Industriens Overenskomst
Industriens Overenskomst
2020 – 2023
Industriens Overenskomst
2020-2023
Indhold
Almindelig del 7
Kap. I. Samarbejdet 8
§ 1 Valg af tillidsrepræsentant 8
§ 2 CO-fællestillidsrepræsentant 11
§ 3 Tillidsrepræsentantens uddannelse 12
§ 4 Tillidsrepræsentantens opgaver 13
§ 5 Møder med ledelsen m.v 17
§ 6 Afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v 19
§ 7 Stedfortræder for tillidsrepræsentant 21
Kap. II. Lokalaftaler 23
§ 8 Indgåelse og opsigelse af lokalaftaler m.v 23
Kap. III. Arbejdstiden 26
§ 9 | Den normale arbejdstid .................... | 26 |
§ 10 | Weekendarbejde........................... | 29 |
§ 11 | Deltidsbeskæftigelse ....................... | 31 |
§ 12 | Flextid ................................... | 33 |
§ 13 | Overarbejde .............................. | 34 |
§ 14 | Forskudt arbejdstid ........................ | 45 |
§ 15 | Skifteholdsarbejde ......................... | 48 |
§ 16 | EU-Arbejdstidsdirektiv ..................... | 61 |
§ 17 | Direktiv om børn og unge ................... | 61 |
§ 18 | Fridage ................................... | 61 |
Kap. IV. Ude- og rejsearbejde 65
§ 19 Udearbejde 65
§ 20 Rejsearbejde 69
§ 21 Benyttelse af eget køretøj i
virksomhedens tjeneste 70
Kap. V. Lønforhold 71
§ 22 Almindelige timelønsbestemmelser 71
§ 23 Supplerende lønsystemer 72
§ 24 Akkord 73
§ 25 Fritvalgs Lønkonto 76
§ 26 Ventetid 81
§ 27 Hjemsendelse 82
§ 28 Lønningsperioder/Lønudbetaling 83
Kap. VI. Øvrige bestemmelser 85
§ 29 Sygdom/Tilskadekomst 85
§ 30 Børns sygdom/Hospitalsindlæggelse/ Børneomsorgsdage 88
§ 31 Medarbejdere med nedsat arbejdsevne 92
§ 32 Deltagelse i begravelser 92
§ 33 Forsørgertabsydelse 92
§ 34 Pension 93
§ 35 Barsel 97
§ 36 Uddannelsesfonde 99
Kap. VII. Ansættelse og opsigelse 101
§ 37 Ansættelsesregler 101
§ 38 Opsigelsesregler 102
§ 39 Ophævelse af arbejdsforhold under akkord 110
Kap. VIII. Ferie 115
§ 40 Ferie 115
Kap. IX. Organisations- og legitimationsforhold 121
§ 41 Legitimation for faglærte medarbejdere 121
§ 42 Formændenes forhold over for
arbejdernes organisationer 122
Kap. X. Efter- og videreuddannelse 123
§ 43 Uddannelsesplanlægning 123
§ 44 Faglig relevant uddannelse 124
§ 45 Almen kvalificering 125
§ 46 Frihed til anden uddannelse 126
§ 47 Industriens Kompetenceudviklingsfond 126
Kap. XI. Nyoptagne virksomheder 128
§ 48 Nyoptagne virksomheder 128
Kap. XII. Forhandlingsregler/Regler for behandling
af uoverensstemmelser af faglig karakter 134
§ 49 Regler for behandling af uoverensstemmelser
af faglig karakter 134
Kap. XIII. Overenskomstens varighed 143
§ 50 Overenskomstens varighed 143
Nærværende overenskomst er en mindre udgave af Industriens Overenskomst. Overenskomstteksten er den samme, men bilagene samt Special Del er ikke optrykt. Bilagene og Special Del kan ses i den normale overenskomst.
Almindelig del
Så længe denne overenskomst står ved magt, må ingen af de undertegnede organisationer eller disses medlemmer, enten enkeltvis eller flere i forening, forsøge på ved noget som helst middel, åbent eller skjult, at modarbejde dens bestemmelser eller frem- tvinge nogen forandring deri.
Parterne er enige om, at hvor lovgivningen fremover måtte gribe ind i parternes bestemmelser og deraf affødte rettigheder, er parterne forpligtet til positivt at medvirke til, at det oprindelige aftaleforhold gen- oprettes i det omfang, det er teknisk og lovmæssigt muligt.
Organisationerne er enige om, at respekten for over- enskomstens overholdelse – fredspligten – er en grundlæggende forudsætning for overenskomst- systemets bevarelse.
Kap. I. Samarbejdet
§ 1 Valg af tillidsrepræsentant
Stk. 1
For hver virksomhed – for større virksomheders vedkommende normalt inden for hver afdeling – vælger de der beskæftigede medarbejdere af deres midte en tillidsrepræsentant.
Stk. 2
Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af og blandt de medarbejdere, der på valgtidspunktet er beskæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling.
Valget betragtes kun som gyldigt, når over halvdelen af medarbejderne har stemt på den pågældende.
Stk. 3
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de aner- kendt dygtige medarbejdere, som er fyldt 18 år, som er omfattet af nærværende overenskomst, og som har arbejdet mindst 9 måneder i de sidste 2 år på den pågældende virksomhed. Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgrænset enhed.
Hvor sådanne medarbejdere ikke findes i et antal af mere end 4, suppleres der med de medlemmer, der har arbejdet længst på virksomheden.
En tillidsrepræsentant, der indgår uddannelsesaf- tale med virksomheden efter Erhvervsuddannelses- loven (voksenlærling), kan fortsætte med at være tillidsrepræsentant. Det er dog en forudsætning, at tillidsrepræsentanten i eventuelle praktikperioder arbejder sammen med sit valggrundlag.
Lærlinge kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Lær- linge herunder voksenlærlinge har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.
Stk. 4
Ved lokal enighed kan der aftales andre muligheder for valg af tillidsrepræsentant end de i stk. 1, 2, 3 og 5 anførte.
En sådan lokalaftale indgås i henhold til § 8, stk. 1.
Sådanne lokalaftaler kan omfatte såvel Industriens Funktionæroverenskomst som Industriens Over- enskomst.
Hvor medarbejdere repræsenterende flere forbund under CO-industri har udnyttet ovennævnte regel til i fællesskab at vælge en tillidsrepræsentant, kan medlemmerne af hvert forbund under CO-industri med 6 måneders varsel til den 1. i en måned opsige aftalen og efterfølgende selv vælge en tillidsrepræ- sentant, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 5
1. Når der på en virksomhed er beskæftiget med- lemmer af forbund under CO-industri, men ingen af disse forbund er repræsenteret med mere end 5 medlemmer, kan de i fællesskab vælge en tillidsrepræsentant efter de i stk. 1, 2 og 3 opstillede retningslinjer, hvis der tilsam- men er beskæftiget mere end 5 medlemmer af de pågældende forbund.
2. Hvis en eller flere faggrupper har valgt tillids- repræsentant, kan faggrupper med færre end 6 medarbejdere vælge at indgå i en anden fag-
gruppe ved valg af tillidsrepræsentant, hvis der er enighed mellem faggrupperne.
3. Hvis der er enighed om fælles valg af tillidsre- præsentant blandt faggrupper med mere end 5 medlemmer, forudsætter dette forbundenes godkendelse.
4. Hvis der ikke er enighed om fælles valg af til- lidsrepræsentant blandt faggrupper med mere end 5 medlemmer, kan sådanne faggrupper vælge – dog uden stemmeret – at lade sig repræ- sentere af en af de valgte tillidsrepræsentanter i en anden faggruppe.
Stk. 6
Valget er først gyldigt, når det er godkendt af for- bundet og meddelt til DIO I. Tillidsrepræsentant- beskyttelsen indtræder, når valget har fundet sted, dog under forudsætning af, at virksomheden senest dagen efter valget modtager skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt. Modtages den skriftlige medde- lelse senere, indtræder beskyttelsen først på dette tidspunkt.
Stk. 7
Hvis særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillidsrepræsentanter for hver enkelt afdeling eller for hvert enkelt forbund, kan DIO I kræve fagretlig behandling med det formål at forenkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger og søge eventuelt generende faggrænser fjernet.
Stk. 8
Hvis DIO I måtte anse et tillidsrepræsentantvalg for at være foretaget i strid med overenskomsten, har DIO I ret til at påtale valget over for forbundet.
DIO I skal senest 15 arbejdsdage efter at have mod- taget meddelelse fra forbundet om valget benytte sin påtaleret. I så fald betragtes sagen først som afgjort, når den fagretlige behandling er afsluttet.
Den fagretlige behandling skal ske inden for fri- sterne i § 49.
Nyoptagne virksomheder skal oplyse DIO I om valgte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Disse oplysninger videregives til forbundene.
Stk. 9
Hvis medarbejderne slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentanten være formand.
Stk. 10
På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillids- repræsentant, kan medarbejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kollega (talsrepræsentant) til i konkrete anliggender at indgå og opsige lokal- aftaler med ledelsen.
Talsrepræsentanten skal være medlem af et forbund under CO-industri og have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de medarbejdere, der udgør valg- grundlaget.
Hvor der ikke er valgt en talsrepræsentant, jf. oven- for, kan lokalaftaler dog indgås eller opsiges, således som det hidtil har været praktiseret mellem virk- somheden og medarbejderne.
§ 2 CO-fællestillidsrepræsentant
Stk. 1
På virksomheder, hvor der er valgt flere tillidsrepræ- sentanter inden for CO-overenskomsterne, kan til- lidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fælles- tillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lig- nende, kan være samtlige medarbejderes repræsen- tant over for ledelsen.
Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillids- repræsentant.
Stk. 2
Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behand- lingen af spørgsmål vedrørende de enkelte tillids- repræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det.
Stk. 3
På virksomheder med flere afdelinger i samme by, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger.
§ 3 Tillidsrepræsentantens uddannelse
Stk. 1
CO-industri og forbund herunder giver tilsagn om, at medarbejdere, der vælges til tillidsrepræsentant, snarest muligt efter valget gennemgår en relevant tillidsrepræsentantuddannelse af op til 6 ugers varighed. DIO I giver tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i denne uddannelse.
Stk. 2
Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et af TekSam udbudt uddannelses- og samarbejdsprogram af 2 gange 2 dages varighed. Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i et sådant forløb inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt.
Arbejdsgiveren yder i forbindelse med tillidsrepræ- sentantens deltagelse en betaling herfor svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt.
Stk. 3
En medarbejder, der ophører med at være tillids- repræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medar- bejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens
foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvor- dan denne opdatering skal finde sted.
Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medar- bejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræsentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.
Medarbejderen modtager løn efter § 29, stk. 1, 2. afsnit under den faglige opdatering. Det er en forud- sætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgø- relse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.
Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra IKUF. Støtten omfatter de elementer, som er beskrevet i Organisationsaftale – Industriens Kompetenceud- viklingsfond, pkt. 11 f.
§ 4 Tillidsrepræsentantens opgaver
Stk. 1
Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på virksomheden at fremme et roligt og godt samarbejde.
Stk. 2
Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbej- dere, der udgør valggrundlaget. Ved lokale forhand- linger skal såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen være bemyndiget til at indgå bindende aftaler for samtlige medarbejdere.
Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af forbund under CO-industri for ledelsen.
Stk. 3
Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henven- delse til ledelsen en tilfredsstillende ordning, kan tillidsrepræsentanten frit anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret og afvente resultatet af organisationernes behandling af sagen.
Stk. 4
Efter forudgående henvendelse kan en repræsentant fra den lokale afdeling komme på virksomheden og drøfte lokale forhold med ledelsen. Der henvises i øvrigt til overenskomstens § 49, stk. 1, b.
Stk. 5
Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansæt- telser og afskedigelser bedst muligt holdes oriente- ret herom og har i øvrigt påtaleret i henhold til regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter ved eventuelt forekommende urime- ligheder ved ansættelser og afskedigelser.
Stk. 6
Når tillidsrepræsentanten for at udføre sit hverv må forlade sit arbejde, skal vedkommende forudgående underrette ledelsen.
Stk. 7
På virksomheder, hvor arbejdsmiljøorganisation ikke er påbudt, kan tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til virksomheden vedrø- rende arbejdsmiljøspørgsmål.
På virksomheder med arbejdsmiljøorganisation bør spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø indbringes til behandling mellem organisationerne.
Hvor arbejdsmiljøudvalg findes, skal klager i første omgang behandles i dette. Hvis der ikke findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om organisationsmæssig behandling. Begæringen skal være ledsaget af et referat af behandlingen i arbejdsmiljøorganisatio- nen. Tillidsrepræsentanten/erne for det omhand- lede område skal orienteres om begæringen.
Stk. 8
Kvartalsvise lønstatistikker udleveres til tillidsre- præsentanten/erne, såfremt der er lokal enighed herom.
Stk. 9
Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige adgang til it-faciliteter, herun- der internet.
Dette gælder ligeledes for arbejdsmiljørepræsentan- ten.
Stk. 10
Tillidsrepræsentantens rettigheder, pligter eller opgaver er, udover i overenskomstens kapitel 1, nævnt i følgende bestemmelser:
• § 8 Lokalaftaler
• § 13 Overarbejde
• § 24, stk. 2. Akkord
• § 43, stk. 6 Uddannelsesplanlægning
• § 49, stk. 1.b. Lokalforhandling
• Bilag 2, pkt. 5. Arbejdsfordeling
• Bilag 5. pkt. 5. Funktionærlignende ansættelser
• Bilag 13, stk. 3. Arbejdsstudier
• Bilag 17 Vikarbureauer
• Bilag 18, § 6. Information og beskæftigelsesmuligheder
• Bilag 20, stk. 2 og 3. Tele-, distance- og
hjemmearbejde
Lærlingebestemmelser med bilag:
• § 2, stk. 3. Xxxxxxxx
• Bilag 2 Regler for faglig anerkendelse
Organisationsaftaler:
• Stillingsvurderingssystem, Organisationsaftaler, side 31
• IKUF, pkt. 5.d, Organisationsaftaler, side 90
• IKUF, pkt. 11.c.3, Organisationsaftaler, side 95
• Vikardirektivet § 7, Organisationsaftaler, side 124
• Oplevelsesoverenskomsten § 4, Organisations- aftaler, side 127
• Fleksjob, Organisationsaftaler, side 134
• Sikkerheds- og sundhedsarbejdet, Organisations- aftaler side 153
• Databeskyttelse, Organisationsaftaler, side 75
Sidetallet henviser til den trykte udgave af Industri- ens Organisationsaftaler 2020-2023.
Listen er ikke udtømmende.
§ 5 Møder med ledelsen m.v.
Stk. 1
Organisationerne er enige om, at medarbejderne og ledelsen samarbejder på den enkelte virksomhed for at modernisere virksomheden og fremme pro- duktionen.
Hvor samarbejdsudvalg i henhold til den til enhver tid gældende samarbejdsaftale mellem hovedorga- nisationerne – uanset årsag – ikke er oprettet, har ledelsen efter opfordring fra tillidsrepræsentanten pligt til 6 gange årligt at tilkalde tillidsrepræsentan- ten for at drøfte produktionstekniske og lignende forhold og herunder give oplysninger om udsig- terne for virksomhedens økonomi og de fremtidige beskæftigelsesforhold i virksomheden. Ekstraordi- nært møde kan afholdes, når en af parterne anmo- der herom med angivelse af de spørgsmål, som ønskes behandlet.
Stk. 2
For møder i henhold til Samarbejdsaftalen, de i stk. 1 nævnte møder og møder indkaldt af ledelsen, samt når ledelsen i øvrigt lægger beslag på tillidsre-
præsentanten i spørgsmål, der angår virksomheden og medarbejderne, betales der fuld løn samt over- tidsbetaling for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejdstid.
Stk. 3
Tillidsrepræsentanter valgt under Industriens Over- enskomst vil modtage et årligt vederlag, som udbe- tales med en fjerdedel pr. kvartal. Vederlaget udbe- tales som kompensation for tillidsrepræsentantens varetagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid.
Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepenge- berettiget.
Valggrundlaget opgøres ved nyvalg af tillidsrepræ- sentanten og efterfølgende én gang årligt. Ved bort- fald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder veder- laget.
Vederlaget udgør:
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til og med 49 personer modtager et årligt vederlag på kr. 9.000.
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag mellem 50 og 99 personer modtager et årligt vederlag på kr. 16.500.
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag på 100 personer eller derover modtager et årligt vederlag på kr. 33.000.
For CO-fællestillidsrepræsentanter opgøres antallet som summen af de repræsenterede.
Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning/ vederlag til tillidsrepræsentanten, modregnes dette i ovenstående vederlag.
Stk. 4
Hvis der lokalt er truffet aftale med en tillidsrepræ- sentant/fællestillidsrepræsentant om hel eller delvis aflønning, overføres aftalen på efterfølgeren, med- mindre ny aftale træffes.
Lokale aftaler herom kan opsiges i henhold til § 8, stk. 1.
§ 6 Afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v.
Stk. 1
Afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal begrun- des i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på 5 måne- der.
Hvis en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.
Stk. 2
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bort- falder varselspligten i henhold til stk. 1. Tillidsre- præsentanten har i sådanne tilfælde krav på 56 dages opsigelsesvarsel, medmindre vedkommende i hen- hold til § 38, hvis regler vedkommende i øvrigt er underkastet, har krav på længere varsel.
Stk. 3
Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvin- gende årsager efter stk. 1 til at opsige en tillidsrepræ- sentant, skal vedkommende rette henvendelse til DIO I, der herefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for fagretlig behandling.
Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 10 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.
Hvis der ikke opnås enighed på mæglingsmødet, og virksomheden ønsker sagen videreført, eller der på mæglingsmødet opnås enighed om afskedigel-
xxx, skal der på mødet afleveres en formel opsigelse til tillidsrepræsentanten. I begge situationer regnes opsigelsesvarslet fra datoen for mæglingsmødets afholdelse.
Stk. 4
Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes i varselsperioden, før afskedigelsens beret- tigelse er prøvet ved fagretlig behandling.
Stk. 5
Organisationerne er enige om, at fagretlig behand- ling af afskedigelse af tillidsrepræsentanter i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndes mest muligt, således at den fagretlige behandling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodens udløb.
Stk. 6 Bortfald af hverv
En tillidsrepræsentant, der er valgt under en peri- ode med et større antal af medarbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis medarbejder- antallet i en periode af 3 måneder har været mindre end 6, og ledelsen skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønsker tillidsrepræsentantstillingen opret- holdt.
Stk. 7
En medarbejder, der ophører med at være tillidsre- præsentant efter at have virket som sådan i mindst
1 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over medar- bejderens individuelle varsel, hvis medarbejderen
opsiges inden for 1 år efter ophøret af tillidsrepræ- sentanthvervet.
Denne regel gælder alene for ophørte tillidsrepræ- sentanter.
Anm.:
For funktionærlignende ansættelser efter bilag 5 er par- terne enige om, at man med det forlængede opsigelsesvar- sel fraviger Funktionærlovens § 2 om, at funktionæren fratræder ved en måneds udgang, og at dette er til gunst for medarbejderen.
Stk. 8
For
1. arbejdsmiljørepræsentanter,
2. medlemmer af Europæiske Samarbejdsudvalg, ansat i Danmark, og
3. medarbejderrepræsentanter i bestyrelser og suppleanter
gælder samme afskedigelsesregler som for tillids- repræsentanter, bortset fra stk. 7.
§ 7 Stedfortræder for tillidsrepræsentant
Stk. 1
Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med ledelsen udpeges en sted- fortræder for tillidsrepræsentanten. En stedfortræder har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræ- sentant, hvis vedkommende opfylder betingelserne i § 1, stk. 3.
Stk. 2
Ved udvidet drift kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor vedkommende ikke arbejder, og som omfatter mindst 5 medlemmer af forbundet, udpege en stedfortræder, som på tillidsrepræsentantens vegne kan søge eventuelle uoverensstemmelser løst og om nødvendigt viderebringe sagen til tillidsre- præsentanten. Meddelelse om navnet på en sådan stedfortræder skal straks meddeles ledelsen.
Kap. II. Lokalaftaler
§ 8 Indgåelse og opsigelse af lokalaftaler m.v.
Stk. 1
Der kan mellem de lokale parter på virksomheden indgås lokale aftaler for medarbejdere omfattet af nærværende overenskomst.
Stk. 2
a. Lokalaftaler, kutymer eller reglementer samt aftaler om løn, tillæg til løn, akkord og bonus- systemer kan opsiges af begge parter med 2 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre aftale om længere varsel er/bliver truffet.
b. Opsigelse af lokale aftaler om anvendelse af arbejdsstudier kan dog ikke ske med kortere varsel end 6 måneder til udgangen af en måned. For de i tilslutning til sådanne arbejds- studieaftaler fastsatte minut- eller timefaktorer gælder det almindelige opsigelsesvarsel i hen- hold til pkt. a.
Stk. 3
I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 2 er det den opsigende parts pligt at foranledige lokale forhand- linger afholdt, og for så vidt enighed ikke opnås da at lade sagen behandle ved mæglingsmøde, even- tuelt organisationsmøde. Begæring om fagretlig behandling skal være den modstående organisation i hænde inden for de i stk. 2 angivne opsigelses- frister, jf. Regler for behandling af uoverensstem- melser af faglig karakter § 49 stk. 2, pkt. c.
Stk. 4
Parterne er ikke løst fra den opsagte lokalaftale, kutyme eller reglement, før disse almindelige regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er passeret.
Stk. 5
Ved indgåelse af lokale aftaler, der væsentligt ændrer løn og arbejdsforhold, informerer arbejds- giveren de berørte medarbejdere i fornødent omfang.
Stk. 6
Lokalaftaler om arbejdsforhold, indgået inden den
28. februar 1993, på virksomheder, der indtil den
28. februar 1993 var omfattet af Fællesoverenskom- sten/Industrioverenskomsten mellem Dansk Indu- stri og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark samt Plast- overenskomsten mellem Plastindustrien i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Special- arbejderforbundet i Danmark, er, medmindre andet aftales mellem parterne, sideløbende med overens- komsten.
Parterne i lokalaftaler, der er sideløbende med over- enskomsten, kan dog begære lokalforhandling af lokalaftalens indhold. Såfremt enighed herom ikke opnås lokalt, kan sagen videreføres til fagretlig behandling. Såfremt der ikke opnås enighed på orga- nisationsmødet, kan sagen ikke videreføres, hvilket medfører, at aftalen fortsætter uændret.
Stk. 7
Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fra- vige bestemmelserne i overenskomstens kapitler 1, 3, 4 og 10. Sådanne lokalaftaler skal være skrift-
lige og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende reg- ler. Lokalaftalerne skal sendes til organisationerne til orientering.
Det kan i forbindelse med aftaler om udvidet arbejdstid efter ovenstående bestemmelse endvidere aftales, at pensionsopsparing, jf. § 34, bidrag til Frit- valgs Lønkontoen, jf. § 25, samt feriegodtgørelse, jf. Ferielovens § 19 og § 3, stk. 3, kan konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder for så vidt angår de timer, der ligger ud over den i § 9, stk. 1 og § 15, stk. 4 nævnte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Varierende ugentlig arbejdstid efter § 9, stk. 2 eller overarbejde efter § 13 betragtes ikke som udvidet arbejdstid i denne sammenhæng.
Konverteringen, ændrer ikke på bestående overens- komstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
Anm. til stk. 6.
Ved lokalaftaler om arbejdsforhold i stk. 6 forstås alle andre lokalaftaler end lokalaftaler om løn og tillæg til løn samt akkord og bonussystemer samt kutymer og reglemen- ter.
Kap. III. Arbejdstiden
§ 9 Den normale arbejdstid
Stk. 1
Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge ved almindeligt dagarbejde, på skifteholdenes daghold og ved forskudt arbejdstid.
Varierende ugentlig arbejdstid lægges i henhold til stk. 2. Reglerne i §§ 12, 13, 14 og 15 anvendes ved fastlæggelse af arbejdstiden for henholdsvis flextid, overarbejde, forskudt arbejdstid og skiftehold.
Den normale arbejdstid skal lægges mellem kl. 06.00 og kl. 18.00.
Den ugentlige arbejdstid reduceres forholdsmæssigt med 1/5, når en søgnehelligdag, feriedag eller over- enskomstmæssig fridag falder på en af ugens fem første hverdage.
Hvis der i forbindelse med den forholdsmæssige reduktion, der hidrører fra søgnehelligdage, ferie- dage og overenskomstmæssige fridage henstår manglende eller overskydende timer som en følge af, at arbejdstiden den pågældende dag er kortere eller længere end 1/5 af den gennemsnitlige ugent- lige arbejdstid, placeres disse på andre arbejdsdage.
I den forbindelse anbefaler overenskomstparterne, at der ved skriftlig lokalaftale tages stilling til, hvor- dan forholdsmæssig reduktion der hidrører fra søg- nehelligdage, feriedage og overenskomstmæssige fridage, håndteres i praksis, herunder at manglende eller overskydende timer skal håndteres i en time- bank.
Når den ugentlige arbejdstid er fordelt på 5 dage, kan ingen arbejdsdag være under 6 timer, medmin- dre andet aftales lokalt.
Arbejdsdøgnet regnes fra normal arbejdstids begyn- delse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste dag, eller fra kl. 06.00 til kl. 06.00, medmindre andet aftales.
Ved bestemmelsen af, hvorledes den daglige og ugentlige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejderne høres. I tilfælde af meningsforskel blandt medarbejderne indbyrdes skal der hurtigst muligt foretages afstemning blandt samtlige de af den omhandlede arbejdstid berørte medarbejdere, og de ved afstemningen tilkende- givne flertalsønsker er CO-industris medlemmer pligtige at rette sig efter.
Dersom arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at efterkomme medarbejdernes ønske, fastsætter arbejdsgiveren arbejdstiden under hensyn til virk- somhedens tarv og kan iværksætte den med 14 dages varsel.
Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtale- ret i henhold til ”Regler for behandling af uoverens- stemmelser af faglig karakter” for manglende hen- syntagen, der ikke skønnes tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.
Anm.
(indsat ved overenskomstforhandlingerne 2000) Parterne er enige om, at der ikke ved indsættelsen af teksten i de to første afsnit i denne bestemmelse sker nogen ændring i hidtil gældende regler eller retspraksis.
Stk. 2
a. Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere lægges med varierende
ugentlige arbejdstider, blot den gennemsnit- lige arbejdstid er 37 timer over en 12 måneders periode.
b. De lokale parter fastlægger rammerne for de varierende ugentlige arbejdstider. Manglende enighed herom kan gøres til genstand for fag- retlig behandling sluttende med et organisati- onsmøde.
c. Aftaler om arbejdstidens placering træffes med den enkelte medarbejder eller grupper af med- arbejdere, jf. dog pkt. b.
d. Timer ud over 37 timer pr. uge kan afvikles som hele fridage efter aftale med den enkelte medarbejder. Der kan aftales lønmæssig opspa- ring til anvendelse ved de pågældende fritimer. Ved en periodes afslutning kan eventuelt over- eller underskud af timer aftales afviklet inden for maksimalt 6 måneder.
e. Ved nyansættelser i en periode med et lavere timetal end gennemsnittet kan der for en peri- ode etableres en lønudjævning.
f. Overarbejde eller forskudt arbejdstid i forbin- delse med den varierende daglige arbejdstid betales i henhold til overenskomstens §§ 13 og 14.
g. Aftaler i henhold til denne bestemmelse kan opsiges med 2 måneders varsel til en periodes udløb i henhold til § 8.
Stk. 3
Den fastsatte arbejdstid er effektiv. Inden for den på virksomheden gældende arbejdstid skal værktøjer, maskiner m.v. udnyttes fuldt ud, og arbejdsgiveren kan føre kontrol med arbejdstidens overholdelse. Organisationerne er enige om, at arbejdstiden så vidt muligt kun afbrydes af en spise- og hvilepause.
Stk. 4
På de steder, hvor nærværende overenskomst ifølge sagens natur ikke kan være bestemmende for den normale arbejdstid, fastsættes arbejdstiden som hidtil i overensstemmelse med den, der er gældende for de øvrige medarbejdere på den pågældende virk- somhed.
Stk. 5
Hvor arbejdsgiveren på grund af arbejdsmangel eller lignende finder det nødvendigt at forkorte arbejds- tiden, skal dette ske i henhold til de mellem organi- sationerne fastsatte retningslinjer herfor, jf. bilag 2.
Anm.
Virksomheder inden for fiskeindustrien og fjerkræslagte- rier – se Speciel del, § 1 og § 2.
§ 10 Weekendarbejde
Stk. 1
Hvor der er behov for en udvidelse af den ugentlige arbejdstid, kan denne etableres gennem en lokal- aftale om weekendarbejde.
Stk. 2
Weekendarbejdere må ikke have anden lønnet beskæftigelse. Der kan ikke oppebæres supplerende understøttelse. Overtrædelse medfører øjeblikkelig fratræden fra virksomheden.
Stk. 3
Weekendarbejde tilrettelægges i en forud aftalt arbejdsplan med et eller flere hold. Af arbejds- planen skal fremgå, hvilke dage der er arbejdsfri.
Den ugentlige arbejdstid er 24 timer, der normalt placeres på lørdage og søndage med 12 timer hver dag.
Overarbejde på hverdage kan undtagelsesvis udfø- res under forudsætning af lokal enighed herom.
Stk. 4
Weekendarbejde afbrydes ved afvikling af ferie, som ved fuld beskæftigelse udgør 5 uger a 24 timer. For- holdsmæssig arbejdsfrihed svarende til antallet af feriefridage, søgnehelligdage og overenskomstmæs- sige fridage i det pågældende ferieår kan aftales ind- lagt i arbejdsplanen. Sker dette ikke, kan de placeres efter samme regler som gælder for restferie.
Der omregnes forholdsmæssigt, således at 24 timers weekendarbejde svarer til den normale ugentlige arbejdstid på 37 timer. En arbejdsfri weekenddag på 12 timer svarer derfor til 2½ feriefridag, søgnehellig- dag eller overenskomstmæssig fridag.
Ovennævnte fridage betales med den enkelte med- arbejders gennemsnitlige timefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågæl- dende dage.
Stk. 5
Weekendarbejde betales med timeløn svarende til, hvad der i øvrigt er aftalt for det pågældende arbejdsområde i virksomheden. Der betales for 24
timer/uge med tillæg iht. overenskomstens § 13, stk. 7, pkt. 2 b og c. Påbegyndes arbejdet før lørdag
kl. 06.00, må betalingerne ikke forringes herved.
Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennemsnit på samtlige timer.
Stk. 6
Ved beregning af sygedagpenge benyttes Sygedag- pengelovens beregningsmodel, således at 24 timers weekendarbejde svarer til den normale overens- komstmæssige arbejdstid ved dagarbejde.
ATP-bidrag beregnes som fuldt bidrag.
Stk. 7
En weekendarbejder kan alene beskæftiges i hele uger, hvorfor weekendarbejde alene kan bringes til ophør på samme tidspunkt i ugen, som weekend- arbejdet blev påbegyndt.
Stk. 8
I tilfælde af medarbejdermangel, ordremangel, kapacitetstilpasningsproblemer m.v. kan de ansatte overgå til normalt skifteholdsarbejde eller daghold.
Stk. 9
Hvor intet andet er nævnt, er overenskomstens bestemmelser gældende.
Stk. 10
Organisationerne er enige om det naturlige i, at weekendarbejderne er medlemmer af de samme fag- lige organisationer som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere.
Anm.:
Ved afskedigelse henvises til opsigelsesreglerne i § 38.
§ 11 Deltidsbeskæftigelse
Stk. 1
Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbe- skæftigelse.
Stk. 2
Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gennemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved almindeligt dagarbejde, for- skudt arbejdstid og skifteholdenes dagarbejde
(34 timer/uge ved skifteholdenes aften- og natar- bejde), i øvrigt følges bestemmelsen i § 9, stk. 1.
Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor del- tidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lig- nende, er der ingen nedre grænse for den gennem- snitlige ugentlige arbejdstid.
Stk. 3
Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæf- tigede og i stedet for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejderen har anmodet om at arbejde på del- tid.
Stk. 4
Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de del- tidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kom- pensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.
Stk. 5
Reglerne i § 9, stk. 2, § 12, § 14 og § 15 anvendes ved fastlæggelse af varierende ugentlig arbejdstid, flex- tid, forskudt arbejdstid og skiftehold.
Stk. 6
Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbe- skæftigede medarbejdere er medlemmer af samme faglige organisation som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere.
Stk. 7
Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i for- bindelse med deltidsbeskæftigelse kun undtagelses- vis bør finde sted.
Stk. 8
Parterne er omfattet af organisationsaftale af 22. januar 2000 om implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mellem UNICE, CEEP og EFS.
Aftalen om EU-implementering er optrykt som bilag 15.
§ 12 Flextid
Under forudsætning af lokal enighed er der adgang til at træffe aftale om flextid. Aftaler herom kan træffes med enten den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere.
Flextiden skal lægges inden for tidsrummet kl. 06.00 til kl. 18.00, men kan dog også etableres på skifte- hold.
Den daglige arbejdstid bør normalt ikke være under 6 timer i virksomheder med 5-dages uge.
Begæring om indførelse af flextid kan ikke gøres til genstand for fagretlig behandling.
Anm.
Virksomheder inden for fiskeindustrien og fjerkræslagte- rier – se Speciel del, § 1 og § 2
§ 13 Overarbejde
Stk. 1 Indledning
Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås.
Der kan dog forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede ordrer, forpligtel- ser etc.
Overarbejde udføres efter nedenstående regler.
Stk. 2 Definition af overarbejde
Overarbejde er arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte daglige arbejdstid for den enkelte medarbejder (jf. overenskomstens §§ 9, 10, 12, 14 og 15).
Stk. 3 Systematisk overarbejde
I virksomheder med varierende produktionsbe- hov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejds- tid, jf. § 9, stk. 2, kan virksomheden varsle systema- tisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan mak- simalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte med- arbejders normale arbejdstid.
Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.
Systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillids- repræsentanten – afspadseres som hele fridage
indenfor en 12 måneders periode efter dets udfø- relse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.
Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejds- giveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer.
Afspadsering, der hidrører fra systematisk over- arbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.
Anm.
Se Bilag 23 – Forståelse af protokollat om ”Systematisk overarbejde”.
Stk. 4 Tillidsrepræsentantens rolle
I relation til overarbejde har tillidsrepræsentanten en særlig rolle.
Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang. Se nærmere i stk. 5.
Det kan aftales med en tillidsrepræsentant, at over- arbejde ikke afspadseres. Se nærmere i stk. 8.
Det kan aftales med en tillidsrepræsentant, at afspadsering holdes i timer og ikke som hele fridage. Se nærmere i stk. 8.
Såfremt der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der i enighed med denne etableres en ordning ved- rørende tilbageholdelse af indtjent løn til brug for afspadsering. Hvis der ikke er valgt en tillidsrepræ- sentant, kan en sådan ordning etableres i enighed mellem de lokale parter. Se nærmere i stk. 8.
Stk. 5 Varsling af overarbejde
Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen før inden normal arbejdstids ophør. Hvis sådant overar-
bejde ikke er varslet rettidigt, eller hvis varslet over- arbejde ikke kommer til udførelse, betales pr. gang:
1.3.2020 kr. 105,10
1.3.2021 kr. 106,80
1.3.2022 kr. 108,50
Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang.
Orienteringen skal så vidt muligt ske forud for overarbejdets påbegyndelse. Såfremt dette ikke er muligt, skal orienteringen ske hurtigst muligt efter overarbejdets påbegyndelse.
Overenskomstparterne anbefaler, at virksomheden og tillidsrepræsentanten i en lokalaftale udarbejder retningslinjer for, hvordan og hvornår orienteringen skal finde sted.
Orienteringspligten gælder også ved indhentelse af forsømt tid, der hidrører fra overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
Stk. 6 Opgørelse af overarbejdstiden
Ved opgørelsen af overarbejde fradrages den til spis- ning og hvile medgåede tid, ligesom også forsømt tid af den normale arbejdstid fradrages overarbejds- tiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted af en medarbejderen utilregnelig grund, som rettidigt er anmeldt til arbejdsgiveren og godkendt af denne.
Ved fradrag for forsømt tid inden for en kalenderuge modregnes der først i de i samme kalenderuge sidst præsterede overarbejdstimer.
Normale dagarbejdstimer, der benyttes til afspad- sering af overtimer i henhold til overenskomstens overarbejdsregler, betragtes ikke som forsømt tid.
Fri med tilladelse er ikke forsømt tid.
Stk. 7 Betaling for overarbejde
1. Tillæg for overarbejde betales afhængigt af, hvornår overarbejdet finder sted:
a. Hverdage med fastlagt daglig arbejdstid: På hverdage, hvor der er fastlagt arbejds-
tid, betales overarbejde efter normal arbejds-
tid med klokketimesatser. Klokketimer regnes ud fra det tidspunkt, hvor den normale daglige arbejdstid slutter, uanset hvornår overarbejdet påbegyndes.
Eksempel:
Den daglige arbejdstid slutter kl. 15.00. Der skal udføres overarbejde fra kl. 16.00 til 19.00. Der skal betales en time med tillæg for 2. klok- ketime og to timer med tillæg for 3. og 4. klok- ketime.
På hverdage, hvor der er fastlagt arbejdstid, betales overarbejde før normal arbejdstid med satser, der regnes ud fra tidspunkter, der er fast- sat i stk. 7.
b. En i forvejen tilsikret hel hverdagsfridag:
På hverdage, hvor der ikke i forvejen er fastlagt arbejdstid, betales overarbejde ud fra tidspunk- ter, der er fastsat i stk. 7.
En i forvejen tilsikret hverdagsfridag er som udgangspunkt en hverdag, hvor der ikke er planlagt arbejde, herunder en vagtlistefridag, afspadseringsdag, lørdag (hvis man arbejder mandag-fredag), overenskomstmæssige fri- dage, jf. § 18, stk. 1, og feriefridage, jf. § 18, stk. 2. En feriedag er ikke en i forvejen tilsikret hverdagsfridag.
Overarbejde på grundlovsdag betales som en i forvejen tilsikret hverdagsfridag indtil kl. 12.00 og efter kl. 12.00 som en søn- og helligdag.
c. Søn- og helligdage:
På søn- og helligdage betales arbejde som fast- sat i stk. 7.
Følgende dage er søn- og helligdage:
Alle almindelige søndage samt 1. juledag,
2. juledag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag,
1. påskedag, 2. påskedag, store bededag,
Kr. Himmelfartsdag, 1. pinsedag og 2. pinsedag (visse af disse helligdage kan være søndage).
d. Ikke fuldtidsbeskæftigede:
Ikke fuldtidsbeskæftigede medarbejdere modtager tillæg for overarbejde for timer ud over den aftalte ugentlige arbejdstid, såfremt timerne ligger uden for virksomhedens/afde- lingens normale arbejdstid.
2. Betalingssatser
a. Overarbejde på hverdage:
Første og anden klokketime efter normal arbejdstid:
1.3.2020 | kr. 41,20 |
1.3.2021 | kr. 41,85 |
1.3.2022 | kr. 42,55 |
Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid:
1.3.2020 | kr. 65,80 |
1.3.2021 | kr. 66,85 |
1.3.2022 | kr. 67,90 |
Femte klokketime og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse:
1.3.2020 | kr. 123,10 |
1.3.2021 | kr. 125,05 |
1.3.2022 | kr. 127,05 |
Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved forskudte hold, når overarbej- det ligger inden for tidsrummet kl. 06:00 til
kl. 18:00:
1.3.2020 | kr. 41,20 |
1.3.2021 | kr. 41,85 |
1.3.2022 | kr. 42,55 |
Overarbejde forud for normal arbejdstid, når over- arbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 18:00 til kl. 06:00:
1.3.2020 | kr. 123,10 |
1.3.2021 | kr. 125,05 |
1.3.2022 | kr. 127,05 |
b. Arbejde på en i forvejen tilsikret hel hverdags- fridag:
Timer mellem kl. 6 og kl. 18:
1.3.2020 | kr. 65,80 |
1.3.2021 | kr. 66,85 |
1.3.2022 | kr. 67,90 |
Timer mellem kl. 18 og kl. 6:
1.3.2020 | kr. 123,10 |
1.3.2021 | kr. 125,05 |
1.3.2022 | kr. 127,05 |
c. Arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg:
Fra den normale daglige arbejdstids begyndelse og indtil kl. 12:
1.3.2020 | kr. 82,00 |
1.3.2021 | kr. 83,30 |
1.3.2022 | kr. 84,65 |
Fra kl. 12 og til den normale arbejdstids begyndelse:
1.3.2020 | kr. 123,10 |
1.3.2021 | kr. 125,05 |
1.3.2022 | kr. 127,05 |
Søndag morgen forud for den normale arbejdstids begyndelse:
1.3.2020 | kr. 123,10 |
1.3.2021 | kr. 125,05 |
1.3.2022 | kr. 127,05 |
d. Tilsiges en medarbejder til arbejde i spise- pausen, og denne derved udskydes ud over 1/2 time, betales der pr. gang herfor:
1.3.2020 | kr. 29,15 |
1.3.2021 | kr. 29,65 |
1.3.2022 | kr. 30,10 |
Stk. 8 Afspadsering
Gældende for afspadsering, der ikke hidrører fra systematisk overarbejde, jf. stk. 3.
Ved afspadsering holder medarbejderen fri i et tidsrum, som ellers ville være dennes arbejdstid. Afspadseringen sker i samme omfang, som der er afspadseringspligtigt overarbejde.
Afspadsering sker som udgangspunkt med hele fridage, medmindre andet aftales mellem virksom- hedens ledelse og tillidsrepræsentanten. Oversky- dende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.
1. Tidspunkt
Afspadsering skal ske inden for en 4 måneders periode efter overarbejdets udførelse.
En medarbejder, der fratræder med varsel i henhold til overenskomstens § 38, stk. 1, skal afslutte even- tuel afspadsering inden opsigelsesvarslets udløb.
2. Varsel
Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejds- giveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer.
Fastlagt afspadsering kan afvarsles med mindst 6 x 24 timer.
3. Betaling
Udgangspunktet er, at der afspadseres uden løn, men såfremt de lokale parter er enige herom, kan der etableres en ordning vedrørende tilbageholdelse af indtjent løn til brug for afspadsering.
4. Afspadseringsfrit overarbejde
I følgende tilfælde er der ikke pligt til at afspadsere overarbejde:
a. Hvis det er aftalt med tillidsrepræsentanten, at overarbejde ikke afspadseres.
b. Hvis overarbejdet hidrører fra
• sygeafløsning,
• andre medarbejderes udeblivelse,
• lastning og losning af skibe,
• ovnsammenbrud, maskinhavari, forsy- ningsafbrydelser o.l.
c. Hvis overarbejdet er mindre end 8 timer i 4 på hinanden følgende uger ved fuldtidsbeskæfti- gelse.
Se anm. 3 om opgørelse.
d. Hvis overarbejdet er indtil 12 timer i 4 på hin- anden følgende uger og vedrører reparations- opgaver, der fordrer særlig indsats af egnede medarbejdere med særlig uddannelse i begræn- set tid, reparation af større anlæg eller repara- tion af engangsopgaver i ordreproducerende virksomheder.
e. På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillids- repræsentant, kan de lokale parter søge dispen- sation efter følgende regler:
Såfremt tvingende grunde taler derfor, kan overarbejde ud over 8 timer i 4 på hinanden føl- gende uger fritages for afspadsering. I sådanne tilfælde skal parterne omgående indsende lige- lydende ansøgning til deres respektive organi- sationer om dispensation for afspadsering, idet en sådan ansøgning dog i intet tilfælde må være hindrende for overarbejdets påbegyndelse og udførelse.
Dispensationsansøgningen, der underskrives af de lokale parter, skal være afsendt senest dagen efter det udvidede overarbejdes påbegyndelse, således at der umiddelbart herefter mellem organisationerne kan træffes afgørelse om dis- pensationen. I tiden indtil organisationernes afgørelse måtte foreligge, gives de lokale parter bemyndigelse til, hvis forholdene taler derfor, at give fritagelse for afspadsering af eventuelt i mellemtiden udført overarbejde.
f. Hvis overarbejdet hidrører fra indhentelse af forsømt tid efter overenskomststridig arbejds- nedlæggelse.
5. Ikke fuldtidsbeskæftigede
Medarbejdere, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, bliver kun omfattet af afspadseringsreglerne, såfremt medarbejderen i en enkelt kalenderuge er
beskæftiget ud over det til enhver tid normerede antal arbejdstimer for fuldtidsbeskæftigede.
Anm. 1
Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening
– se speciel del, §3.
Anm. 2
Konsumfiskeindustriens virksomheder – se speciel del, § 1.
Anm. 3
Opgørelse af overarbejdstimer påbegyndes fra begyndelsen af den kalenderuge, hvori der forekommer overarbejde.
Efter opgørelsestidspunktet for afspadsering begyndes for- fra ved påbegyndelsen af den førstkommende efterfølgende kalenderuge, hvori der forekommer overarbejde.
Uge nr. | 1 | 2 | 3 | 4 | Opgørelsestidspunkt |
Overarbejde | 5 | 0 | 3 | 1 | 1 time til afspadsering |
Uge nr. | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 Opgørelsestidspunkt |
Overarbejde | 0 | 3 | 4 | 2 | 3 4 timer til afspadsering |
Stk. 9 Sygdom og afspadsering
Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, forudsat medarbejderen melder sig syg inden nor- mal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadse- ringen skulle have fundet sted. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på eventuelle efterfølgende afspad- seringsdage.
Bestemmelsen er gældende for afspadsering efter såvel stk. 3 som stk. 8.
Stk. 10 Forsømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæggelse
En overenskomststridig arbejdsnedlæggelse betrag- tes som forsømt tid fra dennes start.
Når den forsømte tid hidrører fra en overenskomst- stridig arbejdsnedlæggelse, ydes ikke overtidsbeta- ling for nogen timer, før de forsømte timer er præ- steret af medarbejderen ud over dennes normale arbejdstid. Udførelse af de manglende timer kan varsles af arbejdsgiveren efter reglen i stk. 4 til udfø- relse inden for 14 dage efter, at arbejdet er genopta- get efter den overenskomststridige arbejdsnedlæg- gelse.
§ 14 Forskudt arbejdstid
Stk. 1 Anvendelse af forskudt arbejdstid
Arbejde på forskudt tid er en af flere måder, som man kan tilrettelægge udvidet driftstid på, med udgangspunkt i § 9.
Ved arbejde på forskudt tid kan der placeres arbejdstid i hele døgnet.
Stk. 2 Forudsætninger for forskudt arbejdstid
Ved forskudt arbejdstid er den i den enkelte uge fastlagte normale arbejdstid, jf. § 9, placeret helt eller delvist inden for tidsrummet kl. 18.00 –
kl. 06.00.
Hvis arbejdstiden udelukkende forskydes inden for tidsrummet kl. 06.00 – kl. 18.00, henvises til § 9, stk. 1 vedrørende varsling af normal arbejdstid.
Der kan ikke ensidigt etableres forskudt arbejdstid efter § 14 for et bestemt arbejde, der hidtil er udført efter reglerne om skiftehold i § 15.
Stk. 3 Placering af forskudt arbejdstid Medarbejderne har faste daglige arbejdstider og kan arbejde i hold eller enkeltvis med forskudte arbejds- tider.
Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbejders overenskomstmæssige arbejdstid.
Stk. 4 Normal arbejdstid ved forskudt tid
Den normale arbejdstid ved arbejde på forskudt tid er, uafhængigt af hvornår på døgnet der arbejdes, 37 timer om ugen.
Stk. 5 Etablering af og overgang til forskudt arbejdstid Der kan etableres forskudt arbejdstid for hele virk- somheden, enkelte afdelinger eller enkelte produk- tionsområder. Et hold kan bestå af en eller flere medarbejdere.
Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal medarbejdere gives mindst 5 x 24 timers varsel (alle kalenderdage indgår).
Samme varsel skal gives til medarbejdere, der over- føres til forskudt arbejdstid.
Xxxxxxx skal ikke gives til nyansatte medarbejdere, som antages til arbejde på forskudt arbejdstid.
Såfremt varslet ikke er givet, betales indtil varslets udløb med sædvanlige overarbejdstillæg, efter reg- lerne i overenskomstens § 13, stk. 7, for den tid, der ligger uden for virksomhedens normale dagarbejds- tid. Hvis en sådan ikke findes for alle, anvendes den enkelte medarbejders eller afdelings normale dag- arbejdstid. Der er alene tale om en betalingsregel for forskudt arbejdstid efter stk. 4, idet ændringen ikke giver merarbejdstid.
Stk. 6 Tillægsbetaling for forskudt arbejdstid
Arbejde på for- skudt tid betales med følgende: | 1.3.2020 | 1.3.2021 | 1.3.2022 |
Tillæg 1 pr. time | kr. 27,30 | kr. 27,70 | kr. 28,15 |
Tillæg 2 pr. time | kr. 44,45 | kr. 45,15 | kr. 45,90 |
Tillæg 3 pr. time | kr. 52,50 | kr. 53,30 | kr. 54,15 |
Hverdage fra kl. 18.00 til kl. 22.00: Tillæg 1.
Hverdage fra kl. 22.00 til kl. 06.00: Tillæg 2.
Påbegyndes den forskudte arbejdstid kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 06.00: Tillæg 3.
Overarbejde
Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes tillæg for forskudt arbejdstid (Tillæg 1, 2 eller 3, jf. ovenfor), betales foruden overtidstillæg, jf. § 13, stk. 7, det til tidspunktet svarende tillæg for forskudt arbejdstid, såfremt overarbejdet kræves udført i tilslutning til den forskudte arbejdstid.
Anm.
Støberier – se speciel del § 4
Stk. 7 Ændring af fastlagt arbejdstid ved forskudt arbejdstid
En medarbejder har ret til at arbejde mindst en sammenhængende uge efter reglerne om forskudt arbejdstid. Hvis virksomheden afbryder arbejdet på forskudt tid inden udløbet af den sammenhæn- gende uge, betales udført arbejde med tillæg sva- rende til sædvanlige overarbejdstillæg, jf. § 13, stk. 7, for den tid, der ligger udenfor virksomhedens normale dagarbejdstid.
Ændringer i arbejdstiden til anden forskudt arbejds- tid skal ske med 5 x 24 timers varsel. Overflytning til normal dagarbejdstid, jf. § 9, kan ske uden varsel.
Stk. 8 Helbredskontrol ved natarbejde
I Industriens Overenskomst bilag 10 – Organisati- onsaftale om implementering af EU-Arbejdstids- direktiv har overenskomstparterne aftalt regler om, at natarbejdere skal tilbydes en virksomhedsbetalt helbredskontrol, inden de påbegynder beskæfti- gelse som natarbejder, og at medarbejdere, der efter samme bilags pkt. 2-4 bliver klassificeret som nat- arbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højst 2 år. Bilaget inde- holder desuden regler om, hvornår og hvordan helbredskontrollen skal gennemføres.
I protokollat af 6. april 2011 om implementering af model for helbredskontrollens gennemførelse i
Industriens Organisationsaftaler har overenskomst- parterne fastsat uddybende regler for, hvordan helbredskontrollen skal foregå i praksis.
§ 15 Skifteholdsarbejde
Stk. 1 Anvendelse af skifteholdsarbejde
1.1
Skifteholdsarbejde er en af flere måder, som man kan tilrettelægge udvidet driftstid på.
1.2
Ved skifteholdsarbejde kan arbejdstiden placeres inden for hele døgnet, på alle ugens dage, hele året.
1.3
Skifteholdsarbejdere har forskellige daglige arbejds- tider og arbejder efter en arbejdstidsplan.
Stk. 2 Forudsætninger for skifteholdsarbejde
2.1
Skifteholdsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige daglige arbejdstider efter en forud aftalt arbejdstidsplan, jf. stk. 3.6.
2.2
Arbejdstidsplaner kan udarbejdes på følgende grundlag:
1. Arbejdstidsplaner udarbejdes på baggrund af principper, der er lokal enighed om.
2. Arbejdstidsplaner udarbejdes ved lokal enig- hed.
3. Hvor der ikke kan opnås enighed om en arbejdstidsplan, kan virksomheden fastlægge en arbejdstidsplan, efter bestemmelserne i protokollat af 20. februar 1995 ”Holddrift”.
2.3
En medarbejder, hvis arbejdstid er fastlagt i en arbejdstidsplan med faste uger, i turnus eller efter skifteholdsplan, jf. stk. 3.6, betragtes som skifte- holdsarbejder.
Stk. 3 Placering af arbejdstid ved skifteholdsarbejde
3.1
I forbindelse med skifteholdsarbejde regnes døgnet fra kl. 06.00 til kl. 06.00 eller fra normal arbejds- tids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt.
3.2
Skifteholdsarbejdere har forskellige daglige arbejds- tider og arbejder i hold med skiftende arbejdstider. Der kan dog arbejdes på faste arbejdstider (faste hold) på alle 3 skift, såfremt der er enighed
herom.
3.3
Ved tilrettelægning af arbejdstidsplanen skal der på bedst mulig måde gives skifteholdsarbejdere week- endfrihed.
3.4
Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte skifteholdsarbejders overenskomstmæssige arbejdstid.
3.5
Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virk- somhedens drift kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem.
3.6
Arbejdstiden fastlægges i en arbejdstidsplan, der indeholder en oversigt over de enkelte vagters pla- cering. Arbejdstidsplanen kan udformes efter 3 for- skellige principper:
a. Faste uger: kombination af hele uger med fast ugentlig arbejdstid på enten 1., 2. eller 3. skift, der gentages løbende.
b. Turnus: kombination af vagter på enten 1., 2. eller 3. skift, der gentages løbende over en turnusperiode.
c. Skifteholdsplan: kombination af vagter på enten 1., 2. eller 3. skift, der fastlægges for en given kalenderperiode.
Stk. 4 Normal arbejdstid ved skifteholdsarbejde
4.1
Den normale arbejdstid ved skifteholdsarbejde er afhængig af, hvilket af de tre principper for fastlæg- gelse af arbejdstiden der anvendes:
a. Faste uger: Ved en arbejdstidsplan med hele uger med fast ugentlig arbejdstid på enten 1., 2.
eller 3. skift er den normale ugentlige arbejds- tid:
1. 37 timer for den enkelte skifteholdsarbejder ved arbejde på 1. skift,
2. 34 timer for den enkelte skifteholdsarbejder ved arbejde på 2. eller 3. skift.
Den enkelte skifteholdsarbejders arbejdstid skal løbende reduceres med 1/5 af ugenormen, når en søgnehelligdag, feriedag eller overenskomstmæssig fridag falder på en af ugens første fem dage.
Hvis der i forbindelse med den forholdsmæssige reduktion, der hidrører fra søgnehelligdage, ferie- dage og overenskomstmæssige fridage, henstår manglende eller overskydende timer som en følge af, at arbejdstiden den pågældende dag er kortere eller længere end 1/5 af den gennemsnitlige ugent- lige arbejdstid, placeres disse på andre arbejdsdage.
I den forbindelse anbefaler overenskomstparterne, at der ved skriftlig lokalaftale tages stilling, til hvor- dan forholdsmæssig reduktion, der hidrører fra søg- nehelligdage, feriedage og overenskomstmæssige fridage, håndteres i praksis, herunder at manglende eller overskydende timer skal håndteres i en time- bank.
Der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle tre skift, forudsat at der er lokal enighed herom.
b. Turnus: Ved en arbejdstidsplan med en kom- bination af vagter på enten 1., 2. eller 3. skift er den gennemsnitlige normale ugentlige arbejds- tid i hver enkelt turnusperiode:
1. 35 timer ved en kombination af vagter på 1., 2. og 3. skift.
2. 35,5 timer ved en kombination af 1. og 2. skift og en kombination af 1. og 3. skift
3. 34 timer ved en kombination af vagter på 2. og
3. skift.
Xxxxx ud over de anførte gennemsnit i den enkelte uge lægges som hele fridage i turnusperioden.
Den enkelte skifteholdsarbejders arbejdstid skal løbende reduceres med 1/5 af ugenormen, når en søgnehelligdag, feriedag eller overenskomstmæssig fridag falder på en af ugens første fem dage.
Hvis der i forbindelse med den forholdsmæssige reduktion, der hidrører fra søgnehelligdage, ferie- dage og overenskomstmæssige fridage, henstår manglende eller overskydende timer som en følge af, at arbejdstiden den pågældende dag er kortere eller længere end 1/5 af den gennemsnitlige ugent- lige arbejdstid, placeres disse på andre arbejdsdage.
I den forbindelse anbefaler overenskomstparterne, at der ved skriftlig lokalaftale tages stilling til, hvor- dan forholdsmæssig reduktion, der hidrører fra søg- nehelligdage, feriedage og overenskomstmæssige fridage, håndteres i praksis, herunder at manglende eller overskydende timer skal håndteres i en time- bank.
c. Skifteholdsplan: Ved en arbejdstidsplan med en kombination af vagter på enten 1., 2. eller
3. skift er den gennemsnitlige normale ugent- lige arbejdstid i hver enkelt kalenderperiode, arbejdstidsplanen er udarbejdet for:
1. 35 timer ved en kombination af vagter på 1., 2. og 3. skift.
