INDHOLD
2023/2025
Synoptik A/S
2023/2025
Om ansættelses-, løn og arbejdsvilkår for optikere, optometrister og professionsbachelorer i optometri
mellem SYNOPTIK A/S OG
SERVICEFORBUNDET / SERVICEFORBUNDET –
URMAGERNE OG OPTIKERNE
INDHOLD
5
5
2. Arbejdstid for deltidsansatte 7
3. Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter 8
4. Frihed til vejledning ved opsigelse 8
8
1. Minimalløn for optikere og optometrister 8
2. Minimalløn for professionsbachelorstuderende i praktik 8
3. Minimalløn for professionsbachelorstuderende i fritidsjob 9
4. Andre bestemmelser angående lønforhold for optikere og optometrister . 9
12
13
§ 6 PENSION OG SUNDHEDSORDNING
14
4. Pension kan udbetales som tillæg til lønnen 15
5. Medarbejdere i tilskudsberettiget fleksjob 16
16
4. Optjening og afholdelse af ferie i timer m.v. 16
5. Ferie på forskud og varsling af ferie 17
7. Modregning i ferietillæg 19
19
20
1. Graviditets-, barsels-, og fædreorlov 20
2. Ekstra pensionsbidrag under barselsorlov 23
§ 10 BARNS SYGDOM/HOSPITALSINDLÆGGELSE
23
2. Barns hospitalsindlæggelse 23
4. Frihed ved barnets lægebesøg 24
24
§ 12 TILLIDSREPRÆSENTANTBESTEMMELSER
26
1. Hvor kan en tillidsrepræsentant vælges? 26
2. Valg af tillidsrepræsentant 26
3. Afskedigelse af tillidsrepræsentant 26
4. Tillidsrepræsentantens opgaver 27
5. Vederlag til valgte tillidsrepræsentanter 28
§ 13 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE
28
1. Efter- og videreuddannelse 28
2. Uddannelse i opsigelsesperioden 29
3. Aftale om arbejdsmiljørepræsentanters deltagelse i relevante arbejds- miljøkurser 29
§ 14 OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND
29
1. Optikernes Kompetenceudviklingsfond 29
§ 15 AFGØRELSE AF TVISTIGHEDER
31
1. Protokollat om behandling af tvistigheder 31
32
§ 17 OVERENSKOMSTENS GYLDIGHEDSTID
32
Protokollat om implementering af Rådets direktiv om forældreorlov 32
Protokollat om ansættelsesbeviser 33
Protokollat om ansættelsesbeviser pr. 1. juli 2023 34
Protokollat om implementering af Rådets direktiv om deltidsarbejde 35
Protokollat om ansættelse af professionsbachelorstuderende i optometri i fritidsjob 35
Hensigtserklæring om praktikpladser til studerende 35
Aftale om elektroniske dokumenter 36
Aftale om forståelse af § 2, stk. 1, litra c, 4. til 6. afsnit 36
Aftale om forståelse af Aftale om arbejdstid for deltidsansatte 36
Aftale om professionsbachelorstuderende 36
Aftale om ændring af arbejdstidsplanperiode 36
Administrationsomkostninger i arbejdsmarkedspensionsordninger 37
Aftale om adgang til at indgå lokalaftaler 37
Organisationsaftale om organisationernes rolle i forbindelse med den lokale løndannelse 37
§ 1 ANSÆTTELSESFORHOLD
For ansættelsen gælder funktionærloven.
Professionsbachelorstuderende i optometri (herefter ”professionsbachelorstude- rende”) er omfattet af overenskomstens løn og arbejdsvilkår.
§ 2 ARBEJDSTID
1. Arbejdstid
A. TIMETAL
Den normale arbejdstid er 37 timer pr. uge svarende til 160,33 timer pr. måned.
Arbejdstiden kan tilrettelægges med 37 timer i gennemsnit over en periode fra 1 uge og indtil 16 uger i fast plan.
Arbejdstiden tilrettelægges under hensyn til virksomhedens og medarbejde- rens tarv.
Der kan i overenskomstperioden etableres forsøgsordning om arbejdstids- planperiode på op til 26 uger. Se forsøgsordningen på side 36.
B. ARBEJDSTIDSPLANER
Der udarbejdes for hver enkelt medarbejder en skriftlig arbejdstidsplan med angivelse af arbejdstidens længde og placering.
C. REGLER FOR ARBEJDETS PLACERING
Arbejdstiden placeres mellem kl. 8.00 og til et kvarter efter forretningens lukketid. Arbejdstiden kan endvidere placeres indtil kl. 22.00 4 gange årligt i forbindelse med planlagte mødeaktiviteter, status mv.
Arbejdstiden kan placeres før kl. 8.00 for optikere og optometrister ansat på centralværksteder og i erhvervsoptometriske afdelinger, uden dette giver anledning til ekstra ydelser til medarbejderen.
Arbejdstiden placeres, så der ud over søgnehelligdage er mindst 27 hele fridage indenfor en periode på 16 uger.
Der kan kun placeres arbejdstid efter kl. 18.00 på 3 af ugens 5 første dage. Fravigelse af denne regel om arbejdstid efter kl. 18.00 kan ske ved aftale mellem medarbejderen og virksomheden. En sådan aftale kan af medar-
bejderen opsiges med 6 måneders varsel til udløbet af en måned. En sådan aftale kan dog ikke indgås med professionsbachelorstuderende i praktik.
Arbejdstiden tilrettelægges således, at medarbejderen har fri 4 weekender, fra arbejdstids ophør fredag til arbejdstids begyndelse mandag, over en 16 ugers periode. Herudover kan der ikke tilrettelægges arbejdstid på yderlige- re 4 søndage i 16 ugers perioden.
Fravigelse af denne hovedregel kan ske ved aftale mellem medarbejderen og virksomheden. En sådan aftale kan af medarbejderen opsiges med 6 måne- ders varsel til udløbet af en måned.
På ugens 5 første dage har medarbejderen ret til pause på en 1/2 time pr. dag.
D. ÆNDRING AF ARBEJDSTIDSPLANERNE
Såfremt virksomheden måtte ønske at ændre den faste arbejdstidsplan, skal virksomheden senest 4 uger før udløbet af den iværksatte arbejdstidsplan, meddele medarbejderen den skriftlige arbejdstidsplan for den følgende planperiode.
Arbejdstiden kan kortvarigt fraviges ved sygdom.
Den ugentlige arbejdstids placering kan midlertidigt ændres med 4 ugers varsel.
I de tilfælde, hvor medarbejderen ved væsentlige ændringer ikke kan acceptere den varslede arbejdstidsændring, henvises til funktionærlovens bestemmelser.
Ved enighed mellem medarbejderen og virksomheden kan ovennævnte regler om varsling af arbejdstid, den daglige arbejdstids placering samt fridagenes placering, i enkelte tilfælde fraviges ved aftale.
E. BEREGNING AF ARBEJDSTID VED FERIE, SØGNEHELLIGDAGE MV.
Ved beregning af arbejdstiden indgår søgnehelligdage og enkeltstående feriedage med det antal timer, medarbejderen skulle have arbejdet den på- gældende dag i henhold til arbejdstidsplanen. En uges ferie indgår med det antal timer, medarbejderen skulle have arbejdet i henhold til arbejdstidspla- nen. Juleaftensdag og Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdage.
Der ydes fuld sædvanlig løn for søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor der normalt arbejdes efter aftalen.
Deltagelse i efter- eller videreuddannelse i henhold til § 13, 1. afsnit indgår i beregningen af den månedlige arbejdstid med antal kursustimer, dog max. 7,4 timer pr. dag.
Beordret arbejdstid udover aftalt og fastlagt arbejdstid honoreres som overarbejde.
2. Arbejdstid for deltidsansatte
Reglerne for arbejdstidens tilrettelæggelse og placering, jf. § 2, stk. 1, er for del- tidsansatte fraveget på følgende punkter:
A. Arbejdstiden kan i hvert enkelt tilfælde aftales som en procentdel af den normale arbejdstid, jf. § 2, stk. 1, litra a.
Arbejdstiden må ikke være mindre end 8 timer pr. uge i gennemsnit over planperioden og 5 timer pr. dag, lørdag, dog mindst 3 timer pr. dag.
Undtaget fra ovennævnte er professionsbachelorstuderende i optometri i fritidsjob, andre aktivt studerende, der dokumenterer at være indskrevet på en videregående uddannelse, samt seniorer der kan overgå til folkepension eller efterløn.
B. Deltidsansatte har ikke pligt til at påtage sig arbejde udover den fast aftalte arbejdstid. Virksomheden kan dog beordre udførelse af overarbejde. Dette overarbejde aflønnes i givet fald i henhold til § 5.
Virksomheden og medarbejderen kan for en kortere periode aftale arbejds- tid ud over den aftalte faste gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Dette merarbejde aflønnes med normal timebetaling, så længe den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 37 timer beregnet over planperioden.
C. Er medarbejderen fuldtidssøgende, skal virksomheden underskrive en af arbejdsløshedskassen formuleret frigørelsesattest, således at medarbejderen uden varsel kan tiltræde arbejde med længere arbejdstid end den aftalte.
3. Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter
For arbejde inden for normal ugentlig arbejdstid betales følgende tillæg:
1. marts 2023 kr. pr. time | 1. marts 2024 kr. pr. time | |
Mandag – fredag efter kl. 18.00 | 37,96 | 39,29 |
Lørdag indtil kl. 14.00 | 99,58 | 103,06 |
Lørdag efter kl. 14.00 samt søndag | 157,96 | 163,49 |
Udregning af tillægget regnes med kvarte timer.
Tillæggene ydes ikke ved overarbejde, fridage og afspadsering.
For professionsbachelorstuderende er tillægget det halve af ovennævnte satser.
Ved enighed mellem medarbejderen og virksomheden kan tillæg for præsteret arbejde på lørdage efter kl. 15 samt søndage aftales afspadseret med 45 minut- ters frihed inden for planperioden på 16 uger.
Arbejdstid placeret før kl. 8.00 betales med et tillæg på 100 pct. af den enkeltes fulde timeløn.
4. Frihed til vejledning ved opsigelse
Medarbejdere, som opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virk- somhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer, placeret hurtigst muligt efter opsigelsen under fornødent hensyn til virksomhedens drift, til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.
§ 3 LØN
1. Minimalløn for optikere og optometrister
1. marts 2023 kr. pr. mdr. | 1. marts 2024 kr. pr. mdr. | |
1. år efter uddannelse | 32.326,59 | 33.047,59 |
2. år efter endt uddannelse | 32.397,59 | 33.118,59 |
Derefter | 32.540,59 | 33.261,59 |
2. Minimalløn for professionsbachelorstuderende i praktik
A. Professionsbachelorstuderende aflønnes efter nedenstående principper:
• Studerende i første praktikperiode aflønnes med 34,7 pct. af 1. års mini- malløn.
• Studerende i anden praktikperiode aflønnes med 52,9 pct. af 1. års mini- malløn.
1. marts 2024 kr. pr. mdr. | ||
Første praktikperiode | 11.217,33 kr. | 11.467,51 kr. |
Anden praktikperiode | 17.100,77 kr. | 17.482,18 kr. |
3. Minimalløn for professionsbachelorstuderende i fritidsjob
1. marts 2023 kr. pr. mdr. | 1. marts 2024 kr. pr. mdr. | |
Under første skoleperiode | 20.910,34 | 21.631,34 |
Derefter | 23.999,84 | 24.720,84 |
4. Andre bestemmelser angående lønforhold for optikere og optometrister
A. PERSONLIGT TILLÆG
Til medarbejdere ansat pr. 1. april 1993 ydes et personligt tillæg på kr. 180,00 pr. måned ud over den i § 3 anførte minimalløn.
Til medarbejdere ansat pr. 1. april 1991 ydes der, ud over det i foregående afsnit nævnte tillæg, et personligt tillæg på kr. 1.124,00 pr. måned.
Til medarbejdere ansat pr. 1. april 2000 fastsættes der et personligt tillæg svarende til den gennemsnitlige månedlige interesseløn, de pågældende har modtaget i perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 reduceret med henholdsvis kr. 956,00 (1. år efter endt læretid), kr. 962,00 (2. år efter endt læretid) og 972,00 (derefter).
Den gennemsnitlige månedlige interesselønsudbetaling fremkommer ved, at den samlede interesselønsudbetaling i perioden divideres med tilstedetimer.
For medarbejdere, der i perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 har været fraværende fra virksomheden som følge af barsel/orlov, fastsættes det per- sonlige tillæg ud fra afdelingens interesselønsudbetalinger i samme periode i forhold til det antal tilstedetimer, den pågældende havde forud for barsel-/ orlovsperioden.
Ved ændring af arbejdstiden reguleres det personlige tillæg forholdsmæssigt.
Virksomheden fremlægger de foretagne beregninger for hver enkelt medar- bejder, således at der sikres en fælles indsigt i de til grund for beregningerne liggende data.
Personligt løntillæg er i hvert enkelt tilfælde et aftaleforhold mellem virk- somheden og medarbejderen.
Den enkelte medarbejders løn skal afspejle en helhedsvurdering af medar- bejderen, herunder eksempelvis indsats, kvalifikationer, dygtighed, fleksi- bilitet, ansvar, stillingsindhold, uddannelse, kreativitet, indtjeningsbidrag samt anciennitet og erfaring. Det er en forudsætning for minimallønnen, at den personlige løn til medarbejdere, der opfylder disse kriterier, til enhver tid ligger over minimallønsatsen.
Hvor de lokale parter ønsker at forhandle lønnen kollektivt, kan dette aftales lokalt.
Med henblik på bedst muligt at kunne understøtte sine kolleger i forbindelse med indgåelse af aftaler om løn kan tillidsrepræsentanten anmode om at få belyst virksomhedens produktivitet, konkurrenceevne, økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder bl.a. ordrebeholdning, markedssituation og produktionsforhold.
Såfremt fastsættelsen af lønnen for den enkelte medarbejder er i åbenbar strid med ovennævnte forudsætninger, kan tillidsrepræsentanten begære en forhandling med kædeledelsen.
Såfremt misforhold på dette område som helhed taget skønnes at være til stede, har organisationerne påtaleret over for hinanden i overensstemmelse med de regler, som til enhver tid måtte være gældende for behandling af faglig strid.
Der kan indføres incitamentsfremmende lønsystemer, som sikrer en sam- menhæng mellem butikkens indtjening og konkurrenceevne i forhold til medarbejderens indsats.
I virksomheden kan forhandlingerne om lønændring højst ske én gang pr. overenskomstår.
Vedrørende bonusordninger, produktionstillægsordninger og produkti- onsfremmende lønsystemer i øvrigt kan der højest ske én forhandling af betalingsgrundlaget pr. overenskomstår.
Parterne har drøftet den lokale løndannelse. De lønstigninger, der eksempel- vis følger af eventuelle stigninger i Fritvalgs Lønkontoen, kan medregnes i forbindelse med den individuelle lønvurdering.
PROTOKOLLAT
A. I forbindelse med de den 12. juni 1991 indgåede aftaler vedr. løn, personlige tillæg m.v. præciseres det, at parterne er enige om, at de indgåede aftaler ikke kan give anledning til diskriminerende handlinger over for medarbejde- re omfattet af aftalerne.
Der vil ikke kunne foretages afskedigelser af medarbejdere, der modtager ovennævnte personlige tillæg med begrundelse i disses højere løn.
B. FUNKTIONSTILLÆG
Virksomheden kan give funktionstillæg, fx i form af tillæg til førstemand, souschef og kontaktlinsechef.
Optikere og optometrister, der fungerer som stedfortrædende chefoptiker i afdelinger, hvor chefoptikeren er afgivet til anden tjeneste, eller i afdelinger, der ikke er besat med chefoptiker, hvor sådanne stillinger er oprettet, oppe- bærer fast chefoptikergrundløn i funktionstiden. Den midlertidige funkti- onstid kan dog ikke udgøre mindre end 1 måned og mere end 6 måneder.
Der tilkommer medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden i 3 måneder, godtgørelse for dokumenterede forøgede transportudgifter ved midlertidig afløsning i andre afdelinger end den, hvori de sædvanligvis er beskæftiget.
C. BEREGNING AF LØN
Minimalløn og tillæg beregnes forholdsmæssigt for deltidsbeskæftigede.
D. UDBETALING
Lønnen kan betales månedsvis bagud.
Der er adgang til at udskyde afregning af over- og merarbejde, forskudttids- tillæg og eventuelle andre varierende løndele, fra en given dato i en måned til samme dato den følgende måned, dog tidligst fra den 15. i en måned, til udbetaling ved den følgende måneds udgang.
For så vidt angår deltidsansatte medarbejdere, der er ansat til højst 15 timer om ugen i gennemsnit, herunder ansatte med variabel arbejdstid, er der tillige adgang til at forskyde afregning af medarbejderens løn, som ovenfor anført.
E. IKKE FORRINGELSE
Ingen nuværende højere lønninger eller andre goder må forringes som følge af denne overenskomsts indgåelse.
§ 4 FRITVALGS LØNKONTO
For at imødekomme individuelle ønsker om frit valg mellem fritid, pension eller løn, får den enkelte medarbejder sin personlige Fritvalgs Lønkonto.
INDBETALING
Der afsættes 7,0 pct. af den ferieberettigede løn på Fritvalgs Lønkontoen.
Pr. 1. marts 2024 afsættes der i alt 9,0 pct. af den ferieberettigede løn på Frit- valgs Lønkontoen.
FERIEFRIDAGE OG PENSION
Medarbejdere, der pr. 1. september har ret til feriefridage, kan hvert år i maj måned ved skriftlig meddelelse til virksomheden vælge, at en eller flere af feriefridagene i det kommende ferieår i stedet for afholdelse skal konverteres til indbetaling på Fritvalgs Lønkontoen. En feriefridag kan konverteres til 0,5 pct. af den ferieberettigede løn. Hvis alle 5 feriefridage konverteres til indbetaling på Fritvalgs Lønkontoen, indbetales således løbende 2,5 pct. i ferieåret.
Al opsparing til Fritvalgs Lønkontoen indeholder feriegodtgørelse samt ferietil- læg af opsparingen, også selvom det udbetales som løn.
Medarbejdere, som efter overenskomstens regler har ret til arbejdsmarkedspen- sion på valgtidspunktet, kan hvert år i maj måned meddele, at hele eller en del af opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen skal indbetales til pensionsordningen i det kommende ferieår (1. september – 31. august).
Virksomheden kan fastsætte mindstegrænser for indbetalingen af månedlige pensionsbidrag på 75 kr. Hvis beløbet pr. måned er mindre end dette mindstebi- drag, kan virksomheden bestemme, at bidragene for 2 måneder slås sammen.
Indbetaling af ekstra pensionsbidrag udløser ikke arbejdsgiverbidrag af indbeta- lingen.
UDBETALING
Medarbejderen kan vælge at få et beløb udbetalt fra sin Fritvalgs Lønkonto via lønudbetalingen i forbindelse med, at medarbejderen holder fri, fx ved ferie, feriefridage, børneomsorgsdage, overenskomstmæssige fridage, børns 2. hele sygedag, og ved lægebesøg i forbindelse med børns sygdom, dog maksimalt 2 gange pr. ferieafholdelsesperiode.
Medarbejderen skal give virksomheden besked, når der skal ske udbetaling fra Fritvalgs Lønkontoen. Xxxxxxxx skal gives senest den 10. i den måned, hvor ud-
For medarbejdere, der afholder seniorfridage i henhold til reglerne herom, jf. Aftale om seniorordning, reduceres indestående på Fritvalgs Lønkontoen med et beløb svarende til løn under sygdom.
MULIGHED FOR LØBENDE UDBETALING
Disponerer medarbejderen ikke over hele sin Fritvalgs Lønkonto i forbindelse med sit frie valg inden 1. juni, jf. ovenfor, kan virksomheden udbetale det reste- rende bidrag løbende sammen med medarbejderens løn. Det er en forudsætning for udbetaling, at virksomheden kan dokumentere, at medarbejderen er blevet opfordret til at træffe et valg.
Overenskomstparterne opfordrer virksomhederne til at tage initiativ til at orien- tere medarbejderne om Fritvalgs Lønkontoens muligheder, og overenskomstpar- terne udarbejder informationsmateriale, der kan understøtte denne praksis.
Virksomheden kan med den lokale tillidsrepræsentant indgå lokalaftale om, at op til det fulde bidrag til Fritvalgs Lønkontoen, jf. § 4, udbetales løbende sammen med lønnen. Såfremt der ikke er en lokal tillidsrepræsentant, indgås lokalaftalen med SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNE.
Virksomheden kan ikke som individuelt ansættelsesvilkår sætte betingelse om, at der skal ske løbende udbetaling.
RESTOPSPARING PÅ FRITVALGS LØNKONTOEN
Hvis der er indestående midler på Fritvalgs Lønkontoen ved udgangen af maj måned, skal disse udbetales med førstkommende lønudbetaling, medmindre andet aftales lokalt.
Xxxxxx, som medarbejderen har valgt at hensætte til afholdelse af seniorfrihed skal dog ikke udbetales.
Ved fratrædelse opgøres Fritvalgs Lønkontoen, og eventuelt overskud udbetales sammen med den sidste lønudbetaling fra virksomheden.
§ 5 OVERARBEJDE
For overarbejde de første 2 timer efter normal arbejdstids ophør på ugens 5 før- ste dage betales et tillæg på 50 pct. For overarbejde, der udføres herefter, betales et tillæg på 100 pct.
Præsteret overarbejde honoreres efter virksomhedens beslutning enten ved over- tidsbetaling eller ved afspadsering. Placeringen af afspadseringen drøftes mellem virksomheden og medarbejderen.
Afspadsering skal ske senest indenfor 16 uger fra overarbejdets udførelse. Af- spadseringen forlænges med samme procent som det præsterede overarbejde.
Det er hensigten, at afspadsering af overarbejde fortrinsvis gives som hele dage.
Såfremt medarbejderen melder sig syg til virksomheden inden normal arbejds- tids begyndelse den dag, hvor den aftalte afspadsering skulle have fundet sted, betragtes sygdommen som en hindring for afvikling af afspadseringen. Hvis medarbejderen har planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshin- dringen også for sygdom på eventuelle efterfølgende afspadseringsdage.
§ 6 PENSION OG SUNDHEDSORDNING
Der henvises til Samarbejdsaftale om PFA Plus for Ur og Optik Pension af 1. marts 2012.
1. Pensionsbidrag
Bidraget til ordningen udgør:
1. marts 2012 | |
Virksomheden | 8,0 % |
Medarbejderen | 4,0 % |
I alt | 12,0 % |
Pr. 1. juni 2023 udgør pensionsbidraget følgende:
PENSIONSBIDRAG
1. juni 2023 | |
Virksomheden | 10 % |
Medarbejderen | 2 % |
I alt | 12,0 % |
2. Beregningsgrundlag
Den forsikredes pensionsgivende løn defineres som den a-indkomstpligtige løn, idet der dog ikke beregnes pension af feriepenge ved fratrædelse samt af søgne- helligdagsbetaling.
Følgende elementer indgår i grundlaget for beregning af pensionsbidrag:
• Arbejdsgiverbetalt løn under voksenuddannelse
• Forskudttidstillæg
• Fritvalgs Lønkontoen
• Gratialer (dog ikke fødselsdags-, jubilæumsgratialer o.l.)
• Løn under barselsorlov
• Månedsløn (inklusive personlige tillæg)
• Overskudsdeling, der udbetales kontant
• Merarbejde og overtidsbetaling
• Resultatløn, provision og bonus
• Sygedagpenge betalt af arbejdsgiveren
• Sygeferiepenge
• Timeløn
• Ferietillæg
3. Pensionsbetingelser
Medarbejdere med 3 måneders anciennitet på overenskomstområdet er med virkning fra den 1. maj 2012 omfattet af pensionsordningen fra det fyldte 18 år. Anciennitetskravet bortfalder for medarbejdere, der ved ansættelsen er omfattet af en arbejdsmarkedspension baseret på kollektiv overenskomst.
Professionsbachelorstuderende indmeldes ikke i pensionsordningen.
For medarbejdere, der er fyldt 60 år på indmeldelsestidspunktet, videreføres en eventuel eksisterende pensionsordning med de i stk. 1 anførte bidrag. Ellers etableres en ophørende alderspension med garanti i op til 5 år.
4. Pension kan udbetales som tillæg til lønnen
For medarbejdere, der når folkepensionsalderen den 1. maj 2020 eller senere, gælder følgende: Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter at have nået folkepensionsalderen, skal medarbejderen forinden vælge, om opsparing til pension skal fortsætte (såfremt dette er muligt), eller om pensionsbidraget lø- bende skal udbetales som et ikke ferieberettiget tillæg. Forsikringsdækningerne ophører, når medarbejderen når folkepensionsalderen. Træffer medarbejderen ikke et valg, fortsætter virksomheden med at indbetale til pensionsordningen.
5. Medarbejdere i tilskudsberettiget fleksjob
For medarbejdere, der beskæftiges i et tilskudsberettiget fleksjob, henvises der til protokollat indgået mellem Serviceforbundet/Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne (Dansk Funktionærforbund – Serviceforbundet) og Dansk Erhverv Arbejdsgiver (Dansk Handel & Service) af 29. juni 2006.
6. Sundhedsordning
Medarbejdere, som har mindst 9 måneders uafbrudt lønnet beskæftigelse i samme virksomhed, og som gennemsnitligt er beskæftiget i mindst 15 timer om ugen, omfattes af en forebyggende sundhedsordning.
Sundhedsordningen skal minimum omfatte tværfaglig behandling hos kiroprak- tor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør af arbejdsrelaterede skader.
Virksomheden betaler et bidrag på op til kr. 600 pr. år pr. medarbejder, der er indtrådt i ordningen.
Sundhedsordningen kan tegnes i PFA-pension eller i et andet pensions/ forsik- ringsinstitut bestemt af virksomheden.
§ 7 FERIE
1. Ferie
Ferieloven er gældende.
2. Aftale om ferie
Virksomheden kan anvende overenskomstens feriegarantiordning i stedet for feriekontosystemet. Dansk Erhverv Arbejdsgiver afgiver garanti for pengenes tilstedeværelse.
Nærværende aftale er indgået i medfør af ferieloven og medfører, at der gælder nedenstående fravigelser fra ferieloven og tilhørende bekendtgørelse.
3. Fagretlig behandling
Uoverensstemmelser vedrørende de i denne aftale indeholdte bestemmelser skal afgøres fagretligt. Uoverensstemmelser om andre dele af ferieloven kan behand- les fagretligt, såfremt der i det enkelte tilfælde er enighed herom.
4. Optjening og afholdelse af ferie i timer m.v.
Ferien kan optjenes og afholdes på anden måde, herunder i timer, end anført i ferieloven.
Såfremt ferien optjenes i timer, optjener en fuldtidsansat medarbejder 185 timers ferie pr. xxxxxxx, svarende til 5 uger x 37 timer.
Deltidsansatte optjener et forholdsmæssigt antal timers ferie pr. ferieår.
Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.
Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.
Ved medarbejderens fratrædelse omregnes ferie, som er optjent i timer, til dage.
Der kan kun indgås aftale om optjening og afholdelse i timer, hvis der benyttes feriegarantiordning.
Virksomheden skal, såfremt ferien optjenes og afholdes i timer, orientere medar- bejderne herom forud for ferieårets start.
Hvor der ikke benyttes feriegarantiordning, kan der endvidere lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.
5. Ferie på forskud og varsling af ferie
Som en fravigelse af ferielovens § 7 om ferie på forskud samt principperne i ferielovens § 15 kan der med tillidsrepræsentanten indgås lokalaftale om ”ferie på forskud” samt varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. Lokalaftalen skal være skriftlig.
Det kan aftales, medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den. 1. september. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret tildeles et antal feriedage forholdsmæssigt.
Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent (varsle ”ferie på forskud”). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden ferieårets udløb.
Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomheden ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden dennes fratræden, med mindre opsigelsen skyldes medarbejderens væsentlige mislighol- delse.
Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhedens væsentlige misligholdelse kan der ikke ske modregning.
Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medarbejderen, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgørelse, end medarbejde- ren ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ”ferie på forskud”.
For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferenceberegning, jf. ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdstiden medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn under sin ”ferie på forskud”.
6. Overførsel af ferie
Virksomheden og medarbejderen kan indgå aftale om at overføre optjent ferie ud over 4 uger til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
Det er en forudsætning, at aftalen indgås skriftligt. Aftalen skal være indgået inden ferieafholdelsesperiodens udløb. Virksomheden skal endvidere inden samme tidsfrist give skriftlig meddelelse til den, der udbetaler feriegodtgørelsen, at ferien overføres.
Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder, inden al ferie er afviklet, udbetales ferie ud over 5 uger. Feriepenge beregnes for månedslønnede med 12,5 pct. af den ferieberettigede løn på fratrædelsestidspunktet. Har medarbej- deren imidlertid optjent feriegodtgørelse hos en tidligere arbejdsgiver, udbetales feriegodtgørelsen fra FerieKonto eller fra den tidligere arbejdsgiver, hvis der er benyttet feriegarantiordning.
Dansk Erhverv Arbejdsgiver afgiver garanti for overført ferie, for hvilken der er anvendt overenskomstens feriegarantiordning.
Overført ferie kan, med mindre andet er aftalt, varsles til afholdelse med 1 må- ned, idet ferien betragtes som restferie.
Ferie, i et omfang svarende til eventuelt overført ferie, kan ikke betragtes som afviklet i en fritstillingsperiode, medmindre det er aftalt.
7. Modregning i ferietillæg
Det i ferieloven fastsatte ferietillæg udbetales samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder, eller ferietillægget for perioden fra 1. september til 31. maj udbetales sammen med lønnen for maj måned, mens ferietillægget for den resterende del af ferieåret udbetales sammen med lønnen for august måned.
Hvis ferietillægget er udbetalt, før ferien begynder, kan der ske modregning ved medarbejderens fratræden.
§ 8 FERIEFRIDAGE
Medarbejderen har ret til 5 feriefridage inden for et ferieår. Om retten til at afholde feriefridagene gælder:
A. Medarbejderen er berettiget til 5 feriefridage fra det tidspunkt, hvor medar- bejderen har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder. Hvis en medarbejder har været beskæftiget i 9 måneder den 31. xxxxxx, er der ret til 5 feriefridage i det ferieår, der slutter samme dag. Herefter er der ret til
5 nye feriefridage i det efterfølgende ferieår, der begynder 1. september.
B. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieafholdelses- perioden.
C. Feriefridagene betales som ved sygdom.
D. Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferieloven. Feriefridage kan dog ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen. Sygdom forud for en planlagt feriefridag giver ret til en erstatningsfridag.
E. Holdes feriefridagene ikke inden ferieafholdelsesperiodens udløb, kan med- arbejderen inden 3 uger herefter rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom for hver feriefridag, der ikke er blevet afholdt. Kompensa- tion udbetales senest sammen med lønnen for februar måned.
F. Der betales ikke feriegodtgørelse og ferietillæg af løn under feriefridage eller kompensation herfor, ligesom der heller ikke beregnes pension af kompen- sationsbeløbet.
G. Der kan uanset jobskifte ikke afholdes mere end 5 feriefridage i hver ferie- afholdelsesperiode, der knytter sig til de tildelte feriefridage.
H. Ved fratræden skal virksomheden skriftligt oplyse, hvor mange feriefridage/ feriefridagstimer medarbejderen har til gode. Den fratrådte medarbejder kan rejse krav om kompensation for ikke afholdte feriefridage i perioden fra
1. januar til 31. maj efter ferieafholdelsesperiodens udløb.
§ 9 BARSEL/ADOPTION
1. Graviditets-, barsels-, og fædreorlov
A. Der henvises til gældende lovgivning.
B. Det er en betingelse for retten til løn under xxxxx, at medarbejderen har 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Virksomheden betaler til medarbejderen løn under fravær på grund af gravi- ditet fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov). Endvidere betales til samme medarbejder løn under fravær i indtil 10 uger efter fødslen (tidl. barselsorlov).
Til adoptanter, der har 9 måneders anciennitet på modtagelsestidspunktet, betales løn under orlov i 10 uger fra barnets modtagelse (tidl. barselsor- lov).
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til re- fusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.
C. Under samme betingelser som i litra B betales der løn til den anden forælder i indtil 2 uger i forbindelse med fødslen (tidl. fædreorlov).
D. Under samme betingelser som i litra B betaler virksomheden herudover fuld løn under orlov i indtil 2o uger (tidl. forældreorlov).
Af disse 20 uger har den forælder, der afholder orlov efter litra B, ret til at holde 9 uger, og den anden forælder har ret til 8 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfalder betalingen.
Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder.
De 20 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Medmindre andet aftales, skal medarbejderen af hensyn til lønbogholderiet give meddelelse derom 3 uger i forvejen, når medarbejderen ønsker at holde sin orlov med løn. Der sker hermed ingen ændring af varslingsreglerne i barselslovens § 15.
E. For forældre til børn født eller modtaget den 1. juli 2023 eller senere
Under samme betingelser som i litra B betaler virksomheden herudover fuld løn under orlov i indtil 24 uger (tidl. forældreorlov). Ændringen har virkning for medarbejdere med børn, der er født eller modtaget 1. juli 2023 eller senere.
Af disse 24 uger har den forælder, der afholder orlov efter litra B, ret til at holde 9 uger, og den anden forælder har ret til 10 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfalder betalingen.
Betalingen i de resterende 5 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder eller deles imellem dem.
De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Medmindre andet aftales, skal medarbejderen af hensyn til lønbogholderiet give meddelelse derom 3 uger i forvejen, når medarbejderen ønsker at holde sin orlov med løn. Der sker hermed ingen ændring af varslingsreglerne i barselslovens § 15.
F. Det præciseres, at såfremt dagpengesatsen nedsættes, reguleres den udbetal- te løn tilsvarende.
Orlovsperioder: Lønforpligtelse:
Graviditetsorlov 4 uger med fuld løn 10 ugers orlov fra fødslen 10 uger med fuld løn (tidl. barselsorlov)
Xxxxx til den anden forælder 2 uger med fuld løn (tidl. fædreorlov)
Orlov herudover senest uge 52 20 uger med fuld løn. Af disse 20 uger (tidl. forældreorlov) har den forælder, der afholder xxxxx
efter litra B, ret til 9 uger, og den anden forælder har ret til 8 uger.
Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder beta- lingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes til enten den ene eller den anden forælder.
For forældre til børn født eller modtaget den 1. juli 2023 eller senere gælder følgende:
Det præciseres, at såfremt dagpengesatsen nedsættes, reguleres den udbetal- te løn tilsvarende.
Orlovsperioder: Lønforpligtelse:
Graviditetsorlov 4 uger med fuld løn 10 ugers orlov fra fødslen 10 uger med fuld løn (tidl. barselsorlov)
Xxxxx til den anden forælder 2 uger med fuld løn (tidl. fædreorlov)
Orlov herudover senest uge 52 24 uger med fuld løn. Af disse 24 uger (tidl. forældreorlov) har den forælder, der afholder xxxxx
efter litra B, ret til 9 uger, og den anden forælder har ret til 10 uger.
Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder beta- lingen. Betalingen i de resterende 5 uger ydes til enten den ene eller den anden forælder eller deles mellem dem.
2. Ekstra pensionsbidrag under barselsorlov
Under 14 ugers orlov efter fødslen (tidl. barselsorlov) indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt, som afholder orlov efter litra B.
Pensionsbidraget udgør:
Arbejdsgiverbidrag pr. mdr. | Medarbejderbidrag pr. mdr. | Samlet bidrag pr. mdr. | |
Pr. 1. juli 2014 | 1.360,00 kr. | 680,00 kr. | 2.040,00 kr. |
For børn født eller modtaget den 1. juli 2023 eller senere gælder følgende:
Under de 10 ugers orlov efter fødslen (tidl. barselsorlov), jf. litra B, indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør:
Arbejdsgiverbidrag pr. mdr. | Medarbejderbidrag pr. mdr. | Samlet bidrag pr. mdr. | |
Pr. 1. juli 2023 | 2.957 kr. | 592 kr. | 3549 kr. |
Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.
§ 10 BARNS SYGDOM/HOSPITALSINDLÆGGELSE
1. Barns sygdom
A. Medarbejderen har ret til frihed med fuld løn ved barnets første hele syge- dag. Xxxxxx gives kun til den ene af barnets forældre, og kun indtil anden pasningsmulighed etableres. Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medar- bejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med løn de resterende arbejdstimer den pågældende dag. Virksomheden kan kræve dokumentation – fx i form af tro og love-erklæring. Reglen vedrører børn under 14 år.
B. Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag, har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto, jf. § 4.
2. Barns hospitalsindlæggelse
A. Til medarbejdere indrømmes der frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med et barn under 14 år.
B. Der indrømmes frihed til medarbejdere, når det er nødvendigt i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.
C. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
D. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitals- indlæggelsen.
3. Børneomsorgsdage
A. Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsespe- riode. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieafhol- delsesperiode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
B. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.
C. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbe- talt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto jf. § 4.
4. Frihed ved barnets lægebesøg
Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.
Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.
Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto, jf. § 4.
§ 11 SENIORFRIHED
Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gæl- dende folkepensionsalder for medarbejderen.
Ved seniorordningens første år, sker konverteringen fra og med den lønningsperio- de, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Placeringen af seniorfridage sker medmindre andet aftales efter de samme reg- ler, som er gældende for placering af feriefridage, jf. § 8.
FRITVALGS LØNKONTO
I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til Frit- valgs Lønkontoen til finansiering af seniorfridage.
PENSIONSBIDRAG
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag, jf. § 6. Det konverterede pensionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto.
IKKE-AFHOLDTE FERIEFRIDAGE
Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen fra 5 år før senior- ordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-afholdte feriefridage, jf.
§ 8 og akkumulere denne. Værdien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med afholdelse af yderligere seniorfridage.
Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange feriefridage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen nedenfor.
AFHOLDELSE AF SENIORFRIDAGE
Ved afholdelse af seniorfridage reduceres Fritvalgs Lønkontoen med et beløb svarende til løn under sygdom. Sygdom forud for en planlagt seniorfridag giver ret til en erstatningsseniorfridag.
VALG VEDRØRENDE SENIORORDNING
Medmindre andet aftales, skal medarbejderen i maj måned give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfridage den kommende ferieafholdelsesperiode, og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget, medarbejderen ønsker at konvertere til løn. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage med-
arbejderen ønsker at holde den kommende ferieafholdelsesperiode. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende ferieafholdelsesperi- oder. Medarbejderen kan dog hvert år i maj måned meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for den kommende ferieafholdelsesperiode.
ANDRE FORMER FOR ARBEJDSTIDSREDUKTION
Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en arbejds- tidsreduktion i form af fx længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.
Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid, kan det konverterede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen.
§ 12 TILLIDSREPRÆSENTANTBESTEMMELSER
1. Hvor kan en tillidsrepræsentant vælges?
De i virksomheden beskæftigede optikere og optometrister har ret til at vælge en tillidsrepræsentant for hvert af Serviceforbundet – Urmagerne og Optiker- nes afdelingsområder, dog højst 5, der som sådan er deres talsmand over for
virksomhedens ledelse. Flere afdelingsområder har ret til i fællesskab at vælge en tillidsrepræsentant.
Vikarer fra vikarbureauer har ikke stemmeret ved valg af tillidsrepræsentant på brugervirksomheden.
2. Valg af tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentanten skal vælges mellem de optikere og optometrister, der har været ansat mindst 2 år i virksomheden. Hvis sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal med de optikere/optometrister, der har arbejdet der længst. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af Serviceforbundet/Ser- viceforbundet – Urmagerne og Optikerne og meddelt Dansk Erhverv Arbejds- giver.
Der er ret til at vælge en tillidsrepræsentant i arbejdstiden. Dette aftales lokalt.
Der må ikke lægges hindringer i vejen for virksomhedens og medarbejdernes organisering.
3. Afskedigelse af tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentantens afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og det er en selvfølge, at den omstændighed, at en optiker eller en optometrist fungerer
som tillidsrepræsentant, ingensinde må give anledning til afskedigelse, eller til at dennes stilling forringes.
Fastholder virksomheden sin afskedigelse af tillidsrepræsentanten, efter at afske- digelsen er kendt uberettiget ved fagretlig behandling, er virksomheden udover løn for varslingsperioden pligtig til at betale en erstatning, hvis størrelse skal være afhængig af omstændighederne, men som ikke kan overstige 1/2 års løn.
Spørgsmålet om berettigelsen af tillidsrepræsentantens afskedigelse og størrel- sen af den eventuelt tilkomne erstatning afgøres endeligt ved fagretlig behand- ling. Foreligger der i sagen sådanne særlige forhold, som klart giver udtryk for,
at der har foreligget organisationsforfølgelse, kan dette spørgsmål indbringes for Arbejdsretten.
En funktionær eller funktionærlignende ansat, der ophører med at være til- lidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst 1 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over den ansattes individuelle varsel, hvis den ansatte opsiges inden for 1 år efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet.
Denne regel gælder alene for ophørte tillidsrepræsentanter, der opsiges efter den
1. maj 2o17.
4. Tillidsrepræsentantens opgaver
Det er tillidsrepræsentantens pligt, såvel over for sin organisation som over for virksomheden at gøre sit bedste for at jævne ethvert opstået stridsspørgsmål og vedligeholde og fremme et roligt samarbejde med virksomheden.
Når en eller flere af tillidsrepræsentantens kolleger, enten fordi de føler sig forurettede, eller af andre grunde ønsker det, er tillidsrepræsentanten forpligtet til at frembringe deres klager eller henstillinger for virksomhedens ledelse. Føler tillidsrepræsentanten sig ikke tilfredsstillet med virksomhedens afgørelse, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentanten og dennes kollegaers pligt at fortsætte arbejdet, indtil sagen er blevet organisationsmæssigt behandlet.
Udførelsen af det tillidsrepræsentanten påhvilende hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for tillidsrepræsentantens arbejde, og såfremt tillidsrepræsentanten – for at opfylde sine pligter – må forlade sit arbejde, må dette kun ske efter forudgående aftale med virksomheden eller dennes stedfortræder.
Den tid, der i denne forbindelse måtte blive brugt, godskrives afdelingens lønbæ- rende timer.
Det er aftalt, at tillidsrepræsentanterne vælger en fælles repræsentant til at vare- tage dialogen mellem den daglige ledelse og optikerne/optometristerne.
Tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsentantens samarbejde med virksomheden og muligheden for medlemskab af Urmagerne og Optikerne. Et møde kan for eksempel etableres i forbindelse med en introduk- tionsdag for nye medarbejdere i virksomheden, når en virksomhed har ansat et vist antal nye medarbejdere eller med en fast frekvens.
5. Vederlag til valgte tillidsrepræsentanter
Tillidsrepræsentanter valgt i henhold til afsnit 2 vil modtage et årligt vederlag, som udbetales med en 1/4 pr. kvartal. Vederlaget udbetales som kompensation for tillidsrepræsentantens varetagelse af sit hverv udenfor dennes arbejdstid.
Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget.
Herefter opgøres valggrundlaget ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efter- følgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.
Vederlaget udgør:
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til og med 49 personer vil fra 4. kvartal modtage et årligt vederlag på kr. 9.000.
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag mellem 50 og 99 personer vil fra 4. kvartal modtage et årligt vederlag på kr. 16.500.
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag på 100 personer eller derover vil fra
4. kvartal modtage et årligt vederlag på kr. 33.000.
Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning/vederlag til tillidsrepræsentan- ten, modregnes dette i ovenstående vederlag.
§ 13 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE
1. Efter- og videreuddannelse
Medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til op til 1 uges frihed med løn pr. kalenderår til at deltage i efter- og videreuddannelse, som er godkendt af og optegnet på en positivliste udarbejdet af Optikernes Kompetenceudviklings- fond.
Medarbejderen kan søge Optikernes Kompetenceudviklingsfond om tilskud til dækning af de til efter- og videreuddannelsen tilhørende udgifter til transport og kursusafgift. Virksomheden kan søge Optikernes Kompetenceudviklingsfond om
§ 14, stk. 1, litra C, 2. dot.
Bestemmelsen gælder ikke for professionsbachelorstuderende.
Såfremt det på et senere tidspunkt måtte blive muligt at opnå offentligt tilskud til efteruddannelse, forpligter parterne sig til at optage forhandlinger med henblik på at drøfte virksomhedens eventuelle forpligtelse til at supplere kursusgodtgø- relse fra staten op til fuld løn i en nærmere aftalt periode.
2. Uddannelse i opsigelsesperioden
Medarbejdere som opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, og som har mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden, har ret til en uges frihed uden løn i opsigelsesperioden til efter- eller videreuddannelse, som er godkendt af og optegnet på en positivliste udarbejdet af Optikernes Kompetenceudviklingsfond.
Medarbejderen kan søge Optikernes Kompetenceudviklingsfond om tilskud til dækning af de til efter- og videreuddannelsen tilhørende udgifter til transport, kursusafgift og evt. løntab.
Bestemmelsen gælder ikke for professionsbachelorstuderende.
3. Aftale om arbejdsmiljørepræsentanters deltagelse i relevante arbejdsmiljøkurser
Efter aftale med ledelsen kan der, i den udstrækning arbejdets art og omfang tillader det, gives arbejdsmiljørepræsentanten den nødvendige frihed til at del- tage i relevante arbejdsmiljøkurser, også relevante arbejdsmiljøkurser udbudt af Serviceforbundet.
Adgangen til deltagelse i arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte arbejdsmiljøuddannelse.
Parterne er enige om, at deltagelse i frivillige arbejdsmiljøkurser ikke udløser betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.
§ 14 OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGS- FOND
1. Optikernes Kompetenceudviklingsfond
A. Der er mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbundet/Servicefor-
bundet – Urmagerne og Optikerne etableret en uddannelses-, kompetence- og samarbejdsfond for optikere og optometrister.
Fondens formål er:
• at fremme virksomhedens samlede kompetencer og medarbejdernes fag- lige kvalifikationer samt medvirke til medarbejdernes fortsatte personlige udvikling,
• at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu ikke eksisterer i det traditio- nelle uddannelsessystem,
• at udvikle efter- og videreuddannelse i optometri for fagets udøvere,
• at give tilskud til kursusafgift og løn i forbindelse med ovennævnte kurser samt fagligt beslægtede kurser,
• at afholde faglige konferencer inden for optometri,
• at afholde seminarer og foredrag med fokus på optikerfaget,
• at finansiere vederlag til tillidsrepræsentanter.
