FAGBLADET
FAGBLADET
CO-SØFART
03
SEPTEMBER 2022
Nye OK-aftaler:
STENA LINE INDFLAGER SKIBE I DIS
SIDE 4-5
FAGBLAD FOR CENTRALORGANISATIONEN SØFART OG METAL MARITIME
CHIKANE-
UNDERSØGELSE I DFDS
SIDE 10-11
REKORD I ANTAL AF TILLIDSVALGTE
SIDE 14
”BEDSTE HOLD- SPILLERE” PÅ STRIBE
SIDE 28-30
AF XXX XXXXXXXXX, FORMAND METAL MARITIME & CO-SØFART
SØFARTSNATIONEN ER BLEVET ET KONTORLANDSKAB
M
ARITIME kompetencer og know- how er hovedpulsåren i et maritimt
erhverv. Det er gang på gang slået fast i diverse vækstplaner, projekter og analyser, når forskere, analytikere og andre kloge hoveder har kigget dybt i, hvad der driver søfartsnationen Danmark. I rapporter og handlingsplaner gennem det seneste årti bruges endda vendingen ”kritisk masse”.
Det Blå Danmark består af ”en kritisk masse” af maritime kompetencer – kom- petencer, der favner alt fra specialviden indenfor ingeniør- og maskinteknik over det forretningsmæssige til det operatio- nelle aspekt, hvor sidstnævnte omfatter søfarende.
Antallet af danske søfarende har de sene- ste år været status quo – sådan cirka er der blevet hverken flere eller færre. Men sam- tidig er både antallet af skibe, den samlede tonnage og det samlede antal af søfarende steget. Så procentdelen af danske søfaren- de er blevet mindre. Det er der ikke noget nyt i, og problemstillingen fremhæver vi hver gang, diskussionen falder på rekrutte- ring og rederierhvervets moralske forplig- telse til at uddanne og beskæftige.
DET GÅR JO GODT - MEN...
Søfartsstyrelsen udgav i foråret den årlige status for Det Blå Danmark. COWI har i rap- porten gransket 2021-tallene for beskæf- tigelse og produktion i sektoren. Generelt er det positiv læsning. Det går godt for
FLEST KONTORUDDANNEDE
Det andet punkt, der er påfaldende, er opsummeringen af hvilken uddannel- sesbaggrund, der er den mest udbredte i erhvervet. Det er kontoruddannede. Godt 10 pct. af de danske beskæftigede i Det Blå Danmark er kontoruddannede. I runde tal er det godt 6.000.
Udviklingen fra søfartsnation til kon- torlandskab er i fuld gang. Der er intet galt med kontoruddannede – det er i bund og grund gode folk. Men maritime kompe- tencer er nu ikke grundstof i hverken deres uddannelse eller baggrund. Og maritime kompetencer er hjørnestenen i et maritimt erhverv.
FARLIG OUTSOURCING
Udsigten er desværre, at udviklingen mod kontorlandskabet kun vil gå endnu
stærkere. Seneste trend i rederierhvervet er outsourcing af det tekniske management
– herunder også crewing og rekruttering af nye kadetter. Outsourcing til udbydere med rod i Grækenland, Cypern, Indien eller Singapore af det, der er en hel central
del i det at drive et rederi, svarer til at efter- lade sit NemID på et bord i lufthavnen.
Når crewing-ansvarlig for et dansk rederi er inder med operationelt kontor i Singapo- re, hvor stor er sandsynligheden så for, at vedkommende pr. intuition trækker den uopfordrede ansøgning fra en dansk sø- farende ud af bunken? For slet ikke at tale
bundlinjen, der godt hjulpet af lempelige danske skattevilkår for rederibranchen er både solid og markant.
Jeg har ofte benyttet lejligheden til at påpege den farlige udvikling i en stadigt mindre andel af danske søfarende og det skæve i, at et erhverv, der nyder øko- nomisk velvilje fra fællesskabet, ikke i tilstrækkelig grad betaler tilbage i form af uddannelses- og arbejdspladser.
Svaret fra rederside har hver gang været: Vi rekrutterer og uddanner til vores behov.
Nu mangler erhvervet arbejdskraft in- denfor alle områder. Det er lige fra officerer til menige.
Med andre ord har erhvervet altså ikke rekrutteret og uddannet tilstrækkeligt til at dække behovet.
VI ER KLAR - ER REDERIERNE?
Danske Rederier ser gerne skoleskibstogt- erne udvidet til to faste togter for både ’Danmark’ og ’Xxxxx Xxxxx’ på finansloven. Det initiativ er fint – det betaler vi jo alle til via skatten.
Det vil være interessant med initiativer fra rederierne, hvor de rent faktisk selv betaler en del af gildet. Vi er klar til at gå i dialog om flere elever på de maritime
grundskoler – flere kadetter, skibsassisten- ter, maskinister, kokke, flere af det hele.
.
Det er ikke for tidligt. Søfartsnationen er hastigt på vej til at blive ét stort kontor- landskab.
erhvervet. Men især to elementer stikker ud i tabellerne. De beskæftigede i erhvervet bliver ældre og andelen af dem, der nær- mer sig pensionsalderen, er blevet større – underforstået for få unge tilgår erhvervet.
om opmærksomheden mod at rekruttere danske kadetter og søfarende. Rederikon- toret i Danmark er til gengæld fri for hele denne komplicerede opgave og kan isole- ret nøjes med at kigge på forretningen og
Molestien 7
2450 København SV Danmark
Telefon 00 00 00 00 Mail xxxxx@xx-xxx.xx Web xxx.xx-xxx.xx
Ansvarshavende redaktør
Xxx Xxxxxxxxx, formand CO-Søfart,
Redaktion
Xxxxxxxxx X. Xxxxxxxx, faglig leder Xxxxxxx Xxxxxxxxxx, faglig konsulent Xxxxxx Xxxx, faglig konsulent Xxxxxx Xxxxxx, faglig konsulent
Xxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, faglig konsulent Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx, juridisk konsulent
Tryk
Specialtrykkeriet Arco
Oplag
3.150
ISSN 2245-7968 trykt udgave ISSN 2245-7976 online udgave
Redigering og layout
Xxxxxx xxx Xxxx & Xxxxx Xxxxxx, kommunikationskonsulenter
Materiale & deadline
Send materiale til næste nummer til redaktio- nen på mail xxxx@xxxxxxxxxx.xx senest fredag 28. oktober eller efter aftale.
Næste nummer
udkommer fredag 25. november og er samtidig tilgængeligt på xxx.xx-xxx.xx
Forsidebillede
E-Flexer færgen ’Stena Estelle’ Foto: Stena Line
Skal for meget udbetalt i løn betales tilbage?
INDHOLD
Måske ikke
STENA LINE INDFLAGER TO SKIBE 4
JA - måske
TORM: TØRNER OG HJEMMEPERIODER 6
SIDEN SIDST I FAGLIG AFDELING 8
Side 26
Side 12
Godt råd:
LØNSEDD
TJEK DIN
EL
UBEFAREN FIK FOR MEGET I LØN 13
REKORD ANTAL AF TILLISDVALGTE 14
VIS MIG DIN SØFARTSBOG
SKIBSMASKINIST FIK FOR LIDT I LØN . 24 VIS MIG DIN SØFARTSBOG 26
KONTORTID
Mandag-torsdag 9.00 -16.00
Fredag 9.00 -15.00
TELEFONTID
Mandag-fredag 9.00 -15.00
Centralorganisationen Søfart
Metal Maritime | FOA Søfart | Dansk El-Forbund | Serviceforbundet |
Centralforeningen for Stampersonel | Metal Vest
DANMARKS STØRSTE MARITIME FAGLIGE ORGANISATION
REDERIET STENA LINE OMFLAGEDE I SLUTNINGEN AF AUGUST DEN NYE FÆRGE ’STENA ESTELLE’, TIL DIS.
SIDST PÅ ÅRET STØDER SØSTERSKIBET ’STENA EBBA’ TIL. 220 SØFARENDE KOMMER DERMED PÅ DANSKE OVERENSKOMSTER. DER ARBEJDES LIGELEDES MED UDDANNELSESPLANER FOR KOMMENDE KADETTER.
TEKST AF XXXXXX XXX XXXX
Xxxxxxxxx Xxxxxx er Head of Crewing hos Stena Line.
Foto: Stena Line.
STENA LINE INDFLAGER TO NYE SKIBE UNDER DIS
V
ED EN CEREMONI i Gdansk 3.sep- tember blev Stena Lines nye E-Flexer
færge ’Stena Estelle’ navngivet. Ugen før var den nye færge igennem en omflagning, hvor det cypriotiske flag blev skiftet ud med det danske, så ’Xxxxx Xxxxxxx’ nu sejler under DIS. Dermed er 110 søfarende i første omgang kommet på danske overenskom- ster og arbejdsvilkår. Overenskomster der er forhandlet på plads mellem Metal Mari- time og Stena Line og forhandlingsforløbet beskrives af formand for Metal Maritime, Xxx Xxxxxxxxx, som yderst konstruktivt.
Søsterskibet ’Stena Ebba’ er i skrivende stund under bygning i Kina, og det forven- tes færdigbygget i slutningen af september. Herfra går turen til Gdansk, hvor færgen skal udrustes, før den er klar til at komme under DIS og blive indsat på samme rute som ’Stena Estelle’. Efter planen kommer
’Xxxxx Xxxx’ under DIS i løbet af november måned og er sejlklar i løbet af december, hvor de søfarende ligeledes kommer på danske overenskomster og arbejdsvilkår.
SYV SKIBE UNDER DIS
Med tilføjelsen af først ’Xxxxx Xxxxxxx’ og efterfølgende ’Stena Ebba’ vil Stena Line have syv skibe under DIS. Inkluderet de søfarende på henholdsvis ’Xxxxx Xxxxxxx’ og ’Stena Ebba’ vil rederiet beskæftige cirka 622 på danske overenskomster.
Hos Stena Line er Xxxxxxxxx Xxxxxx, Head of Crewing, glad for, at de to nybygninger kommer under DIS, så flåden nu bliver udvidet til syv skibe.
”DIS er et kvalitetsflag for både rederi- erne og de ansatte, og vi har oplevet en enorm støtte fra både Danske Rederier,
Søfartsstyrelsen og fagforeningerne i pro- cessen med at få de to nybygninger under DIS og sikre en rigtig god overenskomst for de ansatte og os som rederi,” siger Xxxxxx- xxx Xxxxxx.
De resterende skibe hos Stena Line, som sejler under DIS, er henholdsvis ’URD’ og ’Stena Gothica’ på ruten Hanko
– Nynäshamn, ’Stena Scandica’ og ’Stena Baltica’ på ruten Nynäshamn – Ventspils og ’Stena Flavia’ på ruten Liepaja – Travemün- de.
VIL ANSÆTTE KADETTER
I første omgang bliver besætningen på ’Xxxxx Xxxxxxx’ og ’Stena Xxxx’ primært udgjort af polakker, som allerede er ansat på de nuværende færger på ruten mellem Gydia og Karlskrona, men efter planen vil
4 OV ER EN SKO M ST ER I ST EN A L I N E
OVERENSKOMSTER
Stena Line og Metal Maritime har indgået overenskomster på to forskellige ruter.
