BETALINGSVEDTÆGT FOR
BETALINGSVEDTÆGT FOR
ODSHERRED SPILDEVAND A/S
Med virkning fra den 1. januar 2015
2. Odsherred Forsynings organisering 3
4.4 Andre parters forpligtelser 5
4.5 Privat kloak i spildevandsforsyningens spildevandsopland 6
4.6 Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg 6
5. Spildevandsforsyningens budget og regnskab 6
6. Spildevandsforsyningens indtægter 6
7.1 Hvem betaler tilslutningsbidrag 7
7.2 Standardtilslutningsbidrag 7
7.3 Reduceret tilslutningsbidrag 7
7.4 Supplerende tilslutningsbidrag for regnvand 7
7.5 Supplerende tilslutningsbidrag ved matrikulære ændringer mv 7
7.8 Dispensation og henstand 8
8.1 Hvem betaler vandafledningsbidrag 8
8.2 Fast/variabelt vandafledningsbidrag 9
8.3 Beregning af det variable vandafledningsbidrag 9
8.4 Variabelt vandafledningsbidrag for ejendomme, hvorfra der
drives erhverv på markedsvilkår 10
8.5 Opkrævning af vandafledningsbidrag 11
8.10 Dispensation og henstand 12
9.1 Etablering, drift og vedligeholdelse af andre spildevandsanlæg 13
9.2 Spildevandsforsyningens overtagelse af eksisterende private spildevandsanlæg, der ikke er tilsluttet forsyningens spildevandsanlæg 13
9.3 Spildevandsforsyningens overtagelse af eksisterende private spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er tilsluttet
det offentlige spildevandsanlæg 13
9.4 Spildevandsforsyningens overtagelse af spildevandsanlæg
udført som privat byggemodning 14
9.5 Fælles andre spildevandsanlæg, som tilsluttes Spildevands- forsyningens spildevandsanlæg, men forbliver ejet af andre 14
10. Betalingsregler ved hel eller delvis udtræden af Spildevandsforsyningen 14
10.2 Økonomisk kompensation 15
10.3 Genindtræden i kloakforsyningen 15
11. Bidrag for tømning af bundfældningstanke og samletanke 15
Side 2
Side 3
1. FORMÅL OG LOVGIVNING
I medfør af Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om betalings- regler for spildevandsanlæg m.v. (betalingsloven) har Odsherred Forsyning udarbej- det denne betalingsvedtægt, som efterfølgende er godkendt i Odsherred Byråd.
Betalingsvedtægten er gældende for de ejendomme, der er tilsluttet Odsherred Spil- devand A/S' spildevandsanlæg eller på anden måde er tilknyttet selskabets spilde- vandsanlæg, jf. kapitel 3 og 4 i lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljø- beskyttelse (miljøbeskyttelsesloven) og bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen).
Betalingsvedtægten er udarbejdet i overensstemmelse med lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, samt miljøbeskyttel- sesloven, betalingsloven og andre forskellige love.
2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING
Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx A/S er et datterselskab under holdingselskabet Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx A/S, som er ejet af Odsherred Kommune.
Odsherred Spildevand A/S ejer anlægsaktiver tilknyttet spildevandsforsyningen, herunder spildevandsanlæggene (tidligere betegnet "det offentlige kloakanlæg").
Odsherred Spildevand A/S drives af Odsherred Forsyningsservice A/S, som ligeledes er et datterselskab under Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx A/S.
Om Odsherred Spildevand A/S' organisering gælder i øvrigt bestemmelserne i sel- skabets vedtægter.
I det følgende benævnes Odsherred Spildevand A/S "Spildevandsforsyningen", medmindre andet er nævnt.
3. DEFINITIONER
Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig be- byggelse samt fra befæstede arealer.
Ved husspildevand forstås spildevand, der afledes fra husholdninger, herunder afløb fra toiletter, køkken og bad.
Definitionen af spildevand omfatter således husspildevand, processpildevand, køle- vand, regnvand fra tagarealer og befæstede arealer samt perkolat fra lossepladser. Endvidere omfattes vand fra omfangsdræn og drænvand fra kirkegårde af definitio- nen.
Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- og overfladevand må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrøm- ning fra sådanne arealer eller have en væsentlig anden sammensætning.
Ved spildevandsanlæg forstås åbne og lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning og/eller behandling af spildevand m.v. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet eller til afledning til jorden eller anden form for bortskaffel- se.
Ved almene spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg ejet af spildevandsforsy- ningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.
Ved private spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg, der ikke er ejet af spilde- vandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.
Spildevandsanlæg etableret af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold efter § 7 a i lov om beta- lingsregler for spildevandsanlæg m.v. er private, selv om de drives og vedligeholdes af Spildevandsforsyningen.
Ved særligt forurenet spildevand forstås spildevand med samme stofsammensæt- ning som almindeligt husspildevand, men med et højere forureningsindhold af et el- ler flere af stofferne.
Ved tilslutning af en ejendom forstås fysisk tilkobling af ejendommens interne spil- devandsanlæg til det offentlige spildevandsanlæg.
Ved en boligenhed forstås en bolig med selvstændigt køkken i f.eks. et parcelhus, et rækkehus, et stuehus til en landbrugsejendom, en bolig i en etageejendom, en an- delslejlighed, en ejerlejlighed eller et sommerhus, hvorfra der kun afledes husspilde- vand.
Ved en ejendom forstås i overensstemmelse med udstykningslovens § 2 et matrikel- nummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes sam- let.
Ved en helårsbolig forstås en bolig, der er registreret som helårsbolig, og som alene anvendes til beboelse.
Som erhvervsejendomme regnes alle ejendomme, der ikke kan henføres til beboelse alene, dvs. industri- og håndværksvirksomheder, institutioner, hoteller, kontorer og ejendomme med blandet bolig og erhverv, herunder landbrugsejendomme, der afle- der andet end husspildevand til det offentlige spildevandsanlæg.
Ved vandafledningsbidrag forstås det årlige bidrag fra tilsluttede ejendomme eller fra ejendomme med kontraktligt medlemskab til Spildevandsforsyningen. Vandaf- ledningsbidraget kan opdeles i en fast og en variabel del.
Ved kontraktligt medlemskab forstås en ejendom, der ikke rent fysisk er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg, men som har indgået kontrakt med Spildevandsfor- syningen om at udføre, drive og vedligeholde ejendommens spildevandsanlæg.
Ved forsyningsområdet forstås de områder, hvori eksisterende og kommende spil- devandsanlæg ifølge den gældende spildevandsplan udgør en del af Spildevandsfor- syningen.
Side 4
4. VEDTÆGTENS OMRÅDE
4.1 Generelt
Vedtægten gælder for:
- Eksisterende og kommende spildevandsanlæg, som udgør en del af Spildevandsforsyningen inden for de områder, som fremgår af den gældende spildevandsplan eller tillæg hertil.
- Spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet Spildevandsforsynin- gen, jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. § 7.a.
- Små renseanlæg, herunder nedsivningsanlæg, for enkeltejendomme med helårsbolig uden for kloakopland med kontraktligt medlemskab af Spildevandsforsyningen.
Spildevandsforsyningen etablerer, driver og vedligeholder forsyningens anlæg.
4.2 Stik
Inden for Odsherred Spildevand A/S’ forsyningsområde iht. spildevandsplanen er Spildevandsforsyningen forpligtet til at give ejendomme tilslutningsmulighed ved at føre stikledning fra spildevandsanlægget frem til grundgrænsen for hver ejendom el- ler til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg på en sådan måde, at ejendommens spildevand fra stueplan kan afledes ved gravitation. Hvis en af Spilde- vandsforsyningens spildevandsledninger er ført over privat ejendom, føres stikled- ningen til grænsen for denne lednings servitutareal på ejendommen.
Spildevandsforsyningen etablerer skelbrønde ved nye udstykninger. Tilsvarende etablerer Spildevandsforsyningen skelbrønde på eksisterende anlæg, såfremt Spil- devandsforsyningen skønner det hensigtsmæssigt.
4.3 Tilslutningspligt
Alle ejere af fast ejendom i kloakerede områder inden for vedtægtens område har ef- ter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, og spildevandsbekendtgørelsens § 9 pligt til for egen regning at tilslutte sig Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg, når stik- ledning er ført frem til grundgrænsen, samt at deltage i betalingen efter denne beta- lingsvedtægts bestemmelser.
Det er Spildevandsforsyningen, der afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført.
4.4 Andre parters forpligtelser
Inden for en ejendoms matrikulære grænser er det ejerens pligt at etablere, drive og vedligeholde kloakanlægget (afløbsinstallationen), bortset fra eventuelle almene el- ler private spildevandsanlæg, som ifølge tinglyst deklaration eller andre bindende af- taler er etableret på ejendommen og drives og vedligeholdes af andre end ejeren.
Anlæg, drift og vedligeholdelse af vejbrønde med tilhørende stikledninger m.v., der alene anvendes til afvanding af offentlige veje og private fællesveje, påhviler de for- pligtede i henhold til lovgivningen om offentlige og private veje.
Side 5
Anlæg, der kun anvendes til vejafvanding, herunder rendestensbrønde med stik, hø- rer under vejanlæg.
4.5 Privat kloak i Spildevandsforsyningens spildevandsopland
Detailkloak i Spildevandsforsyningens spildevandsopland, der fungerer som ejen- dommens interne afløbssystem, udgør ikke en del af spildevandsforsyningens forsy- ningsområde.
4.6 Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg
Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg er afsluttet ved skel af den enkelte ejen- dom. Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg omfatter ikke dræn, rørlagte vand- løb, afvandingskanaler m.m.
5. SPILDEVANDSFORSYNINGENS BUDGET OG REGNSKAB
Spildevandsforsyningens bestyrelse vedtager hvert år selskabets budgetter og god- kender regnskabet for Spildevandsforsyningens udgifter og indtægter. Driftsbudget- ter vedtages for det kommende år, mens anlægsbudgetter vedtages for den kom- mende 5-års periode.
Budgettet udarbejdes på grundlag af foreliggende oplysninger om Spildevandsforsy- ningens forventede udgifter og indtægter. Regnskabsåret følger kalenderåret. Spil- devandsafledningen udarbejder regnskab og budgetter, som følger reguleringen i årsregnskabsloven, og som er i overensstemmelse med den øvrige lovgivning, som gælder for spildevandsafledningens virksomhed, herunder Forsyningssekretariatets bestemmelser om prisloft m.v.
Spildevandsforsyningens regnskab, som ligger til grund for fastsættelsen af takster- ne, omfatter udgifter til anlæg, drift, vedligeholdelse og administration af selskabets spildevandsanlæg og kontraktligt tilknyttede enkeltanlæg, samt indtægter fra tilslut- ningsbidrag, afledningsbidrag og vejbidrag samt bidrag for behandling af slam afle- veret på selskabets anlæg. Til anlægsudgifterne hører udgifter til etablering af nye spildevandsanlæg, levetidsforlængende renovering, nødvendige ejendomserhvervel- ser og rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens kap. 8 om ekspropri- ation m.v. Under driftsudgifter hører udgifter til drift af anlæg, vedligeholdelse, ad- ministration, afskrivning samt forrentning af lån.
6. SPILDEVANDSFORSYNINGENS INDTÆGTER
Odsherred Spildevand A/S’ udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, der normalt er et engangsbidrag, og årlige bidrag i form af vandafledningsbidrag, særbidrag og vejbi- drag.
Side 6
Side 7
7. TILSLUTNINGSBIDRAG
7.1 Hvem betaler tilslutningsbidrag
Tilslutningsbidrag betales af ejere af ejendomme, der ikke før den 1. januar 2010 har været tilsluttet eller er pålignet/har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spilde- vandsanlæg i henhold til tidligere gældende regler, jf. dog pkt. 7.4 og 7.5 nedenfor.
Endvidere opkræves tilslutningsbidrag fra enkeltejendomme med helårsbolig uden for kloakopland med kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet.
7.2 Standardtilslutningsbidrag
Tilslutningsbidraget opkræves som et lovbestemt standardtilslutningsbidrag, der pr.
1. juli 1997 udgør 30.000,- kr. ekskl. moms for en boligenhed og 30.000,- kr. ekskl. moms pr. påbegyndt 800 m² grundareal for en erhvervsejendom. Standardtilslut- ningsbidraget pristalsreguleres.
For erhvervsejendomme i landzone fastsættes et skønnet grundareal ud fra bebygget areal og en skønnet bebyggelsesprocent. Hvis ejendommen er ubebygget, skønnes tillige et bebygget areal.
Standardtilslutningsbidraget på 30.000,- kr. ekskl. moms pristalsreguleres én gang om året i forbindelse med budgetlægningen for det efterfølgende år på grundlag af Danmarks Statistiks juniindeks for jordarbejder og indekset ved betalingslovens ikrafttræden den 1. juli 1997, dvs. indeks juni 1997 = 109,09 (1995 = 100). Det regu- lerede standardtilslutningsbidrag fremgår af forsyningens takstblad.
7.3 Reduceret tilslutningsbidrag
For ejendomme omfattet af stk. 1, og som ikke har tilslutningsmulighed for tag- og overfladevand, er tilslutningsbidraget fastsat til 60 % af standardtilslutningsbidraget efter afsnit 7.2.
7.4 Supplerende tilslutningsbidrag for regnvand
Hvis en ejendom, der har betalt reduceret tilslutningsbidrag, jf. pkt. 7.3 eller tilsva- rende bestemmelse i en tidligere vedtægt vedtaget efter 1. juli 1992, senere tilsluttes for regnvandet, opkræves et supplerende tilslutningsbidrag på 40 % af det standard- tilslutningsbidrag, der på påligningstidspunktet kan opkræves efter bestemmelserne i pkt. 7.2.
7.5 Supplerende tilslutningsbidrag ved matrikulære ændringer m.v.
Ved udstykning af en boligejendom opkræves der efter reglerne i ovenstående punkt
7.2 og 7.3 tilslutningsbidrag fra de frastykkede ejendomme, når der er tilslutnings- mulighed, jf. vedtægtens pkt. 4.3 og 7.6.
Ved udvidelse af grundarealet (arealoverførsel, matrikulær sammenlægning) for en erhvervsejendom i byzone kan Spildevandsforsyningen opkræve et supplerende til- slutningsbidrag. Det supplerende tilslutningsbidrag svarer til forskellen på det bi- drag, Spildevandsforsyningen kunne opkræve for ejendommen før den matrikulære udvidelse, og det bidrag, der kan opkræves efter den matrikulære udvidelse. Det
supplerende tilslutningsbidrag kan dog kun opkræves, hvis den ejendom, hvorfra arealet overføres, ikke tidligere har betalt tilslutningsbidrag og ikke i forvejen er til- sluttet forsyningens spildevandsanlæg.
Ved udstykning af en erhvervsejendom i byzone, der efter dispensation fra Spilde- vandsforsyningen efter vedtægtens punkt 7.8 eller i henhold til tilsvarende bestem- melse i tidligere vedtægt er opkrævet et reduceret tilslutningsbidrag, kan Spilde- vandsforsyningen opkræve et supplerende tilslutningsbidrag. Det supplerende til- slutningsbidrag for den eller de frastykkede ejendomme svarer til forskellen på det bidrag, der ved anvendelse af dispensationsadgangen oprindeligt blev opkrævet for ejendommen, og det bidrag, der kan opkræves efter udstykningen. Det supplerende bidrag for en frastykket erhvervsejendom kan dog aldrig overstige det standardtil- slutningsbidrag, der efter denne vedtægt kan opkræves selvstændigt for den frastyk- kede ejendom.
Ved forøgelse af det bebyggede areal for erhvervsejendomme i landzone kan Spilde- vandsforsyningen opkræve et supplerende tilslutningsbidrag. Det supplerende til- slutningsbidrag svarer til forskellen mellem det bidrag, Spildevandsforsyningen kunne opkræve for ejendommen før udvidelsen af det bebyggede areal, og det bi- drag, der kan opkræves efter forøgelsen af det bebyggede areal.
7.6 Forfaldstidspunkt
Tilslutningsbidraget forfalder for både bebyggede og ubebyggede ejendomme til be- taling, når der foreligger tilslutningsmulighed, jf. vedtægtens punkt 4.3.
For enkeltejendomme med helårsboliger uden for kloakopland med kontraktligt medlemskab af forsyningen forfalder tilslutningsbidraget ved kontraktens under- skrift.
7.7 Sikkerhedsstillelse
Spildevandsforsyningen kan kræve sikkerhedsstillelse for betaling af tilslutningsbi- drag, inden tilslutningsarbejdet iværksættes.
7.8 Dispensation og henstand
Spildevandsforsyningen kan i særlige tilfælde beslutte, at tilslutningsbidraget skal fastsættes lavere end standardtilslutningsbidraget, men ikke lavere end de faktisk af- holdte udgifter til detailledningsanlægget.
Spildevandsforsyningen kan i særlige tilfælde endvidere beslutte at yde henstand med betalingen af forfaldne tilslutningsbidrag.
8. VANDAFLEDNINGSBIDRAG
8.1 Hvem betaler vandafledningsbidrag
1) Alle ejendomme, der afleder spildevand eller vand, der kan sidestilles hermed, til forsyningens spildevandsanlæg, betaler vandafledningsbidrag, der dækker både anlægs- og driftsudgifter, jf. dog nr. 4).
2) Vand, der fremkommer i forbindelse med en virksomheds fabrikationsprocesser, vand fra afværgepumpninger, filterskyllevand fra vandværker, perkolat fra los-
Side 8
sepladser m.v., som tillades ledt til forsyningens kloaksystem, betragtes som spildevand, og der skal derfor betales vandafledningsbidrag herfor, jf. dog ved- tægtens punkt 8.9
3) Der betales vandafledningsbidrag for opsamlet tagvand, der efter genanvendelse til toiletskyl og/eller tøjvask i maskine afledes til forsyningens kloakanlæg, jf. dog vedtægtens punkt 8.9
4) For afledning af tagvand, der ikke genanvendes, jf. nr. 3), og vand fra omfangs- dræn betales ikke vandafledningsbidrag.
5) For ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet Spildevandsforsyningen, betales vandafledningsbidrag på samme måde som vandaflederne under Spildevands- forsyningen.
6) Der betales endvidere vandafledningsbidrag i situationer, hvor der ikke er tale om en permanent tilslutning til Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg, men hvor tilledningen sker lejlighedsvis eller over kortere perioder - de såkaldte "gæstetilledninger".
8.2 Fast/variabelt vandafledningsbidrag
Vandafledningsbidraget opdeles i en fast og en variabel del, hvor den variable del be- regnes som et bidrag pr. m³ målt eller skønnet vandforbrug.
Den faste del af vandafledningsbidraget udgør maksimalt 30 gange den fastsatte m³- takst, dog ikke over 500,- kr. inkl. moms pr. år, gældende for hver stikledning, der tilføres spildevand. Stikledninger, der alene er tilsluttet for tagvand, overfladevand og drænvand, indgår ikke i beregningsgrundlaget. Den maksimale grænse på 500,- kr. inkl. moms pr. år gælder for basisåret 2000 og pristalsreguleres én gang om året på grundlag af Danmarks Statistiks juniindeks for jordarbejder i budgetåret og juni- indekset i basisåret 2000 = 120,53.
Bidraget pr. m³ og det faste bidrag fastsættes af Spildevandsforsyningen og godken- des af kommunen én gang årligt ved budgetvedtagelsen for det kommende regn- skabsår på grundlag af budgettet for Odsherred Spildevand A/S. Bidraget pr. m³ og det faste bidrags størrelse fremgår af forsyningens takstblad for det enkelte budget- år.
8.3 Beregning af det variable vandafledningsbidrag
1) For boligenheder, hvor der er installeret vandmåler, selv om der ikke er krav xxxxx, beregnes vandafledningsbidraget efter målt forbrug, eventuelt med et til- læg, jf. pkt. 8.3, nr. 3).
2) For boligenheder, hvor vandmåler ikke kræves og ikke er installeret, fastsættes et normalforbrug på 170 m³ pr. år. For sommerhuse uden helårsstatus, dog 70 m³ pr. år.
3) For boligenheder med genanvendelse af tagvand, jf. vedtægtens pkt. 8.1, nr. 3), beregnes vandafledningsbidraget for forbrug af tagvand ud fra et skøn, medmin- dre ejeren har opsat særlig måler.
Side 9
4) For erhvervsejendomme beregnes vandafledningsbidraget tilsvarende efter målt eller skønnet vandforbrug.
5) Erhvervsejendomme kan opnå fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet i forbindelse med produktionen. For- brugeren skal i sådanne tilfælde godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget, normalt ved opsætning af bi-måler.
6) Kubikmetertaksten for ejendomme, hvor der findes erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, falder med stigende vandforbrug og beregnes på den i punkt 8.4 forskrevne måde.
8.4 Variabelt vandafledningsbidrag for ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsvilkår
Kubikmetertaksten for ejendomme, hvor der findes erhverv, der opererer på mar- kedsmæssige vilkår, falder med stigende vandforbrug. For de pågældende ejendom- me kan den variable del af vandafledningsbidraget fra 1. januar 2014 med Natursty- relsens godkendelse fastsættes forbrugsafhængigt i 3 trin:
- Trin 1: Vandforbrug til og med 500 m3 pr. år.
- Trin 2: Vandforbrug over 500 m3 og op til og med 20.000 m3 pr. år.
- Trin 3: Vandforbrug over 20.000 m3 pr. år.
Trin 1 er Forsyningens sædvanlige takst. For årene 2014-2017 bliver trin 2 og 3 af det variable vandafledningsbidrag fastsat som følger:
- For 2014 er det variable bidrag for trin 2 og trin 3 henholdsvis 4 % og 12 % lavere end for trin 1.
- For 2015 er det variable bidrag for trin 2 og trin 3 henholdsvis 8 % og 24 % lavere end for trin 1.
- For 2016 er det variable bidrag for trin 2 og trin 3 henholdsvis 12 % og 36 % lavere end for trin 1.
- For 2017 er det variable bidrag for trin 2 og trin 3 henholdsvis 16 % og 48 % lavere end for trin 1.
Fra 2018 og frem er det variable bidrag for trin 2 og trin 3 som følger:
- For trin 2 er det variable bidrag 20 % lavere end taksten for trin 1.
- For trin 3 er det variable bidrag 60 % lavere end taksten for trin 1.
Ejeren af ejendommen skal over for Naturstyrelsen angive, at det variable vandaf- ledningsbidrag ønskes fastsat efter modellen ved udfyldelse af det elektroniske op- lysningsskema på Naturstyrelsens hjemmeside. Naturstyrelsen skal modtage det ud- fyldte oplysningsskema inden for den af Naturstyrelsen fastsatte frist.
For ejendomme, hvorfra der udelukkende drives erhverv på markedsmæssige vilkår, beregner Forsyningen den variable del af vandafledningsbidraget som vandforbruget på de enkelte trin multipliceret med den for trinnet fastsatte kubikmetertakst.
For ejendomme, hvorfra der delvist drives erhverv på markedsmæssige vilkår, be- regnes vandafledningsbidraget på grundlag af ejerens oplysninger om den forvente- de forholdsmæssige fordeling af vandforbruget mellem den markedsmæssige og ik- ke-markedsmæssige aktivitet:
Side 10
Side 11
1) For den del af ejendommen, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår, ved at multiplicere vandforbruget som det forventes forholdsmæssigt fordelt på de enkelte trin med den for trinnet fastsatte kubikmetertakst.
2) For det øvrige vandforbrug på ejendommen, hvorfra der ik- ke drives erhverv, multipliceres vandforbruget med kubik- metertaksten for trin 1.
Bestemmelserne i dette pkt. gælder ligeledes ikke for spildevand, for hvilket ejeren af ejendommen har opnået helt eller delvist nedsættelse eller fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag, jf. betalingslovens § 2b.
Opgørelsen af ejendommenes endelige vandafledningsbidrag efter bestemmelserne i dette afsnit sker i forbindelse med årsafregning for det enkelte år.
Reglerne om den i dette pkt. 8.4 beskrevne trappemodel er nærmere beskrevet i Na- turstyrelsens vejledning, som er tilgængelig på Odsherred Forsynings hjemmeside [LINK].
8.5 Opkrævning af vandafledningsbidrag
Vandafledningsbidraget opkræves fra det tidspunkt, hvor ejendommen tilsluttes for- syningens spildevandsanlæg, og for kontraktligt tilknyttede enkeltanlæg fra det tids- punkt, hvor anlægget tages i brug. For gæstetilledninger sker opkrævningen fra det tidspunkt, hvor vandafledningen påbegyndes.
Vandafledningsbidraget for en ejendom med målt forbrug opkræves forud som et skønnet acontobidrag, der efterreguleres, når det faktiske årsforbrug for ejendom- men er opgjort.
Byrådet kan give tilladelse til, at en ejendom alene betaler for brugen af et spilde- vandsrenseforsyningsselskabs spildevandsrenseanlæg. Tilladelsen kan alene gives under forudsætning af, at ejendommen for egen regning finansierer og vedligeholder en transportledning til spildevandsrenseanlægget.
8.6 Målerdata
Ejere af ejendomme, der er tilsluttet eller kontraktligt tilknyttet forsyningens anlæg, og som betaler vandafledningsbidrag efter målt forbrug, skal medvirke til aflæsning af vandmåler ved afgivelse af oplysninger om vandforbrugets størrelse (målerdata) til forsyningen.
Hvis en ejer ikke opfylder ovenstående forpligtelse til at medvirke til måleraflæsning, kan forsyningen fastsætte et skønnet forbrug. For en boligenhed må forbrugsskønnet dog ikke overstige 600 m³ pr. år.
8.7 Særbidrag
Alle ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand, skal betale særbidrag, såfremt afledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg.
Spildevandsforsyningsselskabet skal opkræve særbidraget i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand.”
8.8 Statsveje
For statsveje, der afleder vand til Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg, beta- les et årligt vandafledningsbidrag for en vandmængde, der beregnes til 0,12 m³ vand pr. m² matrikulært areal for den vejstrækning, der afleder spildevand til Spilde- vandsforsyningens spildevandsanlæg
8.9 Kommunalt vejbidrag
For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler Odsherred Kommune et årligt vejbidrag til Spildevandsforsyningen på højst 8 % af udgifterne til spildevandsanlæggene, herunder til etablering af ledningsnet, pumpestationer, for- sinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand. Vejbidraget fastsættes af Spildevandsforsyningen og godkendes af Odsherred Kommunes byråd én gang årligt. Det årlige bidrag skal hvert år beregnes på baggrund af de faktiske meromkostninger, som tilledning af vejvandet medfører for de årlige anlægsudgifter til spildevandsanlæg det pågældende år.
8.10 Dispensation og henstand
1) Forsyningen kan efter en konkret vurdering nedsætte eller fritage for betalingen af vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra afværgepumpninger, filterskyl- levand fra vandværker og kølevand fra produktion til Spildevandsforsyningens spildevandsanlæg. Det er en forudsætning, at tilledningen af vandet medfører færre omkostninger for forsyningen end tilledning af almindeligt spildevand, og at miljømæssige hensyn også taler herfor.
2) Spildevandsforsyningen kan beslutte, at betalingen for tilledning af vand fra af- værgepumpninger helt skal bortfalde, hvis der ud over de hensyn, der er nævnt i nr. 1), også er samfundsmæssige hensyn, der taler herfor.
3) Spildevandsforsyningen kan efter en konkret miljømæssig vurdering nedsætte eller helt fritage for betaling af vandafledningsbidrag for regnvand opsamlet i VA-godkendte anlæg til brug for toiletskyl og tøjvask i maskine, hvis det opsam- les og anvendes i overensstemmelse med regler herom i lov om vandforsyning m.v.
4) I tilfælde af ledningsbrud på en ejendom, hvor der er udstrømmet væsentlige vandmængder i forhold til ejendommens normalforbrug, og hvor ledningsejeren kan dokumentere, at vandet ikke har belastet Spildevandsforsyningens spilde- vandsanlæg eller et kontraktligt tilknyttet anlæg, jf. § 1, kan Spildevandsforsy- ningens bestyrelse efter skriftlig ansøgning fra ejeren skønne et lavere bidrags- pligtigt vandforbrug. Hvis Spildevandsforsyningen vurderer, at forudsætninger- ne for fradrag er opfyldt, og der ikke er grund til at antage, at ejendommens normalvandforbrug er ændret væsentligt i forhold til tidligere år, vil Spilde- vandsforsyningens udgangspunkt for fastsættelse af et skønnet lavere bidrags- pligtigt vandforbrug for en privat bolig være forbrugerens årlige normalforbrug. For boligejendomme med flere boligenheder med fælles vandmåler og for er- hvervsejendomme foretages efter tilsvarende retningslinjer en konkret vurde-
Side 12
ring af forholdene i det enkelte tilfælde til fastlæggelse af et bidragspligtigt for- brug.
9. ANDRE SPILDEVANDSANLÆG
9.1 Etablering, drift og vedligeholdelse af andre spildevandsanlæg
1) Udgifterne til udførelse, drift og vedligeholdelse af andre spildevandsanlæg på- hviler ifølge betalingslovens § 5, stk. 1, den eller de ejendomme, der er tilsluttet det pågældende anlæg.
2) Når flere ejendomme skal tilsluttes et privat spildevandsanlæg (fælles privat spildevandsanlæg), skal de berørte bolig- og grundejere efter spildevandsbe- kendtgørelsens § 5, stk. 3, oprette et spildevandslaug, der skal etablere, drive og vedligeholde anlægget. Spildevandslauget skal endvidere udarbejde vedtægter for spildevandsanlægget, der bl.a. skal indeholde en udgiftsfordeling på de be- rørte ejendomme. Udkastet til vedtægterne skal offentliggøres sammen med for- slaget til optagelsen af spildevandsanlægget i spildevandsplanen som privat an- læg. De endelige vedtægter tinglyses på de tilsluttede ejendomme, når optagel- sen af spildevandsanlægget som privat anlæg i kommunens spildevandsplan er endeligt vedtaget af byrådet.
3) I tilfælde af uenighed mellem interessenterne om fordelingen af udgifterne træf- fer byrådet afgørelse herom, jf. betalingslovens § 5, stk. 2. Principperne i denne betalingsvedtægt vil blive lagt til grund for udgiftsfordelingen.
9.2 Spildevandsforsyningens overtagelse af eksisterende private spildevandsanlæg, der ikke er tilsluttet forsyningens spilde- vandsanlæg
Byrådet kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om, at forsy- ningen skal overtage andre spildevandsanlæg, der ikke er tilsluttet forsyningens spildevandsanlæg. Ved overtagelsen omfattes de berørte ejendomme i området af betalingsvedtægten.
Spildevandsforsyningen yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs vær- di, og der opkræves tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag efter bestemmel- serne i denne betalingsvedtægts punkt 7 og 8. I mangel af enighed afgøres spørgsmå- let om godtgørelsens størrelse af taksationsmyndigheden.
9.3 Spildevandsforsyningens overtagelse af eksisterende private spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg
Byrådet kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om, at forsy- ningen skal overtage andre spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er til- sluttet forsyningens spildevandsanlæg. Ved overtagelsen omfattes de berørte ejen- domme af betalingsvedtægten.
Forsyningen yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der op- kræves efter overtagelsen af anlægget vandafledningsbidrag efter bestemmelserne i §
5. I mangel af enighed afgøres spørgsmålet om godtgørelsens størrelse af taksati- onsmyndigheden.
Side 13
9.4 Spildevandsforsyningens overtagelse af spildevandsanlæg ud- ført som privat byggemodning
Udførelse af spildevandsanlæg som privat byggemodning kræver Byrådets tilladelse.
Hvis anlægget forudsættes overtaget af Spildevandsforsyningen, træffes der, forin- den anlægget udføres, aftale om de tekniske og økonomiske vilkår for anlæggets overtagelse. Der skal i den forbindelse træffes aftale om betaling af tilslutningsbidrag og evt. økonomisk godtgørelse for anlæggets værdi.
Efter Spildevandsforsyningens overtagelse af spildevandsanlægget betaler de berørte ejendomme vandafledningsbidrag efter bestemmelserne i denne vedtægts pkt. 8.
9.5 Fælles andre spildevandsanlæg, som tilsluttes Spildevandsfor- syningens spildevandsanlæg, men forbliver ejet af andre
For andre spildevandsanlæg, som efter aftale mellem Spildevandsforsyningens be- styrelse og grundejeren/spildevandslauget, jf. pkt. 9.1, nr. 2), tilsluttes et af forsy- ningens spildevandsanlæg, men opretholdes som andre anlæg, fastsætter byrådet ef- ter bestemmelserne i vedtægtens pkt. 7 et tilslutningsbidrag, som fordeles på de be- rørte ejendomme.
De berørte ejendomme betaler efter tilslutningen vandafledningsbidrag efter be- stemmelserne i vedtægtens pkt. 8.
10. BETALINGSREGLER VED HEL ELLER DELVIS UDTRÆDEN AF SPILDEVANDSFORSYNINGEN
10.1 Tilbagebetaling
1) Byrådet kan i særlige tilfælde tillade, at en ejendom udtræder helt eller delvis af Spildevandsforsyningen, hvis ejendommens spildevandsafledning kan ske på anden lovlig måde, og under forudsætning af at der herved alt i alt kan opnås en mere hensigtsmæssig løsning.
2) De oplande eller ejendomme, som byrådet er indstillet på at lade udtræde af det kloakerede opland for hele eller dele af det tilledte spildevand, fremgår af kom- munens spildevandsplan eller tillæg hertil. Det fremgår endvidere af spilde- vandsplanen eller tillæg hertil, hvilke ejendomme der efter accept af Spilde- vandsforsyningens tilbud og gennemførelse af den aftalte alternative løsning er udtrådt af Spildevandsforsyningen og i hvilket omfang.
3) En udtræden medfører ingen pligt for Spildevandsforsyningen til tilbagebetaling af eventuelt tidligere indbetalt tilslutningsbidrag. Såfremt Spildevandsforsynin- gens bestyrelse skønner, at en udtræden medfører væsentlige fordele for Spilde- vandsforsyningens økonomi, kan bestyrelsen dog beslutte at tilbyde en til- bagebetaling, som uanset et tidligere tilslutningsbidrags størrelse højst kan fast- sættes svarende til standardtilslutningsbidraget på udtrædelsestidspunktet.
4) For ejendomme, der alene udtræder for tag- og overfladevand helt eller delvis, er tilbagebetalingen betinget af, at den aftalte afledning på egen grund er gen- nemført inden for en af Spildevandsforsyningens bestyrelse fastsat frist. Til- bagebetalingsbeløbet er ved hel udtræden for tag- og overfladevand maksimeret
Side 14
til 40 % af standardtilslutningsbidraget på udtrædelsestidspunktet. Ved delvis udtræden maksimeres beløbet forholdsmæssigt.
10.2 Økonomisk kompensation
Medfører en tilladelse til udtræden omvendt en ekstraordinær økonomisk belastning for Spildevandsforsyningen, kan selskabet gøre en tilladelse til udtræden betinget af en økonomisk kompensation, der dog ikke kan overstige de omkostninger, som tilla- delsen medfører for selskabet.
10.3 Genindtræden i kloakforsyningen
En ejendom kan, efter at være udtrådt af Spildevandsforsyningen helt eller delvist, genindtræde helt eller delvist ved at betale et tilslutningsbidrag svarende til de udgif- ter, som Spildevandsforsyningen må afholde i den forbindelse, men ikke over det til- slutningsbidrag, der efter betalingsvedtægten er gældende på tidspunktet for genind- træden. Tilslutningsbidraget skal dog som minimum udgøre det beløb, der eventuelt blev tilbagebetalt ved ejendommens udtræden af Spildevandsforsyningen.
11. BIDRAG FOR TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE OG SAMLETANKE
Der henvises til det gældende regulativ for tømningsordning, som er udarbejdet af Xxxxxxxxx Xxxxxxx A/S.
12. FÆLLES BESTEMMELSER
1) Betaling af tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag samt bidrag til Spilde- vandsforsyningens tømningsordning påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom.
2) Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, påhviler tilslutningsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder på spildevandsanlægget ejeren af grunden, hvorimod vandafledningsbidrag på- hviler ejeren af bygningen.
3) Betales bidrag ikke inden for den angivne betalingsfrist, sender Spildevandsfor- syningen en rykker med tillæg af gebyr og morarenter og en ny betalingsfrist på 10 dage, og en varsling om, at sagen vil overgå til inddrivelse hos told- og skatte- forvaltningen, såfremt der ikke betales omgående.
4) Hvis der fortsat ikke betales, overgår sagen til inddrivelse efter de gældende reg- ler for inddrivelse af sådanne krav.
5) Tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag og tømningsbidrag, som ikke betales til forfaldstid, tillægges renter efter gældende regler herom.
6) Spildevandsforsyningen kan ændre vedtægtens bestemmelser efter reglerne i lovgivningen under forudsætning af byrådets godkendelse.
13. KLAGE
Byrådets og Spildevandsforsyningens beslutninger i henhold til denne betalingsved- tægt kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Side 15
Side 16
14. IKRAFTTRÆDEN
Vedtægten træder i kraft den 1. januar 2015. Samtidig ophæves tidligere betalings- vedtægt Odsherred Spildevand A/S.
Bestemmelser om afvikling af pålignede, men ikke betalte tilslutningsbidrag efter tidligere regler, er fortsat gældende, jf. betalingslovens § 11, stk. 4.
Vedtægtens ikrafttrædelse offentliggøres umiddelbart efter Byrådets godkendelse ved annoncering i den lokale presse.
Besluttet af Bestyrelsen for Odsherred Spildevand A/S den .26.11.2014. Godkendt af Odsherred Byråd den.2014.