Kapitel 1:
Kapitel 1:
Navn, hjemsted og formål
Kapitel 2:
Organisationsmæssig tilknytning
§ 1. Navn og hjemsted
Foreningens navn er Træ- og Møbelindustrien. Foreningens navn forkortes TMI.
Foreningens engelske navn er Association of Danish Wood and Furniture Industries.
Foreningens hjemsted er København.
§ 2. Formål
Foreningen er både en arbejdsgiverforening og en brancheforening.
Foreningens formål er at samle alle fremstillings og handelsvirksomheder i træ- og møbelindustriens værdikæde for at varetage fælles interesser, herunder
- At varetage medlemmernes fælles arbejdsmæssige interesser, yde medlemmerne bistand under uoverensstemmelser med lønmodtagerne eller deres faglige organisationer.
- At virke for medlemsvirksomhedernes fælles erhvervspolitiske interesser – lokalt, nationalt og internationalt.
- At virke for medlemsvirksomhedernes afsætningsmæssige interesser.
- At fremme brancherelevant forskning, udvikling og uddannelse.
- At fungere som bindeled mellem foreningens medlemmer, interessegrupper og laug.
- At yde service til virksomhederne med hensyn til afsætning, arbejdsmiljø og uddannelse.
- At fremme afsætningen af og udbrede kendskabet til medlemsvirksomhedernes produkter i ind- og udland.
§ 3. Forholdet til DI
Foreningen er en medlemsforening under DI. Alle foreningens medlemmer skal være enten medlem af eller associeret til DI.
Foreningen skal respektere de for DI til enhver tid gældende vedtægter og efterleve DI’s Compliance Program.
Kontingent til foreningen opkræves af DI samtidig med opkrævning af kontingent for medlemskab/ associering til DI.
§ 4. Valgforum
Foreningen er et valgforum i DI.
Xxxxxx en medlemsvirksomhed i henhold til DI’s vedtægter helt eller delvis at udøve sin udpegningsret i andre valgfora, kan dette kun ske for selvstændige juridiske enheder eller klart definerede forretningsområder eller lignende. En sådan enhed eller et sådant forretningsområde udtræder herefter af foreningen med det varsel, som er anført i § 6.
Til at varetage foreningens interesser på DI’s generalforsamling udpeger bestyrelsen et antal medlemmer svarende til det antal delegerede, der tilkommer foreningen i henhold til DI’s vedtægter. Bestyrelsens medlemmer samt suppleanter indgår heri.
Xxxxxxxxx, der opfylder betingelserne i DI’s vedtægter for selv at indstille delegerede til DI’s generalforsamling eller udpege ét medlem af hovedbestyrelsen, indgår forlods i det ovennævnte repræsentantskab, hvis de afstår fra at benytte denne adgang og i stedet vælger at udøve udpegningsretten gennem TMI.
De valgte skal opfylde samme betingelser, som gælder for valg til bestyrelsen, jf. § 12. Valget
gælder indtil foreningens næste ordinære generalforsamling. Ophører en af foreningen valgt delegeret på DI’s generalforsamling i valgperioden med at repræsentere en medlemsvirksomhed, eller sker der ændringer i det antal delegerede, der tilkommer foreningen efter DI’s vedtægter, suppleres eller reduceres foreningens medlemmer i DI’s generalforsamling efter bestyrelsens bestemmelse.
Repræsentationens medlemmer skal have de med hvervet forbundne udgifter dækket efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.
Kapitel 3:
Foreningens medlemmer
§ 5. Betingelser for optagelse i foreningen
Som medlem af foreningen kan optages virksomheder inden for:
- Træ- og møbelindustri eller dertil knyttede snedkerfaglige områder.
- Producenter af boligtilbehør, køkken samt bolig- og erhvervsindretning.
- Salgs- og eksportselskaber som i egen regning handler med ovennævnte produkter.
Virksomheder med tilknytning til DI (medlemskab eller associering) kan associeres til foreningen efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.
Indmeldelse i foreningen sker ved henvendelse til foreningens sekretariat. Beslutning om optagelse træffes af bestyrelsen ved simpelt stemmeflertal.
Hvis bestyrelsen for foreningen nægter at optage en virksomhed, kan den optagelsessøgende forlange bestyrelsens beslutning forelagt foreningens generalforsamling. Til forkastelse af bestyrelsens beslutning kræves 3/4 af de afgivne stemmer blandt de afgivne stemmer.
Det er en forudsætning for optagelse i foreningen, at virksomheden ikke er i betalingsstandsning eller under konkursbehandling. Ved personligt ejede
virksomheder skal indehavere have fuld rådighed over deres bo.
§ 6. Udmeldelse af foreningen
Udmeldelse af foreningen kan kun ske til en 1. juli og med mindst 6 mdr. forudgående skriftligt varsel.
Hvis en virksomhed afhændes eller ophører, kan udmeldelse finde sted med virkning fra udgangen af det kalenderkvartal, i hvilket afhændelsen eller ophøret sker.
Der skal ske udtrædelse af foreningen, hvis medlemskabet eller associeringen til DI ophører. Udtrædelse regnes fra samme tidspunkt som udtrædelse af DI.
Kapitel 4:
Ledelse
§ 7. Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
Foreningens generalforsamling består af indehaverne eller lederne af medlemsvirksomhederne eller den som ledelsen udpeger i stedet.
Associerede virksomheder kan deltage på generalforsamlingen, men har ikke stemmeret.
§ 8. Ordinær generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden 1. juli efter bestyrelsens beslutning om tid og sted.
Ordinære generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen med mindst 21 dages varsel.
Indkaldelse kan ske elektronisk eller ved almindeligt brev.
Dagsorden for generalforsamling samt årsregnskab skal sendes til medlemmerne senest 10 dage før generalforsamlingen. Fremsendelse sker elektronisk eller ved almindeligt brev.
Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Formanden/bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af sidste års regnskab
4. Forelæggelse af budget til orientering
5. Fastsættelse af kontingent for det kommende år
6. Valg til bestyrelsen
7. Valg af suppleanter til bestyrelsen
8. Indkomne forslag fra medlemmer
9. Valg af delegerede til DI’s generalforsamling
10. Eventuelt
Forslag, der ønskes fremmet til beslutning på den årlige generalforsamling, må være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.
På generalforsamlingen kan der kun træffes beslutning i sager, som er optaget på dagsordenen.
Generalforsamlinger ledes af en dirigent, som vælges af generalforsamlingen. Dirigenten må ikke være medlem af foreningens bestyrelse.
Over forhandlingerne på generalforsamlingen føres en protokol. Protokollen skal underskrives af dirigenten.
§ 9. Afstemningsregler
Generalforsamlingen er altid beslutningsdygtig ved de fremmødte og repræsenterede medlemmer uanset disses antal. Associerede virksomheder har ikke stemmeret.
Hvert medlem har én stemme. Herudover tildeles et medlem én stemme for hver gang lønsummen overstiger gennemsnitslønsummen i foreningen.
Gennemsnittet beregnes på basis af det seneste kalenderårs udbetaling og antallet af medlemmer pr. 1. januar samme år.
Dirigenten kan bestemme, at en afstemning skal foretages skriftligt. Hvis mindst 10 medlemmer stiller krav herom, skal afstemning gennemføres skriftligt.
Hvis ikke andet er bestemt i nærværende vedtægter, træffer generalforsamlingen beslutning ved simpel stemmeflerhed.
Stemmeret kan kun udøves af én mødeberettiget for hvert medlem.
Stemme kan afgives ved skriftlig fuldmagt til en anden medlemsvirksomhed. Hver medlemsvirksomhed kan dog, foruden egen stemme, kun afgive stemme for ét medlem ved fuldmagt.
§ 10. Afstemninger som kræver kvalificeret flertal
Forslag til vedtægtsændringer betragtes kun som vedtaget, når de er tiltrådt af 2/3 af de afgivne stemmer.
Afstemninger om forslag, der kan medføre udtrædelse af DI eller opløsning af foreningen, skal ske skriftligt. Forslaget betragtes kun som vedtaget, når det tiltrædes af 2/3 af de afgivne stemmer.
Forslag til eksklusion af en medlemsvirksomhed betragtes kun som vedtaget, når det er tiltrådt af 2/3 af de afgivne stemmer.
§ 11. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet og skal indkaldes, når mindst 25 af medlemmerne skriftligt begærer det med angivelse af, hvilke sager der ønskes behandlet. I sidstnævnte fald
kan den ekstraordinære generalforsamling forlanges afholdt senest 10 hver dage efter at den skriftlige begæring er fremsat over for bestyrelsen. Indvarsling skal så vidt muligt ske med mindst 8 dages varsel og skal ledsages af en dagsorden.
§ 12. Bestyrelsen, valg og sammensætning
Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningen og er bemyndiget til at træffe beslutninger i alle sædvanlige forhold vedrørende foreningens virksomhed samt til at afholde de dermed forbundne udgifter.
Foreningen ledes af en bestyrelse på indtil 12 medlemmer, der skal repræsentere hver sin medlemsvirksomhed.
Bestyrelsens sammensætning skal være repræsentativ for foreningen og dermed afspejle medlemskredsens sammensætning, herunder medlemmernes størrelse.
Valg til bestyrelsen gælder for 2 år, således at halvdelen af bestyrelsens medlemmer afgår i lige år, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i ulige år. Har alle fungeret lige længe afgøres ved lodtrækning, hvem der skal afgå først.
Genvalg til bestyrelsen kan finde sted.
Der kan for ét år ad gangen vælges op til 4 suppleanter til bestyrelsen. Valget af suppleanter skal være repræsentativt for foreningen.
”Valgbar til bestyrelsen er personer, der repræsenterer en medlemsvirksomhed.
Medlemskab af bestyrelsen ophører fra det tidspunkt, hvor den valgte ikke mere
repræsenterer en medlemsvirksomhed”.
Hvis et bestyrelsesmedlem afgår inden valgperiodens udløb, kan bestyrelsen indkalde en suppleant for den resterende del af valgperioden. Bestyrelsen kan endvidere indkalde en suppleant, hvis et bestyrelsesmedlem i en længere periode er forhindret i at deltage i bestyrelsens arbejde.
§ 13. Formand, næstformand og forretningsorden
Bestyrelsen vælger selv af sin midte en formand og næstformand for bestyrelsen. Disse valg finder sted på det førstkommende bestyrelsesmøde efter en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, hvor der er sket valg til bestyrelsen. I tilfælde af stemmelighed trækkes lod mellem de foreslåede.
I formandskabet for bestyrelsen skal indgå repræsentanter for såvel de træindustrielle virksomheder som producenter og salgs- virksomheder inden for møbel- og interiør- branchen.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 14. Møder og beslutninger
Bestyrelsen holder møde så ofte formanden eller et flertal af de øvrige bestyrelsesmedlemmer finder det hensigtsmæssigt, dog minimum 2 gange årligt.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er fremmødt.
Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Kapitel 5:
Udvalg, laug og interessegrupper
§ 15. Udvalg og interessegrupper
Til varetagelse af specielle interesser og løsning af specielle spørgsmål kan foreningen oprette mid- lertidige eller permanente interessegrupper, arbejdsudvalg, faggrupper eller lignende. Alle
medlemmer af en interessegruppe skal tillige være medlem af foreningen.
Den enkelte interessegruppe skal godkendes af bestyrelsen og være i overensstemmelse med foreningens vedtægter.
Bestyrelsen fastlægger de nærmere rammer for interessegruppers aktiviteter og de økonomiske rammer herfor, herunder regler om godtgørelse for evt. sekretariatsydelser, kontingent for deltagelse i gruppeaktiviteter, kontakt til bestyrelsen m.v.
§ 16. Forhandlingsudvalg
I den udstrækning DI anmoder foreningen om at udpege et eller flere udvalg til at medvirke under overenskomstforhandlinger, kan bestyrelsen nedsætte et eller flere forhandlingsudvalg bestående af repræsentanter for de medlemsvirksomheder, som omfattes af overenskomsterne.
Kapitel 6:
Økonomi, regnskab, revision m.v.
§ 17. Medlemskontingent
Til dækning af udgifterne ved foreningens virksomhed betaler medlemmerne et kontingent som besluttes af generalforsamlingen.
Kontingentet består af et fast grundbeløb og et variabelt beløb. Det variable beløb beregnes på grundlag af den lønsum, som medlemmet har udbetalt til arbejdere og funktionærer i det seneste kalenderår. Der anvendes samme lønsumsbegreb som i DI.
§ 18. Kontingent – associerede
Associerede virksomheder betaler kontingent til foreningen. Kontingentets størrelse fastlægges af bestyrelsen.
§ 19. Kontingentets størrelse
På bestyrelsens forslag fastsætter generalforsamlingen på baggrund af det foreliggende budget med simpel stemmeflerhed de kontingentsatser (grundbeløb og variabelt beløb), der skal være gældende for foreningen, laug samt evt. andre udvalg og interessegrupper.
§ 20. Betaling af kontingent
Kontingent opkræves kvartalsvis af DI sammen med kontingent for DI i henhold til DI’s almindelige principper for betaling af kontingent.
§ 21. Regnskab og revision
Regnskabsåret er kalenderåret.
Regnskabsførelsen forestås af DI og regnskabet revideres af DI’s statsautoriserede revisor.
§ 22. Tegningsforhold
Til at forpligte foreningen udadtil i økonomiske anliggender kræves underskrift af formanden eller i hans forfald næstformanden sammen med et bestyrelsesmedlem.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen individuel hæftelse for de for foreningen påhvilende forpligtelser.
Ved køb, salg, eller pantsætning af fast ejendom, optagelse af lån samt indgåelse af kautions-
forpligtelse tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
Sekretariatslederen forestår og har tegningsret for økonomiske dispositioner, der træffes som led i foreningens daglige drift.
Bestyrelsen kan meddele enkel eller kollektiv fuldmagt til at tegne foreningen over for banker, institutioner eller lignende.
Et medlem, der er ekskluderet, kan kun genoptages med generalforsamlingens godkendelse. Genoptagelse forudsætter, at det forhold, der gav anledning til eksklusionen, er blevet løst på en tilfredsstillende måde.
Hvis et medlem ekskluderes af DI i henhold til DI’s regler herom ekskluderes medlemmet af foreningen.
§ 23. Godtgørelse af udgifter
Bestyrelsens medlemmer og andre personer eller virksomheder inden for foreningen, som efter bestyrelsens opfordring påtager sig arbejde for foreningen, kan få de herved medgåede udgifter dækket efter regning eller efter de regler, som bestyrelsen måtte have fastsat herom.
Kapitel 7:
Misligholdelse og eksklusion
§ 24. Eksklusion
Hvis et medlem har gjort sig skyldig i grovere eller gentagne overtrædelser af foreningens vedtægter, DI’s vedtægter eller af påbud givet af foreningen kan eksklusion finde sted på generalforsamlingen efter bestyrelsens forslag.
Når mindst 5 medlemmer indgiver skriftlig og begrundet begæring til bestyrelsen om et medlems eksklusion, og bestyrelsen finder begæringen velbegrundet, skal bestyrelsen underrette det pågældende medlem herom (dog uden at opgive navnene på de begærende medlemmer). Dersom vedkommende medlem ikke frivilligt udtræder af foreningen, skal sagen forelægges generalforsamlingen.
Det medlem, hvis eksklusion der er på tale, har adgang til og stemmeret ved den general- forsamling, hvor spørgsmålet behandles.
§ 25. Hæftelse for gæld til foreningen
Et medlems udmeldelse, slettelse eller eksklusion frigør ikke den pågældende for udestående gæld til foreningen.
Kapitel 8:
Foreningens opløsning
§ 26. Foreningens opløsning
Beslutning om opløsning af foreningen træffes af generalforsamlingen af to med højst 14 dages mellemrum afholdte generalforsamlinger og kun såfremt mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.
Hvis mindre end 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer er mødt frem, skal en ekstraordinær generalforsamling indkaldes. Ved den ekstraordinære generalforsamling kan foreningen opløses ved simpelt stemmeflertal.
Det er en forudsætning for gyldigheden af en evt. beslutning om opløsning af foreningen, at generalforsamlingen forinden har truffet bestemmelse om anvendelse af foreningens formue og har godkendt en plan for opfyldelse eller afvikling af de økonomiske forpligtelser, der måtte påhvile foreningen. Endvidere skal generalforsamlingen træffe beslutning om placering af ejerskabet til foreningens logo og andre immaterielle rettigheder, herunder den fremtidige brug af sådanne rettigheder.
Kapitel 9: Laugene
Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed og generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antal fremmødte.
§ 27. Formål og medlemmer
Laugenes formål er at virke for et godt kollegialt forhold mellem foreningens medlemmer i det lokale område og at medvirke til fremme af Træ- og Møbelindustriens fælles formål, jf. § 2 i TMI’s vedtægter.
Alle medlemmer af TMI skal tilknyttes et laug.
§ 30. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan sammenkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal sammenkaldes, når mindst 1/3 af medlemmerne af lauget forlanger det. Indvarsling kan ske med kort varsel, dog minimum 5 dage.
§ 28. Hjemsted og afgrænsning
Laugets hjemsted (adresse) fastsættes af laugets bestyrelse.
Laugenes indbyrdes afgrænsning afgøres i tvivlstilfælde af TMI’s bestyrelse efter høring af de berørte parter.
§ 31. Bestyrelse
Et laug ledes af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer. Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling. Formanden (oldermanden) vælges direkte af generalforsamlingen for 2 år.
De øvrige medlemmer vælges ligeledes for 2 år. De valgte afgår efter tur.
§ 29. Generalforsamling
Laugets øverste myndighed er generalfor- samlingen. Møderet, stemmeret og valgbarhed på generalforsamlingen følger reglerne for TMI’s generalforsamling.
Generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts. Ved bestyrelsens foranstaltning udsendes skriftlig indvarsling med mindst 10 dages varsel.
Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:
1. Beretning
2. Regnskab
3. Valg af formand
4. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer
5. Valg af suppleanter
6. Valg af revisorer
7. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmer
8. Eventuelt
§ 32. Laugstilskud
Lauget modtager årligt tilskud fra TMI. Størrelsen heraf fastsættes på TMI’s ordinære general- forsamling efter forslag fra TMI’s bestyrelse.
Det er en forudsætning for at et laug kan få udbetalt tilskud, at lauget hvert år indsender regnskab og referat af generalforsamlingen til TMI’s sekretariat.
§ 33. Regnskabsførelse og revision
Laugets regnskabsførelse påhviler et af bestyrelsen udpeget medlem.
Regnskabsåret er kalenderåret.
Revision foretages af 2 revisorer, som vælges af generalforsamlingen. Valgene gælder for 2 år ad gangen med afgang efter tur.
§ 34. Laugets beføjelser
Lauget er ikke berettiget til at indgå aftaler eller på anden måde binde lauget eller dets med- lemmer inden for sagsforhold, om hvilke kun TMI’s eller DI’s ledelse kan træffe beslutninger.
§ 35. Medlemsmøder
Medlemsmøder afholdes efter behov, dog normalt med mindst 3 møder om året.
§ 36. Sekretariatsbistand
TMI’s sekretariat kan yde bistand til et laug efter forudgående aftale med TMI’s bestyrelse. (Evt. udgifter hertil afholdes af TMI.)
Kapitel 10:
Vedtægternes ikrafttræden
§ 37. Vedtægternes ikrafttræden
Disse vedtægter er vedtaget på foreningens generalforsamling den 9. juni 2016 og træder i kraft samme dag.