Det er henholdsvis Karlskrona – Gydnia, hvor de to nye indflagninger indsættes, og så på ruten Hanko – Nynäshamn.
FOR BEGGE RUTER ER DER INDGÅET OVERENSKOMSTER FOR:
• Officerer
• Catering
• Dæk og maskine
Overenskomsterne er indgået på tidligere SEKO-præmisser og sikrer blandt andet et 1-1 forhold, hvor medlemmerne er garan- teret løn ude og hjemme, og at lønnen udbetales i EURO. De ansatte på ruten Karlskrona – Gydnia er typisk polakker, mens de ansatte på Hanko – Nynäsham hovedsageligt er fra de baltiske
lande. Det betyder også, at der er mindre forskelle i de to over- enskomster. For Metal Maritime har det været væsentligt at sikre, at overenskomsterne bygger på dansk lovgivning og indeholder et dansk opsigelsesvarsel.
’Xxxxx Xxxxxxx’. Foto Stena Line
”
Stena Line gerne ansætte nye kadetter fra begyndelsen af 2023.
Vi vil gerne beholde de ansatte, vi har i forvejen, men vi har også planer om, at ansætte nye kadetter. Det bliver nok fra begyndelsen af
2023, når vi har de to nybyg- ninger i drift.
Xxxxxxxxx Xxxxxx vil heller ikke afvise, at der på et tidspunkt vil blive mulighed for at ansætte ubefarne skibsassistenter.
EN STOR OMVÆLTNING
For de polske søfarende, som nu skal til at sejle under DIS og på en dansk overens- komst, har det været en stor omvæltning, og der har også været en smule skepsis. En skepsis man hos Stena Line har gjort meget for, og fortsat vil gøre meget for at komme til livs.
”De har været vant til at være ansat på kontrakt med SEKO som fagforening ud af Singapore og har haft overenskomst derigennem. De er selvfølgelig nu lidt
bekymrede for, hvad det betyder, at de er ansat på en dansk overenskomst. Derfor har vi afholdt flere informationsmøder, da det er vigtigt, at de forstår, at det at sejle under DIS og på dansk overenskomst er en opgradering af deres arbejdsforhold,” siger Xxxxxxxxx Xxxxxx, og slår samtidig fast, at rederiet opfordrer de ansatte til at være medlemmer af en fagforening.
KURSER OG UDDANNELSE
Både ’Stena Estelle’ og ’Stena Ebba’ er nye og moderne E-flexer færger med fragtka- pacitet på 3600 lanemeter og plads til 1200 passagerer. Dermed er de to søsterskibe de suverænt største E-flexere i Stena Lines flåde. Det stiller nye og større krav til de ansatte, som har været eller skal igennem forskellige kurser og efteruddannelse.
”Det er klart, at det stiller nye krav, når man pludselig skal være søfarende på
.
et større og mere moderne skib. Derfor har vi meget fokus på efteruddannelse, og det er ligegyldigt, om man allerede er ansat i Stena Line, eller om man efter- følgende bliver ansat,” siger Xxxxxxxxx Xxxxxx.
STENA LINE
• Stena Line består af 37 færger.
• Stena Line betjener 18 færgeruter.
• Der er 4300 medarbejdere i Stena Line.
• Stena Line er en del af Stena rederierne.
• Stena rederierne består af tre forskellige afdelinger. Stena Line,
Stena Bulk og Stena Ro-Ro.
• Stena rederierne er igen en del af Stena A/B. Et stort svensk kon-
sortium, der udover de tre forret- ningsområder i Stena rederierne indeholder seks andre forretnings- områder og beskæftiger mere end 15.000 medarbejdere.
5
TORM: TØRNER OG HJEMMEPERIODER
AF XXX XXXXXXXXX, FORMAND METAL MARITIME
S
dage vil efter gensidig aftale mellem rederi og ansat kunne udbetales eller afvikles med behørig hensyntagen til planlægning af tjeneste”.
Vi er tilfredse med det opnåede resultat af flere grunde. Vi fik fastholdt, at aflønning af navigatørerne sker efter særaftale og ikke individuelt, samt – ikke mindst – har
AMMEN med talsmanden for navi- gatørerne i Torm er der nu forhandlet
en fornyet aftale på plads om tørner og hjemmeperioder i Torm.
Som led i fornyelse af hovedoverens- komsten for navigatører blev det aftalt, at der skulle ske særskilte forhandlinger i Torm om individuel løn og tørner.
Siden da, har Torm forhandlet med Maskinmestrenes Forening (hvor vi deltog, som følge af overenskomstsamarbejdet mellem MMF og Metal Maritime) og indgå- et en aftale om individuelle hyre-elementer og tørner for maskinchefer.
Efterfølgende har Torm varslet ændrin-
som vi forhandlede sammen med MMF for maskinofficerer.
AFTALEN LYDER:
”Udmønstringsperioden regnes fra afrejse bopæl til ankomst bopæl. Afløsning fore- tages så tæt som muligt til den 10. uges udmønstring.
Der er aftalt garanteret hjemmeperiode på 0,9 indenfor de første 10 uger. Herefter er garanteret hjemmeperiode på 0,8. Efter gensidig aftale mellem rederi og ansat kan denne afkortes.
Overskridelse af 0,9 og 0,8 kompenseres
vi sikret, at navigatørerne nu kompenseres for forkortede hjemmeperioder.
Vi har i modsætning til tidligere aftalt, at rederiet ikke skal betale 0,5 straffefridøgn ved overskridelse af 10 ugers udmønstring.
.
Torm har følt dette som en spændetrø- je, som har betydet, at man har taget folk hjem tidligere end nødvendigt for at være sikre på, at man ikke overskred de 10 uger. Med den nye aftale er der stadig en normal udmønstringsperiode på 10 uger, men straffefridøgn udløses først efter 12. uge, hvor det i stedet så er 1 fridøgn pr. dags overskridelse. Det har givet mere fleksibili- tet for rederiet.
ger i tørn-aftalerne overfor skibsførerne pr.
1. oktober 2022.
Sidst har Metal Maritime forhandlet det samme med Torm. For navigatører sker der ingen individuelle lønmæssige tiltag, men vi har indgået den samme aftale om tørner,
med 0,5 kalenderdags frihed pr. 1 kalen- derdag.
Ved en fra rederiet påført forlænget udmønstring over den 12. uge, ydes en kompensation svarende til 1 kalenderdags frihed pr. 1 tjenestedag om bord. Optjente
Forhandlingerne er foregået i en kon- struktiv ånd fra alle parter og med stor medvirken af talsmændene.
Xxxx & Xxxxxxxxx XXXXX FOND | Ansøgningsfrist medio november |
Fonden har til formål Det er absolut en betingelse at støtte ældre, syge og fattige af for at komme i betragtning, at man søens folk ved legater. Derudover er - eller gennem mange år har været | Ansøgningsskema fås ved personlig, telefonisk eller skriftlig henvendelse til: |
kan fonden støtte i tilfælde, hvor - søfarende i handelsflåden. | |
det sociale aspekt spiller en stor rolle. | CO-Søfart, Xxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxxxxx SV |
CO-Søfarts formand, Xxx Xxxxxxxxx, er medbestyrer af "With-Fonden" | Tlf. 00000000 |
6 O K 2020
AF XXX XXXXXXXXX, FORMAND METAL MARITIME
Tro ikke på alt du hører!
NAVIGATØRER ER ALTSÅ ANSAT PÅ OVERENSKOMST
D
ER er artikler, der burde være overflødige at bruge tid og plads på.
Dette er en af dem. Når den så alligevel er nødvendig, er det for at imødegå tåbelige påstande fra folk, der burde vide bedre.
Det er forbløffende, at en formand for en såkaldt ”faglig” organisation kan udbasu- nere, at der næsten ikke er ansat nogle na- vigatører på hovedoverenskomsten i DRO I, bortset måske fra lige en enkelt junior-na- vigatør. Men ellers er alle på individuelle kontrakter, påstår vedkommende. Ved- kommende formand udstiller derved både sin egen og sin organisations manglende viden om basal overenskomst- og fagret.
FAKTA: NAVIGATØRER ER PÅ OK
Fakta er, at alle overstyrmænd, 1. styr- mænd og 2. styrmænd ansat i med- lemsrederierne i DRO I er ansat på
hovedoverenskomsten mellem Danske Rederier og Metal Maritime. Alle – og uden undtagelse.
I Torm, DFDS, Fjord Line, Cadeler og Royal Arctic Line er de yderligere ansat på særoverenskomster til hovedoverenskom- sten.
I Mærsk Line, Mærsk Tankers, Svitzer, Norden og de andre rederier i DRO I er det hovedoverenskomsten alene, der skal følges.
INDIVIDUELT - KUN ÉN TING
Det eneste, der kan være individuelt, er fastsat i hovedoverenskomstens § 2, stk. 2, som siger, at rederi og ansatte kan aftale en hyre, der er STØRRE end den, i hyrebilaget aftalte, hvis de er enige om, at der aftales ingen højeste arbejdstid i stedet for de 246 timer månedligt, som hovedoverenskom-
sten fastsætter. Intet andet i hovedover- enskomsten kan alene aftales mellem den ansatte og rederiet. I alle andre punkter skal hovedoverenskomsten følges, herun- der ikke mindst hovedoverenskomstens kutyme-protokollat.
Kutyme-protokollatet fastsætter ude/ hjemmeperioder, hvornår der udbetales straffridøgn og meget mere i hvert enkelt rederi.
At intet er til individuel forhandling eller andet viser f.eks. bestemmelsen i § 2, stk. 3, som siger:
.
.. (hvis) ”løn eller lønregulering jf. § 2, stk. 2 og § 3, stk. 2 ikke står i et rimeligt for- hold til, hvad der følger af hyrebilaget, kan officeren begære spørgsmålet behandlet ved forhandling/mægling under medvirken af overenskomstens parter”.
Fra fattig bondesøn på Rømø til grosserer
Læs historien om xxxxxxxxxxxx
Xxxx Xxxxxx With og formuen bag fonden
SE SIDE 20 - 22
Jens & Xxxxxxxxx
XXXXX FOND
FA K TA F O R NAVI GATØ RER 7
AF XXXXXXXXX X. XXXXXXXX, FAGLIG LEDER
Siden sidst
I FAGLIG AFDELING
I FAGLIG AFDELING ER DE ANSATTES FORSKELLIGE BAGGRUNDE EN STOR FORDEL, NÅR MEDLEMMERNES MANGEARTEDE SAGER SKAL LØSES OG SPØRGSMÅL BESVARES. FORUDE VENTER ET TRAVLT EFTERÅR MED FORBEREDELSE TIL DE KOMMENDE OVERENSKOMSTFORHANDLINGER.
S
Men sørme om jeg ikke i frustration efter en af de tungere arbejdsdage lidt mere end tre år senere indfandt mig på forman- dens kontor for at beklage mig over, at der stadig kom mange spørgsmål, som jeg havde svært ved at besvare. Hertil grine- de formanden blot og spurgte, hvorfor
jeg troede, at han og vores – nu desværre afdøde – kollega Xxx Xxxxxxxxxx ofte stak hovederne sammen i løbet af dagen og snakkede sammen i telefon om aftenen? Det var selvfølgelig fordi de – trods deres mangeårige erfaring - også tit var i tvivl og derfor havde behov for at vende og dreje sagerne med hinanden.
Det skyldes blandt andet, at det arbejds- retlige område ikke er en eksakt videnskab, og at rigtig mange sager inden for områ- det kan fortolkes og behandles på mange
OM medarbejder i CO-Søfart skal man favne bredt og være klar til at
besvare alle mulige forskellige spørgsmål. Man skulle måske umiddelbart tro, at området er relativt begrænset, men det vil
jeg påstå at det ikke er.
Selv om jeg nu har knap 20 års erfaring i faglig afdeling, så oplever jeg jævnligt, at vi får spørgsmål og henvendelser om emner, som vi aldrig er stødt på før. Jeg nævner det bestemt ikke for at klage, for det er
netop med til at gøre jobbet interessant og udviklende.
TRE ÅRS ”LÆRETID”
Da Xxx Xxxxxxxxx i sin tid ansatte mig i Dansk Sø-Restaurations Forening, påstod han, at det ville tage tre år før, jeg var udlært. Tre år, tænkte jeg, som i forvejen havde en længere uddannelse bag mig, det kan da ikke passe!
forskellige måder.
SAMARBEJDE ER VIGTIGT
Blandt andet af denne grund er det vigtigt, at man kan arbejde sammen om opgaver- ne, og derfor har det stor værdi at have en god sammensætning af medarbejdere. Det synes jeg, vi har i CO-Søfart og Metal Mari- time, hvor vi har et godt mix af forskellige kompetencer og baggrunde.
UDENLANDSKE OVERENSKOMSTER FORNYET
DANSKE REDERIER HAR FORNYET OVERENSKOMSTERNE FOR FILIPPINSKE OG INDISKE SØFARENDE PÅ DIS-SKIBE.
M
ETAL MARITIMES formand Xxx Xxxxxxxxx har været i henholdsvis
Manila og Dubai for at være DIS-kontaktud- valgets repræsentant i forhandlingen af nye overenskomster for filippinske og indiske søfarende på DIS-skibe.
Der er forhandlet nye overenskomster for både menige og officerer, og det lykkedes
at komme frem til fornuftige resultater. Barselsreglerne blev blandt andet opda- teret og sygehyren blev udvidet fra 120 til 130 dage. De filippinske overenskomster løber til april 2024, mens de indiske løber et år længere, og derfor er der også en mindre forskel i de hyrestigninger, der blev forhandlet på plads.
Et andet væsentligt punkt i løbet af forhandlingerne var, hvorvidt de filippin- ske og indiske overenskomster skulle være gældende på offshore vindfartøjer. Her var der som udgangspunkt uenighed mellem Metal Maritime og Danske Rederier.
”Vi er generelt tilfredse med resultatet af forhandlingerne. Jeg er særligt glad for, at
8 FAGL I GE SAGER & N OT ER
”
Først og fremmest har vi flere tidligere søfarende
i afdelingen, vi har én med lang erfaring fra en HR-af- deling i et rederi, vi har folk med erfaring fra andre fag- foreninger, én med juridisk baggrund og en journalist (pt. faktisk to journalister) og flere andre.
Trods de forskellige baggrunde er jeg me- get tilfreds med medarbejdernes evne til at arbejde sammen, og jeg ser det som en stor styrke, at vi har så mange forskellige strenge at spille på, hvilket er vigtigt, når vi netop skal servicere medlemmer med mange forskellige jobs og dermed forskel- lige problemstillinger. I kan på andre sider i dette blad få et indtryk af nogle af de forskellige sager, som vi pt. arbejder med.
Det med de tre års læretid er slet ikke nok
nye kompetencer. Derfor har de ansatte i CO-Søfart gode muligheder for at deltage i relevante kurser og videreuddannelse, hvis man ønsker det.
For eksempel er Xxxxxx Xxxx for tiden i gang med et FH-kursus i kollektiv arbejds- ret. Som uddannet navigatør ved Xxxxxx rigtig meget om forholdene for søfarende og livet til søs, men nu får han mere viden om det fagretlige system, som også er vigtigt i jobbet som faglig konsulent i Metal Maritime.
FÅ STØTTE TIL KURSER
Vi vil selvfølgelig også anbefale, at I som medlemmer opdaterer jeres kompetencer løbende. Som tidligere nævnt i bladet er der for mange af jer eksempelvis mulighed for at søge støtte til uddannelse og kurser i CO-Søfarts Kompetenceudviklingsfond. Giv os gerne et kald hvis I ønsker information om uddannelsesmuligheder og mulighed for støtte.
TRAVLT EFTERÅR
forud for overenskomstforhandlingerne til næste år.
Derudover er der som nævnt i seneste nummer kommet gang i det internationale arbejde igen. For eksempel er formanden
i skrivende stund bortrejst for at deltage i og overvåge overenskomstforhandlin- gerne mellem Danske Rederier og hhv. den filippinske og den indiske arbejdsta- gerorganisation, ligesom Xxxxx Xxxxxxx og undertegnede snart skal til møde med internationale kolleger i ITFs europæiske offshore task force gruppe (EOTFG) på Oslobåden.
Rejsesekretær Xxxxx Xxxxxx genopta- ger desuden sine skibsbesøg i septem- ber, mens der venter møder med Xxxxxx om world-wide branchestandarder på vind offshore-området, møder om mulig
overenskomst på samme område, Arbejds- retssag om landlov, møde i kompetence- udviklingsfonden, Dansk Metals fagretlige udvalg, OK23-opstart, arbejdsmiljø og sidst
- men ikke mindst - CO-Søfarts Seminar for tillidsvalgte, suppleanter og bestyrelser i slutningen af september.
.
Tilslutningen til seminaret har været
nu om dage; man lærer nemlig hele livet. Det er vigtigt, at medarbejderne løbende har mulighed for at tilegne sig ny viden og
I skrivende stund er vi ved at nærme os fuld styrke igen efter sommerferien. Vi forventer at gå et travlt efterår i møde
overvældende. Der er udsigt til, at vi bliver omkring 60 deltagere i det hele. Det tegner rigtig godt.
FOTO: AMOSUP
Aftalerne blev på behørig vis underskrevet af OK-parterne. Billedet er fra Manila, hvor fagforeningen AMOSUP er repræsenteret ved President, Dr. Xxxxxxx Xxx yderst til højre. I midten direktør Xxxx Xxxxxx fra Danske Rederier og yderst til venstre formand for Metal Maritime,
Xxx Xxxxxxxxx.
vi fik med i samtlige overenskomster, at de er gældende på offshore-vind konstrukti-
filippinske og indiske overenskomster ikke onsfartøjer,” siger Xxx Xxxxxxxxx
AF XXXXXX XXX XXXX
FAGL I GE SAGER & N OT ER 9
DFDS PÅ VEJ MED NYE INITIATIVER IMOD MOBNING OG CHIKANE
#
kun fokuserede på disse temaer. I denne sammenhæng skal mobning og chikane forstås som generel diskrimination og ikke kun seksuel relateret diskrimination.
Derfor gennemførte DFDS efter lang tids forberedelse og i tæt samarbejde med Den Sociale Arbejdsmarkedsfond, SeaHealth og Metal Maritime en undersøgelse i begyn- delsen af maj måned 2022. En undersøgel- se, der bestod af 22 specifikke spørgsmål,
DFDS HAR EFTER LANG TIDS
FORBEREDELSE GENNEMFØRT EN UNDERSØGELSE AF
OMFANGET AF MOBNING,
CHIKANE OG DISKRIMINATION OMBORD PÅ DERES DANSKE
SKIBE. UNDERSØGELSENS
RESULTATER FORELIGGER NU
OG FØRER TIL NYE INITIATIVER.
AF XXXXXX XXX XXXX
METOO – bølgen har fyldt rigtig meget i samfundet igennem de sene-
ste år, og det valgte man sidste år at tage konsekvensen af hos DFDS i samarbejde med Metal Maritime. Her blev det besluttet at gennemføre en undersøgelse af omfan- get af chikane, mobning og diskrimination ombord på rederiets danske skibe.
Undersøgelsen blev besluttet i kølvan- det på en undersøgelse fra 2021 omkring medarbejdertilfredshed, hvor spørgsmål omkring chikane og mobning var med- taget, men rederiet havde et ønske om at komme endnu dybere og opnå større indsigt i udbredelsen af netop mobning, diskrimination og chikane. Derfor skulle der skræddersyes en undersøgelse, som
og som blev sendt til 1367 søfarende på enten dansk eller engelsk.
Med en svarprocent på 75 procent og hele 2800 personlige kommentarer har der været rigtig flot opbakning blandt de søfarende til undersøgelsen, som der nu er kommet foreløbige resultater fra.
11 PROCENT HAR OPLEVET DET
De foreløbige resultater af undersøgelsen viser, at der i et vist omfang er problemer med diskrimination, mobning og chikane ombord på DFDS’ danske skibe. Således svarede 11 pct. af de 1080 personer, der har deltaget i undersøgelsen, at de har oplevet diskrimination, mobning eller chikane
UNDERSØGELSE I HELE HANDELSFLÅDEN
S
EKSUEL chikane, racisme, diskrimi- nation af religion, kulturel baggrund
og seksuel orientering. Det er blot nogle af de områder, der skal indgå i den under- søgelse af det psykiske arbejdsmiljø på danske skibe, som erhvervsminister Xxxxx Xxxxxxxx har søsat. Det fremgår af det kommissorium, der beskriver rammerne for den undersøgelse, der skal laves. I kom- missoriet fremgår det ligeledes, at under- søgelsen skal inkludere hele den danske handelsflåde, og at der skal tages hensyn til de forskellige segmenter. Helt i tråd med de input Metal Maritime tidligere har haft til en eventuel undersøgelse.
Metal Maritime er en del af den følge- gruppe, som løbende skal følge, rådgive og kommentere de overordnede rammer for undersøgelsen, og der er yderligere en række punkter, som i Metal Maritimes optik er essentielle for at opnå den mest retvisende undersøgelse.
Undersøgelsen skal, som der bliver lagt op til, dække alle typer af diskrimination og chikane og inkludere hele handelsflåden. Den skal desuden være let forståelig og overskuelig for at højne sandsynligheden for, at respondenterne svarer på undersø- gelsen og har forstået de enkelte spørgsmål korrekt.
SUPPLER MED EGEN UNDERSØGELSE
De enkelte rederier kan med fordel supple- re den forestående undersøgelse med deres egen interne undersøgelse.
”Efter vores overbevisning vil det enkelte rederi få det mest retvisende resultat ved at lave deres egen målrettede undersøgelse. DFDS har netop gjort det, og resultaterne bekræfter, at det kan være vejen frem for at opnå en høj deltagelsesprocent med ud- førlige svar,” siger Xxx Xxxxxxxxx, formand i Metal Maritime.
