Contract
I Generel beskrivelse
A. Ansvarlig for, at de opgaver, som Beredskabsforbundet har indgået aftale med Forsvarsministeren om, løses.
B. Ansvarlig for, at de opgaver, som Beredskabsforbundet har indgået aftale med Beredskabsstyrelsen om, løses.
C. Ansvarlig for, at de opgaver, som Beredskabsforbundet har indgået landsdækkende aftaler om med andre myndigheder, institutioner m.v., løses.
D. Ansvarlig for, at de retningslinier, som landsledelsen fastlægger, bliver overholdt.
E. Repræsenterer sammen med de øvrige medlemmer af præsidiet, Beredskabsforbundet udadtil.
F. Landschefens virksomhed udøves gennem direkte aktiviteter og ved udøvelse af tilsyn.
G. Landschefen indstilles af Landsledelsen og udpeges for 2 år ad gangen af Beredskabsforbundets præsident.
II Landschefens opgaver
Det er landschefens opgave at:
▪ være præsidentens stedfortræder i dennes fravær
▪ deltage i forhandlinger med Forsvarsministeriet
▪ deltage i forhandlinger med beredskabsmyndigheder
▪ være kontaktperson til andre enheder i Totalforsvaret
▪ deltage i udvalgsarbejde
▪ deltage i møder i landsrådet, præsidiet og landsledelsen
▪ vare aktiv i videreudviklingen af Beredskabsforbundet
▪ deltage i fornødent omfang i møder i regionerne
▪ deltage i indstillings-/udpegningsmøder i regionerne
▪ holde løbende kontakt med regioner og kredse
▪ varetage vicelandschefens opgaver i dennes fravær.
III Landschefens ansvar og kompetence
Det er landschefens ansvar og kompetence at:
▪ træffe beslutninger sammen med præsidiet i hastesager og kontrollere, at de udføres
▪ lede landsledelsesmøderne i præsidentens fravær
▪ være generelt orienteret om, hvad der foregår i organisationen og i beredskabet i øvrigt
▪ informere præsidiet om særlige hændelser og problemer i regionerne
▪ holde landsledelsen orienteret om spørgsmål af interesse for organisationen
▪ påse, at de opgaver, som regioner og kredse har påtaget sig eller har fået pålagt, udføres
▪ lede indstillingen af regionsleder eller viceregionsledere på regionernes årsmøder
▪ udpege egnede regionsledere og viceregionsledere.
IV Kvalifikationskrav til landschefen
Landschefen forudsættes at:
▪ have bredt kendskab til redningsberedskabets organisation og opgaver
▪ have gennemgået og bestået Beredskabsforbundets lederkurser
▪ have en passende civil uddannelse og baggrund
▪ have interesse for og kendskab til samfundsmæssige forhold
▪ have erfaring og indsigt i organisatoriske, administrative og ledelsesmæssige forhold.
V Uniformering
▪ Landschefen uniformeres efter bestemmelser, fastsat af landsledelsen, og distinktioneres efter bestemmelser, fastsat af Beredskabsstyrelsen.
VI Ydelser mv.
▪ Landschefen oppebærer befordringsgodtgørelse efter de for staten gældende regler.
▪ Telefongodtgørelse.
VII Organisatoriske forbindelser
A. Nærmeste overordnede: Præsidenten
B. Nærmeste underordnede: Vicelandschefen, regionslederne
C. Fast mødedeltagelse: Landsrådsmøder, præsidiemøder, landsledelsesmøder, indstillings-/udpegningsmøder i regionerne
D. Møderet: Alle møder i forbundet.
VIII Forholdet til andre grupper
A. Offentligheden
▪ virke for Redningsberedskabet til gavn for befolkningen
▪ skabe forståelse for beredskabstanken i befolkningen.
B. Forsvarsministeriet
▪ i samarbejde med ministeriet skal landschefen medvirke til at skabe grundlaget for Beredskabsforbundet
▪ varetage de frivilliges interesser over for ministeriet.
C. Beredskabsmyndigheder
▪ varetage de frivilliges interesser på landsplan i samarbejde med Beredskabsstyrelsen
▪ varetage de frivilliges interesser på lokalt plan i samarbejde med de kommunale myndigheder.