Contract
1. Generelt
1.1 Betingelserne i denne aftale gælder for salg til private, der indgår aftale med Vestforsyning, dvs. når der hovedsageligt handles udenfor erhverv.
1.2 Betingelserne udgør sammen med kontrakten grundlaget for aftalen mellem dig og Vestforsyning. Såfremt der er uov- erensstemmelse mellem kontrakten og betingelserne, er det kontrakten, som er gældende.
1.3 Opsiges aftalen om leverance af strøm, ophører aftalen om eventuelle tilkøb også.
1.4 De leverede produkter og services fremgår af kontrakten.
1.5 Alle priser er i danske kroner inkl. moms.
2. Fortrydelsesret
2.1 Du har 14 dages fortrydelsesret, efter du har indgået aftalen. Inden for de 14 dage kan du opsige aftalen ved henven- delse til Vestforsyning.
3. Information til dig
3.1 Al skriftlig kommunikation mellem dig og Vestforsyning foregår som udgangspunkt elektronisk f.eks. via e-mail og sms. Vestforsyning udsender information som bl.a. omfatter kontrakter, servicemeddelelser, betalingspåmindelser, ryk- kerbreve m.v. Vestforsyning kan dog frit vælge, at fremsende meddelelser til dig med post.
3.2 Meddelelser m.v., som du modtager fra Vestforsyning pr. e-mail og/eller sms på den aftalte e-mail adresse og/eller
mobiltelefonnummer, har samme juridiske retsvirkning mht. bl.a. betalingsaccept og klagefrister, som hvis de var modta- get med almindelig post.
3.3 Vestforsyning forbeholder sig ret til, at opkræve et gebyr, hvis du ønsker breve sendt med post.
3.4 Det er din pligt, straks at opdatere dine oplysninger hos Vestforsyning, hvis du ændrer én af følgende oplysninger; e-mail adresse, mobilnummer eller folkeregisteradresse.
4. Betaling og betalingsbetingelser
4.1 Al opkrævning foregår via tilmelding til betalingsservice (PBS/Nets). Vestforsyning forbeholder sig ret til at opkræve et gebyr, hvis du ønsker at betale dine regninger med ind- betalingskort eller få dine regninger sendt med posten. Du finder en oversigt over gebyrer på vores hjemmeside.
4.2 Der afregnes aconto kvartalsvis forud, medmindre andet er anført i kontrakten.
4.3 Hvis du mangler at betale, forbeholder Vestforsyning sig ret til at modregne mellem de forskellige produkter og services.
4.4 Betaler du for sent, får du en rykker, og Vestforsyning op- kræver et gebyr samt renter. Der løber flere omkostninger på, hvis det er nødvendigt at sende sagen til inkasso.
5. Kreditvurdering
5.1 Vestforsyning forbeholder sig ret til, at indhente kreditoplys- ninger fra uafhængige kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre før leverancestart og i løbet af aftalens løbetid.
5.2 Vestforsyning kan kræve depositum eller anden tilstrækkelig sikkerhed for din betalingsforpligtelse, hvis Vestforsyning vurderer, at der foreligger, eller det forventes, at der opstår en begrundet risiko for tab.
6. Varighed og opsigelse
6.1 Med mindre andet er anført i kontrakten, er der en bind- ingsperiode på 6 måneder fra aftaleindgåelse. Herefter kan aftalen opsiges med en måneds varsel ved henvendelse til Vestforsyning.
6.2 Opsiges aftalen uretmæssigt i løbet af de første 6 måneder, forbeholder Vestforsyning sig ret til at opkræve et gebyr. Du finder en oversigt over gebyrer på vores hjemmeside.
7. Flytning og overdragelse af aftalen
7.1 Hvis du flytter fra én adresse til en anden, skal du kontakte Vestforsyning senest 14 dage før fraflytning og oplyse din nye adresse og flytningsdato. Du kan give besked pr. tele- fon, e-mail eller post. Hvis du teknisk ikke kan flytte aftalen helt eller delvist, betragtes aftalen for opsagt af dig. Ved for sen anmeldelse af flytning opkræves der et gebyr. Der findes en oversigt over gebyrer på vores hjemmeside.
7.2 Du hæfter for forbruget, selvom du er fraflyttet, hvis flytning ikke er anmeldt.
7.3 Du må hverken helt eller delvist overdrage rettigheder eller forpligtelser i aftalen uden Vestforsyning’s forudgående samtykke. Vestforsyning kan uden dit samtykke foretage en sådan overdragelse som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter og passiver til tredjemand, ligesom over- dragelse kan ske til ethvert nuværende og kommende selsk- ab inden for Vestforsyning koncernen.
7.4 Vestforsyning kan opsige aftalen med et skriftligt varsel på mindst 3 måneder til udgangen af en måned.
8. Personoplysninger
8.1 Med aftalen accepterer du, at Vestforsyning – så længe kun- deforholdet består – via CPR-registret indsamler, behandler og opbevarer dine persondata i henhold til Persondataloven for korrekt opfyldelse af aftalen. Du accepterer endvidere,
at Vestforsyning kan videregive dine data til Vestforsyning Erhverv A/S med henblik på håndtering af administrative opgaver.
8.2 Du kan ved henvendelse til Vestforsyning få indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret.
9. Uoverensstemmelser
9.1 Ved klager kan du henvende dig til Vestforsyning.
9.2 Opnås der ikke enighed om sagen, kan klagen indbringes for Ankenævnet på Energiområdet, xxx.xxxxxxxxxx.xx eller Energitilsynet, xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
9.3 Tvister mellem dig og Vestforsyning afgøres efter dansk ret. Eventuel sag mod Vestforsyning vedrørende aftalen kan anlægges ved retten i Holstebro.
10. Misligholdelse
10.1 Såfremt en af parterne væsentligt misligholder sine forpligtel- ser i henhold til aftalen, kan den anden part ophæve aftalen. En ophævelse medfører, at leverancen straks ophører, og du skal betale eventuelt skyldige beløb til Vestforsyning.
10.2 Såfremt du misligholder betalingsforpligtelsen eller har afgivet fejlagtige oplysninger, kan Vestforsyning ophæve aftalen.
10.3 Vestforsyning kan endvidere ophæve aftalen, hvis du ikke har en aftale med det lokale netselskab, eller at aftalen med det lokale netselskab ophører.
10.4 Hvis det lokale netselskab eller xxxxxxxxx.xx afbryder eller
begrænser levering af strøm til dig, uden at det er din skyld, betragtes dette ikke som misligholdelse af aftalen.
11. Erstatningsansvar
11.1 Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i aftalen.
11.2 Vestforsyning er ikke ansvarlig for skader eller tab som følge af fejl, planlagte eller utilsigtede afbrydelser i elnettet herunder også spændingsforhold, frekvens og støjforhold.
12. Force majeure
12.1 Hverken du eller Vestforsyning er ansvarlig for manglende opfyldelse af forpligtelserne i aftalen i tilfælde af force ma- jeure.
12.2 Force majeure kan foreligge, når en manglende eller mangelfuld opfyldelse skyldes forhold, som indtræder eft- er aftalens indgåelse, og som er uden for den anden parts kontrol, f.eks. vejrlig og andre naturkatastrofer, terrorrist- handlinger, krig, regerings- og myndighedshandlinger, arbejdsstridigheder, herunder strejke og lockout, hærværk, IT-nedbrud, sammenbrud herunder ledningsbrud eller fejl på el-anlæg, eller umulighed mht. at opnå nødvendig arbejdsk- raft, maskiner, materialer m.v.
12.3 Såfremt Vestforsyning ikke kan opfylde sin forpligtelse pga., at det lokale netselskab eller xxxxxxxxx.xx har påberåbt sig force majeure, er Vestforsyning ligeledes berettiget til at påberåbe sig force majeure.
12.4 Såfremt en af parterne påberåber sig force majeure, skal den anden part straks have besked.
13. Ikrafttrædelse og ændringer
13.1 De til enhver tid gældende betingelser findes på Vestforsyn- ing’s hjemmeside.
13.2 Med minimum tre måneders forudgående varsel kan Vest- forsyning ændre i de almindelige leveringsbetingelser. Vars- ling om ændringer i de almindelige betingelser herunder priser, gebyrer etc. vil ske i form af f.eks. meddelelser på hjemmeside, ved regningsfremsendelse, e-mail eller anden kundespecifik information.
13.3 Ændringer i betingelser og priser, som alene er til din fordel, kan gennemføres uden varsel, men vil blive offentliggjort på vores hjemmeside. Sådanne ændringer berettiger ikke, at du opsiger aftalen.
13.4 Ændringer, der skyldes ændret lovgivning eller påbud fra offentlige myndigheder uden for Vestforsyning’s kontrol, træder i kraft uden forudgående information til dig, hvis det ikke er muligt at varsle.
13.5 Vestforsyning afregner altid efter den sidst indgåede kon- trakt med dig, såfremt der er indgået to eller flere kontrakter med Vestforsyning for det samme leveringstidspunkt for de samme aftagenumre.
PRODUKTSPECIFIKKE BETINGELSER: STRØM
14. Forholdet mellem dig og Vestforsyning i forhold til levering af strøm
14.1 Det er en forudsætning for leverancen af strøm, at du er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet via en aftale med det lokale netselskab, og at du til enhver tid opfylder betingel- serne herfor.
14.2 Vestforsyning har ret til at stoppe leverancen af strøm, hvis det lokale netselskab afbryder forsyningen af strøm til dig.
14.3 Det lokale netselskab er ansvarlig for den fysiske distribution af strøm. Det lokale netselskab er endvidere ansvarlig for udbedring ved strømafbrydelse samt strømmens kvalitet.
14.4 Det lokale netselskab afregner nettariffer (transporten) og energiafgifter med dig.
14.5 Måling af leveret strøm sker iht. det lokale netselskabs regler, og deres målerudstyr danner grundlag for afregning af strøm. Der er endvidere det lokale netselskab, der har ansvaret for, at målingerne er korrekte.
14.6 Det er op til dig, at sikre de nødvendige måleraflæsninger gennem det lokale netselskab. Mangler der aflæsninger, eller er oplysningerne ikke rigtige, kan Vestforsyning afregne efter et skønnet forbrug.
14.7 Du skal acceptere efterregulering af opkrævningerne som følge af forsinket modtagelse af forbrugsdata eller det lokale netselskabs korrektion af måledata eller målefejl.
14.8 Du giver Vestforsyning fuldmagt til, at gennemføre lever- andørskifte i DataHub’en, herunder at Vestforsyning kan få oplyst dine aftagenumre, stam- og måledata.
15. Pris på strøm
15.1 Den aftalte pris er inklusiv volumenfleksibilitet, medmindre andet fremgår af kontrakten, men eksklusiv betaling til det lokal netselskab samt afgifter og gebyrer m.v. som pålæg- ges Vestforsyning. Gældende afgifter og gebyrer vil fremgå af fakturaen.
16. Eksterne udbuds-/efterspørgselsforhold vedrørende strøm
16.1 I særlige tilfælde, hvor udbuds- og efterspørgselskurverne i enkelte timer ikke mødes, idet efterspørgslen overstiger
udbuddet, og der således ikke dannes pris, må Vestforsyn- ing indkøbe regulerkraft. Du afregnes de faktiske anskaf- felsesomkostninger i den eller de timer, uanset hvilken afreg- ningsform, der er aftalt. Dette gælder uanset eventuel aftale om fast pris el. lign. Ved regulerkraft forstås den strøm, som indkøbes af den systemansvarlige i løbet af driftsdøgnet til afbalancering af elnettet.
17. Mængde af strøm
17.1 Det forventede årsforbrug baseres på oplysninger fra det lokale netselskab.
18. A conto
18.1 Acontoopkrævningen beregnes på baggrund af det lokale netselskabs oplysninger om dit forventede forbrug på aftag- estedet.
18.2 Vestforsyning modtager som minimum én gang årligt besked fra det lokale netselskab om det faktiske forbrug i en given periode. Hvis der er opkrævet for lidt, skal du betale forskellen sammen med en ny acontoregning. Hvis der er opkrævet for meget, modregnes det for den kommende periode.
18.3 Ved aftalens ophør eller flytning modtager du en slutafreg- ning ca. 6 uger efter modtagelse af slutaflæsningen fra det lokale netselskab. Skal du have penge tilbage, bliver beløbet sat ind på din NemKonto.