Vedtægter for
Vedtægter for
Stokkemarke Brugsforening
Gældende fra 1. maj 2010
Vedtaget på generalforsamlingen den 22. april 2010
§ 1. Navn og organisationsform
1. Brugsforeningens navn er Stokkemarke Brugsforening.
2. Brugsforeningen er en andelsforening med begrænset ansvar.
§ 2. Hjemsted
Brugsforeningen har hjemsted i Lolland Kommune.
§ 3. Formål
1. Brugsforeningens formål er at skaffe medlemmerne de bedst mulige varer til de lavest mulige priser samt optage andre opgaver af økonomisk og almen- nyttig art til gavn for forbrugerne.
2. Til opnåelse af dette formål skal Brugsforeningen være medlem af Fællesfor- eningen for Danmarks Brugsforeninger og så vidt muligt indkøbe sine varer gennem COOP Danmark A/S.
3. Brugsforeningen kan efter bestyrelsens beslutning være medlem af andre foreninger, selskaber samt institutioner, som er af betydning for Brugsfore- ningens virksomhed, og kan tegne kapital i disse.
§ 4. Medlemskab
1. Brugsforeningen tilbyder 2 former for medlemskab:
(a) Personligt medlemskab.
(b) Institutionelt medlemskab.
2. Som personlige medlemmer kan optages personer der er fyldt 15 år. Som institutionelle medlemmer kan optages institutioner, selskaber, foreninger og lignende.
Indmeldelsesbegæringen underskrives af den, der ønsker sig indmeldt. Medlemmer kan efter ønske få udleveret et eksemplar af Brugsforeningens vedtægter.
Bestyrelsen påser, at der altid forefindes en ajourført fortegnelse over såvel de personlige som de institutionelle medlemmer
3. Til alle medlemmer udstedes et medlemskort, som angiver medlemmets navn og medlemsnummer.
4. Personlige medlemmer indbetaler eventuelt andelskapital og er berettigede til dividende og lokale medlemsfor dele efter bestyrelsens nærmere vedtagelse herom.
5. Institutionelle medlemmer indbetaler eventuelt og er berettigede til dividende og lokale medlemsfordele efter bestyrelsens nærmere vedtagelse herom.
6. Udmeldelse skal ske skriftligt og kan ske uden varsel.
7. Bestyrelsen kan beslutte, at et personligt eller institutionelt medlemskab kan slettes, uden at medlemmet har udmeldt sig, hvis medlemmet trods påkrav ikke udligner en restance, eller hvis medlemmet ikke har fået registreret køb i Brugsforeningens medlemsbutik i det foregående kalenderår. Medlemmet skal så vidt muligt have meddelelse om sletningen.
8. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der ved ord eller handling
- har forbrudt sig groft mod Brugsforeningens formål eller regler,
- har videregivet fortrolige oplysninger til skade for den, der kunne kræve fortrolighed, eller
- har bragt Brugsforeningen, FDB eller nogen af FDB’s medlemsforeninger eller COOP Danmark A/S i miskredit.
Medlemmet har ret til at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse om eksklusion.
Medlemmet kan senest 14 dage efter modtagelsen af en meddelelse om eks- klusion indbringe bestyrelsens beslutning om eksklusion for den førstkom- mende generalforsamling som et særligt punkt på dagsordenen. I så fald sættes eksklusionen i bero, indtil generalforsamlingen har behandlet sagen ved skriftlig afstemning. For at opretholde bestyrelsens beslutning om eks- klusion kræves 2/3 de afgivne stemmer.
Ved sletning og eksklusion udbetales medlemmets indeståender efter sam- me regler som ved udmeldelse.
9. Afgår et medlem ved døden, er medlemmets ægtefælle/samlever berettiget til at indtræde i afdødes samlede medlemsrettigheder og -pligter, forudsat at ægtefællen/samleveren fremsætter skriftlig anmodning herom inden 3 måne- der efter dødsfaldet.
§ 5. Finansiering og ansvar
1. Brugsforeningen finansierer sin virksomhed gennem henlæggelser, gennem den af medlemmerne indbetalte andelskapital, jf. stk. 2, gennem ansvarlig lå- nekapital jf. stk. 3, samt ved optagelse af lån.
Den af medlemmerne indbetalte andelskapital er ansvarlig for Brugsforenin- gens forpligtelser. Ansvarlig lånekapital er ansvarlig for tab, som ikke dækkes af andelskapitalen eller af Brugsforeningens formue.
Medlemmernes ansvar for Brugsforeningens forpligtelser er begrænset til den indbetalte andelskapital.
2. Ved indmeldelse skal et personligt medlem eller institutionelt medlem af Brugsforeningen indbetale et af bestyrelsen fastsat indskud på max. kr. 200,- på en andelskonto i Brugsforeningen. Andelskontoen forrentes ikke.
Et medlem, der er fyldt 67 år, har efter skriftlig begæring ret til at få tilbagebe- talt indeståendet på sin andelskonto, og bevarer uanset en sådan begæring sit medlemskab.
Xxxxxxxxx om tilbagebetaling af indeståendet på andelskontoen fra et med- lem, der ikke er fyldt 67 år, betragtes som en udmeldelse, og tilbagebetaling af indeståendet sker i overensstemmelse med næste afsnit.
Medlemmet har efter medlemskabets ophør som følge af udmeldelse, slet- ning eller død ret til at få tilbagebetalt indeståendet på andelskontoen uden ugrundet ophold.
Bestyrelsen kan i ekstraordinære situationer midlertidigt udskyde tilbagebeta- lingen til udmeldte medlemmer.
Bestyrelsen kan i særlige tilfælde efter skriftlig ansøgning godkende, at andelskontoens indestående tilbagebetales i utide til et medlem.
Krav på tilbagebetaling af indeståendet på andelskontoen forældes, når der er gået 3 år fra den dag, indeståendet er forfaldent efter de foranstående reg- ler.
Brugsforeningen har til enhver tid modregningsret i indeståendet på andels- kontoen for medlemmets eventuelle gæld til Brugsforeningen.
3. Bestyrelsen kan indgå aftale om modtagelse af ansvarlig lånekapital.
§ 6. Generalforsamlingen
1. Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle forhold, der ikke efter ved- tægterne er henlagt til bestyrelsen.
2. Mødeberettigede er alle Brugsforeningens medlemmer og deres ledsager. Efter mindst 3 måneders medlemskab har medlemmer som er fyldt 18 år stemmeret og er valgbare, dog er institutionelle medlemmer ikke valgbare. Uddeleren/varehuschefen/direktøren kan ikke afgive stemme ved valg til be- styrelsen. Hvis et eller flere bestyrelsesmedlemmer er valgt af medarbejderne i henhold til § 7, stk. 1, har Brugsforeningens medarbejdere - uanset med- lemskab - ikke stemmeret og valgbarhed ved valget af de øvrige bestyrel- sesmedlemmer. De institutionelle medlemmer kan hver afgive 1 stemme. Personlige medlemmer kan ikke udøve deres stemmeret ved fuldmagt. Blan- ke stemmer regnes som ikke afgivne stemmer.
4. Den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af april måned og foreløbig meddelelse herom gives en måned i forvejen ved opslag i butikken.
5. Forslag fra medlemmerne skal indsendes til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen. Indkaldelse til generalforsamlingen skal indeholde dagsorden og sker senest 10 dage før generalforsamlingen på den måde, bestyrelsen finder hensigtsmæssigt. Samtidig med indkaldelsen skal dagsor- den og regnskab samt eventuelle forslag foreligge i Brugsforeningens butik til udlevering til medlemmerne.
6. Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende:
1) Valg af ordstyrer.
2) Bestyrelsens beretning og orientering om fremtidsplaner.
3) Godkendelse af årsrapport, herunder bestyrelsens meddelelse om anvendelse af årets overskud.
4) Forslag fra bestyrelsen.
5) Indkomne forslag.
6) Valg af medlemmer til bestyrelsen og 1 suppleant.
7) Eventuelt - herunder drøftelse af kandidater til FDB’s Landsråd
7. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til hvor mange med- lemmer, der er til stede. Beslutninger træffes med simpel stemmeflerhed, medmindre der ifølge vedtægterne kræves større tilslutning. Håndsopræk- ning benyttes, medmindre ordstyreren eller mindst 10 stemmeberettigede medlemmer ønsker skriftlig afstemning. Alle personvalg, bortset fra valg af ordstyrer og stemmetællere, skal dog ske skriftligt, såfremt der foreslås flere, end der skal vælges.
8. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når dette vedtages af besty- relsen. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når dette skriftligt kræves af 50 - dog højst 1/10 - af de stemmeberettigede medlemmer, som samtidig angiver, hvad der ønskes behandlet. Indkaldelse skal ske senest 14 dage efter, at bestyrelsen har modtaget medlemmernes krav. Indkaldelse sker med mindst 5 og højst 14 dages varsel.
9. Et referat af generalforsamlingen indføres i Brugsforeningens forhandlings- protokol og underskrives af ordstyrer og sekretær.
§ 7. Bestyrelsen
1. Bestyrelsen består af 8 medlemmer. Heraf vælges 7 medlemmer af general- forsamlingen for 2 år ad gangen, idet den større eller mindre del afgår skifte- vis. Endvidere vælger generalforsamlingen 1 suppleant for 1 år. Brugsfore- ningens medarbejdere, dog undtaget uddeleren, kan vælge 1 medlem. Med- arbejderrepræsentanten og suppleant for denne skal være myndige (18 år) og være ansat i 6 mdr. vælges for 4 år ved et valg, der holdes inden for 14 dage før den ordinære generalforsamling.
2. Et bestyrelsesmedlem eller uddeleren må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål, hvori den pågældende har en personlig interesse, der kan være stridende mod Brugsforeningens.
3. En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen, når vedkommende ik- ke længere er ansat i Brugsforeningen.
4. På sit første møde efter bestyrelsesvalget vælger bestyrelsen blandt de af generalforsamlingen valgte medlemmer en formand og en næstformand. Endvidere vælges en sekretær, der fører protokol over bestyrelsens møder og generalforsamlingerne
5. Bestyrelsen mødes normalt en gang om måneden, men i øvrigt når forman- den finder anledning hertil, eller når mindst 2 medlemmer begærer det. Brugsforeningens uddeler deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder.
6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når flertallet er til stede. Ved afstemninger kræves simpel stemmeflerhed.
7. Bestyrelsen tager beslutning om:
a) Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, udvidelse af faste an- læg, optagelse af ny virksomhed samt optagelse af lån, ydelse af kaution, tegning af garantikapital eller afgivelse af anden sikker- hedsstillelse.
b) Køb af detailhandelsvirksomhed.
c) Sammenslutning med en anden Brugsforening, forudsat at Brugs- foreningen er den fortsættende Brugsforening efter sammenslutnin- gen.
d) Indgåelse af kæde- og franchiseaftale med COOP Danmark A/S og indgåelse af andre kontraktforhold overensstemmende med Brugs- foreningens formål.
e) Antagelse og afskedigelse af uddeler/varehuschef/direktør og opret- telse af skriftlig overenskomst med denne.
f) Betalingsbetingelserne for Brugsforeningens varesalg.
g) Indmeldelsesgebyr og/eller kontingent for personlige medlemmer og indmeldelsesgebyr og/eller kontingent for institutionelle medlemmer.
h) Den dividende, der skal fordeles blandt henholdsvis de personlige og de institutionelle medlemmer, og hvor stor en del heraf, der skal tilskrives medlemmernes andelskonto, jf. § 5, stk. 2. Dividenden
skal fordeles i forhold til medlemmernes køb af dividendeberettigede varer hos Brugsforeningen.
i) Øvrige lokale medlemsfordele.
j) Antagelse eller afskedigelse af Brugsforeningens regnskabsfører el- ler træffer aftale med COOP Danmark A/S om regnskabsføringen.
k) Xxxxx om kandidater til FDB’s landsråd og afgivelse af stemmer ved valg til FDB’s landsråd.
8. Ved køb og salg samt pantsætning af fast ejendom og optagelse af lån i øv- rigt, tegning af garantikapital eller afgivelse af anden sikkerhedsstillelse, tegnes Brugsforeningen af formanden og uddele- ren/varehuschefen/direktøren i Brugsforening eller af en af disse i Brugsfor- ening med 2 bestyrelsesmedlemmer. Bortset herfra tegnes Brugsforeningen af formanden eller uddeleren/varehuschefen/di-rektøren. Bestyrelsen kan meddele prokura.
9. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
10. Medlemmer af bestyrelsen har tavshedspligt med hensyn til, hvad de gennem deres bestyrelsesarbejde erfarer om personlige og forretnings- mæssige forhold. Suppleanter er omfattet af tavshedspligten.
§ 8. Regnskab
1. Bestyrelsen har ansvaret for, at årsrapporten med foretagelse af afskrivnin- ger og henlæggelser opgøres, således at det giver et retvisende billede af Brugsforeningens finansielle stilling.
2. Brugsforeningens regnskabsår følger kalenderåret med datoafvigelse under hensyn til ugeafslutningen ved årsskiftet.
§ 9. Revision
Revision af Brugsforeningens virksomhed udføres af RSM plus Statsautori- seret revisionsaktieselskab, såfremt der ikke af generalforsamlingen er ved- taget en tilsvarende betryggende revisionsform.
§ 10. Vedtægtsændringer
1. Ændringer i vedtægterne kan foretages af generalforsamlingen med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Hvis forslaget får flertal, men dette flertal ikke ud- gør 2/3 af de afgivne stemmer, kan forslaget genfremsættes på ny general- forsamling, tidligst 2 uger og senest 4 uger efter den første. På denne gene- ralforsamling kan forslaget vedtages med simpel stemmeflerhed.
2. Vedtægtsændringer træder i kraft med det samme, medmindre der ved- tages senere ikrafttræden eller anden overgangsordning.
3. ”Bestyrelsen skal give Brugsforeningens gældende vedtægter til FDB og til RSMplus eller anden revisor valgt af generalforsamlingen”.
§ 11. Sammenslutninger
Brugsforeningen kan sammensluttes med en anden Brugsforening eller med Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB), når den anden Brugsforening eller FDB, er den fortsættende Brugsforening, forudsat at for- slag herom vedtages af bestyrelsen og derefter vedtages af en generalfor- samling eller eventuelt to generalforsamlinger efter de regler, som gælder for vedtagelse af vedtægtsændringer ifølge § 10.
§ 12. Opløsning
1. Til opløsning af Brugsforeningen kræves, at beslutning herom vedtages af to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 2 og højst 4 ugers mellemrum samt med mindst 2/3 af de afgivne stemmer på hver generalfor- samling.
2. Såfremt opløsning vedtages, skal der på anden generalforsamling vælges en eller flere likvidatorer til at afvikle Brugsforeningens virksomhed. Fremkom- mer der herved et overskud, skal dette efter generalforsamlingens bestem- melse anvendes til Brugsforeningsbevægelsens fremme.