F O R R E T N I N G S B E T I N G E L S E R
IT34 A/S | CVR nr.: 20683880
F O R R E T N I N G S B E T I N G E L S E R
Aftalegrundlaget
Medmindre andet aftales skriftligt, er disse forretnings- betingelser gældende for alle forhold, der ikke direkte er omhandlet i aftalegrundlag, kontrakt eller en samar- bejdsaftale.
Alle aftaler indgås i henhold til gældende ”Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og an- lægsvirksomhed” (ABR 18).
Opgavens udførelse
IT34’s ydelser fremgår af aftalegrundlaget, som beskri- ver de aftalte ydelser. Leveringstiden er angivet om- trentligt og uforbindende, medmindre andet særskilt er aftalt.
Ansvar
IT34 er i henhold til ABR 18 ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser ved opgavens løsning. Det skal bemærkes, at IT34 kun er ansvarlig for skader, som opstår i forbindelse med arbejde, som IT34 har påtaget sig, når det kan godtgø- res, at skaden skyldes mangel på fornøden faglig dyg- tighed eller omhu. IT34 kan i intet tilfælde blive gjort erstatningsansvarlig for driftstab, avancetab eller an- dre lignende indirekte tab. Rådgivningsansvaret er be- grænset til 3 x honoraret. IT34 er forsikret hos Landin- spektørernes gensidige Erhvervsansvarsforsikring LgE.
Til brug for IT34’s ydelser og eventuelle tillægsydelser kan IT34 gøre brug af servere og data fra offentlige og private dataleverandører (herefter “Tredjeparter”).
Såfremt Tredjepart tilbyder data via IT34’s ydelse er brugen af disse data underlagt den pågældende Tred- jeparts betingelser. IT34 er derfor fritaget for alt ansvar i forbindelse med brug af Tredjeparts data.
Honorar og udlæg
IT34 fakturerer efter medgået tid og forbrugte udlæg, medmindre andet er aftalt.
Betaling
Betalingsbetingelserne er netto 14 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstem- melse med rentelovens bestemmelser.
Kommunikation
IT34 kommunikerer gerne pr. e-mail. Alle data, der trans- mitteres til IT34 via e-mail bliver opbevaret elektronisk.
Ejerskab af udarbejdet materiale
Digitale data fremsendt på et fast medie (harddisk, flashhukommelse eller CD/DVD), pr. e-mail eller via fil-deling (FTP-site eller lign.) tilhører IT34 helt og fuldt, indtil betaling af faktura for data er sket.
Tvister
Der henvises til ABR 18. Såfremt det aftales at løse en uoverensstemmelse mellem kontraktparterne ved syn og skøn, skal der fremsættes begæring herom til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed i København.
Klagemuligheder
Kunder hos praktiserende landinspektører kan klage over landinspektørernes opgaver eller honorar. Vejledning i klagemuligheder findes hos Den danske Landinspektør- forening her.