INDHOLDSFORTEGNELSE

DE DANSKE SKYTTEFORENINGER

Sikkerheds- bestemmelser

for skydning under De Danske Skytteforeninger

OKTOBER 2007

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITEL 1	Almindelige bestemmelser	3
KAPITEL 2	Sikkerhedsbestemmelser for den enkelte skytte	4
KAPITEL 3	Bestemmelser for opbevaring af våben og ammunition	5
KAPITEL 4	Bestemmelser for transport af våben og ammunition	6
KAPITEL 5	Bestemmelser for skydeledelsen	7
KAPITEL 6	Bestemmelser for foreningsbestyrelsen/ledelsen af banerne	10
KAPITEL 7	Bestemmelser vedrørende skydebaneanlæg	11
KAPITEL 8	Bestemmelser vedrørende terrænskydning	12
KAPITEL 9	Særlige sikkerhedsmæssige forhold ved terrænskydning	13
TILLÆG A	DEFINITIONER/ORDFORKLARINGER	16
TILLÆG B	BILLEDFORKLARING	20

KAPITEL 1 Almindelige bestemmelser

101. De Danske Skytteforeninger har i dette hæfte samlet de sikkerhedsbestemmelser, der skal overholdes ved alle skydninger i organisationen.

102. Målet med bestemmelserne er at sikre, at der ved skydning ikke opstår fare, hverken for skytten eller for andre i dennes omgivelser.

103. Sikkerhedsbestemmelserne indeholder retningslinier, der enten er bestemt ved lov eller be- slutninger, der af DDS er vedtaget med det formål at øge sikkerheden.

Overskrifterne til de enkelte kapitler og afsnit fortæller, hvem og hvad reglerne gælder for. Hvert afsnit oplyser endvidere, om bestemmelsen skal overholdes, fordi det er et lovkrav (L), eller fordi det er en organisationsbeslutning (S).

104. Grundlaget for bestemmelserne er de sikkerhedsbestemmelser, som Forsvaret har udgivet. De hedder “Sikkerhedsbestemmelser for skydning med Kamptroppernes våben” og de kal- des i daglig tale “SIKKAV”. Endvidere har Justitsministeriet udgivet love, bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende våben og vedrørende godkendelse af skydebaner/-terræner, foruden vejledninger for indretning af civile skydebaner (L).

105. Kapitel 2 om “Sikkerhedsbestemmelser for den enkelte skytte” skal kendes og efterleves af alle skytter. Øvrige kapitler skal kendes og efterleves af foreningsledere, skydeledere, ter- rænskydeledere, banekommandører og lignende, i de funktioner hvor sikkerhedsbestem- melserne er relevante.

106. Kapitel 2 om “Sikkerhedsbestemmelser for den enkelte skytte” gengives i Skyttebogen og skal desuden være opslået som plakat på samtlige skydebaner (S).

KAPITEL 2 Sikkerhedsbestemmelser for den enkelte skytte

201. Husk: Som skytte har du pligt til at kende og efterleve sikkerhedsbestemmelserne.

202. Skydning forudsætter (S):

- at skytten betjener våben og ammunition forsvarligt,

- at skytten er sit ansvar bevidst i omgang med våben og ammunition, samt

- at skytten kun skyder på skydebaner, der er godkendt af myndighederne.

203. Følgende bestemmelser skal altid overholdes (S):

a. Når du tager/modtager et våben, skal du kontrollere, at det ikke er ladt. Dette gælder også, når du får et våben tilbage eller igen tager et våben, efter at du har været væk fra det.

b. Før skydning skal du kontrollere, at:

- våbnet er funktionsdygtigt,

- løbet er rent og uden hindring for projektilet,

- ammunitionen er af korrekt type, er ubeskadiget og ren samt godkendt jf. banens in- struks.

c. Du må først lade og skyde, når du har fået tilladelse hertil.

d. Når du lader, når våbnet er ladt, og når du aflader, skal du være på skydestandpladsen, og piben skal pege mod skiverne.

e. Hvis du lægger dit våben fra dig på standpladsen, ved f.eks. skiveskift eller anden aktivi- tet, skal du forinden aflade våbnet og åbne bundstykket/låsen og anbringe det i bageste stilling. Tromlen på revolvere skal være slået ud.

f. Forlades standpladsen midlertidigt, og våbnet forbliver på standpladsen, skal sikkerheds- pløkken være isat våbnet.

g. Efter skydningen, og inden du forlader standpladsen, skal du og banekommandøren kon- trollere, at våbnet ikke er ladt, og at der ikke er patroner/hagl i kammeret, magasinet eller tromlen. Ved våben med magasin, udtages magasinet. Efter kontrollen isættes sikker- hedspløk i kammer/tromle, så man tydeligt kan se, at der ikke kan sidde en patron/et hagl i kammeret/tromlen.

h. Sigt aldrig mod andre! Sigte- og aftræksøvelser må aldrig være til gene for omgivelserne. Dette gælder også for luftvåben.

i. På skydebanen bæres våbnet med mundingen opad, hvis det ikke er i kuffert eller fode- ral. Man skal kunne se, at våbnet er tomt, ved at våbnet er isat sikkerhedspløk.

j. Våbnet skal altid være i kuffert eller foderal, når det transporteres uden for skydebanen. Våbnet må ikke transporteres i side- eller skulderhylster på kroppen (L).

k. Er der personer i fareområdet, skal våbnet være afladt og isat sikkerhedspløk. Du må ik- ke røre våbnet, før banekommandøren giver tilladelse hertil.

l. Får du en klikker eller anden defekt ammunition, skal du aflevere ammunitionen til skyde- lederen, banekommandøren eller stationschefen. Du må ikke efterlade defekt ammuniti- on på standpladsen eller smide det bort.

m. Du skal ubetinget adlyde den ansvarlige leders anvisninger og ordrer. Er du alene på skydebanen, er du selv ansvarlig for skydningens korrekte gennemførelse efter disse sikkerhedsbestemmelser og instruksen for den pågældende skydebane.

n. Det er enhver skyttes pligt straks at gribe ind over for brud eller tilløb til brud på sik- kerhedsbestemmelserne.

204. For terrænskydning gælder desuden (S):

a. Ingen skytte må forlade sin standplads, før stationschefen eller dennes hjælper har kon- trolleret, at våbnet er afladt og tomt, og at magasinet er taget ud, og magasin/tromle lige- ledes er uden patroner, og skytten har isat sikkerhedspløk.

b. Geværskytter holder sit våben med åben lås og mundingen pegende i skudretningen, så- ledes at kontrol kan foretages. Ved kontrol udtages låsen (bundstykket) og magasinet kontrolleres.

c. Pistolskytten bevarer front i målretningen og holder sit våben og magasin frem således, at kontrollen kan foretages. Benyttes revolver, skal tromlen være slået ud.

d. Patroner, der evt. tabes under ladning og/eller afladning, må først samles op, når der gi- ves tilladelse hertil.

e. Våbnet må bæres synligt med isat sikkerhedspløk. Der må ikke være isat magasin eller patroner. For geværer gælder, at det må have isat magasinattrap i følgende afvigende farver: Orange, gul eller rød.

f. Enhver, der konstaterer, at der dukker personer op i fareområdet, eller ser, at et markør- flag bevæges foran skiverne eller over en markørdækning, skal uopholdeligt foranledige skydningen standset ved at råbe: “Stands skydningen”.

205. Overtrædelse af sikkerhedsbestemmelser skal straks påtales (S).

206. Bortvisning/udelukkelse (S):

a. I alvorlige tilfælde af overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne, kan skydelederen, ter- rænskydelederen, banekommandøren eller stationschefen bortvise skytten fra skydeba- nen/skydeterrænet.

b. I særlige alvorlige tilfælde kan overtrædelsen endvidere medføre skyttens udelukkelse af foreningen.

KAPITEL 3 Bestemmelser for opbevaring af våben og ammunition

301. Permanent opbevaring af våben (L):

a. Opbevaring af våben skal ske i et våbenskab, som er godkendt i EN 1143-1 grad 0, som svarer til SKAFOR blå, klasse 2.

b. Antallet af våben må max være 25 geværer eller 10 pistoler/revolvere. Er antallet af vå- ben større, skal opbevaring ske i et våbenskab, som er godkendt EN-1143-1 grad 1, som svarer til SKAFOR rød, klasse 2, ligesom der skal installeres alarmanlæg tilsluttet døgn- bemandet kontrolcentral.

c. Skabe med vægt under 1000 kg. skal boltes forsvarligt til væg eller gulv.

d. Foreninger kan forvente, at politiet stiller krav om alarmanlæg allerede ved opbevaring af færre våben end nævnt ovenfor (se også pkt. 604).

302. Midlertidig opbevaring af våben (L/S):

a. Våben, der opbevares midlertidigt i forbindelse med konkurrence eller lignende, (omfatter fra dagen før til dagen efter formålet er opfyldt), skal være under konstant tilsyn eller op- bevares forsvarligt (adskilt og under lås), så det er utilgængeligt for uvedkommende.

303. Opbevaring af ammunition i private hjem (L):

a. Ammunition bør opbevares i et godkendt våbenskab og må i disse tilfælde opbevares sammen med våben.

b. Der må opbevares 1000 stk. langdistanceammunition og 5000 stk. kortdistanceammuni- tion.

c. Opbevares ammunition ikke i et våbenskab, skal det ske i et aflåst gemme.

d. Ved midlertidig opbevaring af våben må våben og ammunition ikke opbevares sammen.

304. Opbevaring af krudt og fænghætter til genopladning (L):

a. Røgsvagt krudt skal opbevares i et forsvarligt aflåst træskab, der er fastboltet til væg eller gulv. Vægtykkelsen skal være minimum 22 mm.

b. Der må opbevares op til 3 kg. krudt i private hjem. Opbevaringsrummet skal være tørt, og rummets opvarmning skal ske med radiatorer. Evt. elektrisk radiator skal være med af- skærmet glødespiral.

c. Fænghætter skal opbevares i aflåst kasse eller skuffe, hvor intet andet opbevares. Op- bevaringen må dog ske i samme skab som røgsvagt krudt, hvis der er en adskillelse mel- lem fænghætter og krudt på minimum 100 mm. luft. Adskillelsen skal omgives af en stål- plade eller en 10 mm. træplade.

KAPITEL 4 Bestemmelser for transport af våben og ammunition

401. Transport af våben (L/S):

a. Transport af våben må kun foretages af personer med våbenpåtegning eller transporttil- ladelse (Dette krav er ikke gældende for luftvåben).

402. Transporttilladelse (L):

a. For at man må transportere foreningsvåben, skal der være udstedt en transporttilladelse. En sådan transporttilladelse udstedes af et medlem af foreningens bestyrelse.

b. Den person, der får udstedt en transporttilladelse, skal forinden værre godkendt af det stedlige politi eller have våbenpåtegning.

c. Transporttilladelsen udstedes på en særlig blanket. Den skal angive udstedelsesdato, formål og udløbsdato. (Omfatter fra dagen før til dagen efter formålet er opfyldt).

403. Transport og opbevaring af våben uden for skydebane/skydeterræn (L/S):

a. Når der transporteres skydevåben og ammunition, gælder det i alle tilfælde om at skabe så lidt opmærksomhed som muligt.

b. Våben skal altid transporteres i kuffert eller foderal. Våben må ikke transporteres i side- eller skulderhylster på kroppen.

c. I tilfælde, hvor våben opbevares i aflåst bil, skal våbnet være tildækket eller opbevaret i bagagerum. Der bør i disse tilfælde udvises forsigtighed, hvad angår parkeringsstedets karakter samt parkeringstidens længde med henblik på at sikre, at våbnet opbevares for- svarligt.

404. Transport af våben på skydebanen (L/S):

a. Når våben bæres synligt, skal de bæres med mundingen pegende opad.

b. Det skal tydeligt kunne ses, at våbnet er tomt, ved at der er isat sikkerhedspløk, og ma- gasinet er udtaget, og at tromlen på revolvere er slået ud. Dette gælder, både når våbnet er henstillet eller bæres.

c. Våben må ikke transporteres i side- eller skulderhylster på kroppen, heller ikke på den del af skydebaneanlægget der er uden for standpladserne eller i opholdslokaler.

405. Transport af våben i skydeterræn (S):

a. Holdes pistolterrænskydning i militært- eller civilt skydeterræn må våben transporteres i side- eller skulderhylster. Sikkerhedspløk skal være isat.

b. Såfremt pistolterrænskydningen foregår i et terræn der er en del af en skydebane gælder foranstående regel ikke. Derimod gælder reglerne i pkt. 404.

KAPITEL 5 Bestemmelser for skydeledelsen

501. Almindelige bestemmelser (S):

a. Alle, der udpeges til at medvirke ved en skydnings tilrettelæggelse og gennemførelse, skal – hvad enten det drejer sig om konkurrence eller daglig træning - først og fremmest hindre, at der sker ulykker.

b. Er man udpeget til at indgå i skydeledelsen, skal man nøje kende sikkerheds- bestemmelserne, og man skal straks gribe ind, såfremt det opdages, at nogen overtræ- der bestemmelserne.

c. Som medlem af skydeledelsen skal man altid optræde roligt, sikkert og myndigt.

d. Der skal altid ved en skydning være udpeget en skydeleder af foreningsledelsen.

e. Ved skydning i skydeterræn skal der i de tilfælde, hvor flere enheder/våbenarter skyder samtidigt, udpeges en koordinerende skydeleder, som samtidig kan være sikkerheds- koordinator (SIKKO), og som bemander sikkerhedskontoret.

f. På trods af at en skydeleder/banekommandør/stationschef under en skydning har kon- kurrencemæssige pligter (betjening af stopur og elektroniksystem m.v.), må dette ikke have fortrin for det sikkerhedsmæssige ansvar under skydningen.

502. Bestemmelser for skydelederen (S):

a. Der må aldrig herske tvivl om, hvem der er skydeleder eller koordinerende skydeleder.

b. Skydelederen har ansvaret for sikkerheden og er også ansvarlig for at træffe nødvendige beslutninger.

c. Skydelederen forestår skydningens gennemførelse på én eller flere skydebaneafsnit. Fra skydningens begyndelse til dens afslutning skal skydelederen opholde sig ved skydeba- nen. Skydelederen er ansvarlig for, at der er en banekommandør tilstede på de enkelte skydebaneafsnit.

d. Skydelederen skal være mindst 18 år og erfaren skytte.

e. Det er skydelederens ansvar, at skydebanen kun anvendes til skydning inden for den in- struks, skydebanen er godkendt til.

f. Skydelederen skal sikre sig, at de krævede ansvarsforsikringer og arbejdsskade- forsikringer er tegnet og i kraft. (Gyldigt medlemskab af DDS sikrer dette).

g. En skydeleder ved baneskydning kan tillige være banekommandør. I så fald overtages også banekommandørens pligter.

h. I forbindelse med forberedelser forud for en skydning skal skydelederen:

- sikre sig, hvilke bestemmelser, der er foreskrevet for pågældende bane/terræn, jf. “In- struks for banens/terrænets brug” og/eller de for terrænet “Blivende bestemmelser”,

- udpege og instruere evt. banekommandører, stationschefer, standpladshjælpere, markører og afspærrings- og sikkerhedsfolk,

- oprette afspærring og sikkerhedsobservation, herunder etablere midlertidige advarsler (advarselskugle, kæder, oplåselige bomme m.m.), se også pkt. 609,

- inden skydning påbegyndes kontrollere, at baner, skiveopstillinger, kuglefang, markør- dækninger, mv. er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand,

På indendørs baner kontrollere, at huller i skivebagvæggen ikke er mere end 5 cm i diameter,

- inden skydning påbegyndes kontrollere, at ingen uvedkommende befinder sig i fare- området,

- til enhver tid vide, hvordan lægehjælp og ambulance tilkaldes.

i. Ved terrænskydning udpeges en “terrænskydeleder”. Denne skal være mindst 18 år, væ- re rutineret terrænskytte og skal tillige:

- have gennemgået og bestået DDS »Terrænskydelederkursus« samt fortsat have sta- tus som terrænskydeleder,

- sikre sig, at skiveopstillinger, standpladser, ruteafmærkninger og afspærringsforan- staltninger er korrekt placeret,

- udarbejde skitse, kalke eller kortkopi, der viser skiveopstillinger, målretninger, stand- pladser, fareområde, posters og markørers placering, afspærringsforanstaltninger og deltagernes rute/opholdssteder i terrænet,

- forevise den udfærdigede skitse/kalke/kortkopi for den godkendende myndighed forud for skydningen,

- kontrollere at markørdækninger er i forskriftsmæssig stand. Skal markører opholde sig i fareområdet uden for faste markørdækninger, skal hvert opholdssted forevises og godkendes af den godkendende myndighed forud for skydningen,

- instruere markører om opgaver og særlige forhold ved ophold i det pågældende om- råde,

- fastsætte signal, på hvilket al skydning til enhver tid straks kan standses,

- inden skydning påbegyndes sørge for, at godkendende myndighed har besigtiget og godkendt gennemførelse af skydningen.

503. Særlige forhold som skydeleder (S):

a. Når en skytte skyder alene på en skydebane, er skytten selv ansvarlig for skydningens korrekte gennemførelse jf. bestemmelserne i dette hæfte samt bestemmelser for banens brug.

b. Når 2 eller flere skytter skyder samtidig på samme afsnit, skal der udpeges en skydele- der, som tillægges de under pkt. 502, a-h, nævnte pligter.

504. Hjælpere for skydelederen (S):

a. Ved baneskydning skal skydelederen udpege én banekommandør til hvert skydebanea- fsnit.

b. Ved terrænskydning udpeger terrænskydelederen én stationschef pr. station (se pkt. 506), samt en sikkerhedsobservatør og nødvendigt antal afspærringsposter (se pkt. 509).

505. Bestemmelser for banekommandøren (S):

a. Banekommandøren forestår skydningen på en enkelt skydebane/skydebaneafsnit.

b. En banekommandør skal være mindst 18 år og rutineret skytte.

c. Banekommandøren skal fysisk opholde sig på skydebanen/skydebaneafsnittet under skydningen og herunder:

- instruere skytterne om eventuelle særlige sikkerhedsmæssige forhold på den pågæl- dende skydebane,

- foranledige, at skydningen standses, hvis der kommer personer ind i fareområdet, el- ler der svinges med et markørflag,

- påse, at ladning og afladning foregår på skydelinien,

- ved kontrol sikre sig, at skytterne har afladt deres våben, at magasinet er taget ud, og magasin/tromle ligeledes er uden patroner samt, at der er isat sikkerhedspløk inden standpladsen forlades,

- sikre sig, at alle våben er afladt, og at skytterne har lagt dem fra sig, når der er udæk- kede personer inden for fareområdet,

- sørge for ro og orden under skydningen.

Banekommandøren må i disse tilfælde normalt ikke selv deltage som skytte og skal placere sig således, at alle standpladser kan overvåges.

d. Såfremt alle skytter er rutinerede skytter over 16 år, kan banekommandøren selv deltage i skydningen.

e. Kan banekommandøren ikke overvåge sikkerheden på alle benyttede standpladser, ud- peges én eller flere standpladshjælpere (se pkt. 507).

f. I tilfælde, hvor banekommandøren selv deltager som skytte på skydebanen, skal det ty- deligt være afmærket, hvem der er tillagt banekommandøransvaret. Afmærkningen skal have udformning som vist i tillæg B og kan være hæftet på personen eller placeret ved personens skydestandplads.

506. Bestemmelser for stationschefen (S):

a. Stationschefen har det sikkerhedsmæssige ansvar for en station under terrænskydning.

b. Stationschefen har de samme sikkerhedsmæssige beføjelser som en banekommandør (se pkt. 505).

c. Stationschefen er under skydning ansvarlig for de hjælpere og markører, der er ved sta- tionen.

d. Stationschefen må ikke samtidigt selv deltage som skytte.

e. En stationschef skal være mindst 18 år og rutineret skytte, eller rutineret banekom- mandør.

f. Stationschefen placerer sig således, at alle standpladser kan overvåges.

g. Er der ved geværterrænskydning mere end 10 og ved pistolterrænskydning mere end 5 skytter pr. hold, skal der ud over stationschefen være mindst én standpladshjælper som hjælper pr. station.

h. Stationschefen instruerer markørerne på egen station om opholdssted, rute som skal be- nyttes fra opholdssted til skiveopstilling og retur, samt om eventuelle særlige forhold ved- rørende skydning på nabostationer.

507. Bestemmelser for standpladshjælperen (S):

a. Standpladshjælperen udpeges som hjælper for banekommandør/stationschef.

b. Standpladshjælperen skal:

- placere sig, så de tildelte standpladser kan overvåges,

- overvåge, at skytterne følger de givne anvisninger og ordrer fra banekommandør/ sta- tionschef,

- overvåge, at skytterne betjener deres våben sikkerhedsmæssigt korrekt,

- overvåge, at skytterne aflader deres våben straks efter endt skydning,

- på banekommandørs/stationschefs ordre udfører kontrol af våben.

c. En standpladshjælper skal være mindst 18 år og rutineret skytte.

d. Standpladshjælperen må ikke samtidig selv deltage som skytte.

508. Bestemmelser for markører (S):

a. Markørerne foretager markering af skuddene.

b. Opholder markørerne sig under skydningen i markørdækning eller et andet udpeget sted foran skydelinien gælder følgende bestemmelser:

- anvendes der flere markører i samme dækning, udpeges en markørformand, der i så fald har det sikkerhedsmæssige ansvar for de øvrige på holdet,

- en markørformand skal være mindst 15 år. Er markøren alene i dækningen, skal han/hun være mindst 15 år,

- der skal mellem stationschef og markører være en sikkert virkende signalforbindelse,

- på ordren: “Alt i dækning” fra banekommandør/stationschef, bekræftes ordren fra markørerne, når alle personer er i dækning,

- markørdækningen eller det udpegede opholdssted må kun forlades på ordre fra ba- nekommandør/stationschef. Ordren gives over signalmidlet eller ved ordonnans. Or- dren skal gentages af markørerne, inden dækningen må forlades.

Markører må aldrig lade sig kalde frem ved råb, fløjtesignal eller lignende.

- når markører er fremme, skal markørflaget medbringes og være anbragt synligt foran skiveopstillingen,

- ønsker markørerne af én eller anden grund at få skydningen standset, og der ikke er forbindelse over signalmidlet, svinges markørflaget fra side til side over dækningen, og - hvor det er muligt, trækkes skiverne på halv eller lægges ned. Dækningen må først forlades, når der er opnået kontakt med banekommandør/stationschef.

509. Bestemmelser for sikkerhedsobservatører og afspærringsposter (S):

a. Sikkerhedsobservatørens opgave er at overvåge fareområdet i luften for lavtflyvende luft- fartøjer. Sikkerhedsobservatøren kan evt. være stationschefen selv eller en standplads- hjælper.

b. Afspærringsposternes opgave er at overvåge fareområdet på land eller over vand samt foretage afspærring eller melding i henhold til de af skydeleder/terrænskydeleder givne bestemmelser.

KAPITEL 6 Bestemmelser for foreningsbestyrelsen/ledelsen af banerne

601. Almindelige bestemmelser (L):

I sikkerhedsmæssige spørgsmål har foreningens ledelse dvs. bestyrelsen det juridiske an- svar. Bestyrelsen tegnes af formanden.

602. Det er foreningsledelsens ansvar, at trænings- og konkurrenceskydninger på foreningens sky- deanlæg gennemføres på sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Det er herunder foreningsledelsens ansvar, at der til enhver tid er udpeget det fornødne antal personer, som har ansvaret for skydeledelsen på foreningens skydeanlæg jf. kapitel 5.

603. Det er foreningsledelsens ansvar, at foreningens skydende medlemmer er bekendt med de i kapitel 2 nævnte sikkerhedsbestemmelser for skytter.

604. Det er foreningsledelsens ansvar, at foreningens våben er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, samt at de opbevares, vedligeholdes og benyttes jf. bestemmelserne i nærværende reglement. Det er endvidere foreningsledelsens ansvar, at de privatejede våben, som opbeva- res i foreningens faciliteter, til enhver tid er opbevaret korrekt, når disse ikke er i ejerens vare- tægt.

605. Det er foreningsledelsens ansvar, at de personer, som udpeges til at transportere forenin- gens våben, er udstyret med en gyldig transporttilladelse.

606. Det er foreningsledelsens ansvar, at foreningens skydeanlæg er i sikkerhedsmæssig forsvar- lig stand, samt at der ved nedslidning foretages de reparationer, som jf. vejledninger om an- læggenes brug er nødvendige, for at anlægget sikkerhedsmæssigt kan godkendes.

607. Det er foreningsledelsens ansvar, at “Instruks for banens brug” er ophængt på et synligt sted på skydebanen.

608. Det er foreningsledelsens ansvar, at en skydebane, der ikke har polititets skriftlige godken- delse, ikke benyttes.

609. Det er foreningsledelsens ansvar, at skydeanlæggets opstillede skilte, bomme, kæder, hegn og andre faste advarsler og afspærringer til enhver tid er intakte og virker efter hensigten, samt at teksten på advarselsskilte er læselig. (Se også pkt. 502. h. 3. pind).

610. Det er foreningsledelsens ansvar, at en ikke-rutineret terrænskytte ledsages af en rutineret skytte.

KAPITEL 7 Bestemmelser vedrørende skydebaneanlæg

701 Anvendelse (L):

a. Ethvert skydebaneanlæg må kun anvendes til lovlige skydeaktiviteter.

b. Der må på skydebaneanlæg ikke foregå skydeaktiviteter, der ikke er anført på den af po- litiet godkendte instruks for banens brug, herunder forsøgsskydninger af enhver art.

702. Besigtigelse og godkendelse (L):

a. Jf. Justitsministeriets bekendtgørelse om anlæggelse af skydebaner skal politiet godken- de såvel udendørs som indendørs skydebaner, forinden disse benyttes.

b. Anmodning om godkendelse rettes til det stedlige politi.

c. Justitsministeriets Skydeinspektør og politiets skydebanesagkyndige kan vejlede i alle sager vedrørende besigtigelse og godkendelse.

d. Politiet udfærdiger “Instruks for banens brug”, som nævner, hvad den pågældende bane er godkendt til, samt hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der gælder for brugen af banen. Instruksen ophænges på et synligt sted på skydebanen.

e. Enhver skydeleder skal forinden igangsætning af skydningen sikre sig, at banen er god- kendt (samt godkendt til den type våben og ammunition, som ønskes benyttet). Er banen ikke det, må banen ikke benyttes.

703. Periodiske godkendelse (L):

a. Enhver godkendt skydebane skal periodisk besigtiges af politiet, der undersøger, om banen stadig opfylder de stillede sikkerhedsmæssige krav. (Se også pkt. 608).

b. Ved de periodiske godkendelser udsteder politiet en ny instruks eller påtegner den hidtil gældende.

704. Vedligeholdelse (S):

a. Det er foreningsledelsens ansvar, at foreningens skydeanlæg vedligeholdes, jf. pkt. 606. Der henvises til De Danske Skytteforeningers vejledninger om skydebaner.

KAPITEL 8 Bestemmelser vedrørende terrænskydning

801. Reglerne i kapitel 5 vedr. skydeledelsen gælder også for terrænskydning, dog med de afvi- gelser, der følger dette kapitel.

802. Almindelige bestemmelser (S):

a. Terrænskydning gennemføres normalt enten i civilt terræn eller i Forsvarets skyde- og øvelsesterræner, men kan endvidere i visse tilfælde gennemføres på en fast anlagt sky- debane eller i tilslutning hertil.

b. Den person (kaldet Terrænskydeleder), der skal planlægge og gennemføre en terræn- skydning, skal nøje kende de i dette reglement gældende bestemmelser, men skal end- videre have grundigt kendskab til eventuelle lokale bestemmelser for det pågældende område. Det er terrænskydelederens ansvar, at terrænskydebanen er besigtiget og god- kendt af politiet, samt at de krævede ansvars- og arbejdsskadeforsikringer er tegnet. (Gyldigt medlemsskab af DDS sikrer dette).

c. For lovligt at kunne virke som terrænskydeleder for civile terrænskydninger skal perso- nen have gennemgået og bestået den af De Danske Skytteforeninger - i samarbejde med Hærens Kampskole - arrangerede uddannelse for terrænskydeledere samt fortsat have status som sådan.

d. Ansøgning om godkendelse af et terræn til terrænskydning skal sendes til politiet i det område, hvor skydningen skal finde sted. Der sendes samtidig kopi til Justitsministeriets Skydeinspektør. Denne undersøger området og udarbejder instruks samt rapport med indstilling om godkendelse til det stedlige politi.

e. Ved efterfølgende ansøgninger om terrænskydninger i samme område og inden for samme instruks, sendes ansøgningen kun til politiet.

f. Inden en terrænskydning iværksættes, skal politiet eller en af politiet godkendt myndig- hedsperson besigtige og godkende skiveopstillinger, standpladser, afspærringsforanstalt- ninger m.v. samt øvrige fastsatte vilkår for skydningen.

g. Som skytte ved terrænskydning skal man kende og efterleve de i kapitel 2 nævnte sik- kerhedsbestemmelser for den enkelte skytte.

h. Markører ved terrænskydning skal især have terrænskydelederens og stationchefens bevågenhed, idet disse som oftest opholder sig i eller i tæt tilslutning til fareområdet. Grundlaget for markørers optimale sikkerhed er en grundig instruktion givet af terræn- skydelederen om stedlige forhold (se pkt. 502. i.) og stationchefens særlige instruktion (se pkt. 506. h.).

803. Terrænskydning i Forsvarets skydeterræner (L):

a. For alle Forsvarets skydeterræner er der udgivet et sæt “Blivende bestemmelser”, som nøje fastsætter de bestemmelser, som er gældende for brugen af det pågældende ter- ræn. Bestemmelserne skal nøje overholdes af alle, der benytter terrænet.

b. Al planlægning af terrænskydning i Forsvarets skydeterræner sker efter

aftale med pågældende kommandantskab. Kontakten kan eventuelt etableres via De Danske Skytteforeningers kontor.

c. På grundlag af kort over skydeterrænet udarbejdes en kalke, som viser

stationernes fareområde, samt den rute, der skal følges fra station til station. Kalken afle- veres til skydelejren/kommandantskabet i god tid forud for skydningen. Tidsfrist fremgår af “Blivende bestemmelser” for skydeterrænet.

804. Terrænskydning i civilt terræn (L):

Terrænskydelederen skal sikre sig lodsejerens godkendelse til at benytte området til terræn- skydning, herunder eventuelt også nabolodsejeres tilladelse til at foretage afspærring.

KAPITEL 9 Særlige sikkerhedsmæssige forhold ved terrænskydning

901. Sikkerhedselementer (L):

a. Ved pistol- og geværterrænskydning anvendes en sikkerhedsvinkel i siden på 375 TS.

b. Ved “sekundskydning” (gennemførelse på kortest mulig tid mod flere mål) på ikke gen- nemskydeligt skive-/målmateriel anvendes dog min. 600 TS.

c. Ved alle sekundskydninger med pistol, hvor der anvendes gennemskydeligt ski- ve/målmateriel skal sikkerhedsvinklen være min. 475 TS.

d. Som sikkerhedsafstand i længden anvendes:

- cal. .22 LR samt ikke-kappeklædt cal. .32 og .38 ammunition 1000 m

- Øvrig pistol- og revolverammunition til og med cal .357 Magnum

inkl. kappeklædt og coated ammunition 1550 m

- Maximum og tilsvarende langtrækkende ammunitionstyper

til pistol/revolvere 2100 m

- Geværammunition til langdistancevåben 3700 m

- Hagl til luftvåben 200 m

e. Sikkerhedshøjden ved terrænskydning er 200 meter.

902. Våben og ammunition (L):

a. Det er en forudsætning for sikkerhedsbestemmelserne, at der udelukkende anvendes våben som er godkendt, registreret og omfattet af De Danske Skytteforeningers bestem- melser.

b. Det er ligeledes en forudsætning, at den anvendte ammunition er kendt – for genopladet ammunition er fremstillet jf. ladetabellerne – og kan indeholdes i de under punkt 901 nævnte sikkerhedsafstande.

903. Skiver og mål (L):

a. Alle benyttede mål og skiver skal være af gennemskydeligt materiale. Brug af hårde mål er kun tilladt efter særlig godkendelse.

b. Foran og bag en skive-/målopstilling, samt i området omkring denne, må der – ved ter- rænskydning anlagt uden fuldt fareområde – inden for en vinkel af 100 TS til hver side for målretningen (dog min. 3 m.) ikke forekomme sten, hårde genstande og materialer, der kan afstedkomme opspringere eller afbøjninger af skudbanen. Ved terrænskyd-ninger, anlagt med fuldt fareområde, anvendes 30 TS (dog min. 3 m.).

c. Ved terrænskydning anlagt uden fuldt fareområde skal skiver/mål opstilles:

- så skivens/målets underkant er hævet min. 40 cm over terræn og terrængenstande,

- således, at der i enhver anvendt skydestilling ikke skydes i en linie, der er over vandret,

- tættest muligt – og max. 1,5 m. fra – kuglefangets fod.

d. På stationer med flere skive-/målopstillinger må vinklen mellem de yderste opstillinger være max. 600 TS målt fra midterste standplads til midterste skive/mål.

904. Standpladsen (L):

a. Skydestandpladserne skal tilstræbes anlagt vinkelret på skudretningen.

b. Standpladsflag angiver, at der foregår skydning fra standpladsen. Flaget opstilles ca. 5 m bag skydelinien ved skydningens begyndelse og forbliver oprejst, indtil sidste skydehold har forladt standpladsen. Standpladsflagets placering angiver endvidere “klarlinien”, samt hvor tilskuere med flere kan placere sig.

c. Den enkelte standplads skal som minimum have en bredde på 1 m. Af hensyn til links- skytter (gevær) og kraftig hylsterudkast/blysprøjt (pistol/revolver) bør bredden, hvor det er muligt, være større end 1 m.

På stationer med 2 eller flere mål, hvor vinklen mellem de yderste mål er 200 TS eller mere, skal standpladsbredden være mindst 1,5 meter.

905. Afspærring og advarsler (L):

a. Al færdsel i og adgang til et terrænskydningsområde skal hindres for uvedkommende gennem observation, afspærring og afvisning.

b. Terrænskydelederen udpeger sikkerhedsobservatør til at overvåge fareområdet i luften.

c. Adgangsveje og ledelinier ind til området skal afspærres med poster, bomme, kæder el- ler advarselsskilte. Såfremt der anvendes skilte, skal disse have en udformning (tekst og farve) som de i tillæg B viste.

d. Hvis der anvendes fareområde over vand, skal der udstilles poster til farvands- overvågning. Posterne udrustes med kommunikationsmateriel, så der kan gives en sik- ker advarsel, såfremt trafik på vandet bevæger sig ind (eller på vej ind) i fareområdet.

906. Markører (L):

a. Markører skal under skydning opholde sig i godkendte markørdækninger (se pkt. 508).

b. Hvis det ønskes, at markører skal opholde sig i fareområdet i ikke godkendte markør- dækninger, skal opholdsstedet i hvert enkelt tilfælde godkendes af Justitsministeriets Skydeinspektør.

907. Koordination af sikkerhed (L):

a. Hvis 2 eller flere stationers skydning og markering skal koordineres (f.eks. hvis den ene stations skiveopstilling er placeret inden for en nabostations fareområde), skal den ene af stationscheferne på pågældende stationer udpeges til koordinerende stationschef og som sådan forestå koordineringen af skydning og markering.

908. Kommunikation (L):

a. Der skal altid være sikre kommunikationsforbindelser mellem:

- terrænskydeleder og stationschefer

- stationschefer og de på stationen værende markører

- terrænskydeleder og afspærringsposter

- terrænskydeleder og poster til farvandsovervågning

- andre led i de sikkerhedsmæssige foranstaltninger

b. Hvis en eller flere kommunikationsforbindelser svigter, skal skydningen straks bringes til ophør.

909. Instruktion til skydeholdet (S):

a. Stationschefens instruktion til skydeholdet skal være tydelig, informativ og ensartet fra hold til hold.

b. Instruktionen skal som minimum indeholde udpegning af mål, anvisning af evt. skud- grænsemærker samt angivelse af rute til næste station.

910. Anvendt skydetid (L):

a. Ved pistolterrænskydninger må der ikke anvendes skydetider, der er kortere end 8 sek. på en station.

b. På stationer med 2 eller flere mål, hvor vinklen mellem de yderste mål er 200 TS eller mere, skal skydetiden dog være mindst 10 sek.

911. Skudgrænsemærker (S):

a. Hvis der fra en standplads kan ses skiveopstillinger tilhørende andre stationer, og der herved kan opstå tvivl om, hvilke skiver, der skal beskydes, skal der anvendes skud- grænsemærker. (Se tillæg B).

912. Dispensation (L):

a. Dispensation fra ovennævnte bestemmelser kan kun gives efter tilladelse fra Justits- ministeriets Skydeinspektør.

TILLÆG A DEFINITIONER/ORDFORKLARINGER

Banekommandør

Den person, der er udpeget af skydelederen til at forestå skydningen på en skydebane/et skydebaneafsnit. Skal være mindst 18 år og rutineret skytte.

Coated/Forhued

Ammunition til anvendelse i pistol/revolver med projektiltyper, der er belagt med max. 0,1 mm tyk kobberforhudning, kan godkendes til anvendelse på skydebaner, der er indrettet til skyd- ning med ikke kappeklædt ammunition kaliber .32 og større kaliber.

Farekalke

Kalke (d.v.s gennemsigtigt papir eller transparent), som anvendes ved indtegning eller kon- struktion af fareområdet på et kort. Xxxxxxxx til hjælp ved udarbejdelse af farekalke kan re- kvireres på De Danske Skytteforeningers kontor i Vingsted.

Fareområde

Det område, hvor ophold og passage ikke må finde sted eller kun må finde sted under iagt- tagelse af særlige sikkerhedsbestemmelser, f.eks. markører i dækning. Grundelementerne i fareområdets opbygning er normalt en målretning, en sikkerhedsvinkel (V) og en sikkerheds- afstand (S).

Flag (standplads- og markørflag)

Standpladsflaget er det flag, som angiver, at der foregår skydning fra en standplads, og mar- kørflaget medbringes af markørerne til skiverne, når der markeres. Flaget består af et stykke stof, hvor øverste halvdel er rød og nederste er hvid. Flaget fastgøres til en stang af passen- de længde.

Instruks for banens/terrænets brug

Den skriftlige tilladelse, som det stedlige politi udsteder som godkendelse af, at ba- nen/terrænet må benyttes. Instruksen skal ophænges på et synligt sted på skydebanen. I ter- ræn skal instruksen medbringes af terrænskydelederen.

Kortdistanceskydebane

En skydebane indrettet til skydning på afstande indtil 50 m.

Koordinerende skydeleder

Den skydeleder, der er udpeget til at koordinere flere skydende enheder i et militært skyde- terræn.

Koordinerende stationschef

Den stationschef, der er udpeget til at koordinere skydning og markering, når 2 eller flere sta- tioner har andre stationers skiver inden for eget fareområde.

Kortkopi

Fotokopi af 4 cm kort til indtegning eller konstruktion af et fareområde.

Langdistanceskydebane

En skydebane indrettet til skydning på afstande over 50 m.

Markør

En person, der udfører markering og/eller betjener et skive- eller målarrangement på en sky- debane eller i et skydeterræn.

Markørdækning

En gravet dækning, som er godkendt som opholdssted for markørerne.

Politiets skydebanesagkyndig

Den politiassistent i hver storpolitikreds, som er til rådighed for sagsbehandleren ved blandt andet måling af sikkerhed på en skydebane.

Politiets skydebanesagsbehandler

Den politiassistent ved det stedlige politi, som besigtiger og godkender skydebaner.

Ruteafmærkning

En med skilte, pile, markeringsstrimmel eller lignende afmærket rute, som skytter og markø- rer ved en terrænskydning skal følge. Orange farve må ikke anvendes.

Sikkerhedspløk

En sikkerhedspløk er en genstand, der signalerer til omgivelserne, at våbnet har været kon- trolleret, og derfor ikke er ladt. Sikkerhedspløkken skal være lavet i en sådan udformning, at låsen/bundstykket ikke kan lukkes, og at der ikke kan være patroner i kammeret.

Til revolvere skal sikkerhedspløkken fremstilles således, at der ikke kan være patroner i tromlen. Hvis revolveren er af sådan en konstruktion, at der ikke er plads til en sikkerheds- pløk mellem tromlen og slagstiften, så skal våbnet bæres med tromlen slået ud, og sikker- hedspløkken skal forhindre, at tromlen kan lukkes.

Sikkerhedspløkken skal tydeligt kunne ses i våbnet og være fremstillet i stærkt afvigende far- ver: Rød, gul, blå eller orange. (Se billeder af anbefalede sikkerhedspløkke).

SIKKAV

En forkortelse for den af Forsvaret udgivne “Sikkerhedsbestemmelser for skydning med kamptroppernes våben” i fredstid.

Sikkerhedskoordinator

Den, der ved Forsvarets skydeterræner koordinerer sikkerheden, når flere skydende enheder anvender terrænet. Benævnes SIKKO.

Sikkerhedsobservatør

Den, der under skydning holder et fareområde eller et afspærringsområde på land, sø eller i luften under observation.

Skivebagplade

Let udskiftelig plade, der opsættes på 15 m banens skivevæg. Den opsættes således, at den er ud for en skives centrum.

Skivevæg

Den væg, der opsættes på en 15 m bane foran kuglefanget for at opfange evt. tilbagekast af projektildele fra kuglefanget. Skivevæggen virker tillige som skivestop.

Skudgrænsemærker

Skilte, der angiver skudgrænser inden for hvilket område, der må skydes (se billede).

Skydebane

Et skydebaneanlæg med en eller flere skiveopstillinger, et antal skydestandpladser og mar- kørdækninger. I forbindelse med anlægget kan naturligt tilhørende bygninger og arealer være tilknyttet, men ikke de omkringliggende arealer, som er offentligt tilgængelige.

Skydebaneafsnit

Et afsnit af skydebanen med et antal standpladser, som kan overvåges samtidigt af en sky- deleder/banekommandør.

Skydeinspektør

Den af Justitsministeriet autoriserede sagkyndige, som bistår politiet ved besigtigelse og godkendelse af skydebaner og terrænskydninger samt ved bygning af større skydebaner og baner, hvor der kræves blændere.

Skydeleder

Den person, som har det sikkerhedsmæssige ansvar for gennemførelse af en skydning på en skydebane. Skal være mindst 18 år og rutineret skytte.

Skydelinie

Forkanten af skydestandpladsen

Skydestandplads (standplads)

Det sted, hvorfra skytten afgiver sine skud.

Skydeterræn

Ved “skydeterræn” forstås det område, som er godkendt anvendt til pågældende terræn- skydning samt sammenhængende områder til ophold og parkering.

Skyttebogen

Udgives hvert år af De Danske Skytteforeninger og angiver gældende bestemmelser for or- ganisationen.

Standpladshjælper

En hjælper for banekommandør/stationschef. Skal være mindst 18 år og erfaren skytte.

Stationschef

Den person, der af terrænskydelederen er udpeget til at forestå skydningen på en terræn- skydningsbane.

Status som terrænskydeledere

Efter afsluttet og bestået kursus udleveres kursusbevis udstedt af Hærens Kampskole. Der udstedes licens gældende for 5 år af De Danske Skytteforeninger. Inden fornyelse af li- censen, skal man have gennemgået og bestået en efteruddannelse.

Xxxxxxxxxxxxxxxx

Den person, der har det sikkerhedsmæssige ansvar for gennemførelsen af en terrænskyd- ning. Skal være fyldt 18 år, samt have gennemgået og bestået det af De Danske Skyttefore- ninger arrangerede “Terrænskydelederkursus” og fortsat have status som sådan.

Terrænskydning

Skydning i terræn, der er ukendt for skytten, mod mål, opstillet på afstande, der er ukendte for skytten.

Terrænskydningsbane

Område til gennemførelse af skydning i militært- eller civilt terræn.

Transporttilladelse

Tilladelse, som skal bæres, når der transporteres våben, som ikke er bærerens egne.

Periodisk godkendelse

Den godkendelse, som politiet foretager periodisk for at undersøge, om en skydebane fortsat opfylder de stillede sikkerhedsmæssige krav. Kan være med 1 til 3 års mellemrum.

TILLÆG B BILLEDFORKLARING

Advarselsskilt

Skudgrænsemærker, henholdsvis højre og venstre

DDS-nr.1800008 – ISBN 87-90715-07-1 EGETRYK · TLF. 00 00 00 00

Anbefalede sikkerhedspløkke i stærkt afvigende farver:

Rød, gul, blå eller orange

Banekommandørmærkat

VINGSTEDVEJ 27 – 7182 BREDSTEN – TELEFON 0000 0000 – TELEFAX 7586 5475

Protektor: Hendes Majestæt Dronningen