GOLFSTATERNE, IRAN, IRAK OG YEMEN

GOLFSTATERNE, IRAN, IRAK OG YEMEN

EU har indgået samarbejdsaftaler med Golfstaternes Samarbejdsråd (en regional organisation, der omfatter Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater) og med Yemen, og en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Irak. EU har på nuværende tidspunkt ingen aftalemæssige forbindelser med Iran, men erkender, at der er et stort potentiale for dybere forbindelser.

RETSGRUNDLAG

— Afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (Unionens optræden udadtil)

— Artikel 206-207 (handel) og 216-219 (internationale aftaler) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

1. GOLFSTATERNES SAMARBEJDSRÅD (GCC)

Golfstaternes Samarbejdsråd blev oprettet i maj 1981. I dag fungerer gruppen, der stadig består af de oprindelige medlemmer, nemlig Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, som den vigtigste kanal for EU's forbindelser med de seks lande. EU og GCC har ved flere lejligheder indtaget fælles holdninger til problemer i Mellemøsten.

De olierige golfstater, som er kilde til ca. 20 % af EU's energibehov, oplever betydelige samfundsøkonomiske og politiske ændringer, om end de reformmæssige fremskridt ikke er ens. De arabiske opstandes indvirkning på monarkierne i Golfområdet er blevet neddæmpet ved hjælp af forebyggende politikker — tilskud og en udvidelse af beskæftigelsen i den offentlige sektor — og gennem undertrykkende foranstaltninger, især i Bahrain og i Saudi-Arabiens østlige provins. GCC-landene har hele tiden haft aktive roller i Mellemøstens diplomati, nogle gange i indbyrdes konkurrence med hinanden. Dette har bidraget til den aktuelle diplomatiske krise mellem Qatar og de andre GCC-lande, som beskylder Qatar for at støtte terrorhandlinger og sekteriske grupper (herunder Det Muslimske Broderskab), finansiere grupper med tilknytning til Iran, krænke dets naboers suverænitet og opildne til politisk systemkritik i nabolandene.

Skønt EU håber på at udvikle sine politiske forbindelser med regionen, har forbindelserne mellem EU og GCC i vid udstrækning været karakteriseret af økonomiske og handelsmæssige bånd. Omfanget af samhandelen mellem de to parter er steget støt siden 1980'erne. I 2016 var GCC EU's fjerdestørste handelspartner, og EU var GCC's største handelspartner.

EU og GCC undertegnede en samarbejdsaftale i 1988. Aftalen sigter på at styrke stabiliteten i en region af strategisk betydning, lette de politiske og økonomiske forbindelser, udvide det økonomiske og tekniske samarbejde og uddybe samarbejdet om energi, industri, handel og tjenesteydelser, landbrug, fiskeri, investering, videnskab, teknologi og miljø. Aftalen fastsætter årlige fælles råd/møder på ministerplan og fælles samarbejdsudvalg på højt embedsmandsplan. I april 2016 besluttede det blandede samarbejdsudvalg EU-GCC at indlede en mere struktureret uformel dialog om handel og investering. Det seneste fælles råds- og ministermøde (EU-GCC)

fandt sted i juli 2016 i Bruxelles. Aftalen indeholder ikke bestemmelser om et parlamentarisk organ.

EU og GCC blev enige om et fælles handlingsprogram for 2010-2013, der fastlagde en køreplan for tættere samarbejde om spørgsmål, som f.eks. informations- og kommunikationsteknologi, nuklear sikkerhed, ren energi, forskning og økonomisk dialog. Forlængelsen af dette program er imidlertid blevet forsinket, først og fremmest på grund af manglende fremskridt på handelsområdet. Der blev indledt forhandlinger om en frihandelsaftale i 1990, men de er siden 2008 gået i stå, og der er stadig uenighed om spørgsmålet om eksporttold. Siden den 1. januar 2007 har midler fra partnerskabsinstrumentet (og dets forgænger: Instrumentet til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier (ICI)) været til rådighed til finansiering af foranstaltninger til gennemførelse af EU-GCC-samarbejdsaftalen. GCC-landene får også gavn af Xxxxxxx Xxxxxx-programmet.

EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE

Parlamentet vedtog den 24. marts 2011 en beslutning om EU's forbindelser med GCC, hvori det opfordrede til et strategisk partnerskab med GCC og dets medlemsstater. Denne position blev fastholdt i Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om de sikkerhedsmæssige udfordringer i Mellemøsten og Nordafrika og udsigterne til politisk stabilitet[1]. Europa- Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Den Arabiske Halvø afholder regelmæssige interparlamentariske møder med de rådgivende råd i regionen og overvåger udviklingen i forbindelserne mellem EU og GCC. Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder overvåger også nøje situationen i Golfstaterne.

Parlamentet har i indeværende valgperiode vedtaget beslutninger, der udtrykker specifikke betænkeligheder med hensyn til menneskerettighedssituationen i visse GCC-lande, bl.a. Saudi- Arabien og Bahrain, og genoptagelsen af dødsstraf i Kuwait og Bahrain. Europa-Parlamentet har ligeledes opfordret til større samarbejde med Golfstaternes Samarbejdsråd til at håndtere migration. Den 13. september 2017 vedtog Parlamentet en beslutning om våbeneksport[2], hvori det udtrykkeligt anføres, at det er af den opfattelse, at våbeneksport til Saudi-Arabien som minimum er i modstrid med mindst et af kriterierne i EU's fælles holdning 2008/944/FUSP om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr. Parlamentets Sakharovpris for tankefrihed i 2015 til en saudiarabisk blogger, Xxxx Xxxxxx.

2. YEMEN

Forbindelserne mellem EU og Yemen er baseret på samarbejdsaftalen fra 1997, som dækker handel, udviklingssamarbejde, kultur, kommunikation og information, miljø og forvaltning af naturressourcer og politisk dialog. I marts 2015 indledte en international militærkoalition ledet af Saudi-Arabien en kampagne mod oprørere, der havde fordrevet den siddende præsident. EU støtter den FN-ledede mægling med henblik på at finde en politisk løsning på konflikten. Unionen har intensiveret sin støtte for at håndtere den dramatiske situation i landet, hvor mere end 82 % af befolkningen har behov for humanitær bistand. Siden 2015 har EU stillet i alt 171 mio. EUR til rådighed i humanitær bistand til Yemen. Dette beløb er i tillæg til de 440 mio. EUR, som er øremærket til udviklingssamarbejde med Yemen i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2016-2020. Siden februar 2015 har EU's delegation i Republikken Yemen fungeret fra hovedsædet i Bruxelles.

[1]EUT C 265 af 11.8.2017, s. 98.

[2]Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0344.

EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE

Parlamentet vedtog beslutninger om Yemen i juli 2015[3], februar 2016[4] og juni 2017[5], hvori det gav udtryk for alvorlig bekymring over den alarmerende humanitære og sikkerhedsmæssige situation og opfordrede til reel gennemførelse af en våbenhvile. Den 13. september 2017 vedtog Parlamentet en beslutning om våbeneksport[6], hvori det beklager, at militærteknologi, som er eksporteret af medlemsstaterne, anvendes i konflikten i Yemen. Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Den Arabiske Halvø er ansvarlig for forbindelserne med Yemen og for at overvåge situationen i landet.

3. IRAK

EU har været en central bistandsyder til Irak siden krigen i 2003. Der blev undertegnet en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Irak i maj 2012. Den tilvejebringer en ramme for dialog og samarbejde om en række spørgsmål, herunder politiske spørgsmål, terrorbekæmpelse, handel, menneskerettigheder, sundhed, uddannelse og miljø. Inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen blev det første møde nogensinde i samarbejdsrådet mellem EU og Irak afholdt i januar 2014, og et andet møde fandt sted den 18. oktober 2016. Kommissionen har for perioden 2014-2020 forpligtet sig til at støtte Irak med 75 mio. EUR til samarbejde inden for områderne menneskerettigheder og retsstatsforhold, uddannelse og bæredygtig energi. I januar 2010 undertegnede EU og Irak et aftalememorandum om energisamarbejde. Memorandummet indeholder bestemmelser om samarbejde om energiforsyningssikkerhed og om vedvarende energi og energieffektivitet.

EU støtter den globale koalitions indsats over for den såkaldte Islamisk Stat (IS) (eller Daesh) i Syrien og Irak. EU støtter endvidere Iraks enhed, suverænitet og territoriale integritet og mener, at politisk inklusion og national forsoning er afgørende for at besejre IS. I betragtning af Iraks forværrede sikkerhedsmæssige og humanitære situation har Kommissionen øget sin humanitære bistand til landet på 159 mio. EUR i 2016 og 72.5 mio. EUR indtil videre i 2017. Siden 2015 har Kommissionen ydet over 340 mio. EUR i humanitær bistand og til iværksættelse af livreddende operationer i hele landet.

EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE

Siden begyndelsen af indeværende valgperiode har Europa-Parlamentet vedtaget en række beslutninger om situationen i Irak, herunder om IS-offensiven, sekterisk vold, forfølgelse af minoriteter, situationen i det nordlige Irak/Mosul, massegrave og våbeneksport. Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Irak afholder interparlamentariske møder med Repræsentanternes Råd i Irak. Parlamentets Sakharovpris i 2016 blev tildelt Xxxxx Xxxxx Basee Taha og Xxxxxx Xxx Xxxxxx, som er overlevende fra Islamisk Stat (IS) sexslaveri i Irak og er blevet talspersoner for kvinder, der blevet udsat for IS' seksuelle vold. De er offentlige fortalere for yazidierne i Irak, en religiøs minoritet, der har været genstand for en folkemordslignende kampagne fra militante IS-folks side.

[3]Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0270. [4]Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0066. [5]Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0273. [6]Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0344.

4. IRAN

EU delte det internationale samfunds bekymring over Irans atomprogram og har (gennem næstformanden/den højtstående repræsentant) støttet og koordineret E3+3-gruppen (Frankrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige, Kina, Rusland og USA) i dens lange forhandlinger med Iran. En omfattende fælles handlingsplan blev endeligt vedtaget i Wien den 14. juli 2015, hvori Iran formelt giver afkald på den militære brug af kerneenergi og indvilliger i at foretage væsentlige infrastrukturmæssige ændringer, således at landets nukleare anlæg kun er til civil brug. Landet accepterer også flere vigtige begrænsninger vedrørende berigning af uran og plutonium under gennemførelsesperioden i aftalens vigtigste bestemmelser (10-15 år). Visse andre bestemmelser såsom tilsynet med Irans fremstilling af yellowcake-uran gælder i 25 år. Et robust system for inspektioner og overvågning af Den Internationale Atomenergiorganisation er blevet indført. FN's, USA's og EU's atomrelaterede sanktioner blev ophævet den 16. januar 2016, da Iran havde vist, at landet overholder sine forpligtelser, men de kan blive genindført (»snap-back«), hvis Iran misligholder sine fælles forpligtelser. De fortsatte iranske tests af ballistiske missiler og krydsermissiler er årsag til uro i og uden for EU, selv om de formelt ikke er i strid med den omfattende fælles handlingsplan. Trods Det Hvide Xxx' voksende kritik af den fælles omfattende handlingsplan har Den Internationale Atomenergiorganisation regelmæssigt bekræftet Irans overholdelse af handlingsplanens bestemmelser, og EU har givet udtryk for sin stærke støtte til dens gennemførelse. EU's sanktioner vedrørende menneskerettighedssituationen i Iran og landets støtte til terrorisme er ikke en del af den fælles omfattende handlingsplan og forbliver gældende.

EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE

Parlamentet har i sine beslutninger udtrykt kraftig støtte til at finde en diplomatisk løsning på det iranske atomspørgsmål og til at fortsætte EU's to-sporede tilgang (sanktioner og diplomatiske forhandlinger). Parlamentet hilste den omfattende fælles handlingsplan velkommen og har altid lagt vægt på, at atomspørgsmålet ikke bør bortlede det internationale samfunds opmærksomhed fra problemet med krænkelser af menneskerettighederne i Iran.

Parlamentets Sakharovpris i 2012 blev overrakt til to iranere — advokat Xxxxxx Xxxxxxxx og filminstruktør Xxxxx Xxxxxx.

Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Iran følger nøje udviklingen i landet, herunder Irans mulige bidrag til stabilitet i Mellemøsten. Den 25. oktober 2016 godkendte Parlamentet en velafvejet beslutning om en EU-strategi over for Iran efter nuklearaftalen med et ønske om at genindføre Iran i verdensøkonomien, men udtrykker bekymring over landets manglende respekt for menneskerettighederne.

Xxxxxxx Xxxxxxxx / Xxxxxxxx Xxxxxx de los Fayos 09/2017