Tilsynsrapport Karlsvognen
Tilsynsrapport Karlsvognen
Dato for tilsynsbesøg: 6.december 2022
Rapporten er udarbejdet af: Socialtilsyn Hovedstaden
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Aftale om tilsyn indgået med: Københavns Kommune
Navn(e) på tilsynskonsulenter: Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxxx Xxxx
Læsevejledning |
Tilsynsrapportens indhold |
Socialtilsynet vurderer den generelle kvalitet af private og kommunale dagbehandlingstilbud der er omfattet af den kontrakt, som Københavns Kommune og Socialtilsyn Hovedstaden har indgået om tilsyn i en række konkrete tilbud. Bedømmelsen af kvaliteten sker på baggrund af opstillede kriterier og temaer for de dagbehandlingstilbud der er omfattet af aftalen. Kvaliteten af dette tilbud er derfor blevet vurderet ud fra følgende temaer; - Uddannelse og skole - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Sundhed og trivsel - Organisation og ledelse - Kompetencer - Fysiske rammer Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne tager udgangspunkt i de konkrete mål for indsatsen i tilbuddet. Den faglige vurdering af de 7 temaer afspejles i en samlede vurderingen af tilbuddets kvalitet. Vurderingen af kriteriernes opfyldelse er udtrykt i en bedømmelse (talværdi) ud fra følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Derudover ledsages bedømmelsen af kriterierne af en tekst, hvor begrundelsen for scoren er angivet. |
Stamoplysninger om tilbuddet | |
Tilbuddets navn | Xxxxxxxxxxx |
Hovedadresse | Xxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx S |
Kontaktoplysninger | Tlf.: x0000000000 E-mail: xxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx |
Xxxxxxxxxxxx | Xxxxxxx Xxxxxxxx |
CVR nr. | 30 71 46 44 |
Virksomhedstype | Dagbehandling |
Pladser i alt | 50 elever ved det aktuelle tilsynsbesøg var der 33 elever indskrevet. |
Målgrupper | Karlsvognens elever er normaltbegavede børn med vanskeligheder indenfor autismespektret. Derudover har eleverne side-diagnoser og problematikker, der gør, at de udvikler sig bedst i et særligt tilrettelagt skoletilbud, hvor behandling prioriteres og vægtes højt. |
Ansatte i alt | 18 ansatte |
Øvrige oplysninger om tilbuddet | |
Værdigrundlag | Vi tror på, at elever skal have en chance for et godt og produktivt liv uanset deres udfordringer. Hver elev har sin egen historik og måde at håndtere udfordringerne på, og derfor er det vigtigt, at vi behandler og uddanner hver elev på lige præcist den måde, som passer bedst til ham eller hende. På Behandlingsskolerne fremhæver vi elevernes styrker og giver eleven selvtilliden til at bruge dem. Fremgang kræver dog også, at vi stiller krav til børnene og udfordrer dem, så de hele tiden udvikler sig. Naturligvis ikke hurtigere end de kan magte. Vi ved nemlig, at børn er forskellige, og at de skal behandles forskelligt. Vores elever kommer til os med mange forskellige typer af psykiske udfordringer og indlæringsproblemer. Heller ikke Behandlingsskolerne kan fjerne diagnoser som ADHD og Autisme, men vi kan derimod godt fjerne nogle af de sideproblematikker, som diagnoserne afstedkommer i dagligdagen. Det er oftest sideproblematikkerne, der er hovedproblemet i forhold til at få udnyttet elevens udviklingspotentiale, og vi ser, at det er muligt at opdele diagnosebilledet under hensyntagen til det samlede billede, således at hver enkelt diagnose kan behandles separat. Vores værdier, herunder "elever er heldigvis forskellige", er forankret i et fundamentalt positivt og optimistisk livssyn, hvor vi ser forskelligheden hos mennesker som en styrke og en kilde til inspiration for vores danske samfund. |
Faglig metode og tilgang | Hver elev tilbydes regelmæssig og kontinuerlig kontakt med sin egen psykolog på skolen. Det kan være samtaler, terapi eller fælles oplevelser, som fremmer en god relation mellem eleven og psykologen som fundament for videre behandling. Vi arbejder ud fra den kognitiv adfærdsterapeutiske metode med fokus på tanker, følelser, krop og adfærd, samt alternative strategier. Der kan også inddrages elementer fra andre terapeutiske retninger, da vi arbejder eklektisk for at tilpasse og skræddersy behandlingen til hver enkelt elev. |
Psykologen kan foretage observation i undervisning og miljøterapeutiske aktiviteter. Alle lærere, pædagoger og miljøterapeutiske medarbejdere modtager fast supervision fra skolens psykologer i forhold til behandling og indsats omkring den enkelte elev. Psykologerne er i det daglige tilgængelige og tilbyder vejledning og rådgivning i forhold til den enkelte elev, samt håndtering af evt. aktuelle episoder. Psykologen udarbejder to gange om året en behandlingsrapport med specifikke behandlingsmæssige fokuspunkter for den enkelte elev, for at systematisere den behandlingsmæssige og miljøterapeutiske indsats. Psykologerne varetager én gang årligt, i samarbejde med det pædagogiske personale, et gruppeforløb for alle elever. Forløbene kan enten være tilrettelagt i de enkelte klasser eller på tværs af klasserne baseret på de enkelte elevers problemstilling. Psykologen samarbejder med forældre, pædagoger, lærere, børne- og ungdomspsykiater samt det sundhedsfaglige personale på Behandlingsskolerne, barnets sagsbehandler og også andre relevante personer i netværket omkring barnet, for at sikre en holistisk behandlingsmæssig indsats omkring hver enkelt elev. | |
Andet? | Et tæt og positivt samarbejde med forældre er en forudsætning for en udbytterig tid på Xxxxxxxxxxx. Derfor prioriterer vi forældresamarbejdet højt, og vi forventer af forældrene, at de gør det samme. Forældrene involveres løbende i behandlingsstrategier gennem møder og samtaler, men vi står også til rådighed med vejledning ved akutte problemer. Forældrene tilbydes to fastlagte kontakter om måneden, ligesom de også én gang årligt tilbydes gruppeforløb, med fokus på relevante emner, samt muligheden for at skabe netværk til andre forældre på skolen. Teamet i klassen sender hver fredag et ugebrev til elevernes forældre med information om den forgangne og næstkommende uge. Formålet med dette er, at forældrene kan følge med i deres barns hverdag i skolen og få praktisk information. Der er også mulighed for telefonisk kontakt og SMS’er gennem klassetelefonen i hverdagen. |
Fakta om tilsynets gennemførelse | |
Tilsynet er gennemført: | 6. december 2022 |
Faktuel høring: | 16. januar 2023 |
Dato for endelig rapport: | 19. januar 2023 |
Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. | |
Dokumenter | Dokumentation på tre udvalgte elever, behandlingsrapporter, status, journalnotat og handleplaner Beredskabsplan i forhold til forebyggelse af overgreb Beskrivelse af familiebehandlingsaktiviteter Episoder med trusler, vold eller grænseoverskridende handlinger eleverne imellem Oversigt over ledelsen, pædagoger og elever Kompetenceoversigt Kursusplan for behandlingsskolerne 2022/2023 Magtanvendelser på Karlsvognen Oversigt over eksterne samarbejdspartnere Oversigt over supervision Personalegennemstrømning Sygefravær Tilbuddets beredskabs til forebyggelse håndtering og indberetning af magtanvendelse Udskrevet elever Årshjul august 2022 CV for ledelse og psykologer Oversigt over elevernes fravær fordelt på klasse Referater fra elevråd oktober/november 2022 |
Referater fra lærermøde, personalemøde og pædagogmøde oktober og november 2022 Seneste tilsynsrapport fra Socialtilsyn Hovedstaden af den 20. august 2021. Seneste tilsynsrapport fra Københavns Kommune november 2021. De tre seneste magtanvendelsesindberetninger. | |
Observation | Observation af en undervisning i udskoling, observations af elevernes frikvarter på begge etager, observation af medarbejdernes morgenmøde samt observations af frokostpause i mellemtrinnet. |
Interview og samtale | Interview med skolens psykologer, interview med elever, interview med medarbejdere og interview med ledelsen. |
Andet | Rundvisning i tilbuddet af elever. |
Konklusion fra tilsynsbesøget
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet: |
Socialtilsynet har foretaget anmeldt tilsynsbesøg på Dagbehandlingsskolen Karlsvognen den 6. december 2022. Socialtilsynets bedømmelser og vurderinger tager udgangspunkt i socialtilsynets kvalitetsmodel, tilpasset Københavns Kommunes kravspecifikationer, og særlige ønsker til dagbehandlingstilbud. Socialtilsynet har i forbindelse med tilsynsbesøget foretaget interview af ledelsen, behandlingsansvarlige psykologer, medarbejderrepræsentanter samt elever fra skolen. I forbindelse med tilsynsbesøget har socialtilsynet foretaget egne observationer af undervisningen i en udskolingsklasse, pauser på begge skolens etager samt frokostpause i mellemtrinet. Derudover har socialtilsynet fået rundvisning på skolen af en elev. Socialtilsynet har endvidere modtaget en mængde skriftligt materiale, som ligeledes indgår i den samlede triangulering af data. Xxxxxxxxxxx er en kategori 2 skole, der tilbyder dagbehandling til elever i indskoling, mellemtrin og udskoling med vanskeligheder indenfor autismespektret i kombination med andre psykiatriske diagnoser, herunder f.eks. ADHD, Tourettes syndrom og OCD. Skolen arbejder målrettet med at gøre eleverne undervisningsparate, og understøtter løbende elevernes trivsel og udvikling med henblik på, at eleverne på sigt afslutter folkeskolens afgangsprøve og/eller støttes i at kunne indgå i et mindre indgribende tilbud. Det er socialtilsynets vurdering, at Karlsvognens metoder og indsatser, der omfatter; psykologisk terapi, miljøterapi, psykoedukation, somatisk behandling og familiebehandling understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Ligeledes er det socialtilsynets vurdering, at Karlsvognens behandlingsarbejde tilrettelægges med udgangspunkt i behandlingsrapporterne. Behandlingsrapporterne er udarbejdet med udgangspunkt i visiterendes myndigheds handleplan. Det er socialtilsynets vurdering, at Xxxxxxxxxxx løbende inddrager eleverne og deres forældre i hverdagen i skolen såvel som i evaluering og justering af elevernes behandlingsmål. Endvidere er det socialtilsynets vurdering, at Xxxxxxxxxxx arbejder med udgangspunkt i de forskellige faser indslusning, stabilisering og udslusning i deres indsatser samt med skalering fra 1-10 i behandlingsrapporterne. Det er socialtilsynets vurdering, at Karlsvognen tilrettelægger de fornødne indsatser således, at de understøtter elevernes skolegang såvel som mentale og psykiske sundhed og trivsel. Skoledagene på Xxxxxxxxxxx er organiseret således at de er genkendelig for eleverne. Aktiviteterne for skoledagene er tilrettelagt med korte intervaller, der alle har til formål at understøtte elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. Socialtilsynet vurderer, at skolens ledelse har relevante kompetencer i forhold til drift og udvikling af skolen. Det er socialtilsynets vurdering, at skolens medarbejdere besidder relevante og faglige kompetencer i forhold til målgruppens behov og skolens formål. Behandlingen på skolen varetages af uddannede pædagoger, lærere og psykolog. Ligeledes er det socialtilsynets vurdering, at ledelsen sammen med medarbejderne understøtter den behandlingsmæssige indsats i henhold til eleverne, og dermed bidrage til den høje faglige kvalitet på Karlsvognen. Endelig vurderer socialtilsynet, at skolens fysiske rammer og faciliteter imødekommer elevernes særlige behov og skolens formål, idet beliggenheden og indretningen giver mulighed for, at eleverne dels kan skærmes, når de har det svært og dels at rammerne kan understøtte fællesundervisningen og forskellige sociale aktiviteter. |
Opfølgning på udviklingspunkter fra seneste tilsynsbesøg |
Der har ikke været udviklingspunkter i socialtilsynets tidligere tilsynsrapport fra 2021. dog har der været i Københavns Kommunes tilsynsrapport fra 2021, hvilket er blevet behandlet ved nærværende tilsynsbesøg. Københavns Kommunes udviklingspunkt omhandlede skolens mangelfulde beskrivelser af de tre faser; indslusning, stabilisering og udslusning i behandlingsrapporterne. Derudover var der også et fokus på at skolens skalering fra 1- 10, i behandlingsrapporterne, skulle fremgå tydeligere. Socialtilsynet har i forbindelse med tilsynsbesøget modtaget tre behandlingsrapporter, som socialtilsynet har foretaget analyse af. Det er socialtilsynets vurdering, at det tydeligt fremgår i behandlingsrapporterne, hvilken fase den enkelte elev er i, hvilket stemmer godt overens med den indsats, der beskrives i behandlingsrapporterne for den enkelte elev. Ligeledes fremgår skaleringen 1-10 tydeligt i de tilsendte behandlingsrapportere, hvorfor socialtilsynet vurderer at udviklingspunktet er indfriet, men anbefaler tilbuddet at forsætte deres arbejde med denne del. |
Tema 1 | |
Uddannelse og skole Et centralt mål med den sociale indsats er, at eleverne i videst muligt omfang inkluderes i skole og uddannelse. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte elever og under hensyn til elevernes behov og forudsætninger stimulerer elevernes udvikling og læring ned henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for skole og uddannelse, herunder at tilbuddet understøtter, at eleverne får en god skolegang socialt og fagligt. Det er derfor væsentligt, at indsatsen tager udgangspunkt i de pædagogiske- behandlingsmæssige mål der er for de enkelte elever. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at dagbehandlingsskolen Karlsvognen i meget høj grad understøtter elevernes inkludering i skole og uddannelse, hvor skolen i samarbejde med forældre, visiterende kommune og eksterne aktører understøtter eleverne i at nå deres individuelle opstillede behandlingsmål. Ligeledes er det socialtilsynets vurdering, at skolens indsats tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og udfordringer, hvor eleven støttes i forhold til de barrierer og vanskeligheder, der gør det vanskeligt for denne at indgå i et traditionelt skoletilbud. Skolen har i sit arbejde med eleverne fokus på både det sociale og det faglige i deres individuelt tilrettelagt undervisning og behandling. Det fremgår at to tredjedele af eleverne har et stabilt fremmøde. Skolen arbejder med belønningssystemer, som har til formål at styrke elevens motivation for at komme i skole og deltage i undervisningen. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddet støtter eleverne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang og fortsatte uddannelse, gennem en individuelt tilrettelagt behandlingsindsats |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på interview med de behandlingsansvarlige psykologer og eleverne ved tilsynsbesøget. Derudover er der lagt vægt på de fremsendte behandlingsrapporter. Det fremgår af oversigten over elevernes fravær, at ca. en tredjedel af eleverne, har et højere fravær. De resterende elever har i mindre grad fravær og antages derfor at følge undervisningen. Ved tilsynsbesøget oplyser de interviewede elever, at de altid kommer i skole. Psykologerne oplyser ved tilsynsbesøget, at de gør meget for at få eleverne i skole. En af psykologerne beskriver, hvordan hun i et halvt år har hentet en elev derhjemme, hver morgen, og fulgt denne i skole. Endvidere beskriver psykologerne, hvordan de på skolen anvender ”Center for skolevægring” til at få eleverne i skole igen. Center for skolevægring er et af Behandlingsskolernes initiativer, der retter sig mod børn i skolevægering En elev oplyser, at denne tidligere har haft belønningsskema, hvor denne fik belønning, når eleven kom til timerne. Det fremgår af samtale med psykologerne, at de anvender belønningssystemer, som en strategi for at få eleverne i skole. Dette observeres også ved tilsynsbesøget, hvor der ved nogle af elevernes pladser hænger et belønningsskema. I bedømmelsen har socialtilsynet således lagt vægt på, at elevernes vanskeligheder og diagnoser er beskrevet systematiske og tydelige i behandlingsrapporterne. Ligeledes vægter socialtilsynet, at de opstillede mål i |
behandlingsrapporterne, knytter sig til de udfordringer den enkelte elev har, i forhold til at udnytte sit fulde potentiale med henblik på skolegang og fortsatte uddannelse. Flere af eleverne er beskrevet med udfordringer i forhold til deres selvforståelse og sociale færdigheder, hvorfor indsatserne har fokus på; at støtte eleverne i at modtage og anvende strategier/ værktøjer til at håndtere svære følelser samt at understøtte elevernes sociale færdigheder ved at træne deres sociale kompetencer. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Tilbuddet inddrager elevens forældre og relevante eksterne aktører med henblik på at understøtte, at behandlingsmålene for elevernes skolegang opnås |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. Socialtilsynet lægger i bedømmelsen vægt på interview med behandlingsansvarlige psykologer og medarbejder. Derudover har skolen lag vægt på den modtaget dokumentation, herunder handleplaner, behandlingsrapporter samt journalnotater og oversigt over eksterne aktører. Det fremgår af oversigten over skolens samarbejdspartnere, at skolen har en række samarbejdspartnere herunder bl.a. Idrætsprojektet, Brobyggerne og GAME som skolen inddrager i behandlingsindsatsen ved behov. De behandlingsansvarlige psykologer oplyser, at det er psykologerne på skolen, der har den tætte kontakt til forældrene. Hver elev har en primær psykolog tilknyttet og det er denne, der oftest har kontakten til forældrene. Endvidere oplyser psykologerne, hvordan skolen samarbejder med både forældre og eksterne samarbejdspartnere for at behandlingsmålene for eleverne opnås. F.eks. oplyser psykologerne om en konkret sag, hvor de i samarbejde med forældrene fandt frem til idrætsprojektet, og den vej igennem fik genoptaget tilknytning til skolen. Således at en medarbejder fra idrætsprojektet, som eleven var tryg ved kunne følge denne i skole og dermed være med til at bygge bro til skolen. Socialtilsynet lægger i sin bedømmelse vægt på, hvordan skolen har fokus på at inddrage eleverne netværk i indsatsen. Medarbejderne oplyser, at hver klasse har en klasselærer og denne lærer sender hver uge et ugebrev ud til elevernes forældre med informationer om den forgangene og næstkommende uge. Formålet med det er at forældrene kan følge med i elevernes hverdag i skole og få praktisk information. Socialtilsynet lægger endvidere vægt på den fremsendte dokumentation, hvoraf det ses at der er en sammenhæng mellem de mål visiterende kommune har opstillet i handleplanerne og de behandlingsrapporter og journalnotater, skolen har fremsendt. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 2 | |
Selvstændighed og relationer Et mål med den sociale indsats er at understøtte, at eleverne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at eleverne opnår de sociale kompetencer, som der er relevante for at indgå i aktiviteter og sociale relationer. Det er væsentligt, at tilbuddets indsatser og aktiviteter er rettet imod dette mål, og at det afspejle sig i tilbuddets aktiviteter, personalets adfærd samt faglige tilgange og metoder, at tilbuddet inddrager det omkringliggende lokal- og civilsamfund i indsatserne. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at Karlsvognen i meget høj grad støtter eleverne i at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Skolen understøtter eleverne i at opnå sociale kompetencer, ved at give den enkelte elev redskaber til at kunne være i det sociale fællesskab i det omgivende samfund. Skolen arbejder målrettet med elevernes behandlingsrapporter, hvor der er opstillet individuelle mål og beskrevet pædagogiske indsatser som skal understøtte eleven i at opnå behandlingsmålene. Behandlingsmålene vedrører bl.a. elevens kompetencer i forhold til at kunne begå sig selvstændigt og deltage i sociale sammenhænge. Skolen understøtte ligeledes eleverne i at finde fritidsjob, hvor der som en start skabes job på skolen, hvor eleverne kan øve sig i det at have et job inden de kommer ud i et fritidsjob i det omgivende samfund. Derudover understøtter skolen eleverne i at indgå i aktiviteter i det omkringliggende lokal- og civilsamfund, hvor eleverne f.eks. tager på ture til DGI-byen. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddet understøtter elevernes selvstændighed og selvhjulpenhed med udgangspunkt i elevernes behandlingsplaner |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på, at skolen med udgangspunkt i elevernes behandlingsrapporter understøtter elevernes selvstændighed og selvhjulpenhed. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på interview med eleverne samt medarbejder. Endvidere har socialtilsynet lagt vægt på skolen fremsendte behandlingsrapporter. I samtlige fremsendte behandlingsrapporter fremgår det, at der er fokus på elevernes selvstændighed og selvhjulpenhed. F.eks. er der et større fokus på at give eleverne redskaber til at håndtere svære følelser og understøtte elevernes anvendelse af disse. Det fremgår x.xx. af en behandlingsrapport, hvordan en elev er blevet bedre til at give udtryk for egne behov, socialtilsynet tillægger dette, at denne færdighed bidrager til elevens selvstændighed. En elev oplyser ved tilsynsbesøget, at et af dennes mål er at lære at tage bussen. Medarbejderne oplyser, at de støtter eleverne i at transportere sig selv. Medarbejderne støtte dem i hele processen omkring at lære dette, hvor medarbejderen lægger en plan for træning af dette og efterfølgende træner ruten sammen med eleven. Oftest har eleverne brug for at blive motiveret i forhold til selvtransport af medarbejderne. |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Tilbuddets indsatser understøtter og styrker elevernes sociale kompetencer i forhold til at etablere og opretholde netværk og i forhold til at deltage i sociale aktiviteter i det omgivende samfund, herunder fritidsaktiviteter, venskaber og fritidsjob i overensstemmelse med elevens behandlingsplan |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen er der lagt vægt på interview med elever og medarbejder. Derudover er der lagt vægt på de fremsendte behandlingsrapporter. I en af behandlingsrapporterne fremgår det, hvordan en elev er blevet bedre til det sociale, hvor eleven nu indgår i flere sociale aktiviteter med de andre elever på skolen. Eleven er ligeledes blevet bedre til at tage initiativ til kontakten til de andre elever. Af en anden behandlingsrapport fremgår det, hvordan medarbejderne støtter og guider en elev i sociale interaktioner med de andre elever. Dette gør medarbejderne ved at gøre eleven opmærksom på de andre elevers signaler og grænser. Endvidere udarbejder medarbejderne sammen med klassens elever stopord, som kan bruges når en elev beder en anden elev, i klassen, om at stoppe en specifik adfærd. En af eleverne oplyser, at denne har et fritidsjob og en fritidsinteresse. En anden elev oplyser, at denne godt kunne tænke sig et fritidsjob. Ledelsen oplyser ved tilsynsbesøger, hvordan skolen støtter eleverne i forhold til fritidsjob både under men også i opstarten. Oftest starter eleverne i fritidsjob på mellemtrinnet, hvor nogle starter med et fritidsjob på skolen, andre kan godt klare et fritidsjob udenfor skolens rammer (f.eks. Netto). Medarbejderne oplyser, at der i behandlingsskolerne er ved at blive igangsat et tiltag i forhold til at støtte eleverne i at få fritidsjob. Medarbejderne tilføjer hertil, at de går langt for eleverne i forhold til at støtte dem i at få et fritidsjob. F.eks. hjælp til at skrive ansøgning eller støtte til at få kontakt til fritidsklub, og tilbud om at gå med første gang. Det fremgår, at dagsorden for pædagogmøde den 10.11.2022, at skolen har fået mulighed for at tilbyde 8 elever at køre gokart en gang om ugen, hvilket socialtilsynet ser positivt på, da dette bidrager til elevernes deltagelse i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. Ligeledes oplyser en medarbejder, at de ofte i forbindelse med idrætsaktiviteter, tage eleverne med på ture, da eleverne også skal kunne indgå i idrætsaktiviteter, når de skal tilbage i den almene folkeskole. En idrætstur kunne være til DGI-byen. Det fremgår af referaterne fra elevrådet på skolen samt det fælles elevråd bland Behandlingsskolerne, at flere elever tilkendegiver, at de har været glade for Behandlingsskolernes sommerfest. For en af eleverne oplyses det at det har bidraget med nogle venner fra en af de andre behandlingsskoler, som denne fortsat har kontakt med. Socialtilsynet har således i bedømmelsen lagt vægt på, at skolen gennem flere forskellige tiltag understøtte den enkelte elevs sociale kompetencer og deltagelse i sociale aktiviteter. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 3 | |
Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med dagbehandlingsindsatsen og indsatsen i familien, og at tilbuddets faglige tilgange og metoder understøtter elevernes trivsel og udvikling. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de mål, som i samarbejde med eleverne og forældrene er sat for de enkelte elevers udvikling og trivsel. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at Xxxxxxxxxxx har en tydelig beskrevet målgruppe af elever i indskolingen, mellemtrin og udskoling med vanskeligheder indenfor autismespektret i kombination med andre psykiatriske diagnoser, herunder f.eks. ADHD, Tourettes syndrom og OCD. Skolen arbejder målrettet med at gøre eleverne undervisningsparate, og understøtter løbende elevernes trivsel og udvikling med henblik på, at de kan indgå kontinuerligt i undervisningen. I vurderingen har socialtilsynet lagt vægt på, at tilbuddet benytter relevante faglige tilgange og metoder der omfatter; psykologisk terapi, miljøterapi, psykoedukation, somatisk behandling og familiebehandling. Socialtilsynet har lagt særlig vægt på, at eleverne oplever effekten af medarbejdernes faglige indsatser idet eleverne ved tilsynsbesøget udtrykker, at de føler sig forstået og samtidig oplever en udvikling ved at gå på skolen. Socialtilsynet har endvidere lagt vægt på, at skolen arbejder systematisk med behandlingsrapporterne, der tager udgangspunkt i handleplanen fra visiterende kommune, og at tilbuddet løbende er i dialog med elevens sagsbehandler for at følge op på behandlingsmålene og indsatserne. Socialtilsynet har vurderet at behandlingsrapporterne i meget høj grad indeholder beskrivelser af skolens indsatser og er således velegnet i forhold til at afdække positive effekter af indsatserne og til at afdække områder, hvor indsatserne kan justeres. Endelig har socialtilsynet vurderet, at Xxxxxxxxxxx arbejder systematisk med indsatser i familierne. Indsatserne er dels individuelle konkret i forhold til den enkelte elev og dennes familier. Samtidig tilbyder Xxxxxxxxxxx forældrecafé, hvor forældrene dels kan blive klædt på i forhold til at forstå deres barns udfordringer,og til at støtte barnet i dagligdagen, og dels til at indgå i et netværk med andre forældre. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målgruppe og de individuelle behandlingsindsatser der skal understøtte elevens udvikling i de forskellige faser, hvor der arbejdes med indslusning, stabilisering og udslusning |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen har socialtilsynet lagt vægt på interview med medarbejderne, ledelsen og behandlingsansvarlige psykologer. Endvidere har socialtilsynet lagt vægt på de fremsendte behandlingsrapporter. Derudover er der lagt vægt på tidligere tilsynsrapport samt informationer fra skolens egen hjemmeside. Af skolens hjemmeside fremgår det, at deres målgruppe er normaltbegavede elever og unge med vanskeligheder indenfor autismespektret i kombination med andre psykiatriske diagnoser, herunder f.eks. ADHD, Tourettes syndrom og OCD. |
Medarbejderne oplyser, at der på skolen benyttes autismepædagogik, men at deres tilgang er meget individuelt tilrettelagt, da hver elev har deres udfordringer og deres behandlingsmål, som der arbejdes med. Af tidligere tilsynsrapport fremgår det, at behandlingsarbejdet med eleven som udgangspunkt består af psykologisk terapi, miljøterapi, psykoedukation, somatisk behandling og familiebehandling. En medarbejder beskriver, hvordan der i indslusningsfasen arbejdes med ikke at stille for store krav til eleven. Medarbejderen beskriver, hvordan man som medarbejder i starten bør have en nysgerrighed på eleven og vise, at man gerne vil dem. Ledelsen oplyser, at der i indslusningsfasen arbejdes med at få skabt ro hos eleven og give eleven et kendskab til skolen. Stabilisering, oplyser ledelsen handler om, ”at vi skruer op for de sociale færdigheder, og skruer op for behandlingsniveauet. Det er der hvor eleverne har fået overskud, til at vi som skole kan stille nogle større krav og arbejde mere intensivt med eleven”. Ledelsen oplyser videre, at i forhold til udslusning handler det om, at eleven også skal videre fra behandlingsskolen. Det handler således om at se på, hvor eleven er i behandlingsbehovet og samtidig få afklaret, hvad eleven skal videre til. Socialtilsynet lægger vægt på, at det tydeligt fremgår af elevernes behandlingsrapporter, hvilken fase den enkelte elev er i og samtidig stemmer den aktuelle fase overens med den beskrevet indsats. Ligeledes fremgår det tydeligt af skaleringen 1-10 i behandlingsrapporterne, hvor langt den enkelte elev er fra at nå sit behandlingsmål. For de elever, der er i udslusningsfasen fremgår det tydeligt, at der bliver lagt en individuel plan for den enkelte i forhold til udslusning. I en af behandlingsrapporterne fremgår det, at skolen arbejder på, at gøre eleven klar til de afsluttende eksamener og sammen med eleven udarbejde en uddannelsesplan til elevens forløb efter Xxxxxxxxxxx. I behandlingsrapporten, der er i stabilisering, beskrives det hvordan der fortsatte arbejdes på målene, men at der ses en positiv udvikling hos eleven. I en fremsendt statusbeskrivelse fremgår det, hvordan der i indslusningen arbejdes på at få eleven gjort tryg ved skolen, hvor eleven møder den samme medarbejder, når denne kommer på skolen, for at skabe en tryg relation mellem eleven og medarbejderen. Socialtilsynet har således i bedømmelsen lagt vægt på, at skolen anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målgruppe og de individuelle tilrettelagte behandlingsindsatser. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Tilbuddet sikrer, at der er sammenhæng mellem handleplan, behandlingsplan og statusvurderinger for eleverne samt indsatsen i familien. Tilbuddet følger, i samarbejde med visiterende myndighed, løbende op på indsatserne og elevens udvikling med henblik på at justere mål og behandlingsindsatser |
Bedømmelse af kriteriet | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen har socialtilsynet lagt vægt på interview med de behandlingsansvarlige psykologer og elever. Derudover har socialtilsynet lagt vægt på den fremsendte oversigt over samarbejdspartnere. Socialtilsynet lægger i bedømmelsen vægt på, at skolen i meget høj grad sikrer, at der er sammenhæng mellem handleplan, behandlingsrapport og journalnotater for eleven og familien, idet skolens koncept omkring behandlingsrapporterne er systematisk og bruges som et dynamisk redskab i behandlingsindsatserne. Det ses at de behandlingsmål, der fremgår af behandlingsrapporterne tager udgangspunkt i de mål, der fremgår af den kommunale handleplan. Psykologerne oplyser ved tilsynsbesøget, at der løbende justeres på behandlingsindsatsen såvel som den skolefaglige indsats. Hvert halve år udarbejdes der en ny behandlingsrapport i samarbejde med myndighedssagsbehandler, kontaktlæren og i dialog med eleven og forældrene. Eleven oplyser, at hvis man er utilfreds med sit mål skal man sige det til psykologen, så kommer psykologen med forslag til hvad man som elev kan gøre. Socialtilsynet har således i bedømmelsen lagt vægt på, at skolen sikre at der er en sammenhæng mellem handleplan og behandlingsrapport, samt de indsatser der gør sig gældende i familien. Tilbuddet føler i samarbejde |
med visiterende kommune op på de behandlingsmål og indsatser, der er angivet i behandlingsrapporterne, med henblik på en eventuel justering. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 3 | Tilbuddet arbejder systematisk med individuelle indsatser i familien med udgangspunkt i målene fra behandlingsplanen |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen er der lagt vægt på interview med skolens behandlingsansvarlige psykologer samt de fremsendte behandlingsrapporter og beskrivelse af familiebehandlingsaktiviteter. Af en behandlingsrapport fremgår det, hvordan den jævnlige kontakt til forældrene gavner eleven, idet at denne bidrager til at hjemmet og skolen arbejder med fælles rammer. Af journalnotater i de fremsendte behandlingsrapporter fremgår det, at der har været mellem 3- 8 familiebehandlingsmæssige samtaler mellem skole og forældre på ca. 2. mdr. Ved tilsynsbesøget oplyser psykologerne, at alle familier modtager familiebehandling. Der skrues op og ned for familiebehandling/familiesamarbejdet efter behov og familiens aktuelle situation. Oftest opstartes kommunikationen med familien via en telefonsamtale, ugentligt, for at etablere en god kontakt fra starten af. Familierne har telefonnumre både til psykologerne og til medarbejderne, der er omkring klassen. Psykologerne på skolen er den primær kontaktperson til familien. Hyppigheden og formen af kontakten er individuel, nogle familier har brug for daglig kontakt via telefon eller SMS, og andre har behov for ugentlig kontakt. Det fremgår af en behandlingsrapport at kontaktformen til forældrene sker via telefon, mail og møder. Medarbejderteamet omkring klassen sender hver fredag et ugebrev til elevernes forældre med informationer om den forgangne og næstkommende uge, hvilket gør at forældrene kan følge med i deres barns hverdag på skolen. Derudover er det også muligt, for forældrene at kontakte klassetelefonen i hverdagene. Af flere behandlingsrapporter fremgår det, at der i dette skoleår har været et forældreforløb ”Forældrecafé” på tværs af behandlingsskolerne, der afholdes en eftermiddag om ugen fordelt på 9 uger. Det er skolens psykologer, der står for forældrecafeen, der bl.a. inkluderer psykoedukation. Formålet med forældrecafeen er at støtte og vejlede forældrene i at være forældre til et barn med særlige vanskeligheder. Derudover giver forældrecafeen mulighed for at skabe et netværk på tværs med andre forældre. Det fremgår af beskrivelsen af familiebehandlingsaktiviteter, at behandlingsskolerne har en døgntelefon, hvor der ydes telefonrådgivning til familien uden for skolernes åbningstid. Socialtilsynet lægger således vægt på, at skolen arbejder med individuelle indsatser i familien, hvor der skrues op og ned for familiebehandling, men at familiebehandling er til stede i alle de familier, der er tilknyttet skolen. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 4 | |
Sundhed og trivsel Det er afgørende for kvaliteten i indsatsen, at tilbuddet understøtter elevernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer elevernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer medinddragelse samt selv- og medbestemmelse for eleverne og deres forældre vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at Karlsvognen understøtter elevernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Skolen serverer dagligt sund kost, og har ligeledes en sundhedsplejerske/sygeplejerske tilknyttet skolen 4 dage om ugen, som eleverne kan tilgå efter behov. Ligeledes er det socialtilsynets vurderingen, at skolen har en respektfuld og anerkendende tilgang til eleverne med fokus på at inddrage eleverne og deres forældre i hverdagen, i tilbuddet såvel som indsatserne i behandlingsrapporten, hvor der både er samtaler mellem eleven og psykolog/klasselærer, og mellem forældre og psykolog/klasselærer, med henblik på at sikre, at eleven og forældrene kan tage ejerskab af behandlingsmålene og de indsatser som bliver beskrevet i behandlingsrapporten. Socialtilsynet har endvidere vurderet, at skolen har relevant fokus på at forebygge magtanvendelser ved at udarbejde afværgekort, til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd, så en magtanvendelse kan undgås. Endelig har socialtilsynet vurderet, at skolen har et stort fokus på at forebygge og håndtere eventuelle overgreb og trusler. Dette gøres dels gennem synlige og tilgængelig medarbejder, der fører opsyn og arbejder pædagogisk med eleverne, og dels gennem et beredskab, der skal understøtte medarbejderne i at opspore og håndtere, hvis en elev har været udsat for vold og overgreb. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddet understøtter elevernes og forældrenes medinddragelse og indflydelse både i forhold til individuelle mål og indsatser, samt i forhold til hverdagen i tilbuddet |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen har socialtilsynet lagt vægt på interview af de behandlingsansvarlige psykologer samt den fremsendte dokumentation, herunder referater fra elevrådsmøder. Det fremgår af de tilsendte referater fra elevrådsmøderne, at der bliver reageret på elevernes input af medarbejderne og ledelsen. Nogle af elevernes ønsker, kan skolen ikke indfri, men andre ønsker går medarbejder og ledelse videre med, hvilket bidrager til en understøttelse af elevernes medinddragelse og indflydelse på deres hverdag i skolen. Endvidere fremgår det, at der er et fælles elevråd med de andre behandlingsskoler, hvilket ligeledes bidrager til en understøttelse af elevernes medinddragelse og indflydelse på deres hverdag på skolen. |
Psykologerne oplyser, at de taler og involverer forældrene i deres barns hverdag i tilbuddet. Psykologerne oplyser, at når de taler om hvorvidt der skal etableres f.eks. et belønningssystem for eleven, så har de altid forældrene med i beslutningen, da det er dem der kender eleven bedst og samtidig kan understøtte den indsats, der leveres i skolen. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Eleverne trives i tilbuddet og oplever sig hørt, respekteret og anerkendt |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen har socialtilsynet lagt vægt på interview med eleverne samt på den fremsendte dokumentation, herunder referater fra elevrådsmøder. Endvidere har socialtilsynet lagt vægt på egne observationer i forbindelse med tilsynsbesøget. Det fremgår af de tilsendte referater fra elevrådsmøderne, at eleverne i forbindelse med elevrådsmøderne bliver hørt, respekteret og anerkendt i forhold til deres ønsker og ideer for skolen. Af referat fra elevrådsmøde samt udtalelser ved interview af elever fremgår det, at enkelte elever giver udtryk for et ønske om mere personale i klasserne, så der er bedre mulighed for at den enkelte elev bliver hørt. Dette er i mindre grad vægtet i bedømmelsen, idet tilbuddet i høringssvar på tilfredsstillende vis har forklaret om den mulige baggrund for dette. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på både elevernes udtalelser og egne observationer ved tilsynsbesøget. Socialtilsynet observerede, hvordan eleverne overordnet blev hørt, anerkendt og respekteret. F.eks., observerede socialtilsynet en frokostpause i en af klasserne, hvor eleverne kom til orde og blev anerkendt i deres fortællinger og aktiviteter. Socialtilsynet opfordrer skolen til fortsat, at have en opmærksomhed på, at alle elever oplever at blive hørt og set i klasserne. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 3 | Tilbuddet har i sin pædagogiske indsats fokus på forhold, der har betydning for elevernes fysiske og mentale sundhed |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen har socialtilsynet lagt vægt på interview med elever og medarbejdere. Derudover har socialtilsynet lagt vægt på den fremsendte dokumentation, herunder behandlingsrapporter og oversigt over medarbejdere. Socialtilsynet lægger i bedømmelsen vægt på at Karlsvognen tilbyder en indsats, der bidrager til at støtte elevernes trivsel, herunder både mentalt og fysisk. Skolen råder over tre interne psykologer, der bistår med rådgivning, vejledning og dermed understøtter elevernes mentale velbefindende. En elev oplyser, hvordan skolen har bidraget til at eleven nu oplever sig selv meget stærkere både psykisk og fysisk. En medarbejder oplyser, hvordan skolen nogle gange tager eleverne med på en gåtur inden frokost, for at eleverne får bevæget sig i løbet af skoledagen. Derudover har skolen idræt, hvor der også er fokus på elevernes fysiske sundhed. I en af behandlingsrapporterne fremgår det, hvordan en elev efter at have deltaget i et gruppeforløb om sundhed har haft fokus på at få drukket mere vand i løbet af dagen. Det fremgår i samme elevs behandlingsrapport, at eleven tilbydes alternativer til frokosten, hvis denne ikke ønsker den tilbudte frokost. Det fremgår af behandlingsrapporterne, ”at alle elever på skolen ses af skolens sygeplejerske eller sundhedsplejerske ved den sundhedsfaglige enhed til en grundig forebyggende sundheds samtale/undersøgelse. |
Ved særlige somatiske udfordringer iværksættes der behandlingsforløb eller familien støttes i at søge hjælp i kommunalt regi”. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 4 | Tilbuddet har, i sin faglige og metodiske tilgang, fokus på at forebygge og håndtere magtanvendelser, nødværgehandlinger og utilsigtede hændelser. Tilbuddet formår endvidere at dokumentere og følge op på sådanne episoder med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen er der lagt vægt på interview med medarbejderne samt den fremsendte dokumentation. Skolen har udarbejdet et beredskab til forebyggelse, håndtering og indberetning af magtanvendelser, hvoraf det fremgår, at skolen arbejder med afværgekort for at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd. Medarbejderne oplyser, at afværgekort kan være en måde at dele viden omkring aftaler for, hvad man skal gøre i konkrete situationer. Medarbejder nævner et eksempel med en elev, der har rødt og grønt kort, hvor eleven anvender kortene til at give udtryk for om denne har brug for kontakt eller pause. Medarbejderne oplyser, at i forhold til at forebygge, så handler det om at aflede, gå en tur, eller spille et spil eller noget helt tredje. Af oversigten over magtanvendelser fremgår det, at der for 2022 har været 12 magtanvendelser på Karlsvognen fordelt på 5 elever. En medarbejder oplyser, at har man som medarbejder haft 5 magtanvendelser, skal man have supervision ved en af psykologerne. Endvidere oplyser medarbejderne, at der ikke er praksis for hjemsendelse. Undtagelsesvis kan være, hvis der har været en voldsom magtanvendelse, hvor medarbejderne kan mærke at eleven ikke kan rumme at være i skolen og derfor, sammen med ledelsen og familien bliver enige om at eleven skal hjem. Dette oplyser medarbejderne er med fokus på elevens bedste og for at hjælpe eleven. Socialtilsynet har i forbindelse med høringssvaret modtaget magtanvendelsesindberetninger, der tydeligt beskriver hændelserne samt tilbuddets indsatser og refleksioner omkring disse. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 5 | Tilbuddets viden og pædagogiske indsatser understøtter, at der ikke forekommer fysiske eller psykiske overgreb i tilbuddet |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen er der lagt vægt på fremsendte dokumentation, herunder behandlingsrapporter, skolens beredskab, oversigt over episoder med vold og grænseoverskridende adfærd. Det fremgår i en behandlingsrapport, hvordan der konkret i forhold til denne elev, er fokus på anvendelsen af internet og telefonbrug, da anvendelsen af disse, for denne elev har vist sig undertiden, at være uhensigtsmæssig. Aftalen med den enkelte elev har været, at eleven afleverer sin telefon, når denne er på skolen. Endvidere fremgår det af behandlingsrapporterne, hvordan der er fokus på at tale med eleverne om sikker og hensigtsmæssig adfærd på internettet, hvilket er med til at forebygge fysisk og/eller psykisk overgreb på skolen såvel som udenfor skolen. Af skolens beredskab i forhold til forebyggelse af overgreb fremgår det, at skolen gør en stor indsats for at forebygge overgreb. Skolen har bl.a. et internt behandlingscenter med sundhedsfagligt personale, hvor flere af dem har taget en seksualvejlederuddannelse. De medarbejder, der har taget en seksualvejleder uddannelse anvender bl.a. denne i forhold til at klæde eleverne på i forhold til grænser, normer, værdier og seksuelle |
rettigheder. Seksualvejlederne bliver altid inddraget ved mistanke om grænseoverskridende seksuel adfærd, hvor der foretages en vurdering af alvorlighedsgraden og efterfølgende lægges en plan for den videre (be)handling. Det fremgår af skolens beredskab, at der er undervisning og supervision relateret i forhold til observation og tegn på overgreb. Skolen afholder forløb med de elever, hvor der kan være tendens til grænseoverskridende seksuel adfærd individuelt eller som et forløb i en lille gruppe. Af tilbuddets fremsendte oversigt, over episoder med vold eller grænseoverskridende handlinger eleverne imellem fremgår det, at der på skolen har været en episode med voldelig adfærd fra en elev. Skolen havde efterfølgende på en hensigtsmæssig og omsorgsfuld måde opstillet nye strategier for eleven, således at eleven efter episoden kunne vende tilbage til skolen, og medarbejdere samtidig kan forebygge, at sådanne episode ikke gentager sig på skolen. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 5 | |
Organisation og ledelse Det er en væsentlig forudsætning for kvaliteten i sociale tilbud, at der er en organisering fra en kompetent og ansvarlig ledelse. En ledelse, der driver tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, og som både sætter rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetager den daglige ledelse. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at Xxxxxxxxxxx råder over en kompetent ledelse, der driver skolen fagligt forsvarligt og sætter rammene for skolens strategiske udvikling og varetager den daglige ledelse. Tilbuddets ledelse er hensigtsmæssig og tværfagligt organiseret med en overordnet ledelse, der består af en skoleleder og en ledende psykolog, der fagligt bidrager til at kvalificere indsatserne på skolen. Socialtilsynet har endvidere vurderet, at ledelsen har ansat kompetente medarbejdere, der repræsenterer en række relevante faggrupper, herunder pædagog, psykolog og lærer, der alle bidrager til at styrke tilbuddets samlede faglige indsats. Derudover har socialtilsynet vurderet, at medarbejderne er tilgængelige, men at der på skolen hersker et ønske om endnu flere tilgængelige medarbejdere, således at medarbejderne i større omfang kan indgå i en til en samspil med eleverne, når der f.eks. øves transporttræning. Medarbejderne indgår i intern faglig sparring og supervision med skolens interne psykologer. Ledelsen modtager ikke supervision men intern sparring. Endelig har socialtilsynet vurderet, at ledelsen har formået at sikre stabilitet i personalegruppen idet der ses lav grad af personalegennemstrømning og sygefravær. |
Udviklingspunkter |
Socialtilsynet anbefaler skolen, at benytte sig af ekstern supervision til ledelsen såvel som til medarbejderne og/eller have fokus på, at give medarbejderne et sted, hvor de kan tale frit om arbejdsrelateret forhold. |
Kriterium 1 | Tilbuddets organisering og indsatser afspejler, at ledelsen har relevante og faglige kompetencer i forhold til at sikre en systematisk tværfaglig indsats |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen er der lagt vægt på interview af ledelsen samt den fremsendte dokumentation, herunder ledelsens CV. Det fremgår, at skolens ledelse består af en skoleleder, ledende psykolog, souschef samt to behandlingsansvarlige psykologer. Skoleledelsen består overordnet af skoleleder og ledende psykolog. Ledelsen oplyser, at skoleleder har ansvaret for undervisningsdelen og personaleansvar for pædagogerne og lærerne, souschef og miljøterapeut. Derudover har skoleleder ansvar for den daglige drift, økonomi og ledelse af medarbejder. Skoleleder kan også gå ind i enkelte sager, hvis der er behov for dette. Ledende psykolog har behandlingsansvar, og har også personaleansvar for psykologerne. Den læringsansvarlige souschef har ansvaret for at undervisningen hænger sammen, for at der er udarbejdet elevplaner, lærerplaner, afholdes af lærermøde, pædagogmøder m.m. De to behandlingsansvarlige psykologer har behandlingsansvaret for eleverne. Ledelsen oplyser videre, at der på tilbuddet er en flad ledelsesstruktur. Det er et samarbejde selvom de har hver deres ansvarsområder. Af tilbuddets fremsendte CVér fremgår det, at både skoleleder og souschef er uddannet folkeskolelærer. Begge har flere års erfaring med skolens målgruppe. Det samme gør sig gældende for psykologerne, der alle også har flere års erfaring i arbejdet som behandlingsansvarlig psykolog i dagbehandlingsskole regi. |
Socialtilsynet lægger i bedømmelsen vægt på, at skolen er organiseret med en tværfaglig ledelse, repræsenteret af psykologer og lærer, hvilket sikre en systematisk tværfaglig indsats på skolen. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Tilbuddet benytter sig af faglig sparring og ekstern supervision. Ledelsen sikrer, at medarbejdernes opdaterede viden og kompetencer implementeres i behandlingsindsatserne |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen ændres fra 5 til 4. I bedømmelsen er der lagt vægt på interview med medarbejder, psykologer og ledelse. Derudover er der lagt vægt på oversigten over supervision. Af oversigten over supervision fremgår det, at medarbejderne fra hver klasse modtager supervision på deres elever, fra en af skolens behandlingsansvarlige psykologer, minimum to gange om måneden. Derudover er psykologerne dagligt til rådighed på skolen til vejledning og rådgivning af medarbejderne. Psykologerne oplyser ved tilsynsbesøget, at hvert klasseteam modtager supervision hver 14 dag, som oftest er sagssupervision, og det er den psykolog, der er behandlingsansvarlig for den elev, der drøftes, som oftest står for supervisionen. Socialtilsynet anerkender, at skolens medarbejder ikke oplever det som en udfordring, at blive superviseret af psykologer, som er en del af ledelsen, men påpeger samtidig vigtigheden af at medarbejderne har et sted, hvor de kan få sparring/supervision om arbejdsrelateret forhold, uden det nødvendigvis er ledelsen, der står for sparringen eller supervisionen. Medarbejderne oplyser, at det er muligt at gå til den psykolog man som medarbejder er mest fortrolig med og tale om arbejdsrelateret forhold. En medarbejder oplyser, at ekstern supervision kun anvendes i ekstraordinære situationer og dette er forsat i Behandlingsskolernes regi. Psykologerne, på skolen, modtager to timers supervision to gange om måneden af en autoriseret psykolog, som er specialist. Ledelsen oplyser, at ledelsen ikke har decideret supervision, men at de har fællesmøder med behandlingschef, skolechef og psykolog. Socialtilsynet anerkender, at ledelsen har mulighed for sparring men anbefaler fortsat ledelsen at modtage eksterne supervision. Ledelsen oplyser videre, at de en gang om måneden har behandlingskonferencer, hvor skolens psykologer og skoleleder deltager sammen med en af de andre behandlingsskoler, hvor der modtages sparring på udvalgte elevsager. | |
Bedømmelse af kriteriet | 4 |
Kriterium 3 | Eleverne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale der har indsigt i deres individuelle behandlingsmål og de pædagogiske indsatser der er tilrettelagt for den enkelte elev. |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen ændres fra 5 til 4. I bedømmelsen er der lagt vægt på interview med elever og medarbejdere. Derudover er der lagt vægt på oversigten over ansatte på skolen og referater fra elevrådsmøde. Af referat fra elevrådsmøde samt udtalelser ved interview af elever fremgår det, at enkelte elever giver udtryk for et ønske om mere personale i klasserne, da det nogle gange ikke virker af mange voksne i forhold til antallet af elever, når man sidder i klasserne. En medarbejder oplyser, at det er dennes oplevelse, at der mangler medarbejderressourcer. ”Opgaverne på skolen er det samme, mens antallet af medarbejdere er færre”. Medarbejderen oplyser videre, ”det gør noget ved |
undervisningen og det sociale, når der ikke er personale nok”. Medarbejderen nævner herunder som eksempel transporttræning, som kræver at en medarbejder går fra klassen med en enkelt elev. På nuværende tidspunkt er der ansat 18 fuldtidsansatte på skolen inklusiv 3 psykologer, en skoleleder og en souschef, hvilket betyder, at der er 13 medarbejdere til rådighed til de 5 klasser skolen råder over, hvor der på tidspunktet for tilsynsbesøget er indskrevet 33 elever. Ledelsen oplyser, at der i løbet af de seneste år er flyttet flere skriveopgaver fra psykologerne til pædagogerne og lærerne, hvilket har den betydning, at der nu stilles højere krav til lærernes og pædagogernes dokumentationspraksis. Ledelsen påpeger, at der er sat tid af til at pædagoger og lærer kan skrive. Socialtilsynet har således i bedømmelsen lagt vægt på, at det fremgår af oversigten over skolens ansatte, at skolens medarbejdergruppe er sammensat af medarbejdere med relevante kompetencer i form af uddannelse samt viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets indsatser. Derudover har socialtilsynet lagt vægt på egne observationer ved tilsynsbesøget, hvor det blev observeret, at medarbejderne i høj grad var tilstede på skolen. Samtidig blev det observeret, hvordan eleverne i høj grad havde mulighed for kontakt til medarbejdere både i undervisningssituationer og i pauser samt i forbindelse med frokosten i klasserne. Medarbejderne havde en anerkendende og respektfuld tilgang til eleverne. I dialogen med medarbejderne fremgik det endvidere at medarbejderne havde indsigt i de enkelte elevers udfordringer og behandlingsmål samt de pædagogiske indsatser, der er bygget op omkring den enkelte elev. Bedømmelsen afspejler at både elev og medarbejder har givet udtryk for ønske om flere medarbejderressourcer. | |
Bedømmelse af kriteriet | 4 |
Kriterium 4 | Personalegennemstrømningen og sygefraværet på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen er der lagt vægt på interview med ledelsen samt oversigt over ansattes sygefravær. Det fremgår af oversigten over skolens sygefravær, at skolens sygefravær ligger på 6 % pr. medarbejder og dermed 12 sygefraværsdage pr. medarbejder i perioden. Ledelsen oplyser, at der ikke er kommet flere ansættelser på skolen. Generelt har Xxxxxxxxxxx en lav personalegennemstrømning. Mange af medarbejderne har været på Karlsvognen i rigtig mange år. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 6 | |
Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de rette kompetencer, og det vil sige uddannelse, erfaring og viden, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender samt elevernes aktuelle behov. Kompetencerne skal afspejle sig både i forhold til de faste medarbejdere og de timeansatte medarbejdere. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har et strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at medarbejdergruppen i meget høj grad er sammensat af medarbejdere med relevante kompetencer i form af uddannelse samt viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets indsatser. I vurderingen har socialtilsynet lagt vægt på, at medarbejderne på skolen har en baggrundsuddannelse som lærer, pædagog eller psykolog. Socialtilsynet har endvidere lagt vægt på, at medarbejderne løbende deltager i oplæg, foredrag og uddannelsesdage, der retter sig konkret imod skolens målgruppe samt faglige tilgange og metoder. Ligeledes udbyder dagbehandlingsskolerne interne kurser til medarbejderne. Endelig har socialtilsynet lagt vægt på, at medarbejdernes kompetencer og viden om de enkelte elevers udfordringer og særlige behov i meget høj grad fremgik af deres samspil med eleverne i de forskellige kontekster, som socialtilsynet observerede ved tilsynsbesøget. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddets medarbejdere besidder relevante faglige kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder. Tilbuddet sikrer løbende systematisk opkvalificering af medarbejderne konkret i forhold til målgruppens behov og tilbuddets faglige tilgange og metoder. |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen lægges der vægt på interview med psykologerne samt medarbejderne. Derudover lægges der vægt på skolens opgørelse over ansatte, kompetenceoversigt, kursusplan og medarbejderoversigt. Af skolens opgørelse over ansatte fremgår det, at der er 18 ansatte, heraf 7 lærer og 5 pædagoger og 1 miljøterapeut, 3 psykologer og skoleleder samt en souschef, der begge er uddannet folkeskolelærer. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på, at det fremgår af skolens kompetenceoversigt samt medarbejderoversigten, at skolen råder over medarbejdere, med relevante kompetencer og erfaringer med målgruppen og målgruppens særlige behov. Samtidig er det socialtilsynets vurdering, at medarbejderne har et solidt kendskab til tilbuddets faglige tilgange og metoder. Det fremgår af skolens kursusplan for oplæg for august 2022 – juni 2023, at skolen har 13 planlagte oplæg i den angivet periode, der bl.a. omhandler motivation og belønning, sociale medier og dannelse, forældresamarbejdet, angst og bevægelse m.m. |
Psykologerne oplyser ved tilsynsbesøget, at de på tilbuddet har mulighed for løbende kursusdeltagelse, hvor psykologerne selv kan vælge, hvilke kurser de ønsker at deltage i. Psykologerne oplyser videre, at Behandlingsskolerne overordnet er gode til at lave interne kurser. Derudover tager psykologerne gerne kurser gennem psykologforening m.m. Det er højt prioriteret i organisationen, at psykologerne får deres autorisation og deres specialistuddannelse. Det er ligeledes psykologernes opgave, at videreformidle den viden de opnår til resten af organisationen. Medarbejderne oplyser, at der lige har været uddannelsesdag på skolen, hvor eksterne foredragsholdere holdt et oplæg. Man kan som medarbejder også godt selv bede om kurser og uddannelser, der er relevante i forhold til målgruppen. Der bliver hvert år afholdt fire oplæg og andre foredrag, hvor der kommer nogen interne fra Behandlingsskolerne og holder oplæg, f.eks. om angst. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med eleverne, at medarbejderne har relevante og faglige kompetencer |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen er der lagt vægt på interview med eleverne samt socialtilsynets egne observationer af samspillet mellem medarbejderne og elever i en klasseundervisning i udskolingen, samt frokostpause i en mellemtrinsklasse og pause på begge etager. Socialtilsynet observerede under tilsynsbesøget i elevernes frokostpause samt i klasseundervisning i udskolingen, at eleverne blev mødt af medarbejdere, med faglige og sociale forventninger, og samtidig med et konkret elevkendskab. Samspillet fremstod tilpasset den enkelte elevs alderstrin, faglige niveau og aktuelle ressourcer. I forbindelse med observation af en danskundervisning i udskolingen, blev det observerede hvordan medarbejderne indgik i dialog med eleverne. Eleverne havde fået nogle opgaver udleveret som de skulle løse på computeren. Det blev observerede hvordan en medarbejder støttede en elev i at løse opgaven, hvor eleven flere gange henvendte sig til medarbejderen for hjælp og medarbejderen flere gangs tilbød støtte til eleven. En anden elev ønskede ikke at lave opgaven, hvor anden medarbejder forsøgte at motivere eleven til opgaven ved flere gange, at henvende sig til eleven og spørge om denne havde behov for hjælp, hvilket eleven afviste. Medarbejderne forsatte tålmodigt med at motivere eleven til at løse opgaven. I forbindelse med frokostpausen som foregik i en mellemtrinsklasse, observerede socialtilsynet, hvordan medarbejderne støttede eleverne i være til stede i frokostpausen og blive siddende ved bordet. Eleverne sad rundt om et større bord sammen med medarbejderne. Eleverne virkede trygge og tillidsfulde i kontakten til medarbejderne, og da medarbejderne inviterede socialtilsynet til at deltage i frokosten var eleverne hurtige til at finde en tryghed i dette, hvilket socialtilsynet tillægger at eleverne er trygge i relationen til medarbejderne og har tillid til dem, hvorfor at de ikke ser socialtilsynets deltagelse som utrygt. En elev oplyser ligeledes ved tilsynsbesøget ”at lærerne og pædagogerne er gode, de gør det bedste de kan. De er tålmodige.” Socialtilsynet har således i bedømmelsen lagt vægt på, at samspillet mellem medarbejdere og elever i meget høj grad afspejlede, at skolens medarbejdere besidder relevante og faglige kompetencer. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 7 | |
Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, som ramme om elevernes skolegang og behandlingstilbud. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand er velegnede samt hensigtsmæssige i forhold til tilbuddets målgruppe samt understøtter indsatsens formål og indhold. Det er vigtigt, at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser elevernes interesser og behov for at sikre elevernes trivsel, behov for afskærmning, udfoldelsesmuligheder og mulighed for at indgå i sociale aktiviteter. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at skolens fysiske rammer er velegnede og hensigtsmæssige i forhold til skolens målgruppe, og at rammerne understøtter indsatsens formål samt elevernes udvikling og trivsel. Karlsvognen er beliggende på Islands Brygge med en tilhørende skolegård og tæt på grønne områder, vand, indkøbsmuligheder, transport m.m. Klasserummene giver mulighed for fællesundervisning, samtidig med at hver enkel elev har sin egen arbejdsplads, tilpasset den enkeltes behov, f.eks. med individuelt tilpassede belønningssystemer og piktogrammer hængende på afskærmede vægge. Socialtilsynet har endvidere lagt vægt på, at skolen er indrettet i en ejendom, hvor eleverne opdeles på to etager efter alder og klassetrin. Undervisningslokalerne er indrettet med skærmede pladser til hver elev, samt mulighed for fælles tavleundervisning. På hver etage er der indrettet et fællesområde, samt mindre områder, hvor eleverne kan sidde alene eller sammen med andre. Skolen har en skolegård, der er indrettet til leg og boldspil. Endelig har socialtilsynet lagt vægt på, at eleverne generelt har oplyst at de trives i rammerne og finder indretningen relevant både for sig selv og for de andre elever, der kan have andre behov. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | De fysiske rammer og faciliteter imødekommer elevernes særlige behov og tilbuddets formål. Indretningen afspejler at tilbuddet har en relevant viden om målgruppens behov for særlig indretning med mulighed for afskærmning, individuel og fælles undervisning, pauserum, aktivitetsrum og mulighed for fysisk aktivitet inde såvel som udendørs. |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen lægges der vægt på interview med elever og ledelsen samt socialtilsynets egne observationer ved tilsynsbesøget, i forbindelse med klasseundervisning samt pauser, og i forbindelse med rundvisningen i tilbuddet af elev. Ledelsen oplyser, at skolen blev renoveret for 1,5 år siden. Ledelsen oplyser, at de godt er vidende om, at deres elever i nogle situationer kan komme til at ødelægge ting i affekt, hvorfor skolen hele har øje for at vedligeholde, hver gang der går noget i stykker, så skolen stadig kan være et godt og indbydende sted for eleverne at være i. Socialtilsynet observerer ved tilsynsbesøget, at der i alle klasserne er piktogrammer, nogle fælles og nogle individualiseret ved elevens plads. Hver elev har sin egen arbejdsplads i klassen, afskærmet fra de andre elever. Der står et bord i midten, i hver klasse, til fællesundervisning. Derudover råder skolen over nogle tomme lokaler som kan anvendes, hvis eleverne har behov for at trække sig. Ved tilsynsbesøget, bliver et af lokalerne anvendt til at en klasselærer og en elev kan gennemgå en opgave sammen. |
Endvidere observeres det, hvordan eleverne anvender fællesområderne i pauserne. F.eks. observeres det i pausen på 3 sal, hvordan eleverne anvender bordtennisbordet til at spille sammen. Andre af eleverne går udenfor på skolens udendørs arealer, hvor der er mulighed for leg og boldspil. En elev oplyser i forbindelse med rundvisningen, at det er blevet lettere at anvende udendørsarealerne efter at de i klasserne holder pauser forskudt. Udendørsarealerne deles nemlig med to andre af Behandlingsskolerne, hvilket i perioder gør, at der kan være mange elever på udendørsarealerne. Dog oplyser eleven er det også nogle gange kan være godt, at tale med nogle af eleverne fra de andre skoler. Socialtilsynet lægger i bedømmelse vægt på, at tilbuddets fysiske rammer er velegnede til formålet, dog kan udendørsarealerne ses som værende med mindre fysisk plads, hvis de skal rumme elever fra alle tre Behandlingsskoler, og der samtidig skal være plads til afskærmning for eleverne. Af tidligere tilsynsrapport fremgår det, at på grund af at eleverne skal ned fra 3 og 4 sal, afholder det nogle elever fra at benytte udendørsarealerne. Ved det aktuelle tilsynsbesøg er dette ikke tilfældet idet, at socialtilsynet observerer, at eleverne og medarbejderne efter frokostpausen tager overtøj på, for at gå udenfor og lave fysisk aktivitet. | |
Bedømmelse af kriteriet | 4 |
Kriterium 2 | Eleverne trives i de fysiske rammer |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen lægges der vægt på interview med eleverne. Derudover lægger socialtilsynet vægt på egne observationer under tilsynsbesøget. Socialtilsynet har observeret eleverne i de fysiske rammer i undervisningen, i pause og i frokostpausen samt ved rundvisning. Socialtilsynet har observeret, at eleverne fremstår trygge og begår sig hjemmevant i de fysiske rammer. En elev viste rundt og fortalte, hvordan eleverne bruger de fysiske rammer dels i forbindelse med klasseundervisning og dels i pauserne. Eleven forklarede, at der er mindre lokaler til rådighed, hvis nogle elever har behov for eneundervisning. En elev oplyser ved tilsynsbesøget, at denne er glade for at skolen råder over to etager, da det giver mere ro, når eleverne er opdelt på etagerne. Eleven oplyser videre, at klasselokalerne er klimavenlige. Eleverne kan selv holde øje med om der er behov for udluftning. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |