KONTRAKT
KONTRAKT
Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Skals International Examinations, Xxxxxx 00, 0000 Xxxxx, og herefter benævnt Cambridge International School (CIS).
Formål:
Samarbejdsaftalen beskriver forholdet mellem Skals International Examinations og CIS og de gensidige forpligtelser og opgaver som samarbejdsaftalens parter skal forholde sig til i forhold til at besidde rettighederne til at udbyde Cambridge Assessment International Education (Cambridge International) produkter og serviceydelser.
Rettigheder og pligter:
Samarbejdsaftalen er ikke gyldig, før der er foretaget en inspektion på skolen med en efterfølgende godkendelse. Derudover har aftalen først gyldighed, når Skals International Examinations har modtaget et registrerings- og inspektionsgebyr.
Ophør:
Skals International Examinations forbeholder sig ret til skriftligt at bringe samarbejdsaftalen til ophør med 6 måneders varsel. Ved misligholdelse af aftalen forbeholder Skals International Examinations sig ret til at ophæve samarbejdsaftalen uden varsel.
CIS har ret til skriftligt at opsige samarbejdsaftalen med 6 måneders varsel med effekt fra
31. august.
Registrering og inspektion:
Skoler, som registreres første gang, vil blive opkrævet et registrerings- og inspektionssalær på kr. 7.000 for at opnå status som Cambridge International School. Salæret dækker de udgifter SKALs International Examinations har i forbindelse med registrering og inspektion samt kursusafgift til Exams Officer kursus på Skals Efterskole.
Ved godkendelse af samarbejdsaftalen returneres denne i underskrevet stand til xx@xxxxx-xx.xx.
Så snart Skals International Examinations har modtaget ovenstående, indledes en inspektion med henblik på endelig godkendelse. Inspektionen skal sikre, at CIS har de fornødne faciliteter, ressourcer og kompetencer som kræves for at forberede eleverne til eksamen.
Grundgebyr:
Godkendte CIS vil blive opkrævet et grundgebyr på kr. 5,400 + moms for indeværende skoleår. Efterfølgende skoleår vil grundgebyret udgøre kr. 10,800 + moms. Grundgebyret dækker alle ydelser, som Skals International Examinations er forpligtet til at yde CIS. Grundgebyret opkræves ved fremsendelse af faktura, når jeres skole er blevet endelig godkendt som CIS.
Tillægsgebyr:
Skals International Examinations grundgebyr vil efter første år
som CIS blive reguleret på baggrund af antal prøvetilmeldinger fra CIS på følgende måde:
Prøvetilmeldinger: Tillægsgebyr pr. år.
1 -10 elever 5.000
11 – 40 elever 2.500
41 – 200 elever 0
Eksamensgebyr:
Skals International Examinations opkræver et eksamensgebyr for den enkelte elevs deltagelse i den årlige eksamination. Eksamensgebyret er kr. 735 pr. elev pr. fag og op- kræves ved fakturering i foråret.
Der tages fremover forbehold for prisstigninger, som er afledt af evt. stigende opkrævninger fra Cambridge Assessment International Education.
Alle priser er ekskl. moms undtagen eksamensgebyr, som ikke er momspligtig.
Skals, den XX. 20XX.
(Samarbejdsaftalen er kun gyldig med forstanders eller formands underskrift)
Forstander: Skoleleder:
Skals International Examinations CIS