftale. Leverandøren aflægger regnskab til Kunden efter gældende regnskabspraksis.
Med henblik på en hensigtsmæssig gennemførelse af Leverancer etablerer Parterne en samarbejdsorganisation. Samarbejdsorganisation skal desuden drøfte planlægning af kommende projekter. Samarbejdsorganisationen består af repræsentanter for Parterne og kan inden for rammerne af en Bestilling gennemføre justeringer af Bestillingen, der ikke har konsekvenser i forhold til Bestillingens økonomi, tidsplan, personalemæssige ressourcer samt ansvars- og rollefordeling som kun kan gennemføres ved ændring af Bestillingen. Samarbejdsorganisationen mødes efter behov og mindst én gang hver halve år. Forud for hvert møde fremsender Leverandøren et udkast til dagsorden for mødet.
Leverandøren indestår for opfyldelse af Rammeaftalens punkt 12.
Leverandøren indestår for, at Leverandøren under opfyldelsen af Rammeaftalen ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder ejendomsret eller immaterielle rettigheder.
11
Leverandøren, eventuelle underleverandører og de til udførelse af den konkrete bestilling allokerede medarbejdere må ikke være inhabile.
Leverandøren må i øvrigt ikke anvende medarbejdere, underleverandører eller medarbejdere hos underleverandører, hvor der kan rejses rimelig tvivl om vedkommendes evne til fuldt ud at varetage Kundens interesser.
Leverandøren har pligt uden unødigt ophold til at gøre Kunden opmærksom på ethvert forhold, som kan rejse tvivl om Leverandørens, eventuelle underleverandørers og/eller relevante medarbejderes habilitet.
Bevisbyrden for, at Kunden har modtaget rettidig og fyldestgørende orientering om forhold, der kunne give anledning til begrundet tvivl om Leverandøren, herunder under eventuelle underleverandørers og relevante medarbejderes habilitet, påhviler Leverandøren.
Mangler
22.1.1 Garantier
Der foreligger en mangel ved Leverancen, hvis Leverandørens ydelser ikke opfylder de afgivne garantier (indeståelser) i punkt 20.
22.1.2 Standarder
Der foreligger en mangel, hvis Leverancen ikke lever op til, hvad Xxxxxx med føje kan forvente, eller hvis Leverancen ikke i øvrigt er i overensstemmelse med god skik i branchen, medmindre der er tale om bagatelagtige forhold.
22.1.3 Afhjælpning
Enhver mangel ved Leverancen skal afhjælpes uden ugrundet ophold efter Xxxxxxx fremsættelse af påkrav herom. Leverandøren skal uden yderligere vederlag afhjælpe 12
manglen i overensstemmelse med god skik i branchen, med mindre afhjælpning heraf er
umulig eller ville være urimeligt byrdefuld.
22.1.4 Forholdsmæssigt afslag
Kunden kan dog i stedet for at forlange afhjælpning kræve et forholdsmæssigt afslag, såfremt det vil være forbundet med betydelig gene for Kunden, herunder for Kundens nytte eller påtænkte brug af Leverancen, at skulle afvente afhjælpning. Leverandøren har i disse situationer ikke afhjælpningsret.
Forsinkelse
22.2.1 Generelt
Såfremt Leverandøren, som følge af forhold Leverandøren hæfter for, ikke leverer Leverancen rettidigt foreligger der forsinkelse. Dette gælder uanset, om det er hele Leverancen, der er forsinket, eller blot en del heraf.
22.2.2 Ophævelse
Kunden er berettiget til at ophæve en Bestilling, såfremt Leverancen er mere end 30 dage forsinket.
22.2.3 Afværgepligt
Når forsinkelse indtræder eller forsinkelse må påregnes, påhviler det Leverandøren straks at foretage effektive skridt til at overvinde forsinkelsen eller - hvis dette ikke er muligt - at begrænse denne.
22.2.4 Underretningspligt
Leverandøren skal ligeledes straks skriftligt meddele Kunden, at forsinkelse er indtrådt eller påregnes, samt angive årsagen hertil og den forventede varighed. I meddelelsen skal Leverandøren endvidere angive, hvilke tiltag Leverandøren agter at iværksætte med henblik på at overvinde eller begrænse forsinkelsen.
Kundens hæveadgang som følge af Leverandørens misligholdelse
22.3.1 Kunden kan ophæve Rammeaftalen helt eller delvist, såfremt Leverandøren væsentligt misligholder denne. Medmindre andet fremgår af bestemmelserne i det følgende, tilkommer det Kunden at beslutte, hvorvidt ophævelse skal ske helt eller delvist.
22.3.2 Følgende forhold anses altid for væsentlig misligholdelse, der berettiger Xxxxxx til at ophæve Rammeaftalen:
A. Såfremt der foreligger forsinkelse med Leverancen, og Leverandøren ikke senest 20 Arbejdsdage efter, at Kunden har fremsat påkrav om efterlevelse heraf, har udført, hvad der kræves for at overholde leveringsdagen eller den pågældende milepæl.
B. Såfremt Leverancen ikke opfylder garantierne i punkt 20 og Leverandøren ikke har 13
afhjulpet manglerne inden for 20 Arbejdsdage efter Kundens reklamation
C. Såfremt Leverandøren overtræder offentlige påbud, jf. punkt. 13.3, og ikke har rettet op på dette inden 10 Arbejdsdage efter Kundens reklamation.
D. Såfremt Leverandøren overtræder CSR krav som oplistet i punkt 14 og ikke har afhjulpet disse inden 20 Arbejdsdage efter Kundens reklamation.
E. Såfremt misligholdelser, der hver for sig ikke udgør en væsentlig misligholdelse, samlet set er væsentlige for Kunden.
F. I tilfælde af Leverandørens konkurs, såfremt konkursboet ikke på baggrund af skriftlig henvendelse fra Kunden uden ugrundet ophold tilkendegiver, at boet indtræder i Leveringsaftalen.
G. Såfremt Leverandøren tages under rekonstruktionsbehandling.
H. Leverandørens ophør med den virksomhed, som Leveringsaftalen vedrører, eller indtræden af andre omstændigheder, der bringer Leveringsaftalens rette opfyldelse i alvorlig fare.
22.3.3 Såfremt der ved Kundens ophævelse af Rammeaftalen er en eller flere Bestillinger, der ophæves hvori der er ydelser der kan tilbageleveres, skal disse ydelser tilbageleveres i den stand, hvori de findes hos Kunden. Det påhviler Leverandøren at afhente disse.
22.3.4 Ved ophævelse skal Leverandøren, såfremt denne på tidspunktet for ophævelsen har modtaget betalinger i henhold til igangværende Bestillinger der ophæves, straks tilbagebetale vederlaget for de Opgaver, der er omfattet af ophævelsen, uden fradrag.
22.3.5 Såfremt Kunden har opnået en varig nytte af de i forbindelse med ophævelsen omfattede Bestillinger, som Kunden ikke kan fralægge sig, kan Leverandøren dog kræve at beholde en forholdsmæssig andel af vederlaget, idet denne andel dog aldrig kan overstige 50 % af det samlede vederlag. Det påhviler Leverandøren at godtgøre, at Kunden har opnået en varig nytte. Den forholdsmæssige andel af vederlaget, som Leverandøren kan beholde, fastsættes under hensyntagen hertil.
Der foreligger bl.a. en misligholdelse fra Kundens side i følgende tilfælde:
A. Ved Kundens fordringshavermora, eller hvis Kunden ikke medvirker i det i punkt
16.2 fastsatte omfang;
B. Kundens manglende rettidige betaling.
Kundens eventuelle fordringshavermora reguleres efter dansk rets almindelige regler.
Såfremt Kunden ikke yder den efter punkt 16.2 nødvendige medvirken, udskydes de Leverancer, der er afhængige af Kundens medvirken, med et antal dage svarende til det antal, som Kundens medvirken er forsinket.
14
Såfremt Xxxxxx misligholder sine betalingsforpligtelser, er Leverandøren for den forsinkede del af Kundens betaling berettiget til rente i overensstemmelse med Rentelovens til enhver tid gældende regler.
Leverandøren er berettiget til at ophæve konkrete Bestillinger helt eller delvist, såfremt Leverandøren overfor Kunden skriftligt har afgivet påkrav om, dels at Kunden på nærmere specificeret måde har misligholdt sine betalingsforpligtelser, dels at manglende betaling inden en fastsat frist, der ikke kan være mindre end 20 Arbejdsdage, vil medføre ophævelse, såfremt Kunden ikke har opfyldt sine betalingsforpligtelser inden den fastsatte påkravsfrists udløb.
Ved Leverandørens ophævelse finder bestemmelserne punkt 22.3.3-22.3.5. tilsvarende anvendelse.
Parterne er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige regler. Parterne er ikke i noget tilfælde erstatningsansvarlig for driftstab, følgeskader eller andet indirekte tab. Tab af data, mistet afsætning, tabt avance, goodwill, produktionstab, ikke opnåede økonomiske fordele eller målsætninger samt Kundens omkostninger til egne ansatte anses for indirekte tab.
Denne Rammeaftale etablerer en ramme for udførelsen af forskning- og forskningsbaseret myndighedsbetjening i folkeretslige emner på vegne af Forsvarsministeriet mellem Kunden og Leverandøren. Med mindre andet er aftalt, har Leverandøren derfor – i tråd med almindelig praksis og gældende regler for forskningsbaseret vidensproduktion – både ophavsrettigheder til den producerede viden og ansvar for at den viden såvel som andre aktiviteter gennemført i kraft af Bestillinger inden for denne Rammeaftale overholder regler og god skik for forskning og forskningsbaseret vidensproduktion.
I det omfang en Bestilling indebærer behandling af personoplysninger i persondatalovgivningens forstand, vil dette være angivet i eller følge af Bestillingens specifikationer sammen med eventuel instruks angående Leverandørens behandling af personoplysninger.
Leverandøren må alene anvende og foretage behandling af eventuelle personoplysninger i den udstrækning dette er nødvendigt til udførelse af Bestillingen, og i øvrigt under overholdelse af de begrænsninger og sikkerhedsmæssige krav m.v., der er angivet i
Bestillingens specifikationer. 15
Sådanne personoplysninger skal slettes effektivt, så snart formålet med behandlingen
ikke længere nødvendiggør lagring af oplysningerne hos Leverandøren. Sletning må dog ikke foretages uden forudgående skriftlig accept/instruks fra Kunden.
Leverandøren skal indgå en databehandleraftale i fornødent omfang.
Tavsheds- og loyalitetsforpligtelser
Parterne forpligter sig til at holde al materiale og information udvekslet mellem Parterne i forbindelse med samarbejdet strengt fortroligt og uden foregående aftale på ingen måde offentliggøre eller udlevere sådan information, eller nogen del deraf, til tredjeparter. Såfremt Parterne eventuelt måtte være i tvistforhandlinger eller anden konfliktsituation forpligter Parterne sig til at holde denne strengt fortroligt.
Uanset ovenstående er Leverandøren dog berettiget til at anvende Kunden som reference.
Uanset ovenstående er Kunden dog altid forpligtet til at efterleve reglerne i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven om offentlighed i forvaltningen. Af denne årsag gælder ovenstående bestemmelse om manglende offentliggørelse ikke, såfremt tredjemand forlanger og får medhold i begæring om aktindsigt i hele/dele af Rammeaftalen i henhold til Forvaltningslovens eller Offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt.
Parterne forpligter sig til at samarbejde loyalt i Rammeaftalens løbetid. Fortroligheds og loyalitetsforpligtelserne efter dette pkt. 27 ophører 3 år efter at denne Rammeaftales ophør.
Ved force majeure suspenderes en Parts forpligtelser i henhold til en Bestilling, så længe force majeure situationen varer, i det omfang Partens opfyldelse af forpligtelserne er forhindret af force majeure situationen.
Force majeure dækker forhold af særlig kvalificeret karakter, som ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke forud for indgåelse af Bestillingen burde have taget i betragtning, og ej heller efter Bestillingens indgåelse burde have undgået eller overvundet. Følgende forhold anses bl.a. som force majeure:
A. Strejke eller anden arbejdskonflikt hos Kunden eller Leverandøren,
B. Manglende levering fra eventuelle underleverandører af 3. parts udstyr eller programmel, f.eks. standard software, i det omfang leverancer fra underleverandører er nødvendig for Leverancen.
16
Den, der ønsker at påberåbe sig force majeure, skal give skriftlig meddelelse herom uden ugrundet ophold, dog senest 7 dage efter force majeure er indtrådt. Der skal samtidig gives en orientering om den forventede varighed af force majeure situationen.
Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den Part, der er berørt af force majeure, har givet skriftlig meddelelse herom til den anden Part som anført ovenfor.
Såfremt en force majeure situation varer i mere end 60 Arbejdsdage, eller hvis force majeure situationen er af en sådan karakter eller har en sådan varighed, at Bestillingens endelige opfyldelse må anses for umulig, er den anden Part berettiget til at bringe Bestillingen til ophør helt eller delvist. Ingen af Parterne kan gøre krav gældende i anledning heraf.
Overdragelse af rettigheder og forpligtelser
En Part er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder eller forpligtelser uden den anden Parts forudgående skriftlige samtykke. Et sådan samtykke kan ikke nægtes uden saglig grund. Uanset ovenstående er en Part berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser til et andet selskab uden den anden Parts samtykke ved opkøb, fusion eller spaltning.
Ændringer i kontraktens løbetid
Rammeaftalen kan alene ændres ved skriftlig aftale mellem Parterne. Sådanne ændringer skal fremgå af en ændringsmeddelelse, der er underskrevet af Kunden og Leverandøren, og som herefter indgår som en del af Rammeaftalen.
Ændringer må kun ske under iagttagelse af de til enhver tid gældende udbudsregler.
Rammeaftalen har forrang for eventuelle modstridende bestemmelser i en Bestilling.
Nærværende Rammeaftale og Bestillinger derunder er undergivet dansk ret.
Såfremt der opstår en tvist mellem Parterne i forbindelse med nærværende Rammeaftale eller Bestillinger foretaget derunder, er Leverandøren ikke berettiget til uden videre helt eller delvist at standse den af kunden ønskede opfyldelse.
Leverandøren skal i stedet sørge for, at forholdene håndteres i overensstemmelse med proceduren nedenfor.
17
Såfremt Xxxxxx anser opfyldelse for vigtigt, kan Xxxxxx udstede skriftligt påbud om opfyldelse i overensstemmelse med Kundens specificerede ønsker, og Leverandøren skal efterkomme dette påbud, i det omfang som det er muligt.
Såfremt der opstår en uoverensstemmelse mellem parterne i forbindelse med nærværende kontrakt, skal parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten. Om nødvendigt skal forhandlingerne søges løftet op på højt plan i parternes organisationer. Såfremt der ej heller herved opnås nogen løsning, skal parterne søge at opnå enighed om i fællesskab at udpege en uafhængig og sagkyndig mægler, der kan mægle og komme med ikke- bindende forslag til tvistens løsning.
Når det i andet afsnit beskrevne har været forsøgt, er hver af parterne berettiget til at kræve enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, afgjort ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen.
Rammeaftalen gælder fra [ ] 2019 og udløber 31. december 2022 dog med en option for Kunden på forlængelse i op til yderligere 12 måneder, hvis betingelserne herfor i Udbudsloven er opfyldt. Kunden giver senest 6 måneder før Rammeaftalens udløb meddelelse til Leverandøren, såfremt Kunden ønsker at gøre brug af optionen.
I fald optionen ønskes benyttet, vil Rammeaftalen blive forlænget på uændrede vilkår. Såfremt optionen ikke ønskes benyttet, udløber Rammeaftalen automatisk ved udløbsdato.
Rammeaftalen evalueres i fællesskab af Kunden og Leverandøren efter 2 års løbetid.
Opsigelse
Kunden kan opsige denne Rammeaftale med et skriftligt varsel på 6 måneder til ophør den første i en måned.
34.1.1 Bestillinger, der inden Rammeaftalens ophør er indgået og endnu ikke opfyldt, skal opfyldes uanset Rammeaftalens ophør.
34.1.2 Kunden er derudover berettiget til at opsige Rammeaftalen med en måneds forudgående skriftligt varsel, hvis en administrativ myndighed eller domstol afsiger kendelse/dom om eller Xxxxxx selv bliver opmærksom på, at udbudsreglerne eller anden lovgivning er blevet overtrådt i forbindelse med gennemførelse af udbudsforretningen på en måde, der indebærer, at tildelingsbeslutningen hel eller delvis er ulovlig efter gældende regler og praksis. En myndighed i denne bestemmelse er ikke begrænset til Klagenævnet for Udbud. Kundens ret til at opsige Rammeaftalen i henhold til denne bestemmelse gælder,
uanset om en afgørelse, kendelse eller dom appelleres. 18
Uden virkning:
I henhold til Lov om Klagenævnet for Udbud kan Klagenævnet for Udbud i særlige tilfælde af overtrædelse af udbudsreglerne erklære en indgået kontrakt for uden virkning, og påbyde den kontraherende myndighed at bringe kontrakten til ophør inden for en af klagenævnet fastsat frist.
34.2.1 På den baggrund er Kunden er berettiget til at opsige Rammeaftalen med et varsel i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds eller domstolenes påbud. Rammeaftalen ophører ved opsigelse i så tilfælde i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i påbuddet, med virkning fra påbuddets virkningstidspunkt.
34.2.2 Såfremt der i det påbud, som udstedes, er indeholdt yderligere betingelser eller krav, er Kunden berettiget til at videreføre disse betingelser eller krav i opsigelsen over for Leverandøren.
34.2.3 Leverandørens eventuelle krav om erstatning eller anden form for godtgørelse som følge af, at Rammeaftalen erklæres uden virkning eller for påbud om ophør, herunder f.eks. for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Kunden har videreført i opsigelsen, skal som udgangspunkt afgøres efter dansk rets almindelige regler. Dog har Parterne aftalt, at indirekte tab ikke erstattes, jf. punkt 24.
34.2.4 Såfremt Leverandøren på tidspunktet for Rammeaftalen indgåelse havde eller burde have haft kendskab til de faktiske og/eller retlige omstændigheder, som bevirker, at Rammeaftalen erklæres uden virkning, kan Leverandøren ikke overfor Xxxxxx rejse krav om erstatning eller krav om anden form for godtgørelse som følge af, at Rammeaftalen erklæres uden virkning eller for påbud om ophør, herunder f.eks. for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Kunden har videreført i opsigelsen.
Sted: Dato: For Kunden: | Sted: Dato: For Leverandøren: |
Navn: Navn | Navn: Navn |
19