Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale
mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med borgere, som skal overvåges
i eget hjem pga. brug af respiratorisk udstyr April 2020
Indhold
3 | |
4 | |
5 | |
8 | |
10 | |
11 | |
12 | |
14 | |
16 | Medfinansieringsaftale mellem region og kommune vedrørende fælles hjælperordning |
21 |
Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet
en bekendtgørelse om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens (BEK nr. 987 af 24/08/2015) 1 og en tilhørende vejled- ning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens (nr. 10338 af 24/8 2015) 2.
Formålet med reglerne er bl.a. at sikre, at borgeren får størst mulig indflydelse på eget liv og samtidig får behandling af høj kvalitet. Dermed undgår bor- geren, at flere hjælpere end nødvendigt opholder sig samtidig i borgerens hjem. Sidst er formålet at medvirke til, at regionernes og kommunernes administration af de fælles ordninger forenkles
og samlet set reduceres.
Indeværende samarbejdsaftale beskriver patient- gruppen, den formelle ansvarsfordeling mellem sektorerne, konkrete aftalepunkter samt tydelig- gør den økonomiske fordeling af udgifter mellem region og kommune.
Der er tale om fælles hjælperordninger i samar- bejdsaftalen, når hjælp i hjemmet til respirations- behandling og hjælp i hjemmet efter servicelovens
§§ 44, 83, 85, 95, 96 eller § 97 og Sundhedslovens
§138 3 helt eller delvist kan varetages af den samme person, og dermed kan tilrettelægges som én ordning, hvor én person løser begge sektorers opgaver til gavn for borgeren og af hensyn til hen- sigtsmæssig ressourceanvendelse. Der er således ikke tale om en fælles hjælperordning, hvis borge- ren får hjælp til respirationsbehandling i hjemmet om natten og hjælp efter serviceloven nogle timer i løbet af dagen.
Samarbejdsaftalen gælder alle borgere, der er bosat i Syddanmark, uanset hvilket respirations- center, de er tilknyttet. I forbindelse med børne- sager kan der indgås individuelle aftaler i den konkrete sag 4. Samarbejdsaftalen er et bilag til Sundhedsaftalen 2019-23. Nærværende aftale er revideret og er behandlet samt godkendt af Det Administrative Kontaktforum den 21. november 2019.
1) xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/000
2) xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
3) Servicelovens § 97 indgår I aftalen, såfremt der samtidig er udmålt hjælp efter servicelovens §§ 83 og/eller 85. Sundhedslovens § 138 indgår i aftalen, såfremt der er udmålt hjælp efter servicelovens § 83 og/eller § 85.
4) xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
3 Samarbejdsaftale ~ brug af respiratorisk udstyr
Patientgruppe omfattet af samarbejdsaftalen
Denne samarbejdsaftale omhandler forløb, hvor et respirationscenter lægefagligt har fastslået, at sygehusvæsenet har behandlingsansvaret for, at en borger overvåges i hjemmet pga. brug af respiratorisk udstyr.
Aftalen dækker:
• Borgerne kan være såvel voksne som børn (§44), og det respiratoriske kan være en isoleret lidelse eller del af et omfattende handicap.
• Borgere på døgninstitution/plejehjem.
• Respiratorbrugere skal altid overvåges, da respiratorstop er akut livstruende.
• NIV (BiPAP & CPAP-brugere) skal overvåges, hvis de anvender fullface maske og ikke kan anvende en quick-release, som får masken til at løsne sig (borgeren skal overvåges, hvis denne ikke selv er i stand til at tage masken af).
• Tracheostomerede med ucoffet/glat tube bør overvåges, hvis de ikke er habile 5. Med ikke- habil menes, at de er ude af stand til et eller begge elementer:
• Ikke er i stand til at suge sig selv.
• Ikke kan efterkomme opfordringer til hoste.
• Tracheostomerede med opcuffet tube skal altid overvåges.
5) Afgørelse om patientens habilitet er i sidste ende respirationscenterets lægefaglige ansvarsområde.
4 Samarbejdsaftale ~ brug af respiratorisk udstyr
Regionens ansvar
Myndighedsansvaret for respirationsbehandlingen, herunder det faglige ansvar, ligger hos Region Syddanmark.
Respirationsbehandlingen varetages af respirations- centrene, dvs. af respirationscenter Syd, -Vest og
-Øst, hvis læger dermed har det sundhedsfaglige ansvar for respirationsbehandlingen.
Lægerne på respirationscentrene fastlægger, kontrollerer og har ansvaret for den respiratoriske behandling, oplærer hjælpere til overvågningsop- gaven og har myndigheden til at fastlægge, hvor mange timers overvågning brugen af det respira- toriske udstyr betinger. Respirationscentret står
til rådighed med en hotline, såfremt der opstår spørgsmål i forbindelse med behandlingen i hjemmet.
Patienten kan ikke udskrives fra sygehuset til hjemmet, før der er etableret et hjælpehold, en faglig forsvarlig overvågning og hjemmet er ud- styret med det korrekte apparatur. Når en patient starter i respiratorbehandling fastsætter respira- tionscentret hvilke remedier, der knytter sig til brug af respiratoren og sikrer, at disse ting leveres til borgerens hjem via medicoteknisk afdeling, syge- husapotek, sygehusdepot eller en privat leverandør.
Den respiratoriske behandling er omfattet af patientforsikringen. Ved livstruende problemer i hjemmet skal patienten modtages til indlæggelse på intensivafdeling via 112.
Til patienter der er tilknyttet Respirationscenter Syd, har regionen og kommunerne i Syddanmark udarbejdet en tjekliste (bilag 2), der præciserer, hvad der skal tages stilling til, når en patient udskrives fra Respirationscenter Syd.
Kommunens ansvar
Myndighedsansvaret for de kommunale opgaver ligger hos kommunen. Kommunen er forpligtet og har myndighed til at bevillige borgeren personlig pleje, praktisk bistand samt at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Udmålingen af, hvor meget hjælp borgeren har behov for efter serviceloven til fx personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet, socialpædagogisk bistand eller BPA, foretages af kommunen. Vurde- ringen skal foretages på baggrund af en konkret, individuel helhedsvurdering af borgerens samlede behov for hjælp som følge af funktionsnedsættel- sen, uafhængigt af at borgeren samtidig har behov for respirationsbehandling efter Sundhedsloven.
Kommunerne har tilsynsforpligtelsen i forhold til, at de visiterede ydelser efter serviceloven ydes i henhold til visiteringen og med den fornødne kvalitet.
Hver kommune organiserer sig således, at sam- arbejdspartnere, herunder respirationscentrene, regionskonsulenter og sygehusafdeling kan have én indgang ved nye patientforløb.
Bevilgende myndighed Myndighedsansvaret for at yde hjælp efter service- loven og føre tilsyn med denne hjælp ligger hos den pågældende kommune. Det er således kommunen, der alene kan vurdere, om de kommunale ydelser i en fælles hjælperordning varetages tilfredsstillende.
Regionen har via patientens respirationscenter myndighedsansvaret for at yde hjælp efter Sund- hedslovens § 79, og at føre tilsyn med at denne hjælp efterlever respirationscentrets retningslinjer. Det er således regionen, via patientens respirations- center, der alene kan vurdere, om den regionale hjælp i en fælles hjælperordning varetages tilfreds- stillende.
Regionen har finansieringsansvaret for respirations- behandlingen, mens kommunen har finansierings- ansvaret for hjælp efter serviceloven.
Respirationscenter Syd, -Vest, og -Øst har instruk- tions- og tilsynsforpligtelsen i forhold til den be- handlingsmæssige del af opgaven, herunder over- vågningen i eget hjem. Kommunen har instruk- tionsforpligtigelsen i forhold til den plejemæssige del af opgaven i henhold til servicelovens § 83 og
§ 85 6. Kommunen har tilsynsforpligtigelsen i hen- hold til servicelovens bestemmelser herom. Vare- tager hjælperne ydelser efter Sundhedslovens
§ 138 i en fælles hjælperordning, er det kommu- nen, som er ansvarlig for uddelegeringen af ydel- serne, herunder har ansvaret for tilsynet af disse.
Arbejdsgiveransvaret og kontraktansvaret
Arbejdsgiveransvaret påhviler den, der ansætter medarbejderne i den fælles hjælperordning.
Kontraktansvaret påhviler kontraktejeren.
Såfremt der er tale om en BPA-ordning (Borger- styret Personlig Assistance), påhviler arbejdsgiver- ansvaret borgeren eller den leverandør, borgeren har uddelegeret arbejdsgiveransvaret til.
Det er den ansættende myndighed, der har ansva- ret efter arbejdsmiljølovgivningen, jf. Vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens nr. 10338 af 24.8.2015 pkt. 4.3.2 7. Såfremt der er tale om en BPA-ordning, påhviler ansvaret borgeren eller formidlingsbureau jf. vejledning 10325 af 12. december 2017 om BPA bevilget efter servicelovens § 96 pkt. 8-9 (Arbejds- giveropgaven), 44 (Arbejdsskade og forsikringer) og 125-35 (Arbejdsmiljø) 8.
Såfremt hjælperordningen leveres via en privat leverandør – uden at være en BPA-ordning – er såvel regionen som den pågældende kommune forpligtet til at sikre arbejdsskadedækning af hjæl- perne, såfremt skaden er sket i forbindelse med korrekt varetagelse af kommunale/regionale myn- dighedsopgaver. En formodet arbejdsskade indbe- rettes til Arbejdstilsynet af den private leverandør med kopi til den pågældende part, som harm kon- trakt med leverandøren. Denne part afklarer efter- følgende, om arbejdsskaden er indtruffet som led i den kommunale eller den regionale opgave, hvilket er afgørende for, hvilken part der bærer risikoen for og udgifterne ved arbejdsskaden.
Såfremt hjælperordningen leveres ved egne ansatte, afklarer den part, som er arbejdsgiver, om arbejdsskaden er indtruffet som led i den kommunale eller regionale opgave.
Opstart, ændring og ophør af en fælles hjælperordning
Opstart
Der er tale om en fælles hjælperordning, når den respiratoriske overvågning i hjemmet, og hjælp i hjemmet efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96 kan varetages af de samme personer, og dermed kan tilrettelægges som en samlet ordning til gavn for borgeren og af hensyn til en hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Det er en læge på patientens respirationscenter, der vurderer, om ydelserne er forenelige. I kendte BPA ordninger, hvor der skal indgå fælles hjælperordning, skal vurderingen af forenelighed foregå på respirationscenteret.
6) I henhold til servicelovens § 95 og § 96, har arbejdsgiver instruktionsforpligtigelsen.
7) xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
8) xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
Regionen og kommunens fælles hjælperordning starter op fra det tidspunkt, hvor en læge på patientens respirationscenter har vurderet, at de kommunale- og regionale opgaver er forenelige. Dette sker ved et hjemmebesøg i eget hjem ca.
3-4 uger efter udskrivelse fra respirationscenteret.
Det betyder, at region og kommune hver især er ansvarlige for, at yde hjælpen til patienten indtil, at en læge på respirationscenteret har vurderet foreneligheden af de respiratoriske- og kommu- nale ydelser.
I en ny fælles hjælperordning vil hjælperne blive oplært i de respiratoriske ydelser, mens patienten er indlagt på respirationscentret. Hvis hjælperne ikke på forhånd er oplært i og kan varetage de kommunale ydelser, vil oplæringen heri ske i borgerens hjem efter, at denne er udskrevet fra respirationscentret.
Opgaverne, der indgår i den fælles hjælperordning, fremgår af aftaleskabelonen af 19.09.19, godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 21. novem- ber 2019.
Ændring- og ophør
Region og kommunens aftale om en fælles hjælperordning kan herefter kun ændres gennem dialog mellem parterne. Ændring af en etableret ordning kræver enighed mellem parterne. Begge parter er forpligtede til at medvirke til, at dialogen gennemføres hurtigst muligt, og at ny aftale for- søges indgået.
Kan enighed ikke opnås, er hver af parterne berettiget til at opsige samarbejdet om den fælles hjælperordning med en måneds varsel til den 1. i en måned. Ved sådan en opsigelse ophører parter- nes samarbejde om en fælles hjælperordning, og hver part er derefter henvist til at levere egen ydelse, dvs. at det er en delt ordning.
Proceduren ved ophør af enten kommunal- eller regional hjælp i en fælles hjælperordning er den samme som ved manglende enighed.
Ved dødsfald er reglerne i ordninger, hvor over- vågningen varetages af en privat leverandør, at den fælles hjælperordning ophører den følgende dag, mens den i kommunalt forankrede ordninger stopper ved udgangen af den følgende måned.
Flytning over kommune- eller regionsgrænse
Når en borger flytter til en anden kommune og eventuelt en anden region, bør myndighederne i samarbejde med borgeren sikre en smidig overflyt- ning og koordinering af fælles hjælperordninger.
Ved flytning til en anden region, har den nye bopælsregion pligt til at yde hjælp til respirations- behandling.
Der er ikke i denne aftale fastlagt nærmere bestemmelser i forbindelse med flytning over kommune- eller regionsgrænse, idet dette forud- sættes håndteret konkret i de enkelte tilfælde under hensyn til, at der sikres en smidig over- flytning og koordinering af den fælles hjælper- ordning.
Kommunen skal i forbindelse med borgere, der
er i ordninger efter servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller § 96 om BPA, være opmærksom på, at borgerens hidtidige opholdskommune har pligt til at fortsætte den kommunale udbetaling af tilskud ved flytning over kommunegrænse, indtil den nye opholdskommu- ne har truffet en afgørelse om tilskud. Den hid- tidige opholdskommune har i disse tilfælde ret til refusion.
Kommunen skal endvidere i forbindelse med flyt- ning være opmærksom på retssikkerhedslovens bestemmelser om opholdskommune og mellem- kommunal refusion.
Præcisering af den økonomiske fordeling af udgifter
Sundheds- og Ældreministeriet har efter forhand- ling med Social- og Indenrigsministeriet i bekendt- gørelsesform fastsat en fordelingsnøgle, som finder anvendelse, hvis aftalen mellem region og kommu- nerne i regionen ikke indeholder principper for fordeling af udgifter til fælles hjælperordninger.
Den centrale fordelingsnøgle er fastsat således, at regionen afholder 67 pct. af de samlede udgifter til fælles hjælperordninger, og kommunen afholder 33 pct. af de samlede udgifter. Fordelingsnøglen finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den fælles hjælperordning etableres, indtil det tids- punkt hvor den fælles hjælperordning ophører.
Parten, dvs. kommune eller region, som leverer ydelsen, har krav på refusion i overensstemmelse med nævnte fordelingsnøgle fra den anden part.
Fordelingen af udgifterne for den fælles hjælper- ordning skal i alle tilfælde tage udgangspunkt i det samlede antal timer, hvor en borger modtager hjælp til respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven. Overvågningen i en fælles hjælper- ordning kan ikke overstige 24 timer.
Fordelingsnøglen træder i kraft fra den dag, hvor lægen på respirationscenteret har godkendt forene- ligheden af de regionale og kommunale ydelser i hjælperordningen.
I de tilfælde, hvor et respirationscenter eller en kommune vurderer, at der er behov for mere end én hjælper ad gangen til at varetage bestemte op- gaver, afholdes udgiften af regionen, hvis hjælpen er udmålt af respirationscentret, og af kommunen, hvis hjælpen er udmålt af kommunen efter service- loven.
Ved fordeling af udgifter til fælles hjælperordnin- ger skal der tages udgangspunkt i de samlede udgifter til ordningerne, herunder udgifter til aflønning af hjælpere, udgifter forbundet med arbejdsgiveropgaver, nødvendige omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen, sygefravær, vikardækning, handsker mv.
I de forløb, hvor én af sektorerne påtager sig ar- bejdsgiver- og arbejdslederansvaret for ansættelse af enkeltpersoner til overvågning indføres et admi- nistrationsbidrag. Administrationsbidraget fast- sættes til kr. 98.044 årligt (2019 niveau) pr. borger med 24-timers overvågning, og det afregnes efter den aftalte fordelingsnøgle på 67/33.
Administrationsbidraget udløses fra den dag, hvor respirationscenteret orienterer sektoren, som har påtaget sig administrationsopgaven, om at en pa- tient skal i behandling, dvs. når der foreligger en lægefaglig vurdering.
Andre udgifter
Ekstra udgifter for borgeren forbundet med det at have hjælpere i huset Eventuelle udgifter i den daglige husholdning og ved aktiviteter uden for huset er borgerens egne
udgifter. Eventuel ansøgning om hjælp til dækning af ekstraudgifter rettes til kommunen. Der henvises til vejledning 10325 af 12. december 2017 om BPA
bevilget efter servicelovens § 96 pkt. 919.
Strømudgifter i relation til behandlingsapparaturet
I følge Afgrænsningscirkulæret nr. 9079 af 22.2.2013 10 er sygehusvæsenet forpligtet til at yde el-tilskud til borgeren ift. anvendelse af be- handlingsrapparatur i ”eget hjem”. Regionen sikrer udbetaling af eltilskud.
Ferie
Regionen dækker ikke ekstra udgifter til respira- tionsbehandling, som finder sted under ferieop- hold. Borgere, som modtager hjælp efter § 96 i serviceloven, kan i særlige tilfælde på baggrund af en konkret vurdering efter ansøgning få tilskud af kommunen til dækning af ekstra omkostninger, som er forbundet med kortvarige ferieophold.
9) xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
10) xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxx/xxx/00/00000_xxxxxxxxxxx---xxxxx-0000.xxx s. 62-66
PRÆCISERING AF DEN ØKONOMISKE FORDELING AF UDGIFTER
Ekstra udgifter til ferie kan dækkes af kommunen, hvis det er ekstraudgifter, der kan henføres til serviceloven. I de tilfælde, hvor der er ekstraud- gifter – visiteret i henhold til serviceloven – til hjælperholdet i forbindelse med borgerens sociale aktiviteter udenfor hjemmet, afholdes disse udgif- ter af kommunen jf. Vejledning 10338 af 24/8-15 om fælles hjælperordninger til respiratorpatienter, pkt. 8.1 11.
Indlæggelse af borger andre steder end på et respirationscenter
Den personlige hjælper er i langt de fleste tilfælde borgerens arme og ben og i nogle tilfælde også borgerens tolk og talerør. Det kan være af afgø- rende betydning for et hensigtsmæssigt forløb,
at den kendte hjælper/vikar følger med under ind- læggelsen. Dette understreges ligeledes i Fælles- skrivelsen af 21. december 2011 12.
Det aftales, at hjælperen/vikaren følger med under borgerens indlæggelse i op til syv dage med uændret udgiftsfordeling, hvorefter sygehuset afholder udgifterne.
Udgifter til behandlingsredskaber/ hjælpemidler
Regionen afholder udgifterne til de behandlings- redskaber, der er nødvendige i den enkelte hjælper- ordning, mens kommunen afholder udgifterne til de hjælpemidler, der er nødvendige i den enkelte hjælperordning jf. servicelovens §§ 112 og 113.
Afgrænsningen af, hvad der udgør et behandlings- redskab henholdsvis et hjælpemiddel sker efter de til enhver tid gældende regler om afgrænsning af behandlingsredskaber og hjælpemidler 13.
APV hjælpemidler
Det er et arbejdsgiveransvar at udføre APV. Når der er indgået aftaler med private leverandører, er det den enkelte leverandørs ansvar, at arbejds- miljøet er i orden.
Derfor er APV hjælpemidler arbejdsgiverens ansvar og udgift. Den enkelte kommune kan aftale nær- mere med leverandør i den konkrete sag om APV hjælpemidler og instruktion.
Fakturering
Den part, som eksempelvis via leveringsaftaler med private leverandører leverer ydelsen, vare- tager betalingen af udgifterne til fælles hjælper- ordninger, hvorefter den anden parts andel opkræ- ves. BPA- ordninger administreres af kommunen, som opkræver regionens andel hos regionen.
Grundlaget for opkrævning af refusion for den anden parts andel udgøres af de samlede udgifter til den konkrete hjælperordning herunder udgifter til aflønning af hjælperne, udgifter til hjælpernes befordring herunder udgifter til særskilt befordring ved borgerens indlæggelse, udgifter forbundet med arbejdsgiveropgaver, nødvendige omkost- ninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgiv- ningen, sygefravær, vikardækning mv.
Udgifter til arbejdsskadeforsikring for parternes egne medarbejdere medregnes ikke, hvis regionen og kommunerne er selvforsikrede.
Til brug for bl.a. revision har den part, hos hvem der opkræves refusion af udgifter, krav på mod- tagelse af nødvendig dokumentation for udgifter fra den anden part.
Refusionskrav opgøres kvartalsvist efter kalender- årets kvartaler og fremsendes umiddelbar efter et kvartals udløb. Den private leverandør faktureres hver måned.
Der fremsendes oplysninger om de forventede udgifter for det kommende år medio februar. Regionen fremsender oplysninger om de forven- tede udgifter for de ordninger, som er forankret i regionalt regi, og kommunerne sender for de ordninger, der er forankret i kommunalt regi.
11) xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
12) xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxx/x/xxxxx/Xxxxx%00-%00Xxxxxxxxxxxxx_x_xxx/0000/XXXXXXxxxxxxxxxx.xxxx
13) xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxx/xxx/00/00000_xxxxxxxxxxx---xxxxx-0000.xxx s.62-66
Samarbejdsaftalen genforhandles/revideres, hvis der sker afgørende ændringer i lovgrundlaget.
Der skal foretages en statusopfølgning på samar- bejdsaftalen et år efter at udbuddet er implemen- teret.
Der bør være et særligt fokus på håndteringen af APV hjælpemidler.
Opfølgning forelægges Følgegruppe for Behand- ling og pleje på deres første møde primo 2021.
10 Samarbejdsaftale ~ brug af respiratorisk udstyr
Formandskab
Sundhedschef for Sundhedscentrene og Sundhed og Omsorg
Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx, Esbjerg Kommune Afdelingssygeplejerske Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx, RCS, OUH
Konsulent Xxxx Xxxxx, Odense Kommune Teamleder Xxxxxx Xxxxx, Odense Kommune Visitator Xxxxx Xxxxx, Esbjerg Kommune
Juridisk konsulent Xxxxx Xxxxxx, Sønderborg Kommune Visitationschef Xxxxx Xxxxxxxxx, Fredericia Kommune Økonomisk konsulent Xxxxx Xxxxx, Fredericia Kommune Afdelingsleder Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx, Vejle kommune Respirationskonsulent Xxx Xxxx Xxxxxxxx, RCS, OUH Socialrådgiver Xxxxx Xxx Xxxxxxx, RCS, OUH Socialrådgiver Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxx, RCS, OUH Konsulent Xxxxx Xxxxxxx, RCS, OUH
Sekretariat
Konsulent Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx, Tværsektorielt Samarbejde, Region Syddanmark Telemedicinsk sygeplejerske Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx, Esbjerg kommune
11
Samarbejdsaftale ~ brug af respiratorisk udstyr
Tjekliste for patienter der udskrives fra Respirationscenter Syd
Patientens navn & CPR-nr.:
Diagnose
Angiv diagnose, der forårsager respiratoriske problemer:
Angiv evt. andre diagnoser:
Respiratorisk overvågning | ||
Angiv antal respiratoriske overvågningstimer inden for én af følgende målgrupper: ❑ Respirator ❑ BI-PAP ❑ Tracheostomi med sekretproblematik ❑ CPAP som behandling (ikke træning) | ❑ 24 timer | ❑ Andre perioder, angiv timetal og klokkeslæt |
Angiv hjælperholdets kompetenceniveau: | ❑ Faglært | ❑ Ufaglært/personligt hjælperhold |
Angiv evt. krav om overlab/ ❑ Ja, angiv tidsforbrug og ❑ Nej to personer v. vagtskifte ift. evt. hvor lang en periode
følgende opgaver: der er tale om
❑ Tracheostomipleje:
❑ Tubeskift:
❑ Andet, angiv hvilken:
Apparater
(sæt kryds ved det bevilgede)
❑ Respirator
❑ BiPAP
❑ CPAP
❑ Fugter
❑ Hostemaskine
❑ Sug
❑ Respiratorbord
BILAG 2: TJEKLISTE TIL UDSKRIVNING FRA RESPIRATIONSCENTER SYD
Diverse | ||
Angiv hvorvidt borgeren ønsker | ❑ Ja | ❑ Nej |
sovevagter: | Henvisning til | |
samtykkeerklæringen |
Angiv hvorvidt der er borgervalgte | ❑ Ja | ❑ Nej |
frasigelser: | Henvisning til | |
samtykkeerklæringen |
Angiv hvorvidt borgeren ønsker mere | ❑ Ja | ❑ Nej |
end 12-timers vagter: | Henvisning til | |
samtykkeerklæringen |
Angiv hvorvidt én hjælper er | ❑ Ja, én hjælper er | ❑ Nej. Der henvises til |
tilstrækkelig, hvis/når denne samtidig | tilstrækkelig | notat af den: |
skal køre bil for borgeren: |
Timeforbrug til sidemandsoplæring inkl. teoridag, for hver ny hjælper på holdet
Angiv antal oplæringstimer:
❑ Respirator, 60 timer + teoridag
❑ BI-PAP, 10-12 timer
❑ Tracheostomi:
❑ CPAP:
Særlige forhold
Angiv evt. særlige forhold:
Oplysninger om den udfyldte tjekliste
Den lægefaglige vurdering:
Tjeklisten udfyldt af:
Dato for udfyldelse:
Telefonnummer og evt. kontaktperson på Respirationscentret:
Casebeskrivelse
Cases vedr. visitation og fordeling af udgifter til hjælperordninger Nedenstående viser fem forskellige cases om visi-
tation og fordeling af udgifter til hjælperordninger mellem region og kommuner.
Døgnets 24 timer er til illustration opdelt i nat og dag med hver 12 timer.
Kommune
Region
Signatur
Cases
A | Regionen har visiteret hjælp om natten, men ingen hjælp om dagen. Kommunen har visiteret hjælp om dagen, men ingen hjælp om natten
Om natten varetager respiratorhjælperen alene de regionale opgaver iht. sundhedsloven. Om dagen varetager den kommunale hjælper alene de kommunale opgaver iht. service- og sundheds- lovgivningen.
Region | ||||
Kommune | ||||
Der er ikke tale om en fælles hjælperordning iht. bekendtgørelsen, og der fordeles ingen udgifter mellem region og kommune.
B | Region og kommune har visiteret hjælp i hele døgnet
Respiratorhjælperen varetager de regionale og kommunale opgaver iht. sundheds- og service- lovgivningen hele døgnet. Der er tale om en fælles hjælperordning i hele døgnet iht. bekendtgørelsen, og udgifterne til respiratorhjælpen fordeles mellem region og kommune med 67/33.
NAT | DAG | |
Region | ||
Kommune |
C | Regionen har visiteret hjælp om natten, men ingen hjælp om dagen. Kommunen har visiteret hjælp i hele døgnet
Om natten varetager respiratorhjælperen de regionale og kommunale opgaver iht. sundheds- og servicelovgivningen. De kommunale opgaver er kontinuerlige i løbet af døgnet.
Der er tale om en fælles hjælperordning i hele døgnet iht. bekendtgørelsen, idet samme hjælper kan varetage opgaver iht. sundheds- og service- lovgivningen. Samtlige udgifter til hjælp efter sundhedsloven og serviceloven fordeles mellem region og kommune med 67/33.
NAT | DAG | |
Region | ||
Kommune |
BILAG 3: CASEBESKRIVELSE
D | Regionen har visiteret hjælp om natten, men ingen hjælp om dagen. Kommunen har visiteret punktvis hjælp i hele døgnet
Om natten varetager respiratorhjælperen de regionale og kommunale opgaver iht. sundheds- og servicelovgivningen. De kommunale opgaver gives punktvis i løbet af døgnet.
Der er tale om en fælles hjælperordning i samtlige af de timer i døgnet, hvor der ydes respirations- hjælp og/eller hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96, hvis der på et tidspunkt i døgnet er overlap i ydelserne. I den konkrete case indebærer det, at alle udgifter forbundet med ordningen skal indgå i fordelingen mellem region og kommune, herunder også de udgifter som kommunen har til hjemmeplejeordningen i dagtimerne.
E | Regionen har visiteret hjælp i hele døgnet. Kommunen har alene visiteret hjælp om dagen
Om natten varetager respiratorhjælperen alene regionale opgaver iht. sundhedsloven. Om dagen varetager respiratorhjælperen både de regionale og kommunale opgaver iht. sundheds- og service- lovgivningen. De kommunale opgaver er kontinuer- lige i løbet af dagen.
Der er tale om en fælles hjælperordning i hele døgnet iht. bekendtgørelsen, idet samme hjælper kan varetage de regionale og kommunale opgaver iht. sundheds- og servicelovgivningen. Udgifterne til hjælpen efter sundhedsloven og serviceloven fordeles mellem region og kommune med 67/ 33.
NAT | DAG | |||||||||
Region | ||||||||||
Kommune | ||||||||||
NAT | DAG | |
Region | ||
Kommune |
Medfinansieringsaftale mellem region og kommune vedrørende fælles hjælperordning
Medfinansieringsaftale mellem Region Syddanmark og (navn) kommune vedrørende fælles hjælperhold til (patients navn og cpr-nummer)
Indledning
Folketinget vedtog den 19. december 2014 Lov nr. 1537 af 27. december 2014 om ændring af sundhedsloven, som vedrører hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens. Lov- ændringen betød bl.a., at regionsråd og kommu- nalbestyrelser er forpligtet til at indgå aftaler om fælles hjælperordninger.
Medfinansieringsaftalen er et bilag til samarbejds- aftalen om fælles hjælperordninger i Region Syddanmark.
Samarbejdsaftalen sikrer ensartethed i ordninger, hvor der er tale om respirationshjælp efter Sund- hedslovens § 79 stk. 1, samt hjælp efter service- lovens §§ 83, 85, 95 eller 96. Samt § 97 service- loven og § 138 efter sundhedsloven, såfremt der samtidigt er udmålt hjælp efter § 83. Samarbejds- aftalen gælder også for ordninger, hvor børn har hjælp efter servicelovens § 83 i kraft af henvis- ningen i servicelovens § 44.
Der er tale om en fælles hjælperordning, når hjælpen i hjemmet til respirationsbehandling og hjælpen i hjemmet efter Serviceloven helt eller delvist kan varetages af de samme personer.
Nærværende aftale er udarbejdet i overensstem- melse med samarbejdsaftalen, idet patienten får respiratorisk overvågning og behandling efter Sundhedslovens § 79, stk. 1 og § 138 samt hjælp efter servicelovens (§44, jf. §83). §83 /§85 /§95,
§96.
Kort sygdomsbeskrivelse
(udfyldes med RCS/RCV/RCØ beskrivelse af syge- historie).
RCS/RCV/RCØs ordination
RCS/RCV/RCØ har ordineret (faglært eller ufag- lært hold, samt antal timer). Region Syddanmark har i henhold til rammeaftalen på området ind- gået en samarbejdsaftale med (navn) kommune.
Levering af hjælperhold til patienten varetages af (navn) kommune/leverandør/personlig hjælper- ordning.
Kommunens visitation
Kommunen har visiteret hjælp efter lov om social service – jf. xxxxx A, og Sundhedslovens § 138 jf. bilag B.
Opgaver omfattet af nærværende aftale De respiratoriske opgaver har altid første prioritet i hjælperordningen. Herudover skal hjælperne udføre de i bilag A oplistede kommunalt visiterede opgaver. En kommunal visiteret opgave vil ikke kunne udføres af en hjælper, såfremt den findes uforenelig med den respiratoriske opgave.
Hjælperne skal således udføre de opgaver, som er forbundet med den respiratoriske overvågning og behandling, og udføre de opgaver, som er oplistet i bilag A og evt. B. Hjælperne skal ikke udføre andre opgaver i hjemmet.
Skønner hjælperen i et konkret tilfælde, at en kommunal opgave og den respiratoriske opgave er uforenelig, skal dette indberettes til lægerne på respirationscenteret. Hvis der skal ske ændringer i, hvem der skal levere hjælpen, kontaktes den myndighed, som har bevilget hjælpen.
Generelle bemærkninger om ansvarsfordelingen
Respirationscenter Syd/Vest/Øst har det lægelige ansvar for den respiratoriske behandling, som er en højt specialiseret sygehusfunktion. Respirations- behandling er en lægeforbeholdt virksomhed, som kan delegeres til en medhjælp. Uanset respirations- hjælpernes ansættelsesforhold er det de ansvarlige læger på RCS/RCV/RCØ, der har det sundheds- faglige ansvar for respirationsbehandling, der ydes i patientens hjem.
Respirationscenteret har pligt til at udvælge, instruere, oplære og føre tilsyn med respirations- hjælperne. Når den respiratoriske hjælper skal udføre opgaver efter servicelovens bestemmelser, og Sundhedslovens § 138, skal RCS/RCV/RCØ for- inden vurdere, om disse opgaver er forenelige med den respiratoriske overvågning og behandling
Kommunerne har tilsynsforpligtelsen i forhold til, at de visiterede ydelser efter serviceloven ydes i henhold til visiteringen og med den fornødne kva- litet. Kommunerne har endvidere tilsynsforpligtel- sen for de kommunale ydelser, som er visiteret efter sundhedsloven (f.eks. sondeernæring, sår- pleje og medicingivning), jf. bilag B.