FORTROLIGHED
Det er erhvervsministeren, der har bedt Sø- fartsstyrelsen om at gennemføre undersø- gelsen, der i praksis udføres af en ekstern partner. Det forventes, at der er stor offent- lig interesse for undersøgelsen, og derfor gøres det i kommissoriet også tydeligt, at fortrolighed er vigtigt.
”Det må forventes, at undersøgelsen vil være genstand for offentlig interesse. Undersøgelsen vil, mens den foregår,
være fortrolig af hensyn til kommissoriets arbejde og de berørte personer,” står der
i kommissoriet. Undersøgelsen forventes afsluttet ved udgangen af 2022, hvorefter resultaterne vil kunne offentliggøres.
AF XXXXXX XXX XXXX
10 C H I K A N E - U N D ERSØ G EL SER
inden for de seneste 12 måneder – en stor del af dem drejede sig om forskel i løn- og ansættelsesvilkår på baggrund af nationa- litet.
”
Mere end hver femte, eller helt præcist 22 pct. havde inden for de seneste 12 måneder overværet eller hørt om diskrimination, chikane eller mobning blandt kollegaerne. To procent havde inden for de seneste 12 måneder på egen krop oplevet seksuel chikane.
To procent er ikke mange, men det er stadig for mange, og det er meget vig- tigt for os, at vi får kommu- nikeret helt klare retnings- linjer for, hvordan man skal agere, hvis man oplever det, siger Xxxx-Xxxxxxxxx Xxxxx- kiel, Executive Vice President og Chief People Officer hos DFDS.
Hos DFDS tager man hele problematikken omkring mobning, chikane og diskrimi- nation yderst seriøst, hvilket man også gjorde før den netop gennemførte under- søgelse.
Allerede før undersøgelsen havde rederiet iværksat forskellige tiltag for at komme problemet til livs. Der var blandt andet gennemført forskellige kampagner, hvor ledelsen har medvirket, der har været undervisning af alle ledere i forhold til, hvordan de sikrer et mobbe- og chikanefrit arbejdsmiljø, samt workshops for alle søfa- rende omkring mobning og chikane.
STOR TILTRO TIL DFDS
Der er blandt de søfarende, der har deltaget i undersøgelsen, en stor tiltro til, at DFDS tager problemet seriøst.
Således svarer 80 pct. bekræftende på, at DFDS helt sikkert eller i et vist omfang vil behandle en anmeldelse om diskriminati- on, chikane eller mobning seriøst. Ligesom det samme antal svarer bekræftende på,
at de helt sikkert eller i et vist omfang er
tilfredse med DFDS’ mobbe- og diskrimina- tionspolitik.
YDERLIGERE TILTAG PÅ VEJ
Trods tilfredsheden viser undersøgelsen dog, at der i et vist omfang er problemer blandt de søfarende på DFDS’ skibe.
Derfor arbejder rederiet med en række forskellige tiltag som følge af undersøgel- sen. Blandt mulighederne er blandt andet workshops om mobning, chikane og diskrimination med alle kaptajner, og her- under opfølgning på tidligere workshops.
Der skal ligeledes tilbydes sparring med ledelsen på de enkelte skibe, som undersø- gelsen har vist er ekstra udsatte.
.
Mobning og chikane gøres derudover til fokusområder i forbindelse med onbo- arding af nye medarbejdere, ligesom det overvejes at anvende eksterne chikanekon- sulenter, der løbende kan besøge skibene. En ny undersøgelse i løbet af 2023 overve- jes også.
Vælg den pakkeløsning, der passer dig Få boligalarm og cykelfordel med
Du kan vælge 0 kr. i selvrisiko på alle skader
Se xxx-xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx
C H I K A N E - U N D ERSØ G EL SER 11
Skal for meget udbetalt i løn betales tilbage?
JA - måske
Måske ikke
AFVISTE AT TILBAGEBETALE FORKERT UDBETALT BONUS
MAERSK SUPPLY SERVICE KRÆVEDE FØRST EN FORKERT
UDBETALT BONUS TILBAGEBETALT FRA KRANOPERATØRER. ET
MEDLEM NÆGTEDE AT TILBAGEBETALE, OG DET VAR MEDLEMMET I DEN GIVNE SITUATION I SIN GODE RET TIL.
se til rederiet. Vores formål med en generel henvendelse var, at Maersk Supply Service skulle trække kravet tilbage for alle og
ikke kun for det medlem, der allerede selv havde afvist at tilbagebetale pengene. Vi nåede dog aldrig at kontakte Maersk Sup- ply Service i denne sag. Da vi var klar med al dokumentation og materiale, viste det sig, at rederiet havde trukket sit tilbagebe- talingskrav tilbage. Maersk Supply Service var tilsyneladende kommet til samme konklusion, som både medlemmet og vi var nået frem til.
M
AF XXXXXX XXXX, FAGLIG KONSULENT
AERSK SUPPLY SERVICE (MSS)
sendte i slutningen af maj en mail til rederiets kranoperatører (Crane Ope- rators) med krav om tilbagebetaling af en bonus, rederiet havde udloddet til dem ved en fejl. Et medlem henvendte sig til os for at høre, om det kunne have sin rigtighed. Medlemmet havde forinden selv kontaktet Maersk Supply Service og afvist at tilba- gebetale beløbet. Medlemmet ville både orientere os og samtidig høre, hvordan vedkommende var stillet i forhold til afvis- ningen af Maersk Supply Services krav om tilbagebetaling.
Misæren var opstået ved, at Maersk Sup- ply Service i årets to første kvartaler ved en fejl havde udbetalt bonus til både Crane Operators (kranoperatører) og Crane En-
gineers. Bonussen er ellers kun indeholdt i kontrakterne for Crane Engineers. Det er nemt at sætte sig ind i, hvordan fejlen kan opstå med to så relativt nært beslægtede stillingsbetegnelser. Sammen med kravet om tilbagebetaling havde rederiet tilbudt mulighed for en afdragsordning.
MEDLEMMET HAVDE RET
Medlemmet havde ret i sin afvisning af rederiets krav om tilbagebetaling. Vi
mener, at der i dette tilfælde er tale om, at pengene er modtaget i god tro. Vi begyndte straks med at få fakta i sagen på plads. Da vi havde indsamlet nødvendige fakta, så som lønsedler og mailkorrespondance fra rederiet, ville vi lave en generel henvendel-
GOD TRO
Det er ikke en fast regel, at man aldrig skal betale for meget eller forkert udbetalt løn tilbage. Der kan være tilfælde, hvor en arbejdsgiver har en retmæssig forventning om tilbagebetaling af for meget betalt løn. Spørgsmålet er, om man har modtaget pengene i god tro.
I tilfælde hvor det skønnes, at det er tydeligt, at der er tale om en fejl, kan man være forpligtet til at betale det, der er for meget udbetalt, tilbage. Har man fået fx
30.000 kr. mere i løn, end man plejer, kan det være vanskeligt at påberåbe sig, at man har modtaget pengene i god tro.
ARBEJDSGIVERS ANSVAR, MEN….
Det er som udgangspunkt arbejdsgiverens ansvar, at den ansatte får den rigtige løn
12 FAGL I GE SAGER & N OT ER
• Som lønmodtager har du en forpligtelse til at tjekke, om din løn er korrekt.
• Kig din lønseddel efter hver måned.
• Finder du fejl, eller undrer du dig over punkter på lønsed- len, så underret din arbejdsgiver for at få sagen afklaret.
og til tiden. Som lønmodtager har man dog også en forpligtelse til selv at følge med i, om ens løn er korrekt. Opdager man, at der er fejl, bør man i første omgang henvende sig til arbejdsgiveren for at få fejlen rettet eller forklaret. Xx tidligere man opdager en fejl, jo nemmere er det at få det rettet. Når det kommer til fejl i fx fridøgn, og det går
UBEFAREN FIK FOR MEGET I LØN – VAR I GOD TRO
M
meget langt tilbage, kan det være noget af et puslespil at finde hoved og hale i. En
opfordring herfra er at tjekke sin lønseddel hver måned.
For søfarende er det især vigtigt at følge med i fridøgnsregnskabet, der er en væ- sentlig del af hyren. Vi hjælper også gerne med løntjek, men vi går dog typisk ’kun’ et halvt år tilbage.
VIGTIGT AT MAN BRUGER OS
I denne omgang blev det ikke nødvendigt, at vi reagerede over for rederiet. Men, som det fremgår af artiklen her ved siden af,
.
er det nogle gange nødvendigt, at rede- rierne bliver hjulpet lidt på vej i beslut- ningsprocessen. Havde det ikke været for medlemmet, der henvendte sig, havde vi ikke haft mulighed for potentielt at bistå vedkommendes kollegaer eller medlemmet selv. Det er vigtigt for udførelsen af vores arbejde, at medlemmerne gør brug af os og fortæller os om, hvordan rederierne agerer. Dermed kan vi løbende følge med i, hvor- dan rederierne fortolker aftalerne.
ETAL MARITIME fik et løntjek ind fra et medlem, som er ansat som
ubefaren skibsassistent i et rederi.
”
Vores medlem var blevet aflønnet som ubefaren skibsassistent med over 12 må- neders sejltid fra han startede i rederiet og nogle måneder frem. Herefter rettede rede- riet lønsatsen til at være ubefaren skibsas- sistent med under 12 måneders sejltid, og vores medlem blev efterfølgende trukket det beløb i hyren, som var blevet udbetalt for meget.
Vi gjorde rederiet op- mærksom på, at det er rede- riets ansvar, at den ansatte indplaceres korrekt, og at det er den korrekte løn, der ud- betales. Det er dermed også rederiet, der bærer risikoen for, at der er sket en fejludbe- taling.
Det vil altid være en konkret, individuel vurdering, hvorvidt vedkommende, der har modtaget for meget i løn, skal betale beløbet tilbage. Elementet at være i god tro skal også undersøges. Den ansatte skal have modtaget beløbet i god tro. Det at være i god tro er også beskrevet yderligere i den anden artikel her på opslaget.
MEDLEMMET VAR I GOD TRO
Vi fastholdt, at vores medlem havde mod- taget den for meget udbetalte løn i god tro, og krævede, at rederiet tilbageførte den for meget udbetalte løn til vores medlem.
.
Rederiet undersøgte sagen nærmere internt og gav os ret i, at den ansatte ikke skulle trækkes for den for meget udbetalte løn. Rederiet ville herefter tilbageføre belø- bet til medlemmet.
AF XXXXXX XXXXX XXXXXX, JURIDISK KONSULENT
FAGL I GE SAGER & N OT ER 13
ANTALLET AF TILLIDSVALGTE SLÅR REKORD
GENNEMFØRTE VALG AF TILLIDSREPRÆSENTANTER I
METAL MARITIME ER ANTALLET AF TILLIDS- OG TALSMÆND VOKSET TIL NU AT TÆLLE 65 I
ALT. ALDRIG FØR HAR ANTALLET VÆRET SÅ HØJT.
NTERESSEN for at varetage en tillids- post i Metal Maritime har generelt altid
ligget i den gode ende. Det er ganske få poster, der gennem længere tid har været ubesat. Men engagement og interesse for at løfte opgaven som tillidsrepræsentant har det seneste års tid udviklet sig yderligere. ”Tillidsrepræsentanterne er omdrejnings-
punktet for det faglige arbejde i organisa- tionen, derfor er det rigtig positivt, at der blandt medlemmerne er så mange, der både har interesse for og vilje til at påtage sig den ekstra opgave,” siger Xxxxxxxxx X. Xxxxxxxx, faglig leder i Metal Maritime.
BINDELED – IKKE ALTID NEM OPGAVE
”De tillidsvalgte er bindeled mellem både arbejdsgiveren og fagforeningen på den ene side og fagforeningen og medlemmer- ne på den anden side. Det er ikke altid ver- dens nemmeste opgave at skulle balancere
i. Det gør det ikke mindre imponerende, at der er så stor vilje til at påtage sig opga- ven,” fortsætter Xxxxxxxxx X. Xxxxxxxx.
Nyvalgte tillids- og talsmænd inviteres efter valget til et intro-møde i sekretariatet.
”Intro-møderne har umiddelbart til formål at klæde den nyvalgte bedst muligt
på til opgaven. En sidegevinst er, at vi i sekretariatet ved møderne altid opdateres på, hvordan virkeligheden ser ud på den enkeltes arbejdsplads og om de aktuelle ting, der lige rører sig blandt den nyvalg- tes kolleger. Derfor ser vi altid frem til de enkelte intromøder,” fortæller Xxxxxxxxx X. Xxxxxxxx.
Se altid opdateret liste over tillidsvalgte på xxx.xx-xxx.xx – eller scan QR-koden
S
NYT OM TILLIDSVALGTE
OMMEREN har budt på en række valg til posterne som tillidsrepræsen-
tant eller talsmand. Valgene sættes i gang, når en tillidsrepræsentant fratræder, eller når der blandt medlemmerne er et udbredt ønske om at afholde valg. Der er samlet blevet valgt fem nye tillidsrepræsentanter eller suppleanter i løbet af sommeren.
FJORD LINE
Hos Fjord Line har der været valg til tillids- repræsentant for menigt catering persona- le på katamaranen ’FSTR’, der sejler mellem Hirtshals og Kristiansand. Valgt blev rederiassistent Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx, mens
rederiassistent Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx blev valgt som suppleant.
BORNHOLMSLINJEN
På ’Express 1’, der til dagligt fragter passa- gerer på Bornholmslinjen, har der ligeledes været valg til suppleant for tillidsrepræsen- tanten for menigt cateringpersonale. Her blev det cateringassistent Xxxx Xxxxxxxx- xxx, der fremadrettet er suppleant for tillidsrepræsentant Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx- xxx. Xxxx Xxxxxxxxxxx afløser Xxx-Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, som er blevet forfremmet til teamleder og dermed ikke længere kan være suppleant for menigt cateringperso-
nale. Vi takker Xxx-Xxxxxxxx Xxxxxxxxx for det gode samarbejde.
DFDS
Hos DFDS har der været gang i valg på både ’Crown Seaways’ og ’Primula Seaways’. På ’Crown Seaways’ blev skibsassistent Xxxxxx Xxxxxxxx valgt som suppleant for området dæk og maskine. På ’Primula Seaways’ var det valg til tillidsrepræsentant, der skulle gennemføres. Her blev skibsassistent Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx valgt.
MVD
14 FAGL I GE SAGER & N OT ER
NYE BARSELS- REGLER
Forældre til børn født eller adopteret den 2. august 2022 eller senere bliver omfattet af nye orlovsregler.
Der er mellem Danske Rederier (DRO I og DRO II) samt Færgerederierne og Metal Maritime indgået aftale
om en overgangsordning i forhold til overenskomsterne. De i overenskom- sterne aftalte 14 ugers barselsorlov med løn bliver ændret til 10 ugers barselsorlov og fire ugers øremærket forældreorlov til den forælder, der tager barselsorloven.
Overgangsordningen løber, til de eksisterende overenskomster er blevet fornyet.
Er du det mindste i tvivl om dine rettigheder eller pligter i forhold til graviditets-, barsels-, fædre- eller for- ældreorlov, så ring eller skriv til os.
EMO
KAMP PÅ FLERE FRONTER FOR OVERENSKOMST PÅ FEMERN
AF XXXXXXXXX X. XXXXXXXX, FAGLIG LEDER
S
AMMEN med 3F kæmper vi fortsat for at få de søfarende på Femern-for-
bindelsen omfattet af en overenskomst. Dette gør vi på flere fronter og samarbejder således både med 3F’s og Dansk Metals lokale afdelinger og de relevante forbunds- afdelinger om at få så meget arbejde på projektet som muligt dækket af overens- komster.
ET VÆLD AF UDENLANDSKE REDERIER
Blandt udfordringerne i forhold til de søfa- rende er, at de primært er udlændinge, de er ansat på mindre skibe i et væld af uden- landske rederier, og de er ikke medlemmer af de danske organisationer.
Det samme gør sig gældende for den
overordnede entreprenør på projektet Feh- marn Belt Contractors (FBC), som ikke har meldt sig ind i en dansk arbejdsgiverorga- nisation, hvilket er med til at komplicere tingene. Særligt da FBC via deres danske advokat gør, hvad de kan for at trække sagerne længst muligt ud.
.
Men i skrivende stund er der flere fagret- lige sager på vej, herunder en faglig vold- gift vedrørende retten til at besøge nogle af skibene, en anden faglig voldgift om manglende udlevering af dokumentation for løn- og ansættelsesvilkår mv. Dermed er der fortsat håb om, at vi kan få ordnede forhold for de mange ansatte på projektet.
Du vil sige op
HVAD GØR DU?
A B
Jeg skriver kort og godt til Jeg kontakter som det chefen, at jeg ikke orker det første Metal Maritime for her møgrederi mere. at få råd og vejledning.
C
Jeg begynder at vinter bade for at komme på andre tanker.
Korrekt svar :
Du kontakter naturligvis først Metal Maritime, inden du gør noget som helst. Ja, så B er det korrekte svar.
FAGL I GE SAGER & N OT ER 15
TEKST OG FOTO: XXXXXX XXX XXXXx
XXXX XXXXXX ER NYUDDANNET
FÆRGENAVIGATØR. HAN SKAL NU VIRKE SOM STYRMAND PÅ ORØ-FÆRGEN.
FRA ANLÆGSGARTNER TIL FÆRGENAV
FOA SØFART:
MÅ IKKE MEDFØRE LØNTRYK
Hos FOA Søfart ser sektorformand Xxxxxx Xxxxxxxx som udgangspunkt positivt på uddannelsen til færgenavi- gatør. ”Jeg har indtryk af, at dem der gennemfører, er glade for uddannel- sen, og vi har også kun fået positiv feedback fra de praktiksteder, vi har kontakt til,” siger han.
Skeptikere
Uddannelsen har dog skabt diskussion i erhvervet, hvor skeptikerne frygter,
at uddannelsen er med til at udvande niveauet og skabe løntryk. Bekymrin- ger FOA’s sektorformand har noteret sig og også sagtens kan følge.
”Det er naturlige bekymringer, men det er her, vi skal gøre vores arbejde. Vi skal sikre, at uddannelsen ikke devaluerer og skaber løntryk, men i stedet fremmer udviklingen og skaber bedre vilkår,” siger han.
Hos FOA afventer man nu evaluerin- gen af uddannelsen.
D
A der tilbage i juni blev kippet med flaget for de 50 dimittender på
Marstal Navigationsskole var 48-årige Xxxx Xxxxxx blandt dem, der kunne fejre de nye uddannelsespapirer. Hans uddannelsesbe- vis var dog anderledes end de resterendes, for som den eneste blev han færdig som færgenavigatør. Han var på det første hold af færgenavigatører, der er en forsøgsud- dannelse, som blev introduceret på Marstal Navigationsskole tilbage 1. december 2020, men af forskellige årsager dimitterede han et halvt år senere end dem, han begyndte på hold med.
”Der var nogle kurser, jeg måtte tage to gange, men det gjorde ikke noget, for så sidder det bare bedre fast,” siger Xxxx Xxxxxx.
BOEDE PÅ CAMPINGPLADS
Han kommer oprindeligt fra Holbæk-områ- det, men boede i en af udlejningshytterne på campingpladsen på Ærø i de perioder af uddannelsen, hvor han var på skole.
Uddannelsen består af praktik på en ø- eller genvejsfærge og undervisning på Marstal Navigationsskole, hvor der under- vises i sømandskab, sikkerhed, navigation og el-drift. Den strækker sig over godt et år og er sat i verden af Småøernes Færge- selskaber, Færgesekretariatet og Marstal Navigationsskole med henblik på at gøre
det langt lettere for rederierne at rekruttere direkte til småfærgerne. Når uddannelsen som færgenavigatør er fuldført, har man sikret sig et sønæringsbevis af 4. grad med begrænsning. Det betyder, at den nye færgenavigatør kan påmønstre den ø- eller genvejsfærge, hvor den studerende har væ- ret i praktik, hvis færgen er under 500 BT.
FASCINERET AF DET MARITIME
Blandt de første færgenavigatører var blandt andet tidligere bankfolk og VVS’er, og så Xxxx Xxxxxx der har en baggrund som anlægsgartner. De sidste fire år er dog blevet brugt som havnemand på Holbæk Havn, hvor han blandt andet har serviceret lystsejlere og lokale fiskere. Og det er her
”
i det maritime miljø på havnen, at ideen om at blive færgenavigatør opstod, da først uddannelsen var en realitet. For fra sin ar- bejdsplads på havnen havde han fra første række udsigt til den lokale Orø-Holbæk færge, når den lagde til kaj og stævnede ud igen.
Mens jeg arbejdede på havnen og så færgen komme i havn, kunne jeg godt mærke, at det trak i mig.
16 U D DA NNEL SE: FÆRG ENAV I GATØ R
IGATØR
Uddannelsen er et aktiv for de danske småfærger, påpeger en af initiativtagerne, Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx, formand
for Småøernes Færgeselskaber.
Overfartsleder:
LØSER PROBLEM MED REKRUTTERING
”Så da det blev muligt at blive færgenavi- gatør, og jeg kunne komme i praktik på Orø-Holbæk overfarten, var det en oplagt mulighed for mig,” siger Xxxx Xxxxxx, der al- tid har været fascineret af det maritime og blev prikket på skulderen af overfartsleder Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx og spurgt, om det ikke var noget for ham at blive færgenavi- gatør.
I GANG SOM STYRMAND
Med uddannelsespapirerne i hånden er Xxxx Xxxxxx nu klar til at fungere som fær- genavigatør på Orø-Holbæk overfarten. I begyndelsen indgår han i teamet som over- tallig og løser opgaver på både dæk og bro. På broen er han styrmand, hvor han stadig skal lære af de mere erfarne skippere, så han på sigt selv kan fungere som skipper.
”Både opgaver på dæk og bro er nogle jeg løser med glæde. For mig har det været vigtigt at komme i gang med noget helt nyt, og uddannelsen til færgenavigatør var præcis det, jeg manglede. Den gør det
.
muligt at komme ud og sejle uden at skulle igennem et længere uddannelsesforløb, og det passede perfekt til min situation,” siger Xxxx Xxxxxx.
ARS XXXXXXXX XXXXXX var
L
frem til 1. september overfartsleder ved Orø-Holbæk færgen, og det er ham, der har truffet beslutningen om, at overfarten kunne have gavn af en færgenavigatør. Han er desuden formand i Småøernes Færgesel- skaber og har igennem en årrække arbejdet for en uddannelse, der gjorde det nemme- re at rekruttere mandskab til de danske
ø-færger under 500 BT.
”Historisk har vi kunnet hyre mandskab fra Maersk og de andre store rederier, når styrmændene var trætte af at sejle langfart.
Det er dog en proces, der ikke længere er så gnidningsfri, da den udenlandske arbejdskraft udgør en større og større procentdel. Derfor har vi oplevet, at det er blevet vanskeligere og vanskeligere at
hyre kvalificeret arbejdskraft. En tendens der kun bliver mere udbredt i fremtiden, og i den sammenhæng er uddannelsen til færgenavigatør en super løsning på proble- met,” siger han.
FOLK MED ERFARING OG VILJE
Oprindeligt var uddannelsen tænkt som en nemmere vej for fiskere til at kunne sejle med passagerer på de små ø-færger. Den nuværende forsøgsuddannelse er dog åben for alle, og blandt de uddannede færge- navigatører er både håndværkere, kontor- arbejdere og en enkelt pilot.
”Uanset faggruppe har vi stort set fået positiv feedback fra rederier og uddannel- sessteder. Den eneste problemstilling har været omkring en tidligere pilot, men for ham har det heller ikke været et tilvalg men en nødvendighed,” siger Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx.
SMÅ KRAV
De eneste krav er, at den studerende skal være over 25 år og have bestået 9. eller
10. klasse med et karaktergennemsnit på mindst to i fagene dansk og matematik. Det giver for Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx rigtig god mening, at uddannelsen er skruet således sammen.
.
”Vi vil gerne have nogle med erfaring. Nogle som er mødestabile og kan servicere kunder. Det er de små ø-færger færgenavi- gatørerne skal ud på, og det er mere ukom- pliceret sejlads. Vi vil gerne have nogle voksne mennesker med livserfaring. Nogle som vil uddannelsen, og det har vi fået. Jeg er meget tilfreds og håber, at uddannelsen kan fortsætte, når den er blevet evalueret. Vi er i hvert fald klar til at ansætte endnu en praktikant,” siger Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx.
U D DA NNEL SE: FÆRG ENAV I GATØ R 17
EFTERREGULERING AF PENSIONSBIDRAG
EN NAVIGATØR BAD OM
TJEK AF SIN SLUTAFREGNING FRA TIDLIGERE REDERI. DET
VISTE SIG, AT REDERIET IKKE HAVDE UDBETALT PENSIONS- REGULERING. EFTER FLERE
RYKKERE HAR NAVIGATØREN NU FÅET SIT TILGODEHAVENDE.
F
AF XXXXXX XXXX XXXXXX KONSULENT
ORNYELSEN af overenskomsten for navigatører område 1 (DRO-1) for
perioden 2020-23, blev efter langstrakte forhandlinger mellem Danske Rederier og Metal Maritime indgået 14. juni 2021. I aftalen var et af resultaterne, at den
pensionsgivende hyre skulle stige med 7,2 pct. allerede fra 1. april 2020. Det er dog vanskeligt at efterregulere indbetaling til en pensionsordning i et allerede lukket skatteår. Derfor var en del af aftalen, at officererne skulle have et kontant beløb som kompensation for den manglende pensions-indbetaling for perioden 1. april 2020 til 31. marts 2021.
I forbindelse med et løn- og slutafreg- ningstjek for en navigatør, der skiftede job i januar 2021, viste det sig, at vedkommende ikke var blevet efterreguleret med den del af kontantbeløbet, der var optjent i rederi- et, før vedkommende fratrådte.
Selvom medlemmet var fratrådt inden overenskomstfornyelsen, mente vi, at navigatøren iht. den indgåede aftale, var berettiget til den del af pensions-kon- tantbeløbet, der var prorata optjent i det rederi, vedkommende fratrådte.
I januar 2022 henvendte vi os derfor til rederiet med vores krav på 3.200 kr. i efter- regulering til medlemmet. Rederiet havde
først en del undskyldninger for, hvorfor de ikke havde tid til at se på sagen, men
kom efter lidt diskussion til samme resultat som os. Det til trods, har det efterfølgende alligevel krævet en hel del rykker-mails at få beløbet overført til medlemmets konto. Det er nu endelig lykkedes, og medlemmet fik sit tilgodehavende i begyndelsen af juli 2022.
KAN DU HAVE NOGET TIL GODE?
Er man officer, og var, eller er ansat på en overenskomst i regi af Danske Rederier, og er fratrådt i den periode, hvor vi forhand- lede overenskomster, kan man have dele af pensions-kontantbeløbet til gode ved tidligere arbejdsgiver.
For officerer, der var ansat under DRO-1, drejer det sig om fratrædelse i perioden mellem 1. april 2020 og 31. marts 2021, for officerer under DRO-II er det perioden fra 1. april 2020 til 30. september 2021.
Det er vores opfattelse, at manglende
eller ring på tlf. 00 00 00 00
18 FAGL I GE SAGER
efterregulering af slutafregnede ansatte hos rederierne slet og ret skyldes uop- mærksomhed og ikke manglende vilje til at betale. Når rederierne har reguleret lønninger iht. de indgåede aftaler, er det for mange rederiers vedkommende gjort
ved ”automatisk” udtræk i lønsystemet. Er man slettet i lønsystemet, hvilket ofte er tilfældet, når ansættelsen ophører, er den aftalte regulering ikke kommet med.
DET KAN DU GØRE
I første omgang kan man gennemgå sine
Xxxxxx xxx Xxxx er 1. juni tiltrådt som kommunikationskonsulent hos CO-Søfart og Metal Maritime. Med årets udgang afløser han Xxxxx Xxxxxx.
NY KOMMUNIKATIONSKONSULENT
M
lønsedler og slutafregning. Dernæst kan man tjekke sin bankkonto (lønkonto), og se om der er en betaling fra tidligere
.
arbejdsgiver. Betalingen bør være kommet mellem juli og december i 2021. Giver det ikke umiddelbar klarhed, kan man kontak- te sin tidligere arbejdsgiver for at høre, om de har efterreguleret efter fratrædelsen. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte os i faglig afdeling for løntjek og samtale om, hvorvidt man kan have et tilgodehavende. Viser det sig at være tilfæl- det, kontakter vi rederiet.
XXXXX XXX XXXX begyndte 1. juni i stillingen som kommunikati-
onskonsulent hos CO-Søfart, hvor han ved udgangen af året skal afløse undertegnede. Frem imod årsskiftet overgår flere opgaver til Xxxxxx xxx Xxxx i et længere overdragel- sesforløb.
Opgaverne er mangeartede og omfatter blandt meget andet produktion af Fag- bladet CO-Søfart, redigering, udvikling og vedligeholdelse af flere hjemmesider og produktion af nyheder til flere platforme.
Med andre ord kommer han til at stå for al kommunikation i regi af CO-Søfart og Metal Maritime, når året er omme.
Xxxxxx xxx Xxxx, der er 43 år, er oprinde- ligt uddannet Cand. comm. i journalistik
fra Roskilde Universitet og har tidligere arbejdet som journalist på både nationa- le, regionale og lokale medier samt som presse- og kommunikationsmedarbejder i en større organisation.
Han kommer fra en stilling som jour- nalist hos kommunikationsbureauet JJ Kommunikation, hvor han blandt andet har været med til at producere fagmagasi- net Maskinmesteren for Maskinmestrenes Forening.
Når medsejladser, skibs- og skolebesøg igen tager på farten her i sensommeren, vil Xxxxxx deltage og dermed får flere med- lemmer hurtigt mulighed for at hilse på.
AF XXXXX XXXXXX
Sønæringsbevis
FÅ GEBYRET REFUNDERET
Send ansøgning til:
Medlemmer af Metal Maritime kan ansøge Uddannelsesfonden om refundering af gebyret på 855 kr. til sønæringsbevis ved:
⚫ Erhvervelse
⚫ Fornyelse
⚫ Udskiftning
Ansøgning skal indeholde:
⚫ Oplysning om navn og fødselsdato
Vedhæft som dokumentation:
⚫ Kopi af kvitteringen for gebyret
⚫ Xxxx af sønæringsbeviset
19
DREV DET VIDT TRODS KUN SYV ÅRS SKOLEGANG
I DEN STRÅTÆKTE. HAN SEJLEDE SOM
HOVMESTER, GIK I LAND OG ETABLEREDE I 1911,
HVAD DER I 50’ERNE BLEV KALDT ”LANDETS STØRSTE SKIBSPROVIANTERING”. EN DEL AF MILLIONFORMUEN
KOMMER I DAG SØFARENDE
TIL GODE.
TEKST: XXXXX XXXXXX
Velgøvende fond fov søfavende:
FORMUE BLEV GRUNDLAGT VED SKIBSPROVIANTERING
I
GEN i år står Xxxx og Xxxxxxxxx Xxxxx Fond overfor at uddele fire millioner kr.
til først og fremmest ”værdigt trængende, gamle, syge eller fattige af søens folk” samt til almene formål, der har maritim forank- ring.
Fondens aktiv er udlejningsejendommen Xxxxxxxxxxxxxx 0-0 x Xxxxxxxxx. En ejen- dom, der i nutidskroner har en handels- værdi på op imod 200 millioner kr. Fonden blev stiftet af Xxxx Xxxx i hans testamente, dog med den passus, at den først blev aktiv ved hustruens død. Indtil hendes død skul- le hun have afkastet af ejendommen.
Ejendommen var blot en mindre del af den formue, som Xxxx og Xxxxxxxxx Xxxx opbyggede gennem forretningen Xxxx Xxxx Skibsproviantering. Xxxx With efterlod ved sin død i alt 4 ejendomme, hvoraf den ene altså tilfaldt fonden.
Xxxx Xxxx døde som 72-årig, 5. september 1955. Hans xxxx, Xxxxxxxxx Xxxx, der var 12 år yngre, levede til 1985 og drev forretnin- gen videre. Fonden blev først oprettet efter hendes død.
Oprindeligt var fondens formål beskrevet i testamentet og såvel formål som ordvalg var naturligvis præget af tiden, som var begyndelsen af 50’erne. Fonden admini- streres i dag i den oprindelige ordlyds ånd, men i en fortolkning, der stemmer overens med samfundsudviklingen.
FRA FATTIGE KÅR
Det er næppe en tilfældighed, at Margre- the og Xxxx Xxxx i testamentet har valgt at tilgodese søfarende med trange kår. Xxxx Xxxx kom fra absolut beskedne kår og har som barn oplevet fattigdommen tæt på.
Der findes ingen samlet fortælling om hverken Xxxxxxxxx og Xxxx Xxxxx forretning eller Xxxx Xxxxx livsforløb. Med stor hjælp fra først og fremmest Rømø Lokalarkiv samt diverse registre, folketællinger og gamle telefonbøger er det lykkedes at sam- le brudstykker til denne historie.
Xxxx Xxxx blev født på Rømø 16. novem- ber 1882. I forskellige registreringer har han selv oplyst forskellige datoer og år. Nogle steder er hans fødselsår 1883, andre steder er datoen oplyst til at være 17. november. Men 16. november 1882 står til troende og er verificeret i kirkebogen på Rømø.
Xxxx Xxxxxx Xxxx, som er hans fulde navn, var den yngste af en søskendeflok på i alt seks overlevende børn. Hans fødehjem var en mindre ejendom på Rømø med minimalt husdyrhold. Hans far var sømand og hans mor holdt hus og hjem.
20 O M WI T H - F OND EN
Forretningen Xxxx Xxxx Skibsproviantering blev etableret i Xxxxxx 00, i kælderen i bygningen på hjørnet af Nyhavn og Lille Strandstræde. Billedet her er fra 1925
FOTO: M/S MUSEET FOR SØFART
Xxxx Xxxxx fødehjem på Xxxx, Xxxxxxxxxxxxx 00. Billedet skønnes at være fra 1886 og Xxxx Xxxx er en af de to små børn i forgrunden. Han var den yngste af seks børn i alt.
FOTO: RØMØ LOKALARKIV
RØMØ UNDER PRØJSISK STYRE
Xxxx Xxxx gik syv år i den lokale skole, Søn- derby Skole, fra 1889 til skolen sluttede ved hans konfirmation i 1897.
Efter den tabte krig i 1864 var Xxxx under prøjsisk styre og al undervisning i skolen foregik på tysk, bortset fra religion, som måtte undervises på dansk. Xxxx Xxxx gik ud af skolen med karaktererne ”Genü- gend” – altså tilfredsstillende – i fagene religion, tysk og regning.
Xxxx Xxxxx far var i mellemtiden afgå- et ved døden i 1894, hvorefter hans mor
forsøgte at klare sig på ejendommen. Dette måtte hun imidlertid opgive.
I slutningen af 1800-tallet strammede det prøjsiske styre samtidigt sit greb om de hidtidige danske områder med flere tiltag for at ”fortyske” besiddelserne. Dette førte til stor udvandring fra områderne, her- under også Rømø. Xxxx Xxxxx mor flyttede således i maj 1898 til København med de to
yngste af børnene, hvoraf Xxxx Xxxx, der var 15 år, var den ene.
TIL SØS SOM KOK
Hvorvidt Xxxx With umiddelbart efter kon- firmationen året før er stået til søs som kok, står hen i det uvisse. Hans skolekammerat Xxxxx Xxxx mønstrede i 1897 ud med S/S ’Gorm’ ifølge optegnelser. Og de to kamme-
Xxxx Xxxx til højre og hans kammerat fra skoletiden på Rømø, Xxxxx Xxxx, fotograferet i København, mens de begge sejlede. Xxxxx Xxxx blev styrmand og kaptajn, mens Xxxx Xxxx blev hovmester. Årstal er ukendt.
FOTO: RØMØ LOKALARKIV
Xxxx Xxxx annoncerede hyppigt i Dansk Sø-Restaurations Forenings fagblad. Denne annonce er
fra 1954. Bemærk at der bl.a. reklameres med ”flere ledninger” i forbindelse med telefonnummeret.
O M WI T H F OND EN 21
FORTSAT FRA SIDE 21
rater poserer sammen på et foto, der meget vel kan være fra dette tidspunkt. Billedet er taget af Fotografisk Atelier Böckmann & Knudstrup på Xxxxxxxxxx 00, Xxxxxxxxx. Så det er sandsynligt, at Xxxx With allerede før adresseflytningen til København faktisk var taget ud at sejle, men det kan ikke bekræftes.
Xxxx Xxxx havde ifølge registreringer samme skiftende adresser som sin mor til og med folketællingen i 1911, hvor de boede hos Xxxx Xxxxx ældre søster og hendes mand i Nyborggade. Ved folketællingen
i 1911 blev Xxxx Xxxx registreret som ”fhv. hovmester”, og han oplyste, at han levede af sin formue.
KØBTE FORRETNING I 1911
Ifølge nekrologen, som Dansk Sø-Restau- rations Forening bragte ved hans død, erhvervede han i 1911 en lille kolonialfor- retning, der lå i kælderen i hjørneejendom- men Nyhavn 19.
Dermed gik han umiddelbart sin store- bror, Xxxx Xxxxxx Xxxx, i bedene, idet han allerede drev en kolonialforretning på Vesterbros Torv.
Men det var ikke købmandsforretning, Xxxx Xxxx havde i tankerne med købet af forretningen. Som sejlende hovmester havde han erfaring med, hvorledes skibene provianterede, og der øjnede han sine forretningsmuligheder.
Forretningen blev omdøbt til ”Xxxx Xxxx Skibsproviantering” og i maj 1912 blev han
registreret med samme adresse som forret- ningen, Xxxxxx 00.
Ifølge nekrologen fik han hurtigt fast leverance til de mindre skibe og grund- lagde dermed ”det vældige foretagende som skibsproviantør, der afsluttede hans løbebane, men består efter hans død,” som det hedder i omtalte nekrolog.
6. maj 1915 blev Xxxxxxxxx og Xxxx Xxxx viet på Københavns Rådhus. Godt seks måneder senere blev de forældre til deres eneste barn, Xxxxx Xxxxxx Xxxx.
Da Første Verdenskrig var afsluttet i 1918 og afstemningen om fastlæggelse af den nye grænse mellem Danmark og Tyskland skulle gennemføres 10. februar 1920, var Xxxx Xxxx på Rømø for at afgive sin stem- me. Det fremgår af afstemningslisterne fra Kirkeby Kommune på Rømø.
Erindringer fra en kusk og chauffør, Xxxx Xxxx, giver et lille indblik i aktiviteterne i Xxxx Xxxx Skibsproviantering. Xxxx Xxxx, der stammede fra Esbjerg, tog til Køben- havn for at søge arbejde efter han bl.a. havde været ude at sejle.
INGEN ORGANISEREDE FOLK
Han blev i 1922 ansat som kusk hos Xxxx Xxxx. I sine erindringer, som han skrev i 1961, fortæller han bl.a.:
”Der havde jeg mange gode dage, men til tider også et mægtigt slæb. Jeg har slæbt 200 punds rugmelssække op ad landgan- gen, ned over agterdækket og op på pup- pen og ned i proviantrummet. Det sidste år, jeg var der, kørte jeg lastbil. Det var nok så behageligt. Jeg havde mange dejlige ture på Sjælland, flere gange i Helsingør og
Køge og een gang i Korsør med proviant til skibene. Jeg var hos X. With fra april 1922
- februar 1926. Jeg meldte mig i chauffører- nes fagforening og ville have tarifløn. Det ville J. With ikke gå med til, og han ville heller ikke have organiserede folk, så herut af lemmen.”
Anbefalingen, som Xxxx Xxxx fik med fra Xxxx Xxxx, fejlede dog ikke noget. Der stod intet om deres uoverensstemmelser, og Xxxx Xxxx gav “den unge mand”, som han skriver, den bedste anbefaling.
FORRETNING PÅ FLERE ADRESSER
I 1928 var forretningen ifølge telefonbogen udvidet med frilager i Amaliegade, kontor og lager i Lille Xxxxxxxxxxxx 00, xxxxxxx xxxx x Xxxxxx 00 og privatadressen var flyttet til Strandboulevarden.
Senere kom også en sommeradresse i Humlebæk på listen og aktiviteter i Xxxxxx Xxxxxxxxxxx. Ingen tvivl om, at forretningen var omfattende.
I føromtalte nekrolog om Xxxx Xxxx fra 1955 beskrives forretningen som ”det
største foretagende inden for skibsprovian- tering i Danmark,” mens nekrologen også fremhæver Xxxx Xxxxx velvilje, når nogen havde det svært. Så strakte han sig langt – men altid i det skjulte.
Tak for hjælpen
Stor tak til Rømø Lokalarkiv og Xxxx Xxxxxxxxx fra Rømø Lokalhistorisk Forening for omfattende hjælp til denne artikel.
martec | Xxxxxxxxx 00 x 0000 Xxxxxxxxxxxxx | Telefon x00 00 00 00 00 | xxxxxx@xxxxxx.xx | xxx.xxxxxx.xx
• Skibsfører, professionsbachelor
• Fiske-, Kyst- og Sætteskipper
Læs mere om vores uddannelser og kurser på xxx.xxxxxx.xx
22 O M WI T H F OND EN
AF XXXXXXX XXXXXXXXXX, FAGLIG KONSULENT
Nu vi var i gang med redigeringspennen, lykkedes det også at få redigeret ramme- aftalen for reparatører og elektrikere ansat på værksteder i Molslinjen. Der er ikke som sådan tale om ændringer til ansættelsesfor- holdet men mere en redigering af rederi, fagforening, arbejdsgiverforenings navne, datoer med videre.
AFVENTER UDFALD AF FAGLIG VOLDGIFT
Efter lang tids venten er det endelig lyk- kedes at få afsluttet protokollaterne for skibsassistenterne ansat på Bornholmslin- jen (DIS og DAS). Da vi alligevel var langt bagud med fornyelsen, der skulle være sket omkring 1. marts 2020, bestemte vi os for at give protokollaterne den helt store redigerings-omgang.
Protokollaterne er godt nok fornyet en enkelt gang, efter Molslinjen overtog efter Færgen, men dengang var der ikke tid til de store redigeringer.
Mange aftaler er sidenhen blevet indgået, herunder blandt andet aftaler for ubefarne skibsassistenter. Ligeledes lå der en aftale for mønstrede besætninger på ’Hammers- hus’. Vi valgte derfor at indskrive alle aftaler, der er gældende på Bornholm, i ét og samme protokollat, så det i fremtiden er nemmere at finde frem til aftalerne uden
at skulle vende alle skabe på hovedet for at finde dem.
Protokollaterne er nu lagt ud på hjem- mesiden i overenskomstsektionen.
Der udestår nu kun redigering af skibsas- sistent protokollatet gældende for Kat- tegat-ruten. Denne redigering forventes at ske, så snart vi kender udfaldet af den
faglige voldgift, vi har omtalt i tidligere fag- blade, måske endda tidligere. Herudover har 3F Sømændene indgået en ny aftale for afløsere på ruten, og vi er i øjeblikket ved at vurdere, om også vi i Metal Maritime er interesseret i en lignende aftale for vores afløsere. Herudover forventes ikke yderli- gere ændringer.
– Maritime uddannelser af højeste kvalitet
Gør bl.a. som andre unge fra hele landet og
Kystskipper • Færgenavigatør • Skibsfører
Læs mere om vores uddannelser på xxx.xxxxxx.xx
x00 0000 0000 · xxxxxx@xxxxxx.xx
FAGL I GE SAGER & N OT ER 23
SKIBSMASKINIST AF 1. GRAD FIK KUN LØN SOM JUNIORMESTER
EN SKIBSMASKINIST AF 1. GRAD HAVDE IKKE KUNNET
OVERBEVISE ESVAGT OM, AT AFLØNNINGEN MED JUNIORMESTER- HYRE VAR I STRID MED OVERENSKOMSTEN. DET LYKKEDES DOG
FOR METAL MARITIME – EFTER NOGEN DISKUSSION.
AF XXXXXX XXXX, FAGLIG KONSULENT
I
hyre som skibsmaskinist af 1. grad, før den aftalte ”prøveperiode” var udløbet. Xxxxxxx argument var, at vedkommende selv havde lavet en aftale, og at det forpligtigede med- lemmet, et argument vi ikke var enige i.
Esvagt har en overenskomst for maskin- officerer med Metal Maritime. Overens- komstaftaler forpligter, og vi forventer selvfølgelig, at rederierne overholder af- talerne. Esvagt har i overenskomsten med Metal Maritime forpligtet sig til at aflønne
METAL MARITIMES overenskomst for Maskinofficerer i Esvagt er der indgået en
aftale om en særlig juniormester-hyre for skibsmaskinister af 2. grad, mens de optje- ner sejltid til skibsmaskinist af 1. grad.
Esvagt har i et tilfælde aflønnet en skibs- maskinist af 1. grad med juniormester-hy- re, hvilket er i strid med overenskomsten.
Skibsmaskinisten af 1. grad havde ved ansættelsen indgået en aftale med Esvagt om, at vedkommende i en ”prøveperiode” skulle aflønnes som juniormester (skibs- maskinist af 2. grad). ”Prøveperiode” er her sat i anførselstegn, fordi prøvetid er et begreb, vi generelt ikke opererer med i
overenskomsterne, og det er heller ikke en del af Lov om Søfarendes Ansættelsesfor- hold.
Efter ansættelsen havde vedkommende
læst overenskomsten grundigere igennem, og mente at overenskomsten kun gav mu- lighed for at aflønne skibsmaskinister af 2. grad med satsen for juniormestre. Skibs- maskinisten havde i første omgang selv henvendt sig til rederiet med sin tolkning af overenskomsten, men Esvagt afviste
at ændre i hyren med henvisning til den indgåede aftale.
Medlemmet henvendte sig efterfølgende til os for vores syn på sagen, og vi var enige i medlemmets tolkning af overenskomsten og henvendte os derfor til rederiet.
AFTALER FORPLIGTER
Esvagt var dog ikke helt enige med Metal Maritime i den konkrete sag. Rederiet men- te ikke, at de skulle betale vedkommende
skibsmaskinister af 1. grad, der ansættes som maskinofficerer, som skibsmaskinister af 1. grad. Uagtet at medlemmet i første omgang havde sagt ja til aftalen med en ”prøveperiode”.
Esvagt accepterede efterfølgende, at rederiet ifølge overenskomsten skulle aflønne vedkommende som skibsmaskinist af 1. grad fra første ansættelsesdag.
PRØVETID ELLER EJ
Vi tog ikke problematikken omkring ”prø- vetid” op med Esvagt denne gang. Vi følger dog løbende med i, om det er noget rede- rierne misbruger. Metal Maritimes over- enskomster har som udgangspunkt næsten alle sammen rederi- og fastansættelse som udgangspunkt. Så er der enkelte aftaler
Diplomuddannelse i Maritim Drift & Bæredygtig Udvikling
24 FAGL I GE SAGER & N OT ER
HØRING AF BESÆTNINGSFASTSÆTTELSER:
FLERE POSITIVE RESULTATER
– OG VI HOLDER FORTSAT ØJE
om mulighed for ansættelse og skibsan- sættelse, hvis den søfarende selv ønsker det. Afløser-begrebet er ikke tænkt som en skjult ”prøvetid”, og vi følger løbende med i, at det ikke misbruges. På samme
”
måde holder vi øje med, at rederierne ikke i for stor grad gør brug af tidsbegrænsede ansættelser, hvor der ikke er driftsmæssige begrundelser for det.
Voves bedste mulighed fov at følge med i, hvovdan vedevievne fovtolkev ovevens- komstevne, ev gennem med- lemshenvendelsev og kon- takten til Metal Mavitimes tillidsvepvæsentantev.
.
Sagen der er omtalt her, kender vi for ek- sempel kun til, fordi medlemmet henvend- te sig med spørgsmål til rederiets tolkning af overenskomsten. Vi fik på grund af medlemmets henvendelse mulighed for at sikre, at overenskomsten bliver overholdt.
Vi får som led i Den Danske Model, trepartssamarbejdet og herunder høringspligten, nye besætnings- fastsættelser sendt til orientering i CO-Søfart. Vi har i lighed med andre mulighed for at anke en besætnings- fastsættelse indenfor 4 uger, hvilket vi en gang imellem gør. Udover at anke en besætningsfastsættelse er vi også
i løbende dialog med Søfartsstyrelsen omkring krav og fortolkninger. Senest har vi fokuseret på, at det er tilstræk- keligt tydeligt for skibsfører og besæt- ning, hvilke eventuelle forudsætninger Søfartsstyrelsen har lagt til grund for besætningsfastsættelsen. Forudsætnin- gerne for besætningsfastsættelserne fremgår altid af følgebrevet og vi diskuterer med Søfartsstyrelsen om en forudsætning er så væsentlig, at den bør fremgå også direkte i besætnings- fastsættelsen.
Det er særligt for mindre fartøjer, som fx CTV’ere, slæbebåde og entreprenørfartøjer, at der er en del forudsætninger nævnt i følgebrevet. Her finder vi det vigtigt, at skibsfø- reren er bedst muligt rustet til en evt.
dialog med rederiet om, hvad der skal være af minimumbesætning til at løse en opgave. Uanset, vil det nok altid være nødvendigt for skibsføreren også at orientere sig i følgebrevet
fra Søfartsstyrelsen for at kende alle forudsætninger, Søfartsstyrelsen har lagt til grund for en given besætnings- fastsættelse.
Oprydning i betegnelser
Tidligere har vores høring af Besæt- ningsfastsættelser resulteret i, at vi fik ryddet op i nogle begreber for stil- lingsbetegnelser som efter vores opfat- telse i bedste fald var uklare og til dels underminerede kvalifikationskra- vene til menige besætningsmedlem- mer. Vi bruger bl.a. derfor også vores gennemsyn af Besætningsfastsættelser til at følge med i, at det vi tidligere er kommet igennem med, bliver fastholdt af Søfartsstyrelsen. Herudover holder vi også løbende øje med antal besæt- ningsmedlemmer og de pågældendes kvalifikationskrav.
CAMS
Tlf: x00 0000 0000 • xxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx
Tag det afsluttende modul til befaren skibsassistent. Udover det afsluttende værkstedsprojekt og øvrige fag, tilbyder vi også DUNA, FRB, motorpasser og ROC som en del af forløbet.
FAGL I GE SAGER & N OT ER 25
XXX XXXXXXXX TIL CREWING OFFICER
DET LÅ IKKE I KORTENE, AT XXXXX XXXX XXXXXXXX SKULLE TIL SØS. DET KOM HUN DOG, FØRST SOM KOK OG SIDEN
D
TELEGRAFIST, MEN STØRSTEDELEN AF KARRIEREN VAR PÅ LAND.
A magasinet ’Hendes Verden’ tilbage i 1977 lavede en artikel med den dengang kun 17-årige koksmath Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx, der var i fuld gang med uddannelsen til hov-
mester på Kogtved Søfartsskole, sagde hun blandt andet følgende. ”Om jeg vil sejle hele mit liv, vil tiden vise. Jeg er jo ung endnu.”
.
Her 45 år senere er hun netop gået på pension og kan se tilbage på en karriere, der har bragt hende rundt i det meste af verden, om end langt størstedelen af den er blevet brugt på land i rederibranchen og ikke til søs. Nu nyder hun sit otium i Solrød sammen med sin mand Xxx, som hun mødte på en udmønstring på skibet ’Canadian Reefer’ tilbage i 1981. Så selvom karrieren til søs blev kort, fik den alligevel afgørende betydning for resten af hendes liv.
1977
Søfartsbogen afslører at Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx som 17-årig begyndte på Kogtved Søfartsskole den 13. januar. Den 9. juni samme år havde hun be- stået grundkurset og var klar til sin før- ste udmønstring som koksmath. Hun måtte dog vente endnu en måned, da en pige på daværende tidspunkt skul- le være fyldt 18 år, før de måtte på- mønstre. Derfor afslører søfartsbogen, at koksmath Xxxxx Xxxxxx Xxxx (det hed hun før hun blev gift), påmønstre- de første gang 18. juli 1977.
HÅRD DEBUT
Debuten fik hun hos X. Xxxxxxxxx på skibet Persian Reefer. Turen gik fra Antwerpen via London og derfra vi-
dere til Japan og New Zealand. En udmønstring på to måneder og 21 dage, som startede skidt men endte med et stort smil.
”I begyndelsen blev jeg søsyg, og var indstillet på, at hvis det fortsatte, så var det ikke noget for mig,” husker Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx tilbage på tiden som helt ny koksmath. Hun blev dog reddet af en opmærksom og bestemt kok.
”Det var hårdt i begyndelsen, og jeg syntes, at kokken hundsede meget med mig. Han forklarede dog efter- følgende, at det var helt bevidst, da det skulle hjælpe mig over søsygen. Det hjalp, og jeg husker tilbage på min første udmønstring med et smil,” forklarer hun.
KOK OG KUFFERT
Læretiden som koksmath bød på fem udmønstringer, hvor især tiden på sejl- skibet Lilla Dan skilte sig ud. Hvor de andre mønstringer foregik i internati- onalt farvand på større handelsskibe, sejlede Lilla Dan udelukkende inden- rigs og med betalende passagerer. Det er især forholdene i kabyssen, Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx tydeligt erin- drer.
”Det var virkelig småt, og da Lilla Dan samtidig er et sejlskib, var krængnin-
gen en udfordring. Det var vanskelige arbejdsforhold, men det var sjovt at prøve for en periode,” husker hun.
Efter de fem udmønstringer blev Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx spurgt om, hvorvidt hun kunne have lyst til at tage en periode i kabyssen på Søfartsskolen fremfor til søs.
”Det var faktisk lidt en ære, så det sagde jeg selvfølgelig ja til,” forklarer hun. Herefter fulgte et halvt år på sta- tens kursus for skibskokke i Aalborg, og 2. juni 1980 påmønstrede hun
Hendes Verden,1977
Roman Reefer i Koper i Italien med tit- len som skibskok. En oplevelse Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx husker tilbage på af flere grunde.
”Det var første gang, jeