STÆRK BY STÆRKE SKOLER

Hele verden ser på København. Fra økonomer, der har fulgt oprejsningen fra fallittens rand, til byudviklere, der må konstatere, at vi har fundet essensen af det gode storbyliv. Senest har det anerkendte britiske livsstilsmagasin Monocle – for anden gang – kåret København som den by i verden med mest livskvalitet. Her er vækst og mangfoldighed, og de unge flytter hertil for at uddanne sig. Vi bevæger os på cykel rundt i byen, hvor børnefamilierne nyder livet, og det grå guld vender tilbage efter årtier i forstæderne.

Folkeskolen er grundstenen i Københavns Kommune. Vi skal give vores børn og unge det bedst mulige afsæt for at træde videre ind i uddannelses- og voksenlivet. Folkeskolereformen giver os en historisk mulighed for at lave en skole, der motiverer og løfter alle børn – og den mulighed skal vi gribe. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Betydningen af social baggrund skal mindskes i forhold til faglige resultater, og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Der skal skabes de bedste rammer for, at vores medarbejdere, elever og forældre kan skabe en succesfuld gennemførelse af reformen i København.

Med budget 2014 fastsættes rammerne for reformen i København, så vores dygtige lærere, pædagoger og skoleledere får de bedste muligheder for at realisere potentialet i hver enkelt elev. Den nye skolereform fordrer gymnastik og fysisk aktivitet hver dag. Vi vil sammentænke skolens idrætstimer med byens idrætsfaciliteter, hvor mange anlæg står tomme i dagtimerne, og vi vil åbne skolerne for foreningslivet.

Boligindsatser er et vigtigt element i at skabe en sammenhængende by, og det er vigtigt, at vi ikke skaber en større opdeling mellem udsatte områder og områder for bedre stillede københavnere. Derfor er vi enige om en boligpakke, der bl.a. finansierer nye almene boliger og markante løft af de udsatte byområder på Amager, Nørrebro og i Sydhavnen. Herudover sætter vi penge af til renovering af vejbrønde og lyssignaler, lægger støjdæmpende asfalt og igangsætter de næste etaper af Harrestrup Å-projektet.

København er en vækstmotor for resten af landet. Vi har den højeste økonomiske vækstrate i Danmark og vores samlede kommunale skatteniveau er lavt. København er en moderne storby, der skal tiltrække erhvervslivet. Vi skal møde virksomhederne med velvilje, fleksibilitet og hurtig sagsbehandling, og vi igangsætter initiativer til at forbedre erhvervsklimaet. Vi bygger nye skolespor og daginstitutioner og helhedsrenoverer folkeskolerne. Vores samlede anlægsinvesteringer, herunder grundkapitallån til de almene boliger på i alt 11,5 mia. kr. i 2014-2017, skaber i alt 13.800 job over de næste fire år.

Som en stor bygherre og arbejdsgiver har vi et socialt ansvar, som vi ikke er bange for at påtage os. Vi vil have ordentlige forhold for alle, der arbejder for Københavns Kommune, hvad enten de er ansat direkte for kommunen eller hos en privat virksomhed, der er leverandør til kommunen. Derfor sætter vi fokus på at modvirke social dumping, bl.a. gennem en kontrolenhed, der skal sikre overholdelse af vores krav.

Vi hjælper udsatte familier til at rejse sig meget tidligere end før. Vi sikrer bedre forhold for stofmisbrugere, vi igangsætter ambitiøse initiativer på beskæftigelsesområdet, der skal bekæmpe overledigheden, og vi sætter yderligere skub i den nære sundhedsindsats. Samlet prioriterer vi 142 mio. kr. i 2014-2017 til en Sundhedspakke 2.0, der bl.a. skal gøre op med den alt for store ulighed i sundhed.

Der bliver stadig flere københavnere, hvilket betyder, at de demografisk betingede udgifter vil fortsætte med at stige i de kommende år, mens indtægterne fra tilskud og udligning forventes at falde, da københavnerne i gennemsnit er mindre socialt udsatte end tidligere. Vi fortsætter derfor arbejdet med at udbrede ledelsesreformen med fokus på tillid og kvalitet samt øge produktiviteten og effektiviteten.

Budgettet for 2014 indeholder effektiviseringer på i alt 344 mio. kr. København skal være en endnu mere veldrevet kommune, hvor medarbejderne har lyst til at yde deres bedste, så vi kan opnå mere velfærd for de samme penge.

Overordnede økonomiske rammer

Finansiering

Parterne er enige om, at kommunens skatteprocent, grundskyld, dækningsafgift og gældsafdrag er uændret i forhold til budgetforslaget.

Tabel: Overordnede økonomiske rammer

Skattesats	23,8 %
Grundskyld	34,0 ‰
Dækningsafgift	9,8 ‰
Gældsafdrag	202 mio. kr.

Parterne noterer sig, at der i budgetforslaget indgår øgede udgifter som følge af ændringer i kommunens demografi på i alt 221,2 mio. kr. i 2014.

	Mio. kr.
Børne- og ungeområdet	217,0
Handicap- og hjemmeplejeområdet	30,9
Ældreområdet	-26,7
I alt	221,2

Tabel: Demografiregulering i 2014

Parterne disponerer i alt 301,2 mio. kr. på service i 2014, som er fundet ved interne omprioriteringer. I budgetaftalen for 2014 disponerer parterne bl.a. over følgende puljer fra budgetforslaget:

• den udisponerede pulje til service: 160,4 mio. kr. i 2014

• den udisponerede pulje til anlæg: 2.265,8 mio. kr. i 2014-2017

• reduktion af reel kasse til anbefalet niveau: 188,0 mio. kr. i 2014.

Blandt finansieringselementerne indgår varige strukturelle mindreforbrug, som bidrager med både finansiering og servicemåltal på 38,3 mio. kr. i 2014 stigende til 41,6 xxx.xx. i 2016 og frem. Hertil kommer strukturelt mindreforbrug på overførsler på 8,0 mio. kr. i 2014.

Tabel: Realisering af strukturelle mindreforbrug

	Service Mio. kr.	Overførsler mv. Xxx.xx.
Økonomiudvalget	3,7
Sundheds- og Omsorgsudvalget**	10,7	8,0
Teknik- og Miljøudvalget	1,1
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget*	22,9
I alt	38,3	8,0

*Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets bidrag stiger til 25,2 mio. kr. i 2016.

** Sundheds- og Omsorgsudvalgets bidrag på overførsler mv. er et-årig.

Børne- og Ungdomsudvalget har realiseret et strukturelt mindreforbrug på ca. 40 mio. kr. Mindreforbruget dækker et udgiftsbehov som følge af stigende dækningsgrader på daginstitutionsområdet i 2014.

Håndteringen af yderligere finansieringsbehov i 2015 og frem vil indgå i kommende forhandlinger. Derudover har Børne- og Ungdomsudvalget i deres 2. regnskabsprognose for 2013 et mindreforbrug på 30,0 mio. kr. på service, som er indmeldt til prioritering i budgetforhandlingerne 2014. Jf.

Økonomiudvalgets principper for prioritering af mindreforbrug på service, tilfalder 50 pct. (15 mio. kr.) råderummet til tværgående prioriteringer i forbindelse med forhandlingerne om budget 2014, mens den anden halvdel tilfalder Børne- og Ungdomsudvalget til nye aktiviteter i 2013.

Parterne er enige om at reducere budgettet til forsørgelse af ledige i 2014 med i alt 13,0 mio. kr. som følge af de ændrede ledighedsskøn i Økonomisk Redegørelse fra august. På baggrund af væsentlig usikkerhed om midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet samt risikoen for en evt. midtvejsregulering af kontanthjælpen reserveres samtidig 13,0 mio. kr. i en pulje til finansiering af en evt. negativ midtvejsregulering i 2014 vedr. overførselsområdet og forsikrede ledige.

Parterne er enige om at afsætte 10,0 mio. kr. årligt som følge af lavere skøn for indtægter fra ejendomsskatter på baggrund af opdaterede ESR-data fra ultimo august 2013.

Herudover indgår enkelte andre finansieringselementer, jf. regnearket i bilag 1.

Ved uoverensstemmelser mellem aftaleteksten og regnearket i bilag 1, er det bilaget, der gælder. Ændringer til budgetaftale 2014 aftales mellem parterne.

Budgetoverholdelse og servicemåltal

Med henblik på at sikre budgetoverholdelse er parterne enige om at videreføre:

• At hvert udvalg tildeles et servicemåltal svarende til servicerammen, som løbende vil blive korrigeret som følge af beslutninger i Borgerrepræsentationen

• At der i den løbende budgetopfølgning – risikolisten, kvartalsrapporterne og halvårsregnskabet– følges op på, om forvaltningerne overholder servicemåltallet.

Parterne er enige om, at der i 2014 skal ske en samlet prioritering af det realiserede mindreforbrug i regnskabet for 2013. I prioriteringen vil der blive taget hensyn til udvalgenes overførselsønsker på serviceområdet. Parterne er endvidere enige om, at et eventuelt overskud i regnskabet for 2013, efter overførelse som følge af opsparing i institutioner eksterne tilskud og kontraktbundne midler, skal prioriteres til genopretning af kommunens fysiske aktiver.

For at kunne anvende ikke-forbrugte midler fra 2013 i budgetår 2014 afsættes en servicebufferpulje på 115,2 mio. kr.

Parterne er enige om at evt. merudgifter som følge af akutte anlægssager skal håndteres i overførselssagen 2013-2014.

Anlægsramme

Kommunernes anlægsramme i 2014 er 18,1 mia. kr.

Parterne er enige om, at niveauet for bruttoanlæg i 2014 sættes til 4,1 mia. kr., hvilket betyder, at udvalgene kan fortsætte deres anlægsprojekter samtidig med, at der er plads til nye anlægsprojekter i 2014. Såfremt der ved budgetvedtagelsen er mindre afvigelser i bruttoanlægsudgifterne i forhold til det fastsatte niveau, reguleres puljen til uforudsete udgifter på anlæg tilsvarende. Hvis det efterfølgende forløb i KL fører til reduktion i kommunens anlægsniveau i 2014, vil der blive foretaget en forholdsmæssig udskydelse af de af udvalgenes anlægsprojekter, der kan udskydes, til 2015 i forbindelse med budgetvedtagelsen.

For at sikre fremdrift og eksekvering af anlægsprojekter kan mer- eller mindreudgifter på det enkelte projekt løbende reperiodiseres i 2014 inden for det enkelte udvalgs samlede anlægsbudget og dermed anlægsmåltal i 2014. Reperiodiseringen kan ske i forbindelse med indstillingerne om anlægsoversigter, som også vil indeholde reperiodiseringer som følge af overførsler af midler fra 2013.

Økonomiforvaltningen vil løbende følge anlægsprojekterne i København og overholdelse af den samlede ramme for bruttoanlæg i 2014.

Parterne har med budgetaftale 2014 prioriteret at færdiggøre en række igangsatte projekter, og er enige om, at de projekter der startes op i budgetaftalen prioriteres i kommende overførselssag og budgetforhandlinger.

Parterne er enige om, at krav om handicaptilgængelighed fremadrettet skal indgå som et element i kommunens anlægsbevillinger.

Effektiviseringsstrategi 2014

Effektiviseringsstrategien for 2014, inklusiv stigende profiler fra tidligere års effektiviseringer, frigør:

- 296,8 mio. kr. i 2014 og frem på drift

- 2,7 mio. kr. i 2014 og frem på Efterspørgselsstyret indsats (overførsler mv.).

Herudover er der udarbejdet nye effektiviseringsforslag vedrørende indkøb af tablets mv., prisreduktion og omstrukturering på serverområdet og opgradering til KMD Opus Debitor, der bidrager med yderligere effektiviseringer på 10,3 mio. kr. på drift i 2014 og 0,2 xxx.xx. på overførsler mv. Endelig bidrager ejendomspakken med effektiviseringer på 3,7 mio. kr. på drift i 2017 og frem og Grøn Rådhuspakke 2.0 med effektiviseringer på drift på 1,3 mio. kr. i 2016 og frem.

Parterne noterer sig, at der er fundet effektiviseringer på i alt 344 mio. kr. i budget 2014.

Investeringsbehovet for effektiviseringerne finansieres af investeringspuljen til effektiviseringsstrategien for budget 2014 og medfører:

- Anlægsinvestering på 8,9 mio. kr. i 2013, 130,9 mio. kr. i 2014, 25,4 mio. kr. i 2015 og 0,7 mio. kr. i

2016

- Driftsinvestering på 8,5 mio. kr. i 2014 og 2,0 mio. kr. i 2015.

Både de tværgående og de forvaltningsspecifikke effektiviseringer har et stigende potentiale i 2015 og frem. Parterne er enige om ikke at udmønte dette potentiale, men lade det indgå i de kommende års prioriteringsrum, hvorved udvalgene kan anvende potentialet i de stigende profiler til at opfylde de kommende års effektiviseringskrav.

Børne- og ungeområdet

Folkeskolereform

I juni 2013 blev der indgået forlig om en ny folkeskolereform med en klar ambition om, at det faglige niveau i folkeskolen skal øges markant.

Den overordnede målsætning med reformen er, at eleverne gennem mere og bedre undervisning skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Der er opstillet tre klare mål, som udviklingen skal måles på:

• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering. Målene er i høj grad sammenfaldende med de fem københavnske pejlemærker for folkeskolen, som Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet.

Reformen fastlægger nationale mål og rammer, men det er kommunerne, der skal implementere reformen med udgangspunkt i de lokale rammer og lokalpolitiske prioriteringer. Implementering af de ambitiøse nationale målsætninger forudsætter såvel strukturelle, økonomiske, styringsmæssige som faglige prioriteringer i København.

Parterne er enige om at skabe gode rammer for, at reformens indhold og visioner kan blive til virkelighed på de københavnske folkeskoler. Med budget 2014 afsættes derfor de økonomiske rammer for at implementere reformen i København. Den længere skoledag udgør et af reformens vigtigste elementer, og den finansieres for en stor dels vedkommende gennem interne omstillinger på skole- og fritidsområdet, jf. nedenstående tabel.

Tabel: Folkeskolereformens økonomi

(mio. kr. 2014 p/l)	2014	0000	0000	0000	0000
Finansieringsudfordring:
Flere timer i folkeskolen	122,8	294,9	294,9	300,8	309,0
Lektiehjælp	7,2	17,3	10,1	0,0	0,0
I alt finanseringsudfordring	130,0	312,2	305,0	300,8	309,0
Finansierings folkeskolereformen
Forøgelse af lærernes undervisningstid (734)	-54,4	-130,6	-130,6	-132,3	-135,1
Færre timer i fritidstilbud	-46,9	-112,4	-112,2	-117,1	-122,5
Regelforenkling	-1,3	-3,0	-3,5	-4,3	-4,3
DUT og kompensation for løntillæg	-30,1	-63,8	-63,8	-63,8	-63,8
I alt finansiering	-132,7	-309,8	-310,1	-317,5	-325,7
Total	-2,7	2,4	-5,1	-16,7	-16,7

Parterne er enige om, at de strukturelle rammer for folkeskolereformen skal forbedres og kvalificeres yderligere frem mod de kommende budgetter som en del af den generelle anlægsstrategi på hele 0-18 års området. Parterne er enige om at afsætte følgende midler til grundelementerne i folkeskolereformen.

Der afsættes:

- 27,4 mio. kr. i drift i 2014, 66,2 mio. kr. i 2015, 58,7 mio. kr. i 2016 og 47,1 mio. kr. i 2017 og frem.

Parterne er enige om, at de københavnske lærere fremover skal undervise 734 timer i gennemsnit om året. Parterne er desuden enige om, at det bærende princip for udmøntningen af folkeskolereformen er, at reformen kan træde i kraft og fungere på alle skoler, når folkeskolereformen skal implementeres i august 2014.

Folkeskolereformen forventes vedtaget ved lov primo 2014. Parterne er enige om at følge op på implementeringen af folkeskolereformen i København, herunder økonomien, når reformen er vedtaget ved lov, og i forlængelse heraf, at følge op på konsekvenserne af den vedtagne udfasning af aldersreduktion og den endelige udmøntning af statslige puljemidler til kompetenceudvikling.

Herudover er parterne enige om at prioritere følgende indsatser til at sikre en succesfuld gennemførelse af reformens målsætninger i København.

Lektiehjælp og faglig fordybelse

I lovforslaget om folkeskolereformen er deltagelse i lektiehjælp og faglig fordybelse frivilligt ind til kommende folketingsvalg. Parterne er enige om, at den frivillige lektiehjælp og faglig fordybelse for 0-3. klasse organiseres i ydertimerne under skolen, men placeres på fritidshjem/KKFO frem til at lektiehjælp gøres obligatorisk. For 4-9. klasse organiseres lektiehjælp og faglig fordybelse på skolerne. Når deltagelse i lektiehjælp og faglig fordybelse bliver obligatorisk for alle, vil det blive integreret i skoledagen. Parterne er endvidere enige om at fortsætte det strategiske samarbejde omkring lektiehjælp med frivillige eksterne aktører.

Ændring af morgenåbent

Alle børn mellem 0. og 3. klasse indmeldes automatisk på et særligt morgenmodul enten på en KKFO eller et fritidshjem. De midler, der afsættes til morgenmodul ved den enkelte skole, placeres på det fritidshjem eller den KKFO, der varetager pasningen af børnene i morgenmodulet enten i egne fysiske lokaliteter liggende ved eller på skolen eller i skolens lokaliteter. Morgenpasning varetages af pædagogisk personale. Morgenpasningen reguleres af Folkeskolelov eller Dagtilbudslov afhængig af, hvem der tillægges det ledelsesmæssige og pædagogiske ansvar for morgenmodulet tilknyttet den enkelte skole.

Der afsættes:

- 3,0 mio. kr. i anlæg i 2014. Flytningen frigør følgende finansiering:

o 4,1 mio. kr. i drift i 2014 og 9,8 mio. kr. i 2015 og frem.

To-voksenordning, udvidet åbningstid og bæredygtighed i fritidstilbuddene

Parterne er enige om at afsætte midler til to-voksenordning, til udvidet åbningstid og bæredygtighed med henblik på:

• At styrke skolernes mulighed for at understøtte alle elevers faglige læring og trivsel gennem to- voksenordninger, så skolerne har mulighed for at prioritere en ekstra voksen til de små klasser. De ekstra voksenkræfter kan f.eks. være gavnlige for elever, der har behov for ekstra hjælp til at knække læsekoden, som har brug for faglige udfordringer eller hvor der er behov for at styrke elevernes sociale fællesskab.

• At sikre mulighed for udvidet åbningstid i juniorklubber med særligt mange udsatte børn. Derved sikres de unges tilhørsforhold til det etablerede klubliv.

• At sikre fornuftige løsninger for institutionerne i en omstillingsproces og give det rette afsæt for de nødvendige tilpasninger på fritidsområdet som følge af folkeskolereformen.

Der afsættes:

- 17,3 mio. kr. i drift i 2014, 35,3 mio. kr. i 2015, 22,8 mio. kr. i 2016 og 11,9 mio. kr. i 2017 og frem.

De øgede midler til to-voksenordning betyder, at en 3 sporet skole i skoleåret 2014/15 i gennemsnit vil kunne tilbyde samlet set ca. 8 timer med to-voksne om ugen f.eks. fordelt over indskolingens 9 klasser.

Skolemad og eftermiddagsmad

I dag er der madordning på 42 skoler i København. Den forlængede skoledag, der følger af folkeskolereformen, øger behovet for et sundt frokostmåltid, så eleverne kan være friske og veloplagte. Parterne er derfor enige om at udvide antallet af skoler med madordning i København med 15 skoler, hvilket svarer til de resterende skoler, der har mulighed for at etablere madordning. For at maden når ud til dem, der har mest brug for det, er parterne enige om at udvide den eksisterende tilskudsordning, så endnu flere børn fra familier med lav indkomst får tilskud til deres frokostmåltid.

Der afsættes:

- 4 mio. kr. i 2014 i drift, 8 mio. kr. i 2015, 12 mio. kr. i 2016 og 15,2 mio. kr. i 2017 og frem til varig finansiering af madordninger på alle de skoler, hvor det er muligt at etablere anlæg til formålet og som ikke har en skolemadsordning i dag. Med forslaget vil disse 15 skoler uden skolemad senest i 2017 få en skolemadsordning.

- 17,3 mio. kr. i anlæg i 2014 og 9,7 mio. kr. i 2015 til at etablere madboder, opgradere tidligere køkkener og udvide de madboder, der ikke har tilstrækkelig kapacitet.

Som en del af madordningen videreføres tilskud til køb af skolemad for børn fra familier med en husstandsindkomst under fattigdomsgrænsen, og tilskudsordningen udvides senest i 2017 til også at gælde familier med en indkomst nær fattigdomsgrænsen.

I forbindelse med folkeskolereformen bliver skoledagen længere, specielt for de ældre børn. Derfor indføres et tilbud om forældrebetalt eftermiddagsmad.

Der afsættes:

- 1,5 mio. kr. i drift i 2014 og 2,5 mio. kr. i drift i 2015 og frem

- 1,7 mio. kr. i anlæg i 2014 og 2,3 mio. kr. i 2015.

Parterne er enige om, at der skal være tilbud om en sund og varieret menu, som der træffes beslutning om lokalt.

Kompetenceudvikling

Forventningen er, at København med aftale om kommunernes økonomi for 2014 får 3,6 mio. kr. i 2014 og 7,3 mio. kr. årligt i 2015-2017. Børne- og Ungdomsudvalgets budget reguleres derfor med indtægten svarende hertil. Der gøres særskilt status i økonomiforhandlingerne for 2016 og 2018 vedr. kommunernes realisering af kompetenceløftet og udmøntningen af midlerne. Udmøntning af de resterende statslige puljemidler frem mod 2020 afventer således økonomiaftalerne for 2016 og 2018. Budget 2014 håndterer derfor kun kompetenceudvikling frem til 2017.

Der afsættes:

- 12,0 mio. kr. i drift i 2014, 6,5 mio. kr. i 2015, 10,0 mio. kr. i 2016 og 5,0 mio. kr. i 2017 til at sikre, at medarbejderne på de københavnske skoler får de nødvendige kompetencer til at føre folkeskolereformen ud i livet

- 5,5 mio. kr. i drift i 2014 og 2,0 mio. kr. årligt i 2015-2017 til et fagligt implementeringsteam i Københavns Kommune, der med en intensiv indsats skal hjælpe skolerne i forandringsprocessen og derved understøtte implementeringen af reformen. Teamet skal samarbejde med de nationale læringskonsulenter og virke i en firårig periode.

Den åbne skole og læringsmiljøer uden for folkeskolen

I København findes en række unikke læringsmiljøer, der kan understøtte skolerne i at åbne sig yderligere mod omverdenen og skabe mulighed for nye læringsformer f.eks. museer og kultur- og naturtilbud. En række af tilbuddene koster dog et mindre beløb at deltage i. For at understøtte, at skolerne i øget grad anvender de unikke tilbud, der er i København, afsættes der 4 mio. kr. til, at der kan indgås en række aftaler med relevante udbydere om pladser til københavnske skolebørn, hvorefter tilbuddene vil være gratis at benytte for et specificeret antal klasser, skoler etc.

Folkeskolereformen lægger op til at foreningerne skal inddrages i skolearbejdet og bidrage til sammenhængen mellem skolen og civilsamfundet. Et sådant samarbejde opstår imidlertid ikke af sig selv, men kræver parathed på både skole- og foreningsside. Et tættere samarbejde kan for foreningerne være en oplagt mulighed for at udvikle nye aktiviteter og samtidig komme i kontakt med børn og unge, som ikke normalt kommer i foreningerne.

Parterne er enige om, at Københavns foreningsliv kan bidrage positivt til denne udvikling. Konkrete anbefalinger, herunder en partnerskabsmodel til styrket samspil mellem folkeskolen og kultur- og fritidsområdet, til inddragelse af foreningslivet forelægges som en fællesindstilling til Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget i foråret 2014.

Der afsættes:

- 4,0 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015. Midlerne finansieres af:

o 4,0 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015 som følge af mindreudgifter til lektiecafeer.

Fagligt samarbejde

Folkeskolereformen skal understøtte, at alle børn gives de bedste muligheder for alsidig udvikling, trivsel og læring. Det kræver bl.a. et styrket samarbejde mellem de forskellige fagligheder i skolen, herunder f.eks. mellem lærere og det pædagogiske personale. Parterne er derfor enige om, at der frem mod implementeringen af reformen iværksættes en inddragende proces med praktikere og de relevante faglige organisationer, som munder ud i en beskrivelse af rammerne for samarbejdet, hvor alle aktører rundt om barnet har fokus på den fælles opgave om en ny og bedre skole.

Arbejdspladser til medarbejderne

I forbindelse med folkeskolereformen stilles der også nye bygningsmæssige krav til skolerne, herunder krav om, at lærerne kan forberede sig på skolerne. Parterne er enige om, at det akutte behov skal løses, så folkeskolereformen kan fungere på skolerne fra dag ét, og at der skal ses nærmere på, hvordan skolerne bør indrettes fremadrettet. Der afsættes 46 mio. kr. i anlæg til at give bedre rammer for medarbejdertilstedeværelse på de skoler, som ikke vil kunne løfte denne opgave fra 2014.

Der afsættes:

- 44,0 mio. kr. i anlæg i 2014 i en pulje, der kan afhjælpe akutte behov for inventar og installationer, så medarbejderne på de københavnske skoler har mulighed for at forberede sig på skolerne. Hermed vurderes der at kunne skabes faciliteter til forberedelse på 75 pct. af skolerne.

- 2,0 mio. kr. i anlæg i 2014 til en forundersøgelse af skolernes muligheder for lærerforberedelse og teamsamarbejde.

Fritidspædagogik

Der igangsættes en grundig analyse af fremtidens fritidstilbud både indholdsmæssigt og strukturelt, mhp. at sikre et fremtidigt attraktivt tilbud for både børn, unge, forældre og personale, som er afstemt med den længere skoledag og det fremtidige behov for tilbuddet. Analysen vil både inddrage fritidspædagogik, foreningslivet og frivillige indsatser.

Modersmålsundervisning

Som følge af folkeskolereformen skal eleverne gå længere tid i skole. Det har betydning for børnenes mulighed for at deltage i modersmålsundervisningen, der typisk er placeret efter skoletid. I forbindelse med implementering af folkeskolereformen skal organisering og tilrettelæggelse af modersmålsundervisningen derfor gøres til genstand for en nærmere analyse med henblik på at kunne indpasses i børnenes hverdag efter skolereformen. I analysen kunne en model være, at modersmålslæreren er til stede i de øvrige undervisningstimer, f.eks. i matematik, eller at alle elever på samme tid har modersmålsundervisning, herunder også de børn, der har dansk som modersmål. Andre modeller kan også indgå og vil efterfølgende blive præsenteret Børne- og Ungdomsudvalget med henblik på beslutning om fremtidig organisering og finansiering.

Opfølgning på folkeskolereformen

Folkeskolereformen betyder en markant ændring af den måde, som skole og fritid hidtil har været organiseret på. Derfor ønsker parterne, at implementeringen følges tæt politisk. Det er vigtigt, at det hele børneliv fortsat er i fokus i København. Derfor forpligter parterne sig til at følge processen og efter behov lave de nødvendige korrektioner undervejs. Opfølgningen forankres i Børne- og Ungdomsudvalget.

Plads til de mange nye børn

Folkeskoler og fritidstilbud

Befolkningsvæksten i København betyder, at der frem mod 2015 forventes at komme ca. 2.600 flere børn i folkeskolealderen. Det er en af Københavns Kommunes hovedopgaver at sikre, at der er skole- og fritidspladser til alle byens børn i deres umiddelbare nærmiljø. På nuværende tidspunkt er der igangsat udbygning af 19 nye skolespor.

Selv med den eksisterende udbygning vil der i de kommende år blive behov for en yderligere udbygning for at kunne sikre skole- og fritidspladser til alle byens børn. Parterne er derfor enige om at afsætte midler til at opføre en ny tresporet skole i Ørestad Syd med idrætsfaciliteter og at udbygge Grøndalsvængets Skole og Christianshavn Skole med hver et spor.

Behovet for skolespor og fritidspladser forekommer ofte før sporene er endeligt udbygget. Derfor afsættes midler til midlertidige løsninger, der gør det muligt at opstarte sporene i midlertidige bygninger og pavilloner. Øvrige kapacitetsproblemer kan opstå i løbet af året som følge af søgemønstre, frit skolevalg og bygningernes indretning m.v. Disse kapacitetsproblemer kan afhjælpes gennem anden etablering og indretning af lokaler til anden funktion, akutte reparationer og istandsættelser, der indebærer udnyttelse af ikke undervisningsegnede lokaler m.v. Derfor afsættes midler til kapacitetsafhjælpning.

Der afsættes i alt 721,4 mio. kr. i anlæg i perioden 2013-2017:

- 0,2 mio. kr. i anlæg i 2013, 10,0 mio. kr. i anlæg i 2014, 29,9 mio. kr. i anlæg i 2015, 160,3 mio. kr. i anlæg 2016 og 200,4 mio. kr. i anlæg i 2017 til etablering af ny tresporet skole i Ørestad Syd, inkl. 168 klubpladser og 336 fritidspladser og med idrætsfaciliteter til skolens brug

- 0,1 mio. kr. i anlæg i 2013, 3,5 mio. kr. i anlæg i 2014, 10,5 mio. kr. i anlæg i 2015, 56,2 mio. kr. i anlæg i 2016 og 70,3 mio. kr. i anlæg i 2017 til etablering af nyt skolespor på Christianshavns Skole

- 0,1 mio. kr. i anlæg i 2013, 3,5 mio. kr. i anlæg i 2014, 10,5 mio. kr. i anlæg i 2015, 56,3 mio. kr. i anlæg 2016 og 70,4 mio. kr. i anlæg i 2017 til etablering af et ekstra skolespor, inkl. 112 fritidspladser på Grøndalsvænget Skole

- 26,4 mio. kr. i anlæg i 2014 og 7,6 mio. kr. i 2015 til tidlig opstart og kapacitetsafhjælpende foranstaltninger

- 5,2 mio. kr. i anlæg i 2014 til forundersøgelser af kommende udvidelser af folkeskoler og fritidstilbud.

Dagpasning

Frem til 2015 forventes der at komme ca. 1.300 flere børn i 0-5 årsalderen. For at overholde pasningsgarantien må den eksisterende kapacitet udvides med 72 grupper i perioden 2014-2017. Parterne er enige om både at afsætte midler til nybyggeri og investere i at bevare eksisterende kapacitet.

Der afsættes i alt 364,5 i anlæg i perioden 2013-2016:

- 0,3 mio. kr. i anlæg i 2013, 15,7 mio. kr. i anlæg i 2014, 187,6 mio. kr. i anlæg i 2015 og 109,6 mio. kr. i anlæg 2016 til udbygning med 72 grupper, herunder etableres en ny daginstitution som led i byudviklingen i Nordhavn

- 17,0 mio. kr. i anlæg i 2014 og 18,0 mio. kr. i anlæg i 2015 til pulje til ekstraordinære udgifter, midlertidige foranstaltninger, forurening og grundkøb, der vedrører daginstitutionsprojekter besluttet i budget 2014. Puljen placeres under Økonomiudvalget

- 0,3 mio. kr. i anlæg i 2013, 3,8 mio. kr. i anlæg i 2014 og 4,1 mio. kr. i anlæg i 2015 til ny bygning til udflytterbørnehaven Arrenæs

- 4,0 mio. kr. i anlæg i 2014 til uskiftning af nedslidte rumlepotter, skovbusser og minibusser

- 2,1 mio. kr. i anlæg i 2014 til politisk besluttede omlægninger og strukturændringer.

Analyse af fremtidig langsigtet anlægsstrategi

Antallet af børn stiger også i de kommende år. Det betyder, at der også fremover vil være behov for at bygge nye skoler og daginstitutioner. Samtidig fortættes byen, så der bor flere mennesker pr. m2, og det bliver sværere at finde egnede byggegrunde. Dette fordyrer og besværliggør de nødvendige udvidelser af skoler og daginstitutioner. Folkeskolereformen betyder desuden, at der stilles nye krav til byens skoler, og reformen giver anledning til at se samlet på tilrettelæggelsen af skole- og fritidstilbud.

Derfor udarbejder Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i samarbejde en analyse, der har til formål at give:

• forslag til billigere anlægsløsninger i forbindelse med udvidelse af kapaciteten i skolerne og fritidstilbud, herunder vurdering af fordyrende krav til bygninger, areal og grunde fastsat af kommunen selv samt overblik over interne barriere for optimal etablering af ny kapacitet

• forslag til at udnytte skolekapaciteten anderledes – f.eks. via flerskole-samarbejde

• etablering af flere nye skoler i stedet for fortsat drift af små og gamle skoler

• overblik over mulig fælles brug af faciliteter og lokalefællesskaber mellem skole- og kulturtilbud. Her skal inddrages analyse udarbejdet af Kultur- og Fritidsforvaltningen om udnyttelse af fritidsfaciliteterne i København.

• overblik over muligheder for at dimensionere nuværende og kommende skoler efter de fysiske krav til ny folkeskolereform

• overblik over muligheder for brug af faciliteter og lokaler under andre forvaltninger, herunder blandt andet kultur- og fritidsområdet til undervisning og fritid

• overblik over tilstedeværelsen hen over dagen i skoler og fritidstilbud set i forhold til den tilgængelige kapacitet.

Analysen skal sammentænkes med den generelle indsats for at optimere anvendelsen af kommunens lokaler, og foreløbige resultater af analysen forelægges på Økonomiudvalgets budgetseminar i januar 2014. Den endelige analyse skal være afsluttet 1. april 2014 og forelægges Børne- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget.

Specialområdet

Det stigende antal børn i Københavns Kommune betyder, at behovet for pladser på specialområdet stiger. Parterne er derfor enige om at afsætte:

- 44,2 mio. kr. i anlæg i 2014 til etablering af 72 basispladser på 0-5 års området med henblik på at imødekomme et umiddelbart behov for større kapacitet på daginstitutionsområdet.

Rammerne for undervisningsområdet på specialskolerne, specialfritidstilbuddene og specialbørnehaverne har ændret sig bl.a. pga. inklusionsreformen ligesom folkeskolereformen vil få betydning for kapacitetsudnyttelsesmulighederne på området. På den baggrund bør kapaciteten kortlægges nærmere med henblik på ultimo 2014 at kunne fremlægge en plan for den langsigtede håndtering af behovet på områderne.

Parterne er derfor enige om at undersøge det fremtidige behov for kapacitet på specialskoleområdet, specialfritids- og klub, de særlige dagtilbud samt basisdagpleje og komme med anbefalinger til den langsigtede håndtering af behovet frem mod kommende forhandlinger, herunder behovet for 150 specialklubpladser frem til 2017.

Klubområdet

700 juniorklubpladser

Parterne er enige om at etablere 700 juniorklubpladser.

Derfor afsættes:

- 0,3 mio. kr. i anlæg i 2013 og 1,4 mio. kr. i anlæg i 2014 og 2,0 i 2015 til etablering af 700 fritids- og juniorklubpladser i ungdomsklubfællesskaberne.

Klubfællesskaber – Christianshavn og Smedetoften

Parterne er enige om at etablere to nye ungdomsklubfællesskaber på henholdsvis Xxxxxxxxxxxx 00, Xxxxxxxxxxxxxx og Xxxxxxxxxxx 00, så der gives mulighed for, at klubberne danner en fælles platform i deres lokalområde. Det vil sikre rammerne om tilbud med den enkelte unge i centrum, hvor der kan skabes et trygt, kreativt, udfordrende og støttende omdrejningspunkt i lokale børns opvækst og ungdom.

Der afsættes:

- 1,0 mio. kr. i anlæg i 2015 til klubfællesskab på Christianshavn

- 0,3 mio. kr. i 2013, 0,8 mio. kr. i anlæg i 2014, 6,1 mio. kr. i anlæg i 2015 og 2,0 mio. kr. i 2016 til klubfællesskab i Smedetoften 14. Beløbet dækker udvidelse af klubtilbud og omfatter indretning af en del af bygningen til klubfællesskab. Den øvrige del af bygningen kan indtænkes til andre formål for nærområdet.

Det skal fremadrettet analyseres, hvordan klubfællesskaberne kan danne ramme om et lokalt tværgående tilbud med ekstra funktionaliteter forankret i flere forvaltninger.

Second Chance

Second Chance er et skoletilbud i ungdomsskolens regi for unge på 8. og 9. klassetrin, som blev oprettet i 2007. Målgruppen er unge, der har det svært i den lokale folkeskole, har et højt fravær og er i risiko for at blive marginaliserede. Det drejer sig ofte om let påvirkelige, socialt marginaliserede og udsatte unge, der føler sig udstødt af fællesskabet. Evalueringen af tilbuddet viser, at det øger elevernes fremmødefrekvens, deltagelse i fritidsjobs og skolekontakten til forældrene.

Parterne er derfor enige om at videreføre indsatsen.

Der afsættes:

- 0,9 mio. kr. årligt i drift i 2014 og frem

- 2,2 mio. kr. i anlæg i 2014 og 2,8 mio. kr. i 2015. Det medfører, at bagbygning på Bispebjerg Skole kan indrettes, således at der opnås tilfredsstillende forhold, der understøtter Second Chances elevernes særlige behov for mindre og overskuelige pædagogiske rammer og fleksible faglokaler.

Settlementet

Parterne er enige om fortsat at give tilskud til de aktiviteter, der varetages af Kristeligt Studenter Settlement.

Der afsættes:

- 1,6 mio. kr. årligt i drift i 2014-2017 til koordinering af Settlementets samlede tilbud, herunder den særlige sociale og psykologiske rådgivningsfunktion.

Bevillingsmæssigt placeres Settlementet under Socialudvalget.

Skolehaver

Parterne er enige om at videreføre og udvide indsatsen, så aktiviteten også kan dække 0-6 års området.

Der afsættes:

- 1,8 mio. kr. årligt til drift i 2014-2017.

Brug Folkeskolen

Parterne er enige om at afsætte 1,5 mio. kroner i 2014, 2015 og 2016 til forældreforeningen Brug Folkeskolen. Formålet med midlerne er at understøtte københavnske familiers søgning til den københavnske folkeskole. Midlerne udmøntes til konkrete projekter efter godkendelse af Børne- og Ungdomsudvalget.

Der afsættes:

- 1,5 mio. kr. årligt i drift i 2014-2016.

Diplomuddannelse i ledelse

Parterne er enige om, at ledere i Børne- og Ungdomsforvaltningen skal kunne tilbydes en diplomuddannelse i ledelse.

Der afsættes:

- 4,5 mio. kr. i drift i 2014, 4,0 mio. kr. i 2015, 3,0 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. i 2017. Heraf indgår følgende egenfinansiering fra Børne- og Ungdomsudvalget.

o 2,3 mio. kr. i drift i 2014, 2,0 mio. kr. i 2015, 1,5 mio. kr. i 2016 og 0,7 mio. kr. i 2017.

Dagtilbud – tilbagerulning af besparelse

Parterne er enige om at tilbagerulle besparelsen vedr. modellen for overgangen fra vuggestue- til børnehavetakst i 2014-2015 med henblik på at fastholde serviceniveauet.

Der afsættes:

- 11,2 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015.

Infrastruktur

Cykelpakke VIII/cykeloprydning

Gode cykelforhold skaber en fleksibel, enkel og hurtig form for mobilitet. Parterne er enige om at fortsætte udviklingen af København som cykelby, og derfor gennemføres Cykelpakke VIII. Ved sammensætningen af Xxxxxxxxxx XXXX er der fokus på:

• Sammenhængende stræk af høj kvalitet med forbindelser på tværs af byen:

o Københavnerruten fra Østerbro, gennem Indre By, over Langebro og videre mod Amager Øst.

o Ringruten fra Amager/ Ørestaden langs Vejlands Allé til Sydhavn/Vesterbro og videre mod Nordhavn.

o Havneringen der sikrer et sammenhængende forløb hele vejen rundt om havnen både til fods og på cykel.

• Udsatte byområder: Adgangen til og fra udsatte byområder skal forbedres via flere cykelstier. Med Cykelpakke VIII afsættes bl.a. midler til cykelsti gennem Mjølnerparken.

• Færre farlige kryds: Trafiksikkerhed og tryghed er afgørende for københavnerne. Derfor forbedres sikkerhed og tryghed i en række farlige kryds og strækninger i byen.

• Bedre cykelparkeringsforhold: Mulighederne for at parkere sin cykel har stor indvirkning på københavneres lyst til at cykle. Derfor etableres der flere cykelparkeringsmuligheder, hvor det er mest tiltrængt i byen, herunder Middelalderbyen. Derudover skal Teknik- og Miljøforvaltningen (inden for eksisterende budgetramme) skabe et organisatorisk set-up, der sikrer bedre oprydning af gamle cykler i byen.

Der afsættes:

- 50 mio. kr. i anlæg til Cykelpakke VIII, jf. bilag 3. Med den statslige medfinansiering på 42 mio. kr. gennemføres der nu forbedringer på cykelområdet for i alt 92 mio. kr.

Bycykler

Parterne har afsat midler til et moderne by- og pendlercykelsystem. Parterne er enige om, at følgende tre kriterier er udtømmende for valg af by- og pendlercykelsystem:

• Systemet skal være bredt tilgængeligt bredt i regionen og dermed bidrage til at forbedre mobiliteten i hele regionen, koble sig på den øvrige kollektive trafik og bidrage til at mindske trængslen i byen.

• Systemet skal være økonomisk fordelagtigt i forhold til omkostninger til anskaffelse, herunder enhedsomkostninger, drift, vedligehold mv.

• Systemet skal hvile på et bæredygtigt juridisk grundlag.

Frem mod maj 2014 testes et koncept for by- og pendlercykelsystem som besluttet i Borgerrepræsentationen d. 13. december 2012. På baggrund af denne evaluering udarbejder Teknik- og Miljøforvaltningen i juni 2014 indstilling om endelig stillingstagen til et by- og pendlersystem og udmøntning af de afsatte midler.

Der afsættes:

- 40 mio. kr. i anlæg i 2014.

Metro til Ny Ellebjerg

Metro til Ny Ellebjerg vil bidrage til at løfte hele Sydhavnen og styrker den kollektive trafik. Metroforbindelsen sikrer større tilgængelighed til områdets virksomheder og universitetet samt knytter det nye og det klassiske Sydhavnen tættere sammen. Metroen vil desuden forbinde Cityringen med det nye, regionale trafikknudepunkt i Ny Ellebjerg.

Parterne finder, at det er vigtigt, at arbejdet med realiseringen af metro til Ny Ellebjerg fortsætter. Beslutning om projektering og etablering af afgreningskammeret i 2013 er en forudsætning, hvis muligheden for at åbne Sydhavnsmetroen i 2022 skal fastholdes.

Parterne er enige om i 2014 at tilvejebringe finansiering til afgreningskammeret. Der afsættes:

- 200 xxx.xx. i 2014 til ejerindskud (finanspost) i Metroselskabet til et afgreningskammer på Cityringen for metro til Sydhavn. Der forudsættes en aftale med de øvrige ejere herom og et tilsvarende ejerindskud fra staten

- ejerindskuddet til afgreningskammeret i 2014 finansieres af ikke disponerede midler i den reelle kasse på 188 mio. kr. ud over det anbefalede niveau for den reelle kasse. De resterende 12 mio. kr. finansieres via råderummet.

Københavns Kommunes andel af finansieringen af metro til Sydhavnen forventes at udgøre i alt 2.000 mio. kr. inkl. afgreningskammer med skønnet åbning i 2022. Parterne noterer sig, at det gældende princip i budgetforhandlingerne er, at beslutninger fuldt ud skal finansieres af budgetårets råderum. Projektets ekstraordinære størrelse vil imidlertid udfordre kommunens manøvremuligheder i budget 2014.

Som følge af projektets særlige karakter og størrelse er parterne derfor enige om helt undtagelsesvis at fravige dette princip. Parterne er således enige om, at finansiering af ejerindskuddet i Metroselskabet på op til 1.800 mio. kr. finansieres af råderummet i årene 2015 til 2022 på 225 mio. kr. årligt svarende til finansiering af kommunens løbende gældsafdrag. Beløbet indarbejdes i Indkaldelsescirkulæret for budget 2015. Hermed sikres en ansvarlig finansiering af metro til Sydhavnen, så Københavns Kommunes ejerindskud er finansieret, når anlægget tages i brug.

Parterne er enige om, at eventuel fremtidig reel kasse over det anbefalede niveau kan indgå i finansieringen og reducere trækket på råderummet. Opgørelsen af den reelle kasse finder sted i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Parterne er desuden enige om at give Økonomiforvaltningen mandat til:

• at optage forhandlinger med Metroselskabets ejerkreds med henblik på at sikre etablering af afgreningskammer og metro til Sydhavnen, på baggrund af den gennemførte udredning af metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen

• at igangsætte forberedende arbejder, herunder VVM og kommuneplantillæg, således at de kan indgå i forbindelse med forhandlingerne om budget 2015.

Parterne lægger i den forbindelse særlig vægt på:

• betjening af såvel det nye som det gamle Sydhavn

• god fladedækning (5 stationer)

• hensyntagen til lokalmiljøet i placeringen og udformningen af anlægget

• høj kvalitet i stationsløsningerne, også ved knudepunktet Ny Ellebjerg

• at Københavns Kommunes finansieringsbidrag til afgreningskammer og metro til Sydhavnen holdes inden for en samlet økonomiske ramme på 2.000 mio. kr.

Åboulevarden - forundersøgelse

Der igangsættes en teknisk foranalyse af muligheden for at etablere en tunnel og anlægge en åpark langs Ågade og Åboulevarden. Analysen skal bl.a. vurdere muligheden for takstfinansiering, indeholde en vurdering af, hvor meget projektet bidrager til løsning af trængselsproblemerne i København samt afdække, i hvor høj grad projektet bidrager til at klimasikre byen. Derudover er det afgørende, at kommunens, borgernes og virksomhedernes infrastruktur beskyttes mod fremtidige oversvømmelser.

Der afsættes:

- 0,4 mio. kr. i anlæg 2014 og 0,6 xxx.xx. i 2015 til en teknisk foranalyse af muligheden for at etablere en tunnel og anlægge en åpark langs Ågade og Åboulevarden.

Parterne er enige om, at foranalysen endvidere skal indeholde en beregning af de samfundsøkonomiske gevinster ved projektet sammenlignet med en alternativ anvendelse af midlerne, herunder til klimasikring og til at reducere trafikken andre steder i kommunen. Foranalysen udarbejdes af Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen.

Bedre bymiljø i Stræderne/Nørre Kvarter

I stræderne mellem Rådhuspladsen og Nørregade opleves en stigende intensitet i bylivet med flere butiksbesøgende og et stigende antal cyklende og gående. For at skabe et bedre byliv og forbedret tryghed for de bløde trafikanter, realiseres det udarbejdede idékatalog vedr. Vestergade, Bylivsaksen, Studiestræde og biler i Nørre Kvarter. Projekterne forventes at medføre nedlæggelse af op mod 15 parkeringspladser, hvilket giver et provenutab i mistede parkeringsindtægter fra 2017 og frem. Parkeringsindtægterne modregnes i statstilskuddet til Københavns Kommune, hvorfor nedlæggelsen af parkeringspladser kræver servicemåltal. Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder en samlet plan for Nørre Kvarter med udgangspunkt i idekataloget, som vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget.

Der afsættes:

- 0,4 mio. kr. i anlæg i 2014, 3,6 mio. kr. i 2015, 3,0 mio. kr. i 2016 og 2,0 mio. kr. i 2017

- 1,3 mio. kr. i servicemåltal i 2017 og frem.

Trafiksanering Holmen og Christianshavn

Der blev i overførselssagen 2012-2013 afsat 1 mio. kr. til igangsættelse af projektering i forbindelse med trafikforbedringer, hvor Xxxxxxxxxx Plads møder Prinsessegade og hvor Xxxxxxxxxx Plads møder Burmeistergade. For at sikre en øget trafiksikkerhed og bedre udnyttelse af byrummet i området, er parterne enige om at finansiere færdiggørelsen af projektforslaget og det efterfølgende anlægsarbejde.

Der afsættes:

- 1,7 mio. kr. i anlæg i 2014, 5,3 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i 2016.

Det skønnes, at trafiksaneringen vil medføre nedlæggelse af ca. 14 p-pladser, som alle genetableres inden for projektets økonomi. Hvilke parkeringspladser, der foreslås nedlagt, vil indgå i den politiske behandling af projektforslaget.

Gasværksvej - færdiggørelse

Der er enighed om at ensrette Gasværksvej for derved at give plads til cykelstier af standardbredde på begge sider af vejen. Samtidig øges trygheden for krydsende fodgængere ved skolen på Gasværksvej.

Der afsættes:

- 1,3 mio. kr. i anlæg i 2014 og 1,7 xxx.xx. i 2015.

Ren luft

Trafikken er den største kilde til luftforurening i København, hvor især udledningen af partikler har store sundhedsmæssige konsekvenser. Med budget 2014 gennemfører vi indsatser, der vil forbedre luftkvaliteten for københavnerne. Kommunen vil for eksempel reducere bussernes luftforurening fra NOx og partikler med 60 pct. frem til 2025 sammenlignet med 2010-niveauet.

Der afsættes:

- 0,3 mio. kr. i anlæg i 2013 til analyse af busteknologivalg

- 1,1 mio. kr. i anlæg i 2014 og 3,9 mio. kr. i 2015 til nye filtre på ældre busser. I samarbejde med private virksomheder vil der blive udviklet filtre, der kan opgradere ældre busser til nyeste miljøstandard (Euronorm VI) for partikler og NOx. Filtrene påmonteres de ældre busser. Hermed reduceres luftforureningen fra disse busser med 40 pct.

- 0,4 mio. kr. i anlæg i 2014 og 4,6 mio. kr. i 2015 til elbusser, der oplades på ruten.

Parterne er enige om, at de afsatte midler finansieres af udisponerede midler på 10,3 mio. kr. i 2017 på busområdet som følge af statsligt tilskud til busprojektet på Frederikssundsvej.

Parterne er derudover enige om at afsøge muligheden for at sikre renere skibstrafik, f.eks. gennem landstrøm. København vil her gå i dialog med de relevante parter og inddrage erfaringer fra andre storbyer, f.eks. Hamborg.

Søerne – opgradering

Parterne er enige om at udarbejde et idékatalog for Søerne. Idékataloget fokuserer på at søområdet gentænkes og indgår i byudviklingen. Søerne skal leve op til deres potentiale. Der skal være flere muligheder som skøjtebane, bordtennis, og voksenlegeplads, og der skal være mere grønt, flere blomster, mere cafeliv og flere opholdssteder.

Der afsættes:

- 0,2 mio. kr. i anlæg i 2014 og 0,3 mio. kr. i 2015.

Grønnegade

Parterne er enige om at udarbejde et idékatalog for kvarteret omkring Grønnegade i Indre By. Idékataloget vil fokuserer på to typer indsatser, dels den fysiske indretning af gader og pladser, og dels en udvikling af kvarterets særlige identitet som handels- og bylivsområde. Idékataloget udarbejdes på baggrund af en grundig dialog med borgere, brugere og erhvervsdrivende i området. Idékataloget vil indeholde indsatser, der skaber en samlet profil og lokal identitet for Grønnegadekvarteret, sikrer forbedringer for cyklister og fodgængere samt styrker handels- og bymiljøet. Der lægges særlig vægt på en god inddragelse af lokale holdninger og idéer til udvikling af Grønnegadekvarteret.

Der afsættes:

- 0,6 mio. kr. i anlæg i 2014 og 0,9 mio. kr. i 2015 til idékataloget og til etablering af projektet.

Natteliv i byen – færre gener

København skal være et godt sted at gå i byen – og også et godt at bo. Parterne er derfor enige om, at afsætte en pulje, der kan bidrage til at nedbringe gener fra nattelivet. Puljen skal bl.a. bruges til en ekstraordinær renholdelsesindsats og til medarbejdere, der udfører opsøgende indsatser i nattelivet, bl.a. støjtilsyn. Parterne er enige om, at diskrimination i nattelivet skal stoppes.

Der afsættes:

- 3,8 mio. kr. i drift i 2014 og 3,5 mio. kr. årligt i drift i 2015-2017.

Politiet har ansvaret for håndtering af sager om vold, narkotika, støjende adfærd mv. I forlængelse heraf er det også politiet, der vurderer, om en konkret ansøgning om alkoholbevilling giver anledning til ”ordens-

eller ædruelighedsmæssige problemer”. Det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der har ansvaret for at sikre overholdelse af forskriften vedrørende miljøkrav i forbindelse med indretning og drift af byens restaurationer og Kultur- og Fritidsforvaltningen, der er ansvarlige for restauratørernes alkoholbevillinger.

Parterne er enige om, at Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder forslag til nye tiltag, der kan styrke det kommunale tilsyn med restaurationer, herunder muligheden for at inddrage parkeringsvagter i tilsynsarbejdet og muligheden for at styrke samarbejdet mellem de lokaler, der bliver berørt af generne, politiet, restauratørerne og kommunen. Forslag forelægges Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget inden udgangen af 2013.

Flere toiletter

Parterne er enige om opstilling af flere nye toiletter. Toiletterne placeres, der hvor der er størst behov, og er tilgængelige for handicappede.

Der afsættes:

- 3,0 mio. kr. i anlæg i 2014 og 4,0 mio. kr. i 2015 til etablering af 8 nye toiletter.

- 0,3 mio. kr. i drift i 2014 og 1,1 mio. kr. årligt i drift i 2015 og frem.

Brug af det offentlige rum

De seneste par år er der skabt markant mere liv i byen. Både i form af flere steder med udeservering og med flere mobile gadesælgere samt cykeltaxi. Særligt det øgede antal mobile gadesælgere indebærer en balancegang i forhold til det etablerede forretningsliv i Indre By. Derfor er der behov for justering af den nuværende praksis for mobile gadesælgere og cykeltaxier. Både vedr. antallet af tilladelser til mobile gadesælgere, og hvilke fysiske områder i byen der anvises til mobile gadesælgere. Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder beslutningsoplæg herom ultimo 2013, herunder hvorvidt der er behov for nye reguleringshåndtag for kommunen i forhold til mobile gadesælgere og cykeltaxi. Parterne understreger vigtigheden af, at gældende regler på området håndhæves.

Christiania

Parterne er enige om, at der som konsekvens af ophævelsen af særloven om Christiania skal udarbejdes et nyt plangrundlag for Christiania i Kommuneplan 2015, da den gældende statslige lokalplan fra 1991 er utidssvarende. Der skal derfor igangsættes et forberedende arbejde i samarbejde med Fonden Fristaden Christiania og relevante statslige myndigheder med henblik på at afdække de nødvendige hensyn i planlægningen.

Vejafvandingsbidrag

Parterne afventer Forsyningssekretariatets endelige afgørelse af kommunernes vejafvandingsbidrag. Parterne vil drøfte eventuelle økonomiske konsekvenser heraf i 2014 i overførselssagen. Eventuelle økonomiske konsekvenser i 2015 og frem indgår i drøftelserne om budget 2015.

Sammenhængende By

Boligpakke

Københavns Kommune har de seneste år afsat grundkapital til at sikre opførelsen af et større antal nye almene familie- og ungdomsboliger. Det har været prioriteret for at sikre, at andelen af almene boliger i København fortsat udgør ca. 20 pct. af alle boliger i byen. De almene familieboliger skal sikre, at byen fortsat har en mangfoldig befolkning, at byudviklingen ikke kun giver plads til de rigeste, og at der er en del af boligmassen, der giver plads til unge.

Der afsættes:

- 140 mio. kr. i finansposter i 2014 til grundkapitallån, hvilket muliggør 640 nye almene familieboliger

- 0,6 mio. kr. i drift i 2014 og frem vedr. de nye almene familieboliger

- 60 mio. kr. i 2014 til grundkapitallån, hvilket muliggør 605 nye almene ungdomsboliger på en gns. størrelse på 35 m2 og en tilsvarende lavere husleje.

- 0,4 mio. kr. årligt i drift i 2014 og 2015, 2,9 mio. kr. årligt i drift 2016-2018 og 2,6 mio. kr. i 2019 og frem.

Parterne er enige om løbende at se på mulighederne for at konvertere relevante fraflyttede plejeboliger til ungdomsboliger.

Sydhavn

Kongens Enghave og det nye Sydhavn, der vokser frem på den anden side af Sydhavnsgade, er meget forskellige i forhold til både beboere og boligernes ejerformer. De to områder har en række kvaliteter, der i højere grad end i dag kan komme hele bydelen til gode. Ved at binde bydelen sammen og tilføre området energi med bedre infrastruktur og nye attraktioner, skal der skabes mere samspil mellem bydelens områder, og nye og gamle attraktioner skal gøres attraktive og tilgængelige for hele bydelen.

Her vil udbygningen af metroen til Sydhavnen bidrage til at løfte hele området og styrke den kollektive trafik. Men parterne er også enige om at afsætte midler til en række andre indsatser.

Der afsættes:

- 1,3 mio. kr. i anlæg i 2014 og 7,3 mio. kr. i 2015 til blandt andet nyt indgangsparti og forbedrede adgangsforhold for kulturhuset Karens Minde (etape 1).

- 1,0 mio. kr. i anlæg i 2014 og 4,5 mio. kr. i 2015 til at renovere Kvartershuset på Borgbjergsvej, etablere multisal og ny elevator, således at Kvartershuset kan tilbyde udvidede tilbud om sundhed og bevægelse til kvarterets beboere og Kvartershusets ældre brugergruppe

- 1,0 mio. kr. i årlig drift i perioden 2014-17 til fortsættelse af SydhavnsCompagniets arbejde

- 7,4 mio. kr. i anlæg i 2014 og 27,2 mio. kr. i 2015 samt 0,4 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015 til støjreducerende asfalt i Sydhavnen.

Parterne er enige om, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der frem mod forhandlingerne om budget 2015 skal kvalificere det videre arbejde for et sammenhængende Sydhavn og partnerskaber mellem relevante aktører i området. Aktører som Aalborg Universitet, relevante fonde, lokaludvalg, grundejere og boligorganisationer skal søges inddraget i partnerskaber om løsninger. Herunder skal undersøges muligheder for en bro over Sydhavnsgade, særboliger og plejehjem i det nye Sydhavn, park på Enghave Brygge, park på Scandiagade og maritimt idrætscenter. Projekter, der skal bidrage til at sikre et sammenhængende Sydhavn. Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen skal i samarbejde nedsætte og understøtte arbejdsgruppens arbejde frem mod budget 2015.

Nørrebro/Bispebjerg

Nørrebro er en levende og mangfoldig bydel, der siden 1980’erne har været ramme for løbende forandringer i både beboersammensætning og områdets bebyggelse og der sker forsat en positiv udvikling af bydelen. Bl.a. vil metrocityringen tilføre bydelen nye kvaliteter. Der er dog stadig behov for indsatser, der kan sikre beboerne en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, en større variation i bebyggelsen og et løft i livskvalitet og beboernes middellevetid.

Mjølnerparken

Parterne vil, blandt andet, bidrage til en fysisk helhedsplan for Mjølnerparken.

Der afsættes:

- 0,6 mio. kr. i anlæg i 2014, 8,3 mio. kr. i 2015, 9,7 mio. kr. i anlæg i 2016 og 3,6 mio. kr. i anlæg i 2017 og 0,1 mio. kr. i afledt drift i 2014 og frem til tilslutning af planlagte nye veje i Mjølnerparken til det øvrige vejnet på en måde, der kan bidrage til en åbning af Mjølnerparken, men samtidigt sikrer en balanceret trafikafvikling i området. Udmøntningen af midlerne skal godkendes af Borgerrepræsentationen, når det endelige projekt er kendt

- 0,2 mio. kr. i anlæg i 2014,4,8 mio. kr. i 2015 og 3,0 mio. kr. i anlæg i 2016 til nye lokaler til daginstitutionen Midgård. Med flytningen af institutionen til nye lokaler opnås mulighed for udvidelse af institutionen, mulighed for etablering af tilslutning til cykelsupersti og en mere åben og indbydende adgang til bebyggelsen

- 22,0 mio. kr. i finansposter i 2014 til grundkapitallån i forbindelse med etablering af nye tagboliger og ungdomsboliger i Mjølnerparken samt 0,1 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015 og 0,4 mio. kr. i 2016 og frem

- 0,5 mio. kr. årligt i drift i 2016-2020 til huslejetilskud vedr. erhverv i stuetagen

- 1,4 mio. kr. i anlæg i 2014 og 1,9 mio. kr. i 2015 samt 0,8 mio. kr. i drift i 2014 og 2,2 mio. kr. i drift i 2015 og frem til etablering og drift af bemandet legeplads i Mimersparken

Fremskudt beskæftigelse

Nørrebro har behov for en styrket beskæftigelsesindsats, der er målrettet unge, der er i fare for at blive rekrutteret til involvering i personfarlig eller banderelateret kriminalitet, og som derigennem bidrager til at skabe utryghed i lokalområdet. Med en styrket fremskudt beskæftigelsesindsats skal de unge sikres en håndholdt, individuel og helhedsorienteret indsats via job- og uddannelsesvejledning på 18+centrene og i ressourcecentre m.fl., som skal hjælpe de unge videre i job og uddannelse.

Der afsættes:

- 3,0 mio. kr. i drift i 2014 til fremskudt beskæftigelsesindsats på Nørrebro.

Nørrebroparken

Handel med hash og stoffer har længe været et stort problem i den del af Nørrebroparken, som støder op til Stefansgade. Derfor afsættes midler til at flytte redskabsskuret i parken, som har været brugt af pushere i handlen med stoffer. I stedet skal der i parken plantes nye træer og opføres nye grillpladser, som vil komme almindelige københavnere til gavn. Den videre indretning af parken skal ske i dialog med lokaludvalget og andre lokale parter, som har interesse i at skabe et trygt byrum i og omkring Nørrebroparken.

Der afsættes:

- 0,8 mio. kr. i anlæg i 2014 og 1,0 mio. kr. i 2015 samt 0,1 mio. kr. i drift i 2014 og frem.

Nørrebrogade

Nørrebrogade er en af hovedårerne i byen, og bliver brugt af tusindvis af mennesker hver dag. Desværre fremstår den for indeværende forfalden, med lukkede butikker og slidte facader. Det skal der gøres noget ved og det ønskes derfor, at der i samarbejde med de lokale, udarbejdes en plan for hvordan Nørrebrogade omdannes til en grøn og levende hovedgade med indbydende facader, flere udeserveringer og mere grønt.

Der afsættes:

- 1,3 mio. kr. i anlæg i 2014 og 1,7 mio. kr. i 2015 til konkrete anlægs- og kvalitetsforbedringer, herunder begrønning og 0,1 mio. kr. årligt i drift i 2014 og frem.

Din betjent

Sikker By skal i dialog med politiet få mere synlighed i gadebilledet på Nørrebro i samarbejde med Københavns Politi.

Tre NGO’er styrker indvandrerkvinder på Nørrebro

FAKTI, Indvandrerkvindecenteret og Kringlebakken understøtter på forskellige vis kvinder med anden etnisk baggrund og deres familier. Kvinderne får en helhedsorienteret støtte, der gør dem bedre i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og understøtte deres familier og børn såvel som deres egen inklusion. FAKTI tilbyder bl.a. et aktivt kulturhus med socialt samvær, samfundsundervisning, rådgivning fra socialrådgiver og sygeplejerske, danskundervisning, motion og udflugter. Kringlebakken er et integrationshus med kursusgruppe, pigeklub og opsøgende social indsats, mens Indvandrerkvindecentret giver rådgivning og støtte til kvinder med det formål at støtte kvinderne i at tage bedre vare på og større ansvar for deres liv.

Der afsættes:

- 1,4 mio. kr. til FAKTI, 1,9 mio. kr. til Kringlebakken og 2,3 mio. kr. til Indvandrerkvindecentret årligt i drift i 2014-2017.

Bemandet legeplads Byoasen

Parterne er enige om at afsætte 1,9 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015 til drift af bemandet legeplads i Byoasen.

Nørrebro og Bispebjerg er udpeget som udviklingsbydele for Sund Vækst. Parterne er enige om, at alle forvaltninger forpligter sig til at tænke sundhedsfremmende tiltag ind i projekter forankret på Nørrebro og Bispebjerg.

Amager

Ørestad er på få år vokset til en stor selvstændig bydel, der med metro gennem området og mange nye beboere har bidraget med en helt ny type by i København. Det almene boligområde Urbanplanen ligger tæt på Ørestad og er med sine knap 2.400 lejemål en usædvanlig stor almen bebyggelse i København.

Urbanplanen er i dag ikke i tilstrækkelig grad integreret i den omkringliggende by, arbejdsløsheden er høj blandt beboerne, og områdets børn har en beskeden tilknytning til foreningslivet.

Der afsættes:

- 5,1 mio. kr. i anlæg i 2014 og 6,1 mio. kr. i 2015 til gennemførelsen af 2. etape af Musiktorvet

- 0,7 mio. kr. i anlæg i 2014 og 7,9 mio. kr. i anlæg i 2015 og 2,7 mio. kr. årligt i drift i 2016 og frem til etablering og drift af Kornblomstparken – en ny bypark og bemandet legeplads i Sundholmskvarteret

- 3,1 mio. kr. i anlæg i 2014 og 4,2 mio. kr. i 2015 til støjreducerende asfalt på Røde Mellemvej.

Aktører omkring Solvangscentret har præsenteret en række spændende ideer om fornyelse og udvikling af området. Nogle ideer forudsætter nyt plangrundlag, mens andre kræver kommunal medfinansiering.

Parterne er på den baggrund enige om at bakke op om initiativet ved at bede Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen om i samarbejde med øvrige relevante forvaltninger og i dialog med aktører i området, at udarbejde en strategi for Solvangscentret med afsæt i de lokale ideer, ønsker fra den relevante boligorganisation og kommunens forvaltninger. Parterne ønsker en hurtig afklaring.

Støjpartnerskab

Parterne er enige om at anmode Teknik- og Miljøforvaltningen om frem mod overførselssagen at gå i dialog med interessenter om støjpartnerskaber, herunder muligheden for medfinansiering.

Nordvest og Valby

Der er med Budgetaftalen for 2014 rettet et særligt fokus på udviklingen i Sydhavn, Nørrebro og Amager Vest. Med de seneste års budgetaftaler har man ligeledes afsat midler til vigtige kommunale investeringer i byudviklingsområder, som eksempelvis Ørestad og det nye Sydhavn, for at sikre færdiggørelse af disse.

Parterne er enige om, at forvaltningerne, frem mod forhandlingerne om Budget 2015, skal kvalificere forslag, der kan fremme byudviklingen i Københavns Nordvestkvarter og Valby.

Sikker by

København er en sikker by. Især ungdomskriminaliteten er faldet markant og er mere end halveret siden 2006. Men i de første måneder af 2013 oplevede københavnerne skyderier i bandemiljøet og en bølge af gaderøverier begået mod især helt unge mennesker. Trods det generelle fald kan der desværre konstateres en stigning i ungdomskriminaliteten siden 2012, ligesom der er en overordnet tendens til, at de unge kriminelle begår mere alvorlig kriminalitet. Derfor er det afgørende, at vi fastholder og yderligere styrker vores fokus på at investere i de indsatser, der har størst kriminalpræventiv effekt, samt udvikler og udvider det gode samarbejde, både på tværs af kommunens forvaltninger og med eksterne samarbejdspartnere og myndigheder. Der afsættes:

- 7,7 mio. kr. årligt i drift i 2014-2017 til at videreføre 18+centrene i Ragnhildgade og Rådmandsgade

- 0,5 mio. kr. årligt i drift i 2014-2017 til Sjakket

- 3,1 mio. kr. årligt i drift i 2014-2017 til at fortsætte den Kriminalpræventive Indsats for unge Voksne (KIV) (Den Korte Snor+)

- 4,2 mio. kr. årligt i drift i 2014-2017 til at fortsætte Den Korte Snor

- 1,2 mio. kr. årligt i drift i 2014-2017 til fortsættelse af projekt ’Den gode løsladelse’ i Jobcenter

København

- 4,0 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015, 6,0 mio. kr. i 2016 og 7,1 mio. kr. i 2017 til tidlig helhedsindsats for varetægtsfængslede og dømte unge

- 4,5 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015 og 5,7 mio. kr. årligt i 2016-2017 til fritids- og studiejobordning for udsatte unge

- 1,1 mio. kr. årligt i drift i 2014-2017 til at fortsætte og styrke den tværgående koordinering og udvikling af Sikker By, herunder finansieres ekstra medarbejderressourcer særligt til videreudvikling af effekt- og prioriteringsarbejdet

Sikker By-indsatser med en årlig driftsbevilling på mindst 0,5 mio. kr. skal årligt afrapportere til Sikker By- effektmodellen.

Med budget 2011 blev der afsat 2 mio. kr. årligt frem til 2013 til at matche frivillige voksne mentorer med udsatte børn og unge. Mentorerne kommer fra Ungdommens Røde Kors og Foreningen Nydansker.

Mentorordningsforløbene rundes af medio 2014, hvorefter de evalueres. I Sikker By-prioriteringsmodellen scorer mentorordningen lavt, da der endnu kun i begrænset omfang kan måles på resultater.

Parterne er derfor enige om at afvente evalueringen af mentorordningen med henblik på særskilt stillingtagen i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2015.

I forbindelse med evalueringen i 2014 af projekterne i Sikker By skal indgå om de evt. skal gøres permanente eller ophøre. Finansieringen ved en evt. permanentgørelse kan enten findes af forvaltningerne eller tilføres i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Akutpulje – overførsel af udisponeret beløb

Med budget 2012 blev der afsat en pulje til at afhjælpe særlige akutte situationer i byen med uro og skyderier. Puljen er specifikt målrettet en indsats for kriminelle og kriminalitetstruede unge. Midlerne skal i videst muligt omfang anvendes til aktiviteter, der fleksibelt kan medvirke til at afhjælpe situationer i alle områder af byen, f.eks. ved at støtte tværgående kerneindsatser i form af gadeplansarbejde eller håndholdte indsatser for unge. Af det afsatte beløb resterer fortsat 1,965 mio. kr. i drift og 0,8 mio. kr. i anlæg i 2013. Parterne er derfor enige om:

- at overføre driftsmidler på 2,0 mio. kr. fra 2013 til 2014, afsætte servicemåltal for 2,0 mio. kr. i 2014 og at overføre 0,8 mio. kr. i anlæg fra 2013 til 2014.

Socialområdet

Styrket indsats for børn med handicap og deres familier

Handicapcenter København har i de senere år øget fokus på at højne kvaliteten af den juridiske del af sagsbehandlingen. Parterne ønsker at sætte fokus på sikringen af en helhedsorienteret sagsbehandling på for børn med handicap og deres familier..

Der afsættes:

- 4,0 mio. kr. årligt i drift i 2014-2017 til videreførelse af koordinerende sagsbehandlere i Handicapcenter København.

Bedre forhold for stofmisbrugere

Københavns Kommune åbnede i sommeren 2012 et midlertidigt stofindtagelsesrum på Halmtorvet 9d og fra august 2013 åbnede det permanente stofindtagelsesrum Skyen i forbindelse med Mændenes Hjem. Med budget 2013 blev det besluttet, at der skal afsættes midler til et stofindtagelsesrum nr. 2 beliggende på Halmtorvet 15 eller 17 i forbindelse med budget 2014. Parterne er derfor enige om at etablere et stofindtagelsesrum på Halmtorvet 17, således at der er en samlet stofindtagelseskapacitet på Vesterbro på op til 30 stationer til injektion eller rygning.

For at sikre kapaciteten på Vesterbro indtil Stofindtagelsesrummet på Halmtorvet 17 står klar, videreføres det midlertidige stofindtagelsesrum på Halmtorvet 9d til midten af 2016, hvorefter driftsmidlerne herfra medgår til finansiering af driften af Halmtorvet 17. Endelig er parterne enige om at anskaffe en ny Fixelance.

Der afsættes:

- 6,8 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015 og 3,0 mio. kr. i drift i 2016 til videreførelse af Stofindtagelsesrummet på Halmtorvet 9d, indtil Stofindtagelsesrummet på Halmtorvet 17 kan ibrugtages juni 2016

- 0,7 mio. kr. i anlæg i 2014, 13,5 mio. kr. i 2015 og 12,3 mio. kr. i 2016 i anlæg til etablering af Stofindtagelsesrummet på Halmtorvet 17 samt 3,0 mio. kr. årligt i drift i 2014 og 2015, 10,1 mio. kr. i 2016 og 17,1 mio. kr. i 2017 og frem

- 0,4 mio. kr. i anlæg i 2013 og 0,2 mio. kr. i 2014 til anskaffelse af en ny Fixelance.

Der indgår følgende finansiering af initiativerne:

- 6,0 mio. kr. af mindreforbrug i 2013 fra etablering af Skyen

- 11,8 mio. kr. i 2014 og 15,0 mio. kr. i 2015 fra den statslige pulje til medfinansiering af kommunale stofindtagelsesrum.

Såfremt medfinansieringen mod forventning helt eller delvist ikke realiseres, er parterne enige om at eventuelt udestående finansiering kan indgå i overførelsessagen 2013-2014. Det gælder også for evt. merindtægter.

Parterne noterer sig, at Halmtorvet 17 udgør en del af en af de to hjørnegrunde, som tidligere er besluttet solgt med henblik på anvendelse af salgsprovenu herved i Den Hvide Kødby.

Hjemløse – alternative plejehjemspladser og Café Klare

Parterne noterer sig, at der i forbindelse med Hjemløsestrategien tilbagebetales 75 mio. kr. i 2013 til staten. Parterne er enige om, at Socialforvaltningen på vegne af Københavns Kommune skal ansøge Social-, Børne- og Integrationsministeriet om midler til fortsat indsats på hjemløseområdet i 2014 og frem. Parterne er

endvidere enige om at lade den statslige finansiering indgå til finansiering af videreførelsen af de 12 plejehjemspladser til hjemløse på E-huset. Herudover afsættes midler til Cafe Klare.

Der afsættes:

- 2,4 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015 til Café Klare

- 6,5 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015 til videreførelse af 12 plejehjemspladser i E-huset.

Der indgår følgende finansiering af initiativerne fra det statslige tilskud:

- 9,0 mio. kr. i 2014.

Såfremt medfinansieringen afviger fra det forudsatte kan det indgå i overførelsessagen 2013-2014.

Handicappede – supplerende budgetmodel

Med budgetforslaget for 2014 er handicapområdet løftet med 26,4 mio. kr. som følge af det stigende befolkningstal. Den supplerende budgetmodel på handicapområdet har estimeret et behov på 2,1 mio. kr. i 2014 og frem.

Derfor afsættes:

- 2,1 mio. kr. i drift i 2014 og frem.

Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen viderefører i samarbejde arbejdet med at kvalificere den supplerende budgetmodel.

Demografibetinget ressourcebehov for udsatte børn og unge

Det stigende børnetal i København medfører behov for en øget indsats, herunder forebyggende indsats. Samtidig er der behov for sikring af, at antallet af sagsbehandlere kan følge med antallet af underretninger om bekymringer for udsatte børn og unge, der er steget markant de seneste år. Parterne er derfor enige om at prioritere midler til foranstaltninger, herunder især forebyggende foranstaltninger, til udsatte børn og unge samt til ansættelse af flere sagsbehandlere i børnefamiliecentrenes undersøgelsesteams, der skal fastholde det tidlige kendskab til udsatte børn og unge.

Der afsættes:

- 12,0 mio. kr. årligt i drift i 2014 og frem til udsatte børn og unge.

Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen arbejder videre med at kvalificere model for demografibetinget behov for udsatte børn.

Demografibetinget ressourcebehov til indsatser for sindslidende

Parterne er enige om at styrke indsatsen overfor borgere med sindslidelse, herunder de, der bor i egen bolig. Parterne er ligeledes enige om at sikre, at den socialpsykiatriske indsats i København kan følge med det stigende antal psykisk syge. Parterne er derfor enige om at prioritere midler til køb af pladser til unge psykisk syge og en styrkelse af indsatsen for psykisk syge i egen bolig.

Der afsættes:

- 6,0 mio. kr. årligt i drift i 2014 og frem.

Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen arbejder videre med at kvalificere model for demografibetinget behov for sindslidelse.

Anonym stofmisbrugsbehandling

Siden 2011 har Københavns Kommune tilbudt anonym stofmisbrugsbehandling som et forsøgsprojekt. Tilbuddet er målrettet borgere med stofmisbrug, der er i arbejde eller uddannelse, og som ønsker anonymitet. Parterne er enige om at fortsætte projektet.

Der afsættes:

- 2,5 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015.

Midlerne afsættes under forudsætning af, at den nødvendige lovgivning vedtages eller dispensation foreligger. Alternativt vil midlerne tilfalde kassen. Evt. statslig medfinansiering tilfalder kassen.

Milepælen – værested for psykisk syge på Østerbro

Værestedet Milepælen er et aktivitets- og samværstilbud for psykisk syge med særlig fokus på sundhed. Blandt andet tilbydes rygestopkurser, fysisk aktivitet, kurser i sund levevis og sund madlavning mm.

Der afsættes:

- 3,0 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015 til videreførelse af værestedet Milepælen.

22 skæve boliger til udsatte københavnere

Hjemløse borgere og særligt udsatte borgere kan have svært ved at indpasse sig og magter i mange tilfælde ikke at bo i et traditionelt bomiljø. Parterne er enige om at prioritere midler til byggemodning af grunde, der sikrer 22 boliger til målgruppen samt at finansiering af boligerne skal ske med tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Der afsættes:

- 0,3 mio. kr. i anlæg i 2014 og 3,7 mio. kr. i 2015.

Nyt socialtilsyn

Med socialreformen indføres et nyt socialtilsyn i 2014. Københavns Kommunes udgifter til det nye socialtilsyn er større end DUT-kompensationen.

Der afsættes:

- 2,8 mio. kr. årligt i drift i 2014 og frem til delvis kompensation til Socialforvaltningen.

Høreapparater - Socialudvalget

Parterne er enige om at kompensere Socialudvalget som følge af, at finansieringsansvaret for høreapparater er overgået fra kommunerne til regionerne. Kommunernes bloktilskud er reduceret som følge af opgaveoverdragelsen. Reguleringen rammer Københavns Kommune skævt, idet nedreguleringen overstiger kommunens udgifter på området.

Der afsættes:

- 1,2 mio. kr. i drift i 2014 og frem til delvis kompensation til Socialforvaltningen.

Kultur og fritid

Udnyttelse af idrætsanlæg

I budget 2013 blev der igangsat en kapacitetsundersøgelse af de københavnske idrætsanlæg. Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet undersøgelsen, som viser, at der er pres på idrætsanlæggene i primetime (kl. 16-20), men at der er ledig kapacitet i løbet af dagen.

Parterne er enige om, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen skal fortsætte arbejdet med at optimere kapacitetsudnyttelsen mest muligt. De øvrige forvaltninger skal inddrages i arbejdet, herunder Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Endvidere skal Kultur- og Fritidsforvaltningen sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen videreføre det igangværende arbejde med at finde de rette løsninger, der kan håndtere folkeskolereformens krav om daglig motion og bevægelse for folkeskoleleverne.

Ørestad Syd Skole – skoleidrætshal

Parterne er enige om, at der i forbindelse med overførselssagen 2013-2014 tages stilling til evt. etablering af skoleidrætshal på skole i Ørestad Syd.

Idrætshaller ved EnergiCenter Voldparken og Lundehusskolen

Der blev med overførselssagen 2012-2013 afsat 1,0 mio. kr. til forprojektering af en idrætshal i EnergiCenter Voldparken og 1,0 mio. kr. til forprojektering af en idrætshal ved Lundehusskolen. Parterne er enige om at afsætte midler til opførsel af de to idrætshaller. En ny idrætshal ved Lundehusskolen kan danne rammen om aktiviteterne for de lokale idrætsforeninger og skolens idrætsaktiviteter i dagtimerne i et udsat byområde. En ny idrætshal ved EnergiCenter Voldparken kan både bruges til idræt for foreninger og til idræt i dagtimerne af de fem omkringliggende skoler: Korsager Skole, Husum Skole, Brønshøj Skole, Katrinedal Skole og Bellahøj Skole.

Der afsættes:

- 53,3 mio. kr. i anlæg i alt i 2014-2017 fordelt med 1,8 mio. kr. i 2014, 11,5 mio. kr. i 2015, 31,7 mio. kr. i 2016 og 8,3 mio. kr. i 2017 til etablering af idrætshal ved EnergiCenter Voldparken

- 2,0 mio. kr. i drift til idrætshal ved EnergiCenter Voldparken i 2017 og 2,6 mio. i 2018 og frem

- 44,7 mio. kr. i anlæg i alt i 2014-2016 fordelt med 1,9 mio. kr. i 2014, 33,6 mio. kr. i 2015 og 9,2 mio. kr. i 2016 til etablering af idrætshal ved Lundehusskolen

- 2,0 mio. kr. i drift til idrætshal ved Lundehusskolen i 2016 og 2,6 mio. i 2017 og frem.

Kampsportens Hus på Nørrebro

Parterne er indstillet på, at arbejdet med udvikling og etablering af et Kampsportens Hus fortsætter, herunder muligheden for at anlægget kan etableres med fondsmidler.

Der afsættes:

- 0,9 mio. i anlæg i 2014 og 1,1 mio. kr. i 2015 til projektering.

Kulturcenter ved Kildevældsskolen (Østerbro Kulturhus)

Parterne er enige om at gå videre med mulighederne for at etablere et kulturcenter ved Kildevældsskolen på Østerbro. De lokale interessenter peger samstemmigt på, at der er stor efterspørgsel på nye kulturtilbud i området.

Der afsættes:

- 0,9 mio. kr. i anlæg i 2014 og 1,1 mio. kr. i 2015 til projektering.

Parterne er enige om, at Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen iværksætter udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan til bolig- og erhvervsformål for Beauvaisgrunden. Kommuneplantillæg og lokalplan skal være endeligt vedtaget inden udgangen af 2014. Salget af Beauvaisgrunden skal bidrage til finansiering af Østerbro kulturhus.

Udvidede åbningstider

Siden 2010 har der været afsat midler til at øge åbningstiden for fritidsbrugere på en række skolers svømmebade og gymnastiksale og dels at åbne Tingbjerg skolesvømmehal for offentligheden i weekenden. Parterne er enige om, at ordningen skal videreføres.

Der afsættes:

- 5,3 mio. kr. i drift i 2014 til udvidede åbningstider.

Marathonrute

Parterne er enige om at afsætte midler til en fast markeret løberute i København der udvider og forbedrer de nuværende løberuter. Løberuten skal op på 42,2 km., så den kan bruges til marathonløb.

Der er enighed om at søge medfinansiering fra foreningslivet. Afklaring om medfinansiering skal foreligge medio 2014.

Der afsættes:

- 1,1 mio. kr. i anlæg i 2014 og 1,4 mio. kr. i 2015.

Kunstgræsbane

København har behov for nye kunstgræsbaner for at kunne imødekomme den store interesse for fodbold, som boldklubberne har oplevet. Parterne er enige om at afsætte midler til etablering af en ny kunstgræsbane svarende til en 7-mands bane.

Parterne er endvidere enige om at søge DBU om medfinansiering, således der i stedet kan etableres en 11 mands bane. Såfremt medfinansieringen ikke imødekommes aftales placeringen af 7 mands banen i forligskredsen. Afklaring af størrelse og placering skal ske i forligskredsen inden udgangen af 1. kvartal 2014.

Der afsættes:

- 5,5 mio. kr. i anlæg i 2015.

- 0,1 mio. kr. i afledt drift i 2014 og 0,2 mio. kr. i 2015 og frem.

ICORN Fribyordning

I overførselssagen 2012-2013 blev der reserveret 0,7 mio. kr. i kassen til ICORN Fribyordning. Parterne er enige om at sikre fortsættelsen af ICORN Fribyordning, et netværk af byer, der støtter forfattere i eksil.

Der afsættes:

- 0,7 mio. kr. i drift i 2014, der finansieres af kassereservationen.

Lethal i Ørestad City

Borgerrepræsentationen besluttede den 23. maj 2013, at der skal opføres en lethal i Ørestad City i en opgraderet version med opvarmede rum til toiletter, omklædning og socialt ophold. Opgraderingen betyder, at der er et behov for ekstra midler til at drive lethallen.

Der afsættes:

- 0,3 mio. kr. i drift i 2015 og frem til Lethal i Ørestad, der finansieres af puljen til uforudsete udgifter.

Kunstgræsbane i Sundby Idrætspark

I forbindelse med sagen om konvertering af midler fra Lethallen ved Højdevangens Skole besluttede Borgerrepræsentationen, at en del af de frigjorte midler skulle anvendes til at etablere en 11-mands kunstgræsbane i Sundby Idrætspark. Der blev i den forbindelse ikke afsat midler til drift af den nye kunstgræsbane.

Der afsættes:

- 0,1 mio. kr. i drift i 2014 og 0,3 mio. kr. i drift i 2015 og frem, der finansieres af puljen til uforudsete udgifter.

Eventpulje

De store events giver en enestående chance for at profilere København internationalt, hvilket på sigt kan medvirke til at tiltrække flere besøgende og investeringer til byen. Parterne er enige om, at omfanget af større events og festivaler i byen skal styrkes.

Der afsættes:

- 4,0 mio. kr. i drift i 2014.

Håndbolden tilbage til København

I løbet af de sidste fem år har håndboldforeningerne i Københavns Kommune mistet 50 pct. af sine medlemmer på breddeplan. Parterne er derfor enige om at støtte Dansk Håndbold Forbunds (DHF) projekt om et samarbejde med en række lokale klubber, der skal vende den negative udvikling i medlemsantallet i de københavnske håndboldklubber.

Der afsættes:

- 0,8 mio. kr. årligt i drift i 2014-2016.

Havnebadene ved Islands Brygge og Fisketorvet

Parterne er enige om at afsætte midler til sommer- og vinterklargøringen af badene ved Islands Brygge og Fisketorvet.

Der afsættes:

- 0,4 mio. i drift fra 2014 og frem.

Frankrigsgades svømmehal – bedre adgang for handicappede

Parterne er enige om at forbedre handicappedes adgang til Frankrigsgades svømmehal ved at etablere en elevator i det eksisterende trapperum med adgang til både herre- og dameomklædningsafdelingen.

Der afsættes:

- 0,8 mio. kr. i anlæg i 2014 og 1,1 mio. kr. i 2015.

Skøjtebane på Genforeningspladsen

Parterne ønsker frem mod budget 2015 at afdække mulighederne for at gøre skøjtebanen på Genforeningspladsen permanent, herunder i hvilken grad anlægget kan finansieres af fondsmidler. Et sådan projekt vil indebære etablering af en permanent skøjtebane med et energieffektivt, isoleret køleanlæg i jorden og en kunstgræsbane ovenpå. Afdækningen foretages af Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Melodi Grand Prix

København bliver værtsby for Melodi Grand Prix 2014 (ESC2014) og skal tage imod de mange tusinde gæster fra hele Europa. B&W-hallerne på Refshaleøen bliver rammen om tre musikshows i maj 2014.

Parterne bekræfter på denne baggrund den støtteerklæring, Københavns Kommune har givet til DR, hvor det fremgår, at Københavns Kommune i videst muligt omfang vil bestræbe sig på at være med til at tilvejebringe de bedst mulige forhold for afholdelsen af ESC2014.

Parterne er endvidere enige om, at Københavns Kommune skal nedsætte en kommunal myndighedstaskforce, som skal bistå med hjælp og rådgivning til planlægningen og afviklingen af ESC2014 i forhold til alle givne kommunale myndighedsforhold. Taskforcen vil bl.a. yde rådgivning og hjælp i forhold til indhentning af de nødvendige tilladelser samt sikre en rettidig koordinering i forhold til eventuelt bygge- og gravearbejde mv. i kommunalt og privat regi.

Kolonihaver

Folketinget vedtog den 3. juni 2013 en ændring af kolonihaveloven, der giver kommunerne hjemmel til at udleje arealer til koloni- og nyttehaveformål til en pris, der er lavere end markedsleje. Parterne er enige om, at Kultur- og Fritidsforvaltningen undersøger, hvilke muligheder den nye lov giver for at sikre, at flest mulige københavnere har mulighed for at købe en kolonihave. Borgerrepræsentationen har tidligere besluttet, at kommunen ved udlejning til private lejere, foreninger eller lignende altid skal udleje til markedsleje. En afvigelse fra denne beslutning kræver således fornyet beslutning i Borgerrepræsentationen, der samtidig skal tage stilling til håndtering af reduktionen i lejeindtægter.

Sundhed og ældre

Sundhedspakke 2.0

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 løftes sundhedsområdet varigt med 300 mio. kr., hvoraf kommunerne selv skal tilvejebringe 100 mio. kr. Københavns Kommunes andel af løftet udgør 30,3 mio. kr. Midlerne skal understøtte de nye sundhedsaftaler og er målrettet til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser på hospitalerne og sikre et sammenhængende patientforløb for den enkelte borger. Der vil blive fulgt op på anvendelsen af midlerne og resultaterne i regi af sundhedsaftalerne.

Styrket fokus på de svageste borgere

Parterne er enige om, at styrke indsatsen over de svageste og ældre københavnere. Derfor igangsættes initiativer, som skal sikre en bedre og mere sikker medicinhåndtering. Ligeledes styrkes indsatsen overfor ældre medicinske patienter, herunder fremme af tidlig opsporing og hjemtagning af færdigbehandlede patienter samt indsatsen overfor borgere med hjerneskade. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen skal til budgetforhandlingerne 2015 udarbejde en vurdering af behovet for udvikling af tilbud og sikring af sammenhængende borgerforløb på neurorehabiliteringsområdet.

Der skal skabes bedre forhold for borgere, der vælger at blive i eget hjem i den sidste del af livet, hvorfor der oprettes en udkørende palliativ indsats. Regionen har en bydækkende palliativ funktion, og Københavns Kommune vil derfor have fokus på pleje til borgeren og støtte til pårørende. Endelig oprettes 15 ekstra rehabiliteringspladser til borgere under 65 år, så denne gruppe tilbydes samme muligheder som de ældre borgere over 65.

Der afsættes:

- 2,0 mio. kr. i anlæg i 2014 og 2,0 mio. kr. i anlæg i 2015 til implementering af teknologiske løsninger til understøttelse af en sikker medicinindtagelse.

- 1,2 mio. kr. i drift i 2014, 1,1 mio. kr. i 2015, 3,4 mio. kr. i 2016, 3,3 mio. kr. i 2017, 9,6 mio. kr. i 2018 og frem til implementering af teknologiske løsninger til understøttelse af en sikker medicinindtagelse og fremtidige indsatser for den ældre medicinske patienter.

- 1,2 mio. kr. i drift fra 2014 og frem til mere effektfulde indsatser via neuropsykologisk kompetence og neurologisk konsulentbistand.

- 2,3 mio. kr. i drift fra 2014 og frem til øget intensitet i rehabiliteringsindsatsen

- 1,2 mio. kr. i drift i 2014 og 2015 og 0,6 mio. kr. i 2016 til pilotprojekt om udgående neurorehabiliteringsteam.

- 0,8 mio. kr. i anlæg i 2014 til renovering af rehabiliteringspladser

- 4,9 mio. kr. i drift i 2014 og 6,3 mio. kr. i 2015 og frem til udskrivningskoordinator og rehabiliteringspladser til somatiske patienter under 65 år.

- 1,5 mio. kr. i drift fra 2014 og frem til et kommunalt udkørende palliativt team, som skal bistå borgere med palliative behov i eget hjem.

Mere lighed i sundhed

Alle københavnerne skal have mulighed for at leve et godt, sundt og langt liv. Men København har desværre den laveste middellevetid i landet. Værst ser det ud i de økonomisk svage områder af byen. Parterne er enige om, at der skal gøres op med den store ulighed i sundhed, og vil derfor sætte ind med forebyggelse til københavnere med særlige behov.

Der skal sikres tidligere hjælp til unge og voksne, der har eller er på vej ud i et misbrug. Børn og unge, som vokser op i familier med alkoholproblemer, skal ligeledes have hurtig hjælp. Parterne er enige om at øge

indsatsen over for unge mellem henholdsvis 14-17 år og 18-35 år, så de kan få et behandlingstilbud indenfor rimelig tid.

Parterne vil sikre en behandlingsgaranti på maksimalt 3 måneders ventetid for københavnske børn og unge under 18 år og en hensigtserklæring om ventetid på maksimalt 6 måneder for unge i aldersgruppen 18-35 år fra familier med alkoholproblemer.

Sundhedsplejerskernes rolle skal understøttes, så de i endnu højere grad kan støtte forældre, som har svært ved at mestre forældrerollen. Parterne er enige om, i forlængelse af budgetaftalen for 2013 hvor sundhedsplejen fik tilført ressourcer til ekstra barselsbesøg, at tilføre yderligere midler til at øge besøgsfrekvensen hos udsatte børnefamilier i barnets to første leveår og understøtte familierelationerne, så børnene kan klare sig godt både fagligt,socialt og personligt senere i livet. Indenfor de afsatte midler til en øget besøgsfrekvens til sårbare og udsatte familier udvælges et afgrænset område, hvor en mindre gruppe familier, som ikke er sårbare eller udsatte, får tilbud om en øget besøgsfrekvens. Der gennemføres i 2015 en kvalitativ analyse af resultaterne af indsatsen.

København skal være globalt centrum for at finde løsninger på udfordringerne med ulighed i sundhed og nye velfærdsteknologiske løsninger, som skal bidrage til at udligne de store forskelle i helbred og livskvalitet, og sikre de svageste ældre og kronikerne den omsorg og pleje, som de har brug for. Samtidig vil vi med ’Nye veje til sundhed og omsorg’ trække vækst, innovation og arbejdspladser til København.

Vi vil gøre Bispebjerg og Nørrebro til en udviklingszone, hvor vi igangsætter og udvikler nye indsatser, som skal løfte folkesundheden i København. Det gør vi i partnerskaber med aktører som erhvervsliv, lokalsamfund, uddannelsesinstitutioner, boligforeninger og frivillige. De kommunale institutioner på Bispebjerg og Nørrebro skal også systematisk tænke sundhed og forebyggelse ind i borgernes hverdag. Den opsamlede viden og erfaring skal anvendes i andre udsatte byområder.

Der afsættes:

- 1,6 mio. kr. i drift i 2014 og 0,9 mio. kr. fra 2015 og frem til opsporing af borgere med et risikabelt alkoholforbrug og afholdelse af samtaler om alkohol.

- 1,1 mio. kr. i drift i 2014 og frem til indsatsen ’DeDrikkerDerhjemme’.

- 2,0 mio. kr. i drift i 2014 og frem til behandlingstilbud til unge mellem hhv. 14-17 år og 18-35 år fra familier med alkoholproblemer.

- 0,4 mio. kr. i drift fra 2014 og frem til en særlig indsats til folkeskoler med hash- og andre rusmiddelproblemer.

- 1,1 mio. kr. i drift i 2014 og 2015 og 1,2 mio. kr. fra 2016 og frem til hjælp til elever med misbrug på erhvervsskoler. Hjælpen udføres af U-turn.

- 1,1 mio. kr. i drift fra 2014 til 2016 til én sygeplejerske i kulturhuset FAKTI og én sygeplejerske til deling mellem Indvandrer Kvindecentret og Kringlebakken. Der laves en samarbejdsaftale med Sundhedshus Nørrebro om udgående funktion i lokalområdet.

- 0,5 mio. kr. i drift fra 2014 til 2016 til sundhedsguider med fokus på alkohol.

- 3,1 mio. kr. i drift fra 2014 og frem til øget besøgsfrekvens af sundhedsplejersken i udsatte familier i barnets to første leveår, inklusiv kvalitativ analyse af resultaterne af indsatsen.

- 2,0 mio. kr. i drift fra 2014 og frem til at understøtte familiedannelsen og den tidlige tilknytning mellem barn og forældre gennem gruppeforløb.

- 2,0 mio. kr. årligt i drift i 2014 og 2015 til telesundhed til nydiagnosticerede diabetikere i samarbejde med Region Hovedstaden.

- 0,9 mio. kr. i drift i 2014 og 0,2 mio. kr. i 2015 til samarbejde med almen praksis om at styrke den sammenhængende indsats for borgere med lungesygdommen kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

- 1,6 mio. kr. i drift fra 2014 og frem til styrkelse af borgernes egenomsorg.

- 1,5 mio. kr. årligt i drift i 2014-2016 til en indsats med fysisk holdaktivitet som behandling for inaktive ældre og borgere med kroniske sygdomme.

Parterne er derudover enige om, at indsatserne under sundhedspakken kan justeres, såfremt de ikke medfører de ønskede målsætninger og resultater i forhold til sundhedsaftalerne.

Et Aktivt og Trygt ældreliv

Med reformprogrammet Aktiv og Tryg hele livet har vi reformeret hjemmeplejen og givet de ældre københavnere bedre muligheder for et trygt og aktivt ældreliv.

Parterne er enige om at fortsætte udviklingen af ældreområdet med en pulje på 10 mio. kr. i 2014 og 2015, og 2 mio. kr. i 2016 og 2017, der skal bruges til at øge kvaliteten i kernedriften. Midlerne skal blandt andet skabe rammer for, at de ældre bliver selvhjulpne og aktive så længe som muligt samt til at fremme fællesskab og forebygge ensomhed. Derudover vil midlerne blive brugt til personale i ydertimerne og weekenderne og til at understøtte det sociale liv i fællesopholdsrummene på plejecentrene, f.eks. ved fladskærme i opholdsrum.

Der afsættes:

- 5 mio. kr. i drift i 2014 og 2015 og 2 mio. kr. i 2016 og 2017 til hjemmeplejen, som blandt andet skal bruges til hverdagsrehabilitering og til at forebygge ensomhed blandt hjemmeboende ældre.

- 5 mio. kr. i drift i 2014 og 2015 til plejecentrene, der blandt andet skal bruges til aktiviteter og personale i ydretimerne og weekender, og til at understøtte det sociale liv i fællesopholdsrummene.

Udmøntningen af midlerne skal godkendes af forligsparterne.

Vejledende rådighedsbeløb for folkepensionister og førtidspensionister Parterne er enige om at hæve det vejledende rådighedsbeløb for enlige folkepensionister og førtidspensionister med 300 kr. Løftet indebærer, at det vejledende rådighedsbeløb kommer på niveau med Frederiksberg.

Der afsættes:

- 4,8 mio. kr. i overførsler fra 2014 og frem.

Parterne er enige om, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Socialforvaltningen foretager en opfølgning på økonomien i forslaget samt en eventuel tilpasningen af budgettet til opgaven i forbindelse med overførelsessagen 2013/2014 samt budget 2015.

Parterne er derudover enige om, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Socialforvaltningen i løbet af 2014 skal se nærmere på mulighederne for at lette administrationen af udbetalingen af personlige tillæg, helbredstillæg og enkeltydelser ved at indføre mere objektive kriterier for sagsbehandlingen, f.eks. ved at foreslå staten mindre lovændringer på området.

Høreapparater – Sundheds- og Omsorgsudvalget

Parterne er enige om at kompensere Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af, at finansieringsansvaret for høreapparater er overgået fra kommunerne til regionerne. Kommunernes bloktilskud er reduceret som følge af opgaveoverdragelsen. Reguleringen rammer Københavns Kommune skævt, idet nedreguleringen overstiger kommunens udgifter på området.

Der afsættes:

- 8,3 mio. kr. i drift i 2014 og frem til delvis kompensation til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Klimatilpasning

Harrestrup Å

I forlængelse af vedtagelsen om udarbejdelse af en helhedsplan for Harrestrup Å i budget 2012 er parterne enige om at gennemføre etape 2, 3 og 4 af Harrestrup Å-projektet inden 2018. Tiltagene, som forventes færdige i 2015/2016, er med til at sikre, at Københavns Kommune lever op til målsætningerne i Spildevandsplanen 2008 samt kravene i statens vandplaner, når det gælder vandets kvalitet. Det kræver dog en gennemførelse af hele helhedsplanen for at opnå målet om ”god økologisk tilstand”. Disse tiltag bliver indarbejdet i den kommende spildevandsplan, der forventes fremlagt i 2014. Harrestrup Å-projektet vil betyde et indgreb over for spildevandsudledninger, som vil medføre en bedre og hygiejnisk vandkvalitet, et stort rekreativt og naturmæssigt løft af det i alt ca. 8 km. lange parkstrøg Krogebjergparken, Damhusengen og Vigerslevparken og kan sikre badevandskvalitet ved Valbyparken. Arbejdet skal ske i tæt koordinering med nabokommunerne, HOFOR og Økonomiforvaltningen.

Der afsættes:

- 48,0 mio. kr. i anlæg i alt fordelt med 0,9 mio. kr. i 2014, 26,1 mio. kr. i 2015, 8,0 mio. kr. i 2016 og 13,0 mio. kr. i 2017 samt 2,0 mio. kr. i drift i 2015, 3,0 mio. kr. i 2016 og 4,0 mio. kr. i 2017 til gennemførelse af helhedsplan Harrestrup Å.

Genopretning

Helhedsrenovering af folkeskoler

Københavns Kommune har igennem de seneste år afsat midler til helhedsrenovering og genopretning af 25 københavnske folkeskoler. Arbejdet omfatter genopretning, modernisering, energirenovering, klimatilpasning, indeklima og tilgængelighed. Der eksisterer dog fortsat et væsentligt renoveringsbehov, og parterne er derfor enige om at fortsætte dette arbejde.

Der afsættes:

- 75,7 mio. kr. i anlæg i 2013-2017 fordelt med 0,1 mio. kr. i 2013, 1,3 mio. kr. i 2014, 9,3 mio. kr. i 2015, 30,2 mio. kr. i 2016 og 34,8 mio. kr. i 2017 til helhedsrenovering af Grøndalsvængets Skole

- 52,1 mio. kr. i anlæg i 2013-2017 fordelt med 0,1 mio. kr. i 2013, 0,9 mio. kr. i 2014, 6,4 mio. kr. i 2015, 20,8 mio. kr. i 2016 og 23,9 mio. kr. i 2017 til helhedsrenovering af Christianshavns Skole.

Hermed tilvejebringes energibesparelser på 0,1 mio. kr. i drift i 2017 stigende til 0,4 mio. kr. i 2019 og frem, som Børne- og Ungdomsforvaltningen har mulighed for at indmelde i de forvaltningsspecifikke effektiviseringer i de kommende år.

Renovering af legepladser

Parterne er enige om at afsætte midler til renovering af legepladser.

Der afsættes:

- 3,4 mio. kr. i anlæg i 2014 og 4,6 mio. kr. i 2015.

Xxxxxxxxx, broer og lyssignaler

Reparation af Slotsherrens Bro (Brønshøj/Husum)

Broen er blandt de mest nedslidte i byen, og renovering bør ske hurtigst muligt, hvis ikke broen skal udskiftes helt. Den anbefalede løsning er total omisolering af hele broen, etablering af drænsystem, reparation af konstruktionsbeton samt udskiftning af rækværk.

Der afsættes:

- 9,2 mio. kr. i anlæg i 2014.

Akut reparation af defekte vejbrønde

En række steder i byen er der akut behov for reparation af vejbrønde. Vejbrøndenes funktion er at lede ”hverdagsregn” væk fra vejene. Når brøndene er defekte, står der derfor vand på vejene efter regnskyl. Det kan i sommerperioden medføre farlig akvaplaning for biler og giver endvidere generende opsprøjt på fodgængere og cyklister. Stående vand på cykelstierne virker også som en indsnævring af deres bredde, og der kan opstå farlige undvigemanøvrer, når cyklisterne søger udenom. Om vinteren kan vandet endvidere give farlige situationer, når dette fryser til is. Defekte vejbrønde skaber ligeledes grobund for rottereder og kan være en medvirkende årsag til oversvømmede kældre.

Der afsættes:

- 9,3 mio. kr. i anlæg i 2014.

Bedre trafikafvikling – udskiftning af nedslidte signalanlæg

I budget 2013 blev der bevilget 33 mio. kr. til genopretning af signalanlæg. Med 17 mio. kr. fortsætter udskiftningen, hvilket resulterer i bedre trafikafvikling. Nye lyssignaler betyder færre nedbrud af lyssignaler

og bedre flow af trafikken i byen. Derudover medfører skiftet fra de eksisterende glødepærer i lyssignalerne til LED-teknologi en markant mindskelse af kommunens strømforbrug og CO2-udledning.

Der afsættes:

- 17,0 mio. kr. i anlæg i 2014-2015 fordelt med 3,6 mio. kr. i 2014 og 13,4 mio. kr. i 2015.

Parterne er enige om, at de afsatte midler delvist finansieres af udisponerede midler på 20,0 mio. kr. i 2017 på busområdet som følge af statsligt tilskud til busprojektet på Frederikssundsvej.

Katrinedal skole

I aftalerne om budget 2011, ”København i Vækst” og budget 2012, blev det besluttet at udvide og helhedsrenovere Katrinedal Skole. Da skolens bygninger er bevaringsværdige, og da der er opstået komplikationer som følge af ventilationsanlægget på skolen, har det ikke været muligt at tilvejebringe de nødvendige klasselokaler og faglokaler inden for de afsatte midler. Parterne er enige om, at der skal etableres den nødvendige kapacitet, så skolen fuldt ud kan udvides med et spor.

Der afsættes:

- 4,7 mio. kr. i anlæg i 2014, 16,3 mio. kr. i 2015 og 10,0 mio. kr. i 2016.

Renovering af Nørrebrohallen

Igennem de seneste år har der været fokus på at udvikle Nørrebrohallen i forhold til både funktionalitet og udvidelse af aktivitetstilbud. Parterne er enige om, at Hal 3 i Nørrebrohallen skal forbedres, så hallen kan anvendes til afvikling af bl.a. sportsgrene med tilskuerinteresse, herunder basketball.

Der afsættes:

- 4,0 mio. kr. i anlæg i 2014.

Genopretning af kommunens aktiver

Parterne er enige om, at der skal gøres en ekstraordinær indsats for, at kommunens ejendomme og fysiske anlæg genoprettes, vedligeholdes og udvikles, så de for fremtiden fremstår i tidssvarende og funktionel stand til de konkrete anvendelsesformål.

På den baggrund skal der som input til budgetlægningen for 2015 udarbejdes en rapport om behovet for genopretning af kommunens aktiver og finansieringsmuligheder, herunder:

• Københavns Ejendommes (KEjd) økonomi, herunder det udvendige vedligeholdelsesefterslæb og behovet for midler, bl.a. til efterkommelse af bygningsrelaterede sikkerheds- og myndighedskrav. Derudover anvendelse af og gennemsigtighed i grundbudgettet til vedligeholdelse

• Anvendelsen af midler i KEjd til udvendig vedligehold og af midler i de enkelte forvaltninger til indvendig vedligehold på ejendomsområdet, herunder håndtering af koblingen mellem det udvendige og indvendige vedligeholdelsesefterslæb og brugen af helhedsrenoveringer

• Økonomien på vejområdet. Analysen vil særligt omhandle behovet for midler til genopretning, anvendelse af de afsatte midler samt have fokus på de afledte konsekvenser for fremkommelighed i byen.

Rapporten udarbejdes af Økonomiforvaltningen med inddragelse af Københavns Ejendomme og Teknik- og Miljøforvaltningen. Endvidere kan kommunens interne revisions analyser af ejendomsområdet indgå i arbejdet. Rapporten skal være udarbejdet primo januar 2014, så rapportens resultater vedr. genopretning af kommunens aktiver kan indgå i Indkaldelsescirkulæret for 2015, Økonomiudvalgets budgetseminar ultimo januar samt overførelsessagen for 2013-2014.

Parterne noterer sig, at den nye model for salgsreservationsleje medfører, at en andel af eventuelle merindtægter, udover det budgetterede, på salg af rettigheder skal anvendes til salgsreservationsleje og dermed ikke kan disponeres til øvrige formål.

Endelig noterer parterne sig, at beslutningen i budget 2011 om, at ekstraordinære salg af aktiver kan finansiere renovering af kommunens ejendomme, udløber i 2015.

Vandrensning på Østre Gasværk

Østre Gasværk har været anvendt til gasproduktion i perioden fra 1878 til 1969, hvilket har medført en omfattende forurening af jord og grundvand. Der er tale om en af de største forureninger i Region Hovedstaden, og forureningen truer grundvandet og arealanvendelsen. Parterne er enige om, at Københavns Ejendomme skal videreføre vandrensningen i 2014 inden for egen ramme.

Beskæftigelse

Beskæftigelsesindsatsen i København er en afgørende parameter for at sikre byens fortsatte vækst. Det er vigtigt, at vi fortsætter arbejdet med at sikre en mere individuel og skræddersyet indsats for de ledige - uanset baggrund og forudsætninger.

Fuld beskæftigelse

I København er målet fuld beskæftigelse. Det handler om at skabe de bedste forudsætninger for, at ledige kommer hurtigere i arbejde. Der skal ikke være bestemte grupper, som er mere ledige i København end i andre sammenlignelige byer, hvilket desværre er tilfældet i dag. Det vil vi gøre ved at styrke indsatsen på en række områder. Der skal skabes et bedre fodfæste hos virksomhederne, samarbejdet med udvalgte a- kasser skal styrkes, og vi skal målrettet bekæmpe ledigheden blandt akademikere.

Virksomhederne ved roret

København ønsker en offensiv og skræddersyet jobformidlingsservice, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov. Ambitionen er at få virksomhederne ved roret og få dem til at opleve kommunen som en naturlig rekrutterings- og samarbejdspartner for virksomhederne. Indsatsen vil bl.a. inkludere key account managers som en servicepartner til strategisk udvalgte virksomheder, der vil få en skræddersyet service til virksomhedernes rekruttering og HR praksis. 75 virksomheder udvælges i 2014 og 150 i 2015 på baggrund af jobåbninger, vækstpotentiale og understøttelse af byens vækstklynger. For at øge kompetent og målrettet virksomhedsservice søsættes et erhvervsråd og et prognoseværktøj, der løbende skaber viden om virksomheders jobåbninger.

Der afsættes:

- 3,6 mio. kr. i service i 2014 og 3,3 mio. kr. i service i 2015-2017.

Tidlig indsats i samarbejde med a-kasse

Flere ledige skal sikres en hurtig vej til job. I samarbejde med a-kasserne sættes der fokus på intensiv jobsøgning fra starten af ledighedsforløbet.

Der afsættes:

- 0,8 mio. kr. årligt i drift i 2014-2017 og 4,2 mio. kr. i indsats årligt i 2014-2017.

Vækstakademikere

Det fremtidige akademiske arbejdsmarked skal skabes i små og mellemstore virksomheder (SMV). Derfor skal Vækstakademiker videreføres, herunder den opsøgende virksomhedsindsats, hvor der er fokus på jobskabelse i SMV’er. Dette vil resultere i nye jobåbninger og et nyt jobmarked for akademikerne. Den virksomhedsopsøgende indsats skal ske i samarbejde med AC-organisationerne, så indsatsen vil blive styrket på tværs og medvirke til at skabe bedre effekter. Styrkelsen af virksomhedsindsatsen med 3

virksomhedskonsulenter vil resultere i 600 virksomhedsbesøg i SMV’er per år og 250-300 jobs i alt til akademikere.

Førdimittendindsats

Københavnske akademikere har markant højere overledighed end sammenlignelige kommuner, og især dimittender har svært ved at komme i job. For at nedbringe overledigheden for dimittenderne skal der sættes tidligere ind, og de studerende skal klædes bedre på til overgangen fra studie- til arbejdsliv. En førdimittendindsats kan bidrage til, at de nyuddannede akademikere tænker i de fremtidige jobmuligheder på et tidligere tidspunkt. Derfor skal det nuværende pilotprojekt med de fem store uddannelsesinstitutioner videreføres.

Der afsættes:

- 4,2 mio. kr. årligt i drift i 2014-2017 til vækstakademikere og førdimittendindsatsen.

Rummelige arbejdsmarked

Målet er at sikre, at alle får adgang til arbejdsmarkedet. Det skal ske igennem tilpassede beskæftigelsestilbud i udsatte byområder, en enstrenget service for unge på tværs af forvaltningerne og en koordineret intensiv indsats for sygemeldte.

Socialøkonomiske virksomheder

Parterne er enige om at gøre en ekstra indsats for kontanthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet i udsatte byområder ved at afsætte midler til aktivering, som blandt andet socialøkonomiske virksomheder kan søge.

Der afsættes:

- 2,0 mio. kr. årligt i indsats i 2014-2015.

Ungehus

Udsatte unge københavnere skal have en enkel og overskuelig indgang til hjælp i Københavns Kommune upåagtet af hvilke forvaltninger, der har ansvar for hvad. Som led i arbejdet med øget koordinering og samlokalisering for unge under 30 år skal BIF, BUF og SOF inden overførselsforhandlingerne udarbejde en model for et egentligt ungehus for alle unge, der ikke er omfattet af specialiserede indsatser, f.eks. handicappede eller misbrugere.

Tilbage til arbejdet (TTA)

6.400 københavnere er ramt af sygdom og har en sygedagpengesag. For at sikre disse borgers tilbagevenden til arbejdsmarkedet mødes disse af en ”Tilbage Til Arbejdet (TTA)”-uddannet beskæftigelseskonsulent. TTA er en veldokumenteret og effektiv indsats, som får sygemeldte københavnere hurtigere tilbage til arbejdet.

Der afsættes:

- 1,4 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015 til en særlig indsats over for udsatte sygemeldte (TTA).

Sundhedsguides

Psykisk sårbare ledige skal have en hurtig afklaring af psykisk sårbare problemstillinger gennem sundhedsguides. Afklaringen skal dermed skabe et fasttrack til en eventuel beslutning om, hvilke tilbud den unge skal have. Potentielle kandidater afdækkes via det eksisterende samarbejde med uddannelsesinstitutioner og a-kasser.

Initiativerne er finansieret i sundhedspakken.

Implementering af Førtidspension- og fleksjobreform

Kommunens udgifter til reform af førtidspension og fleksjob er højere end den statslige DUT-kompensation.

Der afsættes:

- 6,0 mio. kr. i drift i 2014 til dækning af merudgifter til lægeerklæringer, regionalsundskoordinator og husleje mv.

Ekstra praktikaftaler i 2014

Pr. juni 2013 står 1.096 unge mellem 15 og 29 år med bopæl i København uden praktikplads. For at afhjælpe praktikpladsmanglen har Københavns Kommune siden 2009 indgået i alt 6.729 praktikaftaler (pr.

medio 2013), hvoraf 992 er oprettet ekstraordinært for at sikre flere unge en praktikplads. Parterne ønsker at videreføre 2013-niveauet for kommunale praktikpladser. Der skal således indgås i alt 1.496 aftaler i 2014, hvilket udgør en stigning på 162 praktikaftaler i forhold til det oprindelige niveau for praktikaftaler i 2009.

Der afsættes:

- 6,1 mio. kr. i drift i 2014, 18,8 mio. kr. i 2015, 13,7 mio. kr. i 2016, 2,6 mio. kr. i 2017 og 0,3 mio. kr. i

2018.

Uddannelsesklausuler

Med ordningen for krav om beskæftigelse af praktikanter (uddannelsesklausuler) går Københavns Kommune forrest for at sikre praktikpladser, når der indgås millionkontrakter med private virksomheder. Med økonomiaftalen for 2014 opfordrer Regeringen og KL landets kommuner til at overveje brug af sociale klausuler/partnerskaber om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud efter ’følg eller forklar’- princippet, der forpligtiger ordregiver til enten at anvende klausuler i relevante udbud eller forklare hvorfor de ikke anvendes. Parterne er enige om, at intensivere kommunens arbejde med at forbedre vejledninger og kommunikation om ordningen for uddannelsesklausuler, så Københavns Kommune forsat kan agere som frontløber for brug af uddannelsesklausuler.

Social dumping

Der har i det forgangne år været flere eksempler på social dumping på kommunale arbejdspladser. Fortrinsvist østeuropæisk arbejdskraft er kommet til landet under slavelignende forhold og har udført opgaver, bl.a. rengøring på skoler og daginstitutioner, for ringe løn eller helt uden betaling og under kummerlige forhold. Parterne er enige om, at det skal sikres, at denne type sager ikke forekommer på de københavnske arbejdspladser.

De ansatte, der er beskæftiget med at løse opgaver for Københavns Kommune, skal have løn og ansættelsesforhold, som ikke er mindre gunstige end de ansættelsesforhold og den minimumsløn, som følger af den mest anvendte overenskomst i københavnsområdet inden for branchen. Det stiller Københavns Kommune krav om med henvisning til ILO-konvention 94, når der indgås kontrakter med leverandører. Hovedleverandøren har – i form af et såkaldt kædeansvar – ansvaret for, at underleverandører overholder reglerne.

Borgerrepræsentationen har i juni 2013 besluttet at skærpe kravene til kommunens leverandører som et led i en øget indsats mod social dumping. Kravene til dokumentation skærpes, og der indføres bod for manglende overholdelse af CSR-krav. Parterne ønsker at oprette en ny kontrolenhed, der målrettet skal kontrollere, at arbejdsmiljø og lønforhold i praksis er svarende til de standarder, Københavns Kommune sætter. Endvidere skal der iværksættes en informationskampagne målrettet leverandører og ansatte på københavnske arbejdspladser med det formål at forebygge social dumping. Der udarbejdes en sag til Økonomiudvalget om placering af kontrolenheden.

Der afsættes:

- 5,0 mio. kr. årligt i drift i 2014-2017, bl.a. til oprettelse og drift af en ny kontrolenhed.

Reform af erhvervsskolerne

Det forventes, at der i løbet af efteråret i Folketinget besluttes en reform af erhvervsskolerne. Parterne er enige om at drøfte konsekvenserne af reformen i forbindelse med overførselssagen. Konsekvenserne indtænkes i det arbejde, der allerede er igangsat i Børne- og Ungdomsudvalget på ungeområdet i dialog med relevante forvaltninger og aktører.

Erhvervs- og vækstpakke

Hvis København skal klare sig i den globale konkurrence og sikre arbejdspladser og vækst, skal byen have et aktivt og blomstrende erhvervsliv. Det er Københavns Kommunes forpligtelse at sikre byens virksomheder en sammenhængende, koordineret og serviceorienteret indsats, som skaber de bedst mulige rammevilkår for byens virksomheder. Derfor er parterne enige om, at servicen til virksomhederne i København skal forbedres og i højere grad tage udgangspunkt i virksomhedernes behov. Servicen til virksomhederne skal være proaktiv, ensartet og dermed mere professionel.

Københavns Kommune skal udvikle en servicekultur frem for en myndighedskultur over for virksomhederne. Der skal være særligt fokus på at hjælpe virksomhederne med at navigere i de mange servicetilbud, som fremgår af f.eks. lokalplaner, kommuneplanen m.fl., og i de forskellige tilbud i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft, tilskudsordninger, erhvervsrådgivning m.m. Der skal ske en tættere og mere systematisk dialog for at være på forkant med virksomhedernes behov for vækstsunderstøttelse.

Bedre erhvervsklima – ekspertgruppens anbefalinger

I forlængelse af ekspertgruppens anbefalinger sættes der i budget 2014 særligt fokus på at skabe bedre forhold for byens mindre erhvervsdrivende og dermed udnytte potentialet for flere job til københavnerne.

Fritagelse fra afgifter

Parterne er enige om at fastholde afgiftsfritagelserne for vareudstillinger og stader.

Der afsættes:

- 6,4 mio. kr. årligt i drift i 2014-2017 til fastholdelse af afgiftsfritagelse på vareudstillinger

- 2,8 mio. kr. årligt i drift i 2014-2017 til fastholdelse af afgiftsfritagelse for stadepladser.

Parterne er endvidere enige om at det gældende regelsæt på området skal overholdes.

Fælles kundesystem - Sammenhængende indsats og en indgang

Københavns Kommunes tilgang til virksomhederne skal strømlines og koordineres, så virksomhederne ved, hvilken service de kan forvente – uanset hvilken forvaltning det drejer sig om. Dette understøttes af etableringen af et fælles kundesystem (CRM), der udvikles i samarbejde med alle relevante forvaltninger for at styrke den erhvervsrettede service og myndighedsbehandling i kommunen. Teknik- og Miljøforvaltningen skal som en del af driften sikre en tilfredsstillende intern ledelsesrapportering vedr. opfølgning mv. på virksomhedernes sager i kommunen.

Der afsættes:

- 0,5 mio. kr. i drift i 2014 og 0,2 mio. kr. årligt i 2015-2017

- 2,5 mio. kr. i anlæg i 2015 og 1,5 mio. kr. i 2016.

Erhvervsservice

Vi vil skabe et godt erhvervsklima i København, hvor den professionelle sagsbehandling og service til virksomhederne er i centrum.

Teknik- og Miljøforvaltningen spiller her en central rolle, og skal derfor senest i marts 2014 præsentere Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget for konkrete initiativer, som styrker kernedriften i Københavns Erhvervsservice og udbreder servicekulturen til alle dele af kommunen. Arbejdet skal koordineres med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen, herunder jobcenterfunktionen og Brandvæsenet. Kommunens virksomheder skal også inddrages for at sikre et sammenhængende forløb.

Følgende initiativer skal blandt andet indgå i ”Erhvervsservice.”:

• Plan for implementering i Teknik- og Miljøforvaltningen af forslag fra Ekspertgruppen for et bedre erhvervsklima i København, herunder stillingtagen og finansieringsanvisning.

• Løbende måling af erhvervsindsatsen (erhvervsbarometer), så svagheder kan forbedres, og fremskridt dokumenteres.

• Med budget 2012 og med Økonomiudvalgets beslutning af 14. juni 2011 blev der vedtaget en række måltal for plan- og byggesager og for myndighedsbehandlingen på erhvervsområdet. Teknik- og Miljøforvaltningen skal bekræfte tidsfristerne, som skal gælde fra første kontakt og dermed omfatte den indledende proces.

• Kvittering for modtagelse af alle slags henvendelser inden for 5 arbejdsdage.

• Der skal udarbejdes et forslag til intern reorganisering af Københavns Erhvervsservice, som styrker fokus på tværgående erhvervsservice og myndighedsbehandling frem for deltagelse i mindre, tidsbegrænsede projekter. Et element heri er en styrkelse af Københavns Erhvervsservice internt i Teknik- og Miljøforvaltningen.

• Teknik- og Miljøforvaltningen skal sikre integrering af byggesagsbehandlingen i lokalplanprocesserne, så sagsbehandlingstiden mellem lokalplan- og byggeproces nedbringes.

Copenhagen Board

Parterne er enige om, at Københavns Kommune med fordel kan etablere et fast erhvervsråd , Copenhagen Board, med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv i København samt arbejdstagerorganisationer.

Formanden for erhvervsrådet skal være ekstern og udpeges af Økonomiudvalget for en valgperiode. Erhvervsrådet skal monitorere Københavns Kommunes erhvervspolitik og den kommunale servicepraksis over for erhvervslivet samt løbende udarbejde anbefalinger til, hvordan der kan skabes forbedringer for erhvervslivet i København. Erhvervsrådet betjenes af Økonomiforvaltningen i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Primo 2014 skal et kommissorium fremlægges Økonomiudvalget til godkendelse.

Ekstern task force

Parterne er derudover enige om, at der skal oprettes en ekstern task force, som skal komme med anbefalinger til, hvordan København kan tiltrække flere investeringer og virksomheder. Task forcen koordineres af Økonomiforvaltningen i samarbejde med andre relevante forvaltninger.

Enklere udbudsprocesser

Kommunen skal som en af landets største indkøbere blive bedre til at udnytte virksomhedernes potentiale ved at reducere barriererne for deltagelse i kommunens udbud.

Parterne er enige om, at der skal sættes fornyet fokus på at anvende fælles skabeloner og procedurer på tværs af forvaltningerne, så virksomhederne ikke møder en ny proces ved hvert eneste udbud. Der kan bygges videre på de skabeloner og paradigmer, som er blevet udarbejdet i regi af administrationsplansprojektet. Der skal være en styrket dialog med virksomhederne omkring udbudsprocessen.

Parterne er endvidere enige om at styrke de små og mellemstore virksomheders muligheder for at deltage i kommunens udbud gennem den ovennævnte forenkling og ved styrket rådgivning af de mindre virksomheder omkring kommunens udbud og deres muligheder for at danne konsortier.

Parterne er enige om, at det skal være nemmere for små og mellemstore virksomheder at byde på mindre anlægsopgaver. Der indføres derfor en bagatelgrænse for krav om sikkerhedsstillelse. Kommunen vil læne sig op ad statens regler, så det fremover kan undlades at stille krav om sikkerhedsstillelse i bygge- og

anlægsopgaver på under 0,5 mio. kr., såfremt det efter en konkret risikovurdering ikke findes nødvendigt. Niveauet for bagatelgrænsen skal efter et år evalueres af Økonomiforvaltningen i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og Københavns Ejendomme, og mulighederne for at hæve bagatelgrænsen yderligere skal undersøges.

Iværksættere

København skal være en by der er kendt for sit gode iværksættermiljø, og som en by der sikrer gode muligheder for at opstarte og udvikle virksomheder. Det vil sikre, at der skabes arbejdspladser til byens borgere i nye innovative virksomheder. Et af de store problemer for iværksætterdriften i København er, at der er for få billige kvadratmeter samtidig med, at der mangler kvalificeret bistand til at realisere sine forretningsidéer.

Billig husleje til iværksættere til fremme af vækst

Billig husleje er et helt afgørende, hvis København vil skabe mulighed for at endnu flere københavnere kan starte egen virksomhed i de kommende år. Gang på gang bliver manglen på billige kvadratmeter i landets hovedstad fremhævet som en stor udfordring for iværksættere. Københavns Kommune skal i samarbejde med andre relevante aktører afsøge alternative muligheder for at fremme billigere husleje til iværksættere i byen.

Supplér din jobplan med iværksætterplan

Ledige talenter, som enten har en videregående uddannelse eller særlig branchekendskab f.eks. fra det kreative område, skal have endnu bedre mulighed for at opnå viden og konkrete kompetencer til at skabe deres egen virksomhed.

Der afsættes:

- 1,3 mio. kr. til drift i 2014 og 1,3 xxx.xx. til indsats i 2014.

Erhverv i stueetager i udsatte boligområder

Flere erhvervsaktive stueetager i udsatte boligområder kan bidrage til at skabe mere liv og tryghed i områderne – blandt andet ved at give mennesker fra andre dele af byen en grund til at komme der. Parterne er derfor enige om, at Teknik- og Miljøudvalget skal undersøge mulighederne for, at kommunen kan fremme erhverv i stueetager i udsatte boligområder.

Kreative erhverv

København er en kreativ by, og den kreative klynge i København beskæftiger mere end 70.000, og indeholder nogle af de stærkest voksende brancher i København. Det skal styrkes og videreudvikles, samtidig med, at Københavns position som et mekka for mode og mad styrkes. Med aftalen er parterne enige om at styrke indsatsen for kreative erhverv og videreføre initiativer fra den kreative vækstpakke.

Copenhagen Cooking.

Copenhagen Cooking er en vigtig begivenhed i København og afgørende, hvis København skal fastholde og styrke sin position som mad-metropol. Copenhagen Cooking skaber både national og international opmærksomhed omkring dansk og nordisk gastronomi. Det sker gennem arrangementer, der italesætter madkultur på en kreativ måde og henvender sig til både nationalt og internationalt publikum.

Der afsættes:

- 0,5 mio. kr. i drift i 2014 og 2015.

Danish Fashion Institute (DaFI)

Dansk mode er et stærkt brand og en vigtig eksportklynge for Danmark, og København. DaFI skal i de kommende år skabe mere fokus på videndeling mellem etablerede modevirksomheder og vækstlags virksomheder. Desuden skal der skabes nationalt og internationalt fokus på København som et vækstområde inden for iværksætteri, kreativitet og design samt fokus på bæredygtighed og samfundsansvar.

Der afsættes:

- 1,5 mio. kr. til drift i 2014 og 2015.

Interactive Denmark (ID)

Interactive Denmark (ID) er et nationalt klyngesekretariat for kreative digitale erhverv, herunder computerspil. Med fortsættelsen af støtten til ID, sikres det fortsatte arbejde for en målrettet forretningsudvikling og større kommercialisering af Danmarks kreative styrkeposition inden for produktion af indhold og teknologiudvikling.

Der afsættes:

- 2,1 xxx.xx. årligt i drift i 2014-2017.

MIX Copenhagen

I overførselssagen 2012-2013 blev der reserveret 0,2 mio. kr. i 2014 og 0,2 mio. kr. i 2015 i kassen til afholdelse af MIX Copenhagen – LesbianGayBiTrans Film Festival i København.

Der afsættes:

- 0,2 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015, der finansieres af kassereservationen.

Copenhagen Cleantech Cluster

Parterne er enige om, at København deltager i Copenhagen Cleantech Clusters innovationsplatform om en bymæssig smart city infrastruktur, og at København skal arbejde for at alle kommunale data indgår i dette arbejde. Københavns bidrag forudsætter, at staten og Vækstforum tilsammen bidrager med et beløb, der som minimum matcher Københavns Kommunes bidrag.

Der afsættes:

- 4,0 mio. kr. i anlæg i 2014 til Copenhagen Cleantech Cluster, der finansieres af interne omprioriteringer på 4,0 mio. kr. på anlæg.

Internationalisering og turisme

Med budget 2014 øger vi indsatsen for at gøre København attraktiv for internationale vidensarbejdere og sikre en bedre koordinering af projekter og tiltag vedrørende turisme. Et vigtigt element er her at sikre, at den digitale borgerservice er tilgængelig på engelsk.

Lufthavnen - modtagelse

I samarbejde med WoCo og Københavns Lufthavne ønsker parterne at sikre lufthavnen som et ”World Class Hub.” Formålet med pilotprojektet er at undersøge og opsamle viden til, hvordan den fremtidige tilpasning af turist- og borgerservice i lufthavnen skal se ud. Lufthavnen forventer inden for de næste par år at igangsætte en større ombygning af særligt modtagelsesområdet.

Der afsættes:

- 0,8 mio. kr. i anlæg i 2014 og 0,7 mio. kr. i 2015 samt 1,5 mio. kr. i drift i 2014 og 2,8 mio. kr. i 2015 til etablering og bemanding af Mini-Kvik og infostandere samt tilvejebringelse af digital

borgerservice på engelsk, herunder en forbedret engelsksproget hjemmeside. Der er indgået aftale med Lufthavnen om, at de matcher de årsværk, der er afsat til bemandingen i 2014 og 2015.

International House/Copenhagen Host Program

Copenhagen Host Program har siden 2011 arbejdet med at skabe sociale og faglige relationer mellem nye og mere etablerede københavnere. Initiativet giver udlændinge mulighed for at få et socialt og professionelt netværk ved at blive matchet med en frivillig københavnsk vært.

Der afsættes:

- 1,5 mio. kr. årligt i drift i 2014-2015 til en videreførelse af Copenhagen Host Program. Indsatsen skal koordineres med Økonomiforvaltningen, så der sikres en kobling til tilbuddene i International House.

Global Connected og turismestrategi

Parterne er enige om, at der i 2014 skal sikres en forlængelse af ruteudviklingsprojektet ”Global Connected”, som er en vigtig brik i styrkelsen af Lufthavnen. København vil desuden udarbejde en turismestrategi, der skal sikre en professionel og systematisk inddragelse af turismeerhvervet og

koordinering af indsatser, eksempelvis i forbindelse med den kollektive trafik, boliger, påvirkning af statslig lovgivning m.m. Strategien skal spille ind i Wonderful Copenhagens kommende resultatkontrakt og koordineres af Økonomiforvaltningen.

EU-kontor (regional vækst)

København arbejder sammen med hovedstadsområdets kommuner, regioner og staten om at samle hele den funktionelle region med 3,8 mio. indbyggere til en førende, global vækstregion.

Parterne er derfor enige om at etablere et fælles, regionalt EU-kontor i Bruxelles i KKR-regi. Udgifterne til EU-kontoret afholdes ligeligt mellem Region Hovedstaden og regionens kommuner. Etableringen af EU- kontoret forudsætter, at Region Hovedstaden og størstedelen af de øvrige kommuner afsætter midler til kontoret.

Der afsættes:

- 0,7 mio. kr. i drift i 2014 og 1,4 mio. kr. i 2015 og frem til opstart af EU-kontoret og efterfølgende årlig drift.

De afsatte midler tilgår servicebufferpuljen, hvis kontoret ikke opnår den forudsatte medfinansiering fra regionen og kommunerne.

Som led i styrkelsen af det regionale samarbejde og interessevaretagelsen i EU er parterne enige om, at

København og Malmø i fællesskab afholder Eurocities’ Årsmøde i 2015.

Parterne er enige om, at der arbejdes på at igangsætte følgende konkrete indsatser under Copenhagen Business Region:

• En digital investorportal som en fælles platform for investeringer og byggegrunde.

• En besøgstjeneste, der sikrer en professionel håndtering af henvendelser og delegationer fra udlandet.

• Endelig skal den kommunale erhvervsservice styrkes gennem fælles benchmarking af erhvervsservice.

• Innovationspartnerskaber under INNO+. Indgåelse af pilotpartnerskaber med staten.

Sund vækst

I de sidste 25 år har der været en stigende ulighed i sundhed, udgifterne til sundhed og omsorg kommer til at udgøre over 20 pct. af BNP i langt de fleste OECD-lande i år 2050 og samtidig skal alle Københavnere uanset social status have lige muligheder for et godt, sundt og langt liv.

København skal være et centrum for at finde løsninger på de store globale udfordringer om social ulighed i sundhed, sikre bedre liv til borgere med kroniske sygdomme og et aktivt og værdigt liv for alle. Det giver bedre liv for københavnerne og vækst for virksomheder. Ambitionen er stor og skal indfries i fællesskab.

Derfor inviterer Københavns Kommune innovative medarbejdere og virksomheder til at være med. Første skridt er en investering i bedre sundhed og livskvalitet, der skaber øget efterspørgsel, der styrker virksomhederne og beskæftigelsen. Københavns Kommunes 2025 plan for innovative sundheds- og velfærdsløsninger Nye veje til sundhed og omsorg sætter kursen, og vi starter med følgende mål:

• Borgere med KOL, diabetes eller hjertekarsygdomme har i 2018 en telesundhedsløsning, der giver tryghed i hverdagen og er tilpasset deres behov. Første skridt er udvikling af løsning for de ca. 1500 borgere, der årligt får konstateret diabetes.

• 300 ”smarte boliger” i plejecentre inden 2018 for ældre med nye teknologi for at borgeren kan

bevare værdighed og selv være i stand til at klare flere dagligdagsopgaver.

• 100 idéer omsættes med medarbejdere og virksomheder inden 2018 i Idéklinik til løsninger for større livskvalitet og sundhed for københavnerne.

• Der investeres med universiteter i løsningsorienteret sundhedsforskning for de svageste københavnere frem mod 2018.

Parterne er enige om konkret at afsætte til Sund vækst:

- 1,5 mio. kr. årligt i drift i 2014 til 2018 til etablering af et forskningscenter indenfor velfærdsteknologi i samarbejde med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

- 0,6 mio. kr. i anlæg i 2014 og 0,3 mio. kr. i anlæg i 2015 til 2017 til idéklinik, som skal understøtte udvikling og afprøvning af nye ideer og løsninger, samt

- 3,0 mio. kr. i drift i 2014 og 2015 og 2,1 mio. kr. i drift i 2016 og 2017 til idéklinik, som skal understøtte udvikling og afprøvning af nye ideer og løsninger.

Investeringerne i bedre sundhed og livskvalitet for københavnerne skal kombineres med et tættere samarbejde og partnerskaber med vidensinstitutioner, staten, regionen og virksomhederne.

Investeringerne skal desuden kobles til en international dagsorden og understøtte arbejdet om etablering af en regional Sund Vækst klynge.

European Green Capital Award

København er i 2014 Europas miljøhovedstad. Det fejrer vi under overskriften Sharing Copenhagen i samarbejde med en lang række forskellige af byens og Europas grønne aktører. Målet er at sige tak til københavnerne, styrke Københavns internationale brand som verdens grønneste hovedstad samt understøtte det internationale arbejde med at tiltrække vækst og investeringer.

Der afsættes:

- 0,6 mio. kr. i anlæg i 2014 og 0,9 mio. kr. i 2015.

Parterne er enige om, at alle kommunens forvaltninger bidrager til programmet.

Infrastruktur til fremtidens vækst (Smart city)

Med budget 2014 tages det næste skridt i forhold til at bringe byens data i spil på nye måder. Kommunens netværk skal derfor gentænkes, opgraderes, deles og bringes i spil sammen med virksomheder, universiteter og andre aktører.

For at sikre, at København bliver en førende Smart City, etableres der et tværgående projektråd, som skal arbejde med den videre strategi og de to fyrtårnsprojekter: Åben Data portal og Copenhagen Connecting. Projektrådet skal sikre, at alle forvaltninger kan indhente, behandle og levere ikke personfølsomme data i en fælles standard til dataportalen. Parallelt hermed skal projektrådet arbejde for etablering af en fælles infrastruktur i hele byen, der kan understøtte delingen, brugen og styringen af private data sammen med de kommunalt ejede data.

Parterne er enige om, at projektejerskabet til Smart City indsatserne er placeret i Teknik- og Miljøforvaltningen i tæt samarbejde med Økonomiforvaltningen. Arbejdet skal dog gå på tværs af alle forvaltninger og organiseres af projektrådet med Teknik- og Miljøforvaltningen som formand. De syv forvaltninger skal inden for rammen afsætte ressourcer til at indgå i arbejdsgruppen. Det nærmere behov indstilles til projektrådet på det stiftende møde.

Xxxxxx, ledelse og merværdi for borgeren

Et stærkt fokus på tillid, ledelsesreform og produktivitet

Københavns Kommune har sat fokus på tillidsdagsordenen og har i de senere år arbejdet med ledelsesreform og produktivitetsforbedringer med det formål at kanalisere økonomi, faglighed og medarbejdernes tid derhen, hvor ressourcerne gør størst gavn og giver mest service til borgerne. Der er eksempelvis sat fokus på tillid, faglighed og afskaffelse af uhensigtsmæssige arbejdsgange, og ca. 30 mio. kr. af effektiviseringsforslagene til budget 2014 kan henføres til produktivitetsforbedringer og kan altså indfries uden at serviceniveauet falder.

Parterne er enige om, at tillidsdagsordenen fortsat skal prioriteres højt og at arbejdet med implementeringen af ledelsesreformen forankres i forvaltningerne. I maj tiltrådte Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx kommunens Kodeks for tillidsbaseret ledelse, og det blev besluttet, at der skal arbejdes videre med forsøg om frisættelse af institutioner, hvor udvalgte arbejdspladser fritages for interne mål og regler. Dette sigter mod at fremme innovationstænkning og udvikle effektive redskaber til at udvikle og afprøve nye metoder og styringsformer, der reelt måler ydelsens værdi for borgeren og medarbejderens læring - i stedet for at måle og kontrollere medarbejderes arbejdsgange.

Som en del af arbejdet med at øge de decentrale lederes handlerum frigøres tid til kerneydelsen og for at styrke det politiske overblik, skal Økonomiforvaltningen med inddragelse af forvaltningerne fremlægge en plan for, hvordan kommunens over 200 planer, politikker, måltal, uhensigtsmæssig kontrol af arbejdsgange og strategier samt tværgående beslutningsfora kan forenkles, reduceres eller evt. nulstilles. Resultatet skal præsenteres på Økonomiudvalgets budgetseminar i januar 2014.

Produktivitetskommissionen anslår, at der på flere områder inden for den offentlige sektor er produktivitetspotentialer på ca. 10 pct., og at medarbejderne ofte bruger for lidt tid på kerneopgaverne.

Parterne er endvidere enige om, at arbejdet med ledelsesreform og produktivitet skal videreføres og styrkes.

Økonomiforvaltningen skal i samarbejde med forvaltningerne udvikle realistiske forslag til, hvordan der jf. produktivitetskommssionens rapport bliver mindre central styring på processer og metoder i Københavns Kommune. Økonomiforvaltningen skal i den forbindelse sikre, at institutioner og forvaltninger kan udnytte de data og den viden, der findes og produceres i kommunen.

Økonomiforvaltningen udvælger i samarbejde med forvaltningerne mål inden for service og økonomi. Målene skal give mening for borgerne, f.eks. at den lokale skole får opbygget et godt arbejdsmiljø som en del af implementering af folkeskolereform.

Ovenstående skal indgå på budgetseminaret januar 2014.

Endvidere kan mål om produktivitetsforbedringer indgå som effektiviseringsforslag til budget 2015.

Effektiviseringer mv.

Effektiviseringsstrategi 2015 og frem

København har igennem en årrække tilvejebragt effektiviseringer for 250 mio. kr. årligt for bl.a. at håndtere det demografiske udgiftspres mv. Et effektiviseringsniveau på 250 mio. kr. er imidlertid ikke længere tilstrækkeligt til at finansiere den demografiske udvikling samt frigøre midler til nye serviceinitiativer.

Parterne noterer sig i den forbindelse, at det samlede effektiviseringsniveau i budget 2014 er på 344 mio. kr. Måltallet skal fortsat være fordelt på en forvaltningsspecifik og tværgående del. I det tværgående

effektiviseringsarbejde skal der arbejdes med en række gennemgående temaer såsom ”Kommunen som én indgang for borgeren”, ”Intelligente kvadratmeter”, digitalisering og indkøbsaftaler. Anvendelse af udfordringsretten kan ligeledes indgå i arbejdet.

Parterne er enige om at videreføre investerings- og anlægspuljen på i alt 50 mio. kr. årligt med hhv. 10 mio. kr. i driftsmidler og 40 mio. kr. i anlægsmidler, hvor såvel tværgående som forvaltningsspecifikke effektiviseringer kan søge om initialinvesteringer, såfremt effektiviseringsforslaget har en tilbagebetalingstid på maksimalt seks år. Den konkrete udmøntning vil ske i forbindelse med Indkaldelsescirkulæret for budget 2015.

Analyse af demografimodeller

Økonomi- og Indenrigsministeriets sociale indikatorer viser, at selv om der er en høj befolkningsvækst i København, så stiger byens andel af landets sociale udgiftspres ikke. Det er en positiv udvikling, men den betyder også, at Københavns Kommune set udefra har et lavere udgiftspres på det sociale område, og dermed får kommunen relativt lavere indtægter fra tilskud- og udligningssystemet. Samtidig får byen en højere gennemsnitsalder og en sundere ældrebefolkning.

På den baggrund er parterne enige om, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med de relevante forvaltninger skal undersøge, hvordan det lavere sociale udgiftspres kan indarbejdes i kommunens demografimodeller. Samtidig undersøges de konstaterede stigninger i antallet af københavnere med handicap og psykiske lidelser for at belyse det udgiftspres, der udløses heraf.

Undersøgelsen skal også omfatte budgetlægningen på de forvaltningsområder, hvor den demografiske udvikling og enhedspriser for nye borgere indgår som parametre, f.eks. på social-, beskæftigelses- og integrationsområdet. Analysen skal være afsluttet inden demografitilpasningen i foråret 2015.

Incitamenter til at understøtte realisering af strukturelle mindreforbrug

Presset på serviceudgifterne nødvendiggør et øget fokus på at realisere strukturelle mindreforbrug. Kommunens regnskaber viser et potentiale for at øge udvalgenes incitamenter til indmelding af strukturelle mindreforbrug.

Parterne er enige om at igangsætte en analyse med henblik på at komme med anbefalinger til realisering af strukturelle mindreforbrug. Analysen kan omfatte modeller for realisering af strukturelle mindreforbrug, vurdering af mulige ændringer i bevillingsniveauet hos udvalgene og analyse af brugen af tekniske ændringer i budgetåret.

Økonomiforvaltningen igangsætter analysen, der vil blive fremlagt for Økonomiudvalget i forbindelse med budgetseminaret i januar 2014.

Økonomistyring

Økonomistyringen er i de seneste år styrket gennem bl.a. initiativerne i ”Styr på Økonomien” samt samlingen af administrative opgaver i Koncernservice. Parterne er enige om, at Københavns Kommune skal følge initiativerne i det fælles økonomistyringsprojekt mellem kommunerne og staten tæt. Projektet skal udvikle mulige modeller og redskaber inden for bl.a. brugen af periodiserede budgetter, demografi- og budgetmodeller, overførselsvilkår samt brugen af koncernnøgletal. Københavns Kommune vil på baggrund af dette arbejde løbende identificere områder i økonomistyringen, som kan styrkes. Målet er fortsat en effektiv og fremsynet økonomistyring på tværs af kommunens forvaltninger.

Øvrige

Rent arbejdsmiljø i Brandvæsenet

Utilsigtet spredning af farlige partikler kan ud over sundhedsfare medføre væsentlige merudgifter til rengøring, udskiftning af branddragter og øvrigt brandmateriel. Med budget 2014 fokuseres der på at minimere spredningen af potentielt farlige partikler fra et skadested til stationer og serviceværksteder.

Der afsættes:

- 1,9 mio. kr. i anlæg i 2014 og 2,6 mio. kr. i 2015 til anskaffelse af 500 nye branddragter og to

”slusecontainere” til at mindske spredningen af farlige partikler.

Budgetprincipper

Herudover er parterne enige om

• At en række anlægsprojekter stjernemarkeres og derved kan igangsættes ved budgetårets start, og enkelte projekter kan starte i 2013 efter vedtagelsen af budgettet, jf. bilag 5.

• At stemme for forslaget til tekniske ændringsforslag til budget 2014.

• At hvert udvalg i forbindelse med 2. behandling af budgetbidragene for 2015 tager stilling til, hvorvidt midlertidige driftsbevillinger, der udløber i 2015, skal indarbejdes i udvalgets faste ramme.

• At afledte driftsudgifter til anlægsprojekter i budgetaftalen reserveres på Økonomiudvalgets ramme og bliver udmøntet til de relevante udvalg ved færdiggørelsen af anlægsprojekterne.

• At mindre tekniske forskelle mellem regnearket i bilag 1 og afstemningsprogrammet pga. afrundinger i bilag 1, reguleres på kommunekassen.

• At mindre tekniske afvigelser i balancen mellem udgifter og indtægter i året 2014 reguleres på kassen, således at budgettet er i balance.

Ved udarbejdelsen af budgettet er lokaludvalgenes input i form af de 12 bydelsplaners projektforslag, som er udarbejdet af lokaludvalgene i samarbejde med forvaltningerne, blevet inddraget.

Ejendomspakke 2014

I tilknytning til effektiviseringsstrategien er parterne enige om at gennemføre en investeringscase på ejendomsområdet.

I dag mangler Københavns Ejendomme (KEjd) tilstrækkeligt overblik over kommunens ejendomme, valide og opdaterede ejendomsdata, moderne systemunderstøttelse samt analysekapacitet til at udarbejde f.eks. samlokaliseringscases. Konsekvensen er, at kommunen ikke bruger sine kvadratmeter nær så effektivt og helhedsorienteret, som den kunne.

Med budget 2014 sikres KEjd grundlaget for et validt og digitaliseret overblik over ejendomsporteføljen, som skal bidrage til at analysere og optimere arealanvendelsen. Udover de økonomiske gevinster reducerer arealoptimering og samlokalisering også behovet for at bygge nyt, skaber bedre fysiske rammer for borgere og medarbejdere, bedre samarbejdsmuligheder mellem samlokaliserede enheder og en mere helheds- orienteret vedligeholdelsesindsats. Herudover skabes der med investeringer i nye selvbetjeningsløsninger et kvalitetsløft for brugerne af ejendomsrelaterede data, herunder særligt de decentrale institutioner.

Der afsættes:

- 0,5 mio. kr. i anlæg i 2013, 3,4 mio. kr. i anlæg i 2014, 3,4 mio. kr. i anlæg i 2015 og 0,6 mio. kr. i anlæg i 2016 til foranalyse af systembehov, udvikling af ny systemunderstøttelse samt indkøb og implementering af ny software

- 2,7 mio. kr. i drift i 2014 til gennemførelse af bygningssyn og udvikling af konkrete samlokaliseringscases, der kan indgå i budget 2015.

Parterne er enige om, at de afsatte midler finansieres af investeringspuljen til effektiviseringsstrategien, da investeringscasen opfylder kravet om en tilbagebetalingstid på under seks år.

Parterne er enige om, at der med investeringerne er en række afledte driftseffektiviseringer, som indgår som stigende profiler i de tværgående effektiviseringer i effektiviseringsstrategien, der vil blive indarbejdet i Indkaldelsescirkulæret for Budget 2015.

- 1,2 mio. kr. i drift fra 2017 og frem i forvaltningerne svarende til to årsværk som følge af bedre systemer og ejendomsdata. Effektiviseringen fordeles ud fra forvaltningernes andel af ejendomsporteføljen

- En udgift på 0,2 mio. kr. i 2015 og en udgift på 0,1 mio. kr. i 2016 samt en driftseffektivisering på 2,5 mio. kr. fra 2017 og frem i KEjd, herunder fire årsværk som følge af færre ekspeditioner og henvendelser samt digitalisering af processer

Parterne er enige om, at der med investeringerne i ejendomsområdet kommer et intensiveret fokus på effektiviseringer på ejendomsområdet fra budget 2015 og frem startende med et særligt fokus på administrationsbygninger. Med en digitaliseret portefølje vurderes det muligt at frigøre 2 pct. af den samlede bygningsmasse svarende til 40.000-50.000m2 inden for en seksårig periode. Af disse frigjorte kvadratmeter er der stort potentiale i dels at opsige dyre lejemål hos tredje mand, dels at sælge uhensigtsmæssige kvadratmeter fra. Arbejdet med at høste dette potentiale forankres i et nyoprettet projektråd for ejendomsområdet med deltagelse på direktørniveau fra alle forvaltninger.

Analyse af brugen af forprojektering

Som led i fast track udføres en analyse af brugen af forprojektering. Analysen skal være udarbejdet medio 2014.

Mindre sager

Parterne er enige om, at en række mindre sager og projekter skal finansieres i overensstemmelse med bilag 2.

Document Metadata

Table of Contents

STÆRK BY STÆRKE SKOLER

Document Metadata