Det er kommunen, som i det konkrete tilfælde udmåler eller visiterer opgaver efter serviceloven
til den enkelte respirationsbruger. Denne udmåling eller visitation kaldes noget forskelligt i de enkelte kommuner. I denne aftale benyttes ordet ”opgave- beskrivelse”, således at det dækker over alle de forskellige måder, man i kommunerne beskriver de opgaver, som man har vurderet, der skal udfø- res efter servicelovens § 83, § 85, § 44, jf. § 83, 95 eller 96. Samt § 97 i henhold til serviceloven og §138 i henhold til Sundhedsloven, såfremt der samtidigt er udmålt hjælp efter § 83 i serviceloven, til den enkelte respirationsbruger.
Xxxxxx får opgavebeskrivelsen tilsendt. Opgavebe- skrivelsen skal være tilgængelig for alle hjælpere, således at både hjælperne og borgeren er klar over, hvilke opgaver der forventes varetaget af den fælles hjælper. Herunder skal der foreligge en beskrivelse af, hvordan de enkelte opgaver skal udføres. Det er kommunens/BPA-borgerens ansvar at instruere hjælperne i de plejemæssige kommu- nale opgaver.
Sker der ændringer i kommunens visitering/ udmåling, skal ændringerne sendes til Region Syddanmark, som hurtigst muligt foranlediger RCS/RCV/RCØs forenelighedsgodkendelse samt evt. ændring i aftalen, og leverandøren sørger for at opgavebeskrivelserne i patientens hjem rettes i overensstemmelse hermed.
Kommunen/BPA borgeren skal foretage/sørge for instruktion af hjælperne i disse nye opgaver/ ændringer.
Der afholdes et fælles opfølgningsbesøg i hjemmet ca. 1 måned efter patientens udskrivelse fra respi- rationscentret.
Andre generelle bemærkninger Arbejdsgiveren for hjælperholdet har forsynings- forpligtelsen og skal i relation hertil sørge for kompetente vikarer i tilfælde af fravær af de faste hjælpere.
Hvis det bliver nødvendigt at benytte en vikar, som ikke er en del af hjælperholdet, skal arbejdsgiver forsøge at finde en vikar fra eget vikarkorps, som udover at kunne de respiratoriske opgaver også er i stand til og oplært i at varetage de kommunale opgaver i hjemmet.
Derudover gælder det, at såfremt det ikke er mu- ligt for arbejdsgiver at finde en sådan vikar, skal arbejdsgiveren kontakte kommunen, som herefter sender en af deres personaler til at udføre de kommunale opgaver. I sådanne tilfælde indgår udgiften til vikardækningen i den fælles finansie- ringsnøgle. Kommunen kan i sådanne tilfælde kontaktes på telefonnummer: xx se bilag E.
Udgiftsfordeling og betaling Samarbejdsaftalen indebærer, at regionen afholder 67% af de samlede udgifter til fælles hjælper- ordninger, og kommunerne afholder 33% af de samlede udgifter.
Regionen/kommunen afholder de løbende udgif- ter og sender elektronisk faktura samt fornøden dokumentation til kommunen/regionen. Afregning sker kvartalsvis bagudrettet. Der kan efterfølgende ske korrektioner f.eks. i forbindelse med længere- varende indlæggelser, ophør af behandling og flytning.
Kommunens faktureringsafdeling: xx Kommunens EAN nummer: xx Regionens faktureringsafdeling:
Regionsfunktionen for hjemmerespiration i Region Syddanmark
Regions Syddanmarks EAN nummer: 5798002504927
Kontaktoplysninger
Kommunen: Kontaktperson, tlf. og mail Region Syddanmark:
Kontaktperson:
Tlf.:
E-mail: xxx.xxx.xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx@xxxx.xx
Ændringer
Ændringer af indholdet (udvidelse eller indskrænk- ninger) i denne aftale kan kun ske skriftligt og efter drøftelse mellem kommunen og Region Syddanmark. Xxxxxxxxx skal vedlægges som
bilag til nærværende aftale.
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
Denne aftale træder i kraft den (dato).
Dato Underskrift og stempel fra kommunen
Dato Underskrift og stempel fra regionen
Eksempel på Bilag A Bilag B
Det er aftalt, at de respiratoriske hjælpere skal udføre følgende kommunale opgaver:
• Forflytninger
• Personlig pleje, herunder tandbørstning
• Af- og påklædning
• Bad
• Vendinger og lejringer
• Toiletbesøg
• Hjælp til brug af kolbe
• Tilberedning af mad og oprydning herefter
• Skære mad ud og hjælpe med indtagelse
• Hjælp til indtagelse af drikke
• Vaske tøj
• Ledsagelse
• Køre borgers bil
– se særskilt notat fra respirationscenteret
• Andet
Det bemærkes, at alle opgaver som udgangspunkt skal ske inden for syns- og høreafstand.
Såfremt der er undtagelser til dette (via et fornyet samtykke givet overfor RCS/RCV/RCØ), skal opda- teret kopi af dette ligge tilgængeligt i hjemmet.
Det bemærkes for så vidt angår økonomien, at udgifter til det fælles hjælperhold alene omfatter hjælper-lønninger, arbejdsgiver forsikring, oplæ- ring, sygdom, personalemøder og MUS samtaler. Udgifter til rejser, ferier, vaskeordning, sæbe, wc- papir, koncertbilletter og lignende indgår ikke i den fælles ordning, men afholdes alene af borge- ren. Evt. ansøgning om hjælp til ekstraudgifter rettes til kommunen.
Regionen udbetaler el-tilskud i forbindelse med behandlingsapparatur i borgerens eget hjem.
Såfremt der er hjælp efter sundhedslovens § 138 af kommunen, kan denne hjælp videredelegeres til den enkelte respiratorhjælper. Der skal forelægge skriftlig instruks herom i hjemmet. Kommunen er ansvarlig herfor.
I nærværende aftale er der/er der ikke visiteret sådanne ydelser af kommunen, som de respirato- riske hjælpere skal lave.
Eksempel:
• Sondeernæring
• Kateterpleje
• Medicingivning
Bilag C
Samtykkeerklæring
Bilag D
Andet, f.eks. tjeklisten findes dog kun for patienter tilknyttet RCS.
Bilag E
Kontaktoplysninger:
Leverandør | ||
Leverandørnavn: | Kontaktperson: | Xxx.xx. / sikker e-mail: |
Rådgiver ??: | Kontaktperson: | Xxx.xx. / xxxxxx e-mail: |
Vagttelefon: | Xxx.xx. / sikker e-mail: | |
Kommune | ||
Kommunenavn/ myndighed: | Kontaktperson: | Xxx.xx. / sikker e-mail: |
Sygepleje: | Kontaktperson: | Xxx.xx. / sikker e-mail: |
Kontakt, hjemmeplejen: | Kontaktperson: | Xxx.xx. / xxxxxx e-mail: |
Vagttelefon til sygeplejen eller hjemmeplejen: Dag: Aften Nat: | Xxx.xx.: | |
Respirationscenter | ||
Respirationscenter: | Kontaktperson: | Xxx.xx. / sikker e-mail: |
???: | Kontaktperson: | Xxx.xx. / xxxxxx e-mail: |
Vagttelefon: | Xxx.xx.: | |
Region | ||
Region Syddanmark: | Kontaktperson: | Xxx.xx. / sikker e-mail: |
Kontakt, kontrakt: | Kontaktperson: | Xxx.xx. / sikker e-mail: |
Vagttelefon: | Xxx.xx.: | |
Paragrafbeskrivelse fra xxxxxxxxxxxxxxx.xx
Serviceloven § 83
§ 83
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde:
1) personlig hjælp og pleje,
2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og
3) madservice.
Stk. 2
Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale proble- mer ikke selv kan udføre disse opgaver.
Stk. 3
Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1.
Stk. 4
Tilbud om hjælp efter stk. 1 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 5
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for hjælp efter stk. 1 til den enkelte modtager af hjælpen. Hjælpen skal løbende tilpasses mod- tagerens behov.
Stk. 6
I forbindelse med afslutning af et rehabiliterings- forløb efter § 83 a skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83.
Stk. 7
Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som gene- relle tilbud efter § 79.
Stk. 8
Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiag- nose så vidt muligt respektere dennes vejledende
tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).
Serviceloven § 85
§ 85
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Serviceloven § 95
§ 95
Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nød- vendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84, kan kommunal- bestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
Stk. 2
En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for per- sonlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
Stk. 3
Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågæld- ende. Den nærtstående kan, medmindre ved- kommende har indgået aftale om overførsel af tilskuddet efter stk. 4, højst varetage pasnings- opgaven i 48 timer om ugen. Deles pasningsopga- ven af flere nærtstående, der samtidig er tilskuds- modtagere, gælder 2. pkt. for de nærtstående tilsammen. I særlige tilfælde kan kommunalbesty- relsen dog beslutte, at en eller flere nærtstående kan varetage pasningsopgaven i mere end 48 timer om ugen.
Stk. 4
Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtage- ren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående eller en forening eller privat virksom- hed, der er godkendt af socialtilsynet, om, at til- skuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er ar- bejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages
i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågæld- ende.
Stk. 5
I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v.
Serviceloven § 96
§ 96
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret per- sonlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved an- sættelse af hjælpere til pleje, overvågning og led- sagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.
Stk. 2
Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående eller en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om, at tilskuddet over- føres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne.
Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedi- gelse af hjælpere varetages i så fald af den nært- stående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.
Stk. 3
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er om- fattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommu- nalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren.
Stk. 4
I de situationer, hvor borgeren eller en nærstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v.
Serviceloven § 97
§ 97
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers led- sagelse om måneden til personer under folkepen- sionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive min- dre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2
Personer, der er visiteret til ledsagelse før folke- pensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension.
Stk. 3
En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.
Stk. 4
Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2.
Stk. 5
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde per- soner, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet.
Stk. 6
Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor.
Stk. 7
Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsage- ordningen kan dækkes med et beløb på op til 663 kr. årligt. Beløbet ydes af kommunalbestyrel- sen efter anmodning fra modtageren.
Stk. 8
Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne be- stemmelse til personer, der har hjælperordning efter § 96.
Stk. 9
Børne- og socialministeren kan i en bekendt- gørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.
Serviceloven § 44
§ 44
Bestemmelserne i § 83, § 84, stk. 1, og
§ 86, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har behov herfor.
Sundhedsloven § 79, stk 1
Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. Medmindre behandling sker akut, hvor henvisning ikke kan indhentes forinden, skal personen være henvist til behandling af en læge eller tandlæge. Personen kan også være henvist af andre autoriserede sund- hedspersoner eller myndigheder, når regionsrådet forinden har offentliggjort, at disse har adgang til henvisning. Regionsrådet kan endvidere efter en konkret vurdering yde sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. 2.
og 3. pkt., når omstændighederne taler derfor.
Sundhedsloven § 138 Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.
Version 1.0
16497 - Grafisk Service, Region Syddanmark - 04.2020
Region Syddanmark | Xxxxxxxx 00 x 0000 Xxxxx | xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx