Contract
Den følgende garanti ("Garantien") gælder kun HOUNÖ CombiSlim og Visual Cooking II SE ovne ("Enhederne"). Garantien er underlagt de betingelser, der er anført nedenfor. Garantien dækker enhver defekt, der kan tilskrives fejl ved materialer eller fremstilling, ved normal brug af Enheden.
1) Garantiperioden løber i 48 måneder fra fabrikkens fakturadato på Enheden ("Garantiperioden"). De første 12 måneder udgør den generelle fabriksgaranti.
De følgende 36 måneder dækker Garantien alle reservedele, der er nødvendige til reparationer, som er omfattet af Garantien.
2) Garantiperiodens start kan udskydes med op til 6 måneder fra fabrikkens fakturadato frem til installationsdatoen.
Ovnen skal registreres på HOUNÖs websted xxxx://xxx.xxxxx.xx for at validere Garantien. Enheden skal registreres inden for 8 uger efter installationsdatoen.
3) I Garantiperioden skal kunden kontakte leverandøren af Enheden for at påberåbe sig en reparation, der er dækket af Garantien.
4) I Garantiperioden har HOUNÖ ret til enten at reparere eller udskifte de defekte dele eller udskifte Enheden.
5) Garantiperioden forlænges ikke efter udførelse af service, der er omfattet af Garantien, og udførelse af en sådan service udløser heller ikke en ny garantiperiode.
6) HOUNÖ dækker ikke transportomkostninger eller -risici ved forsendelse af reservedele til reparationer, der er omfattet af Garantien.
7) Garantien dækker ikke defekter, der er opstået som følge af forkert installation1. Det omfatter defekter og skader forårsaget af brug af snavset og ætsende vand, gas af dårlig kvalitet eller strøm med en forkert spænding eller strømstyrke.
Vandkvaliteten skal verificeres under installationen, og der skal efter behov monteres et egnet filter, og patronen skal udskiftes som anvist.
• Skader på ovnen, der skyldes manglende montering af det nødvendige HOUNÖ PROTECT HydroShield vandfilter eller RO (Omvendt Osmose anlæg)2, vil påvirke Garantien!
• Installationstjeklisten skal udfyldes af en autoriseret servicevirksomhed og er obligatorisk, for at Garantien kan udstedes.
8) Garantien dækker heller ikke defekter eller skader, der er forårsaget af kalkaflejringer på Enheden.
• Skader på ovnen, der skyldes mangel på regelmæssig rengøring med HOUNÖ PROTECT Detergent Intense and Rinse Aid kan påvirke Garantien!
9) Garantien dækker ikke defekter, der er opstået som følge af forkert brug af Enheden3.
1 Se HOUNÖs Installationsvejledning for at få oplysninger om korrekt installation.
2 RO: Omvendt Osmose vandbehandling er accepteret forudsat at:
a. Det er korrekt vedligeholdt på ethvert tidspunkt
b. Det opfylder lokale føde vare regulering (ex. Lukket system)
c. Vandtryk og flow imødekommer ovnkrav på ethvert tidspunkt
3 Se HOUNÖs Brugervejledning for at få oplysninger om korrekt brug.
10) Garantien gælder ikke, hvis der anvendes andre reservedele end originale HOUNÖ reservedele i Garantiperioden.
11) Garantien gælder ikke, hvis Enheden installeres eller serviceres af en person, der ikke er autoriseret af HOUNÖ A/S, i Garantiperioden.
12) Garantien dækker ikke normal slitage på Enheden.
• Lyspærer, tætninger og indvendige glasdele er ikke omfattet af Garantien.
Tvister, der har forbindelse til ovenstående, skal alene afgøres i henhold til dansk ret, med forbehold af den internationale købelovskonvention (CISG, International Sale of Goods Act) (fravalg) og eventuelle lovvalgsregler. Enhver tvist eller ethvert erstatningskrav, der opstår som følge af eller i forbindelse med denne Aftale eller Aftalens misligholdelse, ophør eller ugyldighed, skal afgøres ved voldgift i overensstemmelse med procedurereglerne fra Voldgiftsinstituttet (dansk voldgift).