Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale
mellem Ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, Produktionsskolerne og
UU Guldborgsund
August 2017
INDLEDNING
UU Guldborgsund tilstræber, at alle unge oplever, at vejlederen gør en forskel for den enkelte gennem høj faglighed.
Godt 95 procent af en ungdomsårgang i Guldborgsund kommune tilmelder sig en uddannelse, der giver adgang til videreuddannelse eller til arbejde. Alligevel afbryder en alt for stor del af de unge deres uddannelsesforløb. Derfor er en af de store opgaver at inddrage ungdomsuddannelserne, produktionsskolen og andre udbydere af ungdomsuddannelse samt parterne på arbejdsmarkedet med henblik på at kvalificere vejledningen, så flere unge vælger den rigtige uddannelse første gang. UU Guldborgsund prioriterer den forebyggende vejledningsindsats i grundskolen og forventer at den tidlige vejledningsindsat medfører at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.
Gennem samarbejde, koordinering og dialog med uddannelsesaktører, grundskoler og de unge tilstræber UU Guldborgsund en endnu bedre vejledningsindsats, så vi i fællesskab kan bidrage til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse og dermed til at hæve det generelle uddannelsesniveau i kommunen.
UU Guldborgsund tilstræber, at være let tilgængelig og agere professionelt over for samarbejdspartnere.
Xxxx Xxxxxxxx
Leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning Guldborgsund
Aftalens parter:
Nedenstående aftale indgås fra august 2017 mellem følgende:
MultiCenter Syd, Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx X. EGU Guldborgsund, Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx F. KUU Guldborgsund, Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx X. CELF, Xxxxxxxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxxx F.
Nykøbing Katedralskole, P.M. Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx X. Maribo Gymnasium, Xxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx
SOSU, Social og Sundhedsskolen, Xxxxxxxxxxx Xxxx 00, 0000 Nykøbing VUC Storstrøm, Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx X.
UU Guldborgsund, Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx
Samarbejdsaftalen omfatter:
Underretning af elevaktiviteter Overgangsvejledning Uddannelsespraktik Samarbejde i øvrigt
Tillæg I: Aftale om målgruppevurdering af unge, der søger produktionsskolerne
Tillæg II: Samarbejdsprocedurer mellem produktionsskolerne og UU
Tillæg III: Samarbejdsprocedure ang. den produktionsskolebaserede lærlingeuddannelse
Tillæg IV: Aftale om samarbejdet med UU og den Kombineret Ungdomsuddannelse, KUU.
Tillæg V: Aftale mellem VUC og UU om Almen Voksenuddannelse for unge under 18 år
A. Tilbagemelding om elevaktiviteter
For at understøtte den fælles vejledningsindsats bedst muligt er det en forudsætning, at der til stadighed foregår en hyppig og detaljeret udveksling af informationer om elevernes uddannelsesforløb. Der tilstræbes således et højt og rettidigt informationsniveau mellem parterne.
Ungdomsuddannelserne og produktionsskolerne er lovgivningsmæssigt forpligtede til at underrette UU Guldborgsund om, hvilke elever under 25, der:
• Er optaget på uddannelsesinstitutionen, herunder tidspunktet for uddannelsens påbegyndelse,
• Har gennemført uddannelsen
• Er optaget, men ikke mødt op ved undervisningens begyndelse
• Har afbrudt uddannelsen eller
• Som står i risiko for at afbryde uddannelsesforløbet (se nedenfor)
• Derudover aftaler parterne endvidere at underrette UU om
elever, der vælger ny uddannelse på samme institution (omvalg). Dette meddeles som et afbrud efterfulgt af en ny påbegyndelse. UU vil ikke kontakte den
unge, hvis tidspunktet for omvalget ligger i umiddelbar forlængelse af den afbrudte uddannelse, men det er vigtigt, at UU kan følge de unges vej gennem uddannelsessystemet.
• Xxxxxx, der vælger at tage orlov. Om muligt underretter skolen også om det sted hvor eleven opholder sig under orloven. UU påtager sig vejledningsforpligtelsen af den unge under orloven.
Skolerne underretter UU umiddelbart efter en af ovenstående hændelser via Ungedatabasen.
B. Overgangsvejledning
Gruppen af frafaldstruede unge på ungdomsuddannelserne omfatter blandt andet
1. Unge, der er erklæret ikke-uddannelsesparate til erhvervsuddannelserne og optaget via en optagelsesprøve
2. Unge, der er indstillet til optagelsesprøve på de gymnasiale uddannelser
3. Unge med personlige, sociale eller faglige problemer
4. Unge, der har orlov fra uddannelsen
5. Unge, der søger praktikplads
1. Unge, der er erklæret ikke-uddannelsesparate
Vurderingen af, om en ung er parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse, foregår i januar/februar måned. Afgørelsen træffes af grundskolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og den unge samt den unges forældre efter gældende regler.
På de skoler, hvor UU ikke varetager vejledningen, afgøres uddannelsesparatheden af skolen.
Unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate, tilbydes opkvalificerende kurse. Vejledningsforpligtelsen i disse forløb påhviler UU.
2. Unge, der indstilles til gymnasiale optagelsesprøve
En mindre del af de unge, der afslutter grundskolen/10.klasse, indstilles til optagelsesprøve på de gymnasiale uddannelser. Disse unge står i risiko for ikke at komme
i gang med en ungdomsuddannelse, hvorfor der kræves en skærpet opmærksomhed. Den unge, der ikke består optagelsesprøven, bør straks tages i vejledning og vejledes til en anden uddannelse.
Det tilstræbes at den enkelte skole afholder alle optagelsesprøver på samme dag. UU vil som minimum stille én vejleder til rådighed ved optagelsesprøverne således, at UU kan varetage vejledningen af de unge der ikke består optagelsesprøven.
Skolen bedes rette henvendelse til UU én måned før afholdelsen af optagelsesprøverne.
3. Elever med personlige, sociale eller faglige problemer
a. Fokuselever
Fokuselever er elever, der i grundskolen skønnes at have så store personlige, sociale eller faglige problemer, at de efter vejlederens vurdering vil få problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår. Disse elever har særlig behov for vejledning og modtager derfor ekstra/særlig vejledning så tidligt som muligt i folkeskolen.
Ved overgangen til ungdomsuddannelsen sender UU senest 1. maj en liste over fokuselever til den modtagende skole.
Den afgivende og den modtagende vejleder afholder inden uddannelsens start et møde, hvor den enkelte elevs behov for støtte - herunder mentorstøtte - gennemdrøftes.
Elever der indstilles til optagelsesprøve er fokuselever og overdrages personligt til den modtagende vejleder efter ovenstående retningslinjer.
Ungdomsuddannelsens vejledere kan således i god tid tilrettelægge fokuselevernes uddannelsesforløb og evt. tage initiativ til de hjælpeforanstaltninger, der skønnes nødvendige, hvis den unge skal kunne gennemføre et uddannelsesforløb.
Elever der går direkte fra grundskole på produktionsskole, overdrages personligt på et møde hvor grundskolevejleder og produktionsskolen deltager. UU fremsender senest 1. maj en liste over de unge der ønsker et produktionsskoleforløb direkte efter grundskolen.
b. Problemer i løbet af uddannelsen
Hvis en ung i løbet af sin uddannelse viser tegn på, at der er problemer i forhold til at gennemføre uddannelsen, har ungdomsuddannelsesinstitutionen ansvaret for at vejlede den unge i første omgang.
Ved tegn på risiko for afbrud vurderer ungdomsuddannelsen/produktionsskolen eller VUC, hvordan den unge bedst kan vejledes. Hvis skolen vurderer, at det bliver vanskeligt at fastholdes den unge i uddannelse, arrangerer skolen et netværksmøde med de relevante parter, herunder den unges UU-vejleder.
Netværksmødet skal altid afholdes før der træffes endelig beslutning om at udmelde den unge fra uddannelsen.
Hvis en ung afbryder eller er ved at afbryder 2. forsøg på EUD-uddannelse indkaldes UU- vejlederen altid til en netværkssamtale med den unge og skolen.
c. Vejledning omkring sommerferien
En gruppe unge vejledes ved et skoleårs afslutning til andre uddannelser. Denne vejledning forestås ofte af vejlederne på de enkelte ungdomsuddannelser.
Hvis vejlederen skønner, at der er behov for en UU-vejleder til at følge op på vejledningen, kontakter vejlederen den unges UU-vejleder eller UU’s vejledervagt. Den unges UU vejleder kan findes på UU´s hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx under fanen Find din
vejleder. Ungdommens Uddannelsesvejledning kan kontaktes hele sommerferien med undtagelse af uge 29 og 30.
CELF tilbyder vejledning hele sommerferien. De øvrige Ungdomsuddannelserne tilbyder vejledning de første 3 dage i sommerferien samt 3 dage før uddannelsens start.
3. Unge, der har orlov fra uddannelsen
Unge, der har orlov, er stadig indskrevet på uddannelsen, men UU overtager vejledningen af den unge og tilbyder den unge vejledning efter gældende bekendtgørelse.
Ungdomsuddannelsen skal om muligt ved orlov give besked om årsagen til den unges orlov og oplyse, hvor den unge opholder sig under orloven.
Hvis den unge under orloven vælger at afbryde sin uddannelse, skal ungdomsuddannelsen straks underrette UU.
4. Unge, der søger praktikplads
Unge, der har fuldført et grundforløb, men som endnu ikke har fået en praktikplads, får senest 2 måneder efter endt grundforløb en henvendelse fra UU med tilbud om vejledning. Er den unge under 18 år, har den unge pligt til uddannelse eller anden aktivitet.
I vejledningen er det vigtigt at være opmærksom på de muligheder skolepraktikken åbner op for. Det er vigtigt at den unge kender konsekvensen af at sige nej tak til denne mulighed.
C. Brobygningsaktiviteter
Brobygningsaktiviteter på ungdomsuddannelserne foregår fra grundskolens 6. – 10. klasse. Progressionen i overgangsvejledningen går fra den brede orientering om ungdomsuddannelserne til elevens endelige valg af uddannelse eller anden undervisningsaktivitet efter grundskolen. Den unges uddannelseshistorik, herunder brobygning og praktikaktiviteter indskrives i uddannelsesplanen.
Parterne indgår samarbejde om følgende arrangementer:
1. Erhvervsskoledag for 6. årgang
De erhvervsrettede uddannelser på CELF tilbyder et vejledningsforløb over 1 skoledag for folkeskolens 6. klasser. Målet er, at den unge får kendskab til erhvervsskolemiljøet.
Dagen afholdes i løbet af vinteren.
2. Introduktionskurser for 8. årgang Ungdomsuddannelserne tilbyder arrangementer på xxxxx://xxxxxxxxxx.xxxxxx.xx/xx/000000/xxxx.xxxx
Kurserne koordineres via UU’s sekretariat. Målet er, at alle unge får kendskab til 2 uddannelser. Kurserne afholdes i løbet af foråret.
Parterne forpligter sig til at følge de fælles beslutninger angående kurserne. Evaluering af kurserne foregår sidst i skoleåret på et fælles evalueringsmøde mellem grundskoler, ungdomsuddannelser og UU.
På samme møde orienteres om introduktionskurser for det kommende skoleår. UU indkalder til mødet.
Produktionsskolerne kan tilbyde lignende forløb for elever i 8.klasse. Disse forløb aftales individuelt mellem grundskole/vejleder og produktionsskolerne.
3. Brobygning for 9. /10. årgang
Ungdomsuddannelserne og produktionsskolerne tilbyder brobygningsforløb for ikke uddannelsesparate elever i grundskolernes 9. og 10. årgang.
Brobygning er både et undervisnings- og et vejledningsforløb, der primært er en introduktion til uddannelsens faglige krav og ”miljø”. Målet er, at den unge bliver afklaret med hensyn til valg af ungdomsuddannelse. Forløbet bør følgelig rumme en generel orientering om uddannelsens opbygning, optagelsesbetingelser og de faglige krav, der stilles i løbet af uddannelsen.
Ungdomsuddannelserne opslår selv kurserne på xxxxx://xxxxxxxxxx.xxxxxx.xx/xx/000000/xxxx.xxxx Kurserne koordineres via UU’s sekretariat.
Produktionsskolerne kan også tilbyde brobygning. Disse forløb aftales individuelt mellem produktionsskoler og UU-vejlederen.
Der gennemføres forskellige former for evaluering af forløbene:
• Uddannelserne og UU gennemfører begge evalueringer af brobygningsforløbene, der efterfølgende fremlægges på et fælles møde mellem ungdomsuddannelser, grundskoler og UU.
• UU indkalder til og står for afviklingen af mødet.
• På samme møde orienteres om 10. kl. brobygning og HF på VUC for det kommende skoleår.
D. Samarbejde i øvrigt
1. Uddannelsesråd Xxxxxxx-Xxxxxxx
Det strategiske samarbejde om uddannelse på Lolland-Falster fra grundskole til de videregående uddannelser drøftes og koordineres i Uddannelsesrådet, der er sammensat
af repræsentanter for samtlige uddannelser, Lolland og Guldborgsund kommuner samt UU Guldborgsund og Studievalg Sjælland.
Rådets arbejde koordineres og der vælges en formand for en to årig periode.
3. Informationsarrangementer
UU afholder årligt 2 informationsarrangementer, hvor forældre og elever fra 8.-10. klasse inviteres til at orientere sig om ungdomsuddannelserne i Guldborgsund kommune.
Derudover rummer arrangementerne mulighed for at høre om andre undervisningstilbud efter folkeskolen: Produktionsskole, 10.klasse, Egu, KUU m.fl.
Arrangementerne planlægges af UU Guldborgsund.
Til disse møder inviteres vejledere fra ungdomsuddannelserne til at holde oplæg om specifikke retninger og indgange på ungdomsuddannelserne.
4. Mentorer
Unge, der har behov for personlig støtte i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, kan af UU få tildelt en mentor.
En mentor er en troværdig voksen, som den unge kan bruge som rollemodel. En person, der med sin viden og livserfaring hjælper den unge med at finde sin vej gennem livet.
Mentorkoordinator for Guldborgsund: Xxxx Xxxx. Mobil: 00 00 00 00
5. Dialogmøder
Ungdomsuddannelserne har forpligtelse til at underrette grundskolerne, udbydere af 10. klasseundervisning og Ungdommens Uddannelsesvejledning om de unges forudsætninger for at få udbytte af undervisningen i det første år efter optagelsen.
Formålet med underretningen er, at grundskolerne, udbyderne af 10. klasseundervisning og Ungdommens Uddannelsesvejledning får bedre muligheder for at vurdere, om deres indsats over for tidligere elever har været hensigtsmæssig, såvel fagligt som vejledningsmæssigt, i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse.
Endvidere skal møderne medvirke til, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan tilpasse sine indslusningsaktiviteter, således at de unges overgang til ungdomsuddannelserne foregår bedst muligt for den enkelte unge.
Underretningen finder sted som et fælles møde for hele mellem UU Guldborgsund og de relevante parter i grundskolen, 10.klasse, kommunerne, ungdomsuddannelserne og vejledningen.
Dialogmødet afholdes årligt ultimo marts/primo april.
UU tager initiativ til mødet og afholder alle driftsudgifter i forbindelse hermed.
Ikrafttræden og evaluering
Aftalen træder i kraft september 2017 og evalueres løbende.
Tillæg I: Målgruppevurdering
Aftale mellem Produktionsskolerne og UU Guldborgsund angående målgruppevurdering af elever
1. Før den unge kan optages på en produktionsskole, skal den unge have haft mindst én vejledningssamtale. Under samtalen vurdere vejlederen hvorvidt den unge er inden for produktionsskolens målgruppe.
2. Når den unge henvender sig hos en UU-vejleder:
• Gennemfører vejlederen umiddelbart i forlængelse af henvendelsen og senest 5 arbejdsdage efter (med undtagelse af uge 29 og 30), en uddannelsessamtale med den unge
• Revideres den unges uddannelsesplan eller der udarbejdes en sådan
• Kan der i forlængelse af vejledningssamtalen evt. gennemføres en målgruppevurdering.
2.1 UU-vejlederen aftaler telefonisk nærmere om optagelse med den pågældende produktionsskole.
2.2 Målgruppevurderingsskemaet og den unges uddannelsesplan lægges i en kuvert, som den unge selv medbringer til produktionsskolen.
2.3 Den unges uddannelsesplan ajourføres på UNO:UNG.
3. Henvender den unge sig direkte på produktionsskolen, henviser produktionsskolen til den unges UU vejleder eller til den, for den unge bedst tilgængelige vejleder i UU Guldborgsund.
3.1 Samtalen finder sted på UU-vejlederens kontor eller om muligt på produktionsskolen.
3.2 Uddannelsessamtalen gennemføres så hurtigt som muligt og senest 5 hverdage efter henvendelsen. Med undtagelse af uge 29 og 30.
4. Målgruppevurderingen er gældende i 6 måneder.
5. Ved planlagt afslutning af opholdet på produktionsskolen, underretter skolen umiddelbart og senest 1 uge efter UU, som derefter overtager vejledningen.
5.1 Ved en eventuel forlængelse af skoleforløbet underrettes UU herom.
6. Søger en ung med bopæl i Guldborgsund en produktionsskole uden for kommunen henvises ligeledes til den unges vejleder, eventuelt til den for den unge bedst tilgængelige vejleder i UU Guldborgsund.
6.1. Samtalen finder sted på UU-vejlederens kontor.
6.2. I skoleferier og på fridage varetages vejledningen af UU’s vejledervagter. Adresser og telefonnumre fremgår altid af UU’s hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Tillæg II: Samarbejde med produktionsskolerne
Procedurer for samarbejdet med produktionsskolerne
Uddannelsesplanen:
Alle unge skal sammen med UU-vejlederen udarbejde en uddannelsesplan, før der målgruppevurderes til en produktionsskole.
UU tilstræber, at alle unge medbringer uddannelsesplanen til indskrivningssamtalen. Uddannelsesplanen skal ud over de eksisterende data også indeholde oplysninger om den unges tidligere uddannelsesforløb, nuværende beskæftigelse samt fritidsinteresser.
Uddannelsesplanen skal derudover indeholde oplysninger om, hvilke behov den unge har for almen undervisning.
Forløbet på produktionsskolen:
Ofte må starten på en produktionsskole suppleres med en samtale mellem den unge, vejlederen på produktionsskolen og UU-vejlederen.
Unge der går direkte fra 9. eller 10. klasse på produktionsskole overleveres altid personligt. På mødet deltager den unge, vejlederen og produktionsskolen.
Produktionsskolen og UU forpligtiger sig til senest 3 mdr. efter opstart at gennemføre en opfølgende samtale og evaluering med den unge og herefter ved behov.
Hvis der er behov for det, inddrager produktionsskolen UU undervejs i forløbet:
Her tænkes især på de unge:
a) som ikke fungerer, ikke møder regelmæssigt og som ikke samarbejder med skolen. Disse unge ønskes inddraget i en samtale med produktionsskolen og UU om situationen og fremtiden.
b) der er klar til udslusning og som har brug for grundig vejledning inden de drager videre i uddannelsessystemet. – UU´s viden kan her i samarbejde med vejlederen på produktionsskolen og den unge være nyttig inden uddannelsesvalget afgøres.
c) som nærmer sig 12 mdr´s regelen, men ikke er klar til udslusning.
d) elever på produktionsskole som ønsker netværkssamtale
Udslusning fra Produktionsskolen:
Hvis der er tale om unge, hvor produktionsskolen mener, at den unge ikke kan fortsætte i en ordinær uddannelse, inddrages UU så tidligt i processen som muligt:
a) Hvis den unge udskrives af produktionsskolen og STU er med i overvejelserne for det videre forløb bør UU inddrages før det finder sted. Produktionsskolen vedlægger relevant dokumentation herfor. Her tænkes også på en funktionsbeskrivelse og en vurdering af, hvorfor en ordinær uddannelse/EGU eller KUU ikke er mulig.
Forløbsbeskrivelser, hvor f.eks. forslag fra VISP indgår, vil være vigtige i den videre proces.
Tillæg III: Samarbejde med produktionsskolerne ang. produktionsskolebaseret lærlingeuddannelse
Hvis Produktionsskolen vurderer, at en ung skal tilbydes den Produktionsskolebaseret lærlingeuddannelse skal Produktionsskolen, inden der fremsendes indstilling til erhvervsskolen, inddrage den unges UU vejleder.
Såfremt den unge, produktionsskolen og UU vejlederen finder indstillingen fra Produktionsskolen relevant skal UU vejlederen revidere den unges uddannelsesplan.
Produktionsskolen er ansvarlig for at fremsende indstilling til den pågældende erhvervsskole. Erhvervsskolen har herefter 14 dages ret til at indhente yderlig dokumentation. Denne dokumentation vil som oftest være den unges uddannelsesplan.
Tillæg IV: Aftale om samarbejdet mellem UU og den Kombineret Ungdomsuddannelse, KUU.
Alle unge der ønsker optag på den Kombineret Ungdomsuddannelse skal målgruppevurderes af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Procedure
• Vejlederen udfylder målgruppevurderingen sammen med den unge
• Målgruppevurderingen underskrives af den unge/forældre
• Vejlederen udfylder det aftalte indstillingsskema
• Målgruppevurdering og indstillingsskema afleveres til Produktionsskolen
• Når målgruppevurdering og indstillingsskema er afleveret til Produktionsskolen er den unge tilmeldt KUU`en og ansvaret overgår til Produktionsskolen
Procedure for målgruppevurdering og indstillingsskema for interne Produktionsskoleelever
• Produktionsskolen har ansvaret for at kontakte den unges UU vejleder med henblik på udfyldelse af målgruppevurdering og indstillingsskema
Tillæg V: Aftale mellem VUC Storstrøm og UU om AVU for unge under 18 år.
Formål
For en gruppe unge under 18 år, der ikke er uddannelsesparate, er det en mulighed at opkvalificere sig gennem 9./10. klasse på den almene voksenuddannelse (AVU) på VUC. Kommunerne er forpligtet til at betale disse forløb, hvis UU vejleder den unge til AVU.
Procedure
1. Unge, der søger optagelse på AVU henvises til den unges UU vejleder.
2. Ingen unge under 18 år kan optages på AVU uden en uddannelsesplan.
3. Hvis UU vejleder den unge til forløb på AVU, udformes en uddannelsesplan, som underskrives af den unges forældre.
4. VUC får en kopi af uddannelsesplanen og vejleder ud fra denne.
5. VUC udformer en købsaftale, blanketten ”Optag af unge under 18 år” samt en tilmelding til uddannelse.
6. For unge i Guldborgsund kommune sendes papirerne til Xxxx Xxxxxxxx, hvorefter undervisningsafdelingen inddrages.
7. Vejlederen giver besked til den unge og den unges forældre om optagelse eller afslag.
8. VUC giver UU besked om optagelse, bekymrende fravær, afbrud og gennemførelse af uddannelsen via portalen ungedatabasen, jf. den generelle aftale.
9. VUC fremsender kvartalsvise faktura til kommunerne på baggrund af aktivitetsindberetningen.
10. Uddannelsesplanen evalueres og revideres efter behov, dog mindst en gang årligt.
Det er vigtigt, at både VUC og UU pointerer over for den unge, at godkendelsen af optag ikke sker automatisk, men udelukkende efter en individuel vejledning af den unge.