VEJLEDNING
VEJLEDNING
TIL UDARBEJDELSE AF KONSORTIEAFTALER
Indhold:
1: | Jagtlejekontrakten |
2: | Medkontrahenter og A-, B- og C- medlemmer |
3: | Jagtområdet |
4: | Færdsel på terrænet |
5: | Forhold til udlejer og publikum |
6: | Jagthytte |
7: | Jagtmuligheder |
8: | Jagtledelse |
9: | Frijagt |
10: | Gæster |
11: | Hunde |
12: | Skytte |
Arbejdsdage | |
14: | Nedlagt vildt |
15: | Optagelse |
16: | Udtræden |
17: | Betaling |
18: | Konsortieaftalen |
19: | Det sociale samvær |
Konsortiejagt er efterhånden en af de mest brugte måder at leje jagt på, da arealpriserne meget ofte er på et niveau, der kræver flere deltagere for at løfte byrden. Desværre sker der alt for ofte det, at man i sin begejstring lejer jagten og skaffer det fornødne antal deltagere, som alle i denne opstartsfase er rørende enige om, at nu er lykken gjort.
Men pludselig bliver det hverdag, og de små divergenser, der naturligvis vil være hos en sådan forsamling, kommer til udtryk. Ofte kan man tale sig til rette, men langtfra altid, og så opstår uenigheden og uvenskabet, der i visse tilfælde afsluttes med advokater og retssager.
Mange af disse afslutninger kan forebygges ved, at man allerede fra starten laver en detaljeret konsortiekontrakt, der nøje beskriver rettigheder og pligter. Husk, at aftaleloven til enhver tid er gældende.
Denne vejledning prøver at beskrive nogle problematikker samt løsningsmodeller, der forebygger en del af de problemer, som vi erfaringsmæssigt ved kan opstå.
1: Kontrakten med udlejeren
Det er afgørende, at der med udlejeren udfærdiges en fyldestgørende jagtlejekontrakt, således at der ud fra denne kan aftales en detaljeret konsortieaftale.
Det er ligeledes betryggende for en lejer som enkeltperson, at disse to aftaler er afstemt med hinanden, så man undgår at komme økonomisk i klemme.
Det må også være en betingelse, at en jagtlejekontrakt tinglyses, da dette ligeledes forebygger, at man uforvarende kommer i klemme ved f.eks. salg eller dødsfald.
I den forbindelse kan det varmt anbefales, at man bruger Danmarks Jægerforbunds jagtlejekontrakt, der er udformet på en måde, som dækker næsten alle forhold.
2: Medkontrahenter, og A-, B- og- C- medlemmer
I visse tilfælde kan der laves aftale med udlejeren om, at lejer medtager et nærmere aftalt antal medkontrahenter (medunderskrivere), som alle hæfter solidarisk.
Ønsker udlejer alene at lave en kontrakt med en enkeltperson, bør det præciseres over for udlejer, hvilken konsortiesammensætning man ønsker at drive jagten under. En efterfølgende konsortieaftale kan med fordel udleveres til udlejer som en orientering.
En stor del vælger at drive konsortiejagten med et antal medlemmer, der alle har lige rettigheder og pligter, hvilket er langt det enkleste. I en konsortieaftale bør der være en passus, som gør alle A- medlemmer økonomisk solidariske med kontraktunderskriveren.
Visse konsortier vælger løsningen med et mindre antal A-medlemmer, som har de største rettigheder, efterfulgt af et antal B-medlemmer, hvis beføjelser er af mere afgrænset karakter. Enkelte steder anvendes også begrebet C-medlemmer; disse er som regel en gruppe jægere, der alene betaler for deltagelse i et bestemt antal jagtdage og som sådan optræder som betalende gæster, der hverken har rettigheder eller pligter ud over at kunne deltage i de købte jagtdage.
bekendt
Uanset hvilken kombination man vælger, bør der være en formand/talsmand over for udlejer, og det er væsentligt, at konsortiedeltagerne får præciseret hver enkelt kategoris rettigheder og pligter samt pris. Det vil også være en god idé, at alle i konsortiet er
med kontrakten med udlejer, så man dermed undgår gætterier og mistænkeliggørelse.
3: Beskrivelse af jagtområdet
I den indledende fase bør der foreligge en nøje beskrivelse af
jagtområdet med arealstørrelser, sammensætning osv. og helst med et detaljeret kortbilag, hvor grænser m.m. er indtegnet, således at den enkelte konsortiedeltager har mulighed for at besigtige terrænet nøjere, inden han beslutter sig.
4: Færdsel på terrænet
I de fleste jagtlejekontrakter er der regler for, hvordan ejeren ønsker, at færdslen sker.
Disse skal præciseres over for de enkelte konsortiemedlemmer. Drejer det sig om færdsel i bil eller anden form for køretøj, er udgangspunktet altid, at man kun færdes på de anlagte veje. Kørsel på slæbespor, sprøjtespor, brakmarker og andre udyrkede arealer skal aftales med ejeren eller brugeren. Af hensyn til publikum, ejeren og de øvrige konsortiemedlemmer m.fl. er det en god ting, at alle i konsortiet på et synligt sted i bilen har placeret et skilt, som fortæller, hvem man er (f.eks. jagtlejer og ejendommens navn). Ligeledes er det en god ting, at man har nogle bestemte steder i terrænet, hvor man altid parkerer.
Xxxxxx det sig om færdsel til fods, skal den selvfølgelig altid ske med stor hensyntagen til driften på ejendommen. Færdsel i ikkehøstede afgrøder bør altid ske efter nærmere aftale med ejeren eller brugeren.
5: Forhold til udlejer og publikum
Ethvert forhold skal bygge på gensidig forståelse og respekt for at blive en succes. Det er derfor væsentligt, at der fra starten er skabt et godt forhold til ejeren.
Som lejer skal man hele tiden være opmærksom på, at man er gæst på den pågældende ejendom, og det eneste, man har betalt for, er nogle afgrænsede rettigheder. Sætter opførslen spørgsmålstegn ved, hvem
der har skødet på ejendommen, går det galt; det er derfor god politik at orientere ejeren om de hændelser, der sker. Ligeledes bør man respektere den daglige drift af ejendommen, selvom den måske kan kollidere lidt med jagtudøvelsen.
Selvfølgelig skal man ikke acceptere chikaneri fra ejeren eller brugeren, men det, der i jægerøjne er chikane, er meget jævnligt en naturlig og nødvendig del af den pågældende driftsform. Det er derfor altid en god idé at standse op og få en hyggelig sludder med ejeren, brugeren eller ansatte på stedet, når man møder disse.
Ved sådanne lejligheder kan man gensidigt få svar på mange spørgsmål og forebygge misforståelser.
Er der et godt forhold til disse personer, er der som regel også en større velvilje, når man står og har brug for hjælp eller tilladelse til noget ekstraordinært.
Næsten alle udlejere er meget opmærksomme på, at der er harmoni mellem de forskellige brugere af ejendommen, og det er derfor væsentligt, at man får afklaret med ejeren, hvor langt man er bemyndiget i forhold til tredjeperson. Det være sig andre lejere på ejendommen, publikum, der færdes efter naturbeskyttelsesloven, eller f.eks. militær, ryttere eller lignende. Sker der uregelmæssig- heder, skal udgangspunktet altid være, at man på en bestemt, men høflig måde præsenterer sig og forklarer “synderen”, hvad der er overtrådt, og hvad hændelsen kan få af konsekvenser for floraen eller faunaen.
Et andet godt råd, for den, der er ny lejer i et område, er, at man ikke på forhånd dømmer naboerne som dårlige jægere, men derimod forsøger at få kontakt til disse for at få nogle aftaler, som kan lette dagligdagen for begge parter. Det lykkes ikke altid, men jævnligt bliver der skabt nogle gode frugtbare bekendtskaber.
Moralen i dette er, at alle i et konsortium skal indprentes, at man altid stikker fingeren i jorden og tæller til 1.000, inden man går “i krig”.
6: Jagthytte
Er der til området knyttet et lokale eller en hytte, som kan anvendes af konsortiet, skal der her udarbejdes et sæt ordensregler, der nøjagtigt beskriver, hvilken rådighed og hvilke pligter det enkelte konsortiemedlem har, f.eks. weekendophold, familiær brug, hunde i stuer, møbler, rengøring i og uden for hytten, indkøb af fornødenheder osv.
7: Jagtformer og muligheder
Alle de jagtformer, der udøves, skal nævnes. F.eks. pürschjagt, trækjagt på duer, ænder, gæs og krager, trykjagt, drivjagt, klapjagt, gravjagt m.v.
Hver enkelt jagtform beskrives med, hvad der må nedlægges, evt. alder, køn osv., hvilke mængder det enkelte konsortie- medlem må nedlægge, hvor mange deltagere der skal/må være, rapporteringspligt over for de øvrige konsortiemedlemmer, intervaller mellem jagterne osv.
Af hensyn til de enkelte konsortiemedlemmers planlægning bør alle datoer for fællesjagterne fastsættes allerede om sommeren, og kun med alles accept kan en dato ændres. Så snart jagtdatoerne er fastsat, bør disse meddeles ejendommens ejer, bruger, ansatte, lejere m.fl. Dette forebygger ofte, at jagterne kolliderer med andre aktiviteter på ejendommen.
8: Jagtledelse
På selskabsjagt skal der altid være en jagtleder, som på en behagelig og myndig måde kan lede “slagets gang”. Denne person er på dagen suveræn i sine afgørelser, alle skal rette sig efter ham, og evt. uenighed kan drøftes ved en anden og mere passende lejlighed.
Er der en fritidsskytte, kan det være ham, som får opgaven, men det er dog mere nærliggende, at han leder klapper-/driverkæden.
En jagtleder skal ud over et myndigt væsen have
stor kendskab til terrænet, jagtformer, vildtets vaner m.m., således at skytterne placeres hensigtsmæssigt, og skudchancerne fordeles så retfærdigt som muligt.
I nogle konsortier er der tradition for en vis arbejdsfordeling på jagterne. Man bør dog ikke fravige kriterierne for jagtledelsen, men i stedet bruge konsortiemedlemmerne til nogle af de andre opgaver, som f.eks. transport, vildtvogn/parade, frokost, hornblæsning, jagtfiskal eller lignende.
9: Frijagt
For at tækkes de individuelle behov har man enkelte steder lavet et nærmere afgrænset område, hvor de enkelte konsortiemedlemmer kan jage
individuelt, når de har lyst. Dette er generelt en dårlig idé, idet det som regel udløser et alt for stort og uetisk jagttryk.
Vælger man alligevel denne løsning, skal rettig- hederne være meget nøje beskrevet med en nøjagtig arealafgrænsning, vildtarter, der må nedlægges, mulighed for at tage gæster med, eventuel rapport- pligt, angivelse af, hvornår man er der, og hvad der nedlægges, hvor mange gange hver enkelt må komme på terrænet osv.
10: Gæstemuligheder
Har konsortiet et deltagerantal, som giver mulighed for, at der kan deltage gæster, skal det præciseres, hvem der har ansvaret for gæsten og hans opførsel, hvor mange gæster det enkelte medlem må medtage pr. gang/pr. år, om der kan byttes/handles gæstepladser indbyrdes, om der skal betales yderligere for gæster, om der må medtages gæster på enkeltmandsjagterne, f.eks. pürsch eller trækjagt, om der må medbringes gæster på et evt. område med frijagt, og om gæster må jage alene, eller om de skal være ledsaget af en konsortiedeltager (det er generelt en dårlig idé at lade gæster jage alene, for hvem har ansvaret for opførslen?).
11: Hunde
Ved de fleste jagtformer kræves det, at der er et passende antal brugbare hunde til rådighed.
Er der ikke i konsortiet det fornødne antal hunde, bør man rekvirere hjælp udefra - især hvad angår schweisshunde, bør man kun anvende autoriserede hunde.
Vi ved også godt, at kvaliteten på hundene kan være meget varieret. Det er derfor nødvendigt, at der sættes nogle minimumskrav til de hunde, der anvendes på jagterne, ellers kan man risikere, at en enkelt uopdragen “køter” kan ødelægge mere, end den gavner, til stor ærgrelse for alle.
For at få en god gennemsnits brugbar hund kræves der træning, og det vil være naturligt, at der i konsortieaftalen er åbnet mulighed for, at man kan bruge terrænet til træning af hundene.
For at undgå misforståelser skal en konsortieaftale indeholde nogle klare regler for, hvornår der er mulighed for hundetræning. Der bør anføres datoer/perioder, og på hvilke afgrænsede områder af terrænet træningen skal foregå, om der er mulighed for fællestræning/individuel træning, samt om der må skydes over hundene osv. I lighed med jagtdatoer bør eventuelle træningsdatoer også fremsendes til udlejeren/brugeren til orientering.
12: Skytte
Pasningen af jagten er en meget væsentlig del af det hele, og det er ofte den, der afgør, om sæsonen bliver god eller dårlig. Desværre er det ofte dette punkt, der bliver sparet på for at få råd til alt det andet.
Afhængig af terrænets størrelse og beskaffenhed kræver pasningen forholdsvis meget tid, og da mange ofte bor et stykke fra deres jagtrevir, er det tit besværligt at passe jagten selv, og man vælger derfor nødløsninger, såsom fodring på skift,
selvfodringsautomater m.v. Det er alt sammen lidt bedre end ingenting, men skal tingene lykkes, skal det være én bestemt person, der forestår den daglige pasning, og i særdeleshed hvis der foretages udsætning. Under pasningen er det vigtigt, at der er ubegrænset mulighed for at regulere rovvildt inden for den gældende lovgivning.
Personen skal være i besiddelse af den fornødne tid, viden og føling med tingene.
Findes denne person ikke inden for konsortiets egne rækker, bør man søge efter en, der er bosiddende i nærheden - men husk, det er ikke nok, at vedkommende har tid og lyst.
Benytter man sig af en sådan “fritidsskytte”, skal rettigheder og pligter nøje beskrives, og også hvordan tingene honoreres. Bemærk, at først når man honorerer tingene fornuftigt, kan man tillade sig at sætte nogle krav, og det bedste resultat opnås normalt, når et samarbejde bygger på frihed og tillid.
13: Arbejdsdage
På et jagtterræn er der ud over den daglige pasning også andre opgaver, som f.eks. opsætning af volierer, foderpladser og skydeplatforme, vedligeholdelse af jagthytte, plantning af vildtremiser, pleje af disse samt såning og pasning af vildtagre m.m. Frem for at betale i dyre domme for fremmed hjælp vælger de fleste at lave nogle arbejdsdage for selv at klare disse opgaver.
Det bør tydeligt fremgå i en konsortieaftale, i hvilken udstrækning dette praktiseres, samt at der er mødepligt disse dage.
Risikoen for, at nogle lukrerer på andre, er ret stor, og der bør derfor udfærdiges en arbejdsplan og udnævnes en arbejdsleder, som leder og fordeler arbejdet.
Det bør også nævnes, hvilke konsekvenser det får at udeblive eller på anden måde at lukrere på holdet.
14: Nedlagt vildt
Det nedlagte vildt skal på en eller anden måde omsættes. Fordeler man det ligeligt mellem konsortiets medlemmer, skal der inden sæsonens start være aftalt en fordelingsnøgle, og i hele sæsonen skal der holdes regnskab med, hvad der er nedlagt, og hvem der har fået det.
Det er for øvrigt en god idé altid at føre en nøjagtig jagtjournal, så der til enhver tid er dokumentation for resultaterne, hvis der skulle opstå skader på vildtbestanden på grund af f.eks. omstrejfende hunde eller militærøvelser.
Sælger man det nedlagte vildt, bør der inden hver sæsonstart aftales priser og evt. forkøbsret. Det skal også præciseres, hvis der er visse vildtarter, som automatisk tilfalder dyrets banemand.
16: Udtræden
15: Optagelse af nye medlemmer
Når der i et konsortium er udskiftning af medlemmer, skal der være en fast procedure for optagelse af nye medlemmer.
Enkelte steder er man så heldige at have en venteliste, og her er der som regel ikke de store problemer. Drejer det sig om nye ukendte personer, bør alle medlemmer i konsortiet spørges, inden man beslutter sig. Er der mulighed for det, er det altid en god idé at invitere en aspirant med på en jagt eller lignende, hvor alle kan få lejlighed til at møde vedkommende.
Enhver konsortieaftale skal udførligt indeholde regler for det enkelte medlems muligheder for udtræden. Opsigelsesfristen skal være af en passende længde, så der er mulighed for at finde et nyt medlem. Er opsigelsesmuligheden gensidig? Har medlemmet eventuelt ret til en procentdel af værdierne i jagten - og i givet fald til hvilken pris? Er der mulighed for refusion af forudbetalt leje ved udtræden uden for normal opsigelsesfrist, og hvordan udregnes beløbet i givet fald?
Har konsortiet mulighed for at ekskludere et medlem, og hvad kan i givet fald udløse en øjeblikkelig eksklusion, og skal der i dette tilfælde refunderes forudbetalt leje?
17: Betaling
Ud over at den enkelte er bekendt med de rettigheder og pligter, der er nævnt i konsortieaftalen, skal det med hensyn til betalingen fremgå, hvad der betales for, f.eks. jagtleje, variable udgifter til jagthytten, fælles fortæring, udsætning og den øvrige vildtpleje m.v.
Er der i beløbet acontobetaling, skal dette udspecificeres, og i det hele taget skal det med al tydelighed fremgå, hvad man risikerer rent økonomisk ved at sige ja - herunder også om der kommer løbende udgifter i form af bøder m.v.
Det kan varmt anbefales, at der hvert år fremlægges et nøjagtigt regnskab, som viser, at der ikke er nogle, som lukrerer på andre.
Det skal også fremgå, i hvilken udstrækning der kan blive tale om tilbagebetaling.
I aftalen skal der være en sidste frist for indbetaling af det aftalte beløb, og det skal pointeres, hvad konsekvenserne er ved for sen indbetaling - udelukkelse, bøde eller lignende. Husk at sætte denne tidsfrist, så der er mulighed for at få et nyt medlem med, hvis der er en, der svigter.
18: Konsortieaftalen
Det er klart, at denne vejledning på mange områder er meget generel, men den synliggør vigtigheden af en fyldestgørende konsortieaftale. En sådan aftale skal ikke ligne denne “afhandling”, men på en kort og præcis måde beskrive de enkelte medlemmers pligter og rettigheder. Den bør underskrives af alle inkl. nye medlemmer, og hver enkelt skal have en kopi - og som tidligere nævnt også gerne en kopi af jagtlejekontrakten. En god ting er ligeledes at sende en kopi af aftalen til udlejeren til orientering.
19: Det sociale samvær
Et godt og velfungerende jagtkonsortium bygger på fællesskabet, og her må man ikke glemme det sociale samvær, som er med til at sammentømre fællesskabet. En konsortieaftale kan med held indeholde forskellige anvisninger/aftaler om ikkejagtlige arrangementer, fester, jagtmiddage, årsmøder m.m., hvem der på skift arrangerer, hvad det må koste osv.