DRIFTS- OG UDVIKLINGSAFTALE
2019
Psykiatrien
»
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion 2
1.1. Drifts- og udviklingsaftalens formål 2
1.2. Psykiatrien 3
2. Nationale målsætninger 4
2.1. Behandling af høj kvalitet og reduktion af tvang i Psykiatrien 5
2.2. Styrket indsats for kronikere og ældre patienter: Indlæggelser 5
2.3. Øget patientinddragelse: Patientansvarlig læge og organisatorisk brugerinddragelse i praksis. 6
3. Regionale målsætninger 7
3.1. Økonomisk udviklingsplan og budgetoverholdelse 2019 7
3.2. Medarbejderne som vigtigste aktiv: Rekruttering 7
3.3. Kapacitet 8
3.4. Det nære sundhedsvæsen - styrket tværsektorielt samarbejde 8
3.5. Udvidet samarbejde mellem somatiske sygehuse og Psykiatrien 9
3.6. Patientstøtte 9
4. Virksomhedsmålsætninger 10
4.1. Udbygning af det akutte ambulante område 10
4.2. Intensivering af det stationære område 10
4.3. Udbredelsen af peers (medarbejdere med brugerbaggrund) 11
4.4. Telemedicin 11
4.5. Kompetenceudvikling af social- og sundhedsassistenter 12
4.6. Rammeoverholdelse og økonomisk tilpasning 12
1. Introduktion
1.1. Drifts- og udviklingsaftalens formål
Regionsrådet har iværksat en række strategiske indsatser, der understøtter udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen og hele Region Sjælland. Det gælder især:
• Regionsrådets strategi ”Region Sjælland på forkant ”
• Den økonomiske udviklingsplan for 2019 til og med 2022
• Fokus på udvikling af det nære sundhedsvæsen
• Værdibaseret styring fortsætter med fokus på borgeren i centrum samt de otte nationale mål for sundhedsvæsenet og bedre kapacitetsudnyttelse på sygehu- sene
Regionsrådets økonomiske udviklingsplan sikrer med fælles regionale tiltag at der på sigt bliver økonomisk råderum til flere investeringer i fremtiden. Tiltagene der skal skabe balance fokuserer på omlægninger af driften der både er ressourceeffektive og samtidig understøtter en udvikling med tilbud der afspejler borgerens behov og ønsker.
Den økonomiske udviklingsplan betyder at det enkelte sygehuse i 2019 skal have øget fokus på budgetoverholdelse og realisering af de tiltag der kan forbedre det enkelte sy- gehuse økonomiske balance såsom nedbringelse af vikarforbruget m.m.
Sideløbende hermed vil det enkelte sygehus indgå i udviklingen af en række af de ind- satser, som er beskrevet i den økonomiske handleplan såsom specialegennemgang, ud- vikling af det nære sundhedsvæsen og optimering af hjemtag.
Den vigtigste indsats i 2019 er omlægningen af det samlede sygehusvæsen med udvik- lingen af det nære sundhedsvæsen. Det nære sundhedsvæsen skal løse opgaver som tid- ligere er løftet af sygehusene og på visse områder skal sygehusene leverer sundhedstil- bud tættere på borgerne og udenfor sygehusmatriklen. Der til kommer initiativer som E-hospital og patientrettet forebyggelse som vil betyde ændringer i patienttilgangen på udvalgte områder samt stille krav om en ændret opgavetilrettelæggelse på sygehusene i samspil med initiativer i det nære sundhedsvæsen.
I 2019 skal sygehuset have øget fokus på den daglige drift og udvikle samarbejdet med andre sygehuse på Sjælland med henblik på at optimere forløbene for den enkelte pati- ent.
Endelig arbejdes der videre med at optimere og forbedre anvendelsen af Sundhedsplat- formen samt det nye landspatientregister der ibrugtages i starten af året.
Værdibaseret styring indebærer et skarpt fokus på den værdiskabende del af indsatsen, hvor der indenfor en fast økonomisk ramme med budgetoverholdelse skabes rum til, at ledelse og medarbejdere kan arbejde innovativt og sætte den enkelte medarbejders fag- lighed i spil til borgerens bedste. Helt centralt i den værdibaserede styring står fasthol- delse af den positive udvikling i forhold til de otte nationale mål for sundhedsvæsenet samt bedre kapacitetsudnyttelse.
Formålet med drifts- og udviklingsaftalen for Psykiatrien er at understøtte sygehusets udvikling i den retning Regionsrådet har fastlagt i Regionsrådets strategi m.m.
Aftalen tilkendegiver og præciserer, i hvilken retning og ånd Psykiatrien skal arbejde og den skal give et klart billede af, hvilke indsatser og områder der skal arbejdes fokuseret med i 2019, samt skabe de bedst mulige betingelser for at lykkes hermed.
Drifts- og udviklingsaftalen udgør omdrejningspunkt for den dialog, der finder sted mellem koncerndirektionen og Psykiatrien. Aftalen skal give koncerndirektionen et so- lidt styringsgrundlag på hvilket de kan sikre og betrygge det politiske niveau i regionen samt træffe beslutninger, der berører Psykiatrien.
Driftsaftalen er en overbygning på de almindelige relationer mellem Region Sjællands ledelse og Psykiatrien. Der henvises til regionens kompetenceregler, virksomheds- og ledelsesgrundlag m.m.
1.2. Psykiatrien
Psykiatrien varetager udredning, diagnostik, behandling, pleje, samt specialiseret fore- byggelse og rehabilitering ved sygdomme. Det er Psykiatriens opgave at varetage be- handlingen, hvor patientens behandlingsbehov er kompliceret, og/eller der er behov for en tværfaglig indsats. Al anden behandling varetages i almen praksis af alment prakti- serende læger, praktiserende psykiatere og praktiserende psykologer.
De patientrettede kerneydelser er organiseret omkring seks kliniske afdelinger, som hver især varetager psykiatrisk behandling i henholdsvis stationære og ambulante funktioner. Psykiatrien udgøres endvidere af en række kliniske stabsenheder.
Psykiatrien har bl.a. tæt samarbejde med praksissektoren, de somatiske sygehuse i regi- onen, og kommunerne.
Psykiatriens senge er fordelt på 3 sygehuskomplekser og ambulante og stationære funk- tioner i 15 byer og behandlingssteder i 14 af regionens 17 kommuner.
Psykiatrien har et omkostningsbaseret budget i 2019 på 1.147,4 mio. kr., der er 1.768 ansatte og 385 sengepladser.
Visioner og udvikling
Regionsrådet vedtog 22. august 2017: ”Visions- og udviklingsplan for Psykiatrien i Re- gion Sjælland 2018-23”. Planen rammesætter udviklingen af Psykiatrien i Region Sjæl- land konkretiseret i en række specifikke indsatsområder.
Regionsrådet har den 24. september 2018 godkendt handlingsplanen, som skal ud- mønte visionerne i konkrete initiativer. Handlingsplanen er et dynamisk dokument, som løbende vil blive revideret for at sikre, at planen afspejler de aktuelle forhold. Der kan blive behov for at justere handlingsplanen i overensstemmelse med eksempelvis ændrede økonomiske rammer.
2. Nationale målsætninger
De nationale mål er et centralt omdrejningspunkt for udvikling af sundhedsvæsnet. Der er i alt otte nationale mål, se illustration nedenfor, som vedrører bedre kvalitet, sam- menhæng og lighed i sundhedsvæsenet.
Med vedtagelsen af budgettet for 2019 har Regionsrådet konkret besluttet, at der i 2019 skal være et særligt fokus på:
1. Overholdelse af behandlings- og udredningsret, med færrest mulige kontakter til sygehusene.
2. Overholdelse af kræftpakker
3. Forebyggelse af ikke nødvendige genindlæggelser
4. Patienttilfredshed
Det er forventningen, at Psykiatrien også på øvrige områder af de nationale mål fasthol- der en positiv udvikling.
2.1. Behandling af høj kvalitet og reduktion af tvang i Psykiatrien
Målet med Region Sjællands kvalitetspolitik, er at give patienterne den optimale kvali- tet baseret på både høj faglig kvalitet. Det opnås bl.a. ved at personalet er veluddannet og anvender veldokumenterede metoder samt den mest opdaterede viden i mødet med patienten.
Kompetenceudvikling er også i 2019 et nøgleområde for at sikre den høje kvalitet. Der er et nationalt mål for nedbringelse af tvang. Indsatsen kræver et systematisk ledelses- fokus med uddannelse og fokus på vaner og kultur.
Psykiatrien monitorerer kontinuerligt resultater og effekter til benchmarking, vidende- ling samt til at opnå kvalitetsforbedringer.
Målsætning | Aktivitet | Indikator |
Der skal ske en halvering af an- delen af personer der tvangsfik- seres frem mod 2020, og Psyki- atrien arbejder på en række for- skellige initiativer, der grund- læggende skal bidrage til at æn- dre kultur og arbejdsmetoder i psykiatrien. | Psykiatriens initiativer til at nå målet er flerstrenget. Det forud- sætter vedvarende ledelsesfo- kus, -opbakning og monitore- ring på bl.a. følgende områder: - Kompetenceudvikling ved an- vendelse af konceptet for relati- oner og deeskalering - Review ved tværfaglige team - Brug af sikkerhedsmedarbej- dere - Udbredelse af best practise | Andelen af personer der bæltefik- seres ud af det samlede antal ind- lagte er reduceret til 4 procent med udgangen af 2019. Baseline i Partnerskabsaftalen er 6,6 procent og målet for 2020 er efter 50 procents reduktion 3,3 procent. |
Opfyldelse af kvalitetsindikato- rer (de kliniske kvalitetsdataba- ser/RKKP). | De sundhedsfaglige råd (SFR) har i 2018 udvalgt indikatorer med lav målopfyldelsesgrad, hvor der skal være fuld stan- dardopfyldelse i 2019. | Overholde de 12 udvalgte standar- der/indikatorer (indenfor depres- sion, ADHD, skizofreni)) i de kli- niske kvalitetsdatabaser i regi af RKKP inden udgangen af 2019. |
2.2. Styrket indsats for kronikere og ældre patienter: Indlæggelser
Psykiatrien Region Sjælland ligge relativt højt i forhold til andel af patienter der gen- indlægges akut. Andelen skal i 2019 bl.a. søges nedbragt ved inddragelse af patienter- nes egne ressourcer, egne oplevelser og ønsker. Det er et væsentligt fokusområde i for- hold til at tilrettelægge optimale udrednings- og behandlingsforløb.
Målsætning | Aktivitet | Indikator |
Xxxxxx og målbar forbedring in- den for de nævnte fokusindika- tor vedrørende sammenhæn- gende patientforløb. | Andel akutte genindlæggelser indenfor 30 dage skal reduce- res. | Andel akutte genindlæggelser in- denfor 30 dage skal forbedres med minimum 2,5 procentpoint fra 25 % til 22,5 % inden årets ud- gang. |
2.3. Øget patientinddragelse: Patientansvarlig læge og organisatorisk brugerinddragelse i praksis.
”Patienten som partner” er en ledetråd for den pleje og behandling Psykiatrien tilbyder. Den enkelte patient skal opleve stor sammenhæng i det samlede tilbud, bedre service, mere tryghed og smidighed og individuel fleksibilitet.
Indførelsen af den patientansvarlige læge står ikke alene, men vil være et afgørende ele- ment med henblik på at øge den patientoplevet kvalitet, idet den patientansvarlige læge vil være omdrejningspunktet for at sikre patientinddragelse og sammenhæng i patient- forløbet.
Patientansvarlig læge skal tildeles alle relevante patienter som har et behandlingsforløb i Psykiatrien.
Målsætning | Aktivitet | Indikator |
Øge patientinddragelsen Bruger- og pårørendeinddra- gelse. | Patienter og pårørende skal i langt højere grad inddrages i hele patientforløbet til sikring af højere patienttilfredshed. | Alle relevante patienter skal have tildelt en patientansvarlig læge. |
Bruger- og pårørendeinddra- gelse skal organisatorisk ram- mesættes. Umiddelbare eksem- pler for formel inddragelse er Kvalitetsrådet, Forskningsud- valget, faglig følgegruppe for tvang og Ekspertgruppen om selvmordsrisikovurdering. | Der foreligger samlet plan for pri- oritering og implementering ved udgangen af 1. kvartal 2019. |
3. Regionale målsætninger
3.1. Økonomisk udviklingsplan og budgetoverholdelse 2019
Den økonomiske udviklingsplan skal skabe den fornødne budgetmæssige balance i 2019, sikre finansiering af prioriterede udgiftsinitiativer i året, samt efter 2019 skabe råderum til nye prioriterede initiativer.
For sygehuset er det derfor centralt at få realiseret de i udviklingsplanen forudsatte rammereduktioner m.m. samt sikre at det vedtagne budget for 2019 overholdes.
Der vil i driftsaftaleopfølgningen være et øget og systematisk fokus på sygehuset sam- lede budgetoverholdelse. Sideløbende hermed vil der være fokus på realiseringen af de elementer i udviklingsaftalens som forudsætter at sygehuset bidrager hertil f.eks. E- hospital og specialegennemgang m.m.
Målsætning | Aktivitet | Indikator |
Budgetoverholdelse og regn- skab 2019. | Regnskab 2019 skal overholde budget (korrigeret budget), her- under udvise fornødent mindre- forbrug til projektoverførsler til 2020. Budget og forventet regnskab behandles i møder imellem syge- huset og Koncern Økonomi må- neds- eller kvartalsvis. | Virksomhedsområdets kvartals- vise regnskabsprognose overhol- der budget (korrigeret budget) og overførselsbehov. |
Særskilte initiativer: reduktion af vikarudgifter. | Vikarudgifter reduceres i forhold til årsforbrug 2017 med mindst virksomhedsområdets udmeldte reduktion. | Vikarudgifter opgøres og vurderes kvartalsvis, estimeret til årsfor- brug. |
3.2. Medarbejderne som vigtigste aktiv: Rekruttering
Psykiatrien har igennem flere år været udfordret i forhold til muligheden for at kunne rekruttere kvalificeret personale. Medarbejdernes kompetencer, professionalisme, fag- lighed og engagement er forudsætninger for at realiserer Regionsrådets målsætninger.
Tillid til den enkelte medarbejder og delegering af ansvar sætter den enkelte medarbej- ders faglighed i spil til patienternes bedste. Der skal arbejdes med en fortsat udvikling af en tillidskultur i samspil mellem ledere og medarbejdere.
Der skal i 2019 bl.a. sættes fornyet fokus på kvaliteten af de yngre lægers uddannelse.
Målsætning | Aktivitet | Indikator |
De rigtige kompetencer på det rigtige sygehus. Fokus på kriti- ske funktioner indenfor læge- gruppen. Specialuddannelser for psyko- loger. Fokus på uddannelse af yngre læger. | Rekruttering indenfor områder og specialer, som er særligt kri- tiske for sygehusets løbende drift og/eller udvikling. | Reduktion i antal vakante special- lægestillinger. |
Psykiatrien har medio 2018 im- plementeret en 5 dages fælles introuddannelse for yngre læ- ger hvor der bl.a. introduceres til psykiatrilovgivningen, akut- psykiatri, deeskalering og psy- kofarmaka samt Psykiatriens forskellige behandlingsgeogra- fier. Udover den fælles introuddan- nelse, er der ligeledes fra medio 2018 sat nye / højere normer for supervision og vejledning. Den fælles introuddannelse er blevet særdeles vel modtaget af de yngre læger. | De yngre læger evaluerer ved af- slutningen af deres uddannelses- forløb i Psykiatri kvaliteten af op- holdet på en række parametre. ”De 7 konge indikatorer” i Xxx- xxxx.xx skal med udgangen af 2019 vise en score på minimum 5 i alle uddannelsesbærende afdelin- ger. | |
Uddannelse af psykologer til specialpsykologer. | Antallet af udannede specialpsy- kologer er med udgangen af 2019 øget med 10% i forhold til ni- veauet ved udgangen af 2018. |
3.3. Kapacitet
Der skal løbende være fokus på at optimere den samlede kapacitet. ”Kapacitet” omfat- ter for Psykiatriens vedkommende primært personalet og de fysiske lokaliteter.
Rekrutteringsudfordringen betyder at Psykiatrien kontinuerligt skal validere om kapa- citeten udnyttes optimalt.
Målsætning | Aktivitet | Indikator |
Patientrettigheder overholdes så der kun viderehenvises pati- enter til behandling på privat- hospitaler eller andre offentlige sygehuse på de områder, hvor regionen ikke har den speciali- serede behandling. | Sikre at organiseringen om- kring den centrale henvisnings- enhed er fuldt operationel og handlekraftige samt den lø- bende opfølgning er på plads. | Udrednings- og behandlingsretten skal overholdes i mindst 90 % af forløbene i eget væsen. Psykiatrien i Region Sjælland skal ligge i top 2 i landet for overhol- delse af udrednings- og behand- lingsgarantien. Hvis udredningsretten ikke kan overholdes, så skal der rettidigt være udarbejdet og registreret en udredningsplan |
3.4. Det nære sundhedsvæsen - styrket tværsektorielt samarbejde
Den psykiatriske patient har oftest brug for støtte omkring andre livsvilkår end selve den psykiatriske lidelse. Det kan f.eks. dreje sig om støtte til at finde bolig og klare sig i eget hjem eller hjælp til at finde beskæftigelse.
Region Sjælland har i 2018 taget initiativ til at styrke samarbejdet med de 17 kommu- ner i Region Sjælland. Der er etableret en direkte dialog og en fælles forståelse for vig- tigheden af at borgeren / patienten oplever en samlet indsats med en bagvedliggende plan udarbejdet i samarbejde mellem patienten selv, bopælskommunen og Psykiatrien.
Målsætning | Aktivitet | Indikator |
Styrke samarbejdet med kom- munerne med henblik på at skabe kvalitet og sammenhæng i tilbuddene, herunder til bor- gere med særlige behov. | Konsolidering af konceptet ”In- tegreret psykiatri”. Psykiatrien vil i 2019, med bag- grund i kommunespecifik dia- log, tage initiativer til diverse integrerede samarbejder relate- ret til den psykiatriske patient. | Primo 2019 præsenterer Psyki- atrien en samlet plan for udbre- delsen af konceptet i 2019 og de kommende år. |
3.5. Udvidet samarbejde mellem somatiske sygehuse og Psykiatrien
Samarbejdet på tværs af regionens sygehuse skal styrkes. Ofte vil den psykiatriske pati- ent have flere sygdomme samtidig – både somatiske og psykiske. Et tæt samarbejde mellem psykiatrien og de somatiske sygehuse i regionen er afgørende for at patienten får et optimalt koordineret behandlingsforløb.
Et koordineret tilbud i Region Sjælland er en forudsætning for, at overdødeligheden hos psykiatriske patienter som følge af somatiske sygdomme kan nedbringes.
Målsætning | Aktivitet | Indikator |
Samarbejdet på tværs af regio- nens sygehuse skal fortsat styr- kes for at øge nærheden for borgeren og sikre sammenhæn- gende udrednings- og behand- lingsforløb. | Psykiatrien fortsætter igang- satte initiativer i forhold til ud- arbejdelse af ”samarbejdsafta- ler” med alle regionens somati- ske sygehuse. | Tidligere indgåede aftaler med Næstved-Slagelse-Ringsted Syge- huse, Nykøbing F. Sygehus, og Holbæk Sygehus, suppleres i 2019 med indgåelse af en partnerskabs- aftaler med SUH. Der foretages evaluering af alle- rede indgåede aftaler og føres kontinuerlig dialog omkring disse. I løbet af 1. kvartal 2019 beman- des funktion som Socialsygeple- jerske i samarbejde mellem Psyki- atrien og Slagelse Sygehus (sam- arbejde med NSR). |
3.6. Patientstøtte
Målsætning | Aktivitet | Indikator |
Aktiv støtte til patienter, som er socialt udsatte, med komplekse problemstillinger. | Oprette funktion som Socialsy- geplejerske i Psykiatrien. | I løbet af 1. kvartal 2019 bemandes funktion som Socialsygeplejerske i samarbejde mellem Psykiatrien og Slagelse Sygehus (samarbejde med NSR). Yderligere interesse for samar- bejde afdækkes primo 2019. |
4. Virksomhedsmålsætninger
4.1. Udbygning af det akutte ambulante område
I henhold til Region Sjællands Visions- og Udviklingsplan for Psykiatrien, skal der ske en udbygning af det akutte ambulante område.
Psykiatrien har aktuelt et mindre ambulant akutteam i Vordingborg. Det er Psykiatri- ens målsætning, i 2019 at etablere ambulante akutteams i tilknytning til de Psykiatriske Akutmodtagelser i Slagelse og Roskilde og samtidig styrke det ambulante akutteam i Vordingborg.
Der er sideløbende gennem satspuljen 2018 bevilliget finansiering til etablering af en tværsektoriel ambulant akutfunktion i Børne- og Ungdomspsykiatrien.
Formålet med de ambulante akutteams er, at tilbyde borgere med psykiske lidelser hur- tig hjælp, når de oplever akut forværring af deres psykiske lidelse. Xxxxxx hjælp kan skabe tryghed for patienten og forebygge indlæggelser.
Ambulante akutteams giver mulighed for tæt opfølgning og behandling i eget hjem i samarbejde med kommunerne. Den intensive behandling varetages ved hjemmebesøg og ambulante samtaler som erstatning for indlæggelse i Psykiatrisk Akutmodtagelse el- ler sengeafsnit. Formålet er derfor at undgå indlæggelse eller genindlæggelse hos bor- gere, der har psykiske lidelser eller er i psykisk krise og har brug for hurtig hjælp, når de oplever forværring af deres tilstand. Samtidig sikrer det en mere målrettet udnyt- telse af kapaciteten i Psykiatrisk Akutmodtagelse, og derigennem også i de almenpsyki- atriske sengeafsnit. Begge steder opleves der støt stigende pres.
Målsætning | Aktivitet | Indikator |
Udbygning af det akutte ambu- lante område. Bl.a. med ambi- tion om behandling i borge- rens nærmiljø. Erfaringer fra bl.a. akutteams, med hjemme- besøg, viser øget kvalitet og borgertilfredshed, og færre indlæggelser og dermed bedre ressourceudnyttelse. | Ambulant akutteam i alle vok- senpsykiatriske afdelinger. | Planlægningsarbejdet igangsættes i 4. kvartal 2018. Der foreligger samlet plan for etab- lering af ambulante akutteam ved udgangen af 1. kvartal 2019 – inklu- siv forslag til indikatorer for den praktiske implementering. |
SATSpulje-finansieret tværsek- toriel enhed i Børne- og ung- domspsykiatrien. | Fuld etablering af enhed i løbet af 1. kvartal 2019. |
4.2. Intensivering af det stationære område
Psykiatrien vil i 2019 etablerer intensive sengeafsnit i henholdsvis Roskilde, Slagelse og Vordingborg. Målgruppen er der mest syge og de mest udadreagerende. Formålet er at sikrer mere tid og ro omkring de mest syge patienter og deres behandling.
Afsnittene giver mulighed for et mere specialiseret miljøterapeutisk behandlingstilbud og vil rumme flere aktivitetsmuligheder for patienterne. Afsnittene har et forhøjet fremmøde af personale, herunder er der tilknyttet flere aktivitetsmedarbejdere.
De intensive afsnit vil aflaste øvrige sengeafsnit og skabe mere ro, øget sikkerhed, et bedre arbejdsmiljø og mindre brug af tvang.
Målsætning | Aktivitet | Indikator |
Kvaliteten af behandlingen af meget syge og (til tider) udadre- agerede patienter skal højnes. | Intensivering af sengekapacitet svarende til 3 almenpsykiatri- ske afsnit. | Der foreligger samlet plan for om- lægning af dele af den almenpsy- kiatriske sengekapacitet ved ud- gangen af 1. kvartal 2019 – inklu- siv forslag til indikatorer for den praktiske implementering. |
4.3. Udbredelsen af peers (medarbejdere med brugerbaggrund)
Regionsrådet i Region Sjælland har fokus på borgerinddragelse med strategien Patien- ten som Partner.
Psykiatrien vil i 2019 fortsætte indsatsen i forhold til inddrage ressourcepersoner i be- handlingsarbejdet.
