Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og livschancer

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og livschancer

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed.

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Den boligsociale helhedsplan

- Aktiv i fællesskabet

”Vi arbejder for boligområder, der giver alle beboere mulighed for at være en aktiv del af gode og positive fællesskaber, f.eks. på arbejdspladsen, i skolen, i fritidslivet eller i frivillige sociale indsatser. Det gør vi, fordi vi ved, at mennesker vokser i positive relationer. Vi bliver klogere på os selv og opbygger kompetencer, tryghed og trivsel.”

Delaftalen gælder fra - til:

1. september 2021 – 31. august 2025

Delaftalens parter:

Boligområdernes distriktsskoler: Humlehøj-Skolen, Ulkebøl Skole, Ahlmann-Skolen og Sønderskov-Skolen repræsenteret ved skolelederne samt børn og skolechefen.

Socialpsykiatrien /Udsatteteam

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde.

Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats.

Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Evt. anden baseline Kommune	Baseline år	Datakilde
Børn i grundskolen får mindre fravær	Andelen af elever med mere end 9 ulovlige fraværsdage	4,6% 50 elever	1,9% 132 elever	Skoleåret 2019/2020	Data fra Børn, uddannelse og sundhed
					Ved skoleårets udgang
Flere elever gennemfører 9. klasses afgangsprøve med mindst 2,0 i dansk og matematik	Andelen af elever med gennemsnit på mindst 2,0 i både dansk og matematik ved afgangsprøve i 9. kl.	82,5% 33 elever	91,4% 840 elever	2019	LBF Boligsociale data
De unge gennemfører uddannelse efter grundskolen	Andel 18-29 årige, der har gennemført uddannelse højere end grundskolen	45,3% 218 unge	59,2% 5.526 unge	2020	LBF Boligsociale data
Flere unge fastholdes i uddannelse	Andelen 15-24 årige, der ikke har tilknytning til job eller uddannelse	11,65% 15-17 årige: 1 unge	8,49% 15-17 årige: 38 unge	2021 Ultimo februar	Jobcenter Momentum og UV vej
		18-24 årige: 45 unge	18-24 årige: 650 unge
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:
• Brobygning mellem skole og hjem (forældre og elever i grundskolen) • Socialfaglig mentorindsats til udsatte unge ca. 16/17 – 30 år • Åben rådgivning (fælles for alle delaftaler – beskrevet i delaftalen beskæftigelse)

Medarbejderressourcer for indsatsområdet:

• 2 skole-hjem koordinatorer 60%. De samme medarbejdere arbejder med brobygning til fritidslivet 40% (beskrevet i delaftalen for kriminalitetsforebyggelse)

• Gadeplansmedarbejder med mentorfunktion 80%. Samme medarbejder arbejder med fritidsjobs 20% (beskrevet i delaftalen for kriminalitetsforebyggelse)

• Projektleder 37%

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

Børn, uddannelse og Sundhed i Sønderborg Kommune har ved udgangen af 2019 vedtaget en handlingsplan til forebyggelse af elevfravær. Formålet med planen er, via en indsatstrappe, at have øget fokus på elevernes deltagelse i undervisning og fællesskaber, samt på deres trivsel og motivation med det sigte, at øge andelen af elever, der får en stabil og positiv skolegang.

• Den boligsociale indsats understøtter denne plan med et øget fokus på, at arbejde med udsatte forældres forudsætninger for at være positivt deltagende i forhold til barnets skolegang og fritidsliv. Indsatsen understøtter indsatstrappens trin 1 og 2 i handlingsplanen til forebyggelse af elevfravær.

KUI, den kommunale ungeindsats har to overordnede mål:

1. I 2030 skal mindst 90% af de 25 årige have gennemført en ungdomsuddannelse.

2. I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet være halveret.

Målgruppen for KUI er unge der har udfordringer af forskellig karakter. Fx mistrivsel i folkeskolen, er kommet uheldigt ind i uddannelsessystemet og/eller har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. I Sønderborg Kommune er aldersgruppen, efter politisk aftale sat til 15-29, årige unge.

• Den boligsociale indsats understøtter den kommunale ungeindsats gennem en håndholdt støtte til uddannelse eller beskæftigelse, behandling, bolig mm.

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Delaftalen revideres løbende og mindst én gang årligt.

Det er i første omgang parterne i delaftalen, der kommer med forslag til revidering af delaftalen.

Den boligsociale bestyrelsen træffer beslutninger i forhold til revision af delaftalerne.

Aktivitetsnavn:

Brobygning mellem skole og hjem (elever og forældre i grundskolen)

Formål:

Formålet er at flere børn trives og klarer sig godt i grundskolen, bliver uddannelsesparate og får de bedst mulige forudsætninger for at gå videre i uddannelsessystemet.

Delmål:

• At flere forældre bliver aktivt deltagende i forhold til barnets skolegang og dermed understøtter barnets skoleudbytte bedst muligt. Forældrene deltager i forældremøder, skole-hjemsamtaler og andre arrangementer i skolen. De bidrager aktivt i klasseforældrerådet og måske i skolebestyrelsesarbejdet.

• At antallet af elever med ulovligt fravær reduceres og nærmer sig kommuneniveau.

• At karaktergennemsnittet i boligområderne nærmer sig kommuneniveau.

Målgruppe(r):

Forældrene er nøglepersoner i deres børns udvikling og trivsel. Når forældrene engagerer sig og er aktivt deltagende i barnets skolegang, har det en positiv indvirkning på barnets lyst til at lære og dermed på barnets generelle skoleudbytte.

Den primære målgruppe er udsatte forældre i boligområderne med børn i grundskolen.

Forældrene er selv udfordret personligt, social eller kulturelt. De kan selv have dårlige skoleoplevelser, sproglige barrierer og mangle kendskab til det danske skolesystem.

Mange af dem har svært ved at afkode skolesystemet og de forventninger, der er til dem om aktiv deltagelse i deres børns skolegang.

For skolerne kan det være svært at opnå god kontakt til forældrene, da de sjældent deltager i forældremøder og andre skolerelaterede aktiviteter.

Antal elever fra boligområderne i de fire distriktsskoler (juni 2020):

Skolerne vurderer, at der er et stort udækket behov for at understøtte udsatte forældre i kontakten til skolen og i deres forståelse for, hvor de selv skal bidrage.

Indhold og praksis:

Boligafdeling:	Distriktsskoler	Antal elever
Afdeling 35, Nørager og Afdeling 24, Søstjernevej m.fl.	Humlehøjskolen	133
	Ahlmannskolen	46
Afdeling 30, Stenbjergparken	Ulkebøl Skole	136
Afdeling 22, Kløver-/Hvedemarken	Sønderskovskolen	66

Vi bygger oven på erfaringerne fra den nuværende projektperiode, hvor vi har afholdt familiekurser for familier med flygtningebaggrund. Forældrene har vist, at de er nysgerrige og gerne vil forstå det danske samfund. Når forældrene får mere viden og forståelse for, hvad de kan gøre anderledes, er de også villige til at forsøge at imødekomme de krav og forventninger, vi stiller til dem. Næste skridt er at støtte forældrene i kontakten til skolen, så de bliver i stand til at tage en mere aktiv rolle i forhold til deres børns trivsel og skoleudbytte.

Der ansættes 2 skole-hjemkoordinatorer til at dække distriktsskolerne. Indsatsen skal være fleksibel, så det er muligt at flytte medarbejderressourcer, hvis der viser sig et behov for en differentieret indsats på skolerne. Som udgangspunkt fordeles medarbejderne således:

• Ulkebøl Skole: 1 medarbejder

• Ahlmann-Skolen og Sønderskov-Skolen: 1 medarbejder

• Humlehøj-Skolen: Er dækket via egne ressourcer og erfaringer fra en ghettoindsats 2010-2013.

De to medarbejdere arbejder både med brobygning mellem skolen og hjemmet og mellem fritidslivet og hjemmet (den sidste del er beskrevet i indsatsområdet Kriminalitetsforebyggelse).

Skole-hjemkoordinatorerne understøtter forældrenes forudsætninger for at være positivt deltagende i børnenes skolegang. Skole-hjemkoordinatorerne har fokus på forældrene og supplerer på den måde det arbejde, der i forvejen foregår i skolerne, hvor personale i ressourceteamet og inklusionsteamet har fokus på elevens trivsel.

Kerneelementerne i indsatsen vil være:

• Hjemmebesøg med samtaler og rådgivning til forældrene i forhold til, hvordan de kan sørge for at barnet er skoleparat, får mindre fravær, får lavet lektier, kommer i bedre trivsel mm.

• ”Oversætte” skolens forventninger til forældrene og eleven, og understøtte en god dialog mellem forældrene og skolen.

• Bidrage til at forældrene deltager i de møder og arrangementer, som skolen indbyder til – og give følgeskab i starten, hvor det er nødvendigt.

• Bidrage til at forældrene kommer til at indgå aktivt i f.eks. klasseforældrerådet og måske i skolebestyrelsen.

• Gruppeaktiviteter, hvor det giver mening at samle forældrene. F.eks. informationsmøder omkring emner som fravær, skoleparathed, uddannelsesparathed, unge og kulturforskelle mm.

• Deltage i vanskelige samtaler, hvor dialogen er sårbar, for efterfølgende at kunne efterbehandle og følge op med forældrene.

• Understøtte, at skolen får mere tid og ro til kerneopgaven.

Skole-hjemkoordinatorerne vil have deres daglige gang på skolerne og vil således lære elever og lærerne at kende. De vil deltage i arrangementer eller særlige temadage på skolerne, hvor det giver mening, for at opbygge relationer til forældre, elever og personale.

Lærerne kan konsultere skole-hjemkoordinatoren og drøfte konkrete elever og samarbejdet med hjemmene. Medarbejderne vil også kunne deltage i undervisningen for at iagttage en elev i forhold til trivsel og deltagelse i undervisningen for efterfølgende, at kunne rette henvendelse til hjemmet, for rådgivning til forældrene om, hvad de kan gøre for at bakke op om barnets skolegang.

Inklusionsmedarbejderen på Humlehøjskolen deltager i indsatsen. Især i opbygningsfasen er det vigtigt, at han deler sine erfaringer og måder at arbejde på. Han vil i projektperioden indgå i et netværk med de to skole-hjemkoordinatorer.

Målet er, at vi opbygger en samlet tilgang til forældrene med henblik på erfaringsopsamling, vidensdeling og forankring.

Kilde:

CFBU; Brobygning mellem grundskole og forældre, side 50-53. Inspirations- og videnskatalog – Viden om boligsociale aktiviteter støttet af Landsbyggefonden 2020

Ansvars- og rollefordeling:

De to medarbejdere ansættes i skolerne således at de må tilgå nødvendige oplysninger om elever og forældre.

De får som udgangspunkt tilknytning til hver deres skoler for at kunne arbejde i dybden og af hensyn til at kunne overskue og opbygge bæredygtige relationer til forældre, elever og lærere. Medarbejderne skal være et kendt ansigt på skolen og en naturlig del af

hverdagen. Skole-hjemkoordinatorerne vil deltage i ressourceteamets møder samt andre

møder, hvor det giver mening. Skolerne kan trække på medarbejderne til svære samtaler som bisidder (”oversætter”) for forældre.

Medarbejderne har desuden fast arbejdsplads i det boligsociale sekretariat. Børn og skolechefen vil være projektejer og skolelederne indgår på skift i Faglig

Følgegruppe i den boligsociale organisering, for en periode af gangen. Det forventes at den pågældende skoleleder repræsenterer de øvrige skoleledere.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Socialfaglig mentorindsats

Formål:

Formålet er at flere unge i de udsatte boligområder tager en uddannelse efter grundskolen.

Delmål:

• At særligt udsatte unge med håndholdt støtte lykkes i overgangen fra barn til voksensystemet og fastholdes i uddannelse eller job efter grundskolen.

• At den unge får støtte til at koordinere sine sager, og at der bliver handlet inden problemerne bliver til barrierer for at gennemføre uddannelse.

• At generere ny viden og læring i forhold til de mest udsatte unges liv og vej gennem uddannelsessystemet.

Målgruppe(r):

Målgruppen er udsatte unge i alderen 16/17-30 år med adresse eller ophold i boligområderne. Det er særligt udsatte unge med meget uhensigtsmæssig livsførelse i dagligdagen.

De unge er blandt andet kendetegnet ved flere af nedenstående problematikker:

• De ”hænger ud” på gaden ved de centrale steder i byen og er dermed i risiko for at blive en del af det kriminelle miljø.

• En del af de unge har ustabile boligforhold. De flytter meget rundt og holder til forskellige steder i kortere perioder. De tager ophold hos venner eller familie og skifter dermed jævnligt adresse.

• De har ofte et misbrug og har kontakt til det kriminelle miljø. En del af dem har allerede en dom for vold og tyveri.

• De mangler solide tilhørsforhold til det etablerede samfund.

• De har få eller ingen positive fællesskaber og mangler et netværk, der kan støtte dem i dagligdagen.

• De er udfordret på egen livssituation i form af sociale og økonomiske problemer.

• De er ofte impulsstyret og træffer uhensigtsmæssige beslutninger.

• De har et meget lavt uddannelsesniveau, og de mangler boglige og faglige færdigheder.

• Mange har en anden etnisk baggrund end dansk.

• Nogle af dem er uden forsørgelse og har dermed ikke en aktiv sag i kommunen.

Data fra Jobcenteret fra februar 2021 viser, at 46 unge 15-24 år er uden tilknytning til uddannelse eller job.

Indhold og praksis:

Vi bygger oven på de erfaringer og resultater vi har opnået i projektperioden 2017-2021, hvor det via en social vicevært for unge (boligsocial gadeplansmedarbejder) er lykkedes at få etableret relation og bæredygtig kontakt til over 200 unge. Heraf har 125 unge fået hjælp til at koordinere deres sager omkring uddannelse, økonomi, sundhed, bolig, politi mm.

Med så mange unge i porteføljen, siger det sig selv, at én medarbejder ikke kan nå at arbejde i dybden med den samme unge over en længere periode. Hjælpen bliver hurtigt en form for brandslukning og så videre til den næste unge med behov for hjælp.

Vi vil fremadrettet arbejde mere i dybden med udgangspunkt i de unge, der allerede er etableret en god og tillidsfuld relation til. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere 50 unge, som vil indgå i en form for mentorforløb. Vi vil på denne måde følge dem over hele projektperioden.

I en ny projektperiode vil den boligsociale gadeplansmedarbejder få færre opsøgende timer på gaden og til gengæld bruge mere tid med enkelte unge over en lang periode.

For de 50 identificerede unge får den boligsociale gadeplansmedarbejder en særlig mentoropgave.

• Regelmæssige strukturerede samtaler én til én omkring den unges liv, mål og drømme.

• Hjælpe den unge med at tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Det kan både være i forhold til uddannelse, familien, fritiden, boligforhold mm.

• Støtte til misbrugsbehandling.

• Hjælpe den unge til at tage beslutninger, der kan føre til positive forandringer, hjælp til at holde fast i beslutningerne samt give støtte i svære perioder.

Mentorstøtten tilrettelægges individuelt og kan både have karakter af praktisk hjælp til struktur i hverdagen, personlig hjælp i form af rådgivning samt kommunikativ hjælp til kontakt til offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm.

Mentoropgaven bliver med udgangspunkt i den unges motivation, at sikre progression i den unges liv.

Medarbejderen samarbejder i dag allerede tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Misbrugscenter, §85, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Dette arbejde fortsætter og udbygges løbende. Metoden er at motivere den unge til forandring, følge på vej og understøtte den unge i at (gen)etablere kontakten til de relevante instanser. Medarbejderen har en koordinerende rolle i forhold det faglige netværk omkring den unge og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser omkring den unge. Medarbejderen understøtter, at den unge oplever mening og progression i egen udvikling og at udfordringerne hurtigere afhjælpes og den unges liv bliver så stabilt som muligt.

De unge har som regel en lang erfaring med at være i kontakt med systemet. De føler sig ofte svigtet af fagprofessionelle og møder derfor alle fra systemet med en høj grad af mistillid.

Vores erfaring viser, at det er meget betydningsfuldt i forhold til kontaktfastholdelsen, at der ikke arbejdes efter en bestemt handleplan eller målsætning og at medarbejderen ikke skal dokumentere samværet og samtalerne med den unge.

Den unge vil ofte vælge at trække sig fra kontakten i perioder. Det vil vi give plads til, samtidig med at medarbejderen hele tiden skal være til rådighed og indstillet på at genoptage samarbejdet med den unge, når vedkommende er klar til det igen.

I slutningen af projektperioden forventer vi at kunne lave en opsamling og analyse af 50 unges liv og vej gennem uddannelsessystemet med en casesamling til eksemplificering.

Kilde:

CFBU; Socialfaglige mentorindsatser for unge, side 144-147. Inspirations- og videnskatalog – Viden om boligsociale aktiviteter støttet af Landsbyggefonden 2020

Ansvars- og rollefordeling:

Den boligsociale gadeplansmedarbejder fortsætter over i en ny projektperiode og dermed bevares den bæredygtige kontakt og relation også til over 200 unge.

Det tætte samarbejde med Ungecentret, SSP og uddannelsesinstitutionerne videreføres også i en ny projektperiode.

Medarbejderen er formelt ansat i Socialpsykiatrien som en del af udsatteteamet - §99, men vil have sin faste arbejdsplads i det boligsociale sekretariat.

Chef for Psykiatri og handicap vil fortsætte som projektejer og distriktsleder i socialpsykiatrien fortsætter som medlem af Faglig Følgegruppe i den boligsociale organisering.