Overenskomst
Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
Overenskomst
2021 - 2024
Indgået mellem Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening
og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
om
løn- og ansættelsesvilkår for veterinærsygeplejersker og veterinærsygehjælpere
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 - Område og anvendelse 3
§ 1 - Område og anvendelse 3
Kapitel 2 - Basisløn og løntillæg 4
§ 2a – Basisløn – veterinærsygeplejersker (se § 2b vedr. faglærte veterinærsygehjælpere) 4
§ 2b Tillæg til basisløn for veterinærsygeplejersker med 1 års anciennitet efter endt uddannelse (basisløntillæg) 4
§ 2c – Basisløn – veterinærsygehjælpere (se § 2a og 2b vedr. faglærte veterinærsygeplejersker) 4
§ 3 - Løntillæg 6
§ 4 - Lønanvisning 6
Kapitel 3 - Pension 7
§ 5 - Pension 7
Kapitel 4 – Arbejdstid, ulempetillæg, vagt og overarbejde 8
§ 6 – Arbejdstidens længde og placering 8
§ 7 - Vagt 11
§ 8 - Overarbejde 13
§ 9 – Fast ulempe- og overarbejdstillæg 13
Kapitel 5 - Ferie, fridage, feriefridage, frihed til parlamentarisk arbejde og øvrig frihed 14
§ 10 - Ferie, fridage, feriefridage, frihed til parlamentarisk arbejde og øvrig frihed 14
Kapitel 6 - Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, barsel, adoption, orlov, barns 1. sygedag, mv.
................................................................................................................................................................................................... 16
§ 11 - Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, barsel, adoption, orlov, barns 1. sygedag, mv. 16
Kapitel 7 - Forsikring, efteruddannelse, arbejdsmiljørepræsentant, kørsel, arbejdsdragt og medarbejderudviklingssamtale (MUS) 18
§ 12 - Forsikring 18
§ 13 - Efteruddannelse 18
§ 14 – Arbejdsmiljørepræsentant 18
§ 15 – Kørsel 19
§ 16 - Arbejdsdragt 19
§ 17 – Medarbejderudviklingssamtale (MUS) 19
Kapitel 8 – Konfliktløsning og overenskomstens udløb 20
§ 18 – Konfliktløsning og konfliktforebyggelse 20
§ 19 – Overenskomstens udløb 21
Bilag 1 - Information om afregning af pension 22
Bilag 2 - Idekatalog til funktions- og kvalifikationstillæg 24
Bilag 3 - Tjekliste til medarbejderudviklingssamtale (MUS) 25
Øvrige aftaler og bilag 26
Protokollat 27
Kapitel 1 - Område og anvendelse
§ 1 - Område og anvendelse
Overenskomsten gælder for de af Den Danske Dyrlægeforening eksaminerede veterinærsygeplejersker (VS) samt veterinærsygeplejeuddannet i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse herom. Endvidere kan overenskomsten benyttes på klinikassistenter, som er ufaglært klinikpersonale beskæftiget med veterinærsygeplejerelateret arbejde.
Stk. 2. Overenskomstens bestemmelser er bindende for parterne som minimums eller maksimums bestemmelser.
Stk. 3. Det tilkommer arbejdsgiveren at lede og fordele arbejdet.
Stk. 4. Medarbejderen er pligtig at stille sin arbejdskraft til rådighed for praksis og udføre det arbejde, herunder deltage i det for virksomheden forekommende samt det til de praktiserende dyrlæger tilbudte arbejde.
Stk. 5. Veterinærsygeplejersken sender ved ansættelse en kopi af ansættelseskontrakten til Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxx.
Stk. 6. I overenskomstperioden drøfter overenskomstens parter behovet for indgåelse af aftale om tillidsrepræsentanter.
Stk. 7. Overenskomsten er ikke til hinder for, at dyrlægevirksomheden kan anvende overenskomsten på medarbejdere, der i kraft af mange års ansættelse har opnået den tilstrækkelige erfaring eller er beskæftiget med veterinærsygeplejerelateret arbejde. Dog må arbejdet ikke være autorisationskrævet jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v. Bedømmelsen er individuel og kan ikke overføres mellem ansættelsesstederne.
Stk. 8. Xxxxxxx ejer alt det arbejde, som medarbejderen under ansættelse er lønnet for at udarbejde for virksomheden fx hvalpemapper og lignende.
Stk. 9. Såfremt medarbejderen misligholder sine forpligtigelser vedrørende offentlige refusioner til arbejdsgiver, og lider arbejdsgiver tab som følge heraf, da kan arbejdsgiver gøre regres hos medarbejderen for det lidte tab. Arbejdsgiver kan trække medarbejderen i løn for tab af offentlige refusioner som følge af, at medarbejderen ikke har returneret refusionsblanketter inden for den fastsatte tidsfrist.
Stk. 10. Arbejdsgiver skal have mulighed for at rette op på en mangelfuld ansættelseskontrakt, før medarbejderen kan tilkendes en godtgørelse herfor jf. ansættelsesbevislovens § 6. Arbejdsgiver skal hurtigst muligt og senest 30 dage regnet fra dato, hvor arbejdsgiver gøres opmærksom på den mangelfulde ansættelseskontrakt, korrigere den mangelfulde ansættelseskontrakt, således denne opfylder arbejdsgivers oplysningspligt jf. ansættelsesbevislovens § 2.
Stk. 11. Funktionærloven er gældende for ansættelsesforholdet.
Kapitel 2 - Basisløn og løntillæg
§ 2a – Basisløn – veterinærsygeplejersker
Stk. 1. Basislønnen for en fuldtidsansat veterinærsygeplejerske er følgende – se dog stk. 3:
1. februar 2022: 23.910 kr. pr. måned (37 timer pr. uge)
1. august 2022: 24.410 kr. pr. måned (37 timer pr. uge)
1. august 2023: 24.910 kr. pr. måned (37 timer pr. uge)
Ovennævnte basisløn er inkl. eget pensionsbidrag men ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension.
Stk. 2.
Pr. 1 februar 2022 er basislønnen for en fuldtidsansat veterinærsygeplejerske forhøjet med 1050 kr. pr. måned.
Pr. 1. august 2022 forhøjes basislønnen for en fuldtidsansat veterinærsygeplejerske med 500 kr. pr. måned. Pr. 1. august 2023 forhøjes basislønnen for en fuldtidsansat veterinærsygeplejerske med 500 kr. pr. måned.
Stk. 3. Ved deltidsansættelse udgør lønnen en forholdsmæssig del af den aftalte basisløn for 37 timer. Er der aftalt en ugentlig arbejdstid på fx 27 timer, udgør lønnen 27/37 af basislønnen.
§ 2b Tillæg til basisløn for veterinærsygeplejersker med 1 års anciennitet efter endt uddannelse (basisløntillæg)
Stk. 1. Fra 1. april 2022 ydes til veterinærsygeplejersker med 1 års anciennitet efter endt uddannelse et basisløntillæg, hvis veterinærsygeplejerskens basisløn, kvalifikationstillæg og funktionstillæg samlet set ikke overstiger 26.050 kr. (basisløngrænsen). Tillægget udgør forskellen mellem medarbejderens basisløn, funktionstillæg, og kvalifikationstillæg og den til enhver tid gældende basisløngrænse.
Stk. 2. Basisløngrænsen reguleres med stigningerne på basislønnen henholdsvis den 1. august 2022 og 1. august 2023, og udgør følgende:
1. april 2022: 26.050 kr.
1. august 2022: 26.550 kr.
1 august 2023: 27.050 kr.
Basisløngrænsen beregnes og reguleres forholdsmæssigt for deltidsansatte.
§ 2c – Basisløn – veterinærsygehjælpere
Stk. 1. Basislønnen for en veterinærsygehjælper er 1.250 kr. lavere end basislønnen for veterinærsygeplejersker, som angivet i § 2a, stk. 1 – 3.
Bemærkning til § 2:
Løngaranti og forhandlingsgrundlag 2024:
Den pr. april måned 2021 opgjorte gennemsnitsløn for en fuldtidsansat veterinærsygeplejerske er 28.911,03 kr. I gennemsnitslønnen indgår basisløn, kvalifikationstillæg samt funktionstillæg. Beløbet er inkl. lønmodtagers bidrag til pension men ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension.
Såfremt den pr. december måned 2023 opgjorte gennemsnitsløn (basisløn, kvalifikationstillæg samt funktionstillæg) for en fuldtidsansat veterinærsygeplejerske udgør mere end: 31.650 kr., vil det beløb, der ligger over 31.650 kr. pr. måned blive modregnet i forbindelse med forhandlingerne om fornyelse af overenskomsten i år 2024. Beløbet er inkl. lønmodtagers bidrag til pension men ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension.
Tilsvarende vil et beløb, der ligger under 31.650 kr. pr. måned for en fuldtidsansat veterinærsygeplejerske indgå i forbindelse med forhandlingerne om fornyelse af overenskomsten i år 2024. Beløbet er inkl. lønmodtagers bidrag til pension men ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension.
Lønoplysninger:
Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening indsamler lønoplysningerne på sædvanlig vis, dvs. at mindst 300 veterinærsygeplejersker skal indgå i statistikken. Oplysningerne i excel-ark, der ligger til grund for udregningen af den gennemsnitlige månedsløn, gøres tilgængelig for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening i anonymiseret form.
Ved indberetning spørger Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening dens medlemsvirksomheder om, hvor mange veterinærsygeplejersker i virksomheden der startede på barsel i året før, således at Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening i år 2024 har et overblik over, hvor mange procent af arbejdsstyrken (veterinærsygeplejersker), der var på barsel i henholdsvis år 2020, 2021, 2022 samt 2023.
Det økonomiske forhandlingsgrundlag ved genforhandling af overenskomsten i år 2024:
Beregningsgrundlaget for en eventuel ramme ved overenskomstforhandlingerne i år 2024 vil være den pr. december måned 2023 garanterede løn for en fuldtidsansat veterinærsygeplejerske på 31.650 kr. pr. måned inkl. lønmodtagers bidrag til pension men ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension. Veterinærsygehjælpere indgår forholdsmæssigt. Løngarantien bortfalder efter overenskomstforhandlingerne 2024. Løngarantien vil kunne genforhandles.
§ 3 - Løntillæg
En gang årligt skal den personaleansvarlige på klinikken/hospitalet og den ansatte veterinærsygeplejerske føre en lønsamtale om eventuel ydelse eller forhøjelse af de personlige tillæg. De personlige tillæg kan bestå af et funktionstillæg, kvalifikationstillæg og/eller en resultatløn.
Stk. 2. Det anbefales, at medarbejderudviklingssamtale og lønforhandling ikke afholdes samlet.
Stk. 3. Funktionstillæg er tidsbegrænset til den periode, hvor funktionen udøves. Funktionstillægget er en betaling for en særlig funktion, der løses. Eksempler fremgår af overenskomstens bilag 2.
Stk. 4. Kvalifikationstillæg er varige. Kvalifikationstillægget er en betaling for de faglige og personlige kvalifikationer samt kvaliteten i opgavevaretagelsen, der udnyttes i det daglige arbejde og dermed bliver til kompetencer. Eksempler fremgår af overenskomstens bilag 2.
Stk. 5. Aftale om størrelsen af det personlige tillæg og dettes fordeling på funktions- og kvalifikationstillæg skal i underskrevet stand vedhæftes ansættelseskontrakten (bilag 4).
Stk. 6. Xxxxxx en ansat arbejdstidsnorm opskrives eller nedskrives de aftalte tillæg forholdsmæssigt i forhold til den gennemsnitlige ugentlige timetalsændring.
Stk. 7. Der kan herudover indgås aftale om resultatløn. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af de resultatmål, der skal nås, samt en beskrivelse af målemetoden, der anvendes, for at konstatere, om resultatmålene er opfyldt. Endvidere skal aftalen indeholde størrelsen af det engangsvederlag, der skal udbetales, hvis de opstillede mål nås (bilag 5).
§ 4 - Lønanvisning
Løn anvises månedsvis bagud og skal være til rådighed senest den sidste bankdag i måneden.
Medarbejderens lønseddel skal opbygges på en sådan måde, at den ansatte er i stand til at se, hvordan lønnen er sammensat.
Eksempel på løndele der skal specificeres på lønsedlen:
• Basisløn
• Kvalifikationstillæg
• Funktionstillæg
• Basisløntillæg
• Resultatløn
• Fast ulempe- og overarbejdstillæg
• Vagtindtjening
• Overtidsbetaling
• Ulempetillæg
• Arbejdsgivers pensionsandel
• Arbejdstagers pensionsandel
• Feriefridage
Kapitel 3 - Pension
§ 5 - Pension
Medarbejderen omfattes af en pensionsordning fra ansættelsens start. Pensionsbidraget udgør:
• Arbejdsgiverbidrag: 8,50 %
• Lønmodtagerbidrag: 4,25 %
Følgende løndele er pensionsgivende:
• Basislønnen – se § 2a, 2b, og 2c.
• Kvalifikationstillæg
• Funktionstillæg
• Basisløntillæg
• Ulempetillæg, § 6, stk. 3
Det er kun ovennævnte løndele, der er pensionsgivende. Dvs., at andre løndele end de ovenfor angivne ikke er pensionsgivende.
Stk. 2. Arbejdsgiver underretter den til enhver tid værende forsikringsmæglervirksomhed. Arbejdsgiver indbetaler det samlede pensionsbidrag månedsvis bagud til den obligatoriske pensionsordning for veterinærsygeplejersker jf. bilag 1. Se undtagelser hertil i stk. 3, 4 og 5.
Stk. 3. Er medarbejderen omfattet af en firmapensionsordning/virksomhedsordning, som arbejdsgiveren har etableret inden den 31. december 2015, fortsætter medarbejderen i denne ordning, hvis ordningen lever op til overenskomstens krav til pensionsbidrag jf. overenskomstens § 5, stk. 1. Bliver medarbejderen efter den 31. december 2015 ansat hos en arbejdsgiver, der inden den 31. december 2015 har etableret en firmapensionsordning/virksomhedsordning, der omfatter veterinærsygeplejerskerne/veterinærsygehjælp- erne, bliver medarbejderen omfattet af denne firmapensionsordning/virksomhedsordning, hvis ordningen lever op til overenskomstens krav til pensionsbidrag jf. overenskomsten § 5, stk. 1.
Stk. 4. Hvis arbejdsgiver indbetaler mere end det obligatoriske bidrag jf. overenskomstens § 5, stk. 1, kan bidraget ud over det obligatoriske bidrag placeres i en alternativ ordning.
Stk. 5. Hvis medarbejderen fortsat er beskæftiget efter pensionsalderen, aftales det mellem medarbejderen og virksomheden, hvorvidt beløbet fortsat skal indbetales til pensionsordningen som pensionsbidrag eller skal udbetales til medarbejderen som løn.
Pension under barselsorlov
Stk. 6. Under den lønnede del af veterinærsygeplejerskens barselsorlov jf. overenskomstens § 11 oppebæres pension af den refusionsberettigede løn.
Pensionsbidraget under den lønnede del af barselsorloven udgør mindst:
• Arbejdsgiverbidrag: 8,50 %
• Lønmodtagerbidrag: 4,25 %
Under den ulønnede del af barselsorloven, når medarbejderen overgår til dagpenge fra Udbetaling Danmark, ophører arbejdsgivers og lønmodtagers bidrag til pension.
Kapitel 4 – Arbejdstid, ulempetillæg, vagt og overarbejde
§ 6 – Arbejdstidens længde og placering
Fuld tid svarer til gennemsnitligt 37 timer pr. uge svarende til 160,33 timer pr. måned. Deltid kan aftales.
Der kan ikke indgås aftale om deltidsansættelse på under gennemsnitligt 8 timer pr. uge efter denne overenskomst, jf. funktionærloven.
Stk. 2. Arbejdstidens placering i relation til klinikkens åbningstider:
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er for fuldtidsansatte 37 timer og kan variere, men placeres i forbindelse med klinikkens åbningstider mandag-fredag mellem kl. 07.00-21.00 og lørdag mellem 07.00 og
14.00. For døgnbemandede emergencyklinikker dog hele døgnet alle ugens dage.
Ulempetidspunkter og ulempetillæg
Stk. 3. For normalarbejdstimer placeret på ulempetidspunkter ydes ulempetillæg (se dog § 9).
Tidspunkt | Tillæg |
Hverdage kl. 17.30 – 22.00 samt Lørdage kl. 06.30 – 20.00 | 30% af basislønnen pr. time jf. § 2 |
Hverdage kl. 22.00 – 06.30 samt Lørdage kl. 00.00 – 06.30 og 20.00 – 24.00 samt Søn- og helligdage | 100% af basislønnen pr. time jf. § 2 |
Ulempetillæg oppebæres tillige når medarbejderen præsterer overarbejde, der er placeret på ulempetidspunkter. Honorering af overarbejde sker i henhold til overenskomstens § 8 eller § 9. Regneeksempel: En medarbejder har en månedsløn på 27.500 kr., 171,50 kr. pr. time. Medarbejderen er planeret til at arbejde en hverdag til kl. 16.30, men arbejder to timer over til kl. 18.30. I dette tilfælde betales for to timers overarbejde samt for én time på ulempetidspunktet fra kl. 17.30 – 18.30: 2 x 257,25 + 1 x 30% af den gældende basis-timeløn. |
Stk. 4. Uanset ovenstående kan der placeres arbejdstid inden for den aftalte ugentlige arbejdstidsnorm uden for ovennævnte tidsrammer, såfremt dette er nødvendiggjort af hensyn til vagtberedskab eller tilsyn og pleje af indlagte patienter. Det forudsættes, jf. ovenfor, at der ikke samtidig er normal åbningstid på disse tidspunkter. Sådant planlagt arbejde skal fremgå af arbejdstidsskemaet nedenfor, idet rådighedstimer opgøres til én times effektivt arbejde pr. 5½ rådighedstime.
Stk. 5. Normperioden, jf. stk. 9, er aftalt i ansættelsesaftalen. Arbejdstidsskema indeholdende arbejdstidens placering den enkelte dag skal meddeles senest ved arbejdstids ophør mindst 28 dage før ikrafttræden.
Stk. 6. Arbejdstiden skal normalt placeres samlet, kun afbrudt af de for praksis sædvanligt gældende spisepauser, dog maksimalt 1 time. Tjenesten kan én gang ugentligt i forbindelse med sen konsultation deles af en længere ikke betalt pause. Ved ikke betalt spisepause har veterinærsygeplejersken ret til at forlade klinikken i hele pausens længde (se i øvrigt stk. 11).
Stk. 7. Ovenstående gælder tilsvarende for deltidsansatte, hvor gennemsnittet er det aftalte gennemsnitlige ugentlige timetal.
Transport
Stk. 8. Såfremt arbejdsgiveren har flere klinikker, medregnes eventuel transporttid mellem klinik- kerne i veterinærsygeplejerskens daglige arbejdstid ligesom køretid fra hjem til klinik i forbindelse med tilkaldevagt jf. § 7.
Normperiode
Stk. 9. Arbejde uden for det i stk. 5 angivne tidsrum betragtes som overarbejde og honoreres eller afspadseres som anført i § 8 eller § 9. Aflønningsformen aftales inden overarbejdets påbegyndelse.
Normperioden kan aftales til minimum 4 uger og maksimalt 26 uger. Er normperioden ikke angivet i ansættelseskontrakten, er den 13 uger. En forlængelse af den aftalte normperiode forudsætter, at arbejdsgiveren har varslet dette over for den enkelte veterinærsygeplejerske med dennes individuelle opsigelsesvarsel.
Normperioden er løbende, således at der ikke pr. automatik skal afregnes for overarbejde på bestemte tidspunkter. Der kan dog maksimalt figurere en timebank på plus eller minus 37 timer (gældende for en fuldtidsansat, og den aftalte ugenorm for en deltidsansat) ved en normperiodes udløb. Overskydende timer skal udbetales ved en normperiodes afslutning med faktor 1:2 senest med den 2. lønkørsel efter normperiodens udløb.
De 37 timer/ugenormen kan maksimalt overføres én gang til ny normperiode, hvorefter disse skal afvikles eller udbetales efter aftale mellem lønmodtager og arbejdsgiver. En ny timebank påbegyndes fra den dag, hvor lønmodtageren effektuerer aftale om afvikling eller udbetaling.
Variation i arbejdstid
Arbejdstiden kan variere fra uge til uge. Arbejdstiden må dog maksimalt variere som nævnt nedenfor:
Ugentlige arbejdstid | Maksimale antal uger med 44 timers arbejdstid i den aftalte normperiode på 26 uger |
8 – under 15 timers ansættelse pr. uge | 1 uge |
15 – under 23 timers ansættelse pr. uge | 2 uger |
23 – under 30 timers ansættelse pr. uge | 3 uger |
30 - 37 timers ansættelse pr. uge | 4 uger |
Frokostpause og øvrige pauser
Stk. 10. Den normale arbejdstid placeres samlet, kun afbrudt af de for praksis sædvanlige spisepauser. Det anbefales, at spisepausen har en varighed på ½ time. Spisepausen må maximalt vare en time. Den ansatte er ikke til rådighed for praksis i spisepausen, medmindre den ansattes spisepauser er medregnet i den ugentlige arbejdstid, enten beregnet som rådighedstjeneste (jf. § 7) eller – når medarbejderen udfører arbejde i spisepausen – i forholdet 1:1.
Er arbejdstiden mere end 4 timer pr. dag, har veterinærsygeplejersken krav på en pause på ½ time. Pausen indgår ikke i den ugentlige arbejdstid, medmindre pausen er medarbejderens frokostpause, og medarbejderens frokostpause indgår i den ugentlige arbejdstid. Såfremt den daglige arbejdstid overstiger 8 timer, henstilles der til, at veterinærsygeplejersken samlet har 2 pauser af en varighed på ½ time pr. pause. Pauserne indgår ikke i den ugentlige arbejdstid. Den ene pause skal være medarbejderens frokostpause. Denne indgår i den ugentlige arbejdstid, såfremt dette er aftalt mellem parterne.
Stk. 11. Veterinærsygeplejersken må påregne, at arbejde, ud over planlagt arbejdstids ophør, kan forekomme. Ligeledes kan det forekomme, at planlagt arbejde strækker sig ind i fastlagte pauser. Arbejdsgiver har dog pligt til at planlægge arbejdet således, at overskridelser af den faste arbejdstid og de faste pauser hører til undtagelserne.
Stk. 12. Veterinærsygeplejersker med natarbejde har krav på en hvilepause af 20 min. varighed i tidsrummet kl. 03.00 – kl. 06.00. Hvilepausen fordrer et roligt sted med en behagelig stol. Hvilepausen er som udgangspunkt ikke medregnet i den ugentlige arbejdstid, men dette kan medarbejderen indgå aftale med arbejdsgiveren om.
Personalemøder
Stk. 13. For deltagelse i indtil 12 personalemøder årligt betales sædvanlig timeløn, uanset personalemødet er placeret udover og/eller uden for normal arbejdstid.
Delt tjeneste
Stk. 14. Ved delt tjeneste (flere arbejdsgivere) skal praksis være opmærksom på, at der ikke kan placeres arbejdstid på tidspunkter, hvor medarbejderen på varslingstidspunktet er varslet til at præstere arbejdstid hos anden arbejdsgiver.
Bemærkning til § 6 om arbejdstid:
Arbejdstiden er gennemsnitlig, hvilket betyder, at arbejdstiden kan variere fra uge til uge. Hvis der anvendes varieret arbejdstid fra uge til uge, skal der fastlægges en normperiode, inden for hvilken den gennemsnitlige arbejdstid skal være det aftalte ugentlige timetal. Fastsættes normperioden fx til fire uger med en gennemsnitlig arbejdstid på 30 timer pr. uge, skal der ved udløbet af normperioden være præsteret 4 x 30 = 120 timers arbejde i henhold til arbejdsplanen. Er der præsteret flere eller færre arbejdstimer ved normperiodens afslutning, skal disse håndteres efter timebankmodellen i § 6, stk. 9.
Der kan maksimalt præsteres 44 timer pr. uge i et begrænset antal uger i normperioden – se § 6, stk. 9.
Vedr. § 6, stk. 11 - Det skal tilstræbes at arbejde i faste pauser, samt arbejde ud over planlagt arbejdstid, i videst muligt omfang følger vagtskemaet, så veterinærsygeplejerskens planlagte aktiviteter i fritiden berøres mindst muligt.
§ 7 - Vagt
Arbejdsgiveren og veterinærsygeplejersken kan indgå aftale om vagt.
Rådighedsvagt
Hvis der er pligt til at være til rådighed, opgøres rådighedstiden som én times effektivt arbejde pr. 5½ time, som den ansatte står til rådighed. Der er mødepligt ved tilkald.
Tilkaldevagt
En vagthavende dyrlæge kan ringe til veterinærsygeplejersken under sin vagt og anmode om assistance. I denne form er veterinærsygeplejersken ikke pligtig til at svare telefonen endsige give møde, hvis veterinær- sygeplejersken træffes hjemme.
Vagtafregning
Hvis arbejdet udføres ud over arbejdstidsnormen, afspadseres eller honoreres timerne i overensstemmelse med overenskomstens § 8 eller § 9.
Kørsel
Transporttiden fra hjem til klinik medregnes i antal merarbejdstimer i forbindelse med medarbejderen er omfattet af tilkaldevagt jf. § 6, stk. 8.
Ovennævnte er ikke gældende ved rådighedsvagt, idet den ansatte oppebærer rådighedsbetaling. Kørsel afregnes jf. overenskomstens § 15, såfremt veterinærsygeplejersken anvender egen bil i vagten.
Eksempel 1 – En vagtafregning hvor veterinærsygeplejersken har tilkaldevagt og afregning jf. § 8: Veterinærsygeplejersken ringes op af arbejdsgiver og accepterer at møde ind. Veterinærsygeplejersken kørte hjemmefra kl. 13.00 og var hjemme igen kl. 20. Veterinærsygeplejersken har kørt 30 km. I egen bil:
Vagtafregning: kl. 13 – 20: 7 timer til afspadsering eller afregning som overarbejde jf, § 8. (3 timer til afregning i forholdet 1:1,5 og 4 timer til afregning i forholdet 1:2)
Kørsel: 30 km x statens høje kørselstakst
Eksempel 2 – En vagtafregning hvor veterinærsygeplejersken har rådighedsvagt og afregning jf. § 8: Veterinærsygeplejersken har været på vagt fra lørdag kl. 11.00 – 24.00, og har været inde på dyrehospitalet én gang, hvor veterinærsygeplejersken mødte ind kl. 15.00 og kørte fra hospitalet og hjem kl. 20.00.
Veterinærsygeplejersken har kørt 30 km. i egen bil:
Rådighedstillæg: 13 timer / 5:5 = 2,4 timer til afspadsering eller afregning på sædvanlig timeløn. Vagtafregning kl. 15 – 20: 5 timer til afspadsering eller afregning som overarbejde jf. § 8.
(3 timer til afregning i forholdet 1:1,5 og 2 timer til afregning i forholdet 1:2)
Kørsel: 30 km x statens høje kørselstakst
Der ydes ikke ulempetillæg vedr. vagtarbejde jf. overenskomstens § 6, stk. 3
Bemærkninger til § 7 om vagt:
Veterinærsygeplejerskens deltagelse i og under vagter er meget forskellig fra dyrlægepraksis til dyrlægepraksis.
Det er kun sjældent, at der forekommer egentlig rådighedsvagt, hvor veterinærsygeplejersken er pålagt at være til rådighed til eventuel assistance. Det er derimod almindeligt, da vagtformerne er forskellige, kan kun gives en generel vejledning om, hvad dyrlægen og veterinærsygeplejersken skal aftale under dette punkt.
Vagtformen beskrives med særlig vægt på veterinærsygeplejerskens eventuelle pligter.
Hvis der ikke er pligt til at svare telefon eller til at give møde, hvis telefonopkaldet besvares, opgøres køretid og de timer, hvor der udføres arbejde under vagt/tilkald. Da disse timer ikke kan fremgå af arbejdstidsopgørelsen, betragtes de som overarbejde og honoreres eller afspadseres i overensstemmelse med § 8 eller § 9.
§ 8 - Overarbejde
Fuldtidsansatte og deltidsansatte oppebærer overarbejdsbetaling fra første overarbejdstime pr. dag. Overarbejde er arbejde der enten er pålagt af eller aftalt med arbejdsgiver.
Overarbejde honoreres pr. dag med timeløn tillagt 50 pct. eller afspadsering i forholdet 1:1,5 for de første tre timer, derefter betales et tillæg på 100 pct. eller afspadsering i forholdet 1:2 (se dog § 9).
Overarbejde i vagt honoreres altid (se dog § 9) med timeløn tillagt 50 pct. eller afspadsering i forholdet 1:1,5 for de første tre timer, derefter betales et tillæg på 100 pct. eller afspadsering i forholdet 1:2.
Afspadseringstidspunktet aftales mellem arbejdsgiveren og veterinærsygeplejersken. Såfremt der ikke er enighed herom, skal der gives et varsel på en uge.
Ved akut arbejdsmangel i virksomheden kan overarbejdstimer dog varsles til afholdelse med dags varsel, såfremt overarbejdet der afspadseres ikke er oparbejdet i vagt eller inden for de seneste 3 døgn. Med dags varsel forstås, at medarbejderen afspadserer dagen efter, at arbejdsgiver har afgivet varsel herpå.
Stk. 2. Som overarbejde, der honoreres i henhold til stk. 1, betragtes alt arbejde, der ligger uden for den fastlagte arbejdstidsnorm, og såfremt overarbejdet falder uden for funktionærlovens begreb om overarbejde og "daglig arbejdstid" for betroede funktionærer.
Stk. 3. Der kan for deltidsansatte blive tale om, at der under ferie skal præsteres fuldtidsarbejde. Sådanne perioder vil blive varslet i forbindelse med ferieplanlægningen.
§ 9 – Fast ulempe- og overarbejdstillæg
Hvor arbejdspladsens veterinærsygeplejersker i det væsentlige deltager i tilrettelæggelse af arbejdstiden, kan arbejdsgiveren og veterinærsygeplejersken indgå aftale om et fast honorar på 1.000 kr. pr. måned for forekomne afvigelser fra de i overenskomsten fastsatte regler om arbejdstidens længde og placering. Aftalen indebærer, at der ikke, ud over tillægget, betales overarbejdsbetaling eller ulempetillæg.
En sådan aftale kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned uden konsekvenser for ansættelsesforholdet i øvrigt.
Bemærkninger til § 8 om overarbejde:
Overarbejde er defineret som arbejde, der påbegyndes således, at det ikke kan forventes afsluttet inden for den fastlagte arbejdstid. Overarbejde kan kun præsteres såfremt det enten er pålagt af eller aftalt med arbejdsgiver.
Kapitel 5 – Xxxxx, fridage, feriefridage, frihed til parlamentarisk arbejde og øvrig frihed
§ 10 – Xxxxx, fridage, feriefridage, frihed til parlamentarisk arbejde og øvrig frihed
Stk. 1. Ferie
Xxxxxxxxxx er gældende for ansættelsesforholdeti. Veterinærsygeplejersken optjener 2,08 dages ferie pr. måneds ansættelse.
Ferietillæg (ved ferie med løn) på 1 pct. udbetales til veterinærsygeplejersken to gange årligt med lønnen for hhv. maj og august måned.
Stk. 2. Fridage
Grundlovsdag, Juleaftensdag og Nytårsaftensdag er hele fridage med fuld løn.
Stk. 3. Feriefridage
Veterinærsygeplejersker
Veterinærsygeplejersken optjener ret til 5/12 feriefridage pr. måned fra ansættelsens begyndelsestidspunkt.
Veterinærsygehjælpere
Veterinærsygehjælpere optjener ret til 5/12 feriefridage pr. måned et år efter veterinærsygehjælperens afslutning af uddannelse.
Stk. 4. Feriefridagene afholdes efter aftale, dog kan feriefridagene varsles afholdt efter samme regler som restferie jf. Ferielovens bestemmelser.
Stk. 5. Holdes feriefridagene ikke inden kalenderårets udløb, kan feriefridagene overføres til det følgende kalenderår. Hvis medarbejderen ikke når at afvikle overførte feriefridage inden 1. maj, skal medarbejderen have kompensation svarende til fuld løn pr. ubrugt feriefridag. Kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling. Optjente, men ikke afviklede feriefridage, udbetales som ovenfor i forbindelse med medarbejderens fratræden.
Bemærkninger til § 10 om ferie:
En fastansat veterinærsygeplejerske, får som udgangspunkt løn under ferie samt et ferietillæg på 1 pct. af lønnen, jf. ferielovens § 16, stk. 1 og 18.
En lønmodtager kan dog før ferieårets begyndelse i stedet for løn og ferietillæg kræve feriegodtgørelse beregnet efter § 19 med 12 pct. af lønnen i ferieåret.
Bemærkninger til § 10 om feriefridage
Såfremt veterinærsygeplejersken ønsker fri 1. maj, skal dette imødekommes og afvikles med en feriefridag. Varsling skal dog ske med mindst én måned.
Frihed til parlamentarisk arbejde
Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens suppleanter i Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er berettigede til op til 7 dages frihed uden løn til deltagelse i møder i anledning af fagforeningsarbejdet. I det år, hvor overenskomsten genforhandles, har de involverede bestyrelsesmedlemmer ret til 10 dages frihed uden løn pr. år. Bestyrelsesmedlemmet/suppleanten underretter snarest efter valget sin arbejdsgiver om, at bestemmelsen er gældende for den pågældende.
Aktuelt ønske om fravær meddeles tidligst muligt og senest 1 måned før fraværet, så det kan indgå i arbejdstilrettelæggelsen.
Øvrig frihed
Stk. 7. Ved dødsfald og begravelse af nære pårørende indrømmes der frihed uden løn. Arbejdsgiver varsles så tidligt som muligt herom.
Stk. 8. Ved flytning indrømmes der frihed uden løn til én flyttedag. Arbejdsgiver varsles herom med minimum 4 uger (svarer til arbejdstidsvarslet, så en anden kan komme på arbejde).
Kapitel 6 - Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, barsel, adoption, orlov, barns 1. sygedag mv.
§ 11 - Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, barsel, adoption, orlov, barns 1. sygedag mv.
Stk. 1. Opsigelsesvarsel
For ansættelsesforholdet gælder følgende opsigelsesbestemmelser:
De første tre måneder af ansættelsestiden betragtes som prøvetid, og i denne kan opsigelse gensidigt finde sted med 14 dages varsel til en hvilken som helst dag.
Ansættelsesforholdet kan derefter opsiges af medarbejderen med én måneds varsel til ophør ved udløbet af en kalendermåned.
Af virksomheden kan ansættelsesforholdet efter prøvetiden opsiges til ophør ved udløbet af en kalendermåned således:
• med et varsel på én måned, hvis opsigelse afgives inden udløbet af fem måneder (inkl. prøvetid)
• med et varsel på tre måneder, hvis opsigelse afgives inden udløbet af to år og ni måneder
• med et varsel på fire måneder, hvis opsigelse afgives inden udløbet af fem år og otte måneder
• med et varsel på fem måneder, hvis opsigelse afgives inden udløbet af otte år og syv måneder, og
• med et varsel på seks måneder, hvis opsigelse afgives herefter.
Opsigelse af ansættelsesforholdet efter prøvetidens udløb skal ske skriftligt fra begge sider og være modtageren i hænde senest den sidste dag i måneden.
Stk. 2. 120 dages sygereglen
Uanset ovennævnte opsigelsesvarsler er det en aftale, at ansættelsesforholdet kan opsiges med én måneds varsel til ophør ved udløbet af en kalendermåned, når følgende tre betingelser alle er opfyldt:
1. Medarbejderen skal inden for de senest forløbne 12 måneder have oppebåret løn under sygdom i 120 dage i alt (inkl. søn- og helligdage)
2. Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage
3. Opsigelsen skal ske, mens medarbejderen endnu er syg
Bemærkninger til § 11 angående veterinærsygeplejerskeelever, der efter endt elevtid forbliver i virksomheden, hvor de er uddannet
Hvis veterinærsygeplejerskeeleven forbliver ansat i virksomheden uafbrudt efter afsluttet uddannelse, beregnes funktionæranciennitet ved evt. opsigelse fra tidspunktet for elevens første ansættelse som elev. Det er en forudsætning herfor, at ansættelse som veterinærsygeplejerske tidsmæssigt sker direkte og uden afbrydelse efter endt elevtid. I dette tilfælde kan der ikke aftales ny prøvetid.
Stk. 3. Løn under sygdom
Funktionærlovens regler er gældende.
Stk. 4. Barsel og orlov
Veterinærsygeplejersken ydes sædvanlig løn under barselsorlov dog maksimalt svarende til det til enhver tid gældende beløb, som arbejdsgiveren kan opnå fuld refusion for efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked. De aktuelle satser for hhv. barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark og Xxxxxx.xx er tilgængelige på Xxxx.xx og reguleres løbende.
Der betales løn i følgende uger:
4 uger før forventet fødsel til mor 2 uger som pligtorlov til mor
2 uger som fædreorlov til far (de skal ligge inden for de første 14 uger) 25 uger som fællesorlov, der kan deles mellem far og mor.
Endvidere henvises til Funktionærlovens bestemmelser vedr. barsel, og barselsloven om retten til fravær og barselsdagpenge
Vedrørende pension under barsel, se overenskomstens § 5, stk. 6.
Stk. 5. Barns 1. sygedag og hospitalsindlæggelse
Den ansatte har ret til frihed på hjemmeboende mindreårigt barns første sygedag uden fradrag i lønnen. Medarbejderen skal – under hensyntagen til de konkrete omstændigheder vedrørende barnets sygdom - som udgangspunkt være til rådighed pr. telefon for spørgsmål af opklarende og koordinerende karakter.
Jf. Lov om fravær af familiemæssige årsager har den ansatte ret til frihed uden løn ved fx eget barns hospitalsindlæggelse.
Bemærkning til § 11 om hjemmeboende mindreårigt barn:
Ved 1. sygedag forstås den dag, hvor barnet bliver sygt. Barns 1. sygedag kan ikke flyttes til en anden dag under barnets sygdom. Ved hjemmeværende mindreårigt barn forstås børn indtil 18 år.
Et barn betragtes som "hjemmeværende", når barnet opholder sig hos sine biologiske forældre eller hos sin biologiske far og stedmor eller biologiske mor og stedfar. En af disse parter kan tage barns første sygedag i henhold til overenskomsten.
Tilsvarende gælder ophold hos adoptivforældre samt hos den ene af forældrene i forbindelse med samværsret og tilsvarende gælder i øvrige tilfælde, hvor den ansatte har forældremyndighed over det hjemmeværende barn uden at være biologisk eller adoptivmæssig mor/far.
I henhold til lov om fravær af familiemæssige årsager har den ansatte ret til frihed uden løn ved fx eget barns hospitalsindlæggelse. Såfremt hospitalet udskriver et barn til indlæggelse i hjemmet, sidestilles dette med ordinær hospitalsindlæggelse. Medarbejderen har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark under fraværet, såfremt fraværet opfylder betingelserne i barselslovens § 26.
Kapitel 7 - Forsikring, efteruddannelse, arbejdsmiljørepræsentant, kørsel, arbejdsdragt, medarbejderudviklingssamtale (MUS)
§ 12 - Forsikring
Arbejdsgiveren skal tegne og afholde udgiften ved en erhvervsansvarsforsikring mfl., der dækker veterinærsygeplejersken, medmindre arbejdsgiveren er selvforsikrende. Herudover skal arbejdsgiveren teg- ne lovpligtig arbejdsskadeforsikring.
Stk. 2. Arbejdsgiveren kan tegne den offentlige sygedagpengeforsikring, og veterinærsygeplejersken skal være villig til at tegne anden supplerende sygedriftstabsforsikring. Dagpengeydelsen og andre for- sikringsydelser tilfalder arbejdsgiveren, så længe denne lønner veterinærsygeplejersken.
Arbejdsgiveren afholder forsikringernes udgifter.
Stk. 3. Arbejdsgiver kan ved medarbejderens langtidssygemelding initiere en anmeldelse af denne til det relevante forsikringsselskab ved at rejse spørgsmålet om refusion for lønudgiften, således at arbejdsgiver opnår refusion for medarbejderens løn.
§ 13 - Efteruddannelse
Fra 12 måneder efter uddannelsens afslutning optjener veterinærsygeplejersken ret til fem dages betalt efteruddannelse pr. ansættelsesår. Efteruddannelsen skal være faglig relevant for virksomheden og skal derfor aftales med arbejdsgiveren i hvert enkelt tilfælde. I afholdte kursusdage medregnes også kurser, der er pålagt af arbejdsgiver. Arbejdsgiverens pålæg – bl.a. med hensyn til, på hvilket dage efteruddannelsen ligger – skal ske i overensstemmelse med almindelige ansættelsesretlige principper om saglighed.
Ved mangel på relevant efteruddannelse kan kursusdage overføres fra år til år, men kan ikke dermed komme til udbetaling jf. stk. 3.
Kursusdeltagelse, ophold og rejseudgifter afholdes af arbejdsgiveren. Ved rejseudgifter forstås flybillet, togbillet, brobillet/-afgift, benzinudgiften ved kørsel i egen bil og lignende.
Kursusdage, der falder på fridage (hverdage, weekend og søgn- og helligdage), medregnes i afholdte kursus- dage, og der ydes ikke godtgørelse i form af overarbejdsbetaling/afspadsering eller for rejse- og kursustid uden for normal arbejdstid.
Stk. 2. For deltidsansatte optjenes ret til efteruddannelse forholdsmæssigt.
Stk. 3. Ikke afholdte kursusdage afregnes ved fratræden med kr. 1.200 pr. dag, dog højst for tre dage, hvoraf ingen må være overførte. Beløbet er skattepligtigt.
§ 14 – Arbejdsmiljørepræsentant
Valgte arbejdsmiljørepræsentanter tildeles en beskyttelse bestående af et forlænget opsigelsesvarsel på 2 måneder. Arbejdsmiljørepræsentanten kan opsiges på lige vilkår med øvrige medarbejdere.
Efter valget indberetter medarbejderen valget til: Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
På forespørgsel kan Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening fra Veterinærsygeplejerskernes Fagforening få udleveret en liste over, hvilke arbejdsmiljørepræsentanter der er valgt hvor.
Arbejdsmiljørepræsentanter sikres den uddannelse, som arbejdsmiljøloven stiller krav om. I øvrigt henvises der til arbejdsmiljølovens regler.
§ 15 – Kørsel
Såfremt veterinærsygeplejersken benytter egen bil til brug i praksis, yder arbejdsgiver befordringsgodtgørelse svarende til statens regler for kørsel efter bemyndigelse, dvs. statens høje sats for de første 20.000 km. Det påhviler veterinærsygeplejersken at føre kørebog.
Ved befordring i forbindelse med efteruddannelse gælder §13.
§ 16 - Arbejdsdragt
Arbejdsgiveren stiller det for arbejdets korrekte udførelse nødvendige arbejdstøj, fodtøj mv. til rådighed.
§ 17 – Medarbejderudviklingssamtale (MUS)
Parterne afholder én gang årligt en medarbejderudviklingssamtale – se bilag 3. Arbejdsgiver indkalder til denne.
Skema til MUS kan downloades fra DA’s hjemmeside – sti: xxx.xxx.xx – Virksomhedsejer – Personale –
Veterinærsygeplejersker- og hjælpere – Overenskomst – Særlige aftaler og bilag.
MUS-tjeklisten i bilag 3 er tænkt som en inspiration til rammen om medarbejderudviklingssamtalen. Se også overenskomstens § 3, stk. 2.
Kapitel 8 – Konfliktløsning og overenskomstens udløb
§ 18 – Konfliktløsning og konfliktforebyggelse
Denne paragraf indeholder bestemmelser om, hvorledes uoverensstemmelser om fortolkning og overtrædelse af overenskomsten samt øvrige uoverensstemmelser skal løses mellem overenskomstens parter.
Mægling
Stk. 1. Enhver uenighed af faglig karakter skal, når en af parterne i dette overenskomstforhold fremsætter begæring herom, gøres til genstand for forhandling og mægling. Mæglingsmøde afholdes mellem overenskomstens parter, Serviceforbundet/Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening.
Stk. 2. Mæglingsmøde skal i alle tilfælde foretages, såfremt en af overenskomstens parter forlanger det og senest 14 dage efter begæring herom er modtaget. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
Stk. 3. Mæglingsmødebegæring skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen.
Stk. 4. Der udarbejdes referat af mæglingsmøderesultatet, som underskrives af parterne.
Faglig Voldgift
Stk. 5. Alle uoverensstemmelser om forståelse af overenskomsten og brud på denne skal, dersom uoverensstemmelsen ikke kan bilægges gennem forhandling/mægling mellem overenskomstens parter, endeligt afgøres ved faglig voldgift.
Stk. 6. Parterne har aftalt, at den faglige voldgiftsret kan tage stilling til en påstand om bod ved brud på overenskomsten.
Stk. 7. Til voldgiftsretten udpeger hver af overenskomstens parter to voldgiftsmænd, og overenskomstens parter i forening vælger en upartisk opmand. Kan overenskomstens parter ikke enes om valg af opmand, skal de i fællesskab anmode Arbejdsretten om at udpege opmanden.
Stk. 8. Voldgiftsretten fastsætter selv reglerne for sagens behandling, dog således, at det er overenskomstens parter der aftaler frister for afgivelse af processkrifter og ved uenighed herom fastsættes af opmanden efter begæring. Møde i voldgiftsretten indkaldes så hurtigt som muligt efter, at en af parterne har begæret faglig voldgift afholdt. Voldgiftsretten træffer ved sin kendelse tillige afgørelse om fordelingen af sagens omkostninger mellem parterne.
Stk. 9. Voldgiftsrettens afgørelse er endelig og bindende for begge parter.
Stk. 10. Vægring fra en af parternes side ved at efterleve de fagretslige regler kan af modparten indbringes for Arbejdsretten.
Øvrige sager
Stk. 11. Alle øvrige uoverensstemmelser mellem overenskomstens parter, som fx sager om usaglig opsigelse, afgøres ved de civile domstole, dersom uoverensstemmelsen ikke kan bilægges gennem forhandling/mægling mellem overenskomstens parter.
§ 19 – Overenskomstens udløb
Denne aftale er tre-årig og træder i kraft den 1. august 2021. Aftalen gælder indtil den opsiges af en af overenskomstens parter med 3 måneders varsel til den 31. juli dog tidligst 31. juli 2024.
Er forhandlingerne om en ny aftale efter opsigelse ikke afsluttet senest ved aftalens udløb, gælder aftalens bestemmelser fortsat, indtil en ny aftale er indgået.
København, den X april 2022
Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxx
For Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening For Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
Bilag 1
Information om afregning af pension
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening har til opfyldelse af pensionsforpligtelsen i henhold til overenskomsten etableret obligatorisk arbejdsmarkedspensionsordning i pensionsselskabet Velliv.
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening har tillige valgt RTM A/S som eksklusiv pensionsmægler for arbejdsmarkedspensionsordningen, og det er RTM, som kan/skal kontaktes i relation til råd og vejledning om arbejdsmarkedspensionsordningen.
Pensionsindbetalingen skal som minimum følge overenskomstens § 5, og pensionsordningen i Velliv er obligatorisk. Der kan således ikke indgås aftaler mellem veterinærsygeplejersken og arbejdsgiver om ikke at indbetale til pension i Velliv, se dog § 5 stk. 3 og 4.
Arbejdsgiver har pligt til at foretage til- og afmelding til pensionsordningen, og arbejdsgiveren skal foretage indbetalingen til pensionsordningen i Velliv.
Arbejdsgiveren har pligt til at overføre det aftalte pensionsbidrag til Xxxxxx samtidig med, at den månedlige lønudbetaling finder sted.
Indbetaling af pensionsbidrag
Vi henviser til xxx.xxxxxx.xx men kan dog oplyse følgende muligheder:
Nets overførselsservice:
Anvender arbejdsgiver Nets overførselsservice, kan arbejdsgiver anvende Vellivs PBS-nr. 00015733 og medarbejderens XXX.xx. anvendes som kundenummer.
Dataløn:
Anvender arbejdsgiver Dataløn, oprettes overførslen af pension på følgende måde:
1. Under ”Ret lønmodtager” vælges fanebladet ”Pension FO” eller ”Arbejdsmarkedspension”
2. Ud for teksten PBS-nr. tastes følgende nr. ”00015733”
3. Ud for teksten kundenr. tastes medarbejderens CPR-nr.
Danløn:
Anvender arbejdsgiver Danløn, oprettes overførslen af pension på følgende måde:
1. Vælg fanebladet ”Lønberegning”
2. Vælg ”Pension” i menuen til venstre
3. Under ”Pension 3” eller ”Pension 4” vælges ”Velliv” i drop down vinduet
4. Ud for teksten ”KundeID” tastes medarbejderens CPR-nr.
Til- og afmelding, oplysninger om orlov mv.
Arbejdsgiver har pligt til at oplyse om til- og afmeldinger samt oplyse om lønændringer, orlov mv.
Til- og afmelding skal ske via RTM´s kundeportal på xxx.xxx.xx. RTM kundeportal er en sikker platform til udveksling af personfølsomme oplysninger, og en administrator hos arbejdsgiver skal være oprettet hos RTM for at til- og afmelding kan finde sted.
Hvis arbejdsgiver eller administrator hos arbejdsgiver ikke har adgang til RTM Kundeportal, kontaktes RTM på xxxxxxx@xxx.xx eller telefon 00 00 00 00. Fulde navn, telefon nr. og mailadresse oplyses til RTM på personen, som skal/må have adgang til RTM Kundeportal til administration af arbejdsgivers medarbejdere.
Herefter sikrer RTM, at arbejdsgiver får oprettet adgang til RTM Kundeportal.
Kontaktinfo til RTM og Velliv:
RTM A/S Velliv, Pension & Livsforsikring A/S
Xxxxx Xxxxxxxxx 00 Xxxxxxxxxxx 00
2670 Greve 2750 Ballerup
Tlf.: 00 00 00 00 Tlf.: 00 00 00 00
Hjemmeside: xxx.xxx.xx xxx.xxxxxx.xx Mail : xxxxxxx@XXX.XX
RTM kan kontaktes af såvel arbejdsgiver som den enkelte veterinærsygeplejerske for rådgivning, og det er RTM som har ansvaret for at rådgive den enkelte veterinærsygeplejerske om pensionsordningen.
Bilag 2
Idékatalog til funktions- og kvalifikationstillæg
Funktionstillæg:
Funktionstillæg er tidsbegrænsede til den periode, hvor funktionen udøves. Funktionstillægget er en betaling for en eller flere særlige funktioner, der løses.
Der tildeles et tillæg til basislønnen ydet for en veldefineret funktion eller ansvarsområde.
Eksempler:
• Ansvar for lagerstyring (indkøb af foder/medicin/utensilier)
• Ansvar for administration (bogholderi, regnskab, løn, vagtplanlægning, elev, intern kommunikation)
• Ansvar for elevoplæring
• Ansvar for vedligehold af klinik (teknisk apparatur, hygiejne)
• Ansvar for arbejdsmiljø (udarbejdelse af Arbejdspladsvurderinger)
• IT-ansvarlig/superbruger
• Personaleledelse.
Kvalifikationstillæg:
Kvalifikationstillæg er varige. Kvalifikationstillægget er en betaling for de faglige og personlige kvalifikationer samt kvaliteten i opgavevaretagelsen, der udnyttes i det daglige arbejde og dermed bliver til kompetencer.
Eksempler:
• Anden brugbar uddannelse (edb, merkonom, salg), der ikke er dækket ind af et særligt ansvarsområde og derfor dækket af funktionstillæg
• Faglige områder, der selvstændigt kan bestrides (adfærdsrådgivning, tandbehandlinger, laboratoriearbejde, røntgen), og som ikke er dækket ind af et særligt
ansvarsområde og derfor dækket af funktionstillæg
• Særlig kvalitativ (patient- / klientpleje) og/eller kvantitativ indsats (salg)
• Samarbejdsevner, omstillingsparathed og fleksibilitet.
Bilag 3
Formål
Tjekliste til medarbejderudviklingssamtale (MUS)
Ved samtalen skal der gives mulighed for at tale om:
1. De arbejdsmæssige forhold
2. Ønsker og muligheder for fremtiden
3. Uddannelsesbehov og – ønsker
Dvs. at afstemme behov og ønsker, afstemme fælles mål og sikre et godt arbejdsklima.
Forberedelse
Den ansatte samt leder skal forberede sig til MUS-samtalen. Hvad ønsker ledelsen at diskutere, hvad ønsker den ansatte at diskutere? Tingene skal skrives ned, dette er pågældendes huskeliste, således man i samtalens forløb kommer ind på alle de punkter, parterne finder relevante.
Samtalen
Samtalen skal ikke være enetale, men en god dialog, hvor tingene diskuteres åbent og direkte med udgangspunkt i gensidig tillid, ærlighed og venlighed.
Samtalen er fortrolig ligesom den konklusion, der udarbejdes af lederen og den ansatte umiddelbart efter samtalen.
Efter samtalen
MUS konklusionsskemaet godkendes af begge parter.
Kopi af den udarbejdede konklusion opbevares i personalemappen indtil næste samtale.
Vær omhyggelig med at aftale, hvordan opfølgningen skal foregå, hvem der har ansvaret for den, og hvornår den skal foregå.
Opfølgning
MUS-samtalen er ikke og skal ikke være udtømmende for den nødvendige løbende dialog mellem medarbejderen og lederen. Der påhviler medarbejderen og lederen et fælles ansvar for opfølgningen på ønsker og mål aftalt ved en MUS-samtale. Ændringer i hverdagen, der påvirker det aftalte, kan forekomme. Ny samtale skal aftales, hvis medarbejderen eller lederen ønsker dette.
Tidspunkt
Du indkaldes til MUS-samtalen med mindst en til to ugers forvarsel. Evt. forsinkelser i samtale programmet i forhold til aftalte tider vil være et udtryk for en god dialog, hvorfor der bedes om forståelse.
MUS-skema kan downloades på DA’s hjemmeside: xxx.xxx.xx. MUS skemaet er tænkt som en inspiration til rammen om MUS samtalen.
Øvrige aftaler og bilag
Alle nedenstående bilag er tilgængelige ved behov på xxx.xxx.xx
Bilag 4 - Tillægsaftale om personlige tillæg, jf. § 3, stk. 5 Bilag 5 – Aftale om resultatløn, jf. § 3, stk. 7
Bilag 6 – Rådigheds- og vagtforpligtigelse
Bilag 7 – Særlige vilkår for ansættelsesforholdet
Protokollat
Parterne har aftalt, at der nedsættes følgende arbejdsgrupper i perioden:
1. Parterne er enige om, at der i den kommende overenskomstperiode nedsættes en arbejdsgruppe mellem parterne med det formål at udarbejde en skabelon for en uddannelsesaftale, som parterne anbefaler anvendt. Arbejdet ønskes færdiggjort senest inden udgangen af 2022
2. Parterne er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe i indeværende overenskomstperiode, der skal se på, hvordan overenskomsten tilpasses til det øvrige private arbejdsmarked.