Tricktyveri
Tricktyveri
Betingelser · februar 2018
Information
Denne gratis forsikring er udarbejdet i samarbejde med Ældre Sagen xxx.xxxxxxxxxxx.xx
Aftalegrundlag
Grundlaget for forsikringsaftalen er dansk lov, herunder lov om forsikringsaftaler og lovom finansiel virksomhed.
Disse forsikringsbetingelser, og den bekræftelse du har modtaget, udgør vilkårene for den aftale, der gælder mellem dig og GF Forsikring.
Indhold
Tricktyveri i GF Forsikring omfatter:
Indholdsfortegnelse
1. Forsikringens hvem, hvor og hvornår
4
1.1 Hvem er dækket af forsikringen 4
1.2 Hvor dækker forsikringen 4
1.3 Hvornår dækker forsikringen 4
4
2.1. Hvad dækker forsikringen 4
2.2 Forsikringen dækker ikke 4
5
3.1 Udbetaling af erstatning 5
5
4.1. Betaling, afgifter og gebyrer 5
4.4 Krig, naturkatastrofer, oversvømmelse og atomskader 5
1. Forsikringens hvem, hvor og hvornår
1.1 Hvem er dækket af forsikringen
Forsikringstager, som er den person der er medlem af Ældre Sagen og som er tilmeldt GF Tricktyveri på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx, samt dennes husstand.
Ved husstand forstås familiemedlemmer, herunder plejebørn, der bor hos forsikringstageren. Personer, der er gift med eller lever i fast parforhold med forsikringstageren eller hjemmeboende børn, er også en del af
husstanden.
Det er en forudsætning, at de pågældende personer er tilmeldt Folkeregisteret på forsikringstagerens helårsadresse.
Forsikringstagerens ægtefælle eller samlever, der er flyttet på plejehjem eller i beskyttet bolig, er omfattet af forsikringen.
Forsikringen dækker i Danmark, eksklusiv Færøerne og Grønland, på forsikringstagerens folkeregisteradresse.
1.3 Hvornår dækker forsikringen
Forsikringen dækker i den periode der fremgår af det fremsendte forsikringsbevis som forsikringstager har modtaget efter sin tilmelding på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Forsikringen ophører automatisk pr. den ophørsdato, der er anført på forsikringsbeviset.
2. Tricktyveri
2.1. Hvad dækker forsikringen
Kontant udbetaling, i forbindelse med tricktyveri, begået i forsikringstagers bolig.
Tricktyveri er, hvor én eller flere ukendte gerningsmænd får adgang til forsikringstagers bolig under falsk dække, og stjæler eller narrer ting fra forsikrede.
Forsikringssummen udbetales som en kompensation for hændelsen, og er ikke en erstatning for de stjålne eller franarrede effekter.
Forsikringssummen fremgår af forsikringsbeviset.
Refundering af udgifter til psykologhjælp som følge af ovennævnte tricktyveri. Der refunderes udgifter for op til 3 timers psykologhjælp.
Det er en forudsætning for dækning, at tricktyveriet er anmeldt og registreret hos politiet.
• Skade forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed.
3. Erstatning
Erstatningen, i form af hele forsikringssummen, udbetales til forsikringstagers NEM-konto.
For at få erstatning skal man dokumentere, ved hjælp af en politianmeldelse, at der er sket et tricktyveri. Kan man ikke dokumentere sit krav, kan GF Forsikring afvise at udbetale erstatningen.
4. Fællesbetingelser
4.1. Betaling, afgifter og gebyrer
Forsikringen er gratis, hvorfor der ikke forekommer opkrævning af forsikringen og ej heller opkrævning af afgifter eller af gebyrer.
Ophører forsikringstagers medlemskab med Ældre Sagen, ophører denne forsikring på samme tid. Forsikringstageren kan opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned.
Efter enhver anmeldt skade er både forsikringstageren og GF Forsikring indtil 14 dage efter erstatningens
betaling eller efter afvisning af skaden berettiget til at ophæve forsikringen med mindst 14 dages varsel.
Enhver skade skal straks anmeldes til GF Forsikring.
Undladelse af at efterkomme ovennævnte kan få betydning for GF Forsikrings erstatningsforpligtelse, jf. forsikringsaftalelovens regler herom.
4.4 Krig, naturkatastrofer, oversvømmelse og atomskader
Forsikringen dækker ikke skader som direkte eller indirekte følge af:
• Krig, krigslignende forhold, neutralitetskrænkelser, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder.
• Naturkatastrofer i Danmark.
• Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
• Oversvømmelse
• Oversvømmelse fra hav, fjord, sø, og vandløb.
Er der opstået uenighed mellem forsikringstager* og GF Forsikring om forsikringsforholdet, skal sikrede i første omgang rette henvendelse til den sagsbehandler eller den afdeling, der har behandlet sagen.
Nærmere oplysninger herom kan ses på GF Forsikrings hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
Giver henvendelsen ikke et tilfredsstillende resultat, har sikrede følgende muligheder.
Kvalitetsafdeling/klageansvarlig
Hvis sikrede ikke er tilfreds med resultatet, kan der klages til kvalitetsafdelingen med henblik på at få revurderet sagen. Kvalitetsafdelingen varetager funktionen som klageansvarlig.
GF Forsikring a/s
Att. Kvalitetsafdelingen Xxxxxxxxxxx 00
5210 Odense NV
E-mail: xxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet for Forsikring
Fører en fornyet skriftlig henvendelse til GF Forsikring ikke til et tilfredsstillende resultat, kan sikrede klage til: Ankenævnet for Forsikring
Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2, 1. sal,
1572 København V
Telefon 00 00 00 00 – kl. 10-13. xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Klager til Ankenævnet skal indsendes på et særligt klageskema, der kan fås hos:
• GF Forsikrings skadeafdeling.
• Ankenævnets sekretariat.
• Forsikringsoplysningen.
Ankenævnet for Forsikring opkræver et gebyr, der tilbagebetales, hvis sikrede får helt eller delvist medhold i klagen.
Klage til Ankenævnet har ikke opsættende virkning for eventuel betaling af fx selvrisiko og/eller ændret pris for forsikringen.
Hvis uenighed om forsikringsaftalen indbringes for retten afgøres disse efter dansk ret ved danske domstole og efter retsplejelovens regler om værneting.
Odense, den 20. feb ruar 2018.