Aftale om
Öresundsvattensamarbetet |
Øresundsvandsamarbejdet |
Aftale om
Øresundsvandsamarbejdet
for perioden 2015 og frem
Forord
Et regionalt samarbejde om Øresunds vandmiljø har fundet sted siden 1996 på grundlag af en aftale mellem de danske og svenske amter, kommuner og len med opland til Øresund.
I forbindelse med gennemførelsen af strukturreformen i Danmark skete der med udgangen af 2006 en række vigtige administrative og organisatoriske ændringer på miljøområdet i
Danmark. Amterne blev nedlagt, der blev oprettet 5 regioner, antallet af kommuner blev mere end halveret. En række tidligere amtslige opgaver på miljøområdet blev overført til de nye statslige miljøcentre, medens andre opgaver overgik til de nye kommuner. Hos både den danske stat og hos Øresundsvandsamarbejdets hidtidige parter var der dog et stærkt ønske om, at Øresundsvand- samarbejdet blev videreført. Dette førte i 2006 til en aftale om, at Miljøcenter Roskilde (Miljøministeriet) indtrådte i Øresundsvandsamarbejdet som erstatning for de amter, der hidtil havde deltaget. Aftalen var en forlængelse af den aftale der blev indgået i 2002 og omfattede perioden 2007-2010. Den blev igen i 2010 forlænget for perioden 2011-2014.
Denne nye aftalen afløser tidligere aftaler fra 1995, 1998, 2002, 2006 og 2010 og gælder for perioden fra 1. januar 2015 og indtil de enkelte parter eventuelt melder sig ud.
Øresundsvandsamarbejdets parter
Samarbejdets parter omfatter danske og svenske offentlige myndigheder, der arbejder med vand- miljø og hvis administrationsområder dækker oplande til Øresund.
De parter der indgår i den nuværende aftale fremgår af side 4, samt bilag 1 om betaling. Øresundsvandsamarbejdet udvikling og historie fremgår af bilag 2.
Vision for Øresundsvandsamarbejdet
Øresundsvandsamarbejdet skal arbejde aktivt for en fælles og koordineret udvikling af et bæredygtig Øresund, samt for at bevare Øresunds unikke livsmiljøer for fremtiden. Dette kan for eksempel ske gennem:
• at identificere trusler mod Øresunds miljø
• at opstille forslag til fælles miljømål for Øresund
• at informere om Øresunds aktuelle miljøtilstand og de væsentligste påvirkninger, samt udviklingstendenser for disse
• at redegøre for mulige løsninger af miljøproblemer, samt at oplyse om nye tiltag og nye tekniske løsninger, som kan forbedre miljøet
• at sørge for dialog / samverke med brugerne og myndigheder
• at tage initiativ til fælles dansk-svenske projekter
• at formidle viden om det varierede plante- og dyreliv i Øresund.
Mål for Øresundsvandsamarbejdet
• Alle kystkommuner samt regionale myndigheder i Øresundsområdet er medlem af ØSV
• ØSV er et anerkendt og vigtigt forum for koordinering og udvikling af forslag til fælles miljømål for Øresund.
• ØSV tager initiativ til samarbejde om emner af fælles interesse på tværs af Øresund.
Øresundsvandsamarbejdets mål for Øresund
• Udviklingen i Øresundsregionen skal ske på et bæredygtigt grundlag så tilstanden i Øresund forbedres
• Naturligt forekommende arter og de forskellige plante- og dyresamfund i Øresund skal bevares og deres livsbetingelser skal om nødvendigt forbedres
• Sikre at den rekreative udnyttelse af Øresund sker under hensyn til Øresunds miljø
• Bæredygtig udnyttelse af Øresunds ressourcer (f.eks. fisk og råstoffer).
Principper og organisation for Øresundsvandsamarbejdet
Samarbejdet organiseres med en styregruppe, en arbejdsgruppe og et sekretariat:
Styregruppen
• Hver part i Øresundsvandsamarbejdet udpeger en embedsmandsrepræsentant. Disse repræsentanter udgør til sammen samarbejdets styregruppe.
• Styregruppen kan indbyde andre parter som observatører i samarbejdet.
• Nye parter kan med styregruppens godkendelse slutte sig til samarbejdet mod at betale et årligt medlemsbidrag, hvis størrelse fastsættes af styregruppen.
• Styregruppen vælger en formand. Formandskabet går på skift mellem Danmark og Sverige. Formandsperioden er 2-årig.
• Styregruppen vælger en næstformand fra det land, der ikke har formandskabet i perioden.
• Styregruppen træffer sine beslutninger ved konsensus.
• Styregruppen mødes 1-2 gange årligt (normalt i marts og oktober).
• Styregruppen træffer beslutning om samarbejdets budget og arbejdsprogram samt godkender arbejdsgruppens regnskab.
• Styregruppen kan efter behov etablere faglige arbejdsgrupper/udvalg.
Arbejdsgruppen
• Styregruppen nedsætter en arbejdsgruppe, som sammensættes af lige mange embedsmænd fra de deltagende danske og svenske myndigheder. Arbejdsgruppen skal have repræsentanter fra hver af de typer af administrative enheder eller offentlige myndigheder, der deltager i Øresundsvand- samarbejdet. Arbejdsgruppen kan inddrage andre i arbejdet.
• Arbejdsgruppen refererer til Øresundsvandsamarbejdets styregruppe.
• Arbejdsgruppen kan nedsætte mindre udvalg og fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
• Arbejdsgruppen udarbejder forslag til arbejdsprogram og budget samt en årlig beretning om resultaterne af og fremdriften i arbejdet. Arbejdsgruppen udarbejder til hvert møde i styregruppen en status for arbejdet.
• Arbejdsgruppen vælger en formand. Formandskabet går på skift mellem Danmark
og Sverige. Perioden er 2-årig. Formandskabet for styregruppen og arbejdsgruppen kan i samme formandsperiode ikke varetages af samme land.
• Arbejdsgruppen vælger en næstformand fra det land, der ikke har formandskabet i pågældende periode
Sekretariatet
• Sekretariatet sørger for, at det faglige arbejde kan varetages i overensstemmelse med de beslutninger, der træffes herom i arbejds- og styregruppen. Som led heri indkalder Sekretariatet til
møder i arbejds- og styregrupper, udarbejder i samarbejde med styre- og arbejdsgruppernes formænd dagsordenforslag til møder, udarbejder beslutningsreferater fra møder, sørger for de praktiske foranstaltninger i forbindelse med konferencer, udarbejder regnskab for samarbejdet og står for de ind- og udbetalinger, der skal ske i forbindelse med samarbejdet, og udarbejder udkast til arbejdsgruppens budget. Desuden administrerer sekretariatet samarbejdets hjemmeside.
• Sekretariatet skal primært være en servicefunktion for arbejdsgruppen. Derudover skal sekretariatet varetage de nødvendige funktioner for styregruppen.
• Sekretariatsfunktionen varetages indtil videre af Center for Bydækkende Strategier i Københavns Kommune, Serviceområde Byens Udvikling.
• Styregruppen træffer inden for aftaleperiodens 1. år afgørelse om det faglige sekretariatets administrative placering (hvem der påtager sig værtskabet for sekretariatet) og om sekretariatets størrelse (timemæssige ressourcer).
• Værten for sekretariatet, har som den ansættende myndighed det personalepolitiske og administrative ansvar for sekretariatets medarbejdere, hvilket udøves under hensyntagen til de til enhver tid gældende regler for denne myndigheds personale. I det daglige udøves den administrative funktion i et tæt samarbejde mellem værtsmyndigheden og den til enhver tid siddende formand for Øresundsvandsamarbejdets arbejdsgruppe.
• Udkast til stillingsbeskrivelse for sekretær og øvrigt personale udarbejdes i fællesskab mellem formanden for samarbejdets arbejdsgruppe og værtsmyndigheden. Stillingsbeskrivelsen godkendes af formanden for samarbejdets styregruppe.
• ØSV´s sekretariat udsender årligt opkrævninger til parterne for deres bidrag det pågældende år.
Øresundsvandsamarbejdet er et fagligt samarbejde, og udtaler sig udelukkende om faglige emner på et objektivt fagligt grundlag og samarbejdet er upolitisk i sit virke. Øresundsvandsamarbejdet varetager ikke myndighedsopgaver.
Kontaktperson for Øresundsvandsamarbejdet sekretariat er (2014- ):
Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx,
Center for Bydækkende Strategier,
Københavns Kommune, Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X. Mail: xxxxxx@xxx.xx.xx
Finansiering af Øresundsvandsamarbejdet
Samarbejdet finansieres af de danske og svenske parter efter den fordelingsnøgle, som findes i bilag 1 til nærværende aftale.
Sekretariatet ligger ud for det løbende forbrug indtil bidrag fra parterne er opkrævet.
Opsigelse af aftalen
Hvilken som helst af parterne kan opsige nærværende aftale med 1 års varsel til udgangen af et kalenderår. Hvis en part opsiger aftalen, skal de øvrige parter forsøge at skabe et nyt finansieringsgrundlag. Hvis dette ikke er muligt og styregruppen finder, at samarbejdet ikke kan videreføres inden for de tilgængelige økonomiske rammer, så bortfalder aftalen.
Styregruppen revurderer om nødvendigt samarbejdet i forbindelse med væsentlige organisatoriske ændringer på vandmiljøområdet i Danmark eller Sverige.
Aftalens ikrafttræden
Denne aftale træder i kraft 1. januar 2015, når sekretariatetet har modtaget parternes underskrevne originaleksemplarer af aftalen eller en scannet kopi via mail. Disse eksemplarer opbevares i sekretariatet.
Aftalen om Øresundsvandsamarbejdet af oktober 2010 bortfalder fra 1/1 2015.
Accept af samarbejdsaftale om et Øresundsvandsamarbejdet fra 2015 og frem
Undertegnede parter underskriver hermed denne aftale om Øresundsvandsamarbejdet fra 2015. Det årlige bidrag til Øresundsvandsamarbejdet fra 2015 og frem fremgår af bilag 1.
For Gribskov Kommune Dato: Xxxx medlem | För Höganäs Kommun Datum: 20/1 2015 Xxxxxxx Xxxxxxx, Miljösakkunnig//Ekolog |
For Helsingør Kommune Dato 3/9 2014, Centerchef Xxxxx Xxxxxxxxxx | För Helsingborgs Stad Datum: 22/9 2014. Miljödirektör Xxxxxx Xxxxxx |
For Fredensborg Kommune Dato: 1/10 2014. Centerchef Chr. X. Xxxxx | För Landskrona Kommun Datum: 25/9 2014 Miljöchef Xxxxxx Xxxxx. |
For Hørsholm Kommune Dato: 22/9 2014, Miljøchef Xxxxx Xxxxx | För Kävlinge Kommun Datum: 20/10 2014. Planeringschef Xxxxxxx Xxxx. |
For Rudersdal Kommune Dato: 20/10 2014 Xxxxx-Xxxxxxxx Xxxxxxx | För Lomma Kommun Datum: Xxxxxx Xxxxx. Protokol af 29/10 2014. |
For Lyngby-Taarbæk Kommune Dato: 26/9 2014. Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx | För Burlövs Kommun Datum: 21/10. Xxxxx- och xxxxxx Xxxxxxx Xxxx |
For Gentofte Kommune Dato: 21/10. Miljøchef Xxxx X. Xxxxxxx | För Malmö Stad Datum: 14/11 2014. Miljödirektör Xxxxxxx Xxxxxxxx |
For Københavns Kommune Dato: 22/9 2014, Centerchef Xxxxx Xxxxxx | För Vellinge Kommun Datum: 22/9 2014. Miljöchef Xxx Xxxxxxxxxx |
For Hvidovre Kommune Dato: Xxxxxx Xxxxx, HOFOR, kun for 2015 | För Länsstyrelsen i Skåne Län Datum: Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx |
Dragør og Tårnby kommuner Dato: Ikke medlem |
Bilag 1 til Aftale om Øresundsvandsamarbejdet af oktober 2014 Fordelingsnøgle for de danske og svenske parters bidrag til finansieringen af Øresundsvandsamarbejdets udgifter og faglige sekretariat.
Københavns Kommune bidrager både med et kontant beløb og stiller sekretariatsbistand, samt kontor, telefon og PC-faciliteter til rådighed.
Parterne bidrager årligt efter følgende fordelingsnøgle, baseret på indbyggertallene i kommunen / området: < 40.000 indbyggere = 13.500 kr, 40-50.000 = 16.500 kr, 50-60.000 = 19.500 kr,
60.000-100.000 = 28.000 kr, 100.000-350.000 = 45.000 kr, > 350.000 = 90.000 kr:
De danske parter bidrager hvert år med: | 2015-2018*: |
Gribskov Kommune (tidligere Græsted-Gilleleje og Helsinge) | 16.500 DKK |
Helsingør Kommune | 28.000 DKK |
Fredensborg (tidligere Fredensborg-Humlebæk og Karlebo) | 13.500 DKK |
Hørsholm Kommune | 13.500 DKK |
Rudersdal (tidligere Søllerød og Birkerød) | 19.500 DKK |
Lyngby-Tårbæk Kommune | 19.500 DKK |
Gentofte Kommune | 28.000 DKK |
Københavns Kommune | 90.000 DKK |
Dragør og Tårnby kommuner | 19.500 DKK |
Hvidovre Kommune | 16.500 DKK |
I alt fra dansk side, op til | 264.500 DKK |
De svenske parter bidrager hvert år med: Länsstyrelsen i Skåne län | 90.000 DKK |
Malmö stad | 45.000 DKK |
Helsingborgs stad | 45.000 DKK |
Landskrona kommun | 16.500 DKK |
Vellinge kommun | 13.500 DKK |
Burlövs kommun | 13.500 DKK |
Lomma kommun | 13.500 DKK |
Kävlinge kommun | 13.500 DKK |
Höganâs kommun | 13.500 DKK |
I alt fra svensk side, op til | 264.500 DKK |
Samlet kontant årligt bidrag fra danske og svenske parter, op til | 528.000 DKK |
* Ovennævnte beløb gælder foreløbig for perioden 2015-2018, hvorefter de skal reguleres. Hvis der sker større ændringer i samarbejdet skal bidragene dog genforhandles.
Af ovennævnte beløb går størstedelen til aflønning og drift af det fælles sekretariat (ca. 350.000). Resten udgør arbejdsgruppens rådighedsbeløb.
Bilag 2.
Øresundsvandsamarbejdets baggrund
Undersøgelser af forureningsforholdene i Øresund begyndte allerede i mellemkrigsårene. Et formelt dansk-svensk samarbejde om forureningsforholdene blev etableret, da det danske Fiskeriministe- rium og det svenske Jordbrugsdepartement underskrev en protokol, om fælles vandmiljøunder- søgelser i 1960 og Øresundsvandkomiteen blev etableret. Den afløstes af Øresundskommissionen efter, at den danske og svenske regering i 1974 indgik en overenskomst om "beskyttelse af Øresund mod forurening" dvs. om reduktion af udledningerne fra renseanlæg og større industrier. I de 2 formelle samarbejders regi er gennemført og publiceret en række undersøgelser. Øresunds- kommissionen udarbejdede en årlig rapport om tilstanden i Øresund inkl. en oversigt over udledninger af forurenende stoffer.
Der blev i 1992 fra de svenske og de danske statslige miljømyndigheders side taget initiativ til
at opsige regeringsoverenskomsten fra 1974, da overenskomstens mål i det væsentligste blev anset for opfyldt. På Øresundskommissionens møde i Stockholm den 19. marts 1992 besluttede kommissionen at indstille sin virksomhed med udløbet af 1993. I forbindelse med
indstillingen af kommissionens virksomhed udpegede kommissionen endvidere direktørerne for Miljøstyrelsen og Naturvårdsverket til at undersøge forudsætningerne for at opbygge et dansk-svensk regionalt samarbejdsorgan for Øresund til fortsættelse af arbejdet.
På den baggrund henvendte Miljøstyrelsen i Danmark sig til de 5 regionale danske enheder. Af henvendelsen fra Miljøstyrelsen fremgik det, at begge lande havde vurderet at der formentligt fortsat var behov for samarbejde tværs over Øresund. Københavns Kommune påtog sig på de fem danske enheders vegne at udsende et konkret forslag til samarbejdsmodel og afholdelse af møder. Der blev afholdt en række møder med Länsstyrelsen i Malmø og de svenske kommuner beliggende ved Øresund samt Nordvästra og Sydvästra Skånes Kommunalförbund. På dansk
side blev der udover kontakt med Frederiksborg Amt, Roskilde Amt og Københavns Amt, taget kontakt til Gentofte, Græsted-Gilleleje, Køge kommune og Helsingør kommuner, som alle er havnekommuner. Der var enighed om at samarbejdet primært skulle være af faglig karakter og Øresundskomitéen støttede, at Øresundsvandsamarbejdet blev organiseret som foreslået.
Det var med denne baggrund, at der i 1995 blev etableret et regionalt samarbejde om Øresunds vandmiljø, som kunne videreføre det samarbejde, som havde eksisteret i mere end 3 årtier.
De oprindelig 12 parter blev i 1996 suppleret med yderligere fire (Græsted-Gilleleje, Helsingør, Køge og Lomma kommuner), og samarbejdet omfattede dermed 16 parter, idet Gentofte Kommune valgte at følge samarbejdet som observatør. Höganäs Kommune udtrådte af samarbejdet ved udgangen af 2005. Gentofte indtrådte i aftalen fra 2006. I 2012 udtrådte Xxxxxxxx og fra 2014 Gentofte Kommune og Naturstyrelsen (tidligere Miljøcenter Roskilde).
Sekretariatet, som fra starten blev finansieret af Københavns Kommune, har siden 1999 været finansieret i fællesskab af samarbejdets parter, men er stadig placeret i København Kommune.