AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET Sag: 17-41
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET Sag: 17-41
Klager: | NN |
Indklagede: | Hi3G Denmark A/X Xxxxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxxxxx XX Xxxxxxx CVR: 00000000 Mobil – Aftaleforhold – Aftaleindgåelse – Tvang – Kreditvurdering |
Klagetema: |
SAGSFREMSTILLING
Klagen vedrører: Køb af mobiltelefon og oprettelse af abonnement under tvang og uden indklagedes kreditvurdering
Påklaget beløb: Xxxx angivet
Reklameret til indklagede: Den 17. august 2016
Indklagede truffet afgørelse: Den 17. august 2016
Korrekt klagevejledning fra indklagede: Klagesagen er oversendt fra retten
Indklagede anmodet om udtalelse: Den 21. februar 2017
Sagen er fuldt oplyst i TA: Den 20. december 2017
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager indgik den 13. juni 2016 aftale med indklagede om køb af en mobiltelefon med mo- bilaftale i 20 måneder, et mobilabonnement samt en tillægsforsikring i indklagedes butik i Kolding Storcenter.
Indklagede noterede, at abonnementet blev taget i brug den 22. juni 2016. I de følgende dage var der et forbrug på abonnementet på i alt 4.221,42 kr. Indklagede spærrede som følge heraf for al udgående trafik på abonnementet den 29. juni 2016.
Indklagede modtog ikke betaling for den første faktura med forfald den 30. juni 2016. Ind- klagede sendte som følge heraf sagen til inddrivelse hos indklagedes inkassoselskab den 5. august 2016.
I henhold til klagers oplysninger forsøgte hun at kontakte indklagede pr. mail uden held. Indklagede noterede ingen henvendelser fra klager, før klager den 17. august 2016 sendte en klage til indklagedes inkassoselskab. Klager oplyste heri, at klagers tidligere kæreste havde stjålet klagers mobiltelefon, hvilket klager havde anmeldt til politiet. Klager oplyste endvidere, at klager efter aftale i forbindelse med aftaleindgåelsen havde opgivet klagers tidligere kærestes kontonummer, men at han havde stoppet indbetalingerne og tilmed også havde tømt klagers bankkonto.
Indklagedes inkassoselskab svarede klager samme dag. Inkassoselskabet fastholdt kravet om betaling under henvisning til, at klager var juridisk ejer af abonnementet.
Klager kontaktede indklagedes inkassoselskab telefonisk den 10. november 2016. Klager oplyste ved denne lejlighed, at klager var blevet truet til at oprette aftalen med indkla- gede, at sagen var politianmeldt, samt at klager endvidere havde anmeldt sin tidligere kæ- reste for vold.
Herefter modtog hverken indklagede eller indklagedes inkassoselskab henvendelser fra klager, ligesom klager heller ikke foretog indbetalinger af det skyldige beløb.
Indklagedes inkassoselskab udtog stævning den 15. december 2016. I forbindelse med retsmøde af den 19. januar 2017 i Retten i Kolding blev sagen oversendt til Teleankenæv- net efter anmodning fra klager.
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Anfægter indklagedes opkrævning for mobilaftalen, mobilabonnementet samt tillægsfor- sikringen indgået den 13. juni 2016.
Klager gør gældende, at aftalen blev indgået under tredjemands anvendelse af tvang. Kla- ger oplyser i den forbindelse, at hun ikke umiddelbart efter aftaleindgåelsen turde an- melde forholdet idet tredjemanden, der var klagers tidligere kæreste, generelt var voldelig over for klager.
Klager gør endvidere gældende, at indklagede ikke i forbindelse med aftaleindgåelsen fo- retog en kreditvurdering af klager. Klager henviser til, at såfremt indklagede havde gjort dette, ville indklagede kunne have konstateret, at klager ikke var kreditværdig. Indklagede undlod ifølge klager ved aftaleindgåelsen yderligere at konstatere, at den tilknyttede bankkonto ikke tilhørte klager ligesom indklagede undlod af kræve billed-ID.
Indklagede
Fastholder, at klager hæfter for betalingen. Indklagede anser det ikke for dokumenteret, at klager indgik aftalen under trussel om vold fra tredjemand.
Indklagede henviser til, at klager under behandlingen af sagen har skiftet forklaring, fra at klagers tidligere kæreste havde stjålet klagers mobiltelefon, til at abonnementsforholdet var indgået under anvendelse af trussel om vold fra den tidligere kæreste.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Efter ankenævnets opfattelse kan det ikke tillægges afgørende betydning, om indklagede foretog en kreditvurdering af klager i forbindelse med aftaleindgåelsen. En kreditvurdering foretages alene af den årsag, at indklagede skal kunne vurdere klagers evne til at betale og derved sikre sig, at et lån eller en betalingsforpligtelse bliver opfyldt. Indklagede kan bruge en kreditvurdering til at konstatere, om indklagede skal iværksætte tiltag, der skal sikre indklagedes krav. Kreditvurderingen skal således alene tjene til indklagedes vurdering af indklagedes risiko ved aftaleindgåelsen.
Klager har over for nævnet gjort gældende, at det er klagers tidligere kæreste, som har tvunget klager til at oprette mobilabonnementer og købe mobiltelefoner hos indklagede. Klager anser sig derfor ikke forpligtet til at betale for den ovenfornævnte mobiltelefon og abonnementsaftale.
Nævnet skal bemærke, at aftalen blev indgået i indklagedes butik i Kolding Storcenter, og købet blev foretaget ved brug af legitimation. Klager gør gældende, at indklagede undlod at kræve billed-ID på trods af, at dette fremgår af abonnementsformularen, og at den til- knyttede bankkonto tilhørte xxxxxxx tidligere kæreste og ikke klager. Det kan efter anke- nævnets opfattelse ikke tillægges betydning for aftalens gyldighed og klagers hæftelse, at den tilknyttede bankkonto ikke tilhørte klager, og om klager foreviste billed-ID, idet klager har erkendt at have indgået aftalen. Klager anfægter således ikke at have indgået afta- lerne, men gør gældende, at aftalerne er ugyldige som følge af, at de blev indgået under tvang.
Klager har fremlagt en række journalnumre ved Sydøstjyllands Politi, der angiveligt skulle vedrøre flere forhold begået mod klager af klagers tidligere kæreste. For så vidt angår det forhold, som nærværende klagesag omhandler, oplyser klager, at tvangen skulle vedrøre trusler om at gøre klagers nærmeste familie fortræd, såfremt klager ikke indgik den om- handlende aftale med indklagede.
Nævnet skal hertil bemærke, at det følger af aftalelovens § 28, stk. 2, at såfremt en tvang er udøvet af tredjemand, og var den, til hvem en erklæring er afgivet under tvang, i god tro, må den tvungne, hvis han vil påberåbe sig tvangen, give løftegiveren meddelelse derom uden ugrundet ophold, efter at tvangen er ophørt. Undlader den tvungne det, er den pågældende bundet ved erklæringen.
Det påhviler klager at sandsynliggøre, at hun blev tvunget til at indgå de pågældende abonnementsaftaler med indklagede. Det er endvidere et krav, at klager gav meddelelse om tvangen til indklagede uden ugrundet ophold, efter at tvangen var ophørt.
Nævnet finder ikke, at klager blot ved at oplyse, at hun er blevet truet til at foretage op- rettelserne, og ved at oplyse, at hun var bange for sin daværende kæreste, har sandsynlig- gjort, at oprettelserne ikke skete med klagers samtykke, men derimod er sket under tvang som beskrevet i aftalelovens § 28. Ankenævnet finder det på den baggrund ikke godtgjort, at der forelå tvang.
Da klager endvidere først lang tid efter oprettelsen af abonnementsaftalerne har meddelt indklagede, at hun vil påberåbe sig tvangen, er betingelserne for at lade klager påberåbe sig en eventuel tvang i øvrigt ikke opfyldt.
På denne baggrund finder nævnet ikke, at klager kan fritages for at hæfte for abonne- mentsaftalerne.
Klager kan som følge af ovenstående forhold ikke få medhold i sin klage.
Nævnet træffer herefter følgende: AFGØRELSE
Der gives ikke klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Hi3G Denmark A/S.
Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres ikke til klager, jf. vedtægternes § 27.
Indklagede, Hi3G Denmark A/S, betaler ikke sagsomkostninger til Teleankenævnet, jf. ved- tægternes § 28.