Salgsvilkår
Salgsvilkår
Indledning
Udbyder Tønder Kommune udbyder et landbrugsareal del af matr.
1675a Tønder i offentligt udbud.
Udbudsgrundlag I overensstemmelse med § 3 stk. 2 i bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 (bilag 1) om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme, har Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune fastsat, at ejendommen udbydes til salg på nedennævnte vilkår.
Beskrivelse af ejendommen
Beliggenhed Matr. 1675a Tønder er beliggende i den vestlige del af Tønder syd for Ndr. Landevej og vest fra Østre Xxxxxxxxxx, 0000 Xxxxxx (bilag 2).
Grundareal Matriklen er jf. tingbogsattest (bilag 3) 23.498 m², heraf vej
1.383 m², men det er kun ca. 21.450 m², der udbydes til salg, da der skal sikres et vejareal til arealerne syd for matr. 1675a. Det betyder, at der skal ske en udstykning af de 21.450 m².
Da arealet, der udbydes til salg, endnu ikke er udstykket og endeligt opmålt, skal køber acceptere mindre ændringer i arealets størrelse. Købesummen reguleres i forhold til det endeligt opmålte areal.
Tilstand
Jordbund Kommunen er ikke bekendt med jordbundsforholdene.
Ejendommen overtages som den henligger, og overtagelse sker uden garanti eller ansvar fra kommunens side for jordbundens egnethed til landbrugsformål eller byggeri, herunder jordbundens beskaffenhed for så vidt angår bæreevne, forurening og fortidsminder.
Arealet sælges med eventuelle dræn og afvandingsanlæg, som de er og forefindes uden ansvar af nogen art for Tønder Kommune.
Hvis man støder på private markdræn, andre afvandingsrør eller åbne grøfter, må disse ikke fjernes. Det skal undersøges, om der er andre, der har interesse i dem. Hvis der er det, skal vandløbsmyndigheden kontaktes.
Ved terrænreguleringer skal der tages højde for afstrømmende overfladevand. Man må ikke hindre strømmende overfladevand i dets naturlige forløb, så eventuelle naboer får problemer med overfladevand.
Kommunen fralægger sig ethvert ansvar for om, der i forbindelse med den fremtidige anvendelse opstår merudgifter som følge af opfyldning, bygnings- og fundamentrester, ledninger, rør m.v.
Der ydes ingen garanti mod flyvehavre eller bjørneklo.
Forurening Region Syddanmark har på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om jordforureninger på den pågældende matrikel. (bilag 4).
Kommunen er ikke bekendt med forekomst af forurening på grunden.
Fortidsminder Grunden er ikke undersøgt for fortidsminder. Findes der fortidsminder under jordarbejder på arealet, vil de være omfattet af museumslovens § 27 (lov nr. 358 af 8. april 2014). Jordarbejder skal i givet fald standses i det omfang, det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til Museum Sønderjylland.
Tønder Kommune yder ingen erstatning eller forholdsmæssigt afslag i købesummen, hvis der findes fortidsminder.
Sø- og åbeskyttel- En del af grunden er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 16
seslinie om sø- og åbeskyttelseslinier. Ændringer her vil kræve en dispensation fra kommunen (bilag 5).
Højspændingsled- På en del af grunden løber en højspændingsledning. ring/nedgravede Der er nedgravede kabler/ledninger på en del af grunden. rør, ledninger m.m. Køber opfordres til at indhente oplysninger om dette inden
påbegyndelse af jordarbejde.
Vejadgang Vejadgang skal ske xxx xxxxxxxxxxxx xxxxx 0000xx Xxxxxx (bilag 6). Vejen er kun delvis etableret og skal arealoverføres til litra 7000 by i forbindelse med udstykning af grunden. Det er køber, der skal etablere adgangsvejen til matr. 1675a Tønder og afholde udgifterne hertil.
Inden vejen etableres kontaktes Tønder Kommunes Vej & Park afdeling for at aftale de nærmere vilkår.
Landzone Ejendommen er beliggende i landzone.
Forsyning
Tilslutningsafgifter Tilslutningsafgifter til kloak, el, vand, telefon, varme m.v. betales af køber efter gældende takst, hvis ejendommen tilsluttes. Der henvises til at søge oplysning om takster og leveringsbestemmelser hos forsyningsselskaberne.
Kloak Matriklen ligger udenfor Tønder Spildevands A/S kloaknet.
Såfremt der opstår behov for afledning af spildevand (sanitært eller processpildevand) kan matriklen kloakeres.
Håndtering af overfladevand skal ske på egen grund.
Inden evt. påbegyndelse af byggeri skal køber søge tilladelse hos Tønder Kommunes Miljøafdeling til nedsivning af regnvand (overfladevand) på egen grund.
Grundvandet står til tider meget terrænnært, hvilket kan gøre afledning af vand besværligt.
El Kontakt Norlys ved tilslutning af el.
Vand Kontakt Tønder Vand A/S (del af Tønder Forsyning A/S) ved tilslutning af vand.
Anvendelse
Plangrundlag og Anvendelse af arealet til andet end det anvendes til i dag,
tilladelser landbrugsareal, kræver, at køber søger byggetilladelse og landzonetilladelse.
Hvis købers fremtidige anvendelse af arealet kræver udarbejdelse af ny lokalplan og tillæg til kommuneplan, skal dette tilvejebringes før, ændret anvendelse kan ske. Udgiften hertil afholdes af køber.
Nødvendige tilladelser og godkendelser til købers anvendelse af grunden, kræves indhentet af køber.
Arealet må ikke tages i brug, før de nødvendige tilladelser er udstedt.
Landbrugspligt Der er ikke landbrugspligt på grunden.
Forpagtning/ Grunden overtages fri for forpagtning/lejemål.
Lejemål
Servitutter Køber overtager ejendommen med de samme rettigheder, byrder, servitutter og forpligtelser, hvormed den har tilhørt
Tønder Kommune og tidligere ejere, i det omfang denne handel ikke ændrer disse forhold.
Der henvises til tingbogsattest for hele ejendommen (bilag 3) servituterklæring fra landinspektøren (bilag 7) og servitutter (bilag 8), der ifølge servituterklæringen fra landinspektøren gælder for matr. 1675a Tønder.
Køber erklærer at være bekendt med de tinglyste servitutter.
Servitut om er- Køber er inden berigtigelse af handlen forpligtet til at tinglyse
hvervspligt servitut om videresalg, frist for udførelse af projekt (bilag 9).
Når de for projektet nødvendige indretninger er udførte og virksomheden er i drift, kan den på ejendommen
tinglyste servitut om videresalg og frist for udførelse af projekt aflyses. Aflysning sker på købers foranledning og for købers regning. Tønder Kommune er påtaleberettiget, og skal derfor godkende aflysningen.
Øvrige forhold
Andre oplysninger Ejendomsdatarapport er vedlagt (bilag 10).
Økonomi
Lån Ejendommen overdrages uden lån.
Gæld udenfor Der overtages ingen gæld udenfor købesummen.
købesummen
Betalingsrettighe- Der medfølger ikke betalingsrettigheder.
der
Xxxxxxxxxxxxxxxxx Ifølge den offentlige ejendomsvurdering for 2018 er
grundværdien af matr. 1675a Tønder m.fl. vurderet til
1.590.000 kr. (bilag 11).
Grunden, der sælges, er ikke særskilt vurderet. Værdien af grunden på overdragelsestidspunktet udgør efter vores bedste skøn 386.100 kr. for de ca. 21.450 m².
Når de ca. 21.450 m² er udstykket som en selvstændig matrikel, vil der blive foretaget en ny ejendomsvurdering.
Ejendomsskat mm. Ejendommen er pt. fritaget for betaling af ejendomsskatter (bilag 12). Fritagelsen bortfalder pr. overtagelsesdagen.
Ejendomsskat betales fra overtagelsesdagen.
Finansiering Arealet sælges kontant, hvorfor køber selv skal sørge for fornøden finansiering.
Tilbud
Mindsteprisen Mindsteprisen for ejendommen er 386.100 kr. Landbrugsjord er fritaget for betaling af moms.
Projektforslag Projektforslag skal indeholde
• Forslag til anvendelse af ejendommen
• Beskrivelse af projektet og idéerne bag dette
• Tids- og handleplan for gennemførelse af projektet
Det præciseres, at projektforslaget af tilbudsgiver skal beskrives på en let og forståelig måde så, det er muligt for Tønder Kommune at træffe en afgørelse ud fra projektforslaget.
Projektforslaget skal udarbejdes på dansk. Bilagsmateriale af generel karakter må være på engelsk, tysk, svensk eller norsk.
Tilbud Tilbud afgives på vedlagte tilbudsblanket (bilag 13) og sammen med projektforslag sendes eller afleveres det i lukket kuvert mærket "Tilbud vedr. matr. 1675a Tønder” til Tønder Kommune, Ejendomme, att.: Xxxx Xxx, Xxxxxxx Xxxxx 0, 0000 Xxxxxx, senest tirsdag den 24. november 2020,
kl. 12.00.
Der er ikke adgang til at overvære tilbudsåbningen.
Tilbud der ikke er udfærdiget på den særlige tilbudsblanket, ikke angiver en fast kontantpris, indeholder forbehold eller kontantpris på andre vilkår end anført i nærværende udbudsmateriale, vil ikke komme i betragtning. Et tilbud, der eksempelvis lyder på: " 5.000 kr. over højestbydende", betragtes som ugyldigt. Tilbuddet skal lyde på et præcist kontant beløb.
Indtil salg har fundet sted, er købstilbuddene fortrolige. Når salg har fundet sted, kan det accepterede tilbud og navnet på køber blive offentliggjort.
Senest 2 måneder efter åbningen af tilbuddene får hver tilbudsgiver meddelelse om, kommunen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud.
Kommunen kan forkaste alle indkomne tilbud. Salg til en tilbudsgiver, der ikke har afgivet det højeste tilbud, kan ske, såfremt der herved varetages en saglig, kommunal interesse.
Vælger kommunen at videreføre salgsforhandlingerne med en af tilbudsgiverne, meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud.
Tilbudsgiverne er bundet af deres bud i 2 måneder.
Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået, jfr. ovenfor.
Ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod kommunen, hvis kommunen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne.
Bedømmelse Der vil blive indgået købsaftale med den tilbudsgiver, der efter Tønder Kommunes vurdering har afgivet det samlet set mest fordelagtige købstilbud for Tønder Kommune.
Tønder Kommune vurderer de indkomne købstilbud på følgende konkurrenceparametre:
- Den tilbudte købspris
- Indholdet og kvaliteten af tilbudsgivers projektforslag.
Tønder Kommune vil foretage en samlet vurdering. Beslutningen om valg af køber sker på baggrund af denne og efter endelig godkendelse i Tønder Kommunes Økonomiudvalg.
Købesum Købesummen betales til Tønder Kommune uden yderligere påkrav på overtagelsesdagen. Betaling skal ske ved deponering på en særskilt deponeringskonto i Danske Bank i Tønder Kommunes navn. Tønder Kommune opretter deponeringskontoen og oplyser køber om kontonr. senest 14 dage inden overtagelsesdatoen.
Køber skal stille bankgaranti, hvis der er mere end en måned til overtagelsesdagen. Bankgarantien skal i dette tilfælde stilles senest 6 bankdage efter, at køber har modtaget en accept af sit købstilbud fra Tønder Kommune. Bankgarantien skal stilles på sædvanlige vilkår. Bankgarantien erstattes af den kontante deponering på overtagelsesdagen. Køber kan i stedet for bankgarantien vælge at deponere købesummen på deponeringskonto i Danske Bank.
Hvis købesummen ikke er deponeret senest på overtagelsesdagen, forrentes købesummen efter bestemmelserne i rentelovens § 5 herom med den til enhver tid gældende officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis den 1. januar og den 1. juli det pågældende år med et tillæg på 8 %.
Kommunen forbeholder sig ret til at hæve handlen, såfremt købesummen ikke betales til forfaldstid. Hvis kommunen hæver handlen, skal køber afholde samtlige udgifter ved tilbageskødningen, ligesom køber herudover skal godtgøre kommunen dennes udgifter ved den oprindelige overdragelse.
Overtagelse Ejendommen overtages efter nærmere aftale, dog senest løbende måned + 1 måned efter kommunens accept af tilbuddet.
Ansvarsfraskrivelse Ejendommen overdrages uden ansvar for Kommunen således, at køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Kommunens ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende grundens jordbundsforhold, bygningsegnethed samt forurening.
Det påhviler tilbudsgiver for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser.
Omkostninger Omkostninger til egne undersøgelser af grunden betales af køber.
Tinglysningsafgift vedrørende skøde betales af køber. Udstedelse og tinglysning af skøde betales af køber.
Tinglysningsafgift vedrørende tinglysning af servitut om videresalg og frist for udførelse af projekt betales af køber.
Udstedelse og tinglysning af servitut om videresalg og frist for udførelse af projekt betales af køber.
Udarbejdelse af reguleringsopgørelse og refusionsopgørelse betales af køber.
Handlens berigtigelse i øvrigt betales af køber.
Alle udstykningsomkostninger til landinspektør betales af køber. Sælger kan, såfremt køber ønsker det, foranledige udstykningen igangsat.
Omkostninger til evt. udarbejdelse af ny lokalplan og tillæg til kommuneplanen, afholdes af køber.
Alle omkostninger til etablering af adgangsvej til matr. 1675a Tønder afholdes af køber.
Ved kontanthandel bærer køber selv alle omkostninger og risici ved en efterfølgende finansiering af ejendomskøbet.
Vederlag og omkostninger til sælgers evt. rådgivere betales af sælger.
Vederlag til købers rådgivere betales af køber.
Der ydes ingen godtgørelse til køber for udarbejdelse af tilbud.
Berigtigelse Udstedelse af og tinglysning af skøde varetages af køber.
Tinglysning af servitut om videresalg og frist for udførelse af projekt varetages af køber.
Udarbejdelse af refusionsopgørelse varetages af køber. Handlens berigtigelse i øvrigt varetages af køber.
Frister for Xxxxxx advokat er pligtig til at have skødet klar til sælgers og
berigtigelse købers signering senest 7 dage før overtagelsesdagen.
Når det digitale skøde fremsendes til underskrift hos Tønder Kommune, skal der være plads til, at to tegningsberettigede fra Tønder Kommune kan underskrive skødet.
Sælger og køber er pligtig til at signere endeligt skøde senest på overtagelsesdagen.
Det er aftalt, at købers advokat skal anmelde skødet til tinglysning senest 7 dage efter overtagelsesdagen.
Køber er berettiget til at kræve endeligt skøde, når alle betalinger og evt. garantistillelser er sket som forudsat i købsaftalen, og når eventuelle øvrige betingelser er opfyldt.
Hvis køber eller dennes rådgivers forhold medfører forsinkelse af frigivelse af købesummen, skal købesummen fratrukket beløb anvendt til indfrielse af sælgers eksisterende lån, forrentes med den til enhver tid fastsatte rentesats iht. rentelovens § 5, stk. 1 for forsinkelsesperioden. I beløbet fratrækkes rente tilskrevet deponeringskontoen i forsinkelsesperioden.
Er overdragelsesdokumenterne og/eller refusionsopgørelsen mangelfulde eller foreligger disse ikke ved den aftalte frist ifølge købsaftalen, er sælger berettiget til enten at kræve, at køber anvender ejendomsmægler/bestallingshavende advokat, eller at sælgers rådgiver/bestallingshavende advokat færdiggør berigtigelsen af handlen for købers regning. Hvis dokumenterne herefter ikke foreligger eller foreligger i en form, der giver berettiget anledning til indsigelser senest 8 dage efter, at sælger/sælgers rådgiver har rykket for dokumenterne eller gjort indsigelser mod indholdet af disse, kan sælger uden yderligere varsel iværksætte udarbejdelse af dokumenterne for købers regning. Bestemmelsen gælder
uanset, om køber anvender ejendomsmægler/bestallings- havende advokat til berigtigelsen.
Betingelser Handlen er betinget af, at køber kan opnå de nødvendige tilladelser og godkendelser til brug for gennemførelse af købers projekt, og at Kort- og Matrikelstyrelsen godkender udstykningen.
Såfremt betingelserne ikke kan opfyldes, bortfalder handlen, og begge parter tilbageleverer, hvad de har modtaget uden yderligere krav mod hinanden. Den deponerede købesum med tilskrevne renter tilbagebetales til køber.
Bilagsfortegnelse
for matr. nr. 1675a Tønder ejerlav.
Bilag 1: Bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme
Bilag 2: Kort over 21.450 m² af matr. 1675a Løgumkloster Bilag 3: Tingbogsattest
Bilag 4: Attest fra Region Syddanmark vedr. forurening Bilag 5: Kort over sø- og åbeskyttelseslinie
Bilag 6: Kort over vejadgang
Bilag 7: Servituterklæring for matr. 1675a Tønder
Bilag 8: Servitutter, der gælder for matr. 1675a Tønder
Bilag 9: Servitut om videresalg og frist for udførelse af projekt Bilag 10: Ejendomsdatarapport
Bilag 11: Ejendomsvurdering
Bilag 12: Ejendomsskattebillet 2020
Bilag 13: Tilbudsblanket