Ydelsesaftale

Ydelsesaftale

mellem

NaturErhvervstyrelsen Xxxxxxxxxx 00

1780 København V

CVR-nr. 20 81 46 16

og DTU Aqua

Danmarks Tekniske Universitet Xxxxxxxxxx Xxxx 0

2920 Charlottenlund

CVR-nr. 30 06 09 46

I fællesskab benævnt Parterne

Bilag 3

til

Rammeaftalen

mellem

Miljø- og Fødevareministeriet og Danmarks Tekniske Universitet

om

Forskningsbaseret myndighedsbetjening af

Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser 2016-2019

Version november 2015

Indholdsfortegnelse

1. Formål 3

2. Strategiske perspektiver 4

3. Erhvervsfiskeri 6

3.1 Forskningsbaseret rådgivning 6

3.2 Resultatmål for indsatsområdet 6

4. Monitering 7

4.1 Forskningsbaseret monitering 7

4.2 Resultatmål for indsatsområdet 8

5. Akvakultur 8

5.1 Forskningsbaseret rådgivning 8

5.2 Resultatmål for indsatsområdet 8

6. Rekreativt fiskeri 9

6.1 Forskningsbaseret rådgivning 9

6.2 Resultatmål for indsatsområdet 9

7. Tværgående aktiviteter 9

7.1 Internationalt arbejde 9

7.2 Uddannelse 9

7.3 Erhvervsdialog 10

7.4 Kommunikation og synlighed 10

7.5 Synergi 10

7.2 Tværgående resultatmål 10

8. Samarbejde og opgavevaretagelse 11

8.1 Faglig chefstyregruppe 11

8.2 Summemøder 11

9. Ressourceanvendelse i 2015 12

Bilag 1:

Opgaver finansieret under rammen

Opgaver finansieret via politiske forlig og opgaver med særskilt finansiering fra MFVM.

1. Formål

Denne ydelsesaftale indgår som bilag til Rammeaftalen for 2016 – 2019 mellem Miljø- og Fødevareministe- riet (MFVM) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Ydel- sesaftalen beskriver arten og omfanget af de ydelser som DTU Aqua i henhold til Rammeaftalen udfører for NaturErhvervstyrelsen (NAER) i 2016.

Ydelserne falder inden for fire indsatsområder, og omfatter i varierende grad opgaver vedrørende rådgivning og forskning. De fire indsatsområder er:

1. Erhvervsfiskeri

2. Monitering og analysemetoder

3. Akvakultur

4. Rekreativt fiskeri / Lyst- og fritidsfiskeri

For hvert indsatsområde har parterne udarbejdet en flerårig strategisk perspektivplan, som sammen med NAER’s vidensbehov og DTU Aquas udviklingsplan (UMV) danner grundlag for prioriteringen af ydelser- ne. De strategiske perspektiver fremgår af ydelsesaftalens kap. 2 og lægges til grund for formuleringen af årets faglige og tværfaglige resultatmål.

DTU Aquas myndighedsbetjening af Fødevarestyrelsen (FVST) og Miljø- og Fødevareministeriets Klage- center prioriteres begge inden for rammerne af denne ydelsesaftale, dog kun efter forudgående dialog mellem DTU Aqua og NAER. Instituttet fører løbende regnskab over ressourceforbruget til betjening af FVST og Klagecentret.

Ydelsesaftalen omfatter ikke opgaver, som NAER i lighed med andre eksterne parter rekvirerer hos DTU Aqua mod betaling efter kontraktlig aftale.

Som bilag til ydelsesaftalen udarbejder parterne konkrete opgavebilag (arbejdsprogrammer) for hvert ind- satsområde. I opgavebilaget medtages også en oversigt over opgaver, der er finansieret af NAER uden for ydelsesaftalen.

Uanset opgavebilagenes indhold vil der løbende over året være fleksibilitet til at omprioritere og inddrage nye opgaver efter en konkret vurdering og skriftlig aftale herom.

2. Strategiske perspektiver

Miljø- og Fødevareministeriet er et erhvervsministerium med en mission om at skabe rammerne for et udvik- lings- og vækstorienteret fødevareerhverv samt en ansvarlig og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne. Miljø- og Fødevareministeriets grønne dagsorden fokuserer således på balancen mellem erhverv og natur, hvilket naturligt også er fokusområde i forhold til ydelsesaftalen.

Med reformen af den fælles fiskeripolitik, Natura 2000- og Havstrategidirektiverne samt akvakulturstrategi og muslingepolitik og visionen for lyst- og fritidsfiskeri er der lagt pejlemærker for de kommende års regule- ring af fiskeriet, akvakulturen og havmiljøet. Målet er klart: Et bæredygtigt fiskeri og en bæredygtig akvakul- tursektor i såvel miljømæssig som økonomisk sammenhæng. Det indebærer, at fiskeri- og akvakulturerhver- vene samt lyst- og fritidsfiskeriet skal sikres bedst mulige rammevilkår for en bæredygtig udnyttelse af fiske- ressourcerne og miljøet og dermed mulighed for stabilitet og blå vækst.

Med fiskerireformen og direktiverne vedr. Natura 2000, Havstrategi og Maritim Fysisk Planlægning, følger en række nye krav og forpligtelser, som forudsætter, at der opbygges ny viden og løbende indsamles data om både fiskeri og akvakultur, miljø og økosystemer samt gennemføres analyser som grundlag for den fremtidi- ge forvaltning.

Der er tale om nye opgaver som følge af fiskerireformens krav om implementering af en landingsforpligtel- se, herunder videnskabelig rådgivning til brug for udarbejdelse af discardplaner og flerårige forvaltningspla- ner. Hertil kommer videnskabelig rådgivning om fiskeriets påvirkning af økosystemer i forbindelse med implementering af Natura 2000 direktiverne, Havstrategidirektivet og direktiv om Maritim Fysisk Planlæg- ning (fx udvikling af indikatorer for påvirkning af økosystemet og kortlægning af interaktioner og konkur- rence mellem forskellige maritime aktiviteter). Derudover vil der være togter til belysning af internationalt udnyttede fiskebestande samt forskning og udviklingsopgaver til understøttelse af den forskningsbaserede rådgivning.

Der synes at være udviklingsperspektiver med hensyn til forskning og monitering til understøttelse af forsk- ningsbaseret rådgivning i forhold til Natura 2000 direktiverne, Havstrategidirektivet og direktiv om Maritim Fysisk Planlægning samt generelle miljøforhold i de marine områder, idet DTU Aqua er i besiddelse af den nødvendige brede faglige ekspertise og infrastruktur til at dække disse områder. En eventuel sådan udvidelse af ydelsesaftalens dækningsområder kræver nødvendigvis også en tilsvarende øget finansiering.

På den baggrund har parterne etableret et langsigtet strategisk samarbejde, der skal sikre bæredygtig udnyt- telse af havet og de ferske vandes levende ressourcer inden for de fire indsatsområder:

2.1 Erhvervsfiskeri

Inden for Erhvervsfiskeri er udfordringen at imødekomme kravet om minimering af negativ påvirkning af økosystemerne i regi af den fælles fiskeripolitik og Natura 2000 samt Havstra- tegidirektiverne. Det forudsætter ny viden og nye metoder, som både sikrer erhvervets øko- nomisk rentabilitet, beskæftigelse og vækstmuligheder, samt at den relevante fiskeriregulering udformes, så den lever op til krav i forbindelse med EU-forpligtigelserne.

Med den fælles fiskeripolitik er målsætningen om et bæredygtigt fiskeri hævet betragteligt, og der skal grundlæggende etableres et nyt forvaltningsregime. Målet er, at fiskerierhvervet sik- res en bæredygtig ressourceadgang og dermed mulighed for stabilitet og vækst.

Tilgangen til udfordringen er primært at udvikle fangstredskaber, -metoder og -processer un- der landingsforpligtelsen og nye forvaltningsplaner samt udvikle indikatorer, monitering og overvågning for fiskeriindsatsen og ressourcegrundlaget, som reflekterer såvel miljømæssig som økonomisk bæredygtighed samt vurdere konsekvenserne af forvaltningstiltag og forvalt- ningsplaner.

2.2 Monitering og analysemetoder

Inden for Monitering og analysemetoder er udfordringen den manglende sammenhæng mel- lem dataindsamling i forhold til forskellige lovgivninger samt i forhold til samarbejde på tværs af lande. Der er derfor fremadrettet behov for at opbygge og udvikle et nationalt data- indsamlingssystem samt sikre regionalt/internationalt samarbejde omkring dataindsamling.

Herudover er der behov for udvikling og effektivisering af moniteringsmetoder med henblik på at indfri de stigende krav til dataomfang og -kvalitet. I forbindelse med den kommende ny dataindsamlingsforordning vil der være en række udfordringer, men også muligheder for øget regional samarbejde, som kan bidrage til forbedret og mere effektiv dataindsamling.

2.3 Akvakultur

Inden for Akvakultur er den vigtigste udfordring for vækst i primærerhvervet spørgsmålet om øgede udledninger af kvælstof, herunder også den fysiske placering af nye anlæg (jf. Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 – 2020). Der er således fort- sat behov for udvikling af teknikker til produktionsoptimering og cost-effektiv reduktion af udledninger. Sådanne slutrensningsteknologier vil også understøtte anlægs- og udstyrs- branchen, der er i stærk vækst men har stigende behov for integrerede løsninger. In- denfor foder/ernæringsområdet er den vigtigste udfordring alternative råvarer til fode- ret.

Inden for opdræt af muslinger (og østers) og tang er der behov for udvikling både af produktion af højkvalitetsprodukter til human konsum og som masseproduktion i form af kompensationsafgrøder og kilder til marin protein fx i relation til opfyldelse af vandplanmålene. Opdræt af muslinger på bunden i form af kulturbanker kræver lige- ledes udvikling for at nå muslingepolitikkens målsætninger.

2.4 Rekreativt fiskeri (Lyst- og fritidsfiskeri)

Inden for Rekreativt fiskeri er der behov for bedre udnyttelse af det socio-økonomiske poten- tiale, der ligger i fiskeriet som en naturoplevelse, der genererer omsætning og vækst samt livskvalitet. Målet er at bevæge indsatsen fra en tilgang, hvor fiskeudsætninger var det centra- le, til at det er naturgenopretning og selvproducerende bestande, der er i fokus. Det er således de samlede økonomiske betragtninger, hvad angår naturgenopretning og selvproducerende fi- skebestande og de deraf afledte effekter på rekreative interesser og medfølgende økonomisk løft til relevante egne af Danmark, der er centrale.

Endvidere ønsker parterne at gøre forskningsindsatsen inden for fiskeri mere nærværende for interessenter og offentligheden gennem formidling af eksempler på ”forskning, der nytter”. Til brug herfor skal der i den løbende kontakt mellem Fødevareministeriet og DTU være fokus på udarbejdelse af nyheder, informations- materiale, afholdelse af udadvendte aktiviteter, m.v. Formidlingen til offentligheden skal primært fokusere på forskning i løsning af samfundsmæssige problemer af bred interesse og i henhold til ydelsesaftalens stra- tegiske perspektiver.

3. Erhvervsfiskeri

3.1 Forskningsbaseret rådgivning

I relation til myndighedsbetjeningen inden for indsatsområdet erhvervsfiskeri er parterne enige om, at der er behov for en særlig indsats mht. kvalitetsforbedring af bestandsvurderin- ger.

Reformen af den fælles fiskeripolitik betyder et generelt skift fra landingskvoter til landings- forpligtelse. Det vil ikke kræve generelle ændringer i de modeller og metoder, der anvendes i bestandsvurderingerne, men vil stille større krav til sikkerheden i fangstprognoserne og viden om fangstsammensætningen i blandede fiskerier. Arbejdet med kvalitetsforbedring af be- standsvurderinger vil derfor fortsat blive prioriteret højt, og i forbindelse med implemente- ringen af discard- og forvaltningsplanerne vil det betyde betydelige udfordringer.

En væsentlig kilde til usikkerheden er forbundet med de data, der anvendes i bestandsvurde- ringerne, såvel fiskeridata som fiskeriuafhængige data. Specielt i forbindelse med implemen- tering af landingsforpligtelsen, vil der være betydelige udfordringer med at tilvejebringe retvi- sende og pålidelige fangstdata. Arbejdet med at forbedre kvaliteten af data, herunder hvilke delelementer af datagrundlaget, som bør forbedres, er adresseret under monitering og analy- semetoder.

Flerårige forvaltningsplaner vil fortsat have en central rolle i den fælles fiskeripolitik. Kom- missionen vil i henhold til den fælles fiskeripolitik fremover arbejde for implementering af flerarts- og fiskeriforvaltningsplaner i stedet for enkeltartsplaner.

Der vil i forbindelse hermed være behov for at videreudvikle MSY konceptet, så det inddrager interaktionen mellem bestandene, tager højde for mulige ændringer i økosystemet f.eks. som følge af udviklingen i klimaet, og forholder sig til introduktion af landingsforpligtelsen, og at langt de fleste fiskerier er blandingsfiskerier, som udnytter flere bestande samtidigt.

