Opdateret september 2023
Generelle forretningsbetingelser
Opdateret september 2023
Generelle betingelser
1. Definitioner
"Aftale" betyder fremsendte faktura, licensbetingelser samt disse Generelle forretningsbetingelser, og evt. xxxxxx og ændringer hertil, enten aftalt mellem Partnerne eller udsendt af PC SCHEMATIC A/S.
"Aftalens ikrafttrædelse" betyder datoen for fremsendelse af faktura. "Leveringsdato" betyder dato for fremsendelse af licens aktiveringskode.
"Immaterielle Rettigheder" betyder alle immaterielle rettigheder, herunder men ikke begrænset til ophavs-, design-, varemærke-, patent- og brugsmodelrettigheder samt rettigheder efter Markedsføringsloven, og uanset om rettighederne er registreret eller ej.
"Koncernselskab" betyder selskaber i Kundens koncern, som denne er defineret i selskabsloven, inklusive Kunden selv.
"Produkter" betyder de moduler, samt ethvert øvrigt produkt eller service, som specificeret i Aftalen eller i et tillæg tiltrådt af hver af Parterne.
”Vedligeholdsaftale (VHA)” betyder Kundens adgang til Support, Software Update C Upgrade samt årlige brugermøder og Komponentportal for PCSHCEMATIC Automation Licenser.
"Support" betyder telefon- eller e-mailsupport vedrørende Produkternes funktionalitet, som PC SCHEMATIC A/S tilbyder Kunder omfattet af Vedligeholdsaftale.
2. Parternes generelle forpligtelser
2.1 PC SCHEMATIC A/S skal levere til Kunden de Produkter som er angivet i Aftalen på de vilkår som følger af Aftalen. PC SCHEMATIC A/S er berettiget til at bruge tredjeparter til opfyldelsen af sine forpligtelser men vil i så fald være fuldt ansvarlige for disse, som hvis de blev udført af PC SCHEMATIC A/S selv.
2.2 Kunden skal følge PC SCHEMATIC A/S’s rimelige instruktioner og anbefalinger, herunder fx ift. bistand fra Kundens teknikere, adgang til lokationer og systemer o.l., ligesom Kunden er ansvarlig for at foretage tilstrækkelig aftestning inden Produkterne tages i brug. Kundens opfyldelse af disse forpligtelser er nødvendig for, at PC SCHEMATIC A/S kan levere Produkterne rettidigt og korrekt, ligesom PC SCHEMATIC A/S er berettiget til at få dækket evt. omkostninger ved at Kunden ikke har opfyldt disse forpligtelser.
2.3 Kunden er bl.a. ansvarlig for lagring af data og for at dette sker sikkert.
3. Betaling og fakturering
3.1 Kunden accepterer - uden modregning - at betale til PC SCHEMATIC A/S alle fakturerede beløb (priser, udgifter og øvrige opkrævninger) i henhold til Aftalens betingelser.
3.2 For Kundens anvendelse af Produkterne betaler Kunden til PC SCHEMATIC A/S en anskaffelsespris og en Vedligeholdsaftale, som angivet på Aftalen. PC SCHEMATIC A/S fakturerer Xxxxxx ved levering for anskaffelsesprisen og Vedligeholdsaftalen for perioden fra Leveringsdatoen og frem til 31. december samme år (opgjort pro-rata ift. et helt år). Herefter fakturerer PC SCHEMATIC A/S pr. 1. januar Kunden Vedligeholdsaftalen forud én gang årligt for perioden 1. januar til 31. december.
3.3 Ved tilkøb af licenser, til en produkttype, betaler kunden en anskaffelsespris og en Vedligeholdsaftale for hver enkelt licens, jf. den til enhver tid gældende prisliste.
3.4 Kundens betaling skal ske inden for otte (8) dage efter datoen for PC SCHEMATIC A/S’s faktura, medmindre andet er aftalt. Hvis Xxxxxx undlader at betale et forfaldent beløb til PC SCHEMATIC A/S, er PC SCHEMATIC A/S berettiget til (i) at opkræve morarenter efter renteloven, og (ii) standse leverancen af Produkter.
4. Kundens licens
4.1 PC SCHEMATIC A/S tildeler Kunden en ikke-overdragelig, ikke-eksklusiv og tidsbegrænset licens, medmindre andet er aftalt, til at benytte Produkterne enten på Kundens eget system eller på en hosted platform, med følgende restriktioner:
a) Kunden må alene anvende Produkterne i overensstemmelse med det antal licenser, som er specificeret i Aftalen eller et efter aftale mellem Parterne efterfølgende op- eller nedskaleret antal, dog aldrig flere licenser end Xxxxxx betaler PC SCHEMATIC A/S for.
b) Produktet kan alene anvendes på hardware, hvis operativsystem Produkterne er designet til at køre på (pt. Windows); oplysninger om understøttede versioner kan få ved henvendelse.
c) Produkterne må alene anvendes af Kunden, Kundens Koncernselskaber samt af personer, der udfører outsourcede ydelser for Kunden.
4.2 Kundens brug af produkterne er underlagt de til enhver tid gældende licensvilkår fra PC SCHEMATIC. Disse licensvilkår fremgår af Produkterne og kan på anmodning fås fra PC SCHEMATIC A/S.
4.3 Kunden må ikke foretage reverse engineering, dekompilation eller demontering af Produktet eller Produktets enkelte dele, eller kreere afledte værker heraf.
4.4 For licenser købt inden 1/1-2024 gælder fortsat de tidligere vilkår som licensen er købt under. For Networklicenser gælder dette ligeledes ved op- og nedskalering af antallet af licenser.
5. Software Updates og Upgrades
5.1 Som en del af Vedligeholdsaftalen stiller PC SCHEMATIC A/S softwareopdateringer til rådighed for Kunden, som f.eks. faglige opdateringer, bug fixes etc. ("Updates"). Updates kan downloades via PC SCHEMATIC A/S’s hjemmeside i takt med at de frigives.
5.2 PC SCHEMATIC A/S er berettiget til at opkræve yderligere betaling for software upgrades af Produktet, f.eks. hvis væsentlig ny funktionalitet introduceres ("Upgrades").
6. Support
6.1 Som en del af Vedligeholdsaftalen yder PC SCHEMATIC A/S Support. Supporten ydes i overensstemmelse med de retningslinjer og mål som fremgår af denne Aftale samt PC SCHEMATIC A/S's hjemmeside.
6.2 PC SCHEMATIC A/S’s Support omfatter alene Produktets funktionalitet. PC SCHEMATIC A/S’s Support omfatter således ikke integrationer mellem Kundens IT-miljø og Produktet, Kundens egne tilpasninger eller lignende. PC SCHEMATIC A/S’s Support omfatter alene den nyeste version af Produktet (version N) samt den umiddelbart forudgående version (N-1).
6.3 Det er en forudsætning for PC SCHEMATIC A/S's Support, at Kunden er omfattet af en igangværende Vedligeholdsaftale.
6.4 PC SCHEMATIC A/S kan yde Support via adgang til Kundens computer via Teamviewer eller anden fjernadgang iht. PC SCHEMATIC A/S's forskrifter. Såfremt PC SCHEMATIC A/S ikke har sådan fjernadgang, kan PC SCHEMATIC A/S’s adgang til at yde Support være begrænset. Ønsker Kunden PC SCHEMATIC A/S’s bistand på anden vis kan det ske som en konsulentydelse på aftalte vilkår.
7. Konsulentydelser
7.1 Al bistand til brug af Produkterne der ikke er Updates, Upgrades eller Support, takseres som konsulentydelser til PC SCHEMATIC A/S's til enhver tid gældende timepris eller prisliste.
7.2 Software og andet, som udvikles som led i konsulentydelserne er ikke dækket af Support efter punkt 6.
7.3 Alle rimelige udgifter og omkostninger til ophold, rejser og fortæring, som pådrages af PC SCHEMATIC A/S i forbindelse med leveringen af konsulentydelser bæres af Kunden.
7.4 PC SCHEMATIC A/S garanterer at konsulentydelser vil blive udført i overensstemmelse med god IT- skik.
8. Immaterielle Rettigheder
8.1 PC SCHEMATIC A/S ejer alle Immaterielle Rettigheder til Produkterne. Der overføres ikke nogen Immaterielle Rettigheder fra den ene Part til den anden Part i medfør af denne Aftale. Kunden har alene en brugsret til Produkterne.
8.2 Immaterielle Rettigheder der udvikles af PC SCHEMATIC A/S i forbindelse med evt. konsulentarbejde for Kunden, tilhører og tilfalder alene PC SCHEMATIC A/S.
G. Krænkelse af Immaterielle Rettigheder
9.1 Krav fra tredjemand med påstand om, at Produkterne krænker tredjemands Immaterielle Rettigheder, forliges eller håndteres i øvrigt af PC SCHEMATIC A/S. PC SCHEMATIC A/S betaler eventuelle sagsomkostninger, forligsbeløb og idømt erstatning, forudsat at Kunden i) omgående har givet PC SCHEMATIC A/S skriftlig besked om kravet, ii) samarbejder med PC SCHEMATIC A/S og følger PC SCHEMATIC A/S’s instruktioner i relation til kravet samt iii) giver PC SCHEMATIC A/S total og eksklusiv kontrol med sagsbehandlingen og et eventuelt forlig i sagen.
9.2 Såfremt tredjemand rejser krav, eller såfremt PC SCHEMATIC A/S anser det for sandsynligt, at der rejses et sådant krav, er PC SCHEMATIC A/S berettiget til efter eget valg i) at foretage ændringer i de af
PC SCHEMATIC A/S leverede Produkter eller ii) opsige Aftalen med omgående virkning mod at refundere et beløb til Kunden svarende til eventuelle forudbetalte beløb for Produkterne. Kunden kan ikke rejse yderligere krav mod PC SCHEMATIC A/S.
9.3 PC SCHEMATIC A/S er ikke på nogen måde ansvarlig for krav, der opstår som følge af i) ændringer, som ikke er foretaget af PC SCHEMATIC A/S, ii) PC SCHEMATIC A/S’s eller Produkternes overholdelse af tredjemands eller Kundens design, instruktioner, specifikationer eller tekniske oplysninger, iii) Kundens brug sammen med produkter, software og ydelser, der ikke er af leveret af PC SCHEMATIC A/S, eller iv) Kundens manglende overholdelse af specifikationer, der er leveret af PC SCHEMATIC A/S.
9.4 Dette pkt. 9 angiver udtømmende Kundens beføjelser og PC SCHEMATIC A/S’s ansvar for eventuelle krav vedrørende krænkelse af Immaterielle Rettigheder.
10. Ansvarsbegrænsning
10.1 For Produkter omfattet af PC SCHEMATIC A/S’ licensbetingelser, er PC SCHEMATIC A/S's ansvar begrænset som beskrevet i licensbetingelserne.
10.2 Bortset fra tilfælde omfattet af pkt. 10 eller pkt. 11.1er PC SCHEMATIC A/S’s samlede ansvar i henhold til Aftalen, uanset ansvarsgrundlag, begrænset til et beløb svarende til den licensafgift, som Kunden har betalt for Produkterne de seneste 12 måneder.
10.3 PC SCHEMATIC A/S er under ingen omstændigheder ansvarlig for eventuelle indirekte tab eller følgeskader (herunder tab af forventet avance, kundetab, professionelt ansvar, driftstab, tab af data eller deres retablering, tab af goodwill eller anden lignende følgeskade) i forbindelse med anvendelse af Produktet eller tab som følge af manglende funktioner i Produktet, uanset om i) PC SCHEMATIC A/S har været underrettet om muligheden for et sådant tab, og ii) PC SCHEMATIC A/S kan bebrejdes tabet på baggrund af udvist uagtsomhed eller lignende.
10.4 PC SCHEMATIC A/S er uden ansvar for fejl eller mangler, der ikke relaterer sig til Produktet. PC SCHEMATIC A/S er endvidere uden ansvar for integrationen eller samspillet mellem Produktet og Kundens eksisterende IT-miljø, tilgængelighed af datalinjer eller andet. PC SCHEMATIC A/S er uden ansvar for, om Updates eller Upgrades har indvirkning på øvrige dele af Kundens IT-miljø. Yderligere er PC SCHEMATIC A/S uden ansvar for tilretninger til Produktet, uanset om sådanne tilretninger måtte være udviklet af PC SCHEMATIC A/S.
10.5 PC SCHEMATIC A/S leverer Produkterne i overensstemmelse med god IT-skik. Kunden kan ikke gøre yderligere krav gældende.
11. Ophør
11.1 Aftalen træder i kraft på Ikrafttrædelsesdatoen som angivet på Aftalen.
11.2 Aftalen er uopsigelig i perioden fra Ikrafttrædelsesdatoen og et år frem. Herefter kan Aftalen opsiges med minimum tre (3) måneders skriftligt varsel til udgangen af et kalenderår - dvs. pr. 31. december.
11.3 Såfremt en part misligholder Aftalen væsentligt, kan den anden part ophæve Aftalen hvis (i) den misligholdende part først er blevet gjort skriftlig opmærksom på misligholdelsen og (ii) ikke har afhjulpet misligholdelsen efter at have fået et rimeligt varsel til at afhjælpe den.
11.4 Opsigelse eller ophævelse sker alene fremadrettet og påvirker ikke betalinger, der er forfaldne, eller som allerede har fundet sted.
11.5 Forudsat at alle fakturaer til PC SCHEMATIC A/S er betalt, er Kunden ved ophør berettiget til at foretage en udskrift af alle kundefiler. Kunden skal sørge for, at udskrift af kundefiler og data er sket indenfor udløb af opsigelsesperioden. Herefter kan udskrift af kundefiler foretages via PCSCHEMATIC VIEWER der kan downloades gratis via PC SCHEMATIC A/S’s hjemmeside.
11.6 Efter ophør af Aftalen lukkes licensen og kan ikke længere anvendes.
12. Force majeure
12.1 Ingen af parterne er ansvarlige i tilfælde af force majeure. Hvis force majeure begivenheden varer længere end seks (6) måneder, er hver af Parterne berettiget til at ophæve Aftalen. Sådan ophævelse er med forbehold for Parternes rettigheder og ansvar ved datoen for ophævelsen.
13. Overdragelighed
13.1 Kunden må overdrage denne Aftale til Koncernselskaber uden PC SCHEMATIC A/S’s forudgående skriftlige samtykke. Kunden er ansvarlig for ethvert tab PC SCHEMATIC A/S måtte have som følge af, at Koncernselskabet ikke lever op til sine pligter i henhold til Xxxxxxx eller i øvrigt misligholder Aftalen. Såfremt Xxxxxx har behov for bistand fra PC SCHEMATIC A/S til migrering mv., behandles dette som konsulentydelser efter punkt 7.
13.2 Enhver anden overdragelse af Aftalen kræver PC SCHEMATIC A/S’s forudgående skriftlige godkendelse.
13.3 I tilfælde af fusion, indgåelse i kædesamarbejde eller anden sammenlægning mellem to eller flere Kunder, skal den ene Kundes evt. opsigelse ske efter punkt 12.
13.4 PC SCHEMATIC A/S er berettiget til at overdrage Aftalen, eller dele heraf, til en tredjepart med fjorten (14) dages skriftligt varsel til Kunden.
14. Fortrolighed
14.1 Begge Parter skal sikre, at alle fortrolige oplysninger, som tilhører den anden Part eller evt. dennes kunder, behandles fortroligt.
14.2 PC SCHEMATIC A/S er berettiget til at bruge Xxxxxx som reference med dennes accept, herunder eventuelt med en beskrivelse af Kunden, projektet, processen og resultaterne.
15. Diverse
15.1 Aftalen er den fuldstændige Aftale mellem PC SCHEMATIC A/S og Kunden vedrørende Produkterne, og Aftalen træder i stedet for alle tidligere aftaler mellem Parterne.
Eventuelle afvigelser fra Aftalen er kun gyldige, hvis de fremgår af et tillæg eller et bilag til Aftalen, som er underskrevet af begge Parter eller er bestemt af PC SCHEMATIC A/S i henhold til denne Xxxxxx.
Uanset dette kan Parterne aftale op eller nedskalering i antallet af licenser, jf. pkt. 4.1 a) uden indgåelse af nyt skriftligt tillæg eller bilag, som er underskrevet af begge parter. En mail på aftalen om op- eller nedskalering i antallet af licenser er tilstrækkeligt.
15.2 Kundens eventuelle standardvilkår skal ikke finde anvendelse på forholdet mellem PC SCHEMATIC A/S og Xxxxxx.
16. Lovvalg og værneting
16.1 Aftalen er undergivet dansk lov. Eventuelle tvister vedrørende Aftalen skal forsøges løst ved forhandling. Er det ikke muligt ved forhandling af finde en mindelig løsning på Parterne konflikt, skal sagen afgøres af Københavns Byret.