RETTEN I ROSKILDE

RETTEN I ROSKILDE

Udskrift af dombogen DOM

Afsagt den 11. juni 2020 i sag nr. BS 9A-1836/2016: 3F Faglig Fælles Forbund

som mandatar for

mod

A/S

som mandatar for

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 13. oktober 2016, vedrører spørgsmålet, om sagsøgte, , herefter , er

erstatningsansvarlig for den ulykke, som sagsøgeren, , der var ansat i virksomheden som stilladsmontør, var udsat for den 13. august 2014. Der skal i første række tages stilling til, om har på- draget sig ansvar for ikke at have opfyldt sine forpligtelser som arbejdsgiver ved at sikre, at arbejdet var tilrettelagt og arbejdsstedet indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, at der var de relevante og nødvendige ar- bejdsredskaber, og at der var givet tilstrækkelig instruks og ført nødvendigt tilsyn med arbejdet, som udførte, om ulykken skyldes en fejl fra s kollega og makkers side, som

bærer ansvaret for, og om ulykkestilfældet var hændeligt el- ler skyldtes s egne forhold. I anden række skal tages stil- ling til, om der er juridisk og medicinsk årsagssammenhæng mellem ulykken og s sygeforløb og konstaterede gener.

har fremsat påstand om, at skal beta-

le 946.551,60 kr. med tillæg af procesrente fra sagen anlæg alt til betaling sker.

har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens § 218 a, stk. 2.

I et journalnotat fra konsultation hos egen læge er den

27. april 2012 anført blandt andet:

"døjer med hælsmerter på hø. fod kommer i løbet af dagen obj ingen ømhed fremklades rådes til hælaflastende indlæg stødabsorberende sko samt vægttab

smerter lavt i lænden og over korsbenet i løbet af en arbejdsdag kom- met efter faldulykke for år tilbage, føler ryggen skal sættes på plads, in- gen neurologiske udfald, tilbydes rtg obs spondylolistese men vil se an"

Af en epikrise til forløb oprettet af Bispebjerg og Frederiksberg skadestue om den 13. august 2014 fremgår blandt andet:

"Pt. er i dag kl. 10.15 faldet ned af et stillads på arbejde. 2,5 meter højt. Er faldet bagud og har taget imod med venstre fod, hvor han fik hele kropsvægten på samt slået baghovedet med et smæld ned i jorden. Kommer kørende i lastbil til akutmodtagelsen og kan humpe ind på un- dersøgelsesrummet.

Ingen bevidstløshed, kvalme, opkastninger eller hovedpine.

OBJEKTIVT KL. 11.15

Vågen, klar, ikke kommotioneret.

Øjne: Pupiller runder og egale, reagerer naturligt for lys. Frie øjenbevægelser.

Kranie: Der ses et lille sår ca 2 cm langt bag på hovedet midt på. Xxx sagtens sutureres.

Columna: Uden bankeømhed svarende til processeus spinosi. Naturlig bevægelighed.

Venstre fod: Ses hævet og varm, ingen høj fibulaømhed, men pt. er øm sv.t. bagsiden af mediale samt laterale malleol samt ømhed sv.t. os na- viculare. Desuden ømhed sv.t. calceneus. Ingen ømhed sv.t. metatar- serne eller phalanges, dog ømhed i calceneus, da jeg komprimerer tæ- erne indad.

PLAN

Vi skal have lavet et rp. rtg. af venstre ankel samt

rtg. af venstre calceneus

Desuden sutureres såret i baghovedet.

...

kl. 14.30

Rtg. viser fraktur i calceneus. ...

Behandler pt. med en walker, han skal heller ikke støtte på benet og skal derfor have rp. krykker.

Medgives krykstokke til aflastning, ..."

blev indstillet til og gennemgik den 25. august 2014 en operation af frakturen i det venstre hælben.

Det fremgår af anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen, der blev indsendt den

3. september 2014, blandt andet, at den 26. april 2011 blev ansat hos , og at arbejdsgivers forsikringsselskab var

Forsikring. Det fremgår videre, at den 13. august 2014, kl. 11.00, på en byggeplads beliggende i København un- der andet byggearbejde var udsat for en arbejdsulykke.

Under punktet ”Hændelsesforløbet” fremgår:

”Fald ned fra stillads ca. 3 m. Der modtages en ramme, som skal sættes på et dæk; og da der rækkes ud efter rammen, skrider dækket og faldet sker ca. 2,5 m. ned på brosten. Lander på venstre hæl og ryggen.”

Som eventuelt vidne til ulykken fremgår af anmeldelsen .

Af journalnotat fra november 2014 anført:

s konsultation hos egen læge er den 25.

"Efter måneder på krykstokke, overbelastet lænd/ryg, henvises til fysi- oterapeut."

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ved afgørelse af 17. august 2015

s ulykke den 13. august 2014 som en arbejdsskade og fastsatte ménet for bruddet på det venstre hælben til 15%

Afgørelsen blev påklaget til Ankestyrelsen, der den 13. november 2015 nåe- de til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen. Af begrundelsen for afgø- relsen fremgår blandt andet:

"Du kom til skade den 13. august 2014 i forbindelse med dit arbejde, hvor du faldt ned fra et stillads og slog venstre hælben og ryggen. Du har fået erkendt skaden i form af brud på venstre hælben som en ar- bejdsskade.

Ad venstre hælben

Vi har lagt vægt på dine oplysninger om, at du har konstante smerter, der forværres ved belastning, samt nedsat gangfunktion. Ifølge de læ- gelige oplysninger er dit venstre hælben blevet forkortet, bredere samt

fladere. Du har desuden nedsat bevægelighed i venstre ankelled og op- hævet bevægelighed i bagfoden.

...

Ad ryggen

Af skadestueepikrisen fra skadesdatoen er det i relation til din ryg an- ført, at du er uden bankeømhed ved processus spinosi. Det anføres endvidere, at der er naturlig bevægelighed.

Af journalnotat fra din praktiserende læge af 25. november 2014 er det anført, at du efter måneder på krykstokke har overbelastet din lænd/ ryg. Du henvises derfor til fysioterapeut.

Det fremgår af statusattest af 9. april 2015, at du går hos privat fysiote- rapeut på grund af rygsmerter, der er opstået som følge af forkert gang.

Vi vurderer, at dine aktuelle gener i ryggen med overvejende sandsyn- lighed ikke kan tilskrives arbejdsskaden.

Vi har lagt vægt på, at dine aktuelle gener i ryggen efter det oplyste er opstået som følge af forkert gang. Vi har også lagt vægt på, at der efter en lægelig vurdering ikke er sikker årsagssammenhæng mellem arbejds- skaden og dine aktuelle ryggener.

Desuden har vi lagt vægt på, dine aktuelle ryggener ikke er opstået som følge af nødvendigt brug af hjælpemidler efter arbejdsskade i ven- stre hælben.

Du har derfor ikke ret til godtgørelse for varigt mén for dine gener i ryggen."

I en fysioterapiepikrise fra Køge Nord Fysioterapi, der er angivet som af- sendt den 14. juni 2016, men som er gengivet i et journalnotat fra

s egen læge dateret den 25. november 2015, har fysioterapeut om s forhold blandt andet anført:

"Henvisningsårsag: Rygsmerter efter fald fra stillads med ødelagt fod.

Status: Har nu modtaget jævnlig behandling for sine rygsmerter forår- saget af forkert gang efter traume i fod. Gået til fysioterapi gennem halvandet års tid. Forsikring vil ikke dække længere. Ikke den store fremgang at spore. Pt. nok nået et niveau af bedring der er mulighed for, og da foden aldrig bliver normal vil gange være kronisk påvirket. Har indlæg og specialfremstillede sikkerhedssko på arbejde og har in-

tention om at træne regelmæssigt i fitness, men har ikke indtryk af at det bliver så meget. Indstiller behandling herfra."

I et notat fra en telefonsamtale den 17. maj 2016 mellem D og Forsikrings sagsbehandler har sidstnævnte noteret:

”TLF D : HAN ER MAKKER MED SKL. HAN OPLYSER AT SKL GÅR PÅ DET DÆK DE LIGE HAR LAVET. SKL ER TOP A MAND OG D ER BUNDMAND. HAN RÆKKER SKL DE DÆK, RÆKVÆRK MV. HAN SKAL BRUGE. HAN MENER DE LAVEDE DÆKKET SAMME DAG. HAN OPLYSER OM ”MORGENMØDET” AT DET SOM SÅDAN IKKE ER ET MØDE, MEN DE MØDES OG FÅR EN SEDDL STUKKET I HÅNDEN MED OPGAVER OG MÅL. HEREFTER PLANLÆGGER DE SELV ARBEJDET. DE ER JO ERFARNE MEDARBEJDERE, DER VED HVORDAN DER SKAL ARBEJDES. HAN OPLYSER AT HVIS DER ER TALE OM EN SPECIALOPGAVE BLIVER OPGAVEN GENNEMGÅET OG DETTE VAR IKKE EN SPECIALOPGAVE. SKL HAR LAGT DÆKKET OG FASTSPÆNDT DETTE, SÅ U- HELDET BURDE IKKE KUNNE LADE SIG GØRE. HAN MENER STILLADSET ER OPBYGGET HELT SÆDVANLIGT – SKULLE IKKE VÆRE BYGGET I TO DELE EFTER HANS VURDERING. HAN HUSKER IKKE SÅ MEGET MERE. DET ER JO LANG TID SIDEN UHELDET SKETE. TAKKEDE FOR OPL.”

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf den 19. oktober 2017 afgørelse om, at som følge af arbejdsskaden havde et erhvervsevnetab på 25%

Efter klage fra Forsikring genvurderede og ændrede Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring den 18. november 2017 sin afgørelse og fastsatte er- hvervsevnetabet som følge af arbejdsskaden til 25% i perioden fra den 23. november 2015 til den 17. juni 2017, og et midlertidigt erhvervsevnetab på 45% gældende fra den 18. juni 2017.

Efter Forsikrings klage traf Ankestyrelsen den 4. april 2019 afgørelse

om at hjemvise spørgsmålet om tab af erhvervsevne til ny behandling og af- gørelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Ankestyrelsen vurderede, at

s sag ikke var tilstrækkelig oplyst til, at der kunne tages stilling til spørgsmålet om erhvervsevnetab. Det anføres i afgørelsen endvide- re blandt andet:

"Vi lægger vægt på, at der mangler lægelige og sociale oplysninger, som kan belyse betydningen af dine øvrige gener, som ikke kan henfø- res til arbejdsskaden.

Du kom til skade i august 2014. Du har fået anerkendt et brud på ven-

stre hælben som en arbejdsskade. Ved Ankestyrelsens afgørelse af 13. november 2015 fandt vi, at dine gener i ryggen ikke kunne tilskrives følgerne efter arbejdsskaden. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i deres seneste afgørelse vurderet, at dine lænderygsmerter ikke har ind- flydelse på din erhvervsevne.

Vi vurderer, at vi på det foreliggende grundlag ikke kan fastslå betyd- ningen af generne i lænderyggen, da der ikke har været indhentet jour- naloplysninger siden behandlingen af spørgsmålet om anerkendelse og godtgørelse for varigt mén. Det fremgår også af statusattest fra april 2015, at du både har følger efter brud på hælbenet samt rygsmerter. Vi er opmærksomme på, at du er tildelt en § 56-aftale i november 2015 på baggrund af følgerne efter brud på hælbenet. Vi vurderer alligevel, at de forhold, som ikke er en følge af arbejdsskaden, skal belyses yderli- gere."

Under sagens behandling er indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, der den

12. marts 2019 har besvaret de stillede spørgsmål med følgende:

"Spørgsmål 1:

Retslægerådet bedes oplyse. om sagsøger i perioden forud for hændelsen den 13. august 2014 led af forudbestående gener/ lidelser eller sygdomme.

Såfremt Retslægerådet finder at dette er tilfældet, bedes rådet beskrive disse gener/lidelser/sygdomme samt angive om disse fortsat var til stede den 13. august 2014

De foreliggende lægelige oplysninger er gennemgået, og der er ikke beskrevet gener fra venstre fod før aktuelle fald. Den 27. april 2012 noteres i journal fra egen læge hælsmerter på højre fod samt lave lændesmerter. Disse højresidige hælgener anbefales ikke yderligere i de lægelige akter. Rygsmerter omtales i en fysioterapiepikrise den 14. juni 2016, men ikke andre steder i de lægelige akter.

Spørgsmål 2:

Retslægerådet bedes oplyse, hvilke initiale skader sagsøger efter rå- dets vurdering pådrog sig ved hændelsen den 13. august 2014.

Retslægerådet bedes begrunde sit svar, herunder:

a) beskrive hvilken hændelse som Retslægerådet har lagt til grund ved besvarelse af spørgsmålet,

b) oplyse hvilke faktuelle oplysninger og bilag Retslægerådet har lagt til grund ved besvarelsen,

c) oplyse om der er overensstemmelse mellem de subjektive klager og de objektive fund, samt

d) oplyse hvornår generne nævnes første gang efter hændelsen den 13. august 2014.

I samtlige fremlagte lægeoplysninger er det beskrevet, at sagsøger ved et fald fra stillads den 13. august 2014 pådrog sig et venstresidigt hæl- bensbrud og slog hovedet. Der er ikke beskrevet følger efter sidstnævnte. Det er ikke Retslægerådets opgave at gennemgå lægeop- lysninger som forespurgt med bilagshenvisninger.

Spørgsmål 3:

Retslægerådet bedes oplyse, om de i besvarelsen af spørgsmål 2 nævnte skader var af forbigående eller længerevarende/varig karakter.

Retslægerådet bedes begrunde sit svar samt henvise til hvilke bilag, som rådet støtter sin besvarelse

Et hælbensbrud af aktuelle karakter giver altid varige følger, hvilket passer med sagsøgers forløb.

Spørgsmål 4:

Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøger i perioden efter hændelsen den 13. august 2014 har pådraget sig konkurrerende gener/lidelser el- ler sygdomme.

Såfremt Retslægerådet finder at dette er tilfældet, bedes rådet beskrive disse gener/lidelser/sygdomme.

Nej.

Spørgsmål 5:

Såfremt Retslægerådet besvarer spørgsmål 1 og 4 bekræftende, bedes rådet oplyse, hvorvidt de forudbestående og konkurrerende gener/li- delser/sygdomme har betydning for sagsøgers samlede helbredsmæs- sige tilstand, herunder betydning for sagsøgers evt. gener som følge afhændelsen den 13. august 2014.

Retslægerådet bedes begrunde sit svar.

Spørgsmålet bortfalder.

Spørgsmål 6:

Af sagens akter (jf. bl.a. bilag 15 side 2, bilag 17 side 3 og bilag

18 side 10) fremgår det, at sagsøgers forløb i perioden efter hændelsen den 13. august 2014 har været kompliceret af infektion og sårhelingsproblematik, ligesom det fremgår, at sagsøger har haft behov for reoperation flere gange.

I forlængelse heraf bedes Retslægerådet vurdere, om sagsøger i perioden efter hændelsen den 13. august 2014 er blevet påført en behandlingsskade/patientskade som følge af fejlbehandling Retslægerådet bedes angive graden af sandsynlighed samt begrunde sit svar.

Retslægerådets beskrivelse af sandsynligheden bedes foretaget på en sådan måde, at der ikke kan opstå tvivl om forståelsen heraf.

Operativ behandling af hælbensbrud har en stor hyppighed af postoperative infektioner og randnekroser, hvilket også er sket for sagsøger. Komplikationerne må betegnes som hændelige.

Spørgsmål 7:

Retslægerådet bedes vurdere, hvorvidt sagsøgers forudbestående gener fra det venstre hælben (bilag 16 side 2) ville være blevet symptomgivende indenfor rimelig tid, hvis hændelsen den 13. august 2014 ikke var sket.

Retslægerådet bedes angive graden af sandsynlighed samt begrunde sit svar.

Retslægerådets beskrivelse af sandsynligheden bedes foretaget på en sådan måde, at der ikke kan opstå tvivl om forståelsen heraf

De forudbestående problemer efter en forvridning omhandler høj- re fod.

Spørgsmål 8:

Er der efter Retslægerådets opfattelse holdepunkter for at fast- slå, at sagsøgers helbredsmæssige tilstand, som den senest er beskrevet, udelukkende eller i det væsentligste kan henføres til hændelsen den 13. august 2014.

Det bedes i den forbindelse oplyst, om der er sket en forværring af forudbestående eller konkurrerende gener, og om forværrin- gen i givet fald så anses for at være forbigående.

Opmærksomheden henledes bl.a. på indholdet i bilag 18 side 28.

Spørgsmålet er upræcist, og Retslægerådet anvender ikke begre- bet helbredstilstand. Spørgsmålet kan derfor ikke besvares.

Spørgsmål 9:

Retslægerådet bedes sammenfattende vurdere, om der i perioden fra den 13. august 2014 og frem er medicinsk årsagssammen- hæng mellem sagsøgers gener/lidelser og hændelsen den 13. au- gust.

Såfremt Retslægerådet finder, at der ikke er medicinsk årsags- sammenhæng i hele eller dele af perioden, bedes Retslægerådet begrunde sit svar.

Retslægerådet bedes angive graden af sandsynlighed samt be- grunde sit svar.

Retslægerådets beskrivelse af sandsynligheden bedes foretaget på en sådan måde, at der ikke kan opstå tvivl om forståelsen heraf

Xxxxxxxxx lidelse i venstre fod må alene tilskrives ulykkestilfældet den

13. august 2014.

Spørgsmål 10:

Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger.

Nej.

Spørgsmål 11:

Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt ulykken den 13. august 2014 har udløst og/eller været kende årsag til sagsøgers gener i ryggen og aktuelle helbredsmæssige tilstand.

Retslægerådet anmodes om at angive hvad der taler henholdsvis for og imod.

Der er ikke beskrevet nogen læsion af ryggen. Rygsmerter kan opstå efter langvarig gang med aflastning, men sådanne smerter må anses for midlertidige.

Spørgsmål 12:

Såfremt Retslægerådet besvarer spørgsmål 6 bekræftende, bedes Retslægerådet oplyse, hvorvidt ulykken den 13. august 2014 kan tilskrives det efterfølgende forløb.

Retslægerådet anmodes om at angive hvad der taler henholdsvis for og imod.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 9.

Spørgsmål 13:

Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt sagsøger har klaget over ryggener efter ulykken den 13. august 2014 ?

Der henvises til lægeoplysninger i sagen.

Spørgsmål 14:

Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt ryggenerne er af varig eller forbigående karakter?

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål I I

Spørgsmål 15:

Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt sagsøger aktuelt har ryggener?

Der foreligger ikke nogen sufficient udspørgen eller somatisk gennemgang af sagsøger efter sidste operation, og spørgsmålet kan derfor ikke besvares.

Spørgsmål 16:

Det fremgår af sagens lægelige akter, at sagsøger som følge af de venstresidige fodledsgener går med krykker og går med tydelig halten, jf. journalnotat af 22. marts 2017 — bilag 27.

Såfremt Retslægerådet finder, at sagsøger aktuelt har ryggener, bedes Retslægerådet oplyse, hvorvidt de aktuelle ryggener er en følge af sagsøgers venstresidige fodledsgener, herunder ændret bevægemønster?

Retslægerådet anmodes om at angive hvad der taler henholdsvis for og imod.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 11."

Af en skriftlig vidneerklæring fra vidnet O , som er indhentet under sagens forberedelse, fremgår blandt andet følgende:

”Sagsøgers spørgsmål:

Spørgsmål 1:

Kan du bekræfte, at dit navn er O , at du i dag er ansat som faglig sekretær hos 3F, samt at du i august 2014, var næstformand i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920?

Jeg kan hermed bekræfte, at jeg hedder O

, at jeg beklædte posten som næstformand i Stilladsar- bejdernes Brancheklub af 1920 i perioden 2008 – oktober 2015, hvorefter jeg blev ansat som faglig sekretær hos 3F Frederiksborg i Hillerød.

Spørgsmål 2:

Har du praktisk erfaring som stilladsarbejder, herunder med opsætning og nedtagning af stilladser? Hvis svaret er ja, bedes du oplyse, hvor mange års erfaring praktisk erfaring du har fra stilladsbranchen.

Jeg startede i stilladsbranchen i 2001, hvor jeg gennemgik den re- levante uddannelse i form af AMU-kurser på området. Jeg har derefter arbejdet uafbrudt som stilladsarbejder i årene op til 2015, dvs. jeg har praktisk erfaring med opsætning og nedtagning af stilladser i 14 år cirka.

Spørgsmål 3:

Onsdag den 13. august 2014, faldt ned fra et stil- ladsdæk, og kom til skade.

Var du vidne til arbejdsulykken?

Nej, jeg var ikke vidne til arbejdsulykken.

Spørgsmål 4:

Hvornår fik du kendskab til, at var kommet til skade den 13. august 2014?

Jeg kan ikke huske præcise, hvornår jeg fik kendskab til ulykken, men i de fleste tilfælde er det kollegaer som kontakter stilladsklub- bens formand/næstformand eller andre bestyrelsesmedlemmer.

Spørgsmål 5:

Er du fotografen bag billederne af stilladset fremlagt som sagens bilag 11? (billederne vedlægges)

Ja, jeg er fotograf bag billederne.

Spørgsmål 6:

Hvorfor tog du billeder af stilladset, jf. spørgsmål 5?

Jeg tog billederne, for at kunne dokumentere omstændighederne, som muligvis havde indflydelse på forløbet som førte til arbejdsu- lykken.

Spørgsmål 7:

Hvordan fik du kendskab til, at der var sket en arbejdsulykke den 13. august 2014 og hvorfor blev du kontak-

tet i forbindelse med ulykken?

Jeg kan ikke huske, hvordan præcise jeg fik kendskab til denne arbejdsulykke, men se også svar til spørgsmål 4.

Stilladsklubben hjælper i sammenarbejde med den ansvarlige fag- lig sekretær fra 3F ved uenigheder mellem stilladsarbejder og stil- ladsvirksomheden. Uenighederne kan vedrøre betaling for forskel- lige arbejde, tvivlsspørgsmål ved opsigelse, manglende betaling af G-dage ved hjemsendelse m.m., uden at listen er udtøm-

mende.

Spørgsmål 8:

Har du talt med og dennes makker D i forbindelse med arbejdsulykken?

Og i givet fald, fortalte de dig, hvad de var i gang med og hvad der skete på ulykkestidspunktet?

Efter jeg fik kendskab til arbejdsulykken, kontaktede jeg

, som forklarede forløbet omkring arbejdsulykken til mig. Efterfølgende besøgte jeg ulykkesstedet og tog billederne. Jeg kan ikke huske om eller i hvilken udstrækning jeg talte med D

. Min primære kontakt var igennem .

Spørgsmål 9:

Fik du at vide, hvem der havde lagt/fastgjort det stilladsdæk, som faldt ned fra?

I bekræftende fald bedes du redegøre for, hvad du blev oplyst, hvem, der gav dig disse oplysninger, samt hvornår, hvor og i hvilken forbin- delse.

Jeg kan ikke huske, hvem af eller D havde lagt det stil- ladsdæk, som faldt ned fra.

Spørgsmål 10:

Fik du at vide, hvad årsagen til arbejdsulykken var?

I bekræftende fald bedes du redegøre for, hvad du blev oplyst, hvem, der gav dig disse oplysninger, samt hvornår, hvor og i hvilken forbin- delse.

Jeg blev oplyst af , at han og D skul- le - for at opsætte stilladset - etablere en gennemgående stillads-

højde over et hegn, udført i metal. Dertil havde eller

D lagt et stilladsdæk skråt fra stilladset over dette

metalhegn, så den næste højde kunne etableres.

Spørgsmål 11:

Fik du at vide, om der var travlt på arbejdspladsen, onsdag den 13. au- gust 2014, da kom til skade? I bekræftende fald be- des du redegøre for, hvad du blev oplyst, hvem, der gav dig disse op- lysninger, samt hvornår, hvor og i hvilken forbindelse.

I den udstrækning, jeg kan huske, har fortalt mig, at der har været travlt på virksomheden, og at der ikke var flere kortere stilladsdæk tilbage på pladsen, hvorfor det ikke var mu- ligt at udføre det stykke arbejde, som førte til arbejdsulykken på en mere sikker og forsvarlig måde.

Sagsøgtes spørgsmål:

Spørgsmål A:

I hvilken egenskab blev du involveret i ulykken?

Jeg blev involveret i min egenskab som næstformand af Stilladsar- bejdernes Brancheklub af 1920.

Spørgsmål B:

Xxxxxx interesser varetager Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920? Stilladsklubben hjælper i sammenarbejde med den ansvarlige fag- lig sekretær fra 3F ved uenigheder mellem stilladsarbejder og stil- ladsvirksomheden. Uenighederne kan vedrøre betaling for forskel- lige arbejde, tvivlsspørgsmål ved opsigelse, manglende betaling af G-dage ved hjemsendelse m.m., uden at listen er udtøm-

mende. Det er kun aktive/arbejdende stilladsarbejder, som kan blive en del af stilladsklubbens bestyrelse. Det er stilladsarbejder- ne som kender branchen og dens udvikling bedre end en faglig sekretær, som ofte dækker forskellige brancher igennem dens ar- bejde. Stilladsarbejderne har også delvis arbejdet sammen med kollegaer som senere hen blev virksomhedsejer, hvorfor stillads- klubben i mange tilfælde kunne have en faglig dialog mellem par- terne, og finde løsninger på uenighederne, før disse blev genstand af en sag i det fagretslige system.

Spørgsmål C:

Forud for ulykken, kendte du og/eller D

, i givet fald hvordan?

Stilladsarbejder har i mange år haft tradition for at skifte arbejds- giver på tværs af branchen ret ofte, hvorfor man mødte mange kollegaer. Igennem min periode som stilladsarbejder/næstformand kendte jeg over 50% af de cirka – på det tidspunkt – 650 arbej- dende stilladsarbejder i København personligt. En gang om måne-

den afholdt stilladsklubben møde i fagforeningen, hvor typisk op til 100-150 stilladsarbejder deltog. På denne måde nåede stillads- klubben at få hilst på næsten alle stilladsarbejder i løbet af et år.

Spørgsmål D:

På tidspunktet for ulykken var og/eller D medlemmer af Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920?

Ja, det burde begge have været. Organisationsprocenten blandt stilladsarbejder er på 95%.

Spørgsmål E:

Var du forud for ulykken bekendt med arbejdspladsen

?

Nej, forud ulykken var jeg ikke bekendt med arbejdspladsen." Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af

, K og L

, J , D

.

har forklaret, at han oprindelig er uddannet som stillads- montør. Det er en AMU-uddannelse, der tager to år og tre måneder. Han af- sluttede uddannelsen i 2009. Han arbejdede på daværende tidspunkt i Herføl- ge Stillads. Han skiftede senere mellem flere stilladsfirmaer, hvor han bygge- de stilladser. Han kom til april 2011, hvor han startede på en sag på Nørrebro.

Hos arbejdede han som stilladsmontør, hvor han skulle

opsætte og nedtage stilladser samt foretage andet forfaldent arbejde omkring sådanne arbejder. Som ansat modtog de oplysninger fra sag til sag. Nogle gange var det oplysninger om længde og størrelse. Oftest tog ud på pladsen og så på, om der lå de relevante materialer. Gjorde der ikke det, kontaktede de eller en af de andre konduktører. Det afhang af, hvem der ”havde” sagen.

Han har deltaget i virksomhedens morgenmøder, hvor der blev uddelt ar- bejdsopgaver. Han mødte gerne ind på arbejde før kl. 06.30. Der var møde- pligt kl. 07.00. Xxxxxxxxxxx foregik efter dette tidspunkt. Herefter gik de ud og pakkede bilerne eller talte yderligere om opgaven, hvis det var en spe- cialopgave. De talte med konduktøren, hvoraf der nogle gange var der en el- ler to på opgaven.

Han var hos ansat på akkord. Det indebærer, at man tæl-

ler alle ting op og skriver akkordsedler på, hvor mange ting der var og blev anvendt, som man modtager betaling på baggrund af. Man fik også tillæg for, hvis man var hurtig til opsætning af stilladser.

Han havde på ulykkestidspunktet samarbejdet med D om-

kring to måneder. De havde tidligere arbejdet sammen på større sjak, og de kendte derfor hinanden godt.

Han var på ulykkesdagen topmand og D . Topmanden står øverst og bundmanden rækker ting op til topmanden. Det er topmanden, der bygger, og bundmanden kommer med materialer. De kunne godt bytte funk- tion, hvis D havde haft lyst til at være i toppen, eller han ikke selv havde lyst til det.

Når de starter opbygning af et stillads, gør de det fra bunden og de hjælpes ad.

Som han husker det, fik de oplyst, at de skulle lave opgaven i gade med

henblik på gennemgang af vinduer og tag samt undersøgelse af facader. Det var kolleger, som havde sat bunden af stilladset hele vejen hen til metalheg- net. Han husker ikke, at han modtog billeder eller tegninger af opgaven.

APV-mappen indeholder standarder med producentens oplysninger om op- bygninger og standard for brug af værktøj. Der er i mappen vist også en in- struktion om, hvad man skal gøre i forbindelse med ulykker. Han har læst no- get af indholdet i mappen. Han har aldrig skrevet under på, at han har læst den eller fået besked om indholdet.

Han har aldrig modtaget konkret instruktion om montering af stillads hen over et metalhegn. En sådan ville heller ikke fremgå af APV-mappen.

Han er ikke bekendt med, at der var ført tilsyn på pladsen dagen før ulykken. Han er heller ikke bekendt med, at var der dagen før.

D og han talte med F

kaldet C

den 12. august 2014.

C var hos den, der stod for opfølgning, leverede ma-

terialer og holdt orden på pladserne. De talte, om de havde de dæk, som de skulle bruge. De manglede et meter stilladsdæk, der ikke var på pladsen. De blev derfor enige om, at de skulle lave en flyver hen over metalhegnet, hvor D og han skulle lægge et 2½ meter langt stilladsdæk hen over hegnet. Beslutningen blev truffet i fællesskab.

En flyver etableres, når man skal forbi en forhindring, hvor man ikke kan komme igennem. Når man skal have stilladset op i 2. højde, skal der etableres en flyver over forhindringen, så man kan bygge 2. højde og gøre den klar.

Han ved ikke, hvordan standard er, men han antager, at det er producentens anvisning om, hvordan det normalt skal undersøges og løses. Han havde kon- stateret, at der på pladsen ikke var nogen et meter lange stilladsdæk. C , D og han fandt derfor en anden løsning.

Han ved ikke, om de kunne have bestilt et kort dæk. Han tror ikke, at han kunne have fået det med det samme, men han er dog ikke sikker på dette.

De havde i august måned travlt hos .

Den flyver, som de lagde, blev fastgjort med et strygejern, som er et stykke jern, der sættes på rammen. Den har lidt den samme funktion som en skruet- vinge.

Han tænkte ikke, at det var farligt, at gå op på stilladsdækket og denne fly- ver. Han havde gjort det før. Han iførte sig faldsikring, men klikkede den ik- ke ind, da han ikke befandt sig over to en halv meters højde. Han gik ud på flyveren for at tage imod en ramme fra D . Han husker imidlertid ikke, om han tog imod en ramme. Dækket forsvandt bare under ham. Det næste han husker er, at han sad på jorden og havde ondt i foden. Han ved ikke, hvor D var på dette tidspunkt.

Han observerede to kolleger, der kom til ham med toiletpapir. Han spurgte, hvad det var til. De pegede på, og han konstaterede, at han havde en flænge i hovedet, hvorfra det blødte. De hjalp ham med at tage arbejdsskoene af. Der- efter konstaterede han, at der var noget galt med foden. Kollegerne hjalp ham og kørte ham til Bispebjerg Hospital.

Han husker ikke, hvad D sagde i forbindelse med episoden.

Det var D , der havde fastgjort stilladsdækket, som han stod på. Han havde selv befundet sig på fortovet på den anden side af metalhegnet, hvor han havde lagt bunden af stilladset. Derfor tog D sig af det andet på den anden side af hegnet.

Som han har fået det oplyst, færdigbyggede D stilladset.

og C

efter ulykken

Han vendte efter ulykken tilbage til hvor han gik til hånde.

Han har hver sommer oplevet, at de hos

og blev pladsmand,

løb tør for mate-

rialer. Det var oftest de mindre dæk, som manglede. Der var flere længere dæk.

Han arbejder for tiden fuld tid for B og kører med tøj til ældreple-

jen. Han er fortsat plaget af smerter i venstre hæl og sin lænd.

Hegnet, som stilladset skulle bygges over, var to en halv til tre meter højt. D lagde stilladsdækket op på hegnet. D kravlede ikke op på heg- net, men befandt sig på siden af stilladset.

Foreholdt fotografiet med angivelse af det lagte stilladsdæk (ekstrakten side 81) forklarede han, at D stod til venstre på jorden, hvor stregen starter. D lagde stilladsdækket op på metalhegnet og skubbede det ind i ram- men i den anden ende. Dækket blev fastgjort til stilladset med et strygejern.

Dækket blev lagt i 35 graders vinkel og blev ikke fastgjort til hegnet. D stod op på rammen på stilladset, da han fastgjorde dækket. Han befandt sig

selv på den anden side af hegnet, hvor han var i færd med at sætte bunden af stilladset. Der var indgang gennem hegnet til højre på fotografiet. Han gik rundt om hegnet, ind gennem åbningen og iførte sig faldsikring. Han kravlede op på hegnet og videre op på stilladsdækket. Han kravlede op, da D den dag var bundmand. De hjalp hinanden og derfor gjorde de på den måde.

Foreholdt referat af D samtale med sagsbehandler hos (ekstrakten side 87), ved han ikke, hvad D har talt med s

sagsbehandler om. Han deltog ikke i samtalen. Det er i hvert fald på en måde usandt, det der er angivet.

Han fortalte efter ulykken alle, at det var D , der havde lagt stilladsdæk- ket. Han er ikke klar over, hvilken betydning det har, at D har lagt det- te.

De talte dagligt med C , og talte sammen med ham den 12. august 2014

omkring kl. 14.00. De befandt sig da på s plads i Greve.

Han fortalte C , at de manglede et et meter dæk eller 109 dæk. De blev

enige om en anden løsning. De talte ikke med andre om det. Han planlagde alene sin egen byggesag og ikke andres. Derfor talte han ikke med andre.

Opbygningen med en flyver er en udmærket og brugbar løsning. Det kunne godt have være udført på anden måde. Dækket er ikke lavet til håndværkere, men alene en midlertidig løsning, når et stillads skal opbygges. Foto-grafiet (ekstrakten side 82) viser, at der er lukket af, så håndværkere ikke kunne komme ud på det sted, hvor det skrå dæk havde befundet sig.

Det var en del af akkorden, at de skulle pakke bilen om morgenen. De fik ik- ke særskilt tillæg for at pakke bilen. Det er indregnet i den samlede akkord, at de også skal udføre den opgave.

Han ved ikke, hvad skulle have gjort for at forhindre u-

lykken. Man kunne have anvendt et et meter langt stilladsdæk og bygget op eller have fastgjort strygejernet ordentligt.

Med en løsning som den valgte slap for at købe et andet

stilladsdæk. De havde et længere dæk, som de kunne bruge. Akkorden og dermed lønnen er afhængig af, hvor mange materialer de anvender.

havde ikke bedt eller instrueret ham om, at han ikke måtte bestille flere materialer hjem. Løsningen, som D og han valgte, var god nok, og derfor efterspurgte de ikke andre materialer.

J har forklaret, at han har været ejer af si-

den 1995. Han startede i 1989 med at bygge stilladser og gik i 1995 samme med to kompagnoner for sig selv. Han købte de to andre ud i 1999. De er samlet 45 ansatte, hvoraf 35 er stilladsmontører. I 2014 var der ansat 25-26 montører.

Hans opgaver bestod dengang og aktuelt i at skaffe kunder, måle op og afgi- ve tilbud. I virksomheden foretager de opmåling og tager billeder, som de anvender senere, hvis de får ordren. Opmåling og billeder bliver lagt i en APV. De forskellige konduktører forklarer nærmere om opgaven og gen- nemførelsen. Konduktørerne tager ikke mål. De foreligger altid, da det er af- hængig af facaderne, hvilken opgave og hvilke materialer, de skal anvende.

Hans opgaver består endvidere i deltagelse i opfølgende byggemøder. Han mødtes med medarbejderne og kontrollerede sikkerhed, og at de anvendte sikkerhedsudstyr. De talte også om de konkrete opgaver.

Når man bliver ansat hos , modtager man en ansættelses-

kontrakt og en otte sider lang vejledning om forskellige forhold. Er man ord- blind, bliver vejledningen læst op. Den ansatte skriver under på dette, og

har også skrevet under på at have modtaget vejledningen. Man skriver endvidere under på, at man modtager sikkerhedsudstyr, arbejds- tøj og værktøj.

Virksomheden har en stor plads og et 8.000 kvadratmeter stort lager, hvor materiellet er stablet i otte meters højde. Hvis der mangler et eller andet, kan man leje eller købe det. Hvis en medarbejder mangler noget, kan virksomhe- den sende nogen forbi med det, der mangler. De har i virksomheden en pris- kurant og en aflønning for, at man kører til tredjemands plads med materiel. Virksomheden har løbende mellem 80 og 120 pladser, som de kommer på.

De har på kontoret ikke til enhver tid overblik over, hvad der mangler på alle pladserne. Medarbejderne skal derfor selv gøre opmærksom på, hvad de mangler.

Det sker sjældent, at man ikke får materialer til tiden. Det samme var tilfæl- det i 2014. Hvis man står på en byggeplads og mangler materialer, kan man ringe til en konduktør eller kontoret og bestille det, som mangler. Det kan le- veres samme dag, og i modsat fald må man vente med at bygge. Hvis der ik- ke er andet at lave, må man køre hjem. Det kan ske, at materialet først kan leveres den følgende dag.

Virksomheden har de nødvendige tekniske hjælpemidler på arbejdspladserne. Der er et Xxxxxx Xxxx, som kan tage 200 kg til hvert sjak. Der kan også mon- teret et bundhejs, så de kan sætte stillads op nedefra.

Han fører løbende tilsyn. Det bliver kontrolleret, at stilladserne ser ud, som

de skal. Det bliver påset, om bundmanden er iført sikkerhedshjelm, og om der bliver anvendt faldsikringsudstyr. Hvis ikke, modtager medarbejderen en skriftlig advarsel. Den gælder et halvt år. Hvis man får endnu en sådan advar- sel, bliver man afskediget.

Der er dagligt tilsyn i de komplicerede sager. Hvis det er en almindelig sag, er der ikke et sådant dagligt tilsyn. Den omhandlede sag var helt almindelig, da facaden var meget lige.

Der er forskel på erfarne og mindre erfarne stilladsmontører. I virksomheden bliver der fulgt op på de nye. K var ansat som sikkerhedsansvar- lig, der kørte rundt og tjekkede stilladser. Selv om det ikke er et krav, har

haft en sikkerhedsansvarlig siden 2012.

Virksomheden afholder ”spørg bare”- møder med alle medarbejderne, hvor man taler sammen hver sjette uge. De taler om nye tiltag fra Arbejdstilsynet eller nye retningslinjer og måder, hvorpå man kan løse opgaverne. De taler også om problemer og konflikter, hvor der er adgang til at få løst problemer- ne i et åbent forum. De virker godt og løser mange små udfordringer.

Medarbejderne skal være iført seler, når det er nødvendigt. Hvis man kom- mer op over to meters højde, og der ikke er en kollektiv faldsikring eller op- skydelige rækværker, skal man iføre sig sele. Hvis man er et sted, hvor der ikke er hegn og ikke er iført sele, bliver det påtalt og man modtager som me- darbejder en skriftlig advarsel.

Ved ulykke skal makkeren sørge for, at ulykkesramte kommer på hospitalet eller bliver behandlet. Det fremgår af virksomhedens APV. Ledelsen følger op, så snart det er muligt.

Virksomheden har siden 2016 været tilmeldt Scaffolding Certification Sche- me (bilag F). Certificeringerne er gået godt, og de har ikke ændret procedu- rer siden, at de kom med i ordningen.

Arbejdspladsen gade var en pæn stor sag med renove-

ring af tag og vinduer. Stilladserne blev opsat på nogle lange sider. Han del- tog i bygge- og sikkerhedsmøder én gang om ugen og havde selv ansvaret for sagen. De har normalt travlt om sommeren, men han erindrer ikke, at de havde mere travlt end andre dage.

Ulykkesstedet frembød ikke særlige vanskeligheder, og indeholdt ikke opga- ver, som var særlig problematiske. Han havde ikke hørt nogen tale om pro- blemer, eller at der manglede materialer. Det ville komme frem om morge- nen, når man talte om dagens opgaver. Hvis der ikke var eller kunne skaffes materialer, skulle han derfor have haft besked.

C er uddannet stilladsmontør og fungerede som pladsmand hos

. Han gav et ”billede” af, om der var materialer på pladserne. C ’ funktion var at vedligeholde grej og rydde op på pladsen. Han stod også for afhentning og aflevering af materiel. C havde ikke som opgave at give in- strukser eller anvise, hvordan et stillads skulle bygges.

havde på ulykkestidspunktet været hos et par år. Han passede sit arbejde og var dygtig.

har op-

stillet rigtig mange stilladser hos

pladser på en måned og lave mange sager.

. Man kan være på 30

havde deltaget i

lignende opstillinger, hvor et stillads skulle bygges rundt om hjørnet. Hos bliver opstillet mange stilladser over forhindringer som

hegn, træer og lignende. De har også masser af sager med hegn.

Han var på pladsen den 12. august, men ikke den 13. august 2014. Det frem- går af udskriften fra Abax-overvågningen (ekstrakten side 84). Det anførte om ”Xxxxxxxxxx” angiver, at han er mødtes med medarbejdere eller med byggeledelsen. Mødet kan gennemføres på et kontor eller på pladsen, da det kan være et konkret ønske fra kunden. Han har formentlig gået en runde, men han erindrer ikke, hvad han skulle på det omhandlede tidspunkt. Han kendte godt pladsen, der havde kørt i længere tid. Han gik derfor kun, hvor der aktuelt blev bygget.