2. 35,5 timer ved en kombination af 1. og 2. skift og en kombination af 1. og 3. skift.
3. 34 timer ved en kombination af vagter på 2. og
3. skift.
Xxxxx ud over de anførte gennemsnit i den enkelte uge lægges som hele fridage i den kalenderperiode, arbejdstidsplanen er udarbejdet for.
Den enkelte skifteholdsarbejders samlede arbejds- tid i arbejdstidsplanen reduceres med 1/5 af den gennemsnitlige ugenorm for hver søgnehelligdag, feriedag eller overenskomstmæssig fridag, der falder på en af ugens første fem dage i hele den kalender- periode, arbejdstidsplanen er udarbejdet for.
Stk. 5 Etablering af og overgang til skifteholdsarbejde
5.1
Der kan etableres skifteholdsarbejde for hele virk- somheden, enkelte afdelinger eller enkelte produk- tionsområder. Et hold kan bestå af en eller flere skifteholdsarbejdere.
5.2
Der kan etableres skifteholdsarbejde for et bestemt arbejde, der hidtil er udført efter reglerne om for- skudt tid efter § 14, men ikke ensidigt lade et bestemt arbejde, der er etableret som skifteholds- arbejde, afløse af hold på forskudt tid efter § 14.
5.3
Ved etablering af skifteholdsarbejde skal medarbej- derne gives mindst 5 x 24 timers varsel (alle kalen- derdage indgår).
Samme varsel skal gives til medarbejdere, der ikke er skifteholdsarbejdere, men som overføres til skif- tehold.
5.4
Xxxxxxx skal ikke gives til nyansatte medarbejdere, som antages til skiftehold.
For medarbejdere, der allerede er skifteholdsarbej- dere, skal ændringer i arbejdstiden ske efter stk. 7.
5.5
Såfremt varslet ikke er givet, betales indtil varslets udløb med tillæg svarende til sædvanlige overar- bejdstillæg, efter reglerne i § 13, stk. 7 for den tid, der ligger uden for virksomhedens normale dag- arbejdstid. Hvis en sådan ikke findes for alle, anven- des den enkelte skifteholdsarbejders eller afdelings normale dagarbejdstid. Der er tale om en betalings- regel, som træder i stedet for betaling af skifteholds- tillæg, men arbejdet er ikke overarbejde.
5.6 Varighed
Hvis en medarbejder på virksomhedens foranled- ning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbej- det på skiftehold ud over 3 døgn, betales som ved manglende varsel, jf. stk. 5.5.
Stk. 6 Tillægsbetaling for skifteholdsarbejde
6.1
Der henvises til stk. 7 for en nærmere beskrivelse af de begreber, der anvendes i stk. 6.
6.2
Skifteholdsarbejde betales med følgende: | 1.3.2020 | 1.3.2021 | 1.3.2022 |
Tillæg 1 pr. time | 42,15 | 42,85 | 43,50 |
Tillæg 2 pr. time | 90,25 | 91,70 | 93,20 |
Tillæg 3 pr. time | 90,60 | 92,05 | 93,50 |
Tillæg 4 pr. time | 28,40 | 28,85 | 29,30 |
Tillæg 5 pr. gang | 226,00 | 229,65 | 233,30 |
6.3
Hverdage fra kl. 18.00 til kl. 06.00 med undtagelse af lørdage: Tillæg 1.
Fra lørdag kl. 14.00 til søndagsdøgnets afslutning: Tillæg 2.
Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage: Tillæg 2.
Der skal ikke herudover ydes betaling i henhold til
§ 13 for den normale planlagte arbejdstid.
6.4
Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og afsluttes indtil 8 timer tidligere end anført. På denne måde kan der med samme tillægsbetalinger gives fri fredag aften/nat i stedet for søndag aften/ nat. Afsluttes f.eks. betalingen for søndagsdøgnet søndag aften kl. 22.00, betales Tillæg 1 fra dette tids- punkt til mandag kl. 06.00. Som følge heraf betales Tillæg 2 fra lørdag kl. 06.00 til søndag kl. 22.00.
6.5 Overarbejde
Ved overarbejde på tidspunkter, hvor der ydes skif- teholdstillæg (Tillæg 1 eller 2, jf. ovenfor), betales foruden overtidstillæg det til tidspunktet svarende skifteholdstillæg.
6.6 Arbejde på eller forskydning af fridage
Ved søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage skal arbejdstiden reduceres, således at der ved skiftehold med faste uger eller turnus, jf. stk.
4.1 a. og b., gives en erstatningsfridag på en anden arbejdsdag, eller ved at reducere arbejdstiden i en given skifteholdsplan, jf. stk. 4.1 c.
Hvis erstatningsfridagen ikke kan gives, skal der foruden overtidsbetaling og Tillæg 2, for arbejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra tillæg pr. time: Tillæg 3.
Hvis der skal arbejdes på eller ske forskydning af vagtlistefridage, skal dette betales efter reglerne i stk. 8.5.
6.7 Ekstra fridage
Under forudsætning af lokal enighed kan der træf- fes aftale om, at op til 40 pct. af Tillæg 1 og 2 kan indsættes på skifteholdsarbejderens Fritvalgs Løn- konto og anvendes som løn i forbindelse med ekstra fridage.
Stk. 7 Ændring af fastlagt arbejdstid ved skifteholdsarbejde
Den fastlagte arbejdstid kan ændres på flere måder:
a. Afbrydelse. Et eller flere hold (ikke enkeltper- soner på disse) afslutter arbejdet i den inde- værende arbejdstidsplan, så der enten ikke arbejdes efter skifteholdsreglerne mere, eller den hidtidige arbejdstidsplan erstattes af en anden arbejdstidsplan.
b. Omlægning. Et eller flere hold (ikke enkelt- personer på disse) får ændret placeringen af arbejdstiden i den indeværende arbejdstidsplan inden for rammerne (dvs. uændret normtid)
af denne.
c. Overflytning. En eller flere skifteholdsarbej- dere får ændret placeringen af sin arbejdstid til de arbejdstider, der gælder for et andet hold end det, skifteholdsarbejderen hidtil var på.
d. Akut overflytning. Overflytning på grund af akutte hændelser. Ved akutte hændelser for- stås hændelser, som ikke er normalt forekom- mende, og som ikke kan forudses mindst 5 x 24 timer forinden, herunder akut opstået sygdom, andre medarbejderes udeblivelse uden aftale, lastning og losning af skibe og havari på tekni-
ske installationer, som har afgørende indfly- delse på produktionen.
e. Forskydning af vagtlistefridag. En eller flere skifteholdsarbejdere eller hold får inden for en periode på op til 4 uger ændret placeringen af en planlagt vagtlistefridag til en dag, der efter arbejdstidsplanen skulle have været arbejdet.
f. Inddragelse af vagtlistefridag. En eller flere skif- teholdsarbejdere eller hold får inddraget en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, uden at der gives en anden fridag i stedet.
Ved disse ændringer kan der være krav om varsel, opgørelse af arbejdstiden og tillæg, jf. stk. 8 og føl- gende oversigt.
Ændring | Varsel | Opgørelse | Tillæg |
a Afbrydelse | Ja | Ja | Nej* |
b Omlægning | Ja | Ja | Nej* |
c Overflytning | Ja | Ja | Nej* |
d Akut overflytning | Nej | Ja | Ja |
e Forskydning | Nej | Nej | Ja |
f Inddragelse | Nej | Nej | Ja |
*Hvis varslet er overholdt.
Stk. 8 Varsel, opgørelse og tillæg ved ændring af fastlagt arbejdstid
8.1 Varsel
Ændringer efter stk. 7, a, b og c skal varsles med mindst 5 x 24 timers varsel (alle kalenderdage ind- går). Ændringer efter stk. 7, d og e bør varsles i så god tid som muligt.
Ændringer kan varsles uanset grundlaget for arbejdstidsplanen, jf. stk. 2.
Hvis arbejdstiden skal ændres inden varslets udløb, betales de skifteholdsarbejdere, der har krav på var- sel, med tillæg svarende til sædvanlige overarbejds- tillæg, for den tid, der ligger uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Hvis en sådan ikke findes for alle, anvendes den enkelte medarbejders (eller afdelings/gruppes) normale dagarbejdstid. Der er tale om en betalingsregel, som træder i stedet for betaling af skifteholdstillæg, men arbejdet er ikke overarbejde.
8.2 Opgørelse af arbejdstiden
Ved ændringer efter stk. 7, a, b, c og d skal arbejds- tiden opgøres individuelt for hver enkelt skifteholds- arbejder i den lønperiode, ændringen sker i.
Opgørelsen foretages ved:
1. at sammentælle de arbejdstimer, der faktisk er blevet arbejdet i den lønningsperiode, hvor ændringen får virkning, og
2. sammenholde dette antal med den overens- komstmæssige normtid, jf. stk. 4, dvs. efter evt. reduktion, for denne lønningsperiode.
Hvis opgørelsen af arbejdstiden viser, at skifteholds- arbejderen har arbejdet mere end den overens- komstmæssige normtid i lønningsperioden, skal der betales med et tillæg svarende til sædvanlig overar- bejdsbetaling begyndende med de laveste satser for de overskydende timer. De lave satser bruges kun en gang i hver opgørelse.
Hvis opgørelsen viser, at skifteholdsarbejderen har arbejdet mindre end den overenskomstmæs-
sige normtid i lønningsperioden, skal der for dette antal timer betales sædvanlig betaling for timeløns- arbejde, men eksklusive alle andre tillæg.
Egentlige overarbejdstimer indgår ikke i opgørelsen. Timer, der af anden grund betales med tillæg sva- rende til overtidsbetaling, indgår i opgørelsen.
8.3 Opgørelse af arbejdstiden ved afskedigelse Hvis en skifteholdsarbejder afskediges uden egen skyld, skal der ligeledes efter stk. 8.2 ske en opgø- relse af den lønningsperiode, hvor skifteholdsarbej- deren fratræder.
Den overenskomstmæssige normtid i den løn- periode, hvor skifteholdsarbejderen fratræder, bereg- nes ved at gange det antal hverdage på ugens 5 før- ste dage (mandag-fredag), der er i opsigelsesvarslet, med 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige overens- komstmæssige normtid, jf. stk. 4.
8.4 Akut overflytning
Skifteholdsarbejdere, der på grund af akutte hændel- ser, jf. stk. 7 d, får afbrudt eller omlagt deres skifte- holdsarbejde eller overflyttes til et andet hold, har ikke krav på 5 x 24 timers varsel.
Ved overflytning som følge af akutte hændelser betales et engangsbeløb, jf. stk. 6.2, Tillæg 5.
Eksisterende lokale ordninger kan ikke forringes ved denne bestemmelse.
8.5 Forskydning og inddragelse af vagtlistefridag Vagtlistefridage kan forskydes, uden at dette er led i en omlægning af en arbejdstidsplan, dog højst i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt. Forskydes en vagtlistefridag, betales pr. time: Tillæg 4.
Vagtlistefridage, der falder på en hverdag, kan ind- drages, uden at skifteholdsarbejderen får en anden fridag i stedet. Xxxxxxxx for arbejde på denne dag sker med overenskomstmæssig ekstra betaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag, jf. § 13, stk. 7,
nr. 2, samt det til tidspunktet svarende skifteholds- tillæg (Tillæg 1 eller 2).
Tillæg 3 ydes, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, der falder på en af ugens fem første hverdage, og der ikke kan gives en erstatningsfridag. Tillægget betales ud over overtidsbetaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag, jf. § 13, stk.
7, nr. 2 for det antal timer, arbejdstiden skulle have været reduceret med, jf. stk. 3.
Stk. 9 Lokalaftaler
Ud over de i denne paragraf nævnte bestemmelser er der adgang til at indgå lokalaftaler under hensyn- tagen til virksomhedernes særlige forhold om læg- ning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt og sker i henhold til § 8.
Stk. 10 Helbredskontrol ved natarbejde
I Industriens Overenskomst bilag 10 – Organisati- onsaftale om implementering af EU-Arbejdstids- direktiv har overenskomstparterne aftalt regler om, at natarbejdere skal tilbydes en virksomhedsbetalt helbredskontrol, inden de påbegynder beskæfti- gelse som natarbejder, og at medarbejdere, der efter samme bilags pkt. 2-4 bliver klassificeret som nat- arbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højst 2 år. Bilaget indehol- der desuden regler om, hvornår og hvordan helbredskontrollen skal gennemføres.
I protokollat af 6. april 2011 om implementering af model for helbredskontrollens gennemførelse i
Industriens Organisationsaftaler har overenskomst- parterne fastsat uddybende regler for, hvordan hel- bredskontrollen skal foregå i praksis.
§ 16 EU-Arbejdstidsdirektiv
Parterne er omfattet af organisationsaftale af 20. februar 1995 om implementering af EU-Arbejds- tidsdirektiv.
Aftalen er optrykt som bilag 10.
§ 17 Direktiv om børn og unge
Parterne er omfattet af protokollat af 20. februar 1995 om implementering af direktiv om børn og unge.
Aftalen er optrykt som bilag 11.
§ 18 Fridage
Stk. 1
a. Ud over de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte helligdage er 1. maj, 5. juni (grund- lovsdag) og den 24. december (juleaftensdag)
– regnet fra kl. 06.00 morgen eller fra normal arbejdstids begyndelse til næste dag – hel fri- dag.
b. Såfremt der af enkelte medarbejdere på disse dage forlanges arbejde udført, betales der tillæg i henhold til § 13, stk. 7, pkt. 2b, på grundlovs- dag efter kl. 12.00 dog i henhold til § 13, stk. 7, pkt. 2 b og 2 c.
Stk. 2
Medarbejderen har ret til fem feriefridage inden for et ferieår.
Om retten til at afholde feriefridagene gælder:
a. Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder.
b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret.
c. Feriefridagene betales som ved sygdom.
d. Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmelser. Det gæl- der dog ikke for feriefridage i en opsigelses- periode efter virksomhedens opsigelse af med- arbejderen.
e. Ved medarbejderens fratræden, har virksom- heden pligt til skriftligt at oplyse – evt. på den sidste lønseddel – antallet af ikke afholdte ferie- fridage/feriefridagstimer
f. Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kom- pensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
g. Kompensationsbetalingen indgår i den ferie- berettigede indkomst.
h. Der kan uanset jobskifte kun holdes 5 ferie- fridage i hvert ferieår
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
a. Den 1. maj 2020 tildeles medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden i uafbrudt 9 måneder 6,67 feriefridage.