Mennesker der har lært at mestre deres egen psykiske sygdom, kan være en vigtig res- source i arbejdet med mennesker med psykisk sygdom. Udbredelse af anvendelse af peers handler om, at en borger der har haft – eller stadig har – en psykisk sygdom støt- ter andre patienter med psykisk sygdom. Værdien af at få støtte af andre, der selv har erfaring med psykisk sygdom, ligger bl.a. i, at håb i kraft af deres eget eksempel kan for- midles ligeværdigt.
Målsætning | Aktivitet | Indikator |
Inddrage anvendelse af den res- source brugere besidder. | Organisatorisk implementering af peers (medarbejdere med brugerkompetencer) i 3 almen- psykiatriske afdelinger. | Psykiatrien implementerer peer- støtte i alle de 3 almenpsykiatriske afdelinger. Processen i forhold til opstart i Psy- kiatrien Øst igangsættes ultimo 2018 mhp. opstart i 1. kvartal 2019. Der foreligger samlet plan for im- plementering af peers ved udgangen af 1. kvartal 2019 – inklusiv forslag til indikatorer for den praktiske im- plementering. |
4.4. Telemedicin
Ved stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser er der behov for løbende at vurdere om opgaverne kan løses på mere omkostningseffektiv vis. Der er samtidig et mål om at borgerne skal opleve mere nærhed i behandlingstilbuddene ved at flytte behandlinger fra indlæggelse, til ambulante tilbud, eventuelt til telemedicinske behandlinger i borge- rens eget hjem.
Målsætning | Aktivitet | Indikator |
Borgerne skal modtage behand- ling hvor mest hensigtsmæssigt og om muligt i eget hjem, hvis kvalitetsmæssigt forsvarligt. | Psykiatrien gennemfører ultimo 2018 en pilottest af MedComs ”Videoknudepunkt”. Testen skal afdække anvende- lighed / og sikre ibrugtagen af en sikker og lettilgængelig tek- nisk model for videokonsultati- oner med borgere i eget hjem. | Efter testen udarbejdes en udrul- ningsplan. Målsætningen er at kunne tilbyde videokonsultationer bredt i Psyki- atrien ved indgangen af 2. kvartal 2019. |
4.5. Kompetenceudvikling af social- og sundhedsassistenter
Psykiatrien rammesætter i 2019 et nyt formaliseret kompetenceudviklingsprogram for social- og sundhedsassistenter. Uddannelsen skal bl.a. sigte på udvikling af kompeten- cer i forhold til miljøterapi og anvendelsen af aktiviteter som led i behandlingen.
”Programmet” forudsættes udviklet i samarbejde med medarbejdernes organisation, CUK og andre relevante aktører.
Målsætning | Aktivitet | Indikator |
Fastholde, rekruttere og kompe- tenceudvikle Psykiatriens største faggruppe. | Kompetenceudvikling af social- og sundhedsassistenter i bl.a. miljøterapi og anvendelsen af aktiviteter som led i patientens bedring og sygdomsmestring. | Udvikling af koncept / uddannel- sesprogram med sigte på kompe- tenceudvikling af social- og sund- hedsassistenter i miljøterapi. Udrulningsplan udarbejdes i første kvartal 2019. |
4.6. Rammeoverholdelse og økonomisk tilpasning
Regionsrådet har besluttet at nedbringe administrationsgraden. Psykiatrien skal inden- for denne målsætning sikre tilstrækkelig, stærk og robust administration. Brugen af vi- karer udgør en risiko ift. kontinuitet og arbejdstilrettelæggelse og omkostningseffektiv behandling og skal begrænses og udgiften nedbringes mest muligt under hensyntagen til rekrutteringsudfordringerne.
Målsætning | Aktivitet | Indikator |
Reduktion af administrations- grad og reduktion af vikarud- gifter. | Nedbringe administrative års- værk med henblik på at opnå politisk bestemt administrati- onsgrad. | Udmøntes i henhold til overordnet Procesplan, i november 2018. Ef- fekt, herunder økonomisk effekt, fra medio 2019. |
Psykiatrien forventer ikke en forbedret rekrutteringssitua- tion i 2019. Reduktion i anven- delsen af vikarer skal derfor støttes op i om- og sammen- lægninger i Psykiatriens ambu- lante behandlingstilbud. | Psykiatrien udarbejder i 1. kvartal 2019 forslag til organisatorisk om- lægning af det ambulante behand- lingstilbud. |