U D K A S T
U D K A S T
SAMDRIFTSAFTALE
Indgået mellem
og Østsjællands Museum
1. Aftale grundlag
1.1 Faxe og Stevns kommuner – herefter kaldet kommunerne, har en fælles interesse i at støtte og drive Østsjællands Museum. Østsjællands Museum (ØSM), der er en selvejende institution, har fokus på tre indsatsområder, der påhviler dem at arbejde ud fra i det daglige:
1. Nyere tids kulturhistorie
2. Koldkrigshistorie
3. Naturhistorie (geologi) i hhv. Faxe, Stevns, Greve, Køge, Solrød og Vordingborg Kommuner
1.2 Denne samdriftsaftale udgør selve grundlaget for at de to kommuner støtter Østsjællands Museum.
2. Formål
2.1 Samdriftsaftalens formål er i fællesskab at støtte Østsjællands Museum og i fællesskab at styrke indsatsen på museumsområdet i begge kommuner.
2.2 Kommunerne erklærer med denne samdriftsaftale, at de driver Østsjællands Museum i fællesskab jf. Museumslovens § 15, stk. 4, 2. samt bekendtgørelse om museer § 12, stk. 1 og 2.
3. Ikrafttræden
3.1 Samdriftsaftalen gælder fra den 1. januar 2020 og løber indtil den ønskes ændret eller evt. opsiges.
4. Museets organisation og bestyrelse
4.1 Østsjællands Museum varetager driften af den kultur- og naturhistoriske museumsvirksomhed jf. Museumsloven i de to kommuner.
4.2 Østsjællands Museum har tre besøgssteder: Museet i Faxe, Geomuseum Faxe og Koldkrigsmuseum Stevnsfort.
4.3 Kommunerne er repræsenteret i Østsjællands Museums bestyrelse med hver to byråds-
/kommunalbestyrelsesmedlemmer, borgmesteren plus én.
4.4 Museets bestyrelse er sammensat som beskrevet i museets vedtægter. Bestyrelsen har ansvaret for museets drift inden for de lovmæssige og økonomiske rammer, som museet er underlagt.
4.5 Museets ledelse arbejder ud fra anbefalingerne i Kulturministeriets anbefalinger for god ledelse i selvejende kulturinstitutioner.
5. Museets virkeområde
5.1 Østsjællands Museum skal arbejde for at realisere de fastsatte mål jf. § 1.1. Museet skal tillige sikre, at de faglige profiler for den kulturhistoriske formidling i de to kommuner afspejler kommunernes særkende og stedbundne kulturhistorie.
5.2 Jf. § 5.1 arbejdes der ud fra de ”fem søjler” i Museumsloven: formidling, forskning, bevaring, indsamling og registrering.
5.3 De to kommuner har en forventning om følgende aktiviteter:
• Besøgsstederne er åbne for publikum i videst muligt omfang, dog minimum i højsæsonerne
• Formidlingsaktiviteter udenfor besøgsstederne, fx pop-op udstillinger, byvandringer eller stedbundne foredrag.
5.4 Såfremt de enkelte kommuner indgår særlige aftaler med Østsjællands Museum fx om større arrangementer, ekstraordinære bygningsvedligehold, åben skole projekter eller lign. aftales eventuelle økonomiske konsekvenser parterne imellem - og er derfor denne aftale uvedkommende.
5.5 Inden der tages stilling til enkeltstående projekter, skal det undersøges om projektet/opgaven kan indeholdes i museets drift. Denne drøftelse behandles på de administrative møder med de to kommuner og museet, se 7.1.
5.6 Østsjællands Museum er, jf. verdensarvsansøgningen, forpligtet til at indgå i samarbejde omkring formidling af Unesco verdensarv. Udmøntningen af forpligtelserne aftales mellem de relevante parter.
5.7 Østsjællands Museum er forpligtet til at bidrage til relevante turistprojekter, som kommunerne er med til at sætte i værk, fx via kommunernes engagement i Visit Sydsjælland-Møn (VISM).
5.8 De to kommuner forventer at museet arbejder med god ledelse, jf. Driftstilskudsloven (lov nr.
15.31 – Kulturministeriet).
6. Tilskud
Kommunernes samlede tilskud til Østsjællands Museum, består af et fast grundtilskud og et variabelt tilskud pr. indbygger. Det variable tilskud beregnes på baggrund af kommunernes befolkningstal pr. 1. jan. i tilskudsåret.
Både det faste grundbeløb og det variable tilskudsbeløb pr. indbygger fremskrives årligt med KL’s pris- og lønskøn. Tilskuddet udbetales kvartalsvis forud.
Beregning af tilskud fremgår af vedhæftede Bilag b - grundmodellen for økonomisk tilskud til Østsjællands Museum.
7. Strategisk dialog med de deltagende kommuner
7.1 Formålet med dialogen og møder (politiske udvalg og forvaltninger) er løbende koordinering og forventningsafstemning omkring museets aktiviteter og udviklingsplaner.
7.2 De to kommuner inviterer Østsjællands Museum til et dialogmøde, to gange i hver byrådsperiode, med de politiske udvalg, hvor museumsopgaven er forankret.
7.3 Østsjællands Museum indkalder til minimum 4 årlige administrative møder med deltagelse af repræsentanter fra de kommunale forvaltninger og museet. Møderne fastsættes og tilrettelægges under hensyn til bestyrelsesmøder i Østsjællands Museum samt kommunale budgetprocesser. Formålet med møderne er:
• Generel vidensdeling og gensidig opdatering
• Koordinering i forhold til løbende samarbejde
• Drøftelse af fælles udviklingstiltag
8. Budget, regnskab mv.
8.1 Østsjællands Museum fremsender årligt budget, planer for arbejdet i den kommende periode og beretning til begge kommuner.
8.2 Museets regnskab skal én gang årligt sendes til de to kommuner. Regnskabet aflægges i overensstemmelse med Kulturministeriets betingelser og retningslinjer for aflæggelse af årsregnskab.
8.3 Kommunerne i fællesskab udgør den største tilskudsyder. Staten (Kulturstyrelsen) er den største enkeltstående tilskudsyder. Staten ved Kulturstyrelsen er tilsynsmyndighed.
9. Samdriftsaftalens ophør og udtræden
9.1 Samdriftsaftalen løber indtil andet er bestemt, men kan skriftlig opsiges af Kommunerne hhv. Østsjællands Museum med 1 års varsel med udgangen af december måned i det følgende år. Kommunerne har forinden afstemt deres respektive overvejelser.
9.2 Østsjællands Museum og de to tilskudskommuner forestår mindst en gang i hver valgperiode, hvert fjerde år, et servicetjek af denne samdriftsaftale.
Bilag
A. Østsjællands Museums vedtægter
B. Grundmodel for kommunernes økonomiske tilskud
Underskrifter
Faxe Kommune d. /
Stilling, navn Xxxxxxxx, navn
Stevns Kommune d. /
Stilling, navn Xxxxxxxx, navn
Østsjællands Museum d. /
Bestyrelsesformand, Xxxx Xxxxxx Direktør Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx