Rentemestervej 8

Xxxxxxxxxxxxxx 0

2400 København NV

Telefon: 00 00 00 00 xxxx@xxxx.xx xxx.xxxx.xx

07. juli 2014 · NMK-34-00258 og NMK-33-01824 · ref.: macos

AFGØRELSE

i sag om Aarhus Kommunes VVM-screening af affaldsbehandlingsanlæg

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 41.

Aarhus Kommune har den 5. februar 2013 truffet afgørelse om, at et nyt affaldsbehandlingsanlæg i Trige (HCS Transport & Spedition A/S) ikke er VVM-pligtigt. Denne afgørelse fremgår af kommunens miljøgodkendelse til virksomheden.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Aarhus Kommunes screeningsafgørelse af 5. februar 2013, idet nævnet finder, at etablering af affaldsbehandlingsanlægget forudsætter udarbejdelse af en VVM- redegørelse (VVM-pligt).

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse går tillige ud på, at det oplag, som efter miljøgodkendelsen kan fortages inden for lokalplanens område 1, er i strid med lokalplanens § 3, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet2.

Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62, stk. 1.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere ændringer

2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

Klagerne til Natur- og Miljøklagenævnet

Der er indgivet i alt 8 klager til Natur- og Miljøklagenævnet fra omboende og fra Danmarks Natur- fredningsforening, hovedforeningen (DN). Klagerne vedrører hovedsageligt spørgsmål om VVM-pligt, transport, støj samt grundvandsforhold.

Klagerne vedrører tillige kommunens miljøgodkendelse af virksomheden. Natur- og Miljøklagenævnet har tillige d.d. truffet afgørelse vedrørende denne del af klagerne (NMK-10-00639).

1. Beboere på Høgemosevej i Trige

Der er ved klage af 10. marts 2013 klaget over følgende spørgsmål:

Placering af anlæg til affaldshåndtering indenfor et udlagt OSD område

Klager har henvist til, at det fremgår af notatet ”Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret areal anvendelse i områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande”3, at hovedreglen dog fortsat er, at OSD og indvindingsoplande så vidt mu- ligt skal friholdes for byudvikling, og at der i OSD og indvindingsoplande, herunder NFI [nitratfølsomme Indvindingsområder], ikke må placeres særlig grundvandstruende virksomheder og anlæg, samt at der som særligt grundvandstruende aktiviteter f.eks. anses etablering af deponeringsanlæg og andre virksom- heder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder orga- niske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter4.

Klager har anført, at det er disse forhold, som kommunen har meddelt tilladelse til, herunder er der med- delt tilladelse til håndtering af 200 tons mineralolieaffald og 25.000 tons trykimprægneret træ årligt.

Klager har henvist til, at det fremgår af det nævnte notat (under ”Undtagelsesmuligheder og redegørelses- krav”), at der er muligheder for undtagelse, hvis alternative beliggenheder uden for OSD og indvindingsop- lande er afvejet og ikke fundet mulige, og hvis der er vægtige planlægningsmæssige hensyn til stede.

Klager har hertil anført, at det ikke fremgår af miljøgodkendelsen, at en alternativ beliggenhed er afvejet eller undersøgt, samt at der er mulighed for alternativ placering af anlægget i et erhvervsområde mindre end 4 km fra den ansøgte placering (Lisbjerg Erhvervspark). Klager har videre anført, at der ikke er plan- lægningsmæssige hensyn, bortset fra, at virksomheden har købt arealet af Aarhus Kommune.

Klager har henvist til, at det fremgår af Miljøstyrelsens Vejledning om VVM i planloven, at der i spørgsmå- let om VVM-pligt også indgår anlæggets placering i forhold til det geografiske områdes sårbarhed, og at det anmeldte anlægsprojekt vil være VVM-pligtigt, hvis det må forventes at være i konflikt med områdets arealanvendelse, naturressourcernes relative rigdom, kvaliteten og regenereringskapaciteten eller det naturlige miljøs bæreevne. Det er klagers opfattelse, at netop denne situation er til stede i den aktuelle sag.

Klager har videre anført, at kommunen på baggrund af en samlet afvejning har fundet, at virksomhedens ansøgning på grund af lokalplan nr. 27, som bl.a. udlægger området til genbrugsvirksomheder, skal imø- dekommes. Klager har, hvis kommunens samlede vurdering alene beror herpå, forespurgt om den videre

3 Notat, Naturstyrelsen, oktober 2012

4 Fremgår af Retningslinje 40 i Vandplanerne

procedure med det lokalplanforslag, der blev fremlagt for området i 2010, og som ville have forhindret den aktuelle godkendelse.

Afgørelse om ikke VVM-pligt

Klager har henvist til, at det fremgår af vejledningen om VVM, at et anlægsprojekt for udvidelse af et eksisterende anlæg, ikke kun skal vurderes som et selvstændigt anlæg i relation til tålegrænser og vejle- dende grænseværdier, at anlægsprojektet skal vurderes i kumulation med miljøpåvirkningen fra eksiste- rende anlæg, at dette kan betyde, at et anlægsprojekt, der isoleret set ikke vil påvirke miljøet væsentligt, alligevel kan være VVM-pligtigt, samt at dette klart vil være tilfældet, hvis allerede det eksisterende anlæg giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.

Klager har medsendt fotos, som ifølge klager viser virksomhedens problemer med at overholde de krav, der er stillet i den gældende miljøgodkendelse.

Klager har endelig henvist til, at det fremgår af Vejledning om VVM i planloven, at hvis anlægsprojektet forudsætter etablering eller udvidelse af rensningsanlæg til rensning af spildevandet, vil en væsentlig miljøpåvirkning ikke kunne udelukkes, og anlægsprojektet kan være VVM-pligtigt.

Manglende oplysning og undersøgelse af affaldets herkomst og adkomst samt manglende kortlægning af miljøpåvirkninger grundet øget trafik

Klager har bl.a. anført, at det forgæves er forsøgt oplyst hos kommunen, hvor de 835.000 t affald kommer fra. Klager har stillet spørgsmål ved, hvordan det kan vurderes, hvilken miljøpåvirkning 200 lastbiler om dagen medfører, når det ikke er undersøgt, hvordan og hvorfra affaldet kommer til anlægget.

Klager har henvist til, at virksomhedens direktør har svaret, at det forventes, at størstedelen af det affald og de genanvendelige materialer, der skal modtages, behandles og/eller omlastes og bortskaffes, herunder til andre modtageanlæg, vil komme fra Aarhus Kommune og dernæst et naturligt geografisk opland til kommunen.

Det er herefter klagers opfattelse, at miljøpåvirkninger på grund af øget trafik ikke er inddraget i miljøgod- kendelsen. Klager har henvist til, at det fremgår af Vejledning om VVM i planloven, at der kan opstå andre miljøpåvirkninger fra et anlæg, end de påvirkninger, der kan reguleres af en miljøgodkendelse, for eksem- pel landskabelig påvirkning eller øget trafik, at det vil bero på en konkret vurdering, om anlægsprojektet vil bevirke en væsentlig udvidelse af trafikbelastningen, samt at det tillige spiller ind, om der er mulighed for at foretage et skøn over miljøpåvirkningen uden at tilvejebringe et nøjere kendskab til miljøet og på- virkningens karakter, hvilket blandt andet kan betyde, at et anlægsprojekt bliver VVM-pligtigt alene af den grund, at sandsynligheden for en væsentlig miljøpåvirkning ikke kan udelukkes uden først at gennemføre en nærmere undersøgelse af anlægsprojektet og de berørte omgivelser.

Det er klagers opfattelse, at skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Det er tillige klagers opfattelse, at hvis 50 % af affaldet kommer fra områder udenfor Aarhus Kommune, vil affaldet blive transporteret via motor- vejen E45. Ved afkørslen Aarhus Nord er der 2 muligheder: 1. Søftenvej til Ikea, videre til Randersvej og derefter til Trige Centervej (12,9 km) eller 2. via Søftenvej til Søften Erhvervsområde dernæst til Trigevej og videre til Høgemosevænget (ca. 5,6 km). Klager har henvist til, at kommunen har anført, at al trafik kommer via Randersvej.

Utilstrækkelige afskærmningskrav af anlægget

Klager har henvist til, at det fremgår af miljøgodkendelsen, at der skal opføres et hegn i 1,8 m højde for at forhindre papirflugt og anført, at der allerede er etableret et hegn i denne højde med meget ringe effekt, da der er stablet papirballer i 4 m højde.

Pludselig nedklassificering i forhold til høring fra klasse 7 til klasse 6 virksomhed

Klager har anført, at kommunen i første omgang afviste at meddele tilladelse til nedknusning af bygningsaffald, da virksomheden ifølge kommuneplanens bilag var en kategori 7 virksomhed. Klager har videre anført, at kommunen, da den modtog virksomhedens støjrapport, besluttede at nedklassi- ficere anlægget til kategori 6 og meddele miljøgodkendelsen. Klager har henvist til, at der i område I ifølge kommuneplanen kun kan godkendes op til kategori 5 virksomheder, og alligevel nedklassifice- rer kommunen det øvrige område, så der kan meddeles tilladelse.

Bekymringer om luftgener i forhold til de meget høje grænseværdier

Klager ønsker svar på, om boligerne Høgemosevej 3, 4, 5 og 6 betragtes om samlet bebyggelse eller som enkeltboliger i forhold til grænseværdier for lugtgrænser, da forskellene i værdierne er markan- te. Lugtgenerne kan efter klagers opfattelse nemt overstige grænseværdien for samlet bebyggelse i landzone, og klager stiller sig uforstående overfor, at det ved tilladelse til høje lugtgrænser for en- keltboliger i landzone ikke tages i betragtning, at nærmeste nabo på den anden side af vejen er en fødevarevirksomhed, som betjener en stor del af kommunens ældre med mad. Alene dette forhold burde ifølge klager medføre VVM-pligt.

Klager har afsluttende bl.a. anført, at klager som lodsejere med jord, som grænser direkte op til anlægget, ikke har fået nogen direkte orientering om processen.

2. Den integrerede institution Lindegården

Klager har i klage modtaget i kommunen den 11. marts 2013 bl.a. anført, at der er tale om en mar- kant forøgelse af tung transport gennem dele af Trige by, som ud over støjgener kan udgøre en trafikrisiko. Det er tillige anført, at der kan tænkes problemer med lugtgener.

Klager har særligt vedrørende afgørelsen om VVM henvist til, at virksomheden ligger i særligt sårbart område for drikkevand og indenfor indvindingsoplandet til alment vandværk, hvorfor klager finder det betænkeligt, at der ikke er udarbejdet en VVM-redegørelse. Klager har tillige henvist til, at af- standen til Brabrand Sø og Geddinge Mose, hvor der er spidssnudet frø, samt afstanden til et område med stor vandsalamander er ca. 1.300 m.

Klager har desuden anført, at der frygtes for eventuelle konsekvenser for grundvandsreserverne til en større del af det nordlige Aarhus-område, hvis der skulle sive forurening ned i grundvandet.

3. Trige-Ølsted Fællesråd

Klager har i sin klage af 1. marts 2013 anført følgende forhold:

Sikring af grundvand

Klager har anført, at virksomheden ligger meget tæt på grundvandsreserver, som dækker ca. 15 % af Aarhus Kommunes samlede indvinding af drikkevand, og at arealerne op til området betegnes som yderst sårbare. Klager har henvist til, at der bl.a. skal etableres membraner for at hindre eventuel nedsivning fra uheld med risikoaffald, men klager stiller spørgsmål ved, hvordan kommunen og virksomheden vil sikre, at

revner el.lign. konstateres og udbedres, inden en eventuel forurening af grundvandet i Truelsbjerg Kilde- plads. Klager mener derfor, der burde være udarbejdet en egentlig konsekvensvurdering for området.

Trafikbelastning

Klager har anført, at det i miljøgodkendelsen anslås, at der vil blive tale om modtagelse (og afsendelse?) af op til 835.000 t affald (dvs. 1.670.000 t), der skal transporteres på veje i og omkring Trige, samt at dette vil medføre en kraftig påvirkning af såvel støj- som luftmiljøet i området og i forhold til de nærmeste naboer til de benyttede vejstrækninger. Klager ønsker at se de beregninger, der ligger til grund for, at det omhandlede affald kan transporteres på 200 lastbiler pr. dag, jf. miljøgodkendelsens side 5.

Støjforurening

Det er klagers opfattelse, at virksomheden med aktiviteter alle ugens dage fra 6-22 trods støjvilkår vil have en ikke ubetydelig indvirkning på nærområdet, både med hensyn til støj og lastvognstrafik.

Triges udvikling som attraktivt forstadsområde

Klager har henvist til, at området i lokalplan nr. 27 fra 1982 er udlagt til let industri, at forskellige typer virksomheder kan tillades i området, hvis det kun i ubetydelig grad kan medføre gener for omgivelserne, og at der kan gives tilladelse til virksomheder i klasse 1-6, men kommunen har meddelt miljøgodkendelse til en virksomhed, som må anses for at være i virksomhedsklasse 7.

Klager har dernæst anført, at lokalplanen ikke er blevet fornyet, selv om dette ved skrivelse til Trige-Ølsted Fællesråd af 15. april 2010 blev stillet i udsigt. Klager ønsker Natur- og Miljøklagenævnets stillingtagen til, om kommunen kan meddele den påklagede miljøgodkendelse uden at udarbejde en ny lokalplan.

VVM-undersøgelse

Klager har anført, at det ikke fremgår af miljøgodkendelsen, hvilken myndighed, der har foretaget VVM- screeningen, og om denne afgørelse kan indklages særskilt. Det er klagers opfattelse, at virksomhedens drift medfører, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Klager har anført, at virksomheden ikke kan drives uden væsentlige gener for omgivelserne, og at der er en potentiel risiko for, at der kan ske alvorlige indvirkninger på miljøet, herunder forurening af grundvandet, selvom der i miljøgodkendelsen er fastsat særskilte vilkår om støj, sikring af jord, grundvandsforurening og lugt.

Beredskabsmæssige foranstaltninger

Klager har anført, at virksomheden må anses for at være en risikovirksomhed, som er omfattet af EU- direktiv ”SEVESO II – direktivet” (bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risi- koen for større uheld med farlige stoffer). Klager ønsker oplyst, om Beredskabsmyndigheden har haft mulighed for at udtale sig i sagen (jf. beredskabsloven § 34 stk. 1), og om Arbejdstilsynet har haft mulig- hed for at udtale sig i forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelsen, idet Arbejdstilsynet angiveligt fører tilsyn med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer (bekendtgørelse nr. 20 af 12. januar 2006). Uanset om virksomheden er underlagt nævnte direktiv, ønsker klager oplyst, om de bered- skabsmæssige foranstaltninger der er eller tænkes iværksat i forbindelse med virksomhedens etablering.

4. Beboere på Trigevej

Klager (ejere af 6 ejendomme på Trigevej og én ejendom på Vestermøllevej) har anført følgende klage- punkter i klage af 12. marts 2013:

Kraftig forøget belastning af vejnettet Vestermøllevej, Trigevej og Hørkærvej med deraf følgende støjbe- lastning i området

Klager har anført, at det må forventes, at den øgede mængde af lastbiler vil medføre en kraftig forøgelse af trafikken på Trigevej, som i forvejen er meget trafikeret og ikke anlagt til at kunne klare en øget mængde af lastbiler. Den øgede trafik vil være en for stor belastning for vejen og medføre en øget støjbe- lastning på Trigevej, som der ifølge klager ikke er taget hensyn til ved miljøgodkendelsen.

Klager har henvist til, at der fremgår af miljøgodkendelsen, at til- og frakørsel vil ske ad Høgemosevej, Trige Centervej til Randersvej, hvilket ifølge klager kun vil være tilfældet for en begrænset del af trafikken. Klager har medsent et kortbilag og anført, at dette viser, at den del af lastbiltrafikken, der skal til motorve- jen, vil køre ad Vestermøllevej-Trigevej-Hørkærvej-Århusvej (Søftenvej). Klager har videre anført, at ruten via Randersvej til motorvejen er væsentligt længere og mere svært fremkommelig, idet man skal omkring rundkørslen ved Skejby, som i morgen- og aftentimerne er stærkt trafikkeret. Ved anvendelse af GPS vil ruten via Trigevej ifølge klager tillige blive anvist.

Afgørelse om ikke VVM-pligt for det påtænkte anlæg, henset til placeringen i drikkevandsfølsomt område Klager har anført, at der er tale om placering af et stort affaldsbehandlingsanlæg i drikkevandsfølsomt område, at alle underskriverne af denne klage har egen vandboring, og at nærmeste lodsejers boring er 500 m fra det påtænkte anlæg. Klager har anført, at det derfor vil medføre store omkostninger hvis der sker nedsivning til grundvandet.

Klager har tillige anført, at området er indvindingsområde for drikkevand til alle vandværker i området med kun 1,75 km til nærmeste indvindingsboring, og det er angivet i miljøgodkendelsen, at virksomhedens aktiviteter under særlige omstændigheder vil kunne udgøre en risiko for grundvandet.

5. Beboere på Vestermøllevej m.fl.

Der er i klagen af 12. marts 2013 anført disse klagepunkter:

Uændret lokalplan nr. 27

Klager har bl.a. anført, der i 2010 er iværksat forundersøgelse vedrørende udvidelse af lokalplan nr. 27, men at en ændring af lokalplanen ikke er gennemført, Det er tillige anført, at lokalplanen ikke regulerer nedklassificering fra virksomhedsklasse 7 til 6.

Ingen VVM-redegørelse

Klager har bl.a. henvist til, at der kan afleveres farligt affald, herunder asbest, på virksomheden, hvor det placeres i et særskilt område, hvorfra det hurtigst muligt bortskaffes. Klager har stillet spørgsmål ved, hvor længe dette tidsrum dækker over.

Klager har tillige anført, at der ikke er taget højde for risikoen for udslip af farlige væsker, og klager ønsker en plan fra tilsynsmyndigheden for utilsigtede hændelser. Det er klagers opfattelse, at Bered- skabsstyrelsen skal inddrages i planlægningsprocessen. Klager har desuden henvist til, at der på nabovirksomheden er konstateret udslip af phenol med skærpelse af virksomhedens egenkontrol.

Klager har dernæst anført, at der i en VVM-redegørelse redegøres for ovenstående og for andre miljømæssige forhold som trafikstøj, støj og risiko for nedsivning gennem utæt impermeabel belæg- ning til vandreservoiret. Klager har henvist til, at der i miljøgodkendelsen alene er henvist til, at utætheder skal udbedres, når de er konstateret.

Klager har desuden anført, at de omkringliggende grundejere har forbud mod brug af pesticider og lignende sprøjtemidler, hvorimod man ikke ved, hvilken slags affald, der modtages på virksomheden.

Transport og støj

Klager har anført, at virksomheden kun modtager lettere forurenet affald, og at det for meget foru- renede affald efter sortering skal køres bort, samt at dette vil medføre en del mere transport, end der er anslået i miljøgodkendelsen.

Klager har henvist, til at det fremgår at miljøgodkendelsen, at kørsel med lastbiler foregår via Ran- dersvej, Trige Centervej og Høgemosevej, men dette opfatter klager alene som en hensigtserklæring. Da kommunen ikke ved, hvorfra affaldet kommer, kan en hel del af affaldet ifølge klager blive trans- porteret via motorvejen til Trige, og lastbilerne vil køre via Søften erhvervsområdet (6 km) (som anvises ved brug af GPS) og ikke via Ikea-rundkørslen (13 km). Der kan dermed passere en væsent- lig øget mængde tung trafik ad Vestermøllevej op ad private boliger.

Klager har desuden anført, at der er en særskilt beskrivelse til betonanlægget men ikke til nedknus- ningsanlægget.

Klager har endelig anmodet om, at klagernes boligområde, som ligger 4-500 m fra erhvervsområdet, friholdes for yderligere forurening, støj og støv.

6. Grundejerforeningen Vestermølle

Klager har i klagen af 8. marts 2013 anført, at de er nærmeste naboer til virksomheden. Klager har videre anført, at der i samme område er et firma, som behandler skrot, og når der er klaget over støj fra denne virksomhed, er der alene sket en påtale af overtrædelsen.

Klager har anført, at der frygtes både støj- og støvgener fra virksomheden.

Klager har desuden anført, at de samlede antal lastbiler pr. dag vel bliver 400 (200 tilkørsler og 200 frakørsler).

7. A/B Bjørnebo

Klager har bl.a. anført i klagen af 12. marts 2013, at virksomheden, som ligger tæt på et tætbefolket område, bearbejder og opbevarer lavradioaktivt affald. Klager har videre anført, at virksomheden ligger tæt på grundvandsreserver af stor betydning for Aarhus, og nedsivning fra risikoaffald er po- tentielt til fare for grundvandet - ikke kun ved uheld, men alene på grund af beliggenheden.

Klager mener, at der skal foretages en vurdering af den samlede belastning af miljøet i Trige, Søften og Lisbjerg, da der ikke kun bearbejdes lavradioaktivt affald, men da der tillige er et knusningsanlæg med deraf følgende støj- og støvforurening.

Klager har henvist til, at området i forvejen er plaget af støj fra motorvejen, skrotbearbejdning og luftforurening/lugt fra asfaltproduktion, hvilket på sigt vil få store sundhedsmæssige konsekvenser. Klager har tillige henvist til, at der er tung trafik til industrikvarteret og NCC asfaltproduktion, da kørsel hertil foregår fra Randersvej, og det samme gælder visse transportvirksomheder i Søften.

Desuden er skydebane og motorcrossbane, hvor støjen er generende store dele af året, også med til at belaste området.

Klager har om nedklassificering af virksomheden anført, at dette kun er muligt, hvis virksomheden pakkes helt ind (klimatæt), så der ikke er belastning af miljøet på nogle faktorer, og hvis virksomhe- den holdes under skærpet tilsyn på grund af de korte afstande til beboelsesområder. På grund af dette mener klager, at de er holdt udenfor beslutningsprocessen.

8. DN

DN har i sin klage af 13. marts 2013 anført, at miljøgodkendelsen ønskes tilbagekaldt og VVM-afgørelsen ændret til en afgørelse om VVM-pligt, hvis der meddeles en revideret godkendelse.

Det er klagers opfattelse, at det er kritisabelt at meddele tilladelse til etablering af en forureningstruende virksomhed oven på et meget sårbart grundvandsmagasin, og at de store mængder af stærkt problemati- ske stoffer vil udgøre en betydelig risiko for nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer.

Klager har videre anført, at miljøgodkendelsen desuden klart strider mod grundvandsbeskyttelsespolitikken for Aarhus Kommune, som er beskrevet i den indirekte grundvandsbeskyttelse, ligesom den strider mod statens vandplaner, regionplanen og indsatsplanen for indsatsområde Truelsbjerg.

Klager har endvidere anført, at det er uacceptabelt, at der ikke er VVM-pligt for anlægget og henvist til, at det ikke er nævnt i screeningsnotatet, at området er et meget sårbart område til indvinding af drikkevand. Det er klagers opfattelse, at kommunens udkast til afgørelse om ikke VVM-pligt er i strid med lovgivningen, idet der automatisk er VVM-pligt for anlæg som det aktuelle på grund af anlæggets karakter og størrelse. Klager har desuden anført, at der ifølge lokalplanen kan etableres genbrugsvirksomhed, men at de aktivi- teter, der tillades i miljøgodkendelsen, går langt ud over dette begreb.

Klager har derudover anført, at der er tale om en tidligere råstofgrav (Danmarks Miljøportal, grundkort fra 1995), og at dette betyder, at der er direkte adgang til grundvandet, hvis et spild f.eks. går igennem en revne i en befæstet overflade, eller et nedgravet rør lækker.

Klager har endelig anført, at der på grundlag heraf, samt på grund af de argumenter, som er anført i Aarhus Vands høringssvar af 23. januar 2013 i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse og afgørelse om ikke VVM-pligt, skal udarbejdes en VVM-redegørelse.

Aarhus Vands høringssvar af 23. januar 2013 (miljøgodkendelse og afgørelse om ikke VVM-pligt)

Der er bl.a. henvist til samlebekendtgørelsens bilag 1, pkt. 9: Anlæg til bortskaffelse af farligt affald (dvs. affald, der er omfattet af direktiv 91/689/EØF ved forbrænding, kemisk behandling (som defi- neret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF, afsnit D9) eller deponering).5

5 Bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørel- sen). Bekendtgørelsen blev ophævet ved bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen) (nu bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014) og ved bekendtgørelse nr. 1116 af 13. september 2007.

Da kommunen meddelte miljøgodkendelsen af 5. februar 2013 var den gældende VVM-bekendtgørelse bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010. Denne bekendtgørelses bilag 1, pkt. 9, har samme ordlyd som det tilsvarende bilagspunkt i samlebekendtgørelsen.

I den gældende VVM-bekendtgørelses bilag 1, pkt. 9, er ordlyden: ”Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbræn- ding, kemisk behandling (som defineret i bilag 1 til Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald, afsnit D9) eller deponering i jorden som defineret i artikel 3, nr. 2, i det nævnte direktiv”

Der er videre henvist til, at Naturklagenævnet har vurderet, om et anlæg til omlastning og udskibning af røggasaffald (RGA) var VVM-pligtigt. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) anså anlægget for omfattet af samlebekendtgørelsens bilag 2, pkt. 11b (anlæg til bortskaffelse af affald) og havde vurderet, at der ikke var VVM-pligt. XXX havde lagt til grund, at RGA var farligt affald, men at opbevaring indtil overflytning til centrale depoter ikke var deponering. Nævnet lagde til grund, at RGA var farligt affald, at anlægget var permanent og uden tidsbegrænsning, og at der til stadighed ville være en beholdning på indtil 10.000 t, og nævnet fandt, at anlægget måtte anses for et anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved deponering med henvisning til en almindelig sproglig forståelse og affaldsdeponeringsdirektivets definition af deponeringsanlæg, som omfattende permanente anlæg til midlertidig opbevaring af affald. Anlægget var derfor ifølge Naturklagenævnet omfattet af samlebekendtgørelsens bilag 1, pkt. 9.6

Der er endvidere henvist til Naturklagenævnets afgørelse om VVM-pligt i forbindelse med etablering af et permanent anlæg til regenerering af forskellige former for olie, opløsningsmidler og malingaffald. Amtet havde fastslået, at etable- ring af anlægget ikke var VVM-pligtigt og herved lagt vægt på, at kun en del af materialet skulle bortskaffes. Naturkla- genævnet fandt, at bilag 1, nr. 9, måtte forstås således, at det - bl.a. henset til VVM-direktivets formål - er anlæg, der behandler farligt affald, der er omfattet af bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Da affaldet således kunne være omfattet af bilag 1, nr. 9, uanset at en del af materialet efterfølgende kunne genanvendes, hjemviste nævnet sagen til fornyet behandling. 7

Aarhus Vand A/S har henvist til, at der på det aktuelle affaldsbehandlingsanlæg bl.a. skal gennemføres en mellemlagring, sortering og omlastning af farligt affald, at der i henhold til udkast til miljøgodkendelse er givet tilladelse til, at det maksimale samlede oplag af farligt affald (herunder jernbanesveller og trykim- prægneret træ samt kølemøbler som også er farligt affald i henhold til affaldsbekendtgørelsens definition) i alt kan være 626 t, samt at virksomheden ifølge miljøgodkendelsen er berettiget til at foretage omlastning, omemballering og sortering af farligt affald på arealerne.

Det er videre anført, at det fremgår af Naturklagenævnets afgørelser, at anlæg, hvorpå der deponeres farligt affald, er omfattet af samlebekendtgørelsen bilag 1, pkt. 9, at selvom der alene er tale om en omla- stestation, må denne anses som et depot i forhold til bilag 1, pkt. 9, idet nævnet har lagt vægt på, at omlastestationen er permanent, og at anlæg, der behandler farligt affald, er omfattet af bilag 1, pkt. 9, selvom behandlingen resulterer i, at det farlige affald bliver genanvendeligt affald.

På baggrund af udkast til miljøgodkendelse, hvorefter der til stadighed vil være op til 635 t farligt affald til stede på anlægget, og der tillige vil blive foretaget sortering heraf, og affaldet dermed behandles, vurderer Aarhus Vand A/S, at de aktiviteter og anlæg, der skal etableres, er omfattet af bilag 1, pkt. 9.

Aarhus Vand A/S har påpeget, at kommunen i VVM-screeningsskemaet har svaret nej til, om anlægget vil udføre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand, om anlægget indebærer en mulig påvirkning af sårbare vådområder, om anlægget kan påvirke områder, hvor miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet, og om området hvor anlægget tænkes placeret er sårbart overfor den forventede miljøpåvirkning.

Der er videre henvist til, at de kriterier, som skal anvendes i forbindelse med screening, bl.a. er den miljø- mæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af anlægget, den nuværende arealan- vendelse og naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området, og at de potentielle væsentlige virkninger af anlægget skal ses i relation til de anførte kriterier og under hensyn til

6 Naturklagenævnets afgørelse af 15. september 2003. X.xx. 03-33/250-0031

7 Naturklagenævnets afgørelse af 21. august 2000. X.xx. 97-33/250-0126. Omtalt i NKO 220

bl.a. til påvirkningsgrad og kompleksitet samt påvirkningens sandsynlighed.

Aarhus Vand A/S har anført, at virksomhedens arealer ligger i det grundvandsdannende opland til Truels- bjerg Kildeplads, at det aktuelle areal (P-øst) er karakteriseret som et meget sårbart område i Indsats- planen for Truelsbjerg (Århus Amt 2006), at det anbefales vandværkerne at lave aftaler om pesticidfri drift i sårbare områder, og at der er lavet aftaler på 50 ha af de sårbare arealer og opkøbt 8 ha landbrugsjord til skovrejsning m.v. Derudover er der i kommuneplanen lagt vægt på at udpege skovrejsningsområder i sårbare områder for derigennem at beskytte grundvandsressourcerne.

Kommunen har tillige planlagt at lave indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for hele kommunen, hvori en del af indsatsen er en obligatorisk beskyttelse af de sårbare arealer mod brug af pesticider. Kommunen har desuden foretaget en geologisk vurdering af sårbarheden i forhold til grundvandsforurening (2010), hvor det konkluderes, at P-øst er meget sårbart og som udgangspunkt ikke kan byudvikles, og det anbe- fales at udlægges området til rekreative formål såsom skov.

Aarhus Vand A/S finder, at det er en fejl, at kommunen i VVM-screeningen har vurderet, at anlægget ikke udgør en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand, og de særlig sårbare drikkevandsinteresser er ikke inddraget i tilstrækkeligt omfang.

Aarhus Vand A/S har endvidere anført, at den miljøtekniske vurdering i miljøgodkendelsen på flere punkter er i strid med kommunens politikker og planer og Vandplanen for Aarhus Bugt 2012-15:

Vejledning om indirekte grundvandsbeskyttelse (2005)8

Aarhus Vand A/S har henvist til, at det bl.a. fremgår om nyetablering af virksomheder, at virksomheder i grundvands- klasse 3 (GV3) ikke må etableres i kildepladszoner, i OSD-områder m.v., og om ændring af eksisterende virksomheder, at virksomheder inden for GV3 ikke gives godkendelse/tilladelse til udvidelse/ændring indenfor kildepladszoner, sårba- re OSD-områder m.v. Aarhus Vand A/S har anført, at den aktuelle virksomhed ifølge oplysningerne i udkast til miljø- godkendelsen må betegnes som en GV3 virksomhed, og at grundvandet i det aktuelle område er grundvandsklasse 3.

Vandplan 2010-2015 Aarhus Bugt

Aarhus Vand A/S har henvist til følgende bestemmelser:

Pkt. 40: Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herun- der deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grund- vandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsy- ninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses f.eks. etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter.

Pkt. 41: Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for foru- rening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinte- resserne beskyttes.

8 Vejledning Indirekte grundvandsbeskyttelse i lokalplanlægningen og sagsbehandlingen vedrørende byggesa- ger og miljøgodkendelser (oktober 2005). Vejledningen tager primært sigte på at give forslag til fastlæggelse af bestemmelser og vilkår for grundvandsbeskyttelsen i sårbare OSD-områder og sårbare OD-områder samt områder inden for kildepladszoner

Aarhus Vand A/S har henvist til, at vandplanerne forventes nyudstedt, og at vandplanerne er bindende for kommuner- ne, jf. miljømålslovens § 3, stk. 29.

Miljøgodkendelsen er ifølge Aarhus Vand A/S i strid med vandplanen, og når der er udstedt gyldige vandplaner vil kommunen ikke lovligt kunne meddele miljøgodkendelse til det aktuelle anlæg. Kommunen kan derudover ikke ved skærpede vilkår omgå forbuddet i vandplanerne.

Regionplan 2005

Aarhus Vand A/S har henvist til Retningslinje 3.1 Drikkevandsforsyning (stk. 5): Inden for indvindingsoplande til alme- ne vandværker må der ikke etableres potentielt grundvandstruende aktiviteter, medmindre en konkret vurdering har vist, at det kan ske uden væsentlig risiko for forurening.

Aarhus Vand A/S mener herefter, at miljøgodkendelsen er i strid med regionplanen.

Kommuneplan 2009

Aarhus Vand A/S har henvist til, at kommuneplanen indeholder udpegning af nye skovrejsningsområder (ca. 3200 ha), som bl.a. har til formål at beskytte grundvandet, samt at det fremgår, at skov er den arealanvendelse, som bidrager bedst til at beskytte grundvandet, hvorfor skovrejsningsområderne er placeret i områder, hvor drikkevandet er dårligt beskyttet.

Det er Aarhus Vand A/S’ opfattelse, at godkendelse af et anlæg til behandling af bl.a. farligt affald i et område, som i henhold til kommuneplanen er udlagt til skovrejsning, er indbyrdes modsigende.

Det er i forhold til lokalplan nr. 27 anført, at den genbrugsvirksomhed, som ønskes etableret, mere har karakter af mellemdepot end af egentlig genbrugsvirksomhed, hvorfor det ikke er givet, at alle aktiviteter kan rummes inden for lokalplanens rammer. Derudover er det med lokalplanen tydeliggjort, at der ikke i området må udøves virksomhed, herunder virksomhed, hvor der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles betydelige afstandskrav. Da den aktuelle virksomhed håndterer farligt affald, må der af hensyn til Aarhus Vand A/S’ indvindingsboringer stilles særlige afstandskrav.

Sagens oplysninger

Virksomheden HCS A/S Transport & Spedition ligger Høgemosevænget 17 og 25-27, Trige (xxxx.xx. 9s, 9q og 9t Trige By, Trige). Virksomhedens areal udgør tilsammen ca. 6 ha.

Det fremgår af kommunens VVM-screening, at virksomhedens arealbehov er 3,5 ha til det aktuelle anlæg, samt at det bebyggede areal er 8.200 m2, bygningsmassen 62.500 m3, og at anlæggets max højde er 12 m.

Virksomheden er etableret i 2003, hvor der blev meddelt miljøgodkendelse til at modtage og behand- le papir, pap og plast. Virksomheden købte et tilstødende areal i 2008 med henblik på at udvide aktiviteten til også at omfatte modtagelse og behandling af andre affaldstyper og genanvendelige materialer.

Virksomheden ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Arealerne indgår i det primære drikkevandsdannende opland til Truelsbjerg Kildeplads. Vandværket har en årlig indvinding på ca. 2,3 mio m3, hvilket svarer til 15 % af kommunens samlede indvinding.

9 § 3, stk. 2. Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelsen af beføjelser i med- før af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammer og den kommunale handleplan.

Virksomheden ligger tillige i indsatsområde Truelsbjerg. Der er udarbejdet Indsatsplan Truelsbjerg (2006), som er en handlingsplan for, hvorledes de nuværende og fremtidige drikkevandsressoucer i indsatsområdet sikres ved beskyttelse af grundvandsressourcen. Virksomheden ligger i indsatsplanen i område P-øst, som vurderes som et område med stor nitratsårbarhed.

Lokalplan nr. 027 ”Erhvervsområde ved Vestermøllevej i Trige”

Virksomheden er omfattet af lokalplan nr. 027 (1983), som bl.a. har til formål at sikre områdets anvendelse til forskellige former for erhverv, samt at sikre at erhvervsanvendelsen inden for område I ikke er til ulempe for boligområdet ”Xxxxxxx” ved Vestermøllevej samt fremtidig boligetablering syd for Trige Centervej (§ 1).

Lokalplanområdet er opdelt i område I, I og III (§ 2, stk. 2). HCS-virksomheden ligger i område I og II.

Der må indenfor område I kun udøves virksomhed, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af luftforurening eller rystelser, samt virksomhed, hvis støjniveau - målt i ejendommens skel - ikke overstiger de vejledende maksimalgrænser for områder til ”Blandet bolig- og erhverv bebyggelse” i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende bestemmelser. (§ 3, stk. 2)

Område II kun må anvendes til erhvervsformål, og der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves erhverv som følgende: industri- og større værkstedsvirksomhed, entreprenør-, lager- og transportvirksomhed, herunder siloanlæg og anden oplagsvirksomhed samt virksomhed med gen- brugsformål. (§ 3, stk. 4)

Der må indenfor område II ikke udøves virksomhed, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forure- ning må stilles betydelige afstandskrav eller andre særlige beliggenhedskrav, jf. miljøbeskyttelseslo- vens kapitel 910, herunder virksomhed, som giver anledning til væsentlige støj-, luftforurenings- eller lugtgener, og som derfor bør placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme arealanvendelser (§ 3, stk. 6).

Område I og II lå i Kommuneplan 2009 i henholdsvis rammeområde 360218ER ”31 – Erhvervsområde” Virksomhedsklasse 2-5 og rammeområde 360220ER ”31 – Erhvervsområde” Virksomhedsklasse 2-6.

Bilag 2 ”Virksomhedsklasser og grundvandsklasser” til Kommuneplan 2009 indeholder en virksomhedsklassificering med en fortegnel- se over virksomhedstyper fordelt på virksomhedsklasser ud fra vurderinger af støj, lugt og andre forureningsgener samt sikkerheds- mæssige forhold. Til den enkelte virksomhedsklasse knytter der sig en anbefalet minimumsbeskyttelsesafstand til forureningsfølsom- me funktioner og arealanvendelser.

Bilag 2 indeholder en klassificering af virksomhedsklasse 1-7, herunder:

10 Bekendtgørelse nr. 663 af 16. december 1982 af lov om miljøbeskyttelse. Det fremgår bl.a. af kapitel 9, at amtsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelserne på baggrund af kortlægning efter §§ 61, 61a og 61c udarbejder en plan for beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af foru- rening må stilles særlige beliggenhedskrav (§ 61f).

Virksomhedsklasse 5: Omfatter mere belastende produktionsvirksomheder/-fabrikker, som bør placeres i erhvervsområder. Klassen rummer bl.a. visse maskinfabrikker, byggeindustri, møbelindustri og farve- og lakindustri.

Virksomhedsklasse 6: Rummer en række virksomheder der kan belaste omgivelserne i betydelig grad. Placering bør finde sted i større erhvervsområder, hvor der kan opnås tilstrækkelig afstand til naboer. Til klassen hører f.eks. savværker, slagterier og større maskin- og betonfabrikker.

Virksomhedsklasse 7: Indeholder virksomheder der kan give anledning til omfattende belastning af omgivelserne. Placering bør finde sted på arealer forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav eller eventuelt i midten af meget store erhvervsområder.

Klassen omfatter bl.a. medicinal- og pesticidproduktion og visse kraftværker.

Der er under virksomhedsklasse 7 bl.a. anført: Nedknusningsanlæg, byggeaffald.

Bilag 2 indeholder tillige en inddeling af virksomheder i grundvandsklasser (grundvandsklasse 1-3). Listen over grundvands- klasser er vejledende, og ved etablering og udvidelser af uvirksomheder bliver der foretaget en konkret vurdering af indret- ning og drift, som kan betyde, at virksomheden kan ændre status til en lavere eller højere klasse.

Kommuneplan 2013 er vedtaget i oktober 2013.

Miljøgodkendelsen og afgørelse om ikke VVM-pligt

Aarhus Kommune har den 5. februar 2013 meddelt miljøgodkendelse til virksomheden HCS A/S Transport & Spedition og samtidigt truffet afgørelse om at der ikke skal udarbejdes kommuneplan- retningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse (afgørelse om ikke VVM-pligt).

Miljøgodkendelsen

Miljøgodkendelsen meddeles til etablering og drift af affaldsbehandlingsanlæg og betonblandings- anlæg.

Det fremgår af godkendelsen, at virksomhedens ansøgning er imødekommet, bortset fra ansøgning om tilladelse til etablering af et behandlingsanlæg for forurenet jord, da det vurderes, at dette anlæg vil være VVM-pligtigt med den pågældende placering. (5.1)

Det fremgår under afsnit 1. Resume, at der meddeles miljøgodkendelse til nærmere angivet behandling af følgende affaldstyper på pladsen:

- sortering, nedknusning og neddeling af bygge- og anlægsaffald

- slaggebehandling, sortering, nedknusning og neddeling

- EE-affald og kølemøbler – adskillelse og sortering

- affaldstræ, gips, glas – herunder planglas og vinduer, storskrald og industriaffald - sortering nedknusning, neddeling og omlastning

- kartering af overskudsjord, biologisk behandling af letforurenet jord

- brøndsand og vej/fejesand

- haveaffald - neddeling og kompostering

- plast, papir og pap - sortering og balletering

- bildæk - mellemlagring og neddeling

- klinisk risikoaffald, medicinrester og asbest - mellemlagring og omlastning

- farligt affald - mellemlagring, sortering og omlastning

- dagrenovation, xxxxxxxxx og bioaffald – omlastning.

Det fremgår om virksomhedens art og listebetegnelse:

”K206: Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under punkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.

K 203: Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af eller punkterne K 209, K 210, K 211 og K 212.

K212: Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af punkt 5.5 på bilag 1 eller punkt K 211.

5.3. a) Bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 50 ton/dag

B 202: Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrik- ker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.” 11

Det fremgår tillige af afsnit 1. Resume, at

- der årligt modtages op til 835.000 t affald

- affaldet transporteres i lastbiler med op til 200 til- og frakørsler pr. dag

- kørsel med lastbiler foregår via Randersvej, Trige Centervej og Høgemosevej

- virksomheden er i drift alle ugens dage i perioden fra kl. 06–22.

Det fremgår derudover, at de fastsatte vilkår hovedsagelig er standardvilkår, jf. gældende branchebi- lag til godkendelsesbekendtgørelsen, og at der herudover er fastsat særskilte vilkår for bl.a. støj, sikring af jord og grundvandsforurening og lugt. Det fremgår endvidere, at virksomheden ved sin art, størrelse og placering vil kunne drives uden væsentlige gener for omgivelserne/indvirkning på miljø- et, når driften sker i overensstemmelse med miljøgodkendelsen.

Det fremgår af vilkår 3.3.27, at virksomheden kun må modtage/opbevare de affaldsarter/-fraktioner, som er nævnt i tabel 1:

11 Bekendtgørelse nr. 1454 af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed fastsætter regler om godkendelsesordningen i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (Forurenende virksomhed) for listevirksomhed, herunder revurdering af listevirksomheder (§ 1, stk. 1). Ved bilag 1-virksomhed forstås de virksomheder, an- læg, aktiviteter og indretninger, der er optaget på listen i bekendtgørelsens bilag 1, og ved bilag 2-virksomhed forstås de virksomheder m.v., der alene er optaget på listen i bilag 1 (§ 2, nr. 2 og 3).

Bilag 1-virksomheder er anlæg omfattet af IE-direktivet (direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening))

Bilag 1 omfatter i pkt. 5 Affaldshåndtering, herunder pkt. 5.3 a)

Bilag 2 omfatter i pkt. B Forarbejdning af visse råstoffer, herunder B 202.

Bilag 2 omfatter i pkt. K Nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder pkt. K 203, K 206 og K 216

Område 1 (del af matr. nr. 9 s (…14.907 m2). Anvendes kun til oplag.

Affaldsfraktion	Maks. oplag, t	Årlig maks. mængde, t
Tilkørsel og salg af komprimerede og knuste materialer (bygge- og anlægsaffald)	Samlet mængde fremgår under område 2, Sortering af bygge- og anlægsaffald
Oplag af ren og lettere forurenet jord, kategori 1 og 2 i bilag 7.5	Samlet mængde fremgår af Karteringsplads under område 2
Rent have-park affald	Samlet mængde fremgår under område 2, Affaldstræ, have affald, rent træ, jernbanesveller, trykimprægneret træ
Jern og skrot i bunker og containere	2.000	25.000
Glas, flasker, skår og vinduer på plads		25.000
Uforurenet storskrald i bunker		20.000
Dæk		10.000
Papir, pap og plast	Samlet mængde fremgår under område 2, Papir, pap og plast

Område 2. Anvendes til oplag og behandling.

Affaldsfraktion	Maks. oplag, t	Årlig maks. mængde, t
Sortering, nedknusning og neddeling af slagger	12.500	20.000
Brøndsand, vejsand/fejesand, sortering, rensning og om-lastning		100.000
Karteringsplads for ren og lettere forurenet overskudsjord og rensning af letforurenet jord		100.000
Sortering, nedknusning og neddeling af bygge- og anlægsaffald	12.500	145.000
Komposteringsplads for haveaffald		20.000
Affaldstræ, haveaffald, rent træ, neddeling og sortering		50.000
Gipsbehandling og neddeling til genbrug		30.000
Industriaffald, neddeling og sortering		30.000
Storskrald, neddeling og sortering		20.000
Dæk, sortering og neddeling		20.000
Glas, flasker, skår og vinduer, nedknusning, neddeling og sortering		20.000
Jernbanesveller og trykimprægneret træ	500	25.000
Omlastestation for dagrenovation og dagrenovationslignende affald	50	20.000
Bioaffald til omlastning	50	10.000
Madaffald i lukkede containere, omlastning	50	5.000
Omlasteplads for farligt affald		200
Kategori A, Mineralolieaffald	20	100
Kategori B, Halogen eller svovlholdigt organisk–kemisk affald		600
Kategori C, Opløsningsmidler uden halogen og svovl	1	2.500
Kategori H, Organisk-kemisk affald uden halogen og svovl	1	25
Kategori K, Kviksølvholdigt affald	2	5
Kategori O, Radioaktivt affald	0,2	25
Kategori T	0,05	500
Kategori X	0,05	500
Kategori Z	0,5
	0,5
Klinisk risikoaffald herunder kanyler og skarpe genstande,	1,2	5.000
Farmaceutiskaffald og medicinrester	1,2	2.000
Papir, sortering, balletering, omlastning	10.000	100.000
Pap, sortering, balletering, omlastning		100.000
Plast, sortering, balletering og omlastning		10.000
EE-affald, adskillelse og sortering	100	2.000
Kølemøbler	100	1.000

Vilkår

Der er fastsat vilkår om følgende forhold: Generelt (3.1), Etablering af anlæg m.m. (3.2), Indretning og drift (3.3), Driftsforstyrrelser og uheld (3.4), Trafikforhold (3.5), Støj (3.6), Luft (3.7), Lugt (3.8), Fluer (3.9), Affald (3.10), Sikring mod jord- og grundvandsforurening (3.11), Journalføring og kon- trolrutiner (3.12), Indberetning (3.13), Risikoforhold/forebyggelse af større uheld (3.14).

Indretning og drift

Der er bl.a. følgende vilkår i dette afsnit (under Generelt):

3.3.6. Virksomhedens areal skal være indhegnet med en jordvold, et trådhegn eller lignende i en højde af mindst 1,8 meter…

3.3.10. Pladsens areal skal befæstes med en impermeabel belægning.

Ved en impermeabel belægning forstås en fast belægning, der er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, som findes i det affald eller de stoffer, der håndteres på arealet, og som giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret op-samling af nedbør.

3.3.11. Det impermeable areal skal holdes i god vedligeholdelsesstand. Der må ikke finde aktiviteter sted på beskadigede impermeable arealer, og utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Aktiviteterne må først genoptages på det beskadigede sted, når skaderne er udbedret.

3.3.12. Pladsen skal indrettes, så alt overfladevand fra befæstede arealer med en impermeabel belægning opsamles i et bassin, hvorfra der ikke kan ske overløb til omgivelserne. Spildevand og overfladevand kan alternativt afledes til kloaksystemet efter særskilt spildevandstilladelse.

3.3.13. Det skal sikres, at materialet til bundsikring til enhver tid ligger over højeste grundvandsspejl.

- Monitering

Der er vilkår om monitering i 3.3.19-26. Det fremgår bl.a., at der skal etableres mindst 2 monite- rings- og overvågningsboringer opstrøms og 3 nedstrøms så tæt på arealets ydre afgræsning som muligt, og at kontrolboringerne skal kunne prøvetages i øverste grundvandsmagasin (3.3.19). Borin- gerne skal efterses mindst en gang årligt, så de opfylder kravene til indretningen (3.3.22). Efter 3 år kan tilsynsmyndigheden nedsætte frekvens for analyseprogrammet til hvert andet år, hvis resultater- ne viser, at det er miljømæssigt acceptabelt efter tilsynsmyndighedernes vurdering (3.3.23).

- Opsamlingsbassin

Det fremgår bl.a., at eventuelle rør til farligt affald, som er under plads- eller gulvniveau, skal være ført i tæt rørgrav, der giver mulighed for inspektion af rørene (3.3.18).

- Oplag

Der fremgår følgende af vilkår 3.3.28:

Affaldet skal kontrolleres ved modtagelsen og hurtigst muligt placeres i de dertil beregnede områder, containere, båse eller beholdere. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og som det ikke umiddelbart er muligt at afvise, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde og hurtigst muligt bortskaffes. Såfremt der er tale om farligt affald eller asbest, skal affaldet opbevares enten i en overdækket container eller på et område under tag og med impermeabel belægning.

-Trykimprægneret træ og jernbanesveller

Denne affaldsfraktion er reguleret i 3.3.29:

Opbevaring af trykimprægneret træ, jernbanesveller samt neddelingsprodukter heraf skal ske indendørs på impermeabel belægning eller udendørs på impermeabel belægning og overdækket, så der ikke kan forekomme afskyl fra nedbør eller afgivelse af støv fra neddelte materialer

- Nedknusning og neddeling af bygge- og anlægsaffald og haveaffald m.m.

Det fremgår af 3.3.36:

Der må kun nedknuses og neddeles rene, sorterede materialer bestående af bl.a. beton, asfalt, haveaffald, rent træ, trykimprægneret træ og sveller, bildæk, stor-skrald, industriaffald og gips. Blandinger heraf må dog nedknuses og neddeles, såfremt det nedknuste og neddelte kan genanvendes og/eller nyttiggøres i den blandede form.

- Farligt affald

Der er i 3.3.55-79 særskilte vilkår om farligt affald. Vilkår 3.3.55-69 omhandler modtagelse og opbevaring, 3.3.70-73 stationære tankanlæg samt øvrige faste rør og slanger (ved tankanlæg forstås tanke med tilhørende rørsystemer og slanger) og 3.3.74-79 omlastning, omemballering og sortering. Det fremgår bl.a., at der sker omlastning, omemballering og sortering af farligt affald samt påfyldning og aftapning fra tankanlæg.

- Betonanlæg

Vilkår 3.3.89-100 omhandler betonanlæg herunder, at cement, flyveaske, mikrosilika og pulverkalk og øvrige pulverformige rårvarer, der anvendes løbende i produktionen, skal håndteres i lukkede systemer.

Støj

Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen overstiger en rækkefastsatte grænseværdier for bl.a. boliger i det åbne land og åben-lav boligbebyggelse. Grænse- værdierne for de forskellige boligområder er mellem 35 og 55 dB(A). (vilkår 3.6.1).

Luft (støv)

Virksomheden må ikke give anledning til støvgener udenfor virksomhedens område, der er væsentlige efter myndighedens vurdering (vilkår 3.7.1). Der er fastsat yderligere vilkår om luft i 3.7.2-6.

Lugtgrænse

Lugtgrænser er reguleret i vilkår 3.8.3-3.8.4. Det fremgår bl.a., at emission af lugtstoffer fra den samlede virksomhed ikke udenfor virksomhedens grund må medføre immissionsbidrag for lugt, som overstiger bl.a. følgende værdier: 5 LE/m3 for boligområde, samlet bebyggelse i landzone m.v. og 10 LE/m3 ved enkelt- boliger i landzone.

Sikring mod jord- og grundvandsforurening

Sikring mod jord- og grundvandsforurening er reguleret i vilkår 3.11.1-15. Det fremgår af vilkår 3.11.6, at efter 3 års drift med fuld belastning kan tilsynsmyndigheden ændre kontrolprogrammet hvad angår uvildig kontrol, analysefrekevens samt hvilke parametre, der skal analyseres for. Efter vilkår 3.11.7 skal virksom- heden straks iværksætte supplerende undersøgelser for at klarlægge årsagen, hvis analyserne viser tegn på utætheder på virksomhedens areal.

3.11.9-15 vedrører særskilt farligt affald og råvarer.

Journalføring og kontrolrutiner

Der er bl.a. fastsat følgende vilkår:

3.12.1. Virksomheden skal løbende og mindst en gang i kvartalet foretage visuel kontrol for utætheder og revnedannelse af

- belægninger og fuger på alle impermeable arealer og gulve,

- sumpe og lignende opsamlingsbassiner,

- stationære containere og egne transportcontainere,

- gruber og lignende særlige oplagsområder og

Dato for og resultat af besigtigelse og udbedringer skal noteres i driftsjournalen.

3.12.7. Virksomheden skal mindst en gang i kvartalet foretage visuel kontrol af tankanlæg til farligt affald for lækager og vedligeholdelsestilstand.

De øvrige faste rørsystemer og slanger til farligt affald skal kontrollere visuelt for lækager og vedligeholdelsestilstand en gang om måneden.

Miljøteknisk vurdering

Der er i miljøgodkendelsens afsnit 5.1 foretaget en miljøteknisk vurdering. Det er indledningsvist anført, at der ved senere opstået behov for forhøjelse af årlig max. mængde eller yderligere oplagskapacitet af konkrete affaldstyper, vil kunne ske godkendelse heraf på baggrund af en konkret anmodning/ansøgning, og at kommunen i den forbindelse vil prioritere opgaven, således at den nødvendige afgørelse meddeles rettidigt.

Placering/fysik planlægning

Det fremgår bl.a. af afsnit 5.1.1 Placering/fysisk planlægning:

”… Virksomheden ligger i rammeområdet 360218ER og 360220ER jf. Kommuneplanen 2009. Ifølge ovenstående er området udlagt til erhverv med virksomhedsklasse 2-6 for område II og virksomhedsklasse 2-5 for område I og grundvandsklasse 1 jf. kommuneplan 2009. …

Virksomhedens aktiviteter i form af nedknusning af bygningsaffald m.v. hører i henhold til kommuneplanens bilag under virksomhedsklasse 7. Men på baggrund af den fremsendte støjrapport for virksomhedens aktiviteter og godkendelsens vilkår om imødegåelse af støv og de fastlagte støjgrænser, er det Natur og Miljøs vurdering, at aktiviteten kan nedklassificeres til klasse 6.

Der er mulighed for tilslutning af spildevand til Aarhus Vands kloaknet.

Høgemosevænget 17…er beliggende i et område udlagt som et område med særlige drikkevandsinteresser.

Området ligger i indvindingsoplandet til Truelsbjerg Kildeplads. Nærmeste indvindingsboringer ligger i en afstand af ca. 1,75 km fra virksomheden. Arealerne, der er yderst sårbare over for forurening. Arealerne indgår i det primære grundvandsdannende opland til Truelsbjerg Kildeplads. Vandværket er udpeget som et af de primære vandværker i vandforsyningsplanen og indgår som vigtige i den nuværende og fremtidige vandforsyningsplan for Aarhus Kommune. Vandværket har en årlig indvinding på omkring 2.3 mio. m³/år, svarende til 15 % af kommunens samlede indvinding. Området er kortlagt som følsomt pga. områdets tynde lerlag (<15 m). Det nedsivende vand i området ved lokalplan 27, vil løbe over mod Truelsbjergværkets indvindingsboringer.

Truelsbjerg kildeplads indvinder fra en betydende grundvandsforekomst som strækker sig fra Elev i øst til Søften i vest og fra Trige i nord til Lisbjerg i syd (Truelsbjerg Truget). Denne betydende grundvandsforekomst udgør en nuværende og fremtidig drikkevands- ressource. Derfor vil udvaskning af miljøfremmede stoffer fra projektområdet udgøre en væsentlig risiko for forurening af den nuværende og fremtidige drikkevandsressource.

Virksomhedens aktiviteter i form af omlasteplads og oplag af flydende farligt affald, klinisk risikoaffald m.v. kan under særlige omstændigheder udgøre en risiko for grundvandet, men kommunen har i en samlet afvejning fundet, at virksomhedens ansøgning på grund af lokalplanens anvisning af genbrugsvirksomhed, skal imødekommes.

Med de aktuelle vilkår er der derfor krav om, at pladsen indrettes med bl.a. særlige forureningsbegrænsende foranstaltninger til beskyttelse af grundvandet i form af impermeabel belægning og opsamling af overfladevand m.m. fra pladsen. Endvidere stilles egen-kontrolkrav om inspektion af belægning for utætheder, og der foretages monitering af grundvandet.

Det vurderes, at virksomhedens drift med de etablerede støjvolde kan ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende. Nærmeste boligområde er beliggende ca. 400 m fra virksomheden.”

Om Natura 2000 og bilag IV-arter fremgår:

”Afstanden fra Høgemosevænget 17 til Brabrand sø er ca. 10.700 m, afstanden til Gedding mose, hvor der findes spidssnudet frø er ca. 4.700 m og afstanden til område med stor vandsalamander er ca. 1.300 m.

Virksomheden vurderes ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning af NATURA 2000 områder eller kendte habitater for bilag IV- arter.

Denne vurdering tager udgangspunkt i virksomhedens luft- og støjemission i forhold til den relative store afstand til det nærmeste NATURA 2000 område og til kendte lokaliteter med bilag IV-arter.

Det er således Natur og Miljøs vurdering, at det konkrete projekt, ikke kræver udarbejdelse af en egentlig konsekvensvurdering for bilag IV-arter eller NATURA 2000 områderne.”

Om Vandplan 2010-2015. Aarhus Bugt. Hovedopland 1.7 fremgår:

”I tilknytning til de generelle bestemmelser i miljølovgivningen, beskriver retningslinjerne foranstaltninger til at understøtte indsatsprogram og prioriteringer, med henblik på at opnå god tilstand i alle vandforekomster.

Grundvand.

Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandsinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger.

Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlig drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvands- truende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter.

Virksomheden er beliggende i et særligt sårbart område for drikkevand samt inden for indvindingsoplandet til almen vandværk hvorfor der er stillet særlige skærpede krav til virksomhedens affaldstyper og lagerkapacitet. Der er stillet vilkår om særlige forureningsbegrænsende foranstaltninger til beskyttelse af grundvandet i form af impermeabel belægning på hele arealet og grundvandsmoni-tering. Virksomhedens moniteringsprogram er fastlagt i henhold til i Deponeringsbekendtgørelse nr. 719 af 24.6.2011. Dog er krav om monitering af phenol udeladt, idet dette i forvejen moniteres i forbindelse med overvågning af nabo- virksomheden, hvor der er konstateret en forurening. Endvidere er der stillet skæppede krav til egen kontrol.”

Støj, støv og lugt

Det fremgår bl.a. af afsnit 5.1.3, at virksomhedens støjbidrag til omgivelserne fastsættes i overensstem- melse med Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, og at virksomheden indrettes i overensstemmelse med vedlagt støjrapport, som viser, at de pågældende støjkrav tikke overskrides i forbindelse med virksom- hedens drift samt til- og frakørsel. Det fremgår om støv, at virksomheden har oplyst, at der er en række forureningsbegrænsende foranstaltninger for at undgå støvgener udenfor virksomheden, herunder sprinkling af materialeoplag. Det fremgår tillige, at lugtgener i forbindelse med kompostering søges minimeret gennem rettidig vanding af miler, og dagrenovation håndteres i lukkede containere.

Risiko

Der fremgår følgende af afsnit 5.1.4:

”Det vurderes, at affaldsanlægget i tilstrækkeligt omfang har klarlagt risikoen for større uheld og taget de nødvendige forholdsregler, når de særlige vilkår til forebyggelse af større uheld er efterkommet. Affaldsanlægget er ikke med på listen over risikovirksomheder.”

Begrundelse for fastsættelse af vilkår

Det fremgår bl.a. af afsnit 5.1.5 herom:

”Idet virksomheden er beliggende i et sårbart OSD område er der stillet skærpet krav til beskyttelse af jord og grundvand ved at pladsen skal være belagt med impermeabelt underlag samt at der sker kontrol at tætheden af nedgravede rørsystemer og særlig sikring af olietank i form af placering på impermeabelt underlag med afløb til sump og beskyttelse mod regnvand. Der er ikke ned- gravede tanke med oplag af ex. farligt affald på virksomheden. Der er endvidere stillet krav om at der skal foretages visuel inspektion for tæthed og slamdannelse i opsamlingstank til overfladevand, samt at tanken skal tømmes for slam, således at der til enhver tid sker opretholdelse af det dimensionerede opsamlingsvolumen. Endvidere sker monitering af området. Til vedligeholdelse af pladsen er der stillet særlige vilkår om inspektion og udbedringer.”

Miljøgodkendelsens afsnit 5.2 omhandler hovedhensyn ved meddelelse af godkendelsen. Det fremgår bl.a. her, at der i det omfang, forureningen ikke kan undgås, er anvendt bedste tilgængelige renseteknik.

Afgørelse om ikke VVM-pligt

Afgørelsen om ikke VVM-pligt fremgår af miljøgodkendelsens afsnit 4:

”Affaldsbehandlingsanlægget er omfattet af punkt 12 b i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Aarhus Kommune vurderer, at der ikke er behov for udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse i henhold til bekendtgørelsens § 5 stk.1. Baggrunden for den vurdering er, at udvidelsen af virksomheden ikke kan antages at få væsentlig indvirkning på det omgivende miljø. Det er i den forbindelse en væsentlig forudsætning, at der kun modtages og behandles let forurenet jord.”

Der er tillige udarbejdet skema til brug for VVM-screeningen (dateret 5. februar 2013). Projektet er i screeningen beskrevet således:

”Slaggesorteringsanlæg, komposteringsanlæg for haveaffald. Karteringsplads for overskudsjord, biologisk jordbehandlingsanlæg for letforurenet jord, omlastning af blandet erhvervs- og husholdningsaffald, samt neddeling af bygge- og anlægsaffald. Mellemlagring, sortering og omlastning af farligt affald. Betonblandestation.”

Der er bl.a. anført følgende kommentarer i skemaet:

”Virksomheden er en genbrugsvirksomhed. De frasorterede dele, der ikke kan genanvendes bliver disponeret til forbrænding, deponi eller anden oparbejdningsvirksomheden. Mængder fremgår af miljøgodkendelsen. Der fremkommer kun sanitært spildevand.” (”Affaldstyper og mængder, som følge af anlægget”)

”Der er foretaget en støjredegørelse, som belyser at vejledende støjkrav ikke overskrides” (”Overskrides vejledende grænseværdier for støj”)

”Pladsen bliver hyppigt rengjort og i tørre perioder bliver arealer med støvende materialer vandet til sikring mod støv. Virksomheden opsamler og genanvender overfaldevandet fra pladsen” (”Vil anlægget give anledning til støvgener”)

”Komposteringsanlægget vil give anledning til lugt af kompost, men intensiteten heraf bliver lav, så lugten vil ikke spredes væk fra virksomheden. Håndtering og omlastning af de nævnte affaldsfraktioner vil ikke give anledning til lugtgener” (”Vil anlægget give anledning til lugtgener”)

”Opsamlingsbassin for overfladevand bliver etableret med en indtegnet overdimensionering samt forsynet med alarmer mod overløb. Der vil blive taget forholdsregler mod selvantændelse af kompostanlæg gennem driftsinstruktioner for driften af denne del af virksomheden” (”Må anlægget formodes at udgøre en særlig risiko for uheld”)

”Området er et OSD område, hvorfor indretningen af virksomheden tager ekstra hensyn til beskyttelsen af drikkevandsressourcerne. Virksomheden er placeret i et område udlagt til erhvervsformål” (”Er område, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning”)

Der er ud for alle disse felter afkrydset ”nej”.

Der er tillige afkrydset nej ud for en række andre felter, herunder ”Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand”, ”Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder” og ”Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevand: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og luft):”.

Øvrige oplysninger

Aarhus Kommune (v/xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx) har i notat af 25. januar 2013 vurderet Aarhus Vand A/S’ høringssvar af 23. januar 2013. Der er bl.a. henvist til, at det fremgår af vejledningen om VVM, at midlertidigt oplag (med en varighed på under 1 år) ikke er omfattet af definitionen ”deponeringsanlæg”. Det er tillige anført, at der i vejledningen er henvist til Naturklagenævnets afgørelse12 om et lager til midlertidig oplagring af flyveaske (farligt affald), hvor nævnet fandt, at aktiviteten ikke var omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 9, da lageret ikke var omfattet af definitionen på et deponeringsanlæg i deponeringsdirektivet, hvor et permanent anlæg defineres med varighed på over et år, medmindre der er tale om anlæg, hvor affald læsses af til forbehandling inden videre transport med henblik på genanvendelse, behandling eller bortskaffelse andetsteds. Det er videre anført, at Miljøstyrelsen udtalte, at lageret var et sådant anlæg, og at styrelsen i den forbindelse lagde vægt på, at anlægget tømmes fuldstændigt for affald hvert halve år, og at der ikke foregik nogen form for behandling på anlægget.

Kommunen finder endvidere ikke, at de to afgørelser, som er nævnt af Aarhus Vand A/S, kan anven- des i den aktuelle sag: afgørelsen fra 2003 er udtryk for en i forvejen udvidende fortolkning af reg- lerne, og de aktuelle forhold vedrørende anlæg og aktiviteter kan ikke sidestilles med de anlæg, som nævnsafgørelserne omhandler. Den aktuelle virksomhed har midlertidigt oplag af moderate mængder farligt affald, hvorfor virksomheden hører til på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, pkt. K203.

Det er tillige anført, at der er lagt vægt på, at kommunens sagsbehandling i den konkrete sag er i overensstemmelse med den gældende administrative praksis i en række kommuner.

Kommunen har videre oplyst, at Miljøstyrelsen telefonisk har tilkendegivet, at behandlingsanlæg for trykimprægneret træ, jernbanesveller og kølemøbler skal godkendes efter godkendelsesbekendtgø- relsens bilag 2, pkt. K 206, som omhandler behandling af ikke farligt affald. Denne fortolkning er efter kommunens opfattelse fornuftig, da aktiviteterne ikke indebærer en egentlig risiko for udvask- ning af miljøfarlige stoffer. Kommunen har videre anført, at Miljøstyrelsens udmelding må forstås således, at de omhandlede fraktioner ikke i sig selv betragtes som farligt affald, og det midlertidige oplag af farligt affald således udgør kun maksimalt 50 t pr. år, og ikke som anført af Aarhus Vand A/S 625 t pr. år.

Det er herefter kommunens samlede vurdering, at virksomhedens anlæg er omfattet af VVM-be- kendtgørelsens bilag 2, pkt. 12b.

Kommunen har om VVM-screeningen og inddragelse af hensyn til særligt sårbare drikkevandinteres- ser anført, at der i miljøgodkendelsen er fastsat vilkår om iværksættelse af en række særligt forure- ningsbegrænsende foranstaltninger, der tager hensyn til anlæggets placering, herunder to barrierer i form af impermeabel belægning og opsamling i særlige containere og beholdere. Herudover er der krav om opsamling af overfladevand, egenkontrolkrav om inspektion af belægning for utætheder samt monitering af grundvandet. Da grundvandsboringerne desuden er ca. 1,7 km fra anlægget, udgør dette ikke en forureningstrussel i forhold til områdets drikkevandsinteresser m.v.

12 Naturklagenævnets afgørelse af 18. marts 2007. NKN-33-00556

Kommunen har videre henvist til, at Miljøklagenævnet13 har fastslået, at standardvilkår for en liste 2- virksomhed tager tilstrækkelig højde for, at virksomheden er placeret i et område med særlige drik- kevandsinteresser.

Kommunen har i forhold til kommunens planer og politikker anført, at affaldsbehandlingsanlægget tilhører grundvandsklasse 2, mens jordbehandlingsanlægget tilhører grundvandsklasse 3. Da miljø- godkendelsen alene vedrører affaldsbehandlingsanlægget, er miljøgodkendelsen ikke i strid med kommunens Vejledning om indirekte grundvandsbeskyttelse.

Uanset at Vandplan 2010-15 er erklæret ugyldig, ville etablering af anlægget ikke være i strid med vandplanen, da der er truffet de nødvendige miljømæssige og forureningsbegrænsende foranstalt- ninger i forhold til det særligt sårbare område, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 21. december 2010 og det anførte om VVM-screeningen.

Kommunen har anført, at det overordnet er kommunens vurdering, at der ved vedtagelsen af lokal- plan nr. 27 er foretaget den fornødne afvejning og stillingtagen til de vedtagne politikker og planer. Det er videre anført, at affaldsbehandlingsanlægget tilhører grundvandsklasse 2, og miljøgodkendel- sen er således ikke i strid med Vejledning om indirekte grundvandsbeskyttelse fra 2005.

Kommunen har videre anført, at anlægget ikke ville være i strid med vandplanerne, da der er truffet de nødvendige miljømæssige og forureningsbegrænsende foranstaltninger.

Vedrørende Kommuneplan 2009 og Regionplan 2005 har kommunen foretaget den fornødne afvej- ning og stillingtagen i forhold til de vedtagne planer og politikker i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af lokalplan nr. 27, og der er derfor ikke grundlag for at antage, at lokalplanen skulle stride mod regionplanen eller kommuneplanen, ligesom etablering af affaldshandlingsanlægget vil være i overensstemmelse med de fastsatte rammer og principper i lokalplanen.

Øvrige notater

Kommunen har til Natur- og Miljøklagenævnet fremsendt en række øvrige notater, som efterfølgende er udarbejdet af kommunen til belysning af sagen. Det fremgår bl.a. af disse notater:

Notat af 17. marts 2013 til Teknisk Udvalg

- På baggrund af støjberegninger og afstand til nærmeste beboelser (ca. 400 m) er det vurderet, at den aktuelle neddelings- aktivitet kan nedklassificeres til klasse 6 og således godkendes på normalt fastsatte støjvilkår

- Der er ikke i vandplanen et forbud mod de konkrete aktiviteter, og hensyn til grundvandsbeskyttelsen kan ske ved graduering i krav og vilkår til virksomheder i miljøgodkendelsen; mobile forureningskompenter må som udgangs- punkt ikke placeres i OSD-områder, men der er tilsvarende ikke et forbud mod placeringen i området, og der son- dres ikke mellem sårbare og ikke sårbare OSD-områder; i øvrigt er retningslinjen uklar, da der nævnes depone-

13 Miljøklagenævnets afgørelse af 21. december 2010. MKN-100-00425. Miljøklagenævnet udtalte bl.a.:

”Det er Miljøklagenævnets opfattelse, at … Kommune i overensstemmelse med standardvilkårene har taget højde for, at virksomheden er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser…Da de rå- og hjælpematerialer, som anvendes til fremstilling af den ny producerede asfalt, ikke afviger i forhold til de materialer, som er en forudsætning for standard- vilkårene, finder nævnet ikke grundlag for at fastsætte yderligere vilkår med henblik sikring af grundvandskvaliteten.”

ringsanlæg og andre virksomheder, hvor der anvendes f.eks. opløsningsmidler og olieprodukter, og næsten alle virksomheder vil blive omfattet af retningslinjen

- Da det forventes, at størstedelen af affaldet og det genanvendelige materiale vil komme fra Aarhus Kommune og dernæst fra et naturligt geografisk opland til kommunen, må det umiddelbart forventes, at den væsentligste del af trafikken til og fra virksomheden vil ske via Randersvej og Trige Centervej.

Der var som bilag vedlagt tabel 1, område 2, fra miljøgodkendelsen (vilkår 3.3.27), hvor der ud for Kategori T, X og Z angivet henholdsvis Pesticider, Uorganisk Affald og Restaffald fx batterier.

Notat af 9. april 2013 til Teknisk Udvalg

- Der skal være forudgående offentlighed for så vidt angår bilag 1-virksomheder, hvorfor miljøgodkendelsen har væ- ret annonceret

- Der er i Indsatsplan Truelsbjerg en retningslinje om etablering/udvidelse af virksomheder, hvorefter myndigheder- ne skal iagttage regionplanens/vandplanens retningslinjer om grundvandsbeskyttende foranstaltninger i OSD- områder med skærpet opmærksomhed i de udlagte beskyttelsesområder14.

- Ifølge retningslinje 1.10 i regionplanen (som gælder i stedet for vandplanen) må virksomheder og anlæg med ned- sivningsrisiko ikke etableres i områder med særlige drikkevandsinteresser, medmindre en konkret vurdering viser, at virksomheden eller anlægget indrettes og drives på en måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvan- det15; det fremgår af den uddybende tekst, at med de rigtige forureningsbegrænsende foranstaltninger kan en række virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko etableres i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande16; det vurderes at vilkårene i miljøgodkendelsen tager hensyn til anlæggets placering i forhold til det sårbare drikkevandsområde

- Farligt affald er en samlebetegnelse for affald, som Miljøstyrelsen og KommuneKemi anvender om affald, som skal håndteres og bortskaffes efter bestemte regler; affaldet med kviksølv består af batterier i lysstofrør m.v., og det radioaktive affald er røgmeldere/brandalarmer fra boliger eller tilsvarende lavradioaktivt materiale, og affaldet ud- gør i det store, hvad der afleveres på genbrugsstationerne - det meste fra boliger og mindre virksomheder

- Jernbanesveller og trykimprægneret træ kan også være farligt affald, hvilket tilsvarende gælder nogle kølelemen- terne i hårde hvidevarer; miljøgodkendelsens vilkår er ud fra forsigtighedspincippet udformet således, at disse af- faldsfraktioner generelt skal håndteres som farligt affald; mængden skal dog ikke indgå i de opgørelser, som ligger til grund for fastsættelsen af hvilket listepunkt, som virksomhedens aktiviteter skal godkendes efter, hvilket er op- lyst af Miljøstyrelsen i en tilsvarende sag

14 ”Relevante myndigheder iagttager regionplanens/vandplanens retningslinjer om grundvandsbeskyttende foranstaltninger i OSD- områder med skærpet opmærksomhed i udlagte beskyttelsesområder, og i “indsatsområder med hensyn til nitrat” i særdeleshed hvad angår nitratudvaskning.” (4.4 Overvågning og anbefalinger)

15 Retningslinje 1.10 Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko:

”Virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på en måde, så grundvandet beskyttes mod forurening.

Stk. 2. Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko må ikke etableres i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvin- dingsoplande hørende til almene vandværker, medmindre en konkret vurdering viser, at den pågældende virksomhed eller det på- gældende anlæg indrettes og drives på en måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet.”

16 ”Hvis risikoen for grundvandsforurening ved den ansøgte virksomhedstype ikke kan udelukkes, vil virksomheden eller anlægget kun kunne godkendes med den ønskede placering på særlige vilkår, såfremt det konkret vurderes, at sådanne vilkår udelukker risikoen for grundvandsforurening.

De særlige vilkår, godkendelsesmyndigheden stiller, skal sikre, at forurening af grundvandet hindres både ved etablering, drift og uheld. Vilkårene skal herunder sikre, at der foretages den nødvendige overvågning, så forureninger, der alligevel sker som følge af uheld, kan afværges i tide.

Med de rigtige forureningsbegrænsende foranstaltninger kan en række virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko derfor etable- res i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande. Men der vil være virksomheder og anlæg af en sådan art, at de kun bør placeres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser og uden for indvindingsoplande, fordi det vil være teknisk vanskeligt og omkostningskrævende at indrette og drive disse virksomheder og anlæg på en måde, så risikoen for grundvandsforure- ning kan udelukkes.”

- Selvom sveller og trykimprægneret træ indgik i mængdeopgørelsen for farligt affald, og virksomheden blev omfat- tet af et alternativt listepunkt på bilag 1, ville det ikke have betydning for miljøgodkendelsens vilkår eller i forhold til spørgsmålet om VVM-pligt, da der ikke sker forbrænding/deponering/kemisk behandling.

- Nogle af de væsentlige vilkår i miljøgodkendelsen, som sikrer et højt beskyttelsesniveau er: farligt affald opbevares i tætte, lukkede emballager; affald opbevares/håndteres på befæstet areal med impermeabel belægning; belæg- ninger kontrolleres mindst en gang i kvartalet; moniteringsboringer til overvågning for utætheder på pladsens be- lægninger, vandprøver én gang årligt med alarmgrænser svarende til grænseværdier for drikkevand

- Kommunens vurdering af, at miljøgodkendelsen er meddelt på vilkår, som tager hensyn til placeringen i OSD- område, underbygges af to nævnsafgørelse: afgørelse fra 2010 (Miljøklagenævnet), som fastslår, at standardvilkår for bilag 2 virksomhed tager tilstrækkelig højde for placering i område med særlige drikkevandsinteresser og afgø- relse fra 2012 (Natur- og Miljøklagenævnet) hvor der dog tilføjes krav om monitering til standardvilkårene; dette krav svarer til kravet i den aktuelle sag17.

Der er tillige udarbejdet et supplerende notat af 15. april 2013 af Advokatfirmaet Energi & Miljø på vegne af Aarhus Vand A/S, hvoraf bl.a. fremgår:

- Det fremgår af godkendelsesbekendtgørelsen (nr. 486 fra 2012), bilag 5, afsnit 20.1 om standardvilkår for listebe- tegnelsen K211: ”Modtagelse, sortering, omlastning, omemballering og imidlertid opbevaring af følgende affaldsar- ter, der som udgangspunkt farligt affald:… imprægneret træ… kølemøbler… ”

- Anlægget er godkendt som et permanent anlæg, hvor der til stadighed vil være op til 625 t farligt affald, som ydermere skal undergå behandling i form af bl.a. sortering, og det er således ikke midlertidigt oplag af moderate mængder farligt affald

- Kommunens afgørelse forholder sig ikke til indsatsplanen men til vandplanens retningslinje 40; de stillede vilkår kan dog ikke i sig selv legitimere en risiko for forurening af et særligt sårbart område

- Vandplanerne er i forslagsform tillagt vis retsvirkning, i hvert fald for så vidt angår angivelsen i forslaget til vand- planen af, om områdets målsætning efter miljømålsloven må anses for opfyldt (NMK-133-0002218)

- Underkendelsen af vandplanerne kan højst medfører, at regionplanen anvendes i stedet

- Miljøgodkendelsen er ikke baseret på den nødvendige konkrete vurdering i forhold til regionplanens retningslinjer og er snarere begrundet i ønsket om at få virksomheden indpasset i den overordnede erhvervsplanlægning,

- Regionplanen binder tillige kommunen ved udstedelse af konkrete miljøgodkendelser (MAD 2012.135719)

- Virksomhedsklassificering har bl.a. betydning i forhold til Naturstyrelsens vejledede afstandskrav ved lokalplanlæg- ning (virksomhedsklasse 6: 300 m til boliger, virksomhedsklasse 7: 500 m til boliger)

- Deponering af farligt affald falder udenfor lokalplanens anvendelsesbestemmelse, særligt for så vidt angår område I, da virksomheden pga. klassificeringen i klasse 6 eller 7 allerede er på grænsen af at være undergivet beliggen- hedskrav, som i sig selv ville udelukke en placering indenfor delområde II; virksomheder i klasse 6 må efter kom- muneplanens rammer kun placeres i område II

- Kommunen har ikke forholdt sig til, at en virksomhed i grundvandsklasse 3 ikke må placeres i sårbart område med særlige drikkevandsinteresser, jf. kommunens vejledning om indirekte grundvandsbeskyttelse, og i kommunens

17 NMK-10-00243 og NMK-10-00335. Natur- og Miljøklagenævnet stillede på grund af områdets sårbarhed supplerende krav om overvågning af grundvandet.

18 Natur- og Miljøklagenævnet udtalte bl.a.:

”Ifølge såvel basisanalysen for….som Miljøministeriets forslag til vandplan for… er miljømålslovens miljømål ”god tilstand”

– bl.a. på bagrund af udvaskning af kvælstof fra landbrug i opladet – ikke opfyldt i området. Natur- og Miljøklagenævnet finder derfor, at enhver yderligere tilførsel af næringsstof vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning og bi- drage til, at den kumulative påvirkning øges i negativ retning.” (afgørelse af 24. marts 2011)

19 Byretten hjemviste Miljøklagenævnets stadfæstelse af en miljøgodkendelse til fornyet behandling, da der ikke var sket en selvstændig vurdering af, om det ansøgte var i overensstemmelse med region- og kommuneplan (Miljøklagenævnet havde lagt til grund, at der med Naturklagenævnets afgørelse, hvor nævnet fastholdt sin tidligere afgørelse om stadfæstelse af en landzonetilladelse, var taget endelig stilling til spørgsmålet om god- kendelsens forhold til regionplanen)

vejledning om inddeling af virksomheder i grundvandsklasser henføres alle aktiviteter i form af affaldsbehandling under grundvandsklasse 3.

Kommunen har på den baggrund udarbejdet følgende notat, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

Notat af 18. april 2013 til Teknisk Udvalg

- Farligt affald klassificeres i henhold til affaldsbekendtgørelsen og EU's liste over harmoniserede klassificeringer

- Det er lagt til grund, at virksomheden har permanent karakter, men at der kun er tale om midlertidigt opbevaring af affald og ikke deponering heraf

- Det fremgår af vejledningen om VVM, at oplag på virksomheden med henblik på oparbejdning eller genanvendelse

kan henligge i op til 3 år, før det betegnes som deponering, og uden for den virksomhed, hvor affaldet opstår, i mere end ét år, før det er omfattet af ”deponering”

- I henhold til vilkår 3.12.1 skal der foretages visuel kontrol for utætheder m.v. mindst en gang i kvartalet, og virk- somhedens oplag må herefter betegnes som midlertidigt, idet intet oplag henligger mere end 3 måneder

- Ministeren har svaret, at et område med særlige drikkevandinteresser ikke udelukker, at der i området kan placeres og gives miljøgodkendelse, og at en myndighed bl.a. skal have vurderet, at virksomheden har truffet nødvendige foranstaltninger til, at den kan drives uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet og ifølge loven stille vilkår i miljøgodkendelsen, som sikrer dette20

- Der kan efter kommuneplanen ske nedklassificeres af en aktivitet efter en konkret vurdering

- Der er i delområde I kun (midlertidigt) oplag, der svarer til klasse 5 i kommuneplanen

- Som udgangspunkt vil virksomhedens aktiviteter høre under grundvandsklasse 3, men der foretages en konkret vurdering af indretning og drift; det væsentligste er dog, at lokalplanens anvendelsesbestemmelse gælder over de vejledende retningslinjer om kommuneplanens grundvandsklasser

Der er tillige udarbejdet følgende notat:

Notat af 29. april 2013 til Teknisk Udvalg (svar på en række spørgsmål)

- Virksomhedens bilag 1 aktiviteter udgør oplag og behandling af ren og let forurenet jord, alle øvrige oplag og akti- vitet er omfattet af bilag 2 (til godkendelsesbekendtgørelsen)

- Farligheden af affaldsproduktet fastlægges efter bilag 4 i affaldsbekendtgørelsen på bagrund af EU’s klassificering af enkeltstoffer; hvis et affaldsprodukt har flere farlige egenskaber, skal %-indholdet af de enkelte stoffer lægges sammen for at fastlægge, om affaldsprodukter er farligt eller ikke farligt affald

- I bilag 5B til affaldsbekendtgørelsen er anført former og metoder for nyttiggørelse af affald; Jordrensning, som er den af virksomhedens aktiviteter, der er omfattet af IPPC21- og IE-direktivet, er omfattet af affaldsbekendtgørel- sens bilag 5, R5 (Genanvendelse eller genindvinding af andre uorganiske stoffer), men metoden omfatter hverken forbrænding, kemisk behandling eller deponering af affald, hvor der alene er pligt til at VVM-screene

- EU-dommen C-486/04 fastslår, at nyttiggørelse af affald også er en form for affaldsbortskaffelse og dermed omfat- tet af VVM-reglerne; dommen forholder sig alene til en fortolkning af begrebet nyttiggørelse og ikke til spørgsmålet om VVM-pligt

- Da Vanplanen er kendt ugyldig gælder i stedet Indsatsplan Truelsbjerg, hvorefter myndigheden skal iagttage regi- onplanens/vandplanens retningslinje om grundvandsbeskyttende foranstaltninger i OSD-områder med skærpet op- mærksomhed i de udlagte beskyttelsesområder

- Virksomheden er omfattet af IE-direktivet og miljøgodkendelsens vilkår skal derfor gennemgå en regelmæssig re- vurdering.

Supplerende bemærkninger

Kommunen har den 4. april 2013 overfor Natur- og Miljøklagenævnet i anledning af klagerne, bl.a. anført, at der ikke med klagerne er fremkommet faktuelt nyt i sagen, som kan begrunde en genopta- gelse af sagsbehandlingen.

20 Spørgsmål nr. S 1513 (2013)

21 Direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening. IE-direktivet afløser gradvist i perioden 2013-2016 IPPC-direktivet.

Kommunen har videre anført, at der er meddelt miljøgodkendelse til flere forskellige aktiviteter, som er omfattet af listepunkter, hvor der er fastlagt standardvilkår, samt at der desuden er meddelt miljøgodken- delse til modtagelse og behandling af lettere forurenet jord, der er omfattet af bilag 1 til godkendelsesbe- kendtgørelsen.

Kommunen har oplyst, at virksomheden på grund af anlæggets placering i et OSD-område skal foretage monitering af grundvandet, og at godkendelsen er udformet med alarmgrænser svarende til kravene til drikkevand.

Kommunen har anført, at det i forbindelse med vurderingen af VVM-pligt er en væsentlig forudsætning, at der kun er meddelt godkendelse til behandling af lettere forurenet jord.

Kommunen har oplyst, at notat fra Energi & Miljø af 23. januar 2013 er indgået som bilag i sagen tillige med notatet af 25. januar 2013 fra xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx.

Kommunen har oplyst, at virksomheden ikke placeres i en tidligere råstofgrav, men på en bakketop, og at virksomheden planlægges udvidet ved siden af dens nuværende lagerhal på et areal, hvor der var landbrugsjord i 1954. Kommunen har oplyst, at det er muligt, at der har foregået råstofindvinding i begrænset omfang på naboejendommen, at der på denne ejendom er en stor asfaltfabrik, der er etableret inden 1954, og som fortsat er i drift, samt at Region Midtjylland på denne ejendom har gennemført en kortlægning, der påviser en massiv forurening af jord og grundvand med olie. Kommunen har videre oplyst, at regionen i forbindelse med kortlægningen også har etableret moniteringsboringer på det ubenyttede areal, som den aktuelle virksomhed ejer, og konstateret, at forureningen med PAH og phenoler har bredt sig ind på denne virksomheds areal fra asfaltfabrikken via det sekundære grundvandsmagasin.

Tidspunkt for eventuel oprensning er ikke fastlagt, da regionen vurderer, at den geologiske beskyttelse er god, og regionen vil fortsætte overvågningen af grundvandet med færre antal boringer og med års mellemrum.

Beboere på Høgemosevej i Trige har den 24. april 2013 overfor Natur- og Miljøklagenævnet bl.a. henvist til, at kommunen i april 2010 udsendte et ændringsforlag til lokalplan nr. 27, men klager ved ikke, hvad der videre er sket med dette planforslag, hvor det blev vurderet, at der var behov for yderligere sikring af grundvandet.

Klager har henvist til, at det fremgår af planforslaget, at formålet er, at området kan anvendes til rekreative formål og erhverv i virksomhedsklasse 2-5/6 og grundvandsklasse 1 i overensstemmelse med rammebestemmelserne i Kommuneplan 2009. Klager har videre henvist til, at det fremgår af planforslagets redegørelse, at der skal udarbejdes en miljøvurdering og således ikke kun en scree- ning.

Klager har om nedklassificering af virksomheden anført, at dette er sket på bagrund af en støjrap- port, som virksomheden selv har udarbejdet, og stillet spørgsmål ved, om der kan måles støj, som endnu ikke eksisterer.

Det er klagers opfattelse, at ovenstående bør medføre, at der er VVM-pligt for virksomheden, da der er for mange ukendte faktorer vedrørende eventuelle miljøpåvirkninger.

Klager har medsendt mail af 15. april 2010 fra Aarhus Kommune med overskriften ”Forundersøgelse - Lokalplan for et erhvervsområde ved Vestermøllevej i Trige”, hvoraf bl.a. fremgår:

”… Lokalplanområdet er reguleret af lokalplan nr. 27…

Da erhvervsområdet ligger inden for et beskyttelsesområde, der er udpeget som indsatsområde i ”Indsatsplan Truelsbjerg” og indenfor det grundvandsdannende opland til kildepladsen for Truelsbjerg vandværk, skal det sikres, at fremtidige planer inden for området herunder også planer for arealet omfattet af bl.a. Lokalplan nr. 027 fortsat understøtter anbefalingerne af drikkevand i indsatsområdet. Derfor skal det glædende plangrundlag ajourføres og erstattes af en ny lokalplan.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at området kan anvendes til rekreative formål og erhverv i virksomheds- klasserne 2 – 5/6 og grundvandsklasse 1 i overensstemmelse med rammebestemmelser i Kommuneplan 2009.

Området er beliggende ved Vestermøllevej i Trige og har en størrelse på ca. 62 ha… Lokalplanforslaget

Et kommende lokalplanforslag skal ajourføre gældende lokalplan nr. 27…med henblik på at beskytte grundvandet. Det vil derfor blive udarbejdet et forslag til lokalplan med udgangspunkt i kommuneplanens gældende rammer, som ventes at faslægge væsentlige smallere anvendelsesbestemmelser om foranstaltninger til sikring af grundvandsinteresserne, f.eks. i form af uigennemtrængelige membraner under oplag samt særlige krav til håndtering af overfladevand, som ventes opsam- let via bassiner enten til regnvandssystemet eller spildevandssystemet. …

Byplanafdelingens umiddelbare vurdering er, at planen er omfattet af kravet om miljøvurdering…”

DN har den 25. april 2013 overfor Natur- og Miljøklagenævnet bl.a. anført, at Århus Amt har vurde- ret, at alle de udpegede nitratfølsomme områder har betydelig »anden sårbarhed« (Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området), og at virksomheden således har fået godkendelse til placering i et område, der er sårbart overfor miljøfremmede stoffer.

Klager har videre anført, at ifølge Vandplan for Århus Bugt (retningslinje 40) er grundvandsressour- cerne i Århus Kommune stort set fuldt udnyttet, og der er derfor ifølge klager skærpende omstæn- digheder at tage hensyn til ved vurdering af godkendelsen.

Klager har videre henvist til, at der ifølge indsatsplanen for Truelsbjerg-området skal udvises skærpet opmærksomhed i de sårbare områder, og at der hverken ved vurdering af placering eller formulering af vilkår er taget hensyn hertil, men udelukkende stillet standardvilkår. Det er klagers opfattelse, at overvågning næppe kan beskrives som skærpede vilkår, da monitering blot registrerer, hvornår en forurening er nået ud i drikkevandsressourcerne.

Klager har videre anført, at kommunen udarbejder indsatsplaner, som beskriver de nødvendige ind- satser for at sikre de nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer. På grund af de skærpende omstændigheder omkring ressourcen i kommunen, har Byrådet besluttet fremover at udnytte de muligheder miljøbeskyttelsesloven giver for, at indsatsplanen implementerer § 26a (rådighedsind- skrænkninger i forhold til pesticider og nitrat)22. Derfor er det ifølge klager uforståeligt, at kommu- nen meddeler miljøgodkendelse til en virksomhed, der håndterer miljøfremmede stoffer herunder

22 § 26 a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning m.v., kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlerti- digt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider.

pesticider, uden at belyse konsekvenserne. Klager ønsker, at Natur- og Miljøklagenævnet forholder sig til, om screeningen i tilstrækkelig grad forholder sig til de konkrete risici, som det aktuelle anlæg kan have - både i drift og i forhold til f.eks. uheld.

Klager har stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor kommunen har stillet krav om boringer til monitering af påvirkningen af grundvandet, hvis kommunen mener, at virksomheden kan indrettes således, at spild og uheld ikke forurener jord og grundvand.

Ifølge klager er kravene til monitering mangelfulde, da der ikke er redegjort for, hvordan kommunen og virksomheden håndterer en eventuel påvirkning af grundvandet. Klager har henvist til, at det understreges i vilkår 3.3.19-3.3.26, at frekvensen af moniteringen kan nedsættes, hvis det er miljø- mæssigt acceptabelt, og anført, at det tillige er kritisk, at alarmgrænsen er drikkevandskvalitetskra- vet, hvilket betyder, at vandet ikke kan anvendes som drikkevand, når forureningen er indtruffet og ressourcen ødelagt.

Det er ifølge klager xxxxxxxx, at 3 års drift med fuld belastning kan medføre, at tilsynsmyndigheden ændrer kontrolprogrammet (3.11.6), da risikoen for at spild og uheld kan trænge gennem "imperme- able" overflader stiger med tiden grundet slitage m.v. Klager har desuden henvist til, at virksomhe- den straks skal iværksætte supplerende undersøgelser, hvis der er tegn på utætheder, og skaderne skal udbedres (3.11.7), men det fremgår f.eks. ikke, om virksomheden fortsætter driften, mens undersøgelserne finder sted. Klager har anført, at alarmgrænsen under ingen omstændigheder bør være så høj som drikkevandskvalitetskravene, da fund i boringen kan være udtryk for periferien af forureninger, og der bør derfor værksættes uvildige undersøgelser og foranstaltninger så snart, der er tegn på, at der er trængt stoffer ned, som ikke naturligt findes i grundvandet.

Klager har om tidligere råstofindvinding i området anført, at denne har fundet sted ved siden af den aktuelle virksomhed, og at denne alene er et tegn på, at der er sandede materialer tæt på terræn, hvilket bekræfter, at området er meget sårbart over for påvirkning af både nitrat og miljøfremmede stoffer.

Klager har videre henvist til, at regionen på naboejendommen, hvor der er en stor asfaltfabrik, har påvist forurening af jord og grundvand, hvor PAH samt phenoler har bredt sig. Dette bekræfter ifølge klager, at spild og uheld eller anden uhensigtsmæssig adfærd med miljøfremmede stoffer kan gen- findes i grundvandet, og at disse efterfølgende spredes. Klager har anført, at regionen ifølge kom- munen har vurderet, at den geologiske beskyttelse på nabogrunden er god. Klager har endvidere henvist til, at amtets og kommunens egen konkrete vurdering viser, at de aktuelle arealer, hvor virksomheden ønsker aktiviteter, er sårbart, idet området er dårligt beskyttet (jordens iboende egen- skaber), samt at området udgør det grundvandsdannende opland for Truelsbjerg Kildeplads.

Klager har anført, at kommunen i henvisningen til nabogrunden overser, at grænsen mellem sårbar- hed netop krydser de to grunde.

Klager har herefter anført en række bemærkninger, som det er angivet er støttet af professor Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx, bl.a.:

Stillingtagen til virksomhedskategori

Miljøgodkendelsen indeholder ingen begrundelse for kategoriseringen af virksomheden efter miljøgodkendelses-

bekendtgørelsens regler, hvilket er en klar mangel. Der er heller ikke foretaget en vurdering af, hvilken aktivi- tet, der er hovedaktiviteten, hvilket tillige er en fejl.

Kommunen har henvist til affaldskategorien pkt. 5.3 a), og denne betingelse må være hentet fra den nye god- kendesbekendtgørelses bilag 1. Der er tale om et bilag 1 anlæg, som er omfattet af IE-direktivets krav.

Konformitetskravet i forholdet til EU-retten indebærer, at der ikke kan foretages en opsplitning af anlæg i del- anlæg med hver deres kapacitet og listebetegnelse, hvis anlægget er omfattet af det tidligere IPPC-direktiv (96/61/EF) eller det nye IE-direktiv (2008/1/EF).

Det fastslås i begge direktivers bilag 1 med henvisning til forståelsen af godkendelseskategoriseringen, at når flere aktiviteter, der hører under samme aktivitetsbeskrivelse, der indeholder en tærskel, udføres på samme anlæg, lægges kapaciteten af disse aktiviteter sammen. I IE-direktivet tilføjes det, at for affaldsbehandlingsak- tiviteter finder denne beregning anvendelse for listepunkterne 5.1, 5.3 a og 5.3 b.

Kommunen har i miljøgodkendelsen undladt at forholde sig til dette spørgsmål, idet man forudsætter, at der kan træffes afgørelse for de enkelte affaldskategorier hver for sig, også selvom man kategoriserer nogle aktivi- teter, som omfattet af den nye bekendtgørelses bilag 1, punkt 5.3 a). I forhold til kategoriseringen af de enkel- te ”delanlæg” er der ikke noget retligt grundlag for at bruge begge bekendtgørelser samtidigt.

Hvis der er tale om et anlæg til behandling af farligt affald med en kapacitet på mere end 10 t pr. dag, der foretager behandling efter metoderne R1, R5, R6, R8 eller R9 (d.v.s. affald der anvendes til energiudnyttelse, genindvinding af produkter og materialer) efter affaldsbekendtgørelsens regler, skulle miljøgodkendelsen af anlægget følge IPPC-reglerne efter den gamle godkendelsesbekendtgørelse med hvad det indebærer. Der er ingen begrundelse i miljøgodkendelsen for, hvorfor der ikke ved en samlet vurdering af aktiviteterne på anlæg- get er tale om et anlæg, der er omfattet af bilag 1.

Som nævnt vil de nye regler udvide anvendelsen af EU’s strengere godkendelsesregler på affaldsanlæggene, og godkendelsen har som nævnt allerede givet aktiviteter, som er omfattet af IE-reglerne.

De anlæg, der er omfattet af IPPC- eller IE-direktivet, er som konsekvens af dette også omfattet af VVM- pligten. Der er henvist til Miljøklagenævnets afgørelse KFE 2005, side 417, og Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxx, Miljøretten bind 4, side 392 og 397.

Stillingtagen til VVM-pligten efter planlovens regler

EU-domstolen har understreget (dom C-486/04), at VVM-direktivets formål har betydning for VVM-pligtens udstrækning, og at det betyder, at begrebet bortskaffelse af affald skal forstås bredere i VVM-sammenhæng end efter affaldsreglerne, dvs. at nyttiggørelse af affaldet ikke, som antaget af kommunen, kan fortolkes som det modsatte af bortskaffelse ved stillingtagen til VVM-pligt. EU-domstolen kritiserede, at myndigheden havde tilsidesat VVM-reglerne ved at vurdere en nyttiggørelse af affald til energiproduktion som noget, der faldt uden for bortskaffelse af affald. Denne forskel i anvendelsen af begreberne - som er begrundet i en formålsfortolk- ning af VVM-direktivet – fremhæves tillige i Kommissionens vejledning med henvisning til den nævnte dom og til en senere dom C-255/05, ligesom det er omtalt i Miljøministeriets vejledning om VVM i planloven.

Stillingtagen til beskyttelsen af vandet efter de foreliggende planer

Miljøgodkendelsens afsnit om Vandplan 2010-2015 forudsætter, at der konkret er tale om indførelse af særlige skærpede vilkår, og at dette er tilstrækkeligt til at sikre overholdelse af vandrammedirektivet som gennemført ved statens vandplaner. De indføjede vilkår er dog ikke strenge, og i øvrigt kan vilkår ikke i sig selv legitimere en risiko for forurening af et særligt sårbart område. Endvidere er det irrelevant, at der sker monitering af phenol på nabogrunden.

Det er ikke afgørende efter nævnspraksis, hvor grundvandsboringerne konkret er placeret - nævnspraksis beskytter derimod hele det vandområde, der er omfattet af regionplaner og vandplaner.

Der er henvist til, at Natur- og Miljøklagenævnet bl.a. i afgørelse af 24. marts 2011 har lagt vægt på udkast til vandplanerne, de indgår som en del af afgørelsesgrundlaget. Nævnet har således fundet, at det ikke er nød- vendigt for at beskyttelseskravene i vandplanerne skal respekteres, at planerne er endelige.

Der er endvidere flere afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvor 2005-Regionplanerne begrunder restrik- tioner.

Stillingtagen til miljøvurderingspligten efter habitatreglerne

Der er i miljøgodkendelsen alene oplysninger om afstanden samt om de luft- og støjproblemer, der kan opstå, mens der ikke er oplysninger om, hvilke arter, der konkret beskyttes, ligesom vandforurening og risiko for arterne ikke er behandlet. Vurderingen er således ikke i overensstemmelse med habitatdirektivets art. 6, stk. 3 og 4, som er gennemført ved habitatbekendtgørelsen.

Klager har herefter anført, at tabel 1 i miljøgodkendelsen ikke er fyldestgørende, da kategori T, X og Z, som omhandler pesticider og miljøfremmede stoffer, ikke er navngivet. Klager har videre anført, at professor Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx tillige har vurderet, at anlægget er VVM-pligtigt.

Natur- og Miljøklagenævnet har den 15. juli 2013 anmodet kommunen om en supplerende udtalelse vedrørende følgende spørgsmål:

- Vurdering af den kumulative effekt, jf. VVM-bekendtgørelsens, bilag 3, pkt. 1.

Det fremgår såvel af kommunens høringssvar samt klage fra Grundejerforening Vestermølle og A/B Bjørnebo, at der ligger flere anlæg i området, herunder en asfaltfabrik, skydebane, motocrossbane, skrotfirma og en fødevarevirksom- hed. Det fremgår af VVM-bekendtgørelsen og af VVM-vejledningen (side 42), at anlægsprojektet skal vurderes i kumu- lation med – det vil sige sammen med – miljøpåvirkningen fra allerede eksisterende anlæg. Endvidere fremgår det, at det både gælder udnyttede og uudnyttede tilladelser eller vedtagne planer. Vurdering af kumulative forhold gælder navnlig, støj og støv, trafik samt lugt.

- Vurdering af transport og trafik, jf. VVM-bekendtgørelsens, bilag 3, pkt. 2, h og pkt. 3

Det ønskes oplyst, på hvilket grundlag trafikforholdene er vurderet, herunder hvordan antallet af transporter er bereg- net. Derudover ønskes det oplyst, hvorvidt de 200 transporter både omfatter til og frakørsel, eller om der er 400 transporter i alt. Endelig ønskes det oplyst, hvorvidt grundlaget for vurderingen baserer sig på trafiktællinger. Sam- menfattende ønskes det oplyst, om det er vurderet, hvorvidt anlægget tænkes placeret i et område, som er sårbart over for den forventede miljøpåvirkning, jf. VVM-vejledningens screeningsskema pkt. 34.

Kommunen har den 12. august 2013 bl.a. anført, at virksomheden ligger i et erhvervsområde med flere mindre virksomheder, og at kommunen har kendskab til følgende virksomheder i området: et autoværk- sted, et maskinværksted, et handelsfirma for engroshandel med råvarer og halvfabrikata samt en bygge- og anlægsvirksomhed. Virksomheden er nabo til en asfaltfabrik og i en afstand af ca. 325 m ligger et skrotfirma. Desuden ligger der i Favrskov Kommune en motorcrossbane i en afstand af ca. 1.000 m og en flugtskydningsbane i en afstand af ca. 1.100 m fra virksomheden.

Det er kommunens vurdering, at der i mindre omfang vil kunne være kumulativ effekt i forhold til støj, men at virksomheden ligger i god afstand til områder med støjfølsom anvendelse. Det er videre anført, at støjpåvirkningen fra både asfaltfabrikken, skrotfirmaet og den aktuelle virksomhed hver især er reguleret af støjgrænser fastlagt i miljøgodkendelser. Kommunen har endvidere anført, at der i omhandlede miljø- godkendelser er anført en støjgrænse, som ikke må overskrides hos den mest støjbelastede nabo, og at denne nabo ikke er den samme for de tre virksomheder, hvorfor den kumulative støjpåvirkning ikke vur- deres at være af væsentlig betydning.

Kommunen har heller ikke vurderet, at der er væsentlig kumulativ effekt i forhold til støj fra motocross- banen og flugtskydningsbanen som følge af den store afstand til disse anlæg.

Der er herefter kommunens samlede vurdering, at der ikke vil være nogen væsentlig kumulativ effekt, der vil kunne påvirke miljøet væsentligt

Kommunen har videre anført, at virksomheden i ansøgningen om miljøgodkendelse har oplyst, at det ved udnyttelse af anlæggets maksimale kapacitet forventes, at det samlede antal lastbiler til- og fra anlægget vil udgøre omkring 150 – 200 pr. dag på hverdage, og at kommunen har opfattet disse tal, som det antal lastbiler, som kommer til virksomheden. Der vil således efter kommunens opfattelse være det samme antal frakørsler.

Kommunen har henvist til, at det fremgår af det medsendte bilag, at der er flere tilkørselsveje til erhvervs- virksomhederne i området. Det er videre anført, at der på Trige Centervej, som er en vigtig adgangsvej til området fra Hovedvej 180, ifølge trafiktællinger er en årsdøgntrafik på godt 3.000, og at ruten via Vestermøllevej desuden må antages at blive benyttet af en del trafik fra Motorvej E45, men at der for denne adgangsvej ikke foreligger der trafiktællinger.

Kommunen har desuden anført, at miljøgodkendelsen er meddelt under forudsætning af en lang række særligt forureningsbegrænsende foranstaltninger, der tager hensyn til anlæggets placering i forhold til det sårbare drikkevandsområde, og at projektet som følge af de mange tiltag og barrierer mod jord- og grund- vandsforurening, som virksomheden etablerer, og som er beskrevet i ansøgningsmaterialet, efter kommunens vurdering ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt.

Trige-Ølsted Fælledsråd har den 2. september 2013 henvist til, at det har kenskab til følgende virksom- heder i området: Høgemosevænget 1 (salg af artikler til blomsterforretninger), Høgemosevænget 3 (stillads-firma), Høgemosevænget 13 (entreprenørvirksomhed), Høgemosevænget 6 (autoværksted), Høgemose-vænget 22 (stilladsforretning) og Xxxxxxxxxxxxxx 0 (fremstilling af mad til udbringning).

Klager har om trafik og transport anført, at der i perioden 26.3.-8.4.2012 er udført trafiktælling på Trige Centervej v.f. Randersvej, og at målingen viste 3.824 køretøjer/døgn og dermed 27,5 % højere end angivet. Det er klagers opfattelse, at det må anses for rimeligt at tro, at dette tal er steget siden april 2012. Klager har om Vestermøllevej anført, at der er udført trafiktælling i perioden 9.4.-22.4.2012, som viser 2.801 køretøjer/døgn.

Klager har endvidere anført, at de undrer sig over, at trafikken på Vestermøllevej inddrages, da det er anført i miljøgodkendelsen, at kørsel til virksomheden forudsættes at foregå via Randersvej, Trige Centervej og Høgemosevej.

Klager har anført, at transport til virksomheden fra Motorvej E45 og via Vestermøllevej må give an- ledning til en skærpelse af miljøgodkendelsen, da det trafikmæssigt vil belaste et område, som ikke er omtalt i godkendelsen.

Klager har desuden anført, at klager senest er blevet bekendt med, at kommunen planlægger for udvidelse af aktiviteterne på Forbrændingsanlægget Lisbjerg (hvor der er udarbejdet en VVM-rede- gørelse), og at dette vil medføre en trafikforøgelse i området.

Det er klagers opfattelse, at kommunen ikke har vurderet den foreløbige tilladelse til HCS A/S og udvidelsen af Forbrændingsanlægget Lisbjerg i et helhedsperspektiv.

Beboere på Høgemosevej i Trige har den 5. september 2013 om kumulation anført, at der enten er en kumulativ effekt eller ikke. Det er videre anført, at beboerne i området i forvejen er meget berørt af f.eks. støj fra skrotpladsen, og at der ved etablering af et knusningsanlæg til murbrokker o. lign., som miljø- godkendelsen omfatter, vel er tale om en ikke ubetydelig kumulativ effekt, selvom de angivne støjgrænser

overholdes. Derudover vil der ifølge klager med de tilladte åbningstider klart være en kumulativ effekt både for så vidt angår støj, støv og især trafik.

Klager ønsker svar på, hvad der er god afstand fra virksomheden til områder med støjfølsom anvendelse. Klager har tillige anført, at afstanden fra virksomheden til skrotpladsen efter udvidelsen af virksomhedens areal er under 200 m, og der er under 500 m til nærmeste beboelsesområde.

Klager har anført, at der er tvivl om trafiktætheden i forhold til miljøgodkendelsen. Klager har henvist til, at det fremgår af miljøgodkendelsen, at "Affaldet transporteres i lastbiler med op til 200 til- og frakørsler pr. dag. Kørsel med lastbiler foregår via Randersvej, Trige Centervej og Høgemosevej", men at kommunen nu har anført, at der er 400 kørsler om dagen. Klagers indsigelser mod afgørelsen om ikke VVM-pligt vedrører netop kommunens manglende undersøgelser af miljøpåvirkningen fra transport af 835.000 t affald om året.

Klager har desuden anført, at det fremgår af både miljøgodkendelse, VVM-screening og mailkorrespondan- ce mellem beboere m.fl., kommunen og virksomheden, at kommunen ikke interesser sig for forhøjelse af trafikintensiteten med 13 % i forhold til kommunens egne trafiktællinger.

Klager har den 8. marts 2013 spurgt kommunen om de 835.000 t affald udelukkende er fra Aarhus Kommune. Kom- munen har hertil svaret, at det antages, at en meget stor del af affaldet kommer fra kommunen, men at der sikkert også kommer noget fra nabokommunen. Virksomheden har supplerende svaret, at det forventes, at størstedelen af affaldet og det genanvendelige materiale vil komme fra Aarhus Kommune og dernæst et naturligt geografisk opland til kommunen.

Kommunen har den 6. september 2013 supplerende oplyst, at de afstande, som er oplyst i kommunens høringssvar af 12. august 2013, er afstanden fra HCS A/S til øvrige virksomheder i området til belysning af kumulativ effekt, og ikke afstanden fra virksomheden til områder med støjfølsom anvendelse.

Beboere på Høgemosevej i Trige har den 6. september 2013 anført, at den kumulative effekt i høj grad hænger sammen med afstanden til andre virksomheder, og at denne afstand ikke er over 200 m til virksomhedens matrikel. Endvidere sker udvidelsen af virksomheden i retning af skrotpladsen, og der er under 500 m til støjfølsomt område.

Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse

Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan der alene klages til Natur- og Miljøklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser efter planloven. Spørgsmål om VVM-reglerne er omfattet af denne klageadgang. Endvidere er det et retligt spørgsmål efter planloven, om den aktuel- le virksomhed er umiddelbart tilladt i medfør af lokalplan nr. 27. Hvorvidt kommunens afgørelse er hensigtsmæssig, er et skønsmæssigt spørgsmål, der ikke kan påklages til Natur- og Miljøklagenæv- net.

Planloven er ændret23 med ikrafttrædelse den 1. januar 2014. Det følger af 4, stk. 2, i ændringslo- ven, at loven ikke finder anvendelse ved Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klager over afgørelser efter lov om planlægning eller regler udstedt i medfør heraf truffet før lovens ikrafttræ- den. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Der er ligeledes trådt en ny

23 Lov nr. 1630 af 26/12 2013 om ændring af lov om vandløb, lov om naturbeskyttelse og lov om planlægning

VVM-bekendtgørelse24 i kraft med virkning af 1. juli 2014. Af den nye VVM-bekendtgørelses § 17, stk. 1, fremgår det tillige, at for klager over afgørelser truffet før den 1. januar 2014 finder reglerne i VVM-bekendtgørelsen fra 201025 anvendelse. Natur- og Miljøklagenævnet skal derfor behandle denne sag efter det dagældende regelsæt.

VVM-reglerne

Det er et retligt spørgsmål, om Aarhus Kommunes afgørelse i henhold til reglerne om VVM, der er fastsat i planloven og VVM-bekendtgørelsen, er korrekt, eller om anlægget forudsætter tilvejebrin- gelse af en VVM-redegørelse.

Det fremgår af planlovens § 11g, at enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og ud- formningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-redegørelse). De nærmere regler om hvilke anlæg, der er omfattet af VVM-pligten, fremgår af VVM-bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen fastsætter i § 3, stk. 1, at forslag til kommuneplanretningslinjer for de anlæg, som er angivet i bekendtgørelsens bilag 1, ved nyanlæg og væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, skal ledsages af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (obligatorisk VVM-pligt). Ved nyanlæg og ændringer af bestående anlæg på bilag 2, skal kommunen offentliggøre forslag til kommuneplanretningslinjer for anlægget, når anlægget på grund af dets art, dimensioner og placering må antages at kunne få væsentlig ind- virkning på miljøet. Ved vurdering heraf skal der tages hensyn til kriterierne i bilag 3, jf. § 3, stk. 2 (screening).

Hovedkriterierne i bilag 3 er følgende: 1. Anlæggets karakteristika, 2. Anlæggets placering og 3. Kende- tegn ved den potentielle miljøpåvirkning.

En screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning af miljøet er påregnelig. Det indebærer, at der må accepteres et vist spillerum for vurderingen. En screeningsafgørelse skal kunne træffes ret hurtigt og hovedsagelig på grundlag af allerede foreliggende oplysninger og alme- ne erfaringer om det pågældende sagsområde. Er der behov for mere indgående undersøgelser for at foretage den fornødne vurdering, taler det for, at der foretages en VVM-vurdering.

Aarhus Kommune har vurderet, at det aktuelle anlæg skal screenes efter VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 12 b Anlæg til bortskaffelse af affald. Kommunen har herefter på baggrund af en screening af det aktuelle projekt vurderet, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på det omkringlig- gende miljø.

Det er af klagerne gjort gældende, at det aktuelle anlæg i stedet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 9 Anlæg til bortskaffelse af farligt affald (dvs. affald, der er omfattet af direktiv

24 Bekendtgørelse nr. 764 af 23/06/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning

25 Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning

91/689/EØF26 ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF afsnit D9) eller deponering.27

Planlovens og VVM-bekendtgørelsens regler om pligt til VVM-screening og VVM-redegørelse bygger på VVM-direktivet, som finder anvendelse på projekter, der er af en sådan beskaffenhed, at de vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Efter direktivet skal det sikres, at projekter, som på grund af deres art, dimen- sioner eller placering kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af indvirkningen på miljøet, før der meddeles tilkaldelse. Det fremgår af EU-domstolens praksis om fortolkningen af VVM-direktivet, at direktivets anvendelsesområde er vidt og dets formål bredt, samt at bilagspunkterne skal fortolkes bredt og formålsbestemt.

Miljøgodkendelsen – farligt affald

Det fremgår af miljøgodkendelsen, at der på virksomheden er en omlasteplads med håndtering af en max. mængde på i alt 4.455 t farligt affald pr. år (max oplag 25,3 t).

Derudover kan der ske oplag og behandling af max. 25.000 t trykimprægneret træ og jernbanesveller pr. år (max oplag 500 t) samt af max. 1.000 t kølemøbler pr. år (max oplag 100 t). Det fremgår af Aarhus Kommunes notater om disse affaldsfraktioner, at Miljøstyrelsen telefonisk har oplyst, at behandlingsanlæg herfor skal godkendes efter godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, K206, som omhandler ikke-farligt affald, hvorfor fraktionerne ikke i sig selv må betragtes som farlige. Det fremgår imidlertid tillige af kom- munens notater, at trykimprægneret træ og jernbanesveller, afhængigt af imprægneringsmidlet, kan være farligt affald, og at tilsvarende gælder for nogle af kølemidlerne i hårde hvidevarer, hvorfor miljøgodken- delsens vilkår ud fra en forsigtighedsbetragtning er udformet således, at disse affaldsfraktioner generelt skal håndteres som farligt affald. Det fremgår derudover af notaterne, at Miljøstyrelsen har oplyst, at mængden af disse affaldsfraktioner ikke skal indgå i de opgørelser, som ligger til grund for fastlæggelsen af, hvilket listepunkt, virksomhedens aktiviteter skal godkendes efter.

Natur- og Miljøklagenævnet finder på den baggrund, at det ved sagens afgørelse efter VVM-reglerne må lægges til grund, at affald i form af trykimprægneret træ, jernbanesveller og kølemøbler kan være farligt affald, og nævnet finder som følge heraf, at miljøgodkendelsen omfatter op til 25.000 t farligt affald pr. år i form af trykimprægneret træ og jernbanesveller samt op til 1.000 t pr. år i form af kølemøbler. Hertil kommer, at virksomheden kan modtage 5.000 t klinisk risikoaffald og 2.000 t farmaceutisk affald og medi- cinrester. Samlet kan virksomheden herefter modtage godt 37.000 t farligt affald pr. år. Det maksimale oplag af farligt affald på virksomheden udgør herefter godt 635 t.

VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og bilag 2

Da der er meddelt miljøgodkendelse til modtagelse og håndtering af en efter det oplyste betydelig mæng- de farligt affald, er virksomheden herefter omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 9 (VVM-pligt), hvis der foregår deponering af det farlige affald.

VVM-direktivet eller VVM-bekendtgørelsen indeholder ikke bidrag til den nærmere forståelse af ”depone- ring”. Naturklagenævnet har tidligere, i den omtalte sag om oplagring af flyveaske28, udtalt, at depone-

26 Direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald

27 I bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 bilag 1, punkt 9: Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag 1 til Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald, afsnit D9) eller deponering i jorden som defineret i artikel 3, nr. 2, i det nævnte direktiv. (artikel 3, nr. 2 ”farligt affald”: xxxxxx, der udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er anført i bilag III)

ringsdirektivets definition af ”deponeringsanlæg” kan lægges til grund ved forståelse af ”deponering” i VVM-reglerne, da deponeringsdirektivet bl.a. har til formål at forebygge eller i videst muligt omfang be- grænse miljøbelastningen fra deponeringen af affald, og at disse hensyn tillige tilgodeser sigtet med VVM- reglerne.

I henhold til artikel 2, pkt. g, i deponeringsdirektivet omfatter ”deponeringsanlæg” bl.a.

- permanent anlæg (dvs. over et år), der bruges til midlertidig opbevaring af affald men ikke

- anlæg, hvor affald læsses af til forbehandling inden videre transport med henblik på genanvendelse, behandling eller bort- skaffelse andetsteds, og

- opbevaring af xxxxxx i en periode på som hovedregel under tre år forud for genanvendelse

- eller behandling, eller i en periode på under et år forud for bortskaffelse.

Deponeringsdirektivet er i dansk ret implementeret i deponeringsbekendtgørelsen. Ved ”deponeringsan- læg” forstås i bekendtgørelsen:

Et bortskaffelsesanlæg til deponering af affald på landjorden, herunder… permanente lokaliteter, som bruges til midlertidig oplagring af affald, når lokaliteten er etableret for en periode på et år eller derover. Som deponeringsanlæg betragtes dog ikke lokaliteter, hvor affaldet læsses af til forberedelse inden videre transport med henblik på nyttiggørelse, behandling eller bortskaffelse andetsteds, og hvor oplagring sker:

a) i en periode på som hovedregel under tre år, hvis affaldet skal nyttigøres eller behandles, eller

b) i en periode på under et år, hvis affadlet skal bortskaffes.” (§ 3, nr. 10).29

Aarhus Kommune har meddelt virksomheden HCS A/S Transport og Spedition miljøgodkendelse til et permanent affaldsbehandlingsanlæg, hvor der sker midlertidig oplagring af affald, herunder af farligt af- fald. Den konkrete opbevaring af en betydelig mængde farligt affald er derfor efter Natur- og Miljøklage- nævnets opfattelse som udgangspunkt omfattet af ”deponering”, jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt

9. Nævnet har herefter vurderet, om virksomheden er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i depone- ringsdirektivet.

Det fremgår af miljøgodkendelsens resumé, at der for så vidt angår ”farligt affald” kan ske mellemlagring, sortering og omlastning på virksomheden. Det fremgår nærmere af skemaet over affaldsfraktioner i vilkår 3.3.27, at der indenfor virksomhedens område 2 etableres en omlasteplads for farligt affald, og det frem- går af vilkår 3.3.74-75, at der for så vidt angår farligt affald tillige kan ske omemballering, og at en del af håndteringen af det farlige affald kan ske ved påfyldning og aftapning fra tankanlæg.

For så vidt angår trykimprægneret træ og sveller er det fastsat i vilkår 3.3.36, at der må nedknuses og neddeles rene, sorterede materialer. Blandinger heraf må dog nedknuses og neddeles, hvis det nedknuste og neddelte kan genanvende og/eller nyttiggøres i den blandede form.

28 Se note 14

29 Bekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2013 om deponering. På tidspunktet for meddelelse af miljøgodkendelsen bekendtgørelse nr. 719 af 24. juni 2011. § 3, nr. 10, er enslydende i de to bekendtgørelser.

Det fremgår om kølemøbler i miljøgodkendelsens resumé, at der kan ske adskillelse og sortering heraf, men denne affaldsfaktion ses i øvrigt ikke særskilt reguleret i miljøgodkendelsen. Det fremgår om klinisk risikoaffald og medicinrester i resuméet, at der kan ske mellemlagring og omlastning.

Det fremgår af vilkår 3.12.1 om kontrolrutiner m.v., at virksomheden mindst en gang i kvartalet skal fore- tage visuel kontrol for utætheder og revnedannelser af impermeable arealer m.v. Dette vilkår betyder ifølge kommunen, at intet oplag henligger i mere end 3 måneder.

Natur- og Miljøklagenævnet finder imidlertid ikke, at det fremstår klart, hvorvidt den tidsmæssige betingel- se i undtagelsesbestemmelsen i art. 2, pkt. g, i deponeringsdirektivet er opfyldt. Det kan således fore- komme – og vil ikke være i strid med miljøgodkendelsen – at affaldet flyttes rundt på anlægget og således bliver der i mere end 3 måneder. En sådan situation kan forekomme, hvis virksomheden ikke kan komme af med affaldet igen og derfor er nødt til at beholde affaldet på virksomheden i længere tid, hvorved op- lagringen på virksomheden kan komme til at overskride 1/3 år.

For så vidt angår ”forbehandling” eller ”forberedelse” inden videre transport finder Natur- og Miljøklage- nævnet heller ikke, at det på baggrund af de faktiske oplysninger i sagen er klart, om der alene sker den- ne form for affaldshåndtering på anlægget. Det fremgår som nævnt af vilkår 3.3.36, at der kan ske ned- knusning og neddeling af trykimprægneret træ, og det er uklart for nævnet, om dette kan betragtes alene som forbehandling/forberedelse. Det vides således ikke, hvorledes affaldet behandles eller anvendes af aftager.

Natur- og Miljøklagenævnet finder herefter ikke, at det efter sagens faktiske oplysninger kan lægges til grund, om virksomheden er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i deponeringsdirektivets art. 2, pkt. g. Det kan som følge heraf heller ikke lægges til grund, at virksomheden er omfattet af VVM- bekendtgørelsens bilag 1, punkt 9.

Aarhus Kommunes screening af affaldsbehandlingsanlægget

En screening efter VVM-reglerne er som nævnt en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning af miljøet er påregnelig, hvilket indebærer, at der må accepteres et vist spillerum for vurderingen.

Aarhus Kommune har som omtalt vurderet, at det aktuelle anlæg skal screenes efter VVM- bekendtgørelsens bilag 2, punkt 12 b Anlæg til bortskaffelse af affald. Kommunen har herefter på baggrund af en screening af det aktuelle projekt vurderet, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på det omkringliggende miljø.

Natur- og Miljøklagenævnet har vurderet, at følgende miljøtemaer er de mest relevante i forhold til vurde- ringen af, om der er tale om et VVM-pligtigt anlæg:

Trafik

Det aktuelle projekt er af en betydelig størrelse, idet der årligt modtages 835.000 t affald, og transporten til og fra anlægget har som følge heraf ligeledes et betragteligt omfang, idet der dagligt er op til 200 til- kørsler og 200 frakørsler.

Det fremgår af miljøgodkendelsen, at affaldet transporters med lastbiler via Randersvej, Trige Centervej og Høgemosevej. Kommunen har under behandlingen af klagesagen supplerende oplyst, at der er flere tilkør- selsveje til erhvervsvirksomhederne i området, at der på Trige Centervej er en årsdøgnstrafik på godt

3.000, men at der for adgangsvejen Vestermøllevej, som ifølge kommunen må antages at blive benyttet af en del trafik fra motorvejen, ikke er trafiktællinger.

Klagerne har anført, at affaldet vil blive transporteret via en række andre veje end anført i miljøgodkendel- sen.

Natur- og Miljøklagenævnet finder, at et samlet antal daglige transporter på op til 400 lastbiler med affald udgør et betydeligt omfang, og at alle tilkørselsveje til virksomheden og den forventede øgede trafikale belastning herfra skal indgå i kommunens vurdering i forhold til VVM-reglerne.

Kumulation

Formålet med VVM-reglerne er at vurdere anlæggets miljømæssige påvirkning som en helhedsbetragtning i forhold til områdets miljømæssige bæreevne. Det fremgår uddybende af VVM-vejledningen (side 41), at et anlægsprojekt derfor ikke kun skal vurderes isoleret som et selvstændigt anlæg i relation til tålegrænser og vejledede grænseværdier, og et anlægsprojekt for udvidelse af et eksisterende anlæg, skal derfor vurderes i kumulation med – det vil sige sammen med – miljøpåvirkningen fra allerede eksiste- rende anlæg.

Den aktuelle virksomhed ligger i et udlagt erhvervsområde, hvor der ifølge kommunens oplysninger er flere mindre virksomheder (autoværksted, maskinværksted, handelsfirma for engroshandel med råvarer og halvfabrikata samt bygge- og anlægsvirksomhed), og virksomheden er nabo til en asfaltfabrik. Derud- over er der 325 m til et skrotfirma, 1000 m til en motocrossbane og 1100 m til flugtskydningsbane.

Kommunen har i forbindelse med screeningen vurderet, at der ikke er andre anlæg eller aktiviteter i områ- det, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet eller andre kumulative forhold i øv- rigt. Kommunen har derudover supplerende henvist til, at asfaltfabrikken, skrotvirksomheden og den aktu- elle virksomhed er reguleret af støjgrænser i miljøgodkendelser samt henvist til afstanden til motocrossba- nen og flugtskydebanen, hvorefter der efter kommunens vurdering ikke vil være en væsentlig kumulativ effekt.

Henset til virksomhedens placering i et erhvervsområde med flere andre virksomheder, finder Natur- og Miljøklagenævnet, at kommunen i vurderingen af projektet i forhold til VVM-reglerne bør forholde sig til de kumulative forhold vedrørende de andre erhvervsmæssige aktiviteter i området og herunder også inddra- ge de kumulative effekter med hensyn til trafik.

Grundvandsinteresser

Kommunen har i VVM-screeningsskemaet henvist til, at den aktuelle virksomhed ligger i et OSD- område, hvorfor indretningen af virksomheden tager ekstra hensyn til beskyttelse af drikkevandsres- sourcerne. Kommunen har derover vurderet, at anlægget ikke vil udgøre en hindring af fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand, samt at virksomheden ikke indebærer en mulig påvirkning af sårbare vådområder.

Det fremgår af sagens oplysninger, at virksomheden, foruden beliggenheden i et OSD-område, tillige ligger i det primære drikkevandsdannende opland til Truelsbjerg Kildeplads, at området er kortlagt som følsomt, at området er omfattet af Indsatsplan Truelsbjerg, hvorefter myndighedernes skal iagttage regionplanens/vandplanens retningslinjer om grundvandsbeskyttende foranstaltninger i OSD-områder med skærpet opmærksomhed, og at virksomheder med nedsivningsrisiko ifølge regi- onplanen ikke må etableres i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande, som

hører til almene vandværker, medmindre en konkret vurdering viser, at den pågældende virksomhed eller det pågældende anlæg indrettes og drives på en måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Det fremgår af miljøgodkendelsen, at virksomheden under særlige omstændigheder kan udgøre en risiko for grundvandet, og at der derfor er stillet særlige krav om forureningsbegrænsende foranstaltninger til beskyttelses af grundvandet.

Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at kommunen med en henvisning til, at indretningen af virksom- heden tager ekstra hensyn til beskyttelsen af drikkevandsressourcerne, i forbindelse med VVM-screeningen i tilstrækkeligt omfang har inddraget hensyn til den miljømæssige sårbarhed i det geografiske område, som beskrevet ovenfor. Nævnet finder endvidere, at der er tale om et område med en væsentlig miljømæssig sårbarhed i forhold til grundvandsinteresser.

Konklusion om VVM

Natur- og Miljøklagenævnet finder ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger, at virksomheden på grund at dens omfang, karakter og beliggenhed må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på mil- jøet særligt med hensyn til trafik, grundvandsinteresser og kumulation. Natur- og Miljøklagenævnet finder derfor, at anlægget er VVM-pligtigt, jf. planlovens § 11g, og at projektet kræver udarbejdelse af en VVM- redegørelse, hvilket også indebærer krav om offentlighed.

Det bemærkes, at kommunen i forbindelse med udarbejdelse af en VVM-redegørelse skal inddrage bekendtgørelse nr. 1265 af 16. oktober 2013 om udpegning og administration m.v. af drikkevands- ressourcer, hvorefter særligt grundvandstruende aktiviteter som udgangspunkt ikke må placeres indenfor OSD-områder. Som særligt grundvandstruende aktiviteter nævnes bl.a. deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskompo- nenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse går herefter ud på, at Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Aarhus Kommunes screeningsafgørelse af 5. februar 2013, idet nævnet finder, at etablering af affaldsbehand- lingsanlægget forudsætter udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM-pligt).

Lokalplan nr. 27

Det følger af planlovens § 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Det bety- der, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forud- sætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne.

En bestemmelse i en lokalplan må derfor – for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse – være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej.

Område I må kun anvendes til erhvervsformål, og der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves erhverv som følgende: lettere industri, entreprenør- og værkstedsvirksomhed samt mindre lager- virksomhed, herunder oplag og virksomhed med genbrugsformål (§ 3, stk. 1). Der må indenfor området kun udøves virksomhed, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af luftforurening eller rystelser m.v. (§ 3, stk. 2).

Uanset miljøgodkendelsens vilkår 3.3.27 om, at der indenfor område 1, som ligger indenfor lokalpla- nens område I, alene må foretages oplag af ikke farligt affald, finder Natur- og Miljøklagenævnet, at

oplaget er af et sådant omfang (op til 80.000 t pr. år/max oplag 2.000 t), at dette ikke er omfattet af begrebet ”lettere industri samt mindre lagervirksomhed, herunder oplag og virksomhed med gen-

brugsformål”. Dette oplag er herefter i strid med anvendelsesbestemmelsen i lokalplanens § 3, stk. 1.

Område II må kun anvendes til erhvervsformål, og der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves erhverv som følgende: industri- og større værkstedsvirksomhed, entreprenør-, lager- og transportvirksomhed, herunder siloanlæg og anden oplagsvirksomhed samt virksomhed med gen- brugsformål (§ 3, stk. 4).

Ifølge miljøgodkendelsens vilkår 3.3.28 må der indenfor område 2, som ligger indenfor lokalplanens område II, foretages både oplag og behandling, herunder er der omlasteplads for farligt affald.

Der er i afgrænsningen af, hvilke virksomheder, der kan udøves indenfor området, ikke nærmere henvist til virksomhedsklasser, idet der generelt omtales industrivirksomhed, oplagsvirksomhed og virksomheder med genbrugsformål m.v.

Natur- og Miljøklagenævnets finder herefter, at den del af virksomheden, som udøves indenfor lokal- planens område 2, er omfattet af lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3, stk. 4, og derfor er denne del af virksomheden umiddelbart tilladt efter af lokalplanen.

Xxxx Xxxxxxxx kst. ankechef

/ Xxxxxxx Xxxxxxxx

Fuldmægtig

Afgørelsen er sendt pr. e-mail til:

- Aarhus Kommune, NATUR OG MILJØ, Teknik og Miljø, (xxxx@xxxxxx.xx, xxxx@xxx.xxxxxx.xx, xxxxxxxxxxxx@xxxxxx.xx; xxxxxxxxxxxx@xxx.xxxxxx.xx, je- xx@xxxxxx.xx)

- HCS A/S Transport & Spedition, (xxxx.xxxxxxxxxxx@xxx.xx; xxxx.xxxxxxxxxxx@xxx.xx)

- Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxx, (xxxxx@xxxx-xxxxxxxx.xx)

- Forældre og Personale i D.1.1 Xxxxxxxxxxx, (xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx)

- Trige-Ølsted Fællesråd, (xxx@xxxxxx.xxxx.xx)

- Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, (xxxxxxxx0@xxxxx.xxx)

- Xxxx-Xxxx X. Xxxxxx, (xxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx)

- Grundejerforeningen Vestermølle, (xxxx@xxxxxxx.xx)

- Idrætsdagtilbuddet Trige – Spørring, xxxx@xxxxxx.xx

- Danmarks Naturfredningsforening, (xx@xx.xx og xxx@xx.xx)

og pr. brev til:

- Formand for A/S Bjørnebos bestyrelse Xxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxx

Document Metadata

Table of Contents

Rentemestervej 8

Document Metadata