B. Fonden er et sameje mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbun- det/Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, som administrerer de efter litra d indbetalte bidrag. Bestyrelsen består af 6 medlemmer, hvoraf de 3 udpe- ges af Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3 af Serviceforbundet/ Serviceforbundet
– Urmagerne og Optikerne. Formanden for bestyrelsen vælges for en periode på 1 år, og formandskabet går på skift mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbundet/Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne. Ved stemme- lighed er formandens stemme udslagsgivende. De nærmere retningslinjer her- for er fastlagt i vedtægter, som Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbun- det/Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne har udarbejdet i fællesskab.
Fondens regnskab offentliggøres én gang årligt.
C. Fondens bestyrelse træffer nærmere beslutning om:
• administration og opkrævning af bidrag samt rimelige administrationsom- kostninger,
• retningslinier for uddeling,
• regnskab mv., idet fondens regnskaber skal underkastes revision,
• fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag, i det omfang denne opgave overdrages til arbejdsmarkedets parter.
D. FINANSIERING
Pr. 1. marts 2020 udgør bidraget i alt 1.367 kr. pr. år pr. medarbejder, der er omfattet af overenskomsten.
Pr. 1. juli 2023 udgør bidraget i alt 1.512 kr. pr. medarbejder, der er omfattet af overenskomsten.
Indbetaling af bidrag til fonden sker til Serviceforbundet / Serviceforbundet
– Urmagerne og Optikerne, hos hvem fonden har hjemsted.
2. DA/LO Udviklingsfonden
Til DA/LO Udviklingsfonden ydes pr. 1. januar 2018 fra arbejdsgiverside 45 øre pr. præsteret arbejdstime.
Med virkning fra første lønningsperiode efter 1. januar 2022 hæves bidraget fra arbejdsgiversiden til 47 øre pr. præsteret arbejdstime.
§ 15 AFGØRELSE AF TVISTIGHEDER
Ved behandling af uoverensstemmelser mellem parterne vedrørende denne over- enskomsts forståelse henvises til ”Norm for regler for behandling af faglig strid”.
Se nedenstående protokollat om behandling af tvistigheder:
1. Protokollat om behandling af tvistigheder
Hvis en uoverensstemmelse af faglig art eller vedrørende funktionærlov, ferielov, bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i optometri mv. ikke er bilagt lokalt på virksomheden, eventuelt under medvirken af Serviceforbundet/ Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, kan uoverensstemmelsen af hver af parterne indbringes til forhandling under medvirken af Dansk Erhverv Arbejds- giver og Serviceforbundet/Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne efter nedenstående regler, såfremt der ikke i overenskomsten, i Hovedaftalen eller andetsteds er fastsat andre regler.
Henvendelse rettes til den modstående organisation. I henvendelsen skal nærme- re angives de berørte parter og de forhold, hvorom uoverensstemmelsen drejer sig samt den pågældende sagsbehandler. Sagen skal fremstilles således, at en eventuel afgørelse vil kunne træffes på grundlag af oplysningerne i henvendelsen.
2. Organisationsmøde
Såfremt uoverensstemmelsen ikke kan løses på grundlag af foreliggende oplysnin- ger mv., kan hver af organisationerne anmode om afholdelse af et organisations- møde. Tid og sted for forhandlingen skal være aftalt hurtigst muligt og senest 14 dage efter modtagelse af begæring herom, idet mødet skal finde sted senest fire uger efter aftaletidspunktet, medmindre ferie eller særlige forhold gør sig gældende.
Organisationsmødet afholdes på virksomheden, medmindre andet aftales.
I sager af hastende karakter kan møde finde sted i Dansk Erhverv Arbejdsgivers sekretariat.
Der udfærdiges normalt referat af organisationsmødet.
3. Generelle spørgsmål
Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbundet/Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne kan i spørgsmål af generel karakter om forståelsen af overenskom- sten anmode om, at der direkte mellem disse overenskomstparter afholdes møde i Dansk Erhverv Arbejdsgivers sekretariat til drøftelse heraf. Et sådan møde skal normalt være afholdt senest 4 uger efter begæring herom.
4. Gyldighedsperiode
Nærværende regler kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel.
§ 16 HOVEDAFTALE
Den senest med Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark indgåede hovedaftale er gældende for nærværende overenskomst.
§ 17 OVERENSKOMSTENS GYLDIGHEDSTID
Denne overenskomst træder i kraft 1. marts 2023 og er gyldig til den med 3 måneders varsel opsiges af en af parterne til en 1. marts, dog tidligst til ophør 1. marts 2025.
Protokollat om implementering af Rådets direktiv om forældreorlov Med henblik på implementering af Rådets direktiv af 3. juni 1996 T(96/34) om rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, gælder følgende:
A. Arbejdsfrihed som følge af force majeure
En medarbejder har ret til arbejdsfrihed som følge af force majeure i over- ensstemmelse med national praksis, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykker, der gør medarbejderens umiddelbare tilstedeværelse for påtrængende nødvendig.
Bestemmelsen sikrer medarbejderen ret til arbejdsfrihed uden løn som følge af force majeure i de tilfælde, der er omfattet af rammeaftalens artikel 3.
Bestemmelsen berører ikke anvendelsen af øvrige regler om fravær med løn.
B. Ikrafttræden
Aftalen har virkning fra den 3. juni 1999.
Protokollat om ansættelsesbeviser
Lov nr. 392 af 22. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodta- geren om vilkårene for ansættelsesforholdet med de ændringer, der følger af lov nr. 1061 af 22. december 1993, er gældende:
1. For ansættelsesforhold indgået efter 1. juli 1993 skal arbejdsgiveren senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse udlevere en ansættelsesaftale, såfremt ansættelsesforholdet har en varighed på mere end 1 måned, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.
Ansættelsesaftalen skal indeholde mindst følgende oplysninger:
1. Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.
2. Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmod- tageren er beskæftiget på forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.
3. Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori.
4. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.
5. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.
6. Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie.
7. Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.
8. Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved an- sættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, fx pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer.
9. Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.
10. Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftale der regule- rer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.
2. Ved ændring af de angivne oplysninger skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringer er trådt i kraft, gives skriftlig oplysning til medar- bejderen herom.
Anmærkning:
Hvis en medarbejder ansat før 1. juli 1993 fremsætter ønske om en ansættel- sesaftale, skal arbejdsgiveren inden 2 måneder efter anmodningen udarbej- de en sådan.
3. Med hensyn til manglende overholdelse af oplysningspligten er følgende aftalt:
a. Overenskomstens parter er enige om, at eventuelle uoverensstemmelser om oplysningspligt og ansættelsesaftaler behandles efter overenskom- stens regler for behandling af faglig strid.
b. Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen efter udløbet af de i stk. 1 og 2 eller de i anmærkningen anførte tidsfrister kan bod/godtgørelse alene pålægges virksomheden, såfremt denne ikke inden for en frist på 15 dage efter anmodning herom fra medarbejderen eller dennes organisation har berigtiget forholdet.
Anmærkning:
Ovenstående protokollat om ansættelsesbeviser udgår og erstattes af nedenstå- ende Aftale om implementering af direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (arbejds- vilkårsdirektivet) den 1. juli 2023.
Protokollat om ansættelsesbeviser pr. 1. juli 2023
Parterne har indgået nedenstående aftale med henblik på at implementere ar- bejdsvilkårsdirektivet i overenskomsten. Nedenstående træder i kraft den 1. juli 2023. Samtidig udgår ovenstående protokollat om ansættelsesbeviser.
1. Parterne er enige om, at arbejdsvilkårsdirektivets artikel 1-7 samt artikel
15-19 implementeres med ordlyden i henholdvis § 1, stk. 1-3, §§ 2-5 samt §§ 12-15 i Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår.
2. Parterne er enige om, at overenskomsten mellem Synoptik A/S og Service- forbundet – Urmagerne og Optikerne sikrer den overordnede beskyttelse af medarbejderne, og lever op til arbejdsvilkårdirektivets formål, jf. artikel 1, stk. 1. Hermed anses arbejdsvilkårsdirektivets kapitel tre for implementeret, jf. direktivets artikel 14.
3. Parterne er enige om, at såfremt ansættelsesbeviset ikke er udleveret til medarbejderen rettidigt, eller hvis ansættelsesbeviset er mangelfuldt, kan virksomheden pålægges at udrede en bod/godtgørelse. Synoptik A/S kan alene pålægges en bod/godtgørelse såfremt Synoptik A/S ikke inden for en frist af på 15 dage efter anmodning herom fra medarbejderen eller dennes organisation har berigtiget forholdet.
4. Sager om, hvorvidt virksomheden har overholdt sin forpligtelser i henhold til arbejdsvilkårsdirektivet, kan rejses efter de fagretlige regler.
Protokollat om implementering af Rådets direktiv om deltidsarbejde
Med henblik på implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. decem- ber 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mellem
UNICE, CEEP og EFS har Synoptik A/S og Serviceforbundet/Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne aftalt følgende:
Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, gælder inden for overens- komstens område.
Parterne har i forbindelse med indgåelse af denne implementeringsaftale gen- nemgået deltidsdirektivet og sammenholdt dette med overenskomstens bestem- melser om deltidsarbejde.
Parterne er enige om, at overenskomsten ikke indeholder bestemmelser der stri- der mod direktivet, idet de eventuelle forskelle er begrundet i objektive grunde og forhold indenfor arbejdsområdet.
Aftalen har virkning fra 20. januar 2001.
Protokollat om ansættelse af professionsbachelorstuderende i opto- metri i fritidsjob
Med det formål at fremme det uddannelsesmæssige aspekt og for at sikre, at der i praktikperioderne fokuseres på udvikling af den studerendes kompetencer og faglige kvalifikationer, er overenskomstparterne enige om, at ansættelse i
fritidsjob sideløbende med ansættelsen i praktikperioden bør undgås. Der gælder derfor følgende begrænsninger i adgangen til ansættelse af professionsbachelor- studerende i optometri i fritidsjob:
a. Ansættelse af professionsbachelorstuderende i optometri i fritidsjob kan ikke i praktikperioderne finde sted og/eller opretholdes, såfremt ansættelsen er i den samme virksomhed, som udgør praktikstedet.
b. Ansættelse af professionsbachelorstuderende i optometri i fritidsjob kan i samme virksomhed, som udgør praktikstedet alene etableres som tidsbe- grænsede ansættelsesforhold, der automatisk ophører inden påbegyndelsen af en praktikperiode.
Hensigtserklæring om praktikpladser til studerende
Synoptik A/S og Serviceforbundet/Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne er indstillet på at medvirke til at tilvejebringe praktikpladser for studerende i en kommende professionsbacheloruddannelse i optometri i det omfang, der måtte være behov herfor, og når det er foreneligt med Synoptik A/S’s tarv.
Aftale om elektroniske dokumenter
Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler og eventuelle an- dre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesfor- hold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, fx e-Boks, eller via e-mail.
Når medarbejderen er fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige, anvendes den elektroniske løsning ikke.
Aftale om forståelse af § 2, stk. 1, litra c, 4. til 6. afsnit
Parterne er enige om, at der ikke kan ske opsigelse eller gives anden ansættelses- retlig sanktion begrundet i medarbejderens opsigelse af aftalen i § 2, stk. 1, litra c, 4.-6. afsnit.
Sager herom kan prøves og sanktioneres efter såvel den almindelige lovgivning, herunder funktionærlovens § 2b, som de almindelige fagretlige regler.
Aftale om forståelse af Aftale om arbejdstid for deltidsansatte
Der er enighed om, at nærværende aftale ikke må medføre, at der sker ændringer i øvrige ansattes arbejdstid i strid med deltidsloven.
Der er enighed om, at opsigelse kan ske, såfremt de almindelige ansættelsesretli- ge saglighedskriterier er til stede.
Aftale om professionsbachelorstuderende
Såfremt længden og/eller placeringen af praktikperioderne for professionsbache- lorstuderende ændres, skal overenskomstens § 3, stk. 2, genforhandles mellem parterne. Genforhandling skal ske snarest muligt efter, at parterne er blevet bekendt med eventuelle ændringer, og inden ændrede regler træder i kraft.
Såfremt parterne ved genforhandling ikke kan blive enige, bortfalder overens- komstens § 3, stk. 2, i sin helhed ved ikrafttræden af ændrede regler, og der sker tilbagefald til bestemmelsen i 2014/2017 overenskomstens § 3, stk. 2a. Der
henvises i den forbindelse til overgangsordningen for professionsbachelorstude- rende i 2010/2012 overenskomsten § 3.
Aftale om ændring af arbejdstidsplanperiode
Der kan på den enkelte arbejdsplads indgås en skriftlig lokalaftale med tillids- repræsentanten om en arbejdstidsplanperiode på mellem 1 og 26 uger. Såfremt der ingen tillidsrepræsentant er på arbejdspladsen, indgås lokalaftalen med Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne.
Antallet af friweekends i perioden skal tilpasses forholdsmæssigt i forhold til den aftalte arbejdstidsplanperiode.
Det skal sikres, at lokalaftalen indeholder aftale om opsigelse/genforhandling.
Der er enighed om, at ovennævnte er en forsøgsordning, der alene er gældende i overenskomstperioden. Forsøgsordningen bortfalder således pr. 28. februar
2025. Allerede indgåede lokalaftaler løber dog videre, uanset bortfald af ovenstå- ende, indtil eventuel opsigelse i henhold til lokalaftalens opsigelsesregler.
Administrationsomkostninger i arbejdsmarkedspensionsordninger Parterne er enige om, at det er centralt, at administrationsomkostningerne i ar- bejdsmarkedspensionsordninger er ansvarlige, og at omkostningerne bør holdes på et passende lavt niveau. Omkostninger bør således til stadighed modsvare de ydelser, som den enkelte medarbejder/pensionsmodtager tildeles.
Aftale om adgang til at indgå lokalaftaler
Såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan der indgås ikke-over- enskomstfravigende lokalaftaler med tilslutning fra mere end halvdelen af de organiserede medarbejdere omfattet af overenskomsten, der bliver omfattet af lokalaftalen på aftaletidspunktet. Alternativt kan ikke-overenskomstfravigende lokalaftaler fortsat indgås med Urmagerne og Optikerne.
Organisationsaftale om organisationernes rolle i forbindelse med den lokale løndannelse
Parterne er enige om, at løndannelsen i optikeroverenskomsten skal ske lokalt, og at både de lokale parter og overenskomstparterne har en fælles interesse i at understøtte mindstebetalingssystemet.
Hvis de lokale parter ønsker, at lønnen forhandles kollektivt, er overenskomst- parterne enige i, at dette er en naturlig model, der kan rummes af optikerove- renskomsten. Overenskomstparterne finder det hensigtsmæssigt, at der i givet fald indgås lokalaftale herom.
Hvor der er indgået aftale om kollektive lønforhandlinger, er de lokale parter forpligtede til at indgå i reelle forhandlinger, idet der hermed ikke stilles krav om forhandlingernes form, omfang og indhold eller til resultatet af forhandlin- gerne.
Parterne kan opfordre virksomheden til over for en på virksomheden valgt tillidsrepræsentant at redegøre for virksomhedens produktivitet, konkurrenceev-
ne, økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder bl.a. ordrebeholdning, markedssituation og produktionsforhold.
Uden at forpligte de lokale parter kan Urmagerne og Optikerne og Dansk Erhverv Arbejdsgiver komme med forslag til tiltag, der med udgangspunkt i ovenstående kan medvirke til en lønforbedring for medarbejderne.
Synoptik A/S
Lyskær 1
DK-2730 Herlev Telefon 0000 0000 xxxx@xxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxx.xx
Serviceforbundet
Xxxxxxxxxxx 00
2500 Valby
Telefon 0000 0000 xxxxxxx@xxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Dansk Erhverv Arbejdsgiver Børsen
1217 København K
Telefon 0000 0000 xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
Urmagerne og Optikerne Telefon 0000 0000 xxx@xxxxxxxxx.xx xxx.xxx.xx