Han erindrer ikke, hvornår han blev orienteret om ulykken, men han antager, at D har ringet og orienteret ham om den. Han har ingen erindring om, at han fik oplyst, hvad der var sket. Han har formentligt fået oplyst, at havde slået hælen. Hvis det havde været mere alvorligt, ville han selv være kørt til pladsen eller hospitalet.

Foreholdt fotografiet med angivelse af det lagte stilladsdæk (ekstrakten side 81) forklarede han, at hvis det skulle have været udført korrekt, skulle der have været etableret et mindre rum med et kortere stilladsdæk opført på den ene side af hegnet. Det er ikke en korrekt fremgangsmåde at lægge et stil- ladsdæk op på metalhegnet. Mange har tidligere gjort det, men det er ikke en korrekt løsning. Anvendelsen af strygejern er heller ikke den bedste løsning. Et strygejern holder i rammen, men hvis det glider, vil stilladsdækket glide ned. Der burde have været sat en skruetvinge på. Der er mange, der har lagt en flyver, men det er ikke en korrekt løsning. Hvis han havde set denne op- stilling, ville han have stillet krav om, at opbygningen blev ændret. Man skal altid tilpasse rummet, så det passer til forhindringen.

C kendte, så vidt han ved, ikke til opgaven. C havde formentlig ikke

været på pladsen, bortset fra at aflevere nogle materialer.

D kan havde lagt stilladsdækket nedefra og sat det i ram-

men. Strygejernet skal spændes oppefra, da man ikke nedefra kan presse det ned på plads, som det skal. Derfor vil man skulle gå op på stilladset og spæn- de strygejernet.

Han har ikke ændret på nogen af virksomhedens sikkerhedsforanstaltninger efter ulykken.

i 15 år.

har været ansat hos

xxxxxx xxxxx- s fætters søster.

er gift med fætter kaldet F

den, da D

er en dygtig stilladsmontør, og han er fortsat ansat hos

. og D

D

Hos har de løbende mellem 80 og 120 og samlet omkring

1.000 pladser om året. Der vil derfor opstå fejl, og der er nogen af de ansat- te, der ikke gør, som de skal. Derfor har de en sikkerhedsansvarlig, der fører tilsyn på pladserne. I forlængelse af afgørelserne fra Arbejdstilsynet er der medarbejdere, som er blevet afskediget. Der blev ikke meddelt nogen påbud på den konkrete sag, og der var ikke andre sikkerhedsproblemer på denne plads.

Arbejdstilsynets afgørelse af 30. november 2017 (ekstrakten side 106) er gået videre til domstolene med. Dansk Byggeri har også

været involveret. instruerer ikke de ansatte hver dag, men de instruerer de ansatte, når en sag starter op. Det er også sket i den i afgø- relsen omhandlede sag.

I afgørelsen fra Arbejdstilsynet fra 22. maj 2009 (ekstrakten side 90), var det ham selv, der gik på stilladset uden faldsikringsudstyr. Virksomhedens reakti- on var, at det ikke burde være sket. Baggrunden var, at et andet firma havde bygget stilladset, som skulle nedtages. Der var indtrådt en strejke, og derfor hjalp han selv til med nedtagningen. Det burde han ikke have gjort uden fald- sikring.

Efter Arbejdstilsynets afgørelse fra 11. december 2012 (ekstrakten side 95) er de to involverede medarbejdere blevet afskediget.

Der er fra start af givet konkrete instruktioner om byggesagen. Det handler om mål og billeder. Der kan være lidt forskel på, om man har erfaring med materialerne hos . En uerfaren medarbejder vil de bruge mere tid på. kendte godt de materialer, som de anvendte hos .

Der bliver altid udleveret billeder til hver sag. Der ligger målene på. Billeder- ne bliver taget med iPad. Man skal kende højden på byggeriet for at kunne planlægge stilladset. Der blev udleveret billeder til sagen, herunder til

.

Han har ofte hørt om, at der mangler korte stilladsdæk. Det varierer, om der mangler materiel, og det er forskelligt, hvornår de hos

mangler materialer. Der har også været højsæson i den forgangne vinter, så det er ikke altid om sommeren.

D har forklaret, at han blev ansat hos

for omring 10 år siden, hvor han fortsat er ansat. Han har den 2-årige stil- ladsmontøruddannelse. Han beskæftiger sig med opsætning og nedtagning af stilladser.

Når han skal opsætte et stillads, modtager han som regel et stykke papir med en APV, en tegning og et billede. Han og makkeren taler med konduktøren om, hvordan opgaven skal løses. For det meste modtager de billeder, men det kan forekomme, at der ikke er nogen. Det kan for eksempel være situati- oner, hvor der skal opbygges et stillads på et tag, hvor det ikke har været muligt at tage billeder nedefra.

APV er et stykke papir, hvor der står, hvilken belastningsklasse, stilladset skal være opført i, om der skal etableres hejs, og om der skal bruges lastbil.

En akkord betyder for ham, at han tjener mere des hurtigere han arbejder. Indtjeningen har også sammenhæng med, hvor mange materialer han benyt- ter. Hvis det er flere små felter, bruger han mere tid, og tjener flere penge. Jo flere materialer han anvender, des flere penge får han.

August måned er for det meste højsæson. Der kan være nedgang i opgaverne på forskellige tidspunkter.

Han har oplevet, at der mangler materialer, når de skal pakke bilen. Der mangler ikke altid specifikke materialer, men de mangler ofte materialer til de kortere felter, herunder 109 og 70’er stilladsdæk. Når det sker, henvender de sig på kontoret og beder om dem. Derefter bliver de enten bestilt eller også finder de en anden løsning.

Hos bliver der løbende gennemført tilsyn. De kommer

dog ikke rendende hver dag. De taler i så fald sammen og om sagen. Han har modtaget påtaler for at overtræde sikkerhedsreglerne, men det er ikke sket ofte. Der er hos et stort fokus på, at sikkerheden bliver overholdt. Han har selv været med til at udarbejde sikkerhedsinstruksen og har fungeret som tillidsmand de seneste tre til fire år. Han har kendskab til, at der er gennemført afskedigelser på grund af manglende overholdelse af sik- kerhedsreglerne.

og han har kendt hinanden gennem lang tid og har kørt sammen ”on and off” gennem fem til seks år. De kørte som makkere omkring seks til otte måneder forud for ulykken. Samarbejdet kørte godt.

En topmand går oppe og bygger stilladset. Bundmanden rækker materialer op i den rigtige rækkefølge.

Han har lagt et stilladsdæk op på metalhegnet, så det lå med den ene ende på bunden af rammen og den anden op på hegnet. Han satte et strygejern i og fastholdt dækket med dette.

Foreholdt fotografiet med angivelse af det lagte stilladsdæk (ekstrakten side 81) forklarede han, at stilladsdækket rakte længere ud over porten, end det er angivet med indstregningen på fotografiet. Det lå også længere ud over søjlen. Han fastgjorde strygejernet med en stilladsnøgle. Han stod på oppe på stilladset, da han satte strygejernet på. Han erindrer ikke, hvad

foretog sig på det tidspunkt.

Han har altid fastgjort et sådant lagt stilladsdæk med et strygejern, alternativt har han ikke fastgjort det overhovedet. Da dækket ligger ”jern mod jern”, kan det skride. Han har aldrig tidligere oplevet ulykker med denne metode.

Stilladsdækket skulle kun bruges midlertidigt, indtil de havde sat rammen på den anden side af hegnet.

Han så ikke, at faldt ned. Han hørte et brag og konstaterede, at lå

på jorden på den anden side af porten. Han antager, at han på det tidspunkt selv var på vej efter et andet dæk, som skulle lægge.

Det var formentlig og ham, der besluttede, at de skulle udføre det på

den måde, da der ikke var små stilladsdæk til rådighed. Det kunne de konsta- tere ved at se rundt på pladsen. Han erindrer ikke, om og han talte med nogen om, at der manglede små dæk. Hvis der havde været andre dæk, hav- de de udført opgaven på en anden måde. Han ville have brugt et mindre stil- ladsdæk og en mindre ramme, som sad fast i stilladset.

Han tænkte ikke på, at der var en risiko. Han har gjort det på den måde man- ge gange. Han oplever også, at det er en helt almindelig fremgangsmåde blandt kolleger. Han tror, at man hos er bekendt med denne fremgangsmåde, da det er noget, som alle gør.

Han erindrer telefonsamtalen med sagsbehandleren hos , og har i for-

bindelse med sagen set hendes referat af samtalen (ekstrakten side 87). Hun har gengivet det, han sagde, korrekt, men det passer ikke. Han sagde den- gang, at det var , der havde lagt stilladsdækket, da han frygtede, at han selv ville komme til at hænge på erstatningskravet, hvis han fortalte, at det var ham, som havde lagt stilladsdækket. Han talte efterfølgende med fagfore- ningen om, at han aldrig ville komme til at hænge på et sådant erstatnings- krav. Han ved ikke, hvilken betydning det har for , om det er eller ham, der lagde dækket. Han mener ikke, at han fortalte det til andre. Det var ikke en episode, som de talte om blandt kollegerne. Han har muligvis efter- følgende talt med om episoden.

Han har fortalt sandheden i retten, da han har fået oplyst, at han ikke må ly- ve. Han ved også, at hans forklaring er relevant for, hvem der skal betale er- statning til . Han ved, at det har den betydning, at hvis selv havde lagt pladen, vil det gå en anden vej.

I situationen stod han på stilladset omkring to meter oppe. Fra denne positi- on kastede han stilladsdækket over på metalhegnet og satte strygejernet på stilladset. Strygejernet er et lige stykke fladjern, som man trykker ned, så dækket sidder i spænd.

Han har anvendt metoden mange gange før og sådan ville han også gøre det i dag. Han tror også, at selv har anvendt metoden mange gange før. Det er sådan, at de alle ville gøre det, hvis de manglede materialer. Han erindrer ikke, at og han talte med C om, at de manglede materialer.

er en arbejdshest og en dygtig stilladsmontør. Han kender godt

gennem arbejdspladsen. De fandt senere ud af, at ter. De var startet sammen, inden de fandt ud af det.

er hans svogers fæt-

Han har i hos

og hans samarbejde altid været bundmand. I de første 4-5 år gik han på toppen. Han kan bedre lide at gå i bunden.

Han ved ikke, hvorfor ikke selv lagde det omhandlede stilladsdæk.

var ikke til stede, og derfor lagde han det selv, så videre med opgaven.

og han kunne komme

K

hos

har forklaret, at han har været ansat som sikkerhedsansvarlig gennem syv år, og han ophørte ved årsskiftet. Han

kontrollerede stilladser, sikkerhedsudstyr og kraner på pladserne. Han gen- nemgik stilladserne enten sammen med de ansatte eller alene.

I forbindelse med opsætning af et stillads modtog man en APV med oplys- ning om højde og længde. Nogle gange medfulgte der billeder og der blev også udleveret materialer.

Afhængig af mål og erfaring læssede medarbejderne selv bilen på

i Greve. Hvis der manglede materialer, kunne man hente dem på fremmed plads. Man gik til den konduktør, som havde sagen eller i sidste ende J , hvis der manglede materialer.

Når han var på tilsyn, kontrollerede han, om et stillads var sikkerhedsmæssigt forsvarligt og opbygget efter forskrifterne. Han kontrollerede også, om me- darbejderne anvendte hjelm og sikkerhedsudstyr. Var man erfaren, kiggede han dem ikke over skulderen. Han påtalte, hvis der blev begået fejl. Hvis det var sikkerhedsmæssigt uforsvarlig, meddelte han først mundtlige advarsler, dernæst modtog de ansatte skriftlige advarsler og de kunne blive afskediget. Det sidste ”skød” han videre til de ansvarlige i virksomheden. Han kontrolle-

rede den erfarne medarbejder mindre end den uerfarne. De sidstnævnte har størst risiko for at begå fejl.

Det meste af det, som udførte i byen, var standardopga-

ver. Specialopgaver foregik på fabrikker og andre særlige steder.

Han kender Abax-udskriften (ekstrakten side 84), og han stod for systemet al den tid, han var hos . Den anførte udskrift viser, at J

var på pladsen den anførte dag og tid. J har nummeret 1 og det er hans privatbil, der er anført.

Han har ikke været på stilladset på gade. Det var J

, der kørte sagen. Der er ikke nogen, der har omtalt, at det var en særlig eller farlig opgave. Han har hørt om ulykken.

Foreholdt fotografiet med angivelse af det lagte stilladsdæk (ekstrakten side 81) forklarede han, at der på alle bygninger er et metalhegn eller andet, som man skal bygge stilladset over. Det er slet ikke usædvanligt, at man skal byg- ge et stillads hen over et eller andet, og det sker, at man springer et dæk over. Efter hans opfattelse er det hverken en usædvanlig eller vanskelig op- gave.

er en rigtig, rigtig god stilladsmontør. De har tidligere samarbejdet et halvt år, og oplevelsen er, at i den grad er kompetent.

har kørt på store sager, og han vil anslå, at har opsat et stillads om ugen under hele sin ansættelse hos . Det er i gennemsnit, da der er forskel på sagerne. har helt sikkert tidligere været med til at opstille et stillads som det i sagen omhandlede.

Han går ud fra, at J orienterede om, at der var sket en ulykke,

men han erindrer ikke, hvordan han konkret fik det oplyst, eller hvad der blev fortalt om ulykken. Han erindrer, at det blev oplyst, at var kommet til skade. Han fik ikke det indtryk, at det var en alvorlig skade i forhold til, hvad der ellers kunne ske.

Han erindrer ikke, at der efter ulykken blev ændret noget i relation til sikker- hedsforanstaltningerne på pladsen.

Jo flere dele man sætter op, des mere tjener man som stilladsmontør. Der er forskelle på dele. En ramme koster et og en konsol noget andet. Det er ikke alene et spørgsmål om, hvor hurtig man er. Hvis man tilrettelægger sit arbej- de godt, kan man tjene det samme som den, som arbejder meget hurtigt.

Planlægning er en vigtig del af det at opsætte stilladser.

Der ville i det foreliggende tilfælde godt kunne være optaget et billede af me- talhegnet, som ville indikere, at man som montør skulle have bestemte typer materialer med. Det er normalt, at der tages billeder, som montørerne oftest

får med. I APV’en vil man kunne se, hvordan man skal opstille et stillads om- kring et metalhegn. Hvis man er uddannet og erfaren stilladsarbejder, kan han ikke se, at det omhandlede hegn var noget problem.

Han har hørt om en flyver. Der er flere måder at udføre en sådan på. Afhæn- gig af monteringen, vil man som montør fastgøre den i den ene ende med to skruetvinger.

Foreholdt fotografiet med angivelse af det lagte stilladsdæk (ekstrakten side 81) forklarede han, at det afbillede og tegnede ikke noget med en flyver at gøre. Hvis tuschstegen angiver stilladsdækket, er det lagt fra et blindrum op på et hegn, hvilket efter hans opfattelse ikke er en flyver. Man ville slet ikke kunne lave en flyver på den måde. Det er et blindrum, som ikke er tilpasset systemet. Han har set løsninger, hvor man anvender et strygejern. Man kan ikke lade en flyver blive fastholdt med et strygejern, da stilladsdækket risike- rer at vippe. Han ville som sikkerhedsansvarlig have påtalt en sådan opstil- ling. Han må erkende, at han for 15 år siden godt selv kunne have fundet på at benytte den, men han forstår ikke, at man konkret anvendte en sådan. De kunne i stedet have lavet et to meter felt og et mindre rum.

L har forklaret, at hun er ansat hos som sags-

behandler på personskadesager og sygedriftstabserstatningssager, og har væ- ret sagsbehandler på sagen.

Det er hende, der har udarbejdet notatet fra telefonsamtalen med D (ekstrakten side 87), og det er også sådan, at hun erindrer indhol-

det af samtalen.

Hun havde nogle dage forinden talt med J , der havde oplyst, at og D var gode venner, og at de to gerne

holdt sammen. Hun havde gennemlæst redegørelsen fra 3F om, hvordan u- heldet er sket. Da der var forskel i redegørelsen, som han havde fået fra J

, og den 3F havde givet, havde hun en forventning om, at D

ville støtte op om s forklaring. Derfor blev hun

lidt overrasket, da han forklarede noget andet, og derfor husker hun godt samtalen.

Der var under samtalen ingen usikkerhed i D s forklaring. Han havde undret sig over, at ulykken kunne ske, da stilladsdækket var for- svarligt fastspændt.

Hun erindrer ikke, at D fortalte, at han havde været oppe på

stilladset. Han havde sagt, at det var sædvanlig opgave, og der var ikke no- get særligt ved den. Hun erindrer ikke, at det blev omtalt, at der manglede materialer, eller at der var andre problemer på pladsen.

Hun arbejder med et varierende antal sager, og har i dag omkring et par

hundrede sager om året. I 2016 havde hun 100-125 stykker, da hun oplærte kolleger. Hun har dagligt omkring fem til seks indkomne opkald og havde lidt færre på det omhandlede tidspunkt. Hun tager altid notat fra telefonsam- talerne.

Hun læste ikke dengang op for D , hvad hun havde noteret. Det gør hun i dag. Efter denne sag, er hun blevet opmærksom på, at det er en god idé at læse det op eller at udsende notatet, så man undgår misforståelser, og hun slipper for at give møde i retten.

Parternes synspunkter

3F Faglig Fælles Forbund har som mandatar for standsdokument anført blandt andet følgende:

”SAGENS BAGGRUND:

blev ansat hos sagsøgte den 26. april 2011.

i sit på-

og D kørte sammen som

makkerpar for sagsøgte, hvor den ene fungerede som topmand”, dvs. byggede stilladset, og den anden som ”bundmand”, dvs. slæbte de materialer, der skulle anvendes.

Onsdag den 13. august 2014 var og D

ved at opstille et stillads for sagsøgte ved xxxxxxxxx xxxx 00, Xxxxxxxxx. Stilladset skulle anvendes til arbejde på

bygningens tag og vinduer. Bygningen havde ud mod

gade et stålhegn, som stilladset skulle bygges igennem. Stål- hegnet målte ca. 2 ½ - 3 meter i højden over jordoverfladen.

På ulykkestidspunktet ca. kl. 10.15 skulle og

D , til at montere den næste sektion på et stil- lads, som allerede var påbegyndt af andre kollegaer. Den eksis- terende stilladsopbygning var påbegyndt med ”lange” stillads- dæk. Stilladset skulle bygges færdigt med en rundgang udover fortov og cykelsti.

D stod på jorden og rakte en stilladsramme op til

, som skulle montere den, men idet

fik fat i stilladsrammen, skred det stilladsdæk, som stod på, væk under ham.

faldt herefter xxxxxxx og ca. 3 meter ned hvor landede på brostenene under stilladset.

Årsagen til ulykken var, at stilladsdækket ikke var fastgjort til- strækkeligt, således at det kunne skride væk under

.

Stilladsdækket som stod på, var fastgjort med

”strygejern” på det eksisterende stillads i den ene ende, og lå løst henover stålhegnet i den anden ende.

Ved faldet tog fra med venstre fod samt slog

baghovedet og ryggen hårdt mod jorden, jf. anmeldelse til Ar- bejdsmarkedets Erhvervssikring, bilag 12.

blev herefter bragt til Bispebjerg og Frede- riksberg skadestue, hvor ryggen, hovedet og venstre hæl/fod blev

undersøgt, og blev behandlet for en flænge i

baghovedet, samt fraktur i venstre hæl, jf. bilag 31.

s behandlingsforløb var herefter langt og kom- pliceret, og har blandt andet medført behov for adskillige operati- oner af venstre fod/hæl og genoptræning hos fysioterapeut.

genoptog arbejdet den 12. juni 2017 med skånehen-

syn.

fik herefter på grund af sygefravær en § 56 af- tale. Senest traf Køge Kommune afgørelse herom den 13. april 2018, for perioden 5. april 2018 til 4. april 2020. Det følger af af- gørelsen, at den er begrundet i følgerne efter kompliceret brud i

hælben og fod. blev herefter fuldtidssyge-

meldt i forbindelse den fjerde operation i venstre fod og hæl den

19. april 2018, hvorefter der opstod infektion i knoglen.

Arbejdsulykken er anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen (nu Ar- bejdsmarkedets Erhvervssikring) som en arbejdsskade, og

er tilkendt et varigt mén på 15%. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fastsat midlertidige er- hvervsevnetab til 45%. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har endnu ikke truffet endelig afgørelse om tab af erhvervsevne, på nuværende tidspunkt forventer Arbejdsmarkedets Erhvervssik- ring at kunne træffe afgørelse om tab af erhvervsevne i sagen i september 2020.

TVISTEN:

Parterne er efter sagsøgers opfattelse uenige om følgende:

1. hvorvidt der er et ansvarsgrundlag for sagsøgte i anledning af ulykken den 13. august 2014 i form af

a. manglende tilrettelæggelse,

b. uforsvarligt arbejdssted,

c. manglende materialer/redskaber og

d. manglende tilsyn og instruktion.

2. hvorvidt sagsøgte hæfter jf. DL 3-19-2 for uagtsomhed begået af D , idet parterne dog er uenige om, hvem der forinden havde fastgjort stilladsdækket sagsøger faldt ned fra og

3. om der er juridisk og medicinsk årsagssammenhæng mellem ulykken den 12. august 2014 og s sygeforløb, som ligger til grund for det fremsatte erstatnings- krav

Der er efter sagsøgers opfattelse enighed mellem parterne om følgende:

1. at stilladsdækket ikke var tilstrækkeligt fastgjort på ulykkestidspunktet,

2. at den pågældende opbygning af stilladset ikke var korrekt, idet der blev anvendt et for langt stilladsdæk til opgaven. Anvendelsen af et mindre stilladsdæk, ville havde været den korrekte løsning, idet risikoen for nedstyrtning dermed havde været minimeret, samt

3. selve beregningen af sagsøgers foreløbige erstatningskrav, jf. bilag 13.

ERSTATNINGSANSVARET

Det gøres gældende, at sagsøgte som arbejdsgiver er erstatnings- ansvarlig overfor i anledning af arbejdsulykken den 13. august 2014.

Den overvejende hovedregel vedrørende arbejdsgivers erstat- ningsansvar er culpaansvaret, som defineres ved, at arbejdsgiver eller dennes ansatte, skal have begået en retsstridig handling eller undladelse, som kan tilregnes arbejdsgiveren eller dennes ansatte som forsætlig eller uagtsom.

Ved vurderingen heraf tillægges det vægt, om arbejdsgiveren har overholdt de love, normer, forskrifter, vejledninger og lignende, som regulerer standarden for arbejdsgiverens forpligtigelser.

Det følger af arbejdsmiljølovens § 15, at sagsøgte som arbejds- giver for er forpligtiget til at sørge for, at ar- bejdsforholdende er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for- svarlige. Der henvises her særligt til:

1.

a) Arbejdets udførelse, herunder overholdelse af anerkendte normer og standarder, jf. arbejdsmiljølo-

vens § 38.

b) Arbejdsstedets indretning, jf. arbejdsmiljølovens § 42.

c) Indretningen og anvendelsen tekniske hjælpemidler, redskaber, byggematerialer, apparater mv., jf. arbejdsmiljølovens § 45.

Endvidere er sagsøgte som arbejdsgiver forpligtet til, at

d) føre effektivt tilsyn med at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, jf. arbejdsmiljølovens

§ 16, samt sørge for instruktion og oplæring om de faremomenter, der er forbundet med arbejdets udførelse, jf. normerne i arbejdsmiljølovens § 17, stk. 2.

2.

Endelig skal der foretages en vurdering af om sagsøgtes som ar- bejdsgiver kan pålægges et hæftelsesansvar for en ansattes uagt- somme handling, jf. DL 3-19-2

Ad 1. a)

Til støtte herfor gøres det gældende, at det pågældende arbejde ikke var planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. normen i arbejdsmiljølovens § 38, idet der ikke var den korrekte størrelse stilladsdæk til rådighed på arbejdsstedet el- ler i firmaet i øvrigt, og sagsøgte var vidende om dette. Hvis der havde været den korrekte størrelse stilladsdæk til rådighed, kun- ne stilladsdækket have været opsat sikkerhedsmæssigt fuldt for- svarligt i mellemrummet det eksisterende stillads og stålhegnet, hvorved stilladsdækket ikke på grund af længden skulle hvile på stålhegnet, og dermed kunne glide ned, hvilket ville have minds- ket risikoen for alvorlig personskade betydeligt.

Det er en skærpende omstændighed, at arbejdet blev udført fra et stillads der var mere end 3 meter højt, idet højden i sig selv forøger risikoen for alvorlig personskade i betydelig grad, hvis ansatte falder ned fra stilladset, jf. AT vejledning 45.1 om stilladsopstillerens ansvar af 1. juni 2015, afsnit 2, punkt 2.4.

Ad 1. b)

Det gøres endvidere gældende, at arbejdsstedet ikke var indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. normen i arbejdsmiljø- lovens § 42, idet der ikke var de korrekte størrelser stilladsdæk til rådighed, således at stilladset kunne opstilles sikkerheds- mæssigt forsvarligt, samt at stilladset ikke var tilstrækkeligt sikret mod nedstyrtning. var således nødsaget til at udføre sit arbejde, i cirka 3 meters højde, stående på et langt stilladsdæk, som lå i cirka 45 graders vinkel fra det eksisterede stillads og henover stålhegnet, som indtegnet på bilag 11, foto nr. 1, hvilket væsentligt forøgede risikoen for, at

kunne falde ned.

Det er i den forbindelse en skærpende omstændighed, at stilladsdækket ikke var tilstrækkeligt fastgjort, idet stilladsdækket kunne skride væk under , hvilket var tilfældet i nærværende sag, samt at stilladset var opført uden behørig sikring mod nedstyrtning i form af fx ved brug af forsvarlige stilladsdæk, montering af rækværk, brug af opskydelige montagegelændere og andre kollektive sikkerhedsforanstaltninger, jf. AT-vejledning 45.1 om stilladsopstillerens ansvar af 1. juni 2015, afsnit 2, punkt 2.4.

Det gøres således gældende, at arbejdsulykken den 13. august 2014 ikke ville have været sket, hvis stilladset havde haft behørig sikring mod nedstyrtning, jf. AT-vejledning 45.1 om stilladsopstillerens ansvar af 1. juni 2015, afsnit 2, punkt 2.4, hvilket i sig selv er nok til, at sagsøgte er erstatningsansvarlig for arbejdsulykken, jf. FED1994.1437V.

Det er videre en skærpende omstændighed, at

ved udførelsen af sit arbejde ikke kunne holde fast i fx en kant, idet han skulle bruge sine hænder til at tage imod en

stilladsramme fra kollegaen D , samt at der ikke var stillet et egnet teknisk hjælpemiddel til rådighed, AT- vejledning 45.1 om stilladsopstillerens ansvar af 1. juni 2015, afsnit 2, punkt 2.4., herunder fx et forsvarligt størrelse stillads- dæk.

Det er endvidere dokumenteret ved fremlæggelse af sagens bilag 42-46, at sagsøgte 2 gange forud for arbejdsulykken og 3 gange efter arbejdsulykken har modtaget strakspåbud fra Arbejdstilsynet vedrørende overtrædelse af arbejdsmiljølovens regler vedrørende sikring mod nedstyrtning fra stilladser.

Sagsøgte har således forud for ulykken, jf. bilag 42 og 43, modtaget afgørelser om overtrædelser af reglerne om sikring mod nedstyrtning fra stilladser. Sagsøgte har endvidere efter ulykken, jf. bilag 44, 45 og 46, modtaget afgørelser om overtrædelser af reglerne om sikring mod nedstyrtning fra stilladser.

Ad 1. c)

Det gøres derudover gældende, at de anvendte tekniske hjælpemidler ikke var indrettet eller blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. normen i arbejdsmiljøloven § 45, idet ”strygejernet” som blev anvendt til at fastgøre stilladsdækket, ikke var en tilstrækkelig fastgørelses- metode, hvilket ikke var sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, henset til at der var alvorlig risiko for personskade.

Ad 1. d)

Endelig gøres det gældende, at der ikke blev ført et effektivt tilsyn med arbejdets udførelse, ligesom der ikke blev givet instruktion om de faremomenter, der var forbundet med arbejdets udførelse, jf. normerne i arbejdsmiljølovens § 16 og § 17, stk. 2, idet der ikke var givet specifik instruktion i hvorledes stilladset skulle opstilles gennem og over stålhegnet som var 2,5

– 3 meter højt, hvis der ikke var den nødvendige størrelse stilladsdæk til rådighed. Det er således sagsøgers opfattelse, at stilladset ikke blev opsat i en standardopstilling.

Det er i den forbindelse en skærpende omstændighed, at der ikke var tale om en standardopstilling af stilladset, men en stillads- opstilling som skulle særligt tilpasses til bygningen og det eksisterende stålhegn på byggepladsen, hvorfor arbejdsgiver er forpligtiget til at sørge for, at der er givet den nødvendige instruktion om de særlige faremomenter, der var forbundet med arbejdets udførelse, jf. AT vejledning 45.1 om stilladsopstil- lerens ansvar af 1. juni 2015, afsnit 2, punkt 2.1.

Det er endvidere en skærpende omstændighed, at der var tale om arbejde med et mere end 3 meter højt stillads, hvilket gjorde ar- bejdet med opstilling af stilladset særligt farligt. Arbejde med stil- ladser der er 3 meter høje eller mere, er endvidere af Ar-bejdstil- synet karakteriseret som særligt farligt arbejde, hvorfor det er sagsøgtes ansvar at sikre, at de ansatte ikke opstiller ændrer eller nedtager stilladser uden at have den nødvendige instruktion, her- under instruktion i at forhindre risiko for nedstyrtning, jf. AT vej- ledning 45.1 om stilladsopstillerens ansvar af 1. juni 2015, afsnit 2, punkt 2.1 og punkt 2.4.

Det er videre en skærpende omstændighed, at de korrekte stør- relser stilladsdæk ikke var til rådighed på pladsen, samt at virk- somheden efter sagsøgers opfattelse, var vidende om dette. Der var endvidere tale om opsætning af et stillads i højsæsonen, au- gust, hvor det var sædvanligt, at der var mangel på stilladsdæk og materialer i øvrigt til opstilling af stilladset, på de enkelte byg- gepladser hvor arbejdet skulle udføres.

Oplysningen om, at der hver morgen blev fordelt arbejdsopgaver og arbejdssedler, hvor ansatte havde mulighed for at stille spørgsmål, kan ikke sidestilles med et egentlig tilsyn med arbej- dets udførelse.

Det gøres i den forbindelse gældende, at hverken indehaver J

eller sikkerhedsansvarlig K havde ført et egentlig tilsyn på arbejdspladsen, hverken på ulykkesdagen

den 13. august 2014 eller dagen før, den 12. august 2014.

Opsætningen af det konkrete stillads blev endvidere først påbe- gyndt den 13. august 2014. Men sagsøgte havde i forbindelse med besøget på arbejdspladsen dagen før, den 12. august 2014, haft mulighed for at undersøge arbejdsforholdene, herunder om de korrekte materialer var til rådighed, således at arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Ad 2.

Det gøres endeligt i relation til erstatningsansvaret gældende, at sagsøgte som arbejdsgiver for D har pådraget sig erstatningsansvar, jf. DL 3-19-2, idet stilladsdækket som

stod på, på ulykkestidspunktet, ikke var fastgjort sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt af D , hvilket medførte at stilladsdækket kunne glide under , hvilket var tilfældet i nærværende sag.

Sagsøger bestrider, at har udvist egen skyld i

forbindelse med ulykken den 13. august 2014.

ÅRSAGSSAMMENHÆNG

Det gøres gældende, at havde en fuld arbejds-

evne forud for arbejdsulykken den 13. august 2014.

Det gøres endvidere gældende, at arbejdsulykken er årsag til

s uarbejdsdygtighed, hvorefter kravet om er- statning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte, jf. bilag 13, er udløst af arbejdsulykken, samt at de ska- desrelaterede følger har været medvirkende årsag til

s uarbejdsdygtighed, hvorfor der foreligger årsagssam- menhæng jf. fast retspraksis på området herunder U2012.1838H, U2013.508H, VLD af 23. januar 2013 og VLD af 23. oktober 2014.

Det gøres herudover gældende, at der foreligger medicinsk år- sagssammenhæng mellem arbejdsulykken den 13. august 2014 og

s gener, svarende til venstre fod/hæl, lænderyg- gen, samt hovedet.

Til støtte herfor har Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål 1 udtalt, at ”De foreliggende lægelige oplysninger er gennemgå- et, og der er ikke beskrevet gener fra venstre fod før aktuelle fald. Den 27. april 2012 noteres i journal fra egen læge hæls- merter i højre fod samt lave lændesmerter. Disse højresidige hælgener omtales ikke yderligere i de lægelige akter. Rygsmerte omtales i en fysioterapiepikrise den 14. juni 2016, men ikke an-

dre steder i de lægelige akter.” Det gøres således gældende, at forud for arbejdsulykken den 13. august 2014

var rask, hvorfor s gener efter ulykkesdatoen, er forårsaget af arbejdsulykken.

Til støtte herfor fremhæves Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4, hvorefter Retslægerådet svarer ”Nej” til spørgsmå- let om, hvorvidt i tiden efter arbejdsulykken den 13. august 2014, har pådraget sig konkurrerende gener/li- delser/sygdomme. Retslægerådet finder heller ikke, at det medi- cinske forløb efter arbejdsulykken har været atypisk, jf. Retslæ- gerådets besvarelse af spørgsmålene 3 og 6.

Det gøres gældende, for så vidt angår lændesmerterne, at det fremgår af sagsøgtes anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) af 3. september 2014, frem- lagt som bilag 12, at ”Lander på venstre hæl og ryggen.” Sagsøgte har således kort tid efter ulykken selv be- kræftet, at også ramte ryggen i faldet fra stil- ladset. Denne beskrivelse er tillige gengivet i Arbejdsskadestyrel- sens afgørelse af 13. november 2015, jf. bilag 16, side 2, øverst.

Det gøres endvidere gældende, at ryggen blev undersøgt i umid- delbar tilknytning til ulykken, der henvises i den forbindelse til skadestuejournalen, bilag 31, fremgår at ”Er faldet bagud og har taget imod med venstre fod, hvor han fik hele kropsvægten på samt slået baghovedet med et smæld ned i jorden.”, hvorefter det må udledes, at på ulykkestidspunktet faldt bagover ned af stilladset, ramte jorden med fuld vægt på venstre fod og derefter faldt baglæns ned på ryggen, og slog hovedet ned i jorden. I forhold til undersøgelserne af ryggen på skadestuen, fremgår det endvidere for så vidt angår ryggen ”Columna: uden bankeømhed svarende til processus spinosi. Naturlig bevægelig- hed.”

3 måneder senere fremgår det af journalnotat fra egen læge date- ret 25. november 2014, bilag 15, side 1, at ”Efter måneder på krykstokke, overbelastet lænd/ryg, henvises til fysioterapeut”.

Det gøres gældende, at smerterne i lænderyggen, som undersø- ges og behandles 3 måneder efter ulykken, er forårsaget af faldet den 13. august 2014, samt at der ikke er lægefaglig dokumentati- on for, at generne ikke skyldtes faldet, men at egen læge alene antager, at generne er opstået som følge af anvendelsen af kryk- kerne.

Uanset om generne i lænderyggen måtte være opstået som følge af anvendelsen af krykkerne, gøres det gældende, at generne ikke

ville have været opstået, hvis ikke var kommet

til skade under arbejde for sagsøgte den 13. august 2014.

Til støtte herfor gøres det gældende, at generne, hvis det findes, at de er opstået som følge af brugen af krykkerne, er opstået som følge af en nødvendig brug af hjælpemidler i form af krykker ef- ter arbejdsulykken den 13. august 2014.

Det gøres endvidere til støtte herfor gældende, at der ikke i de lægelige akter i øvrigt, er beskrevet forudbestående gener/lidels- er/sygdomme, som har haft betydning for s er- hvervsevne, hvorfor sagsøgte ikke har sandsynliggjort, at der har været forudbestående gener/lidelser/sygdomme, som har haft en indflydelse på s erhvervsevne, jf.

U2015.2497H. ”

Forsikring A/S har som mandatar for standsdokument anført blandt andet følgende:

”ANBRINGENDER

i sit på-

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at det er sagsø- ger, der med mere end overvejende sandsynlighed skal bevise, at hans tilskadekomst den 13. august 2014 skete som påstået af sagsøger, og at hændelsen skyldtes fejl og/eller forsømmelser fra sagsøgtes side.

Xxxxxxxx skal herefter bevise, at der ikke er grundlag for nedsættelse af et evt. erstatningsansvar som følge af sagsøgers egen skyld. Derefter skal sagsøger også bevise, at der er årsagssammenhæng mellem hæn- delsen og det samlede rejste krav. Xxxxxxxx har ikke løftet nogen dele af sin bevisbyrde.

Ansvaret

Det gøres gældende, at sagsøger ikke har bevist, at det var andre end ham selv, der lagde pladen og – mod bedre vidende eller hændeligt – ikke fik fastgjort pladen/spændt strygejernet tilstrækkeligt, hvorfor pla- den og sagsøger faldt, hvilket sagsøgte ikke kan være ansvarlig for.

Xxxxxxxx har heller ikke bevist, at sagsøgte i forbindelse med hæn-dels- en i anden forstand har udvist fejl eller forsømmelser.

Bevis for hændelsen

Bevisbyrden for erstatningsbetingelsernes opfyldelse påhviler den ska- delidte (sagsøger), hvilket er udtrykkeligt fastslået i FED1995.1461Ø.

Bevisbyrden er som udgangspunkt ligefrem.

Hvis et sagsforløb bestrides, påhviler det skadelidte (sagsøger) at do-

kumentere, at hændelsen fandt sted som oplyst.

Hvis skadelidtes egen forklaring indeholder for mange usikkerheds-mo- menter, og sagsforløbet heller ikke kan dokumenteres tilstrække-ligt, vil dette i sig selv indebære frifindelse.

Xxxxx henvises til følgende domme:

FED1994.1070Ø: Landsretten bemærkede, at det efter de afgiv- ne, modstridende erklæringer ikke af skadelidte med fornøden sik- kerhed var godtgjort, hvorledes ulykken var sket. Ulykken kunne ikke tilskrives arbejdsgiver – hverken ift. mangelfulde arbejdsreds- kaber, mangelfuldt tilsyn eller mangefuld instruktion, hvorfor ar- bejdsgiveren blev frifundet.

Vestre Landsrets dom af 1. april 2009, 14. afdeling, B-1536-08, hvorved der skete frifindelse følgende begrundelse: ”De nærmere omstændigheder ved ulykken er imidlertid ikke klarlagt. [Den an- satte] har således ikke alene ved sin egen forklaring løftet bevis- byrden…”.

FED2002.1545V: Skadelidte kom til skade, da hun faldt på vej ud af værelset; men det kunne efter bevisførelsen ikke fastslås, hvad der var den umiddelbare årsag til, at hun faldt. På dette grundlag fandt byretten, at skadelidte ikke havde bevist, at arbejdsgiveren havde handlet ansvarspådragende. Arbejdsgiveren blev derfor fri- fundet. Skadelidte ankede, men landsretten stadfæstede dommen iht. de af byretten anførte grunde.

I nærværende sag har sagsøger ikke med tilstrækkelig sikkerhed sands- ynliggjort de nærmere omstændigheder omkring det af sagsøger anfør- te om ulykken. Det er således ikke bevist, at det var andre end sagsø- ger selv, der lagde pladen og – mod bedre vidende eller hændeligt – ik- ke fik fastgjort pladen/spændt strygejernet tilstrækkeligt, hvorfor pla- den og sagsøger faldt. Dette kan sagsøgte ikke være ansvarlig for.

Det bestrides, at som arbejdsgiver for D

har pådraget sig erstatningsansvar i medfør af DL 3-19-2. Det bestrides således samtidig, at det var kollegaen, D , eller en anden kollega, der lagde pladen.

Det støttes for det første på, at arbejdsfordelingen og placeringen af hhv. sagsøger og D på skadestidspunktet gør, at det har formodning for sig, at det var sagsøger, der lagde pladen på hegnet uden at fastgøre pladen tilstrækkeligt. Det bryder med arbejdsfordelin- gen, hvis D skulle have lagt pladen i 2 meters højde eller spændt ”strygejernet”, når han var ”bund-mand”.

D har i øvrigt til skadebehandler bekræftet, at

det var sagsøger selv, der havde lagt pladen og øjensynligt ikke have fastgjort den tilstrækkeligt, jf. bilag B, som er en udskrift fra s sagssystem, hvoraf referatet af ovennævnte telefonsamtale den 17. maj 2016 mellem D og L fremgår, og hvor D

oplyser, at ”… SKL [sagsøger] har lagt dækket og fastspændt det- te”, jf. bilag B.

Referatet af ovennævnte telefonsamtale gentages på side 2 i brev af 20. juni 2016 fra til sagsøger, jf. bilag C.

L vil i forbindelse med hovedforhandlingen afgi- ve nærmere forklaring om indholdet af telefonsamtalen.

I tilknytning hertil bemærker sagsøgte i øvrigt følgende:

Af sagens akter i umiddelbar tilknytning til arbejdsskaden fremgår det ikke, at andre var skyld i sagsøgers arbejdsskade.

Først efter, at sagsøger havde rettet henvendelse til 3F Fagligt Fælles Forbund, blev det beskrevet, at en af sagsøgers kollegaer nu skulle væ- re skyld i sagsøgers arbejdsskade.

Det kan herefter lægges til grund, at oplysningerne om, at sagsøger mener sig udsat for en arbejdsskade, som en anden kollega skulle have været skyld i, først er fremkommet efter, at sagsøger rettede henven- delse til 3F Fagligt Fælles Forbund. En sådan ændret forklaring, der ik- ke kan indeholdes i de oprindelige oplysninger om arbejdsskaden, kan ikke tillægges betydning, jf. bl.a. U.2010.3089V.

I replik af 18. april 2017 har sagsøger i øvrigt anført modstridende op- lysninger, nemlig at rummet, som de to (sagsøger og D

) arbejdede i, dels ikke var stillet op dagen inden ulykken, og dels at de to overtog en allerede påbegyndt stilladsopbygning fra andre. Det er således uklart, om sagsøger mener, at det var D eller en helt anden kollega, som er skyld i ulykken. Det gøres gældende, at uoverensstemmelsen i sagsøgers modstridende oplysninger skal komme sagsøger til skade.

Samlet set må det herefter lægges til grund, at sagsøger ikke har bevist, at det var andre end ham selv, der lagde pladen.

Sagsøgte er derfor ikke i medfør af DL 3-19-2 erstatningsansvarlig for hændelsen.

Ansvarsgrundlaget

Ved vurderingen af nærværende sag er det vigtigt at være opmærksom på, at ansvarsvurderingen i denne sag er og bliver en culpabedømmelse, med ligefrem bevisbyrde, og at det derfor er sagsøger, der bærer bevis- byrden for, at hans ulykke skyldes sagsøgtes culpøse handling og/eller undladelse.

Der henvises til festskrift fra år 2000 af advokat Xxxxxxx Xxxxxxx, hvo- ri reglerne for arbejdsgivers ansvar for arbejdsskader er undersøgt ud fra resultatet af retspraksis i en periode på over 5 år, hvor der blev af- sagt ca. 150 landsretsdomme.

Af festskriftet fremgår følgende:

”Som anført ovenfor i afsnit 2 hviler arbejdsgiverens erstatningsan- svar for arbejdsskader på en culpavurdering… Det er således som altovervejende hovedregel skadelidte, der har bevisbyrden for, at arbejdsgiveren har handlet culpøst.”.

I denne sag har sagsøger ikke med tilstrækkelig sikkerhed bevist, at ar- bejdsulykken skyldes ansvarspådragende forhold (herunder fejl og/eller forsømmelser) hos sagsøgte. Herunder bestrides det, at sagsøger har bevist, at sagsøgte har overtrådt Arbejdsmiljølovens §§ 16, 17, stk. 2, 38, 42. Arbejdet var derimod planlagt, tilrettelagt og blev udført sik- kerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, samt var arbejdsstedet for- svarligt indrettet. Sagsøger havde i øvrigt modtaget fornøden instrukti- on om arbejdets udførsel, og der blev ført fornødent tilsyn med arbej- dets udførsel.

Ved vurderingen af spørgsmålet om instruktion, planlægning og tilret- telæggelse af ar-bejdet, skal det - uanset ovennævnte afsnit - tillægges særlig betydning, at sagsøger var en erfaren medarbejder (med over 10 års erfaring), og at der var tale om en sædvanlig/rutinemæssig opgave. På baggrund af de forannævnte forhold gøres det gældende, at pligten for sagsøgte til at instruere sagsøger i arbejdets udførsel, føre tilsyn samt planlægge og tilrettelægge arbejdet for sagsøger var minimal eller slet ikke til stede.

Der henvises i den forbindelse til bl.a.:

Afsnit 2.8. og afsnit 7. i Festskrift fra år 2000 af advokat Xxxxxxx Xxxxxxx, hvoraf følgende fremgår af sidstnævnte afsnit:

”Det forhold, at der er tale om en erfaren, uddannet medarbej- der og/eller en simpel arbejdsopgave/rutinearbejde, er forhold, der efter omstændighederne slækker kravene til arbejdsgiverens omsorgspligt. Undertiden stilles der da ingen eller kun begræn- sede krav til arbejdsgivernes instruktion, tilsyn m.v.”.

Afsnit 7.6.3. i Ansvar for arbejdsskader af Xxxxxx Xxxx & Xxxx Xxxxxxx (2. ud-gave, 2012) fremgår følgende:

”Det er oplagt, at den ansattes erfaringsgrundlag og uddannelse har en betydning for både instruktions- og tilsynsforpligtelsen.

Uddannet og erfarent personale må forventes at kunne udføre sædvanligt forekommende arbejdsopgaver inden for den enkeltes faglige område uden særlig instruks eller tilsyn. I disse tilfælde er arbejdsgiverens instruktions- og tilsynsforpligtelse minimal eller slet ikke til stede [fremhævning].”.

U.2012.2322/2H:

Arbejdsgiver ikke ansvarlig for murers fald fra stige. A, som var murer med 30 års erfaring, var ansat som murer hos B. Under ar- bejde for B faldt A ned fra en stige, der var placeret op ad et rulle- stillads. Faldet skyldtes at stigen skred, mens A stod på den. Høje- steret fastslog, at det i betragtning af A’s erfaring og arbejdsopga- vens enkle karakter ikke var uforsvarligt, at B havde overladt tilret- telæggelsen af arbejdet til A uden særskilt instruktion eller tilsyn.

Højesteret frifandt derfor B.

Arbejdet den pågældende dag var sædvanligt stilladsmontørarbejde, som sagsøger og hans makker, D , havde udført mange

gange før. Både sagsøger og D , var uddannede og ru- tinerede stilladsmontører, og var således fuldt ud bevist om, hvordan man opstiller stillads sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Sagsøger har for nylig anført, at opgaven ikke var en rutineopgave. Dette har sagsøger ikke i nogen forstand dokumenteret, ligesom denne oplysning strider mod de indledende oplysninger fra bl.a. kollegaen

D , jf. bilag B. Det forhold, at stilladset skulle tilpasses til bygningen, og at der forefandtes et stålhegn på byggepladsen, doku- menterer ikke, at der ikke var tale om en sædvanlig opgave.

På tidspunktet for ulykken havde sagsøger altså, qua sine mangeårige erfaring som stilladsmontør, ikke grund til at modtage særlig instrukti- on i forhold til den konkrete opgave, der må anses for at være en stan- dard- og rutinemæssig opgave, og som både sagsøger og D

havde udført mange gange før. Alligevel er det bevist, at sag- søgte faktisk foretog et tilsyn dagen før ulykken, jf. bilag A. Når man starter en ny opgave for sagsøgte, får man i øvrigt udleveret billeder og mål af opgaven - dette er sædvanlig praksis hos sagsøgte.

Xxxxxxxx har således ikke bevist, at arbejdet ikke var tilrettelagt fuldt forsvarligt, eller at sagsøgte ikke udførte behørigt tilsyn og instruktion af de to erfarne medarbejdere.

***

Sagsøger har anført, at der ikke var de korrekte størrelser plader til rå- dighed på byggepladsen. Dette bestrides som udokumenteret, ligesom det i øvrigt bestrides, at sagsøgte er ansvarlig for dette forhold.

Da J var på pladsen den 12. august 2014, jf. bilag A, kon-

staterede han, at sagsøgte havde alle de materialer, der skulle bruges. Det bemærkes i tilknytning hertil, at når en uddannet stilladsmontør får en opgave, så er det med i akkorden, at stilladsmontørerne selv læsser deres lastbil, og at de medtager de materialer, der skal bruges.

Sagsøgtes faste procedurer er således, at hvis der mangler materialer, så bliver det bestilt hjem. Hverken sagsøger eller De

havde ytret, at de manglede materialer, herunder et tilpasset rum.

Selv nu hvis der ikke var kortere plader til rådighed (hvilket dog som sagt ikke er bevist) bemærkes det dog, at sagsøger kunne have anvendt den længere plade, hvis denne havde været fastspændt korrekt. Det er ikke nærmere dokumenteret, at sagsøger havde særlig grund til ikke at placere og fastgøre bundpladen forsvarligt, eller at sagsøgte i øvrigt havde mulighed for at forhindre sagsøgers fejlagtige håndtering af den konkrete opgave.

***

Sagsøger har for kort tid siden, den 20. marts 2020 i processkrift 4, gjort gældende, at det er en ”skærpende omstændighed”:

- at stilladset samlet var mere end 3 meter højt,

- at sagsøger ikke havde anvendt korrekte størrelser stilladsdæk,

- at stilladset skulle tilpasses den bygning, som stilladset blev bygget op af,

Det er ikke nærmere beskrevet, hvad de angivne oplysninger er en skærpet omstændighed for, herunder om sagsøger mener, at oplysnin- gerne lemper hans (fortsat udokumenterede) bevisbyrde, eller skærper det almindelige ansvar for arbejdsgiver. Begge forhold bestrides dog, som udokumenteret og i øvrigt ubegrundet.

Det giver ikke mening at omtale de angivne forhold som skærpende omstændigheder, da alle forhold er helt almindelige karakteristika for stilladsarbejde, som sagsøger ubestridt var erfaren inden for.

Det er således ikke rigtigt, at det er usædvanligt eller af anden grund en

særlig skærpende omstændighed, at sagsøger har anført, at stilladset i alt var 2-3 meter højt, eller at sagsøger skulle sørge for at opbygge stil- ladset med de rigtige plader, eller at stilladset skulle tilpasses den byg- ning, det skulle bygges op af. Anbringendet savner derfor samlet me- ning.

Xxxxxxxx har i øvrigt anført:

- At sagsøger ikke havde en stilladsmontagehejs til rådighed,

- At sagsøger ikke havde faldsikringsudstyr til rådighed.

Det bestrides for det første, at sagsøger ikke havde en stilladsmontage- hejs og faldsikringsudstyr til rådighed.

Stilladsmontagehejsen var – som på alle andre af sagsøgtes arbejds- pladser - opstillet og til rådighed for de, der måtte have behov for dem. Xxxxxxxx har ikke tidligere gjort gældende, at der ikke var en stillads- montagehejs til rådighed, eller at dette skulle have været årsag til ulyk- ken. Det forhold, at anbringendet først er fremkommet kort tid før for- beredelsens slutning - og altså næsten 6 år efter ulykken og lang tid ef- ter afslutning af arbejdet på gade -, må komme sagsøger be- vismæssigt til skade.

Faldsikringsudstyr var alle medarbejdere udstyret med, jf. bilag E, som er en kvittering af 25. november 2011, hvor sagsøger kvitterer for af- hentning af sele og udlevering af faldblok den 31. marts 2013. Sagsø- ger havde således det nødvendige faldsikringsudstyr til rådighed, og sagsøgte har heller ikke i den forbindelse udvist fejl eller forsøm-mel- ser.

Derudover bestrides det som fuldstændig udokumenteret – og et plud- seligt nyt anbringende – at det var fordi, sagsøger ikke havde en stil- ladsmontagehejs eller andet sikkerhedsudstyr til rådighed, at ulykken skete. Dette nye anbringende er derfor mest af alt med til at så tvivl om, hvorfor sagsøger egentlig mener, at sagsøgte skulle have udvist fejl eller forsømmelser, og at sagsøger derfor bare prøver lidt af hvert.

Så meget desto mere gøres det derfor gældende, at sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde for, at hans tilskadekomst den 13. august 2014 skyldtes fejl og/eller forsømmelse fra sagsøgtes side.

***

Sagsøger har den 3. april 2020 fremsendt processkrift 5 med tilhørende bilag 42-46, som er afgørelser fra Arbejdstilsynet.

Ingen af sagerne vedrører nærværende sag eller i øvrigt arbejdspladsen

på Øster Voldgade i 2014. Det antages derfor, at sagsøger med frem- læggelsen af afgørelserne forsøger at løfte sit (fortsat manglende) bevis for fejl eller forsømmelser fra sagsøgtes side ved en uspecifik henvis- ning til andre sager, som ikke har tilknytning til nærværende sag. Hen- visningen til andre sager udgør dog hverken begrundelse eller bevis for, hvad sagsøgte konkret skulle have gjort forkert i nærværende sag, der således fortsat står udokumenteret hen.

Det eneste sagsøger med det fremsendte har dokumenteret er, at der ikke er udstedt påbud på den relevante arbejdsplads, heller ikke efter u- lykken.

Dertil kommer i øvrigt, at de anførte sager heller ikke er sammenlig-ne- lige med nærværende sag. Sagerne handler derimod om de enkelte me- darbejders manglende anvendelse af sikkerhedsudstyr. Dette er – belej- ligt nok – det samme anbringende, som for nyligt (i processkrift 4) er gjort gældende af sagsøger, nemlig at sagsøger ikke havde det fornød- ne sikkerhedsudstyr til rådighed. Dette har sagsøgte dog, blandt andet med fremlæggelse af bilag E, dokumenteret, ikke var tilfældet.

Det gøres således gældende, at sagsøger ikke ud fra henvisningerne til andre sager, kan løfte beviset for hvilke specifikke forhold, der i nær- værende sag udgjorde fejl og forsømmelser fra sagsøgtes side.

Sagsøgte har derfor ikke dokumenteret, at sagsøgte i forbindelse med ulykken den 13. august 2014 har udvist fejl og forsømmelser, hvorfor der heller ikke er grundlag for den nedlagte påstand i nærværende sag.

Egen skyld

Såfremt retten – mod forventning – måtte finde, at sagsøgte er erstat- ningsansvarlig for arbejdsskaden, gøres det gældende, at sagsøger har udvist egen skyld, der skal føre til hel eller delvis bortfald af erstatnin- gen.

Af kapitel 12 i Ansvar for arbejdsskader af Xxxxxx Xxxx & Xxxx Xxxxxxx (2. udgave, 2012), som er medtaget på materialesamlingen side 28, følgende fremgår:

”Såfremt skadelidtes egen skyld tillægges betydning, vil det nor- malt være i form af en reduktion af erstatningskravet med en brøk på 1/3 eller 1/2, medmindre der sker helt bortfald af erstatnings- kravet.”.

Af afsnit 12.2.5. i Ansvar for arbejdsskader af Xxxxxx Xxxx & Xxxx Xxxxxxx (2. udgave, 2012), nævnes bl.a. følgende eksempler på egen-skyld:

”Det kan have betydning, om der er handlet i strid med en in- struktion eller advarsel. Praksis viser, at dette ofte er et centralt moment i sager, der resulterer i en nedsættelse af erstatningen.”.

Af afsnit 12.2.6. i Ansvar for arbejdsskader af Xxxxxx Xxxx & Xxxx Xxxxxxx (2. udgave, 2012) nævnes bl.a. følgende eksempler på egen skyld:

”Det er, som nævnt, utvivlsomt, at domstolene er mere tilbøjelige til at fokusere på den skadelidtes subjektive forhold, når der er tale om erfarne og rutinerede medarbejdere: FED1997.678V…

Se også FED1994.571V, hvor det blev afgørende for resultatet, at der var tale om en elementær arbejdsopgave, at den ansatte hav- de betydelig erfaring, samt at den ansatte udlod at foretage kon- trol inden iværksættelsen af arbejdsopgaven”.

Xxxxxxxx har ikke bevist, at andre end ham selv havde fastgjort stil- ladspladen, jf. tidligere bemærkninger hertil. Det er således oplagt, at sagsøger - som erfaren stilladsmontør - til at begynde med skulle have sikret sig, at stilladspladen var fastgjort tilstrækkeligt, før han fortsatte arbejdet.

Xxxxxxxx var selv – grundet sin omfattende erfaring – i stand til at vurdere, at de af ham valgte løsninger var unødig risikable.

I denne sag har sagsøger derfor udvist egen skyld, som i alle tilfælde bør føre til bortfald eller nedsættelse af erstatningen.

Årsagssammenhæng

Det bestrides, at der er årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og sagsøgers lænde- og ryggener.

Ifølge såvel teori som retspraksis påhviler der sagsøger en streng be- visbyrde for dokumentation af årsagssammenhæng mellem arbejdsska- den den 13. august 2014 og de samtlige angivne gener, som ligger til grund for det påstævnte krav. Der er tale om et kvalificeret bevisbyr- dekrav, og tvivl om årsagssammenhæng kommer bevismæssigt sagsø- ger til skade, jf. bl.a. FED2004.935V.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde.

Retslægerådet er fremkommet med en besvarelse af 12. marts 2019, jf. bilag D.

Af besvarelsen fremgår, at Retslægerådet vurderer,

at sagsøger som følge af arbejdsskaden har pådraget sig varige ge- ner efter et venstresidigt hælbensbrud, jf. svar på spørgsmål 2, 3 og 9, og

at sagsøgers lænde-/ryggener ikke er en følge af arbejdsskaden, jf. svar på spørgsmål 9, 11 og 16.

Af AES’s afgørelse af 17. august 2015 (bilag 14) i den parallelle ar- bejdsskadesag fremgår, at AES har vurderet sagsøgers varige mén som følge af arbejdsskaden til 15 % for venstresidigt hælbensbrud. Samtidig har AES vurderet, at sagsøgers lænde-/ryggener ikke var en følge af arbejdsskaden.

Ved afgørelse af 13. november 2015 (bilag 16) stadfæstede Ankesty- relsen den ovennævnte afgørelse fra AES.

Der er dermed enighed mellem Retslægerådet og arbejdsskademyn- dighederne om vurderingen af den medicinske årsagssammenhæng, herunder at sagsøgers angivne lænde-/ryggener ikke er en følge af ar- bejdsskaden.

På baggrund heraf har sagsøger ikke – med mere end overvejende sandsynlighed, jf. beviskravet for årsagssammenhæng – løftet bevis- byrden for, at der er årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og sagsøgers angivne lænde-/ryggener.

I den forbindelse skal det bemærkes, at afgørelsen fra Ankestyrelsen i bilag 16 er truffet ud fra en formodningsregel, jf. Arbejdsskade-sik- ringslovens § 12, stk. 2, dvs. en særdeles lempelig bevisbyrderegel om, at der er formodning for årsagssammenhæng. Senest har Anke- styrelsen - trods formodningsreglen - truffet afgørelse om hjemvisning til AES, da de helbredsmæssige forhold, som ikke er en følge af ar- bejdsskaden, dvs. bl.a. lænderygssmerterne, skal belyses yderligere, herunder hvilken betydning disse gener har for sagsøgers samlede funktionsevne, jf. bilag 40.

I sager om krav på erstatning/godtgørelse efter erstatningsansvarslo- ven gælder der derimod et kvalificeret bevisbyrdekrav, og den skade- lidte (sagsøger) skal dermed kunne løfte bevisbyrden for årsagssam- menhæng med mere end overvejende sandsynlighed.

Der henvises i den forbindelse til, at det fremgår af sagens akter, at sagsøger havde forudbestående og konkurrerende gener:

Af bilag 16 side 2 fremgår det således, at sagsøger forud for arbejds- skaden den 13. august 2014 havde haft gener i venstre hælben.

Desuden fremgår det af bilag 15 side 14, at sagsøger havde ”smerter lavt i lænden og over korsbenet i løbet af en arbejdsdag kommet efter faldulykke for år tilbage, føler ryggen skal sættes på plads.”.

Af bilag 17 side 3 fremgår det desuden, at en røntgenundersøgelse og CT-scanning har vist, at sagsøger har artrose (slidgigt). Dette er ikke en følge af ulykken.

Videre fremgår det af bilag 15 side 14 og bilag 18 side 12-13, at sag- søger har problemer med overvægt både før (”rådes til hælaflastende indlæg, stødabsorberende sko samt vægttab”) og efter ulykken

(” ’s kropsvægt er for stor og for uhensigtsmæssig ift. belastnin- gen igennem benet og calcaneus. Der er brug for et vægttab, hvis

skal smertereduceres”).

Udover, at sagsøger havde gener fra ryggen inden ulykken, jf. oven- for, har sagsøger også i perioden efter ulykken fået gener fra ryggen, som ikke ses at være en følge af ulykken, jf. bl.a. Ankestyrelsens afgø- relse (bilag 16 side 3).

Xxxxxxxx har således ikke med mere end overvejende sandsynlighed bevist, at der er årsagssammenhæng mellem ulykken den 13. august 2014 og samtlige af de gener, der ligger til grund for det påståede krav.”

Parterne har uddybet det anførte under hovedforhandlingen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at den 13. august 2014 var udsat for en

ulykke i forbindelse med, at han som led i sin ansættelse som stilladsmontør hos i samarbejde med sin makker D var i færd med at opsætte et stillads på en plads i København.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at på dette tids-

punkt var uddannet som stilladsmontør og havde en mangeårig erfaring med udførelsen af arbejdsopgaver som den, han og D sammen skulle udføre. D har efter sin forklaring samme uddannelse, blev ansat hos og har udført sådanne opgaver for siden omkring 2010 og var derfor også erfaren med denne type opgaver.

og D skulle bygge et stillads hen over et

metalhegn, der forløb ud fra hjørnet af den bygning, som stilladset skulle stil- les op ad, og efter forklaringerne fra , D , J og K lægges det til grund, at dette var en helt sædvanlig og rutinepræget opgave.

Det fremgår af og D s forklaringer, at de

arbejdede som henholdsvis topmand og bundmand, hvilket indebar, at skulle opbygge stilladset, og D skulle række

ham materialerne til opbygningen.

Efter deres klare og på dette punkt overensstemmende forklaringer lægges det til grund, at D i den forbindelse som midlertidig foran- staltning lagde et 2½ meter langt stilladsdæk (af dem betegnet som en fly- ver), som blev fastspændt til stilladset i den ene ende med et lige stykke flad- jern (af dem betegnet som et strygejern), der blev fastgjort med en stillads- nøgle, og at flyveren derfra og i en omkring 35 graders vinkel var lagt hen- over og hvilende på metalhegnet, hvorved stilladsdækket, hvorpå

skulle stå, når han fortsatte opbygningen af stilladset, lå i en højde på 2-2½ meter over jorden.

Den omstændighed, at D under en efterfølgende telefonsam-

tale den 17. maj 2016 med sagsbehandler L hos

Forsikring oplyste, at det var Xxxx Xxxx Xxxxxxx, der havde lagt flyveren, kan ikke føre til en anden vurdering. Det bemærkes herved, at De

under hovedforhandlingen har forklaret, at oplysningerne til Forsik- ring var urigtige, at ikke på noget tidspunkt har oplyst, at der var ham, der lagde flyveren, og at det beskrevne forløb også stemmer overens med, at D n under telefonsamtalen med L

ifølge hendes referat og forklaring oplyste, at dækket (flyveren) var forsvarligt fastspændt.

Selv om D og s forklaringer om omstæn-

dighederne i forbindelse med selve faldulykken til dels er uoverensstemmen- de, og s egen erindring om det konkret passerede ikke er fuldstændig, er det efter disse forklaringer og det i øvrigt foreliggende, her- under beskrivelsen af hændelsesforløbet i anmeldelsen til Arbejdsskadestyrel- sen, ubetænkeligt at lægge til grund, at mens befandt sig på flyveren, skred eller bevægede den sig under ham på en sådan måde, at han som følge heraf faldt de 2-2½ meter ned og ramte jorden.

Af forklaringerne fra J og K , der på daværende

tidspunkt var sikkerhedsansvarlig hos , fremgår, at den an-

vendte opstilling, hvor et stilladsdæk blev lagt på metalhegnet, ikke var kor- rekt, at der ved anvendelse af et strygejern til fastholdelse af stilladsdækket var risiko for, at det vippede eller skred, og at en sådan opstilling ville være blevet påtalt og beordret ændret til en mere sikker med etablering af et mind- re rum ved anvendelse af kortere stilladsdæk eller alternativt fastgørelse af stilladsdækket med skruetvinge.

På denne baggrund finder retten, at den konkret anvendte fremgangsmåde var uforsvarlig, og det lægges efter bevisførelsen herefter til grund, at denne

fremgangsmåde var årsag til faldulykken.

Det fremgår af og D s forklaringer, at fly-

veren blev lagt, da der ikke umiddelbart var kortere stilladsdæk til rådighed, og at fremgangsmåden var almindelig anvendt af stilladsmontørerne. Det var efter deres opfattelse både en mulig og brugbar fremgangsmåde, som ikke var farlig eller tidligere havde været årsag til ulykker.

Det lægges efter J med forklaringerne fra grund, at

og K s forklaringer sammenholdt og navnlig D til

var bekendt med, at de ansatte, herunder dem

med betydelig erfaring, i strid med virksomhedens retningslinjer havde an- vendt fremgangsmåden i forbindelse med opbygningen af stilladser over for- hindringer, og at der på den omhandledes plads i København var en sådan forhindring i form af et metalhegn.

Det fremgår også af J forklaring, at det ofte var forekommen-

de, at der manglede korte stilladsdæk på pladserne, og retten finder derfor, at har eller i hvert fald burde have indset, at stilladsmontø-

rerne i en sådan mangelssituation – frem for at benytte tid på afhentning eller afvente levering af kortere stilladsdæk – også anvendte den kendte og ufor- svarlige fremgangsmåde.

Efter de til dels modstridende forklaringer og i mangel af mere konkrete op- lysninger er det uklart, om der i APV-mappen eller stilladsproducentens op- lysninger om opbygninger og standard for brug af værktøj var nærmere ret- ningslinjer for montering af et stillads hen over et metalhegn, og det kan efter bevisførelsen ikke antages, at generelt eller konkret havde instrueret stilladsmontørerne, herunder og D -

, om, at den anvendte fremgangsmåde ikke måtte benyttes.

På denne baggrund finder retten det godtgjort, at som ar-

bejdsgiver ikke har opfyldt sine forpligtelser til at give tilstrækkelige instruk- tioner om korrekt fremgangsmåde og faremomenterne ved den anvendte fremgangsmåde og ikke har ført det nødvendige tilsyn med arbejdets udførel- se.

Da det i den forbindelse ikke kan føre til et andet resultat, at

og D havde betydelig erfaring med opførsel af stilladser, at det for dem var en helt sædvanlig og rutinepræget opgave i relativt be- grænset højde, eller at var bekendt med, hvordan stillads- dækket var lagt på metalhegnet og fastspændt, er det godtgjort, at

har pådraget sig et ansvar for s ulykke.

Efter det anførte og navnlig henset til oplysningerne om, at fremgangsmåden har været almindeligt anvendt blandt stilladsmontørerne, har

ikke godtgjort, at har udvist en sådan grad af egen

skyld, at der er grundlag for bortfald eller delvis reduktion af hans erstat- ningskrav.

Det lægges efter bevisførelsen, herunder s forklaring og

oplysningerne indeholdt i episkrisen fra skadestuen den 13. august 2014 til grund, at han efter faldet ramte jorden, brækkede venstre hælben og slog sit baghoved.

har efter sin forklaring ingen erindring om, at han ved fal- det slog sin ryg, og selv om det fremgår af anmeldelsen til Arbejdsskadesty- relsen og er lagt til grund af arbejdsskademyndighederne, er det på baggrund af bevisførelsen uklart, om og på hvilken måde han i givet fald slog ryggen.

Selv om det ikke kan afvises, at har visse ryggener, er det

på denne baggrund, efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 11 og 13 til 16 i udtalelsen af 12. marts 2019 og henset til den begrundelse, der fremgår af Ankestyrelsens afgørelser af 13. november 2015 og 4. april 2019, ikke godtgjort, at disse ryggener er en direkte eller indirekte følge af hans ulykke- stilfælde den 13. august 2014.

Da det er ubestridt, at s lidelse i og gener fra venstre fod

skyldes ulykkestilfældet, tages hans påstand, som sagen er forelagt retten til prøvelse, herunder henset til parternes udstykningsaftale af 21. juni 2019, he- refter til følge som fastsat nedenfor.

Forsikring A/S som mandatar for skal herefter be-

tale sagsomkostninger til 3F Faglig Fælles Forbund som mandatar for

. Ved fastsættelsen af et passende beløb til dækning af forbun- dets udgifter til advokat tages udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejle- dende satser i civile sager i intervallet svarende til sagens værdi. Efter sagens forløb og udstrækningen af hovedforhandlingen findes beløbet passende fast- sat til 75.000 kr. Dertil kommer udgifter til et lægehonorar på 100 kr. og retsafgift med 23.020 kr., svarende til retsafgiften af det vundne beløb.

Thi kendes for ret:

v/J

skal til

betale

946.551,60 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. oktober 2016.

I sagsomkostninger skal v/J

mandatar for

Forsikring A/S som mandatar for

betale 98.120 kr. til 3F Faglig Fælles Forbund som

.

Beløbene skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse og sagsom- kostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Xxxxx Xxxx Xxxxxxx dommer

Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Roskilde, den 11. juni 2020.

Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxx, kontorfuldmægtig