Medarbejdere, der opnår 9 måneders ancienni- tet i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2020, tildeles 6,67 feriefridage på tidspunktet for opnåelse af ancienniteten.
Medarbejdere, der opnår 9 måneders ancien- nitet i perioden 1. september 2020 – 31. august 2021 tildeles 5 feriefridage på tidspunktet for opnåelse af ancienniteten.
b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.
c. Feriefridagene betales som ved sygdom.
d. Feriefridage placeres efter samme regler som øvrig ferie (restferie), jf. ferielovens bestem- melser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsi- gelse af medarbejderen.
e. Ved medarbejderens fratræden, har virksom- heden pligt til skriftligt at oplyse – evt. på den sidste lønseddel – antallet af ikke afholdte ferie- fridage/feriefridagstimer
f. Holdes feriefridagene ikke inden 31. december 2021, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kom- pensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
g. Kompensationsbeløbet indgår i den ferieberet- tigede løn, men der beregnes ikke pension af kompensationsbeløbet.
h. Medarbejderen kan – uanset jobskifte – kun afholde 6,67 feriefridage stammende fra tilde- lingen 1. maj 2020 i perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.
Med virkning fra 1. september 2021 gælder føl- gende:
Medarbejderen har ret til fem feriefridage inden for et ferieår.
Om retten til at afholde feriefridagene gælder:
a. Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder.
b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieafholdelsesperioden.
c. Feriefridagene betales som ved sygdom.
d. Feriefridage placeres efter samme regler som øvrig ferie (restferie), jf. ferielovens bestem- melser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsi- gelse af medarbejderen.
e. Ved medarbejderens fratræden, har virksom- heden pligt til skriftligt at oplyse – evt. på den sidste lønseddel – antallet af ikke afholdte ferie- fridage/feriefridagstimer
f. Holdes feriefridagene ikke inden ferieafholdel- sesperioden, der knytter sig til de tildelte ferie- fridages udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvor- efter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
g. Kompensationsbeløbet indgår i den ferieberet- tigede løn, men der beregnes ikke pension af kompensationsbeløbet.
h. Medarbejderen kan uanset jobskifte kun afholde fem feriefridage i hver ferieafholdelses- periode, der knytter sig til de tildelte feriefri- dage.
Kap. IV. Ude- og rejsearbejde
§ 19 Udearbejde
Stk. 1 Definition af udearbejde
Ved udearbejde forstås arbejde uden for det værk- sted eller den arbejdsplads, hvor medarbejderen er antaget, når arbejdet ikke kræver overnatning uden for hjemmet.
Stk. 2 Betaling for udearbejde
1. Udearbejde betales – hvor anden aftale ikke foreligger – med medarbejderens (i tvivlstil- fælde værkstedets) gennemsnitsfortjeneste ved akkord- og timelønsarbejde tilsammen på værkstedet i det forudgående kvartal.
2. For udearbejde betales derudover pr. præsteret arbejdstime et tillæg på:
1.3.2020 kr. 5,40
1.3.2021 kr. 5,45
1.3.2022 kr. 5,55
Såfremt der stilles omklædnings-, spiselokaler eller godkendt skurvogn i henhold til arbejdsmiljøloven med dertil knyttede bekendtgørelser til rådighed, bortfalder denne betaling.
3. Det i pkt. 2 nævnte udearbejdstillæg medfører ingen ændringer i lokalt aftalte højere udear- bejdstillæg.
Stk. 3 Betaling af vejpenge
1. Når det ved udearbejde forlanges, at medarbej- deren skal være på arbejdsstedet fra arbejds-
tidens begyndelse og til dens slutning, ydes der en godtgørelse for befordringstiden og befor- dringsudgifterne.
Godtgørelsen fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, ydes der godt- gørelse efter nedenstående regler: Betaling
for befordring ved virksomhedens foranstalt- ning som passager, ved anvendelse af kollektive transportmidler eller ved anvendelse af eget motorkøretøj.
Befordringstiden, dvs. den tid befordringen fra medarbejderens bopæl til udearbejdsstedet og retur opgøres til, betales af virksomheden, hvis denne er længere end medarbejderens normale befordringstid fra bopæl til virksomheden.
Befordringstiden betales i så fald med 75 pct. af medarbejderens normale betaling ved time- lønsarbejde. Der betales alene for merbefor- dringstiden.
Hvis kollektive transportmidler benyttes, beta- les ud over befordringstiden udgiften hertil beregnet fra virksomheden til udearbejdsstedet og tilbage.
Befordres medarbejderen som passager ved virksomhedens foranstaltning, betales alene befordringstiden.
Hvis eget køretøj benyttes efter aftale med medarbejderen, betales alene kilometergodt- gørelse i henhold til § 21, hvis afstanden fra medarbejderens bopæl til udearbejdsstedet og retur er længere end afstanden fra medarbejde- rens bopæl til virksomheden og retur. Der beta- les alene kilometergodtgørelse for merafstan- den.
Der kan lokalt med medarbejderne på virk- somheden træffes aftale om, at kilometergodt- gørelse beregnes fra medarbejderens sædvan- lige bopæl til udearbejdsstedet.
2. Sker befordringen til udearbejdsstedet inden for arbejdstiden, betales befordringstiden – medmindre anden aftale foreligger – med med- arbejderens normale betaling ved timelønsar- bejde.
Herudover bekoster virksomheden befordrin- gen beregnet som under pkt. 1.
Stk. 4 Bortfald af udearbejdstillæg og vejpenge
1. Til medarbejdere, der sendes til arbejde på en anden arbejdsplads, herunder også virksom- hedens eventuelle filialer og afdelinger, betales vejpenge i henhold til stk. 3.
2. Betaling af vejpenge bortfalder ved over flyt- ning af længere varighed end 1 måned til en anden under samme virksomhed hørende filial eller afdeling.
Den første måned betales vejpenge under alle omstændigheder. Ved fornyet overflytning fra filialen eller afdelingen efter 1 måneds arbejde på stedet betales på ny vejpenge i indtil 1 måned jf. reglerne i stk. 3.
Anm.
Ved den i pkt. 2 indførte bestemmelse er tænkt på virk- somheder, der har oprettet eller opretter permanente afdelinger på anden plads end virksomhedens oprindelige hovedafdeling.
3. Når arbejdsforholdene giver anledning til, at der ved arbejde på fremmed sted indrettes værksted eller arbejdsplads i et sådant omfang, at medarbejderne antages og aflønnes dér af
det derværende tilsyn, og der stilles omklæd- nings-, spiselokaler eller godkendt skurvogn iht. arbejdsmiljøloven med dertil knyttede bekendtgørelser til rådighed, bortfalder de i stk. 2 og stk. 3 nævnte udearbejds- og vejpenge for de dér antagne.
Denne bestemmelse giver ikke arbejdsgiveren nogen ret til at afskedige en medarbejder med det bestemte formål at kunne antage vedkom- mende et andet sted for derved at undgå at betale vejpenge.
4. For arbejde i skibe gives tillægget dog kun på arbejdssteder, der efter deres beliggenhed for- anlediger direkte udgifter for medarbejderen ud over dem, vedkommende ville have haft ved arbejde på det værksted, hvor vedkommende er antaget, eller ved arbejde på skibe ved arbejdspladsens bolværk. Der skal således ikke betales tillæg for arbejde i skibe, når medar- bejderne i arbejdstiden befordres fra og til den arbejdsplads, hvor de er antaget, og hvor de kan indtage deres måltider på sædvanlig måde.
5. Medarbejdere, som er antaget til i alt væsent- ligt at udføre arbejde uden for virksomhedens område, har ikke krav på de i stk. 2 og stk. 3 omtalte udearbejds- og vejpenge, når skriftlig aftale om disse betalingers bortfald er truffet ved antagelsen eller ved arbejdets påbegyn- delse.
Anm.
Overenskomstparterne er enige om, at begreberne antagelse og arbejdets påbegyndelse kan anses som indfriet i forbin- delse med tilpasning, jf. § 48, stk. 2.
§ 20 Rejsearbejde
Stk. 1 Definition af rejsearbejde
Ved rejsearbejde forstås arbejde på fremmed sted, hvor medarbejderen må overnatte.
Stk. 2 Betaling for rejsearbejde
Rejsearbejde betales, hvor anden aftale ikke fore- ligger, med medarbejderens gennemsnitsfortjeneste ved akkord- og timelønsarbejde tilsammen på værk- stedet i det forudgående kvartal.
Stk. 3 Betaling for rejsetid
1. Rejsetiden regnes fra det tidspunkt, da medar- bejderen forlader værkstedet for at træffe de til rejsen nødvendige forberedelser.
Når rejsetiden ligger uden for normal arbejds- tid, tillægges den officielt medgåede rejsetid med offentligt befordringsmiddel 2 timer til forberedelse m.v., herunder evt. lokal trans- port.
2. Betaling for rejsetiden fastsættes ved lokal for- handling. Såfremt enighed ikke opnås, betales rejsetiden som følger:
a. Inden for normal arbejdstid med normal betaling ved timelønsarbejde.
b. Uden for normal arbejdstid med 75 pct. af mindstebetalingen.
Stk. 4 Betaling for udgifter til befordring, kost og logi Medarbejderen får godtgjort befordringsudgifter, og for så vidt vedkommende ikke får kost og logi på arbejdsstedet ved arbejdsgiverens foranledning, betales kost og logi efter godkendt regning, med- mindre anden aftale foreligger.
Stk. 5 Rejsearbejde i udlandet
Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn- og arbejdsvilkår, befordring, den valuta, hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter eller naturalier under opholdet,
herunder kost og logi, varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer,
der er tegnet for medarbejderen, samt vilkår ved eventuel efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.
Denne bestemmelse supplerer § 37, stk. 1-5 og anmærkningen.
Ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport.
§ 21 Benyttelse af eget køretøj i virksomhedens tjeneste
Stk. 1
Når medarbejdere benytter eget motorkøretøj i virk- somhedens tjeneste, ydes der dem herfor en godtgø- relse pr. kørt km af samme størrelse som den, der til enhver tid er fastsat i henhold til de for staten gæl- dende regler.
Stk. 2
Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte medarbejder er frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt vedkommende vil stille sit motorkøretøj til rådighed for virksomheden.
Stk. 3
Bestående aftaler om betaling til medarbejdere for kørsel med eget motorkøretøj må ikke ved nærvæ- rende aftale forringes.
Kap. V. Lønforhold
Anvendelse af tidløn eller produktivitetsfremmende lønsystemer bør lokalt afpasses efter den enkelte virksomheds særlige forhold på en sådan måde, at virksomhedens produktivitet og konkurrenceevne og dermed beskæftigelsesmuligheder fremmes mest muligt.
§ 22 Almindelige timelønsbestemmelser
Stk. 1
Mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde pr. time udgør:
Pr. 1. marts 2020 for voksne medarbejdere | kr. 122,15 |
for medarbejdere under 18 år | kr. 70,35 |
Pr. 1. marts 2021 for voksne medarbejdere | kr. 124,65 |
for medarbejdere under 18 år | kr. 71,80 |
Pr. 1. marts 2022 for voksne medarbejdere | kr. 127,15 |
for medarbejdere under 18 år | kr. 73,20 |
Stk. 2
Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisationernes eller deres medlemmers side.
Overenskomstparterne finder det naturligt, at man medregner eksempelvis de lønstigninger, der følger
af eventuelle stigninger i Fritvalgs Lønkontoen, i forbindelse med de lokale lønforhandlinger.
Forhandlinger om lønændringer kan højst finde sted en gang i hvert overenskomstår, dvs. perioden fra 1. marts til 1. marts.
Stk. 3
Hvor misforhold vedrørende lønnen som helhed taget skønnes at være til stede, har organisationerne påtaleret over for hinanden i henhold til Xxxxxx for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter.
Stk. 4
Virksomheden skal principielt lægge en systematisk vurdering til grund ved fastsættelsen af lønspred- ningen, således at der for den enkelte medarbejder tages behørigt hensyn f.eks. til dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats i produktionen, ligesom der skal tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er for- bundet med arbejdets udførelse. Den systematiske vurdering kan eventuelt ske i et kvalifikationsløn- system.
Anm.
Særlige timelønsbestemmelser – se Speciel del
§ 23 Supplerende lønsystemer
Stk. 1
Der kan individuelt eller kollektivt aftales lønsy- stemer, som supplerer lønnen fastsat efter § 22. Et supplerende lønsystem kan f.eks. være resultatløn, bonus, produktionstillæg, præstationsløn, funkti- onsløn, jobtillæg, genetillæg eller et system baseret på teamets kvalifikationer.
Stk. 2
Betalingen i supplerende lønsystemer kan højst ændres en gang pr. overenskomstår.
Stk. 3
Aftaler om supplerende lønsystemer bør være skriftlige.
Stk. 4
Kollektive aftaler om supplerende lønsystemer kan opsiges i henhold til § 8, medmindre andet aftales.
Individuelle aftaler kan opsiges med den enkeltes individuelle opsigelsesvarsel, medmindre andet aftales.
Stk. 5
Ved bortfald af det supplerende lønsystem aflønnes medarbejderen med lønnen fastsat efter § 22 samt evt. andre fortsættende, supplerende tillæg.
§ 24 Akkord
Stk. 1
a. Akkord kan aftales gennem fri forhandling og/ eller lokalaftale.
b. Betaling for akkord kan højst ændres en gang pr. overenskomstår.
c. Eksisterende lokale aftaler for fastsat arbejde, som ikke kan opsiges eller ophøre, før arbejdet er færdiggjort, er ikke omfattet af pkt. b.
Stk. 2
a. Hvor akkord fastsættes gennem fri forhandling, sker dette ved forhandling mellem arbejdsgive-
ren og den eller de medarbejdere, akkorden til- bydes.
b. Kan enighed ikke opnås, er hver af parterne berettiget til at tilkalde tillidsrepræsentanten til at deltage i den videre forhandling.
c. Opnås ikke enighed, udføres arbejdet for en betaling, der er 11 pct. mindre end den gen- nemsnitlige akkordfortjeneste i det forud for forhandlingerne liggende kvartal for den med- arbejdergruppe i virksomheden, vedkom- mende tilhører.
Betalingen kan dog ikke være mindre end den overenskomstmæssige mindstebetaling.
Det betragtes som misbrug af bestemmelsen, hvis den anvendes som grundlag for aflønning af en væsentlig del af medarbejderne i akkord- arbejde.
Stk. 3
Priskuranter, stykakkord og andre faste akkordpri- ser samt lokalaftalte akkorder kan opsiges i henhold til § 8.
Stk. 4
Der føres akkordbog eller akkordkartotek over alle akkorder, således at arbejdets omfang, begrænsning, pris m.m. tydeligt fremgår heraf. Medarbejderne har adgang hertil. Tidligere indførte akkorder behøver ikke indskrives på ny.
Stk. 5
Ved akkordarbejde udbetales den enkelte medarbej- ders sædvanlige timeløn som forskud, medmindre andet aftales.
Stk. 6
For deltagelse i interne informations- og instrukti- onsmøder i arbejdstiden betales medarbejdere, der afbrydes i akkordarbejde, med den gennemsnit- lige akkord- og timelønsfortjeneste i det foregående kvartal for den medarbejdergruppe, vedkommende tilhører.
Stk. 7
I tilfælde, hvor en medarbejder udfører en del af et arbejde, der er givet i akkord til en eller flere andre medarbejdere, hvis produktion er afhængig af først- nævnte medarbejders indsats, bør der, hvis muligt, forud for arbejdets begyndelse aftales en særakkord med vedkommende for denne del af arbejdet.
Såfremt dette ikke er muligt, aftales et passende til- læg til timelønnen med den pågældende medarbej- der.
Stk. 8
Ved akkordens afslutning afleverer medarbejderen sin akkordseddel for godkendelse af arbejdet.
Når arbejdet er godkendt, opgøres den eventuelle forskel så vidt muligt til den førstkommende løn- ningsdag, dog senest 4 uger efter arbejdets godken- delse.
Stk. 9
Overskud ved fællesakkord fordeles på grundlag af den enkelte medarbejders timeløn og anvendte timer, medmindre andet er aftalt.
Anm.
De lokale parter kan søge råd og bistand vedrørende lønsystemer hos organisationerne samt i ”Plusløn”, som er organisationernes metodevejledning i lønsystemer.
§ 25 Fritvalgs Lønkonto
Stk. 1
a. Virksomheden indbetaler på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto 4,0 pct. af den ferieberet- tigede løn, som stilles til rådighed for medar- bejderens frie valg.
b. Med virkning fra den 1. marts 2020 indbetales yderligere 1,0 pct. af den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg.
Dette bidrag reguleres:
1. marts 2021 til 2,0 pct.
1. marts 2022 til 3,0 pct.
c. Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til Fritvalgs Lønkontoen i forbindelse med sit frie valg inden 1. august (i 2020: 1. april), kan virksomheden udbetale det resterende bidrag løbende sammen med medarbejderens løn, dog maksimalt bidraget efter stk. 1, litra b, medmindre de lokale parter har aftalt andet. Det er en forudsætning for udbetaling, at virk- somheden kan dokumentere, at medarbej- derne er blevet opfordret til at træffe et valg.
Overenskomstparterne opfordrer til, at virk- somheden tager initiativ til en dialog med med- arbejderne om Fritvalgs Lønkontoens mulig- heder.
d. De lokale parter kan aftale, at bidrag til Frit- valgs Lønkontoen efter stk. 1, 2, 3 og 4 ligeledes udbetales løbende sammen med lønnen.
Stk. 2
a. Medarbejdere, der pr. 1. maj 2020 har ret til feriefridage, skal inden den 1. april vælge eller
fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i perioden 1. maj 2020 – 31. december 2021, mod i stedet løbende at få afsat yderligere 0,375 pct. af den ferieberetti- gede løn pr. fravalgt feriefridag i perioden
1. maj 2020 – 31. august 2021. Det antal ferie- fridage som ønskes afholdt, afvikles og betales efter de nugældende regler i § 18, stk. 2.
Ovenstående litra a bortfalder 1. september 2020 og erstattes af følgende:
a. Medarbejdere, der pr. 1. september har ret til feriefridage, skal inden den 1. august hvert år vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i den kommende ferieafholdelsesperiode, mod i stedet i ferieåret (1. september – 31. august) løbende at få afsat yderligere 0,5 pct. af den ferieberettigede løn pr. fravalgt feriefridag. Hvis alle fem feriefridage fravælges, afsættes der således yderligere i alt 2,5 pct. Det antal feriefridage, som ønskes afholdt, afvikles og betales efter de nugældende regler i § 18, stk. 2.
b. Nyansatte medarbejdere, der efter 9 måneders ansættelse opnår ret til feriefridage, kan vælge, om en eller flere af de fem feriefridage ønskes afholdt efter nugældende regler. Det antal ferie- fridage, som ikke ønskes afholdt, indbetales til Fritvalgs Lønkontoen med beløbet pr. ubrugt feriefridag i § 18, stk. 2 f. For efterfølgende ferieår kan medarbejderen vælge efter stk. 2 a.
c. En medarbejder, som har fravalgt en eller flere feriefridage, og derefter har sammenhængende fravær over tre måneder som følge af sygdom eller tilskadekomst, kan rejse krav om et sup- plement til Fritvalgs Lønkontoen. Medarbejde- ren skal rejse kravet inden 3 uger efter ferieaf- holdelsesperiodens (i 2020: ferieårets) udløb.
Supplementet udgør.
• værdien af de fravalgte feriefridage, hvis med- arbejderen skulle have dem udbetalt som ikke afholdte feriefridage efter Industriens Overens- komst § 18, stk. 2 f.
• fratrukket den del af Fritvalgs Lønkontoen, der stammer fra de fravalgte feriefridage.
Stk. 3
For alle medarbejdere, der ikke får løn på søgne- helligdage, henlægges opsparingen på 4 pct. af den ferieberettigede løn til Fritvalgs Lønkontoen.
Stk. 4
På virksomheder, hvor der for medarbejdere omfat- tet af overenskomstens pensionsordning er aftalt et højere pensionsbidrag end 12 pct., kan virksomhe- den og medarbejderen aftale at indbetale det ekstra beløb til Fritvalgs Lønkontoen i stedet for til pensi- onsordningen.
Stk. 5
Medarbejderen kan vælge mellem følgende:
a. Løn i forbindelse med fritid:
Alle medarbejdere kan vælge dette element.
Når medarbejderen holder fri i forbindelse med ferie, søgnehelligdage, feriefridage eller over- enskomstmæssige fridage, barns 2. hele syge- dag eller børneomsorgsdage, kan medarbejde- ren vælge at få udbetalt et beløb fra sin konto.
Fra 1. maj 2020 gælder ovenstående også for afholdelse af frihed til børns lægebesøg
Medarbejderen vælger selv, hvor stor udbe- talingen skal være, idet der dog aldrig kan udbetales større beløb, end der til enhver tid
indestår på den pågældende medarbejders opsparingskonto.
Virksomheden fastsætter passende procedurer og frister for administrationen.
De lokale parter kan indgå aftaler om udbe- taling, herunder aftale, at der udbetales beløb uden at medarbejderen holder fri.
b. Pension:
For at kunne vælge pensionselementet skal medarbejderen i forvejen være omfattet af en arbejdsmarkedspension i henhold til overens- komsten.
Medarbejderen skal senest den. 1. august hvert år (i 2020: 1. april) oplyse om, hvor stor en andel af opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen der ønskes afsat til pension igennem det kom- mende ferieår.
Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensionsselskabet og dermed ikke til Fritvalgs Lønkontoen. Indbetaling af pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.
Stk. 6 Restopsparing på Fritvalgs Lønkontoen
Hvis der er overskud på Fritvalgs Lønkontoen ved ferieafholdelsesperiodens (i 2020: ferieårets) udløb, videreføres beløbet til udbetaling det efterfølgende ferieår.
Stk. 7
Ved fratrædelse opgøres Fritvalgs Lønkontoen, og evt. overskud udbetales sammen med sidste lønud- betaling fra virksomheden.
Stk. 8
Opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen indeholder feriegodtgørelse samt ferietillæg af opsparingen.
Stk. 9 Seniorordning
Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen.
I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til Fritvalgs Lønkontoen til finansiering af seniorfridage.
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere senior- fridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag, jf. § 34. Det konverterede pensions- bidrag indsættes ligeledes på medarbejderens Frit- valgs Lønkonto.
Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-afholdte feriefridage, jf. Industriens Overenskomst § 18, stk. 2, og akkumulere denne. Værdien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med afholdelse af yder- ligere seniorfridage.
Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afhol- des så mange seniorfridage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen nedenfor.
Ved afholdelse af seniorfridage reduceres Fritvalgs Lønkontoen med et beløb svarende til løn under sygdom.
Medmindre andet aftales skal medarbejderen senest
1. august (i 2020: 1. april) give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i den kommende ferieafholdelsesperiode, og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget medarbej- deren ønsker at konvertere til løn. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange senior- fridage medarbejderen ønsker at holde i den kom- mende ferieafholdelsesperiode. Dette valg er bin- dende for medarbejderen og vil fortsætte i de
følgende ferieafholdelsesperioder. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. august (i 2020: 1. april) meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for den kommende ferieafholdelsesperiode.
I 2020 gælder valget for perioden 1. maj 2020 til 31.
august 2021.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbej- deren er 5 år fra den til enhver tid gældende folke- pensionsalder.
Placeringen af seniorfridage sker, medmindre andet aftales efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 18, stk. 2.
Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en arbejdstidsreduktion i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri peri- oder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.
Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejds- tid kan det konverterede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen.
Konverteringen ændrer ikke på bestående overens- komstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
§ 26 Ventetid
Såfremt en medarbejder uden egen skyld pålægges ventetid som følge af maskinstandsning, ovnstop, vejrforhold, materialemangel eller lignende, eller på grund af uantagelig lav værkstedstemperatur, og ved- kommende ikke sættes til andet arbejde, for hvilket en anden betaling er fastsat, betales medarbejderen
• ved akkordarbejde med sin gennemsnitsfortje- neste ved akkord og timelønsarbejde tilsam- men i det foregående kvartal, og
• ved timelønsarbejde fortsat med sin sædvan- lige timeløn.
Bestående ordninger kan dog ikke ved denne bestemmelse forringes.
§ 27 Hjemsendelse
Forgæves fremmøde
Når en medarbejder møder på arbejde og af en ved- kommende utilregnelig grund hjemsendes uden
at komme i arbejde, modtager vedkommende som betaling for det forgæves fremmøde 4 timers beta- ling som for normalt timelønsarbejde.
Såfremt hjemsendelsen skyldes andre arbejderes arbejdsstandsning, bortfalder virksomhedens beta- lingspligt, idet dog hjemsendte medarbejdere, der af virksomheden anmodes om at give møde under en strejke og dokumenterer at være fremmødt uden at komme i arbejde, er berettiget til betaling efter 1. afsnit.
Anm.
Virksomheder inden for fiskeindustri og fjerkræslagterier
- se Speciel del, § 1 og § 2.
Vejrlig
Medarbejderen hjemsendes uden løn, når vejr- forholdene ved udendørs arbejde gør, at det ikke er muligt at udføre arbejdet.
Medarbejdere, som er hjemsendt, skal genoptage arbejdet, når de vejrmæssige hindringer ikke læn- gere er til stede.
§ 28 Lønningsperioder/Lønudbetaling
Stk. 1
Lønningsperioden er 2 uger og regnes normalt fra en kalenderuges begyndelse. Lønudbetalingen fin- der sted den første torsdag efter lønningsperiodens afslutning. Såfremt det af lønadministrative grunde findes hensigtsmæssigt med længere respit mellem lønningsperiodens afslutning og lønningsdagen, er der adgang til lokalt at træffe aftale om lønudbeta- ling om fredagen.
Stk. 2
Lønnen kan omlægges til månedsvis lønudbetaling. Overgangen til månedsløn skal varsles med mindst 2 måneders varsel.
Lønnen er til medarbejderens rådighed senest sidste bankdag i måneden.
I forbindelse med overgang til månedsvis lønudbe- taling, kan medarbejderen anmode om et aconto- beløb, svarende til den netto løn, den pågældende ville have oppebåret i den næstfølgende lønperiode, medmindre andet aftales.
Det ønskede acontobeløb udbetales på det tids- punkt, 14-dages lønnen første gang ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Beløbet tilbagebetales
ved løntræk over de følgende 12 måneder med 1/12 af acontobeløbet pr. måned, medmindre andet afta- les. Dog trækkes det resterende beløb i sidste løn, hvis medarbejderen fratræder.
Stk. 3
På virksomheder, hvor flertallet af medarbejderne er omfattet af en anden overenskomst end nærvæ- rende, følger de af nærværende overenskomst omfat- tede medarbejdere de regler for lønningsperiode
og lønudbetaling, som er gældende for flertallet af beskæftigede.
Stk. 4
Falder lønningsdagen på en søgnehelligdag, udbeta- les lønnen to dage før.
Virksomhederne har dog ret til at afvikle lønudbe- talingen gennem et forskud to dage før søgnehellig- dagen og en restudbetaling ved næste normale lønudbetaling.
Stk. 5
Afgåede medarbejdere har krav på at få lønnen til- sendt til første normale lønudbetalingsdag efter afgangen.
Stk. 6
Lønnen overføres til konto i et af medarbejderen valgt pengeinstitut. Der fremsendes en lønspecifika- tion, eventuelt elektronisk* til medarbejderen.
Stk. 7
Ved ferielukning i mindst 2 uger udbetales løn ind- tjent før ferien senest den første torsdag efter ferien.
Herefter fortsættes med den hidtil fastlagte turnus for lønudbetalinger.
Der kan i stedet aftales udbetaling af acontobeløb med enkelte eller grupper af medarbejdere. Aftalte acontobeløb udbetales den sidste torsdag/fredag før ferien og modregnes ved den første lønudbetaling efter ferien.
*Anm.
Se bilag 22 om elektroniske dokumenter.
Kap. VI. Øvrige bestemmelser
§ 29 Sygdom/Tilskadekomst
Stk. 1
Til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på virksomheden yder arbejdsgiveren i indtil 5 uger fra første hele fraværsdag, ved rettidig anmeldt og dokumenteret sygdom, en betaling svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt. Se anm.
Efter 5 ugers sygdom yder arbejdsgiveren i yder- ligere maksimalt 9 uger fuld løn eksklusive genetil- læg.
For medarbejdere der arbejder efter reglerne i
§ 10 om weekendarbejde yder arbejdsgiveren efter 5 ugers sygdom fuld løn eksklusive genetillæg for 37 timer pr. uge i yderligere maksimalt 9 uger.
For medarbejdere der arbejder efter reglerne i § 15 om skifteholdsarbejde yder arbejdsgiveren efter 5 ugers sygdom en forhøjet timeløn i yderligere mak- simalt 9 uger for de vagtplanlagte timer. Den forhø- jede timeløn udgør medarbejderens løn uden gene- tillæg ganget med 37 delt med medarbejderens normtid jf. § 15, stk. 4.1.
Beløbene indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpenge- refusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der føl- ger af sygedagpengeloven.
I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbe- talt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene
modregne et beløb svarende til den tabte sygedag- pengerefusion i medarbejderens løn.
Lønnen for skifteholdsarbejdere skal udregnes således, at den svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Stk. 2
Ved tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældende medarbejder efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, yder arbejdsgiveren i indtil 5 uger fra første hele fraværs- dag en betaling svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt. Se anm.
Ved tilskadekomst på arbejdspladsen forstås også en erhvervsbetinget lidelse, der åbenbart skyldes arbejde på den pågældende virksomhed.
Efter 5 ugers fravær yder arbejdsgiveren i yderligere maksimalt 9 uger fuld løn eksklusive genetillæg.
For medarbejdere der arbejder efter reglerne i § 10 om weekendarbejde yder arbejdsgiveren efter
5 ugers sygdom fuld løn eksklusive genetillæg for 37 timer pr. uge i yderligere maksimalt 9 uger.
For medarbejdere der arbejder efter reglerne i § 15 om skifteholdsarbejde yder arbejdsgiveren efter
5 ugers sygdom en forhøjet timeløn i yderligere maksimalt 9 uger for de vagtplanlagte timer. Den forhøjede timeløn udgør medarbejderens løn uden genetillæg ganget med 37 delt med medarbejderens normtid jf. § 15, stk. 4.1.
Beløbene indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpenge- refusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven.
I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbe- talt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedag- pengerefusion i medarbejderens løn.
Lønnen for skifteholdsarbejdere skal udregnes således, at den svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Stk. 3
Ved sygdom, hvor den pågældende medarbejder efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må for- lade sit arbejde, ydes for de manglende timer den pågældende dag en betaling svarende til det ind- tægtstab, vedkommende har lidt. Se anm.
For personer, der ikke har 6 måneders anciennitet på virksomheden, betales alene løn svarende til syge- dagpengesatsen.
Stk. 4
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode.
Stk. 5
Personer, der har indgået en godkendt aftale i hen- hold til dagpengelovens § 56 (kronisk syge), er und- taget fra sygelønsordningen, for så vidt angår den sygdom, aftalen vedrører.
Stk. 6
For personer, der hjemsendes, betales fuld løn, såfremt sygemeldingen er afgivet inden den dag, hvor meddelelse om hjemsendelse sker.
Stk. 7
For personer, der skal indgå i arbejdsfordeling, beta- les fuld løn, såfremt sygemelding er sket inden den dag, hvor meddelelse om iværksættelse af arbejds- fordeling sker.
Stk. 8
Sygeferiepenge og fritvalgsbidrag for perioden, hvor arbejdsgiveren betaler fuld løn, beregnes af den samlede udbetalte løn.
Anm.
Det lidte tab opgøres som det, vedkommende ville have oppebåret den pågældende periode. Dvs. personlig løn plus fast påregnelige tillæg, f.eks. forskudt tidstillæg, holddriftstillæg, pensionstillæg, bonusordninger og øvrige systematisk forekommende tillæg, jf. organisationsudvalgs- mødereferat af 30. maj 1994. For medarbejdere, hvor det aktuelle tab ikke umiddelbart kan opgøres - f.eks. ved en- keltmandsakkorder - kan der ved beregningen af sygeløn- nen tages udgangspunkt i gennemsnitsfortjenesten i sidst afsluttede kvartal.
Gennemsnitsfortjeneste = gennemsnitsfortjeneste af akkord og timeløn tilsammen tillagt systematisk forekommende genetillæg.
§ 30 Børns sygdom/Hospitalsindlæggelse/ Børneomsorgsdage
Stk. 1
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge hjemme- værende barn/børn under 14 år.
Denne frihed omfatter kun den ene af barnets foræl- dre og barnets første hele sygedag.
Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.
For medarbejdere med under 9 måneders ancienni- tet ydes betaling svarende til medarbejderens syge- dagpengebetaling. For medarbejdere med 9 måne- ders anciennitet ydes fuld løn, jf. § 29, stk. 1.
Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.
Stk. 2
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse ind- rømmes der frihed, når det er nødvendigt, at med- arbejderen indlægges på hospital sammen med bar- net. Reglen vedrører børn under 14 år. Dette gælder ligeledes, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet).
Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maksimalt kan gives indehavere af for- ældremyndigheden, der er omfattet af overenskom- ster, hvori DIO I er part, 5 dages frihed med løn inden for en 12 måneders periode. Friheden for- deles mellem indehavere af forældremyndigheden efter deres skøn.
Kun ophold på hospitalet, der medfører overnat- ning, betragtes som indlæggelse og er derved omfat- tet af bestemmelsen.
Medarbejderen skal på opfordring fremlægge doku- mentation for hospitalsindlæggelsen.
Der ydes fuld løn, jf. § 29, stk. 1.
I det omfang virksomheden ikke er berettiget til refusion fra kommunen, ydes refusion af lønudgif- terne fra Industriens Barselsfond.
Anm.:
Ved ordet ”nødvendig” i ovenstående bestemmelse forstås: Et brev fra hospitalet om, at hospitalet anbefaler eller hen- stiller, at en af barnets forældre indlægges eller opholder sig sammen med barnet på hospitalet, er tilstrækkeligt til at dokumentere nødvendigheden. En egentlig lægeerklæring er ikke påkrævet.
Stk. 3
Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børne- omsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksom- hedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men med- arbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
Den 1. maj tildeles medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Medarbejderen kan højst afholde 2,66 børneomsorgsdag i perioden, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrø- rer børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksom- hedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men med- arbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.
Med virkning fra 1. september 2021 gælder føl- gende:
Medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børne- omsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Medar- bejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdag pr. ferieafholdelsesperiode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksom- hedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men med- arbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.
Stk. 4
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
Medarbejdere, og ansatte under uddannelse med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbin- delse med lægebesøg sammen med barnet.
Medarbejdere der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.
Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men med- arbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.
§ 31 Medarbejdere med nedsat arbejdsevne
Stk. 1
For medarbejdere, som – enten varigt eller midler- tidigt – har en nedsat arbejdsevne, er der mulighed for lokalt på den enkelte arbejdsplads mellem med- arbejder og virksomhed at aftale arbejdsvilkår (her- under nedsat arbejdstid og/eller lavere løn), som fraviger de i denne overenskomst gældende bestem- melser.
Stk. 2
Organisationerne har påtaleret i henhold til ”Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter”.
§ 32 Deltagelse i begravelser
Medarbejdere har ret til frihed til at deltage i begra- velser, når en sådan deltagelse i øvrigt begrænses til en rimelig repræsentation for vedkommende afde- ling eller afdelinger. I særlige tilfælde, hvor forhol- dene gør det naturligt, kan deltagelsen udvides til en større kreds af medarbejdere, i ganske særlige til- fælde – som ved dødsfald på grund af arbejdsulykker eller lignende – udvides til alle medarbejdere i en afdeling eller i afdelingerne.
I alle tilfælde skal der tidligst muligt forinden begra- velsen ske orientering til arbejdsgiveren.
§ 33 Forsørgertabsydelse
Såfremt en medarbejder dør i ansættelsestiden som følge af en arbejdsulykke i virksomheden, tilkom- mer dennes ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem medarbejderen har forsørgelsespligt, 4, 8
eller 12 ugers løn, når den pågældende ved dødsfal- det har været ansat i virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.
§ 34 Pension
Stk. 1 Omfattede medarbejdere
Der skal betales pensionsbidrag når medarbejderen er fyldt 18 år, og
a. Medarbejderen er på ansættelsestidspunktet omfattet af Industriens Pension eller en anden arbejdsmarkedspension fra en tidligere ansæt- telse – herunder tjenestemandspension eller tilsvarende ordning.
b. Hvis medarbejderen ikke i forvejen har en arbejdsmarkedspensionsordning, skal der beta- les pension, når medarbejderen har 2 måne- ders anciennitet i virksomheden. I de to måne- ders anciennitet indgår anciennitet fra tidligere ansættelser inden for de sidste to år, hvor med- arbejderen har arbejdet under en overens- komst, som giver ret og pligt til medlemskab af Industriens Pension.
c. Medarbejderen dokumenterer på virksomhe- dens opfordring tidligere anciennitet/anden arbejdsmarkedspension ved ansættelsestids- punktet.
d. Desuden bliver en medarbejder, der er over
20 år, og som fortsætter ansættelse på virksom- heden efter gennemført lærlingeuddannelse, omfattet af pensionsordningen uden ancienni- tetskrav.
Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter at have nået folkepensionsalderen, kan med- arbejderen vælge, om opsparing til pension skal
fortsætte (såfremt dette er muligt), eller om pensi- onsbidraget løbende skal udbetales som løn. Forsik- ringsdækningerne ophører, når medarbejderen når folkepensionsalderen.
Bestemmelsen gælder for medarbejdere, der når folkepensionsalderen den 1. maj 2020 eller senere.
Der er særlige regler for lærlinge, voksenlærlinge, medarbejdere på fleksjob, seniorordning og udvidet arbejdstid, se stk. 6.
Stk. 2 Pensionssatser
Pensionsbidragene udgør mindst:
Arbejds- giverbidrag
Arbejds- tagerbidrag
Samlet bidrag
1. juli 2009 8,0 pct. 4,0 pct. 12,0 pct.
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt:
Pensionsbidraget udgør:
Arbejdsgiver- bidrag
kr. pr. time/ kr. pr. måned
Arbejds- tagerbidrag kr. pr. time/ kr. pr. måned
Samlet bidrag
kr. pr. time/ kr. pr. måned
1. juli 2014 8,50/1.360,00 4,25/680,00 12,75/2.040
Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.
Der er på den enkelte virksomhed aftalefrihed med hensyn til at aftale højere pensionsbidrag og/eller en anden fordeling mellem arbejdsgiver- og løn-
modtagerbidrag. Arbejdsgiveren skal dog altid som minimum udrede det ovenfor fastsatte mindste arbejdsgiverbidrag.
Anm.
Se i øvrigt Vejledning om indberetning og indbetaling til Industriens Pension.
Stk. 3 Beregningsgrundlag
Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst.
Anm.
Arbejdsgivervejledningen fra Industriens Pension giver en nærmere specifikation af de løndele, der indgår i bidrags- grundlaget.
Stk. 4 Indbetaling
Arbejdsgiveren tilbageholder lønmodtagerens andel og foretager en samlet indbetaling til Industriens Pension.
Pensionsbidrag skal indbetales senest den 10. i måneden efter det er optjent.
Manglende indberetning og indbetaling af pensions- bidrag behandles efter Protokollat – om håndtering af sager om manglende indbetaling og indberetning af pensionsbidrag, se organisationsaftaler.
Stk. 5 Ordningens indhold
Indholdet af pensionsordningen fastlægges af besty- relsen for Industriens Pension.
Der henvises til protokollat om etablering af pensi- onsordning, se organisationsaftaler.
Stk. 6 Øvrige forhold
a. Lærlinge
Der er særlige regler om pension og forsikrings- ordning for lærlinge, herunder voksenlærlinge, se § 13 i Lærlingebestemmelser.
b. Fleksjob
Medarbejdere på fleksjob kan være omfattet af særlige regler om bl.a. indbetaling og forsik-
ringsdækning, se organisationsaftale om pensi- onsforhold for flexjobbere og vejledningen Indberetning og indbetaling til Industriens Pension.
c. Fritvalgs Lønkonto.
Der er mulighed for at vælge, at en andel af opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen i stedet kan indbetales til pension, se § 25, stk. 5b.
d. Seniorordning
I forbindelse med en seniorordning kan pensi- onsbidraget konverteres til løn, se § 25, stk. 9 og vejledningen Indberetning og indbetaling til Industriens Pension.
e. Udvidet arbejdstid
I forbindelse med udvidet arbejdstid kan pensi- onsbidraget konverteres til tillæg til lønnen, se
§ 8, stk. 7.
Stk. 7 Nyoptagne virksomheder
For virksomheder, der nyoptages i DIO I, er der sær- lige regler i § 48, om firmapensionsordning i stk. 5, om karensperiode i stk. 6 og om optrapning af pensionsbidraget i stk. 7.
Etablering af optrapningsordning og videreførelse af firmapensionsordninger behandles af organisa- tionerne efter protokollat – håndtering af sager om optrapningsordninger og firmapensionsordninger.
Stk. 8 Firmapensionsordninger
For virksomheder, der nyoptages i DIO I, henvises dog til § 48, stk. 5.
§ 35 Barsel
Stk. 1
Arbejdsgiveren betaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders ancien- nitet, løn under fravær på grund af barsel i indtil
14 uger efter fødslen (barselsorlov). Endvidere ydes tillige løn under fravær på grund af graviditet i op til 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditets- orlov).
Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse.
Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, jf. anmærkningen efter
§ 29, stk. 8.
Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Stk. 2
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fædreorlov”.
Stk. 3
Arbejdsgiveren yder endvidere fuld løn under forældreorlov i indtil 13 uger.
Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, jf. anmærkningen efter
§ 29, stk. 8.
Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte foræl- der, ikke, bortfalder betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.
De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejds- giveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
For forældreorlov, som påbegyndes 1. juli 2020 eller senere gælder følgende:
Arbejdsgiveren yder endvidere fuld løn under foræl- dreorlov i indtil 16 uger.
Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, jf. anmærkningen efter
§ 29, stk. 8.
Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger, og den anden forælder ret til at holde 8 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte foræl- der, ikke, bortfalder betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.
De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejds- giveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
Anm.
Under de 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensions- bidrag, jf. § 34, stk. 2.
Stk. 4
Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejds- giverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald efter reglerne i § 8, stk. 1.
Stk. 5
Parterne kan i øvrigt søge støtte i protokollat om etablering af barselsordning i industrien af 20. februar 1995.
§ 36 Uddannelsesfonde
Stk. 1
Til DA/LO Udviklingsfonden betaler arbejdsgive- ren 45 øre pr. time for de på virksomheden ansatte medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten.