Danske Ortopæders Organisation Danske Anæstesiologers Organisation
Danske Ortopæders Organisation Danske Anæstesiologers Organisation
Aftale om ansvarsfordeling mellem anæstesilæge og den opererende læge
Nedenstående ansvarsfordeling mellem anæstesilæge og den opererende læge er udarbejdet af Danske Ortopæders Organisation og Danske Anæstesiologers Organisation.
Anæstesiologen har ansvaret for det, som vedrører anæstesien og den opererende læge har ansvar for det, som er relateret til det operative. Visse opgaver overlapper, og i så fald har begge ansvar. Lokalt kan man efter aftale vælge at fordele opgaverne på en måde, som er operationelt mest hensigtsmæssigt, men det ændrer ikke på hvem, der har det endelige ansvar.
Inden operation
Den opererende læge har ansvaret for indikation for og egnethed til operation samt samtykke.
Patientinformation om operation og anæstesi gives af den opererende læge eller den opererende læges personale ved beslutning om operation. Information gives mundtligt og udleveres tillige skriftligt. Skriftlig information om anæstesi udarbejdes af anæstesilægen, skriftlig information om operation udarbejdes af den opererende læge.
Egnethed til anæstesi vurderes i første omgang af den opererende læge (XXX X og II). Er den opererende læge i tvivl søges råd ved anæstesilægen.
Operation
Anæstesilægen vurderer endeligt egnethed til anæstesi på operationsdagen. Patientidentifikation sker i fællesskab, når den opererende læge og anæstesilæge er til stede.
Opvågning
Operationen afsluttes og patienten lægges til opvågning, evt. inddrages personale. Anæstesiologen har ansvaret indtil patienten vurderes at være vågen, klar og med intakte reflekser. Den opererende læge har ansvaret for behandling af evt. smerter og blødning efter operationen.
Udskrivning
Udskrivning er et fælles ansvar og effektueres af den opererende læge eller anæstesilægen afhængig af indgrebets karakter og anæstesimetode.
Apparatur
Anæstesilægen har ansvaret for at anæstesi- og overvågningsapparatur virker i forbindelse med anæstesi – førstnævnte logføres. Log er tilgængelig for både den opererende læge og anæstesilægen. Der foreligger individuelle aftaler om servicering af udstyr. Både anæstesiolog og den opererende læge har adgang til servicerapport.
Den opererende læge har ansvaret for, at sug, udsugning, operationslejer og diatermiapparatur fungerer, og at der er adgang til ilt i opvågningen.
Underskrift ortopædkirurg Dato
Underskrift anæstesiolog Xxxx