Vedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen med bilag
Vedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen med bilag
Gældende fra den 1. januar 2024
Indholdsfortegnelse
BILAG A SKOLERNE I GENTOFTE KOMMUNE 9
BILAG B SKOLESTRUKTUR OG OPTAGELSESREGLER 10
2. Mulighed for tidlig skolestart og udsættelse af undervisningspligten 10
3. Regler og procedurer for indskrivning til 0. klasse 10
4. Frit skolevalg til Gentofte Kommunes 11 folkeskoler 13
5. Lukning for optag af elever på enkelte klassetrin 14
7. Sammenlægning af klasser 15
8. Etablering af og optagelse til særlige tematiske forløb 15
9. Udskolings- og gymnasieforløb 15
10. Idrætsklasser for talenter 16
BILAG C UNDERVISNINGENS ORDNING OG OMFANG 18
1. Principper for ressourcetildeling 18
2. Skolernes anvendelse af ressourcer 18
7. Konfirmationsforberedelse 19
8. UNDERVISNING FOR NYTILKOMNE TIL DANMARK (VITO) 19
BILAG D REGLER FOR VALG AF FORÆLDREREPRÆSENTANTER TIL SKOLEBESTYRELSER I FOLKESKOLERNE 21
BILAG E REGLER FOR BOPÆLSFLYTNING I FORBINDELSE MED SKOLEINDSKRIVNING . 26
Kommunalbestyrelsen
§ 1. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, herunder bevillings- og arbejdsgiverkompetence, samt for fastsættelse af mål og rammer for skolernes virksomhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:
a. Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. Kommunalbestyrelsen fastsætter et budget for skolens samlede virksomhed. Budgettet specificerer et beløb til brug for GFO’ens drift.
b. Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden og skolefritidsordning jf. Folkeskolelovens § 40, stk. 2, 2. pkt. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
c. Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutning om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Øvrige mindre tilpasninger og ændringer af distrikter foretages efter beslutning i Skoleudvalget.
d. Rammer for antallet af skoledage, skoledagens længde, elevernes undervisningstimetal, klassedannelse og specialundervisning, med undtagelse af § 1, stk. 5 i foreliggende vedtægt.
e. Generelle retningslinjer for skolens virksomhed efter Folkeskolelovens § 3, stk. 4, 8 og 9 vedrørende lokale samarbejder, tilbud om at voksne kan deltage i folkeskolens undervisning og kulturcenteraktiviteter.
f. Beslutninger vedrørende frivillige madordninger jf. Folkeskolelovens § 40, stk. 2, 7. pkt.
Vedrørende Kommunalbestyrelsens beslutninger om undervisningens ordning og omfang med videre henvises i øvrigt til vedtægtens Bilag C.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har delegeret beslutningskompetencen til Skoleudvalget inden for de mål og rammer, som Kommunalbestyrelsen har fastsat for skolevæsenet på følgende områder:
a.
Udlån af lokaler til fritidsundervisningen (udlån i skoletiden efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser og skoleledelser).
b. Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, f.eks. henvisning til undervisning på andre skoler, specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden, retningslinjer for indskrivning og optagelse, skolefritidsordninger og den årlige ferieplan.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har delegeret beslutningskompetencen vedrørende ansættelse, afskedigelse og forflyttelse af medarbejdere i skolernes ledelser til direktøren for Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen har delegeret beslutningskompetencen til at konvertere understøttende undervisning til andre former for undervisning/læring i 0. klasse og på 1.-9. klassetrin jf. Folkeskolelovens § 16b og § 16d, til skolens leder og efter udtalelse fra
skolebestyrelsen.
§ 2. Ved hver skole oprettes mindst et pædagogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Det pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning og specialundervisning. Det pædagogiske læringscenter stiller også bøger til rådighed til elevernes fritidslæsning og yder vejledning i brugen heraf.
Skolebestyrelsen
§ 3. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter.
Stk. 2. Skolebestyrelsen kan beslutte at udvide bestyrelsen med to pladser, som tildeles repræsentanter fra lokalområdet, f.eks. fra det lokale erhvervsliv, lokale uddannelsesinstitutioner eller foreninger.
Stk. 3. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktion. De deltager begge i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.
§ 4. Forældrerepræsentanter og stedfortrædere vælges efter reglerne i vedtægtens bilag D, hvortil der henvises. De ordinære skolebestyrelsesvalg ligger i foråret året efter kommunalbestyrelsesvalget i november. Ved disse valg vælges 4 forældrerepræsentanter. 3 forældrerepræsentanter er på valg to år efter det ordinære skolebestyrelsesvalg.
Personer, der er ansat ved den pågældende skole, kan ikke vælges til forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen jf. de til enhver tid gældende regler om valg af forældrerepræsentanter
til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen (aktuel bekendtgørelse nr. 1074 af 14. september 2017).
Stk. 2. Medarbejderrepræsentanter vælges på et møde indkaldt af skolens leder. Samtlige medarbejdere under skolelederens kompetence, der gør tjeneste ved skolen, og hvis ansættelsesforhold har en varighed af mindst et år, er valgbare og har stemmeret.
Medarbejdere, der har flere tjenestesteder, har stemmeret og er valgbare på den skole, hvor de har den højeste ansættelsesgrad. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. De 2 medarbejdere, der har fået flest og næstflest stemmer, er valgt. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Valget gælder for et skoleår og finder sted inden udgangen af det skoleår, der går forud for valgperioden.
Stk. 3. Der vælges 2 elevrepræsentanter af og blandt eleverne på skolen jf. Folkeskolelovens § 42, pkt. 3.
Stk. 4. Hvis skolebestyrelsen har besluttet at udvide med repræsentanter fra lokalområdet, inviteres disse efter beslutning i skolebestyrelsen på første møde efter konstitueringen.
§ 5. Samtlige medlemmer af skolebestyrelsen har stemmeret. Elevrepræsentanterne må dog ikke deltage i afstemninger af eller overvære forhandlinger, der angår sager vedrørende enkeltpersoner.
Stk. 2. På skolebestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer en af forældrerepræsentanterne som formand ved bundet flertalsvalg.
Stk. 3. Skolebestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 4. Skolebestyrelsens dagsordener skal være offentligt tilgængelige før det planlagte møde. Fristen for hvornår dagsordenen skal være tilgængelig, fastsættes i den enkelte skolebestyrelses egen forretningsorden.
Stk. 5. Skolebestyrelsens beslutningsprotokoller skal være offentligt tilgængelige efter det afholdte møde. Fristen, for hvornår beslutningsprotokollen skal være tilgængelig, fastsættes i den enkelte skolebestyrelses egen forretningsorden.
Stk. 6. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning.
Stk. 7. Skolebestyrelsen afholder mindst én gang årligt et møde med forældrene. På dette møde behandles skolebestyrelsens årsberetning, hvor der blandt andet orienteres om skolebestyrelsens beslutninger i det forgangne år og fremtidige opgaver.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsens kompetence til at beslutte, hvorvidt forældre- og elevrepræsentanter skal modtage diæter, er delegeret til den enkelte skolebestyrelse efter de til enhver tid gældende regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen (aktuel bekendtgørelse nr. 1074 af 14. september 2017). Beslutningen om hvorvidt der udbetales diæter til forældre- og elevrepræsentanterne i den enkelte skolebestyrelse, eller der ikke udbetales diæter, skal træffes på første møde i skolebestyrelsen efter et valg. Beslutningen træffes ved afstemning i skolebestyrelsen. Hvis skolebestyrelsen vælger, at der skal udbetales diæter, vil alle forældre- og elevrepræsentanter modtage diæter.
§ 6. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med foreliggende styrelsesvedtægts § 1, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Skolebestyrelsen fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.
Stk. 3. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder:
• Undervisningens organisering, herunder:
o Elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin
o Skoledagens længde
o Understøttende undervisning
o Holddannelse
o Samarbejder eller partnerskaber med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv
o Udbud af valgfag
o Specialundervisning på skolen
o Elevernes placering i klasser
• Skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber
• Adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening
• Samarbejdet mellem skole og hjem og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet
• Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen
• Arbejdets fordeling blandt det undervisende personale
• Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v.
• GFO’ens virksomhed.
Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt af Kommunalbestyrelsen, skolens budget, herunder om der skal opkræves kostpenge for elever, der deltager i lejrskoler og skolerejser, og hvordan de opkrævede midler skal anvendes.
Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender, hvilke undervisningsmidler skolen må benytte.
Stk. 6. Skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt, herunder en overordnet anti-mobbestrategi.
Stk. 7. Skolebestyrelsen godkender inden for de af Kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning og fastsætter principper herfor.
Stk. 8. I tilfælde af at ansøgninger om forsøgs- og udviklingsarbejder går ud over de mål og rammer, som er fastsat af Kommunalbestyrelsen eller lovgivningen, afgiver skolebestyrelsen indstilling til Kommunalbestyrelsen herom.
Stk. 9. Ved ansættelse af skolens leder skal mindst én repræsentant for skolebestyrelsen deltage i beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen. Beslutninger om ansættelse af andre ledere end skolens leder samt lærere og pædagoger træffes, efter der er indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen.
Stk. 10. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til Kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse/indstilling om alle spørgsmål, som Kommunalbestyrelsen forelægger den.
Stk. 11. Formanden for skolebestyrelsen, eller dennes stedfortræder, på hver enkelt skole deltager i de fastlagte dialogmøder på tværs af skolerne jf. § 9.
§ 7. Forinden skolebestyrelsen måtte indstille budgetomplaceringer vedrørende skolefritidsordningerne til Kommunalbestyrelsen, skal de respektive forældreråd, hvis sådanne er oprettet, have haft mulighed for at udtale sig herom.
Stk. 2. Forældrerådene i GFO har herudover mulighed for at udtale sig forud for skolebestyrelsens behandling af følgende spørgsmål:
• Retningslinjer for det af Kommunalbestyrelsen afsatte beløb til skolefritidsordningerne
• Principper for skolens virksomhed, der vedrører skolefritidsordningerne
• Skolefritidsordningernes indretning og bygningsmæssige forhold
• Andre forhold, der vedrører skolefritidsordningerne.
Stk. 3. Når skolebestyrelsen behandler spørgsmål, der har betydning for GFO, bør en repræsentant for det pågældende forældreråd, hvis et sådant råd er oprettet, samt lederen for pågældende skolefritidsordning inviteres til deltagelse uden stemmeret. Der kan herudover inviteres medarbejderrepræsentanter fra skolefritidsordningerne.
Stk. 4. Skolebestyrelsen kan beslutte, at et af dets medlemmer deltager i forældrerådsmøder.
Stk. 5. Ønsker fra et forældreråd og pågældende skolebestyrelse om, at skolebestyrelsen overtager forældrerådets virke, kan imødekommes forudsat, at det tilkendegiver, hvordan man vil sikre varetagelsen af skolefritidsordningens interesser i skolebestyrelsen. Genetablering af
forældreråd finder sted, såfremt skolebestyrelsen og/eller 1/3 af forældrene til børn i skolefritidsordningen ønsker det.
Skolens leder
§ 8. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen, og er ansvarlig for skolens virksomhed overfor skolebestyrelsen og Kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Skolelederen har både over for Kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen ansvar for, at de beslutninger, der træffes på skolen, er i overensstemmelse med gældende bestemmelser og med de mål og rammer, som er fastsat af Kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte, samt træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever, inden for de mål, rammer og principper, som er fastsat af Kommunalbestyrelsen samt skolebestyrelsen, kan ikke behandles i Kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende principper for skolens virksomhed m.v. jf. Folkeskolelovens § 44, stk. 2. og forslag til skolens budget, jf. § 44, stk. 3. inden for de af Kommunalbestyrelsen fastsatte rammer.
Stk. 5. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte og inddrager tillige skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed.
Stk. 6. Skolens leder sikrer en struktur for medarbejderinddragelsen af alle skolens ansatte, som understøtter skolens lokale ønsker og behov. Strukturen skal sikre samarbejdet mellem medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse.
Dialogforum
§ 9. Kommunalbestyrelsen fastlægger rammerne for en løbende dialog mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunen til drøftelse af spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling.
Elevrådet
§ 10. Skolens elever danner et elevråd jf. Folkeskolelovens § 46.
Stk. 2. Det påhviler det enkelte elevråd at fastsætte nærmere, nedskrevne regler for valgprocedure, konstituering og forretningsorden for elevrådet følgende almindeligt anerkendte demokratiske principper.
Stk. 3. Der dannes et fælles elevråd, som består af en repræsentant fra hver af skolernes elevråd. Det fælles elevråd indkaldes af Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid.
Ikrafttræden m.v.
§ 11. Reglerne i denne styrelsesvedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen samt bilag A til E er gældende fra den 1. januar 2024.
Stk. 2. Xxxxxxxxx i styrelsesvedtægten kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen.
Bilag A
Skolerne i Gentofte Kommune
157001 | Bakkegårdsskolen |
157002 | Dyssegårdsskolen |
157003 | Gentofte Skole |
157047 | Hellerup Skole |
157005 | Maglegårdsskolen |
157007 | Munkegårdsskolen |
157008 | Ordrup Skole |
157009 | Skovgårdsskolen |
157010 | Skovshoved Skole (herunder Skolen på Strandvejen) |
157034 | Søgårdsskolen |
157011 | Tjørnegårdsskolen |
157012 | Tranegårdskolen |
157210 | 10. Klassecenter og Ungdomsskolen |
Bilag B
Skolestruktur og optagelsesregler
Indledning
Gentofte Kommune gennemfører et forsøg med sammenlægning af skoledistrikter. Under forsøget vil der være et samlet skoledistrikt for alle kommunale grundskoler i Gentofte Kommune. Bilag B er i forsøgsperioden ændret, således det understøtter forsøget.
Gentofte Kommunes skolevæsen består af elleve kommunale grundskoler, to specialskoler Søgårdsskolen og Skolen på Strandvejen samt Ungdomsskolen.
Alle 11 grundskoler har fra 0. - 9. klasse. I forbindelse med den årlige klassedannelse vurderes det af Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid på baggrund af børnetallet og skolernes fysiske kapacitet, hvor mange klasser der oprettes på den enkelte skole.
Søgårdsskolen har 0. - 10. klasse og et samlet fritidstilbud fra 0. -10. klasse. Skolen på Strandvejen har 0. - 9. klasse. Skolen er organisatorisk tilknyttet Skovshoved Skole.
Kommunens øvrige 10. klassestilbud er samlet i 10. klassecentret, der er organiseret ved Ungdomsskolen.
Gentofte Kommunes fritidsordninger (GFO’er) er et pædagogisk fritidstilbud for børn fra 0. - 3. klasse, som tilbydes på den enkelte skole. Gentofte Kommune garanterer plads i en GFO for børn fra 0. - 3. klasse.
Alle børn og unge mellem 10 og 18 år i Gentofte Kommune tilbydes et fritidstilbud i sammenhæng med og i forlængelse af skoledagen. Fritidstilbuddene for eleverne i 4.- 9. klasse tilbydes på den enkelte skole i skolens tilknyttede fritidscenter. Unge fra 7. klasse - 18 år tilbydes fritidsaktiviteter i Ungemiljø Vangede, Byens Hus og Gentofte Ungdomsskole suppleret med fritidstilbud i regi af kultur- og foreningsliv.
2. Mulighed for tidlig skolestart og udsættelse af undervisningspligten
Undervisningspligten indtræder den 1. august i det år, barnet fylder 6 år. Xxxx, der fylder 5 år inden
1. oktober, kan optages i 0. klasse samme år, såfremt det vurderes, at barnet kan følge undervisningen i 0. klasse og følge klassen videre igennem skolesystemet. En beslutning om tidlig skolestart træffes af skolens leder i samråd med børnehaven samt forældrene.
Forældre, der ønsker at udsætte undervisningspligten for deres barn, skal i samråd med børnehaven udfylde et ansøgningsskema samt en handleplan for udsættelsen. Udsættelse af undervisningspligten kan ske på baggrund af en individuel vurdering af barnet og kan være begrundet i barnets udvikling. Ansøgningsskema samt handleplan skal godkendes og underskrives af en skoleleder.
Undervisningspligten kan kun udsættes med et enkelt år.
3. Regler og procedurer for indskrivning til 0. klasse
3.1. Børn der har ret til optagelse
Alle børn, der har bopæl i Gentofte Kommune, har ret til optagelse på en af skolerne i kommunen. Hvis der forud for eller omkring skolestart kan forevises et skøde, endelig og ubetinget købskontrakt eller lejekontrakt på en bolig som bevis for tilflytning til Gentofte Kommune kan barnet optages i 0. klasse efter samme regler som børn, der allerede bor i kommunen.
Opretholdelsen af tilsagn om plads på den konkrete skole frem til skolestart forudsætter faktisk indflytning på adressen.
Regler for bopælsflytning i forbindelse med skoleindskrivning er uddybet i Bilag E.
3.2. Informationsmateriale
Alle forældre til børn, der skal starte i 0. klasse det følgende år modtager, i slutningen af året forinden, informationsmateriale angående skolestart. Informationsmaterialet indeholder blandt andet information om fristen for rettidig indskrivning og praktiske oplysninger vedrørende indskrivningen.
Informationsmaterialet om skolestart fremgår ydermere på Gentofte Kommunes hjemmeside xxx.xxxxxxxx.xx.
3.3. Afgivelse af skoleønsker
Forældre kan ved indskrivningen ønske op til tre forskellige skoler i prioriteret rækkefølge, som de ønsker deres barn optaget på. Indskrivningen skal foregå i den på forhånd fastlagte periode.
Hvis forældrene ikke foretager et skoleønske inden for den fastlagte periode, kan det pågældende barn risikere at miste retten til at få en plads på en skole inden for 2,5 km og på samme skole som eventuelle ældre søskende. Gentofte Kommune har dog pligt til at tilbyde en anden skoleplads til barnet.
Principperne for fordeling af pladser uddybes nedenfor.
3.4. Principper for fordeling af pladser
Når der fordeles pladser til den enkelte skole, sker det efter følgende principper:
• Søskendegaranti
• Hensynet til familiens skoleønske
• Nærhed – den samlede skolevej skal være kortest mulig.
3.4.1. Søskendegaranti
Børn med bopæl i Gentofte Kommune, der ved tidspunktet for indskrivning i 0. klasse har ældre søskende på en skole, er garanteret optagelse på den pågældende skole og tildeles derfor pladser på skolen først. Som søskende betragtes biologiske hel- og halvsøskende, uanset om de har samme folkeregisteradresse i Gentofte Kommune. Som søskende betragtes endvidere sammenbragte børn, der har folkeregister på samme adresse i Gentofte Kommune.
Søskendegarantien for ikke biologiske søskende er kun gældende, såfremt forældrene har anmodet om dette i forbindelse med indskrivningen. Søskendegarantien gælder kun ved indskrivning til 0. klasse og kun i indskrivningsperioden.
3.4.2. Hensynet til familiens skoleønske
Fordelingen sker med udgangspunkt i den enkelte families skoleønsker. Forældrene kan ønske op til 3 forskellige skoler i prioriteret rækkefølge. Der er ikke garanti for at få en ønsket skole, men fordelingen sker med henblik på, at flest muligt får en ønsket skole.
Hvis det ikke er muligt at tildele plads på den skole, som familien har angivet som 1. ønske, forsøges det at tildele plads på den skole som familien har angivet som 2. ønske. Såfremt det heller ikke er muligt at tildele barnet en plads på 2. ønske, forsøges det at tildele plads på den skole, som familien har angivet som 3. ønske.
Familien har de samme rettigheder på deres 2. ønske og 3. ønske, som de havde på deres 1. ønske.
Såfremt det ikke er muligt at tildele barnet en plads på en ønsket skole, vil familien blive tilbudt plads på en skole med ledig plads, som er inden for 2,5 km fra familiens bopæl.
3.4.3. Nærhed – den samlede skolevej skal være kortest muligt
Såfremt det ikke er muligt at tilbyde alle deres 1. ønske, fordeles pladserne på de enkelte skoler med udgangspunkt i børnenes afstand mellem bopæl og skole. De børn, der har den ønskede skole som nærmeste skole, optages først.
Såfremt der herefter er ledige pladser, tildeles de til børn med det pågældende skoleønske, som har den korteste afstand til skolen.
Såfremt der er flere børn, som har ønsket skolen og har den som nærmeste skole, end der er plads til, beregnes børnenes afstand mellem deres nærmeste og næst-nærmeste skole. De børn som får den korteste merafstand, forsøges placeret på deres 2. skoleønske.
Det er således ikke kun afstanden fra familiens bopæl til de ønskede skoler, der afgør om barnet får plads på en ønsket skole, men også afstanden til andre skoler samt de øvrige familiers afstand til skolerne.
I Gentofte Kommune tildeles alle børn en plads på en skole, der ligger inden for 2,5 km i gåafstand fra deres bopæl, medmindre forældrene selv har ønsket en skole, der ligger længere væk.
I forbindelse med opgørelse af afstand mellem bopæl og ønsket skole kan forældre med delt forældremyndighed, og børn der skiftevis bor på to adresser i Gentofte Kommune, vælge hvilken adresse, der benyttes ved skoleindskrivningen. Hvis forældre med delt forældremyndighed ønsker at anvende adressen hos den forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse, skal dette oplyses til skoleindskrivningen.
Afstande brugt i fordelingen opgøres ud fra Gentofte Kommunes egne GIS-målinger, hvor der så vidt muligt er medtaget stier og genveje.
3.5. Undtagelse
Helt undtagelsesvist kan skolechefen træffe afgørelse om at dispensere for regler og procedurer vedrørende skoleindskrivning for børn i særligt udsatte positioner, hvis det vurderes, at barnets behov alene kan løftes på en bestemt skole. Afgørelsen sker på baggrund af en individuel konkret vurdering. Skolechefen kan bede forældrene om samtykke til at få vurderingen kvalificeret hos Xxxx og Familie.
3.6. Besked om optagelse
Når Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid har truffet beslutning om antallet af 0. klasser, der oprettes på den enkelte skole, og fordelingen er endelig, modtager forældrene besked om, hvilken skole deres barn er optaget på.
Hvis forældrene efter denne dato for tilsagn om optagelse flytter til en anden adresse, har de
stadigvæk krav på pladsen. Dette gælder også, hvis de flytter til en anden kommune inden skolestart.
Hvis forældrene både har indmeldt deres barn på en af kommunes 11 grundskoler og samtidig på en privat grundskole, skal de senest den 1. april tilkendegive, om de fortsat ønsker plads på den tildelte skole.
3.7. Interesselister
De familier, som ikke har fået opfyldt deres 1. skoleønske, får tilbud om at skrive sig på interesseliste. Familierne har mulighed for at skrive sig på interesseliste i tre uger efter tilsagn om optagelse. Der oprettes en interesseliste for hver skole, som administreres af skoleindskrivningen.
Hvis der i tiden frem til skolesommerferiens start opstår en ledig plads, kontakter skoleindskrivningen den øverste på den pågældende skoles interesseliste.
Placering på interesselisterne sker efter afstand, dog placeres de familier, som har ønsket skolen og som har den som nærmeste skole, øverst. Elever fra andre kommuner placeres nederst på interesselisterne.
4. Frit skolevalg til Gentofte Kommunes 11 folkeskoler
Elever kan optages på en ønsket folkeskole i kommunen under forudsætning af, at den gennemsnitlige klassekvotient på den aktuelle årgang på den ønskede skole er under 25. Undtaget herfor er Tranegårdskolen og Munkegårdsskolen, hvor den maksimale klassekvotient er 24 grundet skolens fysiske rammer.
Skolelederen bestemmer, hvilken klasse barnet skal optages i.
Hvis der er flere ansøgere til en skole, end der er plads til, oprettes der venteliste på skolen. Det er den enkelte skole, som administrerer skolens venteliste. Skolerne kan dog ikke indskrive flere end 25 elever i gennemsnit på en årgang. Undtaget herfor er Tranegårdskolen og Munkegårdsskolen, hvor den maksimale klassekvotient er 24.
Når der opstår en ledig plads, kontakter skolen den øverste på ventelisten efter nedenstående kriterier. Skolen konsulterer skoleindskrivningen forud for indskrivning af en elev fra ventelisten.
Placering på ventelisten sker efter tidspunktet for henvendelse. Elever bosiddende i Gentofte Kommune med søskende på skolen har dog forrang. Elever fra andre kommuner placeres nederst på ventelisten.
4.1. Indskrivning af elever fra privatskoler
Hvis forældrene én gang har fravalgt kommunens grundskoler og indskrevet barnet i en privatskole, har barnet ikke krav på optagelse på en bestemt skole ved et eventuelt senere skoleskift. Kommunen har dog pligt til at tilbyde en skoleplads til barnet.
4.2. Indskrivning af elever i forbindelse med indslusning
Elever der skal indsluses i en almen klasse, fra eksempelvis VITO eller et specialundervisningstilbud, kan indskrives på en almen folkeskole i op til tre måneder før faktisk skolestart.
4.3. Bopælsflytning
Et barn, der flytter fra kommunen, eller flytter internt i kommunen, har ret til at fortsætte sin skolegang på den hidtidige skole.
Hvis et barn flytter til kommunen, eller flytter internt i kommunen, har barnet ret til en plads på en af skolerne. Der kan frit vælges mellem de skoler, hvor gennemsnittet på klassetrinnet er lavere end
25. Undtaget herfor er Tranegårdskolen og Munkegårdsskolen, hvor gennemsnittet på klassetrinnet skal være lavere end 24, grundet skolens fysiske rammer.
Hvis alle skoler har klassekvotienter over 25, tilbydes der plads på en skole inden for 2,5 km. I sådanne tilfælde indskrives tilflytteren på en merindskrivning, og før eventuelt andre elever på ventelisten.
Elever i 0.-3. klasse har ret til plads på en skole inden for 2,5 km.
Det tilstræbes, at søskende der flytter til kommunen, tildeles plads på samme skole, hvis det ønskes.
Ved tilflytning til Gentofte Kommune kan der foretages indskrivning på skolen op til to måneder før faktisk indflytning. Indskrivningen kan ske med udgangspunkt i et skøde, endelig og ubetinget købskontrakt eller lejekontrakt. Reglerne for indskrivning i forbindelse med tilflytning er gældende i op til to måneder efter faktisk indflytningsdato. Bemærk, at der er andre regler i forbindelse med indskrivning til 0. klasse jf. 3.1. Børn der har ret til optagelse.
Opretholdelsen af tilsagn om plads på den konkrete skole frem til skolestart forudsætter faktisk indflytning på adressen.
Regler for bopælsflytning i forbindelse med skoleindskrivning er uddybet i Bilag E.
4.4. Udstationering
I forbindelse med udstationering placeres barnet ved tilbageflytning fra udstationeringen efter samme regler som ved bopælsflytning.
En udstationering defineres som en tjenesterejse af længere varighed. Der er tale om udstationering, når en tjenesterejse indebærer et ophold på samme sted af mindst 28 dages varighed, og der overnattes på udstationeringsstedet. Hvis der rejses til det midlertidige tjenestested hver dag, foreligger der således ikke en udstationering.
5. Lukning for optag af elever på enkelte klassetrin
Skolechefen kan efter anmodning fra skolelederen træffe beslutning om suspension af det frie skolevalg, og dermed lukke for optag af elever i enkelte klasser/klassetrin med henblik på at beskytte særligt sårbare klasser og/eller årgange. Lukning for optag af elever på enkelte klassetrin kan udelukkende ske i helt særlige tilfælde, og såfremt det er begrundet i, at der udføres et særligt tilrettelagt arbejde med klassens/årgangens trivsel eller faglige niveau. I denne forbindelse skal der udarbejdes en handleplan.
Lukning for optag af elever kan ikke ske med begrundelse i afvisninger af elever ud fra elevens forudsætninger og lignende. Lukning for optag af elever på enkelte klassetrin kan gives i op til 3 måneder. I ganske særlige tilfælde kan dette forlænges.
Beslutningen om lukning for optag af elever skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Skoleudvalget træffer beslutning om klassestørrelser.
I Gentofte Kommune dannes klasser med maksimalt 25 elever i hver klasse. Undtaget herfor er
Tranegårdskolen og Munkegårdsskolen, hvor der på grund af de fysiske rammer dannes klasser med maksimalt 24 elever i hver klasse. Desuden er Fodbold Fulton klasser undtaget, idet klassekvotienten her er maksimalt 20 elever.
Skolechefen kan dispensere for dette og indskrive mere end 25 elever i en klasse (24 elever på Tranegårdskolen og Munkegårdsskolen) i forbindelse med skoleindskrivning af børn i særligt udsatte positioner, hvis det vurderes, at barnets behov alene kan løftes på en bestemt skole.
Afgørelsen sker på baggrund af en individuel konkret vurdering. Skolechefen kan bede forældrene om samtykke til at få vurderingen kvalificeret hos Xxxx og Familie.
Klassesammenlægninger skal ske, når det samlede elevtal gør, at klasseantallet kan reduceres uden elevtallet overstiger 25 pr. klasse. På Tranegårdskolen og Munkegårdsskolen må elevtallet ikke overstige 24 pr. klasse. Fodbold Fulton klasser er undtaget.
Processen for klassesammenlægning påbegyndes umiddelbart efter, at ovenstående kriterie forekommer, og skal være fuldt implementeret ved det kommende skoleårs start. Når processen med klassesammenlægningen er påbegyndt, kan der ikke optages flere elever på årgangen på den pågældende skole, medmindre der er plads i de kommende sammenlagte klasser.
I særlige tilfælde kan skolechefen efter anmodning fra skolelederen dispensere, således der kan sammenlægges til klasser med højere elevtal.
8. Etablering af og optagelse til særlige tematiske forløb
Skoleudvalget kan beslutte at oprette særlige tematiske forløb, der afspejler en efterspørgsel eller interesse for særlige emner og områder blandt eleverne.
Et eksempel på et tematisk forløb er udskolings- og gymnasieforløbene for elever i 8.-9. klasse og gymnasiet.
8.1. Optagelse
Skoleudvalget fastsætter optagelsesregler og -procedurer i overensstemmelse med Folkeskoleloven for det enkelte tematiske forløb.
Xxxxxx, som indskrives på et tematisk forløb i en nyoprettet klasse, gennemfører et skoleskift, hvad enten de skifter fra en klasse på den pågældende folkeskole eller fra en anden skole, idet deres hidtidige indskrivning ophører med optagelsen på det tematiske forløb.
Ved optagelsen til de tematiske forløb indskrives først elever med bopæl i Gentofte Kommune, derefter optages elever fra andre kommuner, såfremt reglerne for frit skolevalg er opfyldt jf. ”4. Frit skolevalg til Gentofte Kommunes 11 folkeskoler” i foreliggende bilag.
8.2. Klassestørrelser
De tematiske forløb følger de overordnede rammer for klassestørrelser fastsat af Gentofte Kommune.
9. Udskolings- og gymnasieforløb
Udskolings- og gymnasieforløbene i Gentofte Kommune er særlige klasser/hold, hvor der er iværksat et samarbejde med et gymnasium. Til disse formål oprettes enten nye klasser, eller der optages elever i eksisterende klasser. Alle elever i Gentofte Kommune kan efter 7. klasse søge om optagelse til et eller flere af udskolings- og gymnasieforløbene.
9.1. Optagelse
Hvis der er flere ansøgere til et forløb end pladser, fordeles pladserne ved lodtrækning. Ansøgere, som ikke bliver optaget på et ønsket forløb, kan bede om at blive skrevet på en venteliste.
Ansøgernes placering på ventelisten bliver ligeledes afgjort ved lodtrækning.
Elever, der ikke bor i Gentofte Kommune, kan komme på venteliste til udskolings- og gymnasieforløbene. De placeres dog efter elever fra Gentofte Kommune på ventelisten. Deres placering på ventelisten afgøres ved lodtrækning.
Ansøgninger, som modtages senere end den fastsatte ansøgningsfrist, men før skolestart, vil blive behandlet, men ansøgerne skrives nederst på en eventuel venteliste i indkomne rækkefølge.
Når eleven er optaget på et udskolings- og gymnasieforløb, indskrives eleven på dette forløb i det kommende skoleår. Der er dog mulighed for at fortryde optag inden for 14 kalenderdage efter tilsagn om optagelse, hvorved eleven bevarer sin plads på nuværende skole.
Efter skolestart vil optag ske efter gældende regler for frit skolevalg jf. 4. Frit skolevalg til Gentofte Kommunes 11 folkeskoler i foreliggende styrelsesvedtægt.
9.2. Klassestørrelser
Ved oprettelse af nye klasser til udskolings- og gymnasieforløbene oprettes der klasser med minimum 21 og maksimalt 25 elever. Ved optagelse til udskolings- og gymnasieforløbene i eksisterende klasser optages op til 25 elever. Der dispenseres ikke for klassestørrelse.
Ved oprettelse af nye klasser afhænger antallet af oprettede klasser af tre faktorer:
• Hvor mange elever, der søger udskolings- og gymnasieforløbene
• Hvor mange elever, der i forvejen er på klassetrinnet
• Skolens fysiske kapacitet.
Ved optag i eksisterende klasser på en skole skal det forud for optagelsesprocessen fastslås og offentliggøres, hvor mange pladser, der er til fordeling.
Antallet af pladser afhænger af to faktorer. Dels hvor mange elever, der kan deltage på de hold, der er særlige for udskolings- og gymnasieforløbene, og dels hvor mange elever, der i forvejen er på klassetrinnet.
10. Idrætsklasser for talenter
Udover de tematiske forløb har Gentofte Kommune særlige idrætsklasser for talenter jf. Folkeskolelovens § 25, stk. 5.
Forløbet er rettet mod idrætstalenter, som spiller i de bedste rækker inden for deres årgang. Talenterne samles på Bakkegårdsskolen. På forløbet er undervisningen suppleret med morgentræning to gange om ugen og afsluttes med folkeskolens afgangsprøve.
10.1. Optagelse
Talenterne vurderes og udvælges på baggrund af følgende:
• Skriftlig ansøgning med udtalelser fra ansøgernes skole og idrætsklub på ansøgningstidspunktet. Ansøgningsskema findes på skolens hjemmeside.
• Fysisk screening af ansøgerne foretaget af fysisk morgentræner.
• Skoleinterview med ansøgere, forældre, skole og forvaltning.
• Sportslig vurdering af kommunens eliteidrætskoordinator.
Gentofte Kommunes elitekoordinator og skolen, som udbyder eliteforløbet, træffer i fællesskab beslutning om optagelse.
Ansøgere modtager besked om optagelse eller afslag i maj det år, hvor talentforløbene udbydes.
Hvis der er flere ansøgere, som opfylder de opstillede krav, end der er pladser, kan ansøgere, som ikke bliver tilbudt plads, bede om at blive skrevet på en venteliste.
10.2. Klassestørrelser
Der indskrives op til 25 elever pr. klasse i de eksisterende 7. klasser på skolen. Opstår der ledige pladser efter forløbets start, kan der optages yderligere elever op til grænsen på 25 elever efter samme optagelsesregler eller fra ventelisten.
Bilag C
Undervisningens ordning og omfang
Indledning
Gentofte Kommune gennemfører et forsøg med sammenlægning af skoledistrikter. Under forsøget vil der være et samlet skoledistrikt for alle kommunale grundskoler i Gentofte Kommune. Bilag C er i forsøgsperioden ændret, således det understøtter forsøget.
1. Principper for ressourcetildeling
Direktøren for Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid er bemyndiget til at justere ressourceallokeringen inden for budgetrammen.
2. Skolernes anvendelse af ressourcer
Det er op til den enkelte skoles skolebestyrelse og skoleledelse at fordele de allokerede ressourcer.
I henhold til Folkeskolelovens § 9 skal eleverne have valgfag fra 7.- 9. klasse. Eleverne skal vælge mindst et valgfag. Eleverne tilbydes 120 timers valgfag svarende til det vejledende timetal for to valgfag.
I 7.- 8. klasse skal eleverne vælge et af fire toårige praktiske/musiske valgfag - nemlig håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab. Valgfaget afsluttes med en prøve på 8. klassetrin.
Herudover skal eleverne have et valgfag i 9. klasse og eleverne kan vælge at have to valgfag i både 7., 8. og 9. klasse. Undervisningen i det andet valgfag vil dog ligge ud over den almindelige undervisningstid og kan for eksempel gennemføres som camps i weekender eller som særlige valgfagsdage/uger.
Valgfag udbydes som udgangspunkt for et år ad gangen. Det gælder dog ikke tysk og fransk som
3. fremmedsprog, der udbydes som treårige valgfag.
Undervisningen kan foregå på folkeskoler, fritidscentre, ungdomsskolen, kulturskolerne, bibliotekerne eller andre kommunale/private institutioner/virksomheder.
I henhold til Folkeskoleloven § 9 har alle elever i folkeskolen ret til at komme i praktik, også kaldet erhvervspraktik, i en uge i 8. klasse og en uge i 9. klasse. Retten gælder alle, også unge med særlige behov eller handicap. Det er ligeledes muligt for elever i 6. og 7. klasse at komme i praktik.
I særlige tilfælde kan skolens leder jf. Folkeskolelovens § 33, stk. 4 og 5 tillade, at en elev, efter afslutning af 7. klasse, opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse.
I undervisningen i grundskolen indgår følgende obligatoriske emner:
• Færdselslære
• Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
• Uddannelse og job. Undervisningen i uddannelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med skole- og ungdomsvejledning.
Undervisningsministeriets vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trinmål for folkeskolens fag og emner følges.
Konfirmationsforberedelse finder sted i vinterhalvåret i det skoleår, hvor eleverne går i 8. klasse.
8. Undervisning for nytilkomne til Danmark (ViTo)
Nyankomne børn i Danmark, bosiddende i Gentofte Kommune, tilbydes undervisning i en velkomstklasse i Videnscenter for tosprogede elever (ViTo). Formålet med undervisningen i ViTo er, at eleverne lærer basisdansk og understøttes i at kunne gå i en almen klasse.
Undervisning i ViTo varer fra 12 uger og op til 2 år afhængigt af elevens skolebaggrund og sproglige forudsætninger. ViTo er i tæt dialog med og understøtter skolerne, når eleverne indsluses i en almen klasse.
Undervisningen foregår på Bakkegårdsskolen for indskolingselever (0. – 3. klasse) og på Skovshoved Skole for mellemtrinselever (4. – 6. klasse). Nytilkomne børn, som skal starte i 0. klasse, forsøges så vidt muligt integreret i en almen klasse fra skolestart.
For elever mellem 13 og 18 år tilbydes et undervisningsforløb i ViTo på Ungdomsskolen tilrettelagt ud fra det sproglige behov. Formålet er, at eleven tilegner sig nok dansk til at kunne afslutte folkeskolens 9. klasses afgangsprøve eller blive i stand til at fortsætte på en ungdomsuddannelse.
ViTo har løbende optag af elever. Indskrivningen i ViTo foregår i et tæt samarbejde imellem skoleindskrivningen, den pågældende ViTo-afdeling og de pågældende forældre/værger.
I henhold til Folkeskolelovens § 5, stk. 6 og de til enhver tid gældende regler om folkeskolens modersmålsundervisning (aktuel bekendtgørelse nr. 689 af 20. juni 2014) tilbydes modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt fra Færøerne og Grønland. Er der tilmeldt mindst 12 elever til modersmålsundervisning i samme sprog, og kan der tilknyttes en kvalificeret lærer, gennemføres undervisningen i Gentofte Kommune. I andre tilfælde kan kommunen henvise eleverne til undervisning i andre kommuner.
Ferieplan for Gentofte Kommunes skolevæsen fastlægges for et til to år ad gangen. Ferieplanen fastlægges af Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid og forelægges skolebestyrelserne til godkendelse. Den enkelte skoles skolebestyrelse kan foretage ændringer, inden for de udmeldte rammer, fastsat af Skoleudvalget jf. § 1, stk. 3 i styrelsesvedtægten. Ferieplanen lægges på skolens hjemmeside.
Skolelederen kan i ganske særlige tilfælde tillade fravær i form af ekstraordinær frihed efter de til enhver tid gældende regler om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (aktuel bekendtgørelse nr. 1063 af 24. oktober 2019). Tilladelse til ekstraordinær frihed sker på grundlag
af en konkret vurdering af den pågældende elevs behov for at holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som fraværet vil indebære for eleven og for elevens klasse.
Det er forældrenes ansvar, at eleven kan følge med i undervisningen efter afholdt ekstraordinær frihed. Skolen og forældre kan aftale nærmere, hvordan dette sikres.
Tilladelse til ekstraordinær frihed sker på baggrund af forudgående ansøgning til skolens leder. Der kan ikke ansøges om ekstraordinær frihed i forbindelse med skoleskift.
Såfremt forældrene ikke har fået tilladelse til ekstraordinær frihed, men eleven udebliver fra undervisningen alligevel, tæller det som ulovligt fravær.
Bilag D
Regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne
Kapitel 1
Generelt om valget
§ 1. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser ved selvstændige kommunale folkeskoler i Gentofte Kommune.
Stk. 2. Direktøren for Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid er udpeget som central koordinator for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne.
Stk. 3. For hver skole oprettes der en valgbestyrelse, der består af skolens leder, formanden for den afgående skolebestyrelse og et medlem udpeget af skolebestyrelsen med skolens leder som formand.
Stk. 4. Opgaveområdet Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid bistår skolens ansatte med forberedelse og afholdelse af valgene.
Stk. 5. Valgenes omkostninger påhviler Gentofte Kommune.
§ 2. Ordinære valg gennemføres, efter der har været holdt kommunale valg. Valget afsluttes senest den 10. juni.
§ 3. Der afholdes forskudte valg to år efter de ordinære valg. Valget afsluttes senest den 10. juni.
§ 4. Ved ordinære valg vælges fire af de syv forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. Ved forskudte valg vælges tre af de syv forældrerepræsentanter i bestyrelsen.
Stk. 2. Forældrerepræsentanterne vælges for en periode af fire år regnet fra den 1. august i det år, valget afholdes.
§ 5. Stedfortrædere vælges på ny ved hvert ordinært og forskudt valg, således en stedfortræder højst kan sidde i to år som stedfortræder.
Stk. 2. Der kan maksimalt vælges fire stedfortrædere ved hvert valg.
Kapitel 2
Valgret og valgbarhed
§ 6. Skolebestyrelsens forældrerepræsentanter vælges af og blandt de personer, der på valgets tidspunkt har forældremyndigheden over elever, der er indskrevet i skolen, samt af og blandt de personer, som i henhold til § 7 tillægges valgret og valgbarhed.
Stk. 2. Der tildeles højst valgret til to personer pr. barn.
Stk. 3. Xxxxxxx og valgbarhed for forældrene forudsætter, at barnets skoleplacering er endeligt fastlagt inden valget.
Stk. 4. Forældre til børn, der midlertidigt undervises på en specialskole, herunder regionale undervisningstilbud, deltager i valget ved den skole, hvorfra henvisningen har fundet sted.
§ 7. Der tillægges følgende personer valgret og valgbarhed som forældrerepræsentanter, hvis de fremsætter ønske herom over for skolens leder:
1) Personer, som har modtaget et barn, der er indskrevet i skolen, i privat familiepleje eller formidlet døgnophold forudsat, at personerne har plejetilladelse eller godkendelse fra Kommunalbestyrelsen. Tilladelsen skal være meddelt før valget. Forældremyndighedens indehaver(e) kan ikke samtidig deltage i valget.
2) Den der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn, der er indskrevet i skolen forudsat, at indehaverne/indehaveren af forældremyndigheden giver sin tilslutning.
3) Stedforældre til en elev, hvis indehaveren/indehaverne af forældremyndigheden over barnet samtykker heri.
4) Den af de biologiske forældre, som ikke har del i forældremyndigheden, og som ikke bor sammen med forældremyndighedens indehaver. Det er en forudsætning, at forældremyndighedens indehaver giver sin tilslutning, og at der ikke er meddelt valgret til nogen anden.
Stk. 2. For personer, der tillægges valgret og valgbarhed efter stk. 1. gælder også § 6, stk. 2-4.
§ 8. Personer, der er ansat ved den pågældende skole, kan ikke vælges til eller være forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.
Kapitel 3
Gennemførsel af valget og tidsplan
§ 9. Procedurer for gennemførsel af valg, afstemning og tidsplan fastsættes forud for valget af Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid. Tidsplanen fastsættes i dialog med de siddende skolebestyrelser og offentliggøres forud for valget.
Stk. 2. Procedurerne skal overholde de til enhver tid gældende regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen (aktuel bekendtgørelse nr. 1074 af 14. september 2017).
Stk. 3. Procedurerne skal som minimum indeholde en beskrivelse af:
• Tidsplan for valget
• Hvordan kandidater kan lade sig opstille
• Hvornår det besluttes om valget afgøres ved fredsvalg eller afstemning
• Frist og procedure for klager over valget
Kandidatopstilling
§ 10. Valgbestyrelsen på den enkelte skole informerer om nedenstående på Aula. Valgbestyrelsen skal sørge for, at dette materiale også er tilgængeligt i papirform til afhentning på skolens kontor.
1) Skolebestyrelsens arbejde og hvad det indebærer at være forældrerepræsentant
2) Regler og procedurer gældende for valget
3) Hvorledes der foretages kandidatopstilling
Fredsvalg
§ 11. Inden den i tidsplanen fastsatte dato for fredsvalg kan der mellem kandidaterne aftales fredsvalg, hvis:
• alle kandidater er enige i aftalen og skriftligt meddeler valgbestyrelsen dette.
• valgbestyrelsen kan godkende kandidatopstillingerne.
§ 12. Ved fredsvalg indgås der aftale om, hvilke fire kandidater (ved ordinære vælg) og hvilke tre kandidater (ved forskudte valg), der er valgt som forældrerepræsentanter. Derudover indgås der aftale om, hvilke kandidater der er valgt som stedfortrædere. Der skal aftales en rækkefølge for stedfortrædere i tilfælde af, at et medlem udtræder skolebestyrelsen, da den øverst opstillede stedfortræder i rækkefølgen i så fald indtræder. Der kan maksimalt være fire stedfortrædere jf. § 5, stk. 2.
Stk. 2. Valgbestyrelsen underretter de valgte og stedfortræderne om valget. Resultatet meddeles til Kommunalbestyrelsen og den centrale koordinator jf. § 1, stk. 2. Skolen bekendtgør resultatet på skolens hjemmeside og Aula.
Afstemning
§ 13. Er betingelserne for fredsvalg jf. § 11, ikke opfyldt, holdes der afstemning. Hjemmene orienteres om afstemningen mindst 10 dage før fristen for aflevering af stemmer. Fristen for afgivelse af stemmer fremgår af tidsplanen jf. § 9.
Stk. 2. Valgbestyrelsen bekendtgør på Aula og på skolens hjemmeside fristen for stemmeafgivning på den elektroniske platform.
§ 14. Afstemningen foregår elektronisk. Det er Kommunalbestyrelsens ansvar, at afstemningen tilrettelægges i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.
Stk. 2. Hjemmene skal mindst 10 dage før fristen for aflevering af stemmer have adgang til den elektroniske platform, hvor afstemningen foregår.
Stk. 3. Stemmesedlen indeholder kandidatens navn og et afkrydsningsfelt.
Stk. 4. Hver person med valgret jf. § 6-7 kan stemme på op til tre kandidater ved ordinære valg og op til to kandidater ved forskudte valg.
Opgørelse af valget
§ 15. Stemmeoptællingen foretages af valgbestyrelsen straks efter udløbet af fristen nævnt i tidsplanen jf. § 9 og under overværelse af eventuelle tilstedeværende vælgere.
§ 16. Kandidaterne opstilles i rækkefølge efter antal stemmer. I tilfælde af stemmelighed afgøres placeringen i rækkefølgen ved lodtrækning.
Stk. 2. De fire kandidater (ved ordinære valg) og tre kandidater (ved forskudte valg), der har fået flest stemmer jf. § 4, betragtes som valgte, mens de øvrige betragtes som stedfortrædere i rækkefølge efter antal stemmer. Der kan maksimalt være fire stedfortrædere jf. § 5, stk. 2.
§ 17. Valgbestyrelsen underretter de valgte repræsentanter og stedfortrædere om valget. Resultatet meddeles til Kommunalbestyrelsen og den centrale koordinator jf.
§ 1, stk. 2.
Stk. 2. Afstemningens resultat offentliggøres på Aula og på skolens hjemmeside.
De nye skolebestyrelsers tiltræden
§ 18. Når valget er afsluttet, indkalder skolens leder den nye skolebestyrelse til konstituerende møde herunder valg af formand. Mødet afholdes inden skolesommerferiens start.
Stk. 2. Indtil der er valgt en formand, ledes det konstituerende møde af den forældrerepræsentant, der længst har været medlem af skolebestyrelsen. Står flere i så henseende lige, går den ældre forud for den yngre. Hvis ingen af forældrerepræsentanterne har været medlem af skolebestyrelsen tidligere, ledes mødet af den ældste af forældrerepræsentanterne.
§ 19. De nye skolebestyrelser tiltræder hvervet den 1. xxxxxx efter afslutningen af skolebestyrelsesvalgene, og de hidtidige forældrerepræsentanter fratræder hvervet den 31. juli ved udløbet af valgperioden.
Stk. 2. I tilfælde, hvor valget som følge af omvalg ikke er afsluttet på tiltrædelsestidspunktet, tiltræder de nye skolebestyrelser snarest muligt. Den centrale koordinator jf. § 1, stk. 2. fastsætter det nærmere tidspunkt. De hidtidige repræsentanters hverv ophører tilsvarende dagen før de nye forældrerepræsentanters tiltræden.
Kapitel 4
Fratræden og suppleringsvalg
§ 20. Hvis en forældrerepræsentant ønsker at fratræde skolebestyrelsen, skal dette meddeles skolens leder hurtigst muligt.
§ 21. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet udskrives af skolen og skal udtræde af skolebestyrelsen.
Stk. 2. I tilfælde af godkendt ekstraordinær frihed eller midlertidig udskrivning til specialskole eller specialtilbud kan forældrerepræsentanten opretholde sin plads i skolebestyrelsen i en periode på op til 6 måneder.
§ 22. Hvis et medlem udtræder af skolebestyrelsen, indtræder den øverst opstillede stedfortræder.
Stk. 2. Hvis der ikke er flere stedfortrædere for skolebestyrelsens forældrerepræsentanter, holdes der snarest muligt suppleringsvalg. Suppleringsvalg afholdes i henhold til § 23.
Stk. 3. Et skolebestyrelsesmedlem, der er valgt efter suppleringsvalg eller indtrådt i skolebestyrelsen efter stk. 1, sidder i resten af den valgperiode, som det medlem, vedkommende er indtrådt i stedet for, var valgt til.
§ 23. Ved suppleringsvalg annoncerer skolelederen efter kandidater på Aula. Der fastsættes en
tidsfrist på mindst tre uger, hvori interesserede kandidater kan melde sig.
Stk. 2. Melder der sig flere kandidater, end der er ledige pladser i skolebestyrelsen, indkaldes alle kandidater til et møde med henblik på aftale om fredsvalg.
Stk. 3. På mødet kan der mellem kandidaterne aftales fredsvalg, hvis alle kandidater er enige i aftalen.
Stk. 4. Der kan vælges op til fire stedfortrædere ud over dem, der indtræder på de ledige pladser i skolebestyrelsen.
Stk. 5. Hvis ikke der kan opnås enighed om fredsvalg igangsættes afstemning som ved ordinære valg jf. § 13-19.
Kapitel 5
Øvrige bestemmelser ved skolebestyrelsesvalg
§ 24. Tvivlsspørgsmål vedrørende fremgangsmåden ved valget afgøres af Kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Klager over valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser, herunder om afslag på optagelse på valglisten, må inden 10 dage efter valgets endelige opgørelse indgives skriftligt til den centrale koordinator jf. § 1, stk. 2, der efter at have indhentet valgbestyrelsens erklæring snarest muligt træffer afgørelse.
Stk. 3. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret ved det almindelige valg, deltage. Omvalg holdes i øvrigt efter samme regler som ordinære og forskudte valg.
§ 25. For så vidt angår afholdelse af valg ved skoler, der oprettes, nedlægges eller sammenlægges i valgperioden, henvises der til de til enhver tid gældende regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen (aktuel bekendtgørelse nr. 1074 af 14. september 2017).
Bilag E
Regler for bopælsflytning i forbindelse med skoleindskrivning
Når et barn skifter bopæl, vurderer Gentofte Kommune, om der er tale om en reel tilflytning fra en anden kommune eller en reel intern flytning fra en anden bopæl i Gentofte Kommune.
Et barn skal som udgangspunkt registreres efter samme regler som voksne, det vil sig det sted, hvor barnet regelmæssigt sover, når barnet ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, sygdom eller lignede, og hvor barnet har sine ejendele jf. CPR-lovens § 6. Det afgørende for registrering af barnets bopæl er således, hvor barnet opholder sig.
I henhold til CPR-lovens § 8 er der specifikke regler for bopælsregistrering af et barn, når forældrene ikke har samme bopælsadresse.
Hvis Gentofte kommune får formodning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret, undersøges sagen for at rette eventuelle fejl jf. CPR-lovens § 10, stk. 1.
Ved vurderingen af, om der er tale om en reel bopælsflytning, foretager Gentofte Kommune altid en konkret vurdering med inddragelse af alle relevante oplysninger i sagen.
I den forbindelse inddrages Kontrolgruppen i Gentofte Kommune, der blandt andet beskæftiger sig med CPR-loven, bopæl og socialt bedrageri. CPR-loven har blandt andet til formål at sikre, at enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende bor eller opholder sig jf. CPR-lovens § 1, nr. 3. Det bemærkes, at den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver forkerte eller urigtige oplysninger i forbindelse med ændring af folkeregisteradresse, efter omstændighederne kan straffes med bøde i henhold til CPR-lovens § 57, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Gentofte Kommune tager udgangspunkt i CPR-loven i forbindelse med et barns midlertidige flytning fra en adresse i kommunen forud for skoleindskrivning eller i forbindelse med skoleskift i Gentofte Kommune. Det er relevant, hvor forældremyndighedshaver(e) og barnet har deres ejendele, hvor de opholder sig mest, og hvor de regelmæssigt sover, også i en eventuel midlertidig fraflytningsperiode.
Som udgangspunkt anser Gentofte Kommune ikke en bopælsflytning for reel, når et barns flytning fra en fast bopæl i Gentofte Kommune på forhånd har haft midlertidig karakter, og når barnet igen tilmeldes den oprindelige faste bopælsadresse inden for et kortere tidsrum f.eks. et års tid.
Eksempler på, at der som udgangspunkt ikke er tale om en reel bopælsflytning kan være, når:
• barnets forældremyndighedsindehaver(e), der angiver at være tilflytter(e) med barnet, ikke kan fremvise en nyere købs- eller lejekontrakt om en anden bolig i Gentofte Kommune end den bolig, der har været midlertidigt fraflyttet.
• barnets forældremyndighedsindehaver(e), der angiver at være tilflytter(e) med barnet, ikke kan fremvise formidlingsaftale med ejendomsmægler om salg af ejerbolig eller opsigelse af lejebolig, hvortil barnet flytter tilbage efter den midlertidige fraflytningsperiode.
• barnet sammen med en forældremyndighedsindehaver har haft folkeregisteradresse hos familiemedlemmer eller andre personer i en kortere periode, og når barnet derefter flytter tilbage til sin oprindelige bopæl i Gentofte Kommune.
• barnet under sin midlertidige flytning til en anden adresse i eller uden for Gentofte Kommune fortsat har benyttet sit hidtidige dag- eller pasningstilbud i Gentofte Kommune.
Der tages udgangspunkt i ovenstående, medmindre forældremyndighedsindehaver(e) fremkommer med andre relevante oplysninger eller anden dokumentation for, at der er tale om en reel tilflytning fra en anden kommune eller en reel intern flytning fra en anden bopæl i Gentofte Kommune i forbindelse med skoleindskrivning eller skoleskift.