Fiskeriers påvirkninger af miljøet (med fokus på miljøskånsomhed) og skiftende miljøfor- holds påvirkninger af fiskerierne vil indgå som vigtige parametre i planerne. Dette er en for- udsætning for udvikling og implementering økosystemtilgangen til forvaltning af fiskerierne.

Herudover vil DTU styrke forsknings- og udviklingsarbejdet omkring landingsforpligtelsen med henblik på vurdering af effekten af forbuddet såvel som rådgivning om udnyttelsen af den del af fangsten, som ikke må konsumanvendes ”discarddelen” og tiltag, der kan reducere uønskede fangster.

3.2 Resultatmål for indsatsområdet

For 2016 har parterne fastlagt følgende resultatmål for større aktiviteter/særlige indsatser in- den for Erhvervsfiskeri:

1. DTU Aqua intensiverer fortsat indsatsen i forsknings- og udviklingsprojekter, som adresserer implementeringen af landingsforpligtelsen, herunder discardplanerne, og kon- sekvenserne for danske fiskerier.

2. DTU Aqua deltager aktivt på samme niveau som i 2015 i det internationale rådgivnings- arbejde i regi af ICES og STECF, afhængig af Kommissionens udpegninger.

3. DTU Aqua videreudvikler MSY konceptet, så det inddrager interaktionen mellem be-

standene, tager højde for mulige ændringer i økosystemet og forholder sig til, at langt de fleste fiskerier er blandingsfiskerier, som udnytter flere bestande samtidigt.

4. DTU Aqua fortsætter udviklingsarbejdet med bestandsvurderingsmodeller inden for ICES og STECF og har også øget opmærksomhed på kohærent metodegrundlag for råd- givning baseret på bestandsvurderinger.

5. DTU Xxxx styrker arbejdet med udvikling af miljøskånsomme og økonomisk levedygti- ge fangstredskaber og fiskerimetoder efter plan udarbejdet i 2014.

6. DTU Aqua fortsætter udviklingen af koncept for marin habitatrestaurering rettet mod forøgelse af biodiversiteten, herunder produktionen af fisk og skaldyr.

7. DTU Aquas bidrag til implementering af havstrategien og maritim fysisk planlægning i relation til fiskeri skal afklares i relation til CFP’en og i forhold til mulighederne inden for MFVM’s ressortområde.

4. Monitering

4.1 Forskningsbaseret monitering

Arbejdet inden for indsatsområdet er især rettet mod at indsamle og oparbejde data om fisk, fiskerier og økosystemer til brug i rådgivning og forskning. Hovedparten af dataindsamlinger- ne er relateret til EU’s forordning vedr. dataindsamling til understøttelse af videnskabelig råd- givning af relevans for den fælles fiskeripolitik. Herudover gennemføres en række monite- ringsaktiviteter vedr. fiskerier, som forvaltes nationalt, herunder specielt muslingfiskerierne.

Et udvidet bidrag til monitering i forhold til Natura 2000 direktiverne, Havstrategidirektivet og direktiv om Maritim Fysisk Planlægning anses som realistisk med gode synergigevinster, kræver dog nødvendigvis en tilsvarende øget finansiering.

Nedenstående tabel giver en oversigt over de databaser, der er omfattet af nærværende ydel- sesaftale.

Tabel 1: Databaser omfattet af ydelsesaftalen

Datatype	Indhold	Kort beskrivelse	Bemærkninger	Ejerskab af data
Fiskeline	Indeholder bio-	Data indsamles efter	Data skal være tilgængelig	MFVM. DTU har
	logiske data vedr.	aftale med MFVM og	for MFVM. Data omfattet	tidsubegrænset
	fisk og skaldyr fra	indgår som en del af	af EU's dataindsamlings-	brugsret
	kommercielle	Danmarks forpligtelser	forordning skal være til-
	fangster og forsk-	jvnf. EU's data-	gængelig for international
	nings-fartøjer	indsamlingsforordning.	rådgivnings- og forsk-
			ningsarbejde.
DFAD	Indeholder offici-	Data indsamles af Na-	Aftale mellem NAER,	FVM. DTU har
	el landings- og	turErhvervstyrelsen og	IFRO og DTU Aqua om at	tidsubegrænset
	effort statistik på	indgår som en del af	databasen vedligeholdes	brugsret
	enkeltfartøjs-	Danmarks forpligtelser	og opdateres. De data som
	niveau.	jf. EU's data-	er indsamlet i henhold til
		indsamlingsforordning.	myndigheds-
			betjeningsaftalen skal være
			tilgængelig for MFVM.

Muslinger Indeholder biolo-

giske data af xxxxxxxxx.

Data indgår som en del af DTU Xxxxx løbende arbejde med vurdering af muslingbestandene i danske farvande.

De data som er indsamlet i henhold til myndigheds- betjeningsaftalen, skal være tilgængelig for MFVM.

MFVM. DTU har

tidsubegrænset brugsret

4.2 Resultatmål for indsatsområdet

For 2016 har parterne fastlagt følgende resultatmål for større aktiviteter/særlige indsatser in- den for Monitering og analysemetoder:

1. DTU Aqua fortsætter i samarbejde med XXXX udarbejdelsen af en plan for en forbedring af det nationale dataindsamlingssystem for fiskeri- og akvakulturdata.

2. DTU Aqua bidrager aktivt til udvikling af dataindsamling som del af den nye dataindsam- lingsforordning i forhold til en bedre regional koordination og opgavefordeling.

3. Udvikling og implementering af statistisk baserede indsamlingsprogrammer som anbefalet af ICES.

4. Bidrage til udarbejdelse af ny revideret EU Data Collection Framework.

5. Rettidig levering af data ifht. officielle datacalls.

5. Akvakultur

5.1 Forskningsbaseret rådgivning

Udgangspunktet for DTU Aquas myndighedsbetjeningsarbejde inden for akvakultur vil være den nye strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren og regeringens muslingepoli- tik. Arbejdet vil primært være inden for recirkulationsteknologi, ernæring og velfærd herunder foderudvikling, off-shore opdræt og muslingopdræt bl.a. med det formål fremme vækst i sek- toren .

5.2 Resultatmål for indsatsområdet

For 2016 har parterne fastlagt følgende resultatmål for større aktiviteter/særlige indsatser in- den for Akvakultur:

1. DTU Aqua vil fortsætte eksisterende og igangsætte nye aktiviteter som understøtter im- plementering af Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark.

2. DTU Aqua vil fortsætte eksisterende og igangsætte nye aktiviteter, der understøt- ter regeringens muslingepolitik.

6. Rekreativt fiskeri

6.1 Forskningsbaseret rådgivning

Langt hovedparten af DTU Aquas aktiviteter inden for rekreativt fiskeri sker i regi af DTUs aftaler med NaturErhvervstyrelsen vedr. fiskeplejemidler. Herudover skal fangster af torsk, laks og ål i det rekreative fiskeri i henhold til EU’s dataindsamlingsforordning og åleforvalt- ningsplanen kvantificeres.

6.2 Resultatmål for indsatsområdet

For 2016 har parterne fastlagt følgende resultatmål for større aktiviteter/særlige indsatser in- den for Rekreativt fiskeri:

1. DTU Aqua vil gennemføre opgaverne for 2016 i handlingsplanen for fiskepleje for 2014 – 2016

2. DTU Aqua skal bidrage til fremme af lyst- og fritidsfiskeri indenfor rammerne af fiskeple- jen.

7. Tværgående aktiviteter

7.1 Internationalt arbejde

På internationalt niveau deltager DTU Aqua i alle relevante internationale kommissioners forsknings-, rådgivnings- og overvågningsarbejde herunder ICES og STECF samt alle fora i det europæiske forskningspolitiske strategiske arbejde (dvs. EraNets, artikel 185, Scar- Fish, Joint programming, opfølgning på Network of Excellences, European Technology Platforms).

DTU Aqua har et stort velfungerende forskningsnetværk med centrale partnere i Europa så som Havforskningsinstituttet i Norge, Institut francais de recherche pour l’exploitation de la mer, The Centre for Environment, Fisheries and Aquaculture Science i England, Marine Scotland Science og Wageningen University samt stærke partnerskaber i USA, Canada og Sydafrika. Instituttet er i proces med at opbygge et styrket samarbejde med Norges teknisk- videnskabelige universitet og SINTEF ligeledes i Norge.

7.2 Uddannelse

Kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi fik i 2015 en meget positiv evalue- ring af et internationalt panel både hvad angår indhold, kvalitet og struktur, relevans og un- dervisere. Antallet af studerende er imidlertid ikke på tilfredsstillende niveau, og instituttet arbejder med en målrettet indsats på at udbrede kendskabet til uddannelsen og skærper profi- len af uddannelsestoningerne for at tydeliggøre de gode ansættelsesmuligheder for uddannede kandidater.

Instituttets ph.d-skole er fuldt udbygget, og det løbende antal ph.d.-studerende er i overens- stemmelse med målsætningen ca. 35. Der arbejdes med at integrere ph.d.-studerende i rådgiv- ningsrelevante projekter med det formål at uddanne flere unge forskere i forskningsbaseret rådgivning.

7.3 Erhvervsdialog

Parterne er enige om, at gennemførelse af nærværende aftale forudsætter en konstruktiv og di- rekte dialog mellem DTU Aqua og fiskeri- og akvakulturerhvervene. DTU Aqua vil i 2016 styrke indsatsen med erhvervskontakt og dialog. Dialogen omfatter såvel resultater fra forsk- nings- og udviklingsprojekter som input til strategisk udvikling og vækst i sektoren samt ud- formning af nye aktiviteter og projekter.

7.4 Kommunikation og synlighed

For at synliggøre nytten af DTU Aquas aktiviteter og forskningsresultater, udsender instituttet løbende nyhedsbreve, pressemeddelelser og populærvidenskabelige artikler. Instituttet bruger en lang række kanaler – bl.a. hjemmesider, sociale medier, fagmedier, DTU’s medier, regio- nalmedier samt brede og regionale medier som TV, dagblade og radio. Når det er relevant ori- enteres NAER forud for kommunikation til offentligheden.

MFVM og DTU Aqua vil i samarbejde fremme kommunikation i forhold til de leverancer, som falder inden for ydelsesaftalen.

7.5 Synergi

De forskningsressourcer, som institutterne får fra aftalebevillingen, bruges i vidt omfang som medfinansiering af eksternt finansierede projekter, der direkte understøtter myndighedsbetje- ningen. Hermed udnyttes en væsentlig synergieffekt mellem myndighedsbetjeningen og de øvrige forskningsaktiviteter. Medfinansiering af EMFF-finansierede projekter vil nødvendig- vis blive øget grundet reduktion af støtten til indirekte omkostninger i forhold til EFF- finansieringen.

I tillæg til synergieffekterne mellem myndighedsbetjeningsopgaverne og institutternes øvrige aktiviteter, er der også gode samarbejdsrelationer mellem DTU’s institutter, som er med til at sikre den faglige bredde i myndighedsbetjeningen. Samarbejdet forventes at blive yderligere styrket (jf. tværfaglige resultatmål).

7.6 Tværgående resultatmål

For 2016 har parterne fastlagt følgende tværfaglige resultatmål for større aktiviteter/særlige indsatser:

1. Instituttet opretholder antallet af internationale forskningssamarbejder på uændret eller højere niveau.

2. Instituttet styrker indsatsen for øget rekruttering af studerende, bl.a. gennem bidrag til fle- re DTU-bacheloruddannelser og internationalt samarbejde.

3. Instituttet afholder dialogmøder med fiskeri- og akvakulturerhvervene. Form og antal afta- les med brancheorganisationerne.

4. Der etableres procedurer, som i højere grad understøtter løbende dialog dels internt i DTU Aqua og dels mellem DTU Aqua og NAER om kommunikationsaktiviteter; herunder ud- arbejdelse af nyheder, informationsmateriale, afholdelse af udadvendte aktiviteter.

5. DTU Xxxx i værksatte i 2014 tiltag, der havde målsætningen at øge antallet af peer re- viewed publikationer med fokus på myndighedsbetjening med 10 %. Denne målsætning blev nået, og instituttet vil i 2016 øge antallet med yderligere 5 %.

6. DTU Aqua vil definere instituttets bidrag til nye DTU-centre/samarbejder, som pt. er i etablerings- eller planlægningsfasen:

• Water DTU (koordinator DTU Miljø) i relation til vandkemi, akvakultur, observati- onsteknologi og modellering,

• Intensiveret samarbejde med DTU Food ift. seafood og blå bioteknologi.

7. DTU Aqua vil indgå partnerskaber , som skal synliggøre, igangsætte og koordinere aktivi- teter og samle ekspertise inden for fysisk og kemisk oceanografi og relateret teknologi og modellering i DTU samt andre potentielle partnere (fx Danmarks Meteorlogiske Institut og Xxxxx Xxxx Institut ved Københavns Universitet).

8. Samarbejde og opgavevaretagelse

8.1 Faglig chefstyregruppe

Det faglige samarbejde mellem DTU Aqua og NAER samt rådgivning af styrelsen og opfølg- ning på status for aftalte konkrete opgaver varetages i overensstemmelse med rammeaftalens bestemmelser af en faglig chefstyregruppe, jf. kommissorium for chefstyregrupper. Efter be- hov kan begge parter supplere med relevante medarbejdere.

Sekretariatsfunktion varetages af DTU Aqua og NAER i fællesskab.

Efter oplæg fra de berørte enheder i begge institutioner aftaler chefstyregruppen årligt den nærmere prioritering og beskrivelse af rådgivningen og af de ydelser, som DTU Aqua skal le- vere til NaturErhvervstyrelsen, jf. punkt 2 i denne aftale. Konkrete problemstillinger på de en- kelte faglige områder drøftes direkte mellem relevante faglige medarbejdere i de to institutio- ner inden emnet evt. forelægges styregruppen, jf. også pkt. 8.2.

8.2 Summemøder

Med det formål at sikre en løbende gensidig orientering om aktuelle fiskeripolitiske emner, koordinering af rådgivningsopgaver knyttet hertil samt behandling af konkrete sager/opgaver afholdes efter behov summemøder mellem parterne. DTU og NAER aftaler mødested og dagsorden fra gang til gang. Til summemøder deltager relevante medarbejdere fra DTU, NA- ER og Miljø- og Fødevareministeriets departement.

9. Ressourceanvendelse i 20161

Ifølge Regeringens forslag til finanslov for 2016 udgør Finanslovens § 24.33.03.20 i alt 59,6 mio. kr., som fordeles mellem DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og DTU Aqua i henhold til rammeafta- lens bestemmelser.

Finanslovsmidlerne på § 24.33.03.20 er som følge af en intern omlægning i NAER af finansieringen af data- indsamlingsprogrammet reduceret med 9 mio. kr. i 2016, hvor disse i stedet indgår som 100 % finansiering af DCF-programmet.

Nye højere støttesatser for EU’s medfinansiering af dataindsamlingen betyder, at den nationale finansie- ringsandel fra ydelsesaftalen falder med 11,7 mio. kr. årligt2. Disse midler er derfor til rådighed for andre formål, hvor Miljø- og Fødevareministeriet har besluttet at anvende 3,0 mio. kr. i 2016 til ydelser fra Dansk Skaldyrscenter (hvis særskilte finanslovsfinansiering ophører). Finanslovsmidlerne til fiskeriforhold er desu- den beskåret med i alt 5,8 mio. kr. i 2016, idet disse er overført til bevillingen for Opgaver vedr. fødevare- og veterinærforhold.

Fra 2017 og frem er disse midler igen placeret på § 24.33.03.20, da nye opgaver under den reviderede data- indsamlings-forordningen forventes i 2017. Det er afgørende for instituttets muligheder for at løfte opgaver- ne fra 2017 og frem, at tilbageførelsen gennem føres som planlagt.

I 2016 udgør DTU Aquas andel af FL§ 24.33.03.20 således 55,8 mio. kr., som fordeles mellem indsatsområ- derne efter den fordelingsnøgle, der kan udledes af rammeaftalens Tabel 1.

Det skal understreges, at aftalebevillingen i overensstemmelse med rammeaftalen bl.a. anvendes som medfi- nansiering for at tiltrække eksterne forskningsmidler. Herved sikres, at effekten af bevillingen kan udbygge og styrke DTU Aquas videnskabelige grundlag for betjening af NAER.

Som udgangspunkt løser DTU Aqua de beskrevne opgaver i den udstrækning, det er fagligt muligt inden for de givne økonomiske rammer. DTU Aqua foretager en løbende registrering af de anvendte ressourcer, og de leverede ydelser. Instituttet udarbejder på det grundlag halvårlige statusopgørelser over ressourceforbruget og leverede ydelser, der fremlægges og diskuteres på møder i ledelsesgruppen og chefstyregruppen.

I det daglige vil rådgivningen typisk foregå ved, at styrelsen anmoder om en udtalelse fra DTU Aqua, eller der nedsættes en projektgruppe ved mere omfattende konkrete sager. Da ressourcerne til rådgivningen befin- der sig i DTU, og styrelsen ikke har budget til eller vil forvente at finde tilstrækkelig kvalificeret rådgivning andre steder fra, skal DTU Aqua i videst muligt omfang vedligeholde sin kompetence på fagområderne.

Denne aktivitet vil således være en del af rådgivningen.

De allokerede ressourcer fordeles på de 4 indsatsområder som angivet i tabel 2, under hensyntagen til begge institutioners behov og ønsker. Der henvises til rammeaftalen for nærmere oplysning om bevillingsmæssige forhold og forbehold.

1 Da FL16 endnu ikke er vedtaget må de angivne tal tages som foreløbige tal.

2 Dette forudsætter, at vedtagelse og udmøntning af EHFF-programmet gør det muligt for DTU Aqua at hjemtage den maksimale EU-medfinansiering.

Tabel 2: Ressourcefordeling på indsatsområderne (xxx.xx.)1,2,3,4,5

	Aftalebevilling jf. FL		Forskningsbaseret rådgiv- ning	Monitering og databaser	Forskning	Referencelaboratorier	Særbevillinger	Total
	§ 24.33.03.30 inkl. SEA	§ 24.33.03.20 inkl. SEA
Indsatsområde
Erhvervsfiskeri		29,8	4,9	0,0	26,3			31,2
Akvakultur		6,4	0,3	0,0	6,4			6,7
Rekreativt fiskeri		3,5	0,5	0,0	0,5			1,0
Monitering og analy- semetoder		16,1	2,4	11,7	0,0			14,1
Skaldyrcenter			1,5	1,0	0,5			3,0
SUM i alt		55,8	9,5	12,7	33,6			55,8

1) De angivne tal er brutto-tal, der omfatter ressourcer til både direkte og indirekte omkostninger (herunder infrastruktur)

2) Som følge af ændrede forudsætninger på EHFF-programmet overføres 5,8 mio. kr. årligt i 2015 og i 2016 fra ydelsesaftale 3 (det akvatiske område) til ydelsesaftale 1 og 2 (veterinærområdet og fødevareområdet). Dette sker i medfør af ordinært æn- dringsforslag til FL15, og som meddelt DTU i skrivelse af 2. okt. 2014. (FVM's x.xx. 23955).

3) Bortset fra den i note 2 nævnte overførsel fordeles FL§ 24.33.03.20 i perioden 2014-2017 med en faldende andel under ydelsesaftale 2 og en tilsvarende stigende andel under ydelsesaftale 3. Før den i note 2 nævnte overførsel udgør DTU Aquas andel af FL§ 24.33.03.20 i alt 90,99 % i 2014, stigende til 94,14 % i 2015, 94,93 % i 2016 og 96,50 % i 2017.

4) Uændret opgavevaretagelse vil i 2016 medføre en højere forskningsandel end tidligere, da bedre muligheder for EU- medfinansiering under EHFF’en resulterer i et mindre træk på ydelsesaftalen til moniteringsaktiviteterne og til dels rådgiv- ningsopgaven.

5) Budgettet er baseret på fordelingsnøglen i rammeaftalen. Denne er ikke korrigeret for den tekniske overflytning af 9 mio. kr. i 2015 og 2016 til DCF’en, hvilket betyder, at andelen til monitering og dataindsamling bliver for stor ift. den andel, der re- elt vil blive anvendt til området under rammeaftalen i 2016.

Bilag 1 til ydelsesaftale 2016

Ydelsesaftale nr.: 3

* De opgaver, som er markeret med *, er opgaver, som finansieres af de yderligere tilførte midler i henhold til allongen til nærværende ydel- sesaftale

Indsatsområde	Aktivitetsområde	Opgave, inkl. politisk baggrund m.v., evt. tidligere projekt	Status (udfyldes af DTU i ”trafiklysrapporten”)
3.1 Erhvervsfiskeri		Forskningsaktiviteter til understøttelse af rådgivning inden for biologisk og økonomisk bæredygtig udnyttelse af de levende marine ressourcer. Dette inkluderer forskning i hvordan både naturlige forhold og menneskeskabte aktivi- teter påvirker økosystemerne inkl. fiskebestandene, samt hvordan de menneskeskabte aktiviteter hensigtsmæssigt kan forvaltes. Det indebærer forskning vedr. akvatisk bio- logi, genetik, økosystemers dynamik og funktion, fy- sisk/kemisk oceanografi og klimaindflydelse, levende res- sourcers tilstand og fremtidige udvikling, fiskeriteknologi, som omfatter fangstprocessens effektivitet, selektivitet og miljøpåvirkning samt forskningsaktiviteter rettet mod for- valtning af det kommercielle fiskeri. For 2016 er der særligt aftalt nedenstående fokusområder.
	3.1.1 Bestandsvurderingsme- toder: Reformen af den fælles fiskeri- politik betyder et generelt skift fra landingskvoter til landings- forpligtelse. Det vil ikke kræve generelle ændringer i de mo- deller og metoder, der anven- des i bestandsvurderingerne, men vil stille større krav til sikkerheden i fangstprognoser- ne og viden om fangstsam- mensætningen i blandede fi- skerier. Arbejdet med kvali- tetsforbedring af bestandsvur-	Videreudvikle realistiske stokastiske bestandsvurderings- og prognosemodeller.
		Fortsætte arbejdet med flerartsmodeller, både i henhold til biologiske og tekniske interaktioner.
		Udvikling af bestandsvurdering til robust håndtering af eks- treme ændringer i bestandsdynamik.
		Fortsætte arbejdet med bestandsvurderingsmetoder for ICES ”datafattige” (kategori 3 til 6).
		Udvikle og opretholde beredskabet over for ICES og STECF gennem modelleringsstøtte til rådgivningsarbejdet.
		Udvikle bestandsvurderingsmodel (SAM) der giver bedre objektiv vægtning at de forskellige datakilder og udrulle den nyudviklede beregningseffektive version på stockas- xxxxxxxx.xxx samt dertil udvikle nye diagnose værktøjer

1

	deringer vil derfor fortsat blive prioriteret højt.	for at lette fortolkningen af bestandsvurderingen.
		En EMFF-ansøgning under ordningen ”Fiskeri, natur og mil- jø”, som har til formål at indsamle viden om hjertemuslin- ger og knivmuslinger i danske farvande med henblik på evt. udnyttelse af disse bestande.
		Implementering af nye metoder til beregning af blåmuslin- gebestande herunder beregning af usikkerheder på estima- terne.
	3.1.2 Bestandsvurderinger: Danmark er pligtig til at levere forskningsbaseret rådgivning, hvorfor instituttet deltager ak- tivt i ICES og STECF’s arbejde med bestandsvurderinger samt gennemfører nationale skal- dyrsbestande.	Udarbejde assessment og fangstprognoser for tobisbestan- dene (baseret på resultaterne af skrabetogtet nov. – dec. 2015), assessment og fangstprognoser for sperling og bris- ling i Skagerrak og Nordsøen.
		Bidrage væsentligt til ICES benchmark assessment- arbejdet for de bestande, som har interesse for dansk fi- skeri.
		Arbejdet med benchmark for tobis (2016) og med forvalt- ning af tobis i henhold til beslutninger i MFVM’s industriar- bejdsgruppe er af et sådant omfang, at de ikke kan gen- nemføres inden for ydelsesaftalen, hvorfor der udarbejdes en EMFF-ansøgning under ordningen ”Fiskeri, natur og mil- jø”.
		Udarbejde bestandsvurderinger af blåmusling- og østers- bestande i specifikke farvandsområder og vurdere bære- dygtigheden af fiskerierne på bestandene efter aftale med NAER.
		Fortsat arbejde med forbedring af bestandsvurderingerne for torsk i østlige Østersø, torsk i Kattegat og tunge i IIIa.
		* Rådgivning vedr. øvrige data-/videnbegrænsede bestan- de.
		Forbedre den biologiske viden om sildebestandene i Nord- søen og i Nordatlanten, herunder bidrage til og følge op på benchmark for Atlantoskandisk sild 2016 (projektansøg- ning).
		En ansøgning om fisker-forsker partnerskab under ordnin- gen ”Fælles indsatser på fiskeri” sammen med DFPO og DPPO er udarbejdet i 2015. I regi af dette, vil der blive udarbejdet en strategi for arbejdet med det pelagiske

2

		kompleks.
	3.1.3 Udvikling og vurdering af forvaltningsplaner: Kommissionen meddelte i 2011, at den fremover vil ar- bejde for implementering af flerarts- og fiskeriforvaltnings- planer i stedet for enkeltarts- planer. Der vil i forbindelse hermed være behov for at ud- vikle MSY konceptet, så det inddrager interaktionen mellem bestandene, tager højde for mulige ændringer i økosyste- met f.eks. som følge af udvik- lingen i klimaet, og forholder sig til introduktionen af lan- dingsforpligtelse og at langt de fleste fiskerier er blandingsfi- skerier, som udnytter flere bestande samtidigt.	Bidrage væsentligt til ICES’ arbejde med referencepunkter, herunder videreudvikling af Fmsy intervaller.
		* Beredskaber til øget politisk vigtig rådgivning: − Forvaltningsplaner − Regionalisering af rådgivningen − Økosystemforvaltning
		Formidle information før og afrapportere efter STECF- møder, hvor DTU Aqua-medarbejdere deltager.
		Arbejde med udvikling og evaluering af flerårige enkelt- og flerartsforvaltningsplaner.
		Bidrage til arbejdet med forvaltningsplaner vedr. industrifi- skerier i arbejdsgruppe under Erhvervsfiskeriudvalget.
		Arbejde videre med udvikling af flerarts- og flerflåde bio- økonomiske modeller til evaluering af flerårige forvalt- ningsplaner for konsumfiskerierne med fokus på blandede demersale fiskerier i Nordsøen og område-baseret forvalt- ning i Østersøen.
		Arbejde med opfølgning og vurdering af forvaltningsplan for ål, herunder vurdering af a) biomassen af blankål der undslipper tilbage til havet, b) dødelighed som ikke skyldes fiskeri, c) dødelighed genereret af fiskeri.
		Udvikle det forvaltningsmæssige grundlag for fiskeri efter søstjerner uden for Limfjorden.
		Deltage i udredning af fødevaresikkerhedsmæssige aspek- ter af brug af søstjerner som foderingrediens.
	3.1.4 Landingsforpligtelse: Reformen af den fælles fiskeri- politik betyder et generelt skif- te fra landingskvoter til lan- dingsforpligtelse. DTU vil styr- ke forsknings- og udviklingsar- bejdet omkring discardforbud- det med henblik på vurdering af effekten af forbuddet såvel som rådgivning der kan redu-	Fortsætte med at beskrive og evaluere effekten af det nye forvaltningsregime på fiskerierne, bestandene og økosy- stemet.
		* Beredskaber til øget politisk vigtig rådgivning: Implementering af landingspåbud.
		Bidrage med rådgivning vedr. arbejdet med udviklingen af tekniske regler i Nordsøen, Skagerrak/Kattegat og Øster- søen i forbindelse med EU-arbejde med ny rammeforord- ning og det opfølgende regionale arbejde med konkrete foranstaltninger, herunder med særligt fokus på selektivi-

3

	cere uønskede fangster.	tet, særligt redskabsselektivitet.
		Etablering af en samarbejdsplatform mellem DTU, NAER og erhvervsorganisationerne med indsamling og formidling af viden og forskningsresultater og best practice vedr. lan- dingsforpligtelsen, herunder at udveksle viden og ideer til imødekommelse af choke-problemer under et discard for- bud. Der udarbejdes en EMFF-ansøgning under ordningen ”Fælles indsats på fiskeri” til at finansiere arbejdet.
		Videreudvikle modeller og forvaltningsmetoder, der bruger viden om artssammensætningen i blandede fiskerier, samt inddrage denne i rådgivningen om kvoter under en lan- dingsforpligtelse.
		Videreudvikling af bestandsvurderings/forecast-metoder for forvaltningsanalyser der fokuserer på artsinteraktioner og flerartsfiskeri.
		Videreudvikling og optimering af arts- og størrelses- selek- tionen i trawl med henblik på bedst muligt at imødekomme overgangen fra et landingskvote- til fangstkvote system (projektansøgning).
		Forsætte arbejdet med at beskrive og dokumentere selek- tionen i snurrevod, herunder vurdere potentielle vanske- ligheder for snurrevodsfiskeriet i forhold til den nye Ska- gerraksforordning (projektansøgning).
	3.1.5 Fiskebestande og habita- ter i kystområder: Politik for udvikling af kystfi- skeri kræver kendskab til årsa- gen til fiskefattige områder samt tiltag til genopretning af habitater.	Kortlægning af fiskehabitater i danske farvande (projekt- ansøgning).
		Rådgivning omkring årsager til fiskefattige områder samt tiltag til genopretning af habitater til støtte for udvikling af politik for udvikling af kystfiskeri.

4

	3.1.6 Fiskeri og miljø: Den nye CFP foreskriver øko- systembaseret tilgang herun- der fiskeriet påvirkning på øko- systemet og økosystemets på- virkning på fiskebestande og fiskeriet.	* Beredskaber til øget politisk vigtig rådgivning: Implementering af Natura 2000 direktiver og Havstrategi- direktivet i relation til den fælles fiskeripolitik.
		Fortsætte arbejdet med at etablere et dansk katalog over redskabsændringer, der kan anvendes for at undgå enkelte arter (choke species) i forskellige redskaber.
		* Endelig afrapportering af forsøgsfiskeri vedr. anvendelse af riste i redskaber til fiskeri Kattegat.
		Fortsætte arbejdet med udvikling af metoder til monitering og evaluering af slæbte redskabers effekt på bundhabitater med fokus på jomfruhummerfiskeri i Kattegat, blandet tor- skefiskeri i V. Østersø, og muslingefiskeri i Bælthavet.
		Gennemføre konsekvensvurderinger af relevante fiskerier i Natura 2000-områder samt effekten af andre miljørelate- rede forvaltningstiltag efter aftale med NAER.
		En EMFF ansøgning under ordningen ”Fiskeri, natur og mil- jø” med formålet at opgøre omfanget af bifangst af havfug- le i danske garnfiskerier samt udvikle metoder til afværg- ning af bifangsten for de vigtigste artsgrupper. Et bipro- dukt vil være en opgørelse af den samlede bifangst af hav- pattedyr i dansk garnfiskeri.
		Fortsætte arbejdet med udvikling af økosystembaserede modeller med fokus på miljøets betydning for bestandsre- kruttering og vækst, med fokus på torsk i Østersøen og tobis i Nordøen.
		Endelig afrapportering af projekt om Økosystembaseret MSY forvaltning (FP7 projektet Myfish).
	3.1.7 Kvalitetssikring af råd- givning.	Oprette fisker- forsker forum til lokal formidling af rådgiv- ning og gensidig information om fiskerirelaterede spørgs- mål.
		Videreudvikle kvalitetssikringsprocedurer, som sikrer in- ternt review af DTU Aquas rådgivning.
		Videreudvikle portalen xxxxxxxxxxxxxxx.xxx som gør alle bestandsvurderingsberegninger gennemsigtige, sporbare og reproducerbare.
	3.1.8 Sporbarhed	Udvikling af metoder til identifikation af bestandskompo- nenter og deres bidrag til fiskeri/fangster.

5

		Genetisk sporbarhed for fisk og fiskeprodukter i hele kæ- den fra fiskeri/akvakultur til forbruger.
3.2 Monitorering og analysemetoder		Gennemførelse af aktiviteter inden for monitering og ana- lysemetoder, som omhandler indsamling og oparbejdning af data om fisk, fiskerier og økosystemer til brug i DTU’s rådgivning og forskning. For 2016 er der særligt aftalt nedenstående fokusområder.
	Hovedparten af dataindsamlin- gerne er relateret til EU’s for- ordning vedr. dataindsamling til understøttelse af videnska- belig rådgivning af relevans for den fælles fiskeripolitik. Her- udover gennemføres en række moniteringsaktiviteter vedr. fiskerier som forvaltes natio- nalt, herunder specielt muslingfiskerierne.	Gennemførelse af dataindsamling i henhold til EU’s data- indsamlingsforordning.
		Fortsat udarbejde og implementere mere statistisk funde- rede dataindsamlingsprogrammer med henblik på at un- derstøtte optimal udnyttelse af EU-midlerne samt fleksibili- tet, så det i perioden er muligt at tilpasse indsamlingerne til ændringerne i databehov.
		Udarbejdelse af plan for en forbedring af de nationale fi- skeridata i samarbejde med NAER.
		Levering af data i henhold til officielle data calls.
		Gennemførelse af udvidet tobis skrabetogt i område 2 (samme udvidede dækning som 2015).
		* Torsketogt i omr. 24 og 25
		* Torsketogt og tungetogt i Kattegat. Begge togter gen- nemføres i 2016.
		* Udvidelse af IBTS togtet for specielt monitering af rød- spætter i vestlige Skagerrak (databegrænsede bestande).
3.3 Akvakultur	Aktiviteterne tager udgangs- punkt i strategi for bæredygtig akvakultur samt regeringens muslingepolitik.	Forsknings- og udviklingsaktiviteter til understøttelse af den forskningsbaserede rådgivning inden for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren herunder forskning vedr. recirkulationsteknologi, ernæring og velfærd, foderudvik- ling, off-shore opdræt, muslingeopdræt samt dyrkning af tang. For 2016 er der særligt aftalt nedenstående fokusområder.
	3.3.1 Miljøeffekter	Fortsætte udviklingen og verifikation af Dambrugsmodellen til også at omfatte klassiske dambrug og nye rensekompo- nenter.

6

		Beskrive og optimere drift og miljøeffekt af plantelaguner.
		Undersøge mulighederne for nitratfjernelse vha. træflis.
		Udarbejde Produktionsbidragsmodel for store fisk i salt- vand.
	3.3.2 Recirkulationsteknologi	Videreudvikle teknologien og understøtte myndigheder og erhverv via indsatser indenfor: • Saltvandsrecirkulering • Mikrobiel vandkvalitet og kontrol heraf • Kvælstoffjernelse • ”End-of-pipe”-renseteknologier
	3.3.3 Ernæring og velfærd	Fortsætte forsknings- og udviklingsarbejdet inden for bl.a.: • Alternative råvarer i fiskefoder • Udnyttelse af biomasser fra anden produktion • Foderoptimering via lokale råvarer • Velfærdsmæssige aspekter af ernæring • Økologi
	3.3.4 Havopdræt og off-shore opdræt, diversifikation mv.	Rådgive og bidrage til udarbejdelse af kort med udpegning af lokaliteter/områder til havbrugsproduktion (såfremt ar- bejdet igangsættes som forventet).
		Understøtte den teknologiske udvikling mod off-shore op- dræt.
		Studere især yngel-relaterede problemstillinger f.eks. vedr. sandart.
	3.3.5 Opdræt af blåmuslinger	I samarbejde med erhvervet gennemføre aktiviteter der kan understøtte lineopdræt i Danmark.
		Udvikle kompensationsopdræt gennem eksternt finansiere- de projekter.
		Rådgivning af FVST ifm. sanitary surveys for muslingpro- duktion.
		Videreudvikling af kulturbankeproduktion i samarbejde med erhvervet og gennem ekstern finansiering.
	3.3.6 Østersproduktion	Fortsætte arbejdet med udvikling af stabil klækkeriproduk- tion af europæisk østers.
		Gennemføre rådgivning vedr. Bonamia i Limfjorden.
	3.3.7 Tang	Udvikle metoder til rentabel dyrkning af tang.
		Deltagelse i vurdering af fødevaremæssige problemstillin-

7

		ger vedr. produktion af tang.
3.4 Rekreativt fiskeri		Langt hovedparten af DTU Aquas aktiviteter inden for re- kreativt fiskeri sker i regi af DTU’s aftaler med NaturEr- hvervstyrelsen vedr. fiskeplejemidler og er derfor ikke om- fattet af ydelsesaftalen.
	3.4.1 Fangst af kommercielle arter i rekreativt fiskeri	DTU Aqua udvider undersøgelser af rekreativt fiskeri efter laks i de marine områder i 2016. Desuden forsætter sam- arbejdet med DST omkring telefon interview om rekreativt fiskeri efter torsk, ål, havørred og hajer i alle danske far- vande fra hhv. lystfiskere og fritidsfiskere.

Aftalte ydelser finansieret af FVM uden for rammeaftalen. Indsatsområde:3

Opgaver	Finansiel ramme og bevillingsnavn
	Som en del af finanslovsmidlerne afsat til grøn omstilling og beskæfti- gelse, som blev afsat på Finansloven for 2013 i samarbejde med En- hedslisten, fik DTU Aqua i efteråret 2013 bevilget 10 mio. kr. til udvik- ling af bæredygtigt fiskeri fordelt på de fire områder. Projekterne blev i gangsat i 2013 og løber til 2015. Projekterne medfinansieres af ydel- sesaftalen og andre projektmidler. De fire områder er opdelt som ne- denfor angivet.
Redskabsudvikling med fokus på snurrevod, garn og smart-fishing Afslutning af forsøg og analyser med henblik på garn og snurrevod.	Redskabsudvikling med fokus på snurrevod, garn og smart-fishing – 4 mio. kr.
Forekomst af fisk i kystområder: Afslutning af projekter ”Kystfisk I” og Kystfisk II”	Forekomst af fisk i kystområder – 1 mio. kr.
Udvikling af sælsikre redskaber med fokus på tejner: Fortsætte arbej- det med at afprøve forskellige forslag til løsning af sælers angreb på fiskeredskaber, herunder udvikling af effektive tejner til fangst af torsk samt anvendelse af elektricitet til beskyttelse af faststående redskaber.	Udvikling af sælsikre redskaber med fokus på tejner – 2 mio. kr.
Fortsat kortlægning af makroalgebestande i Natura2000 områder i Limfjorden, samt ålegræs udbredelse i forhold til fiskeri og udvikling, inkl. udvikling af model til beskrivelse af ålegræs potentielle udbredel- se.	Bæredygtig muslingeproduktion – 3 mio. kr.

8

Vedr. arealintensive dyrkningsformer på bunden gennemføres analy- ser af erfaringer med kulturbanker og præliminære forsøg med ud- lægning af blåmuslingyngel opsamlet på liner.

Gennemførelse af opgaverne for 2015 i handlingsplanen for fiskepleje for 2014 – 2016 Handlingsplan for fiskepleje 2014 – 2016. 27,1 mio. kr. til DTU Aqua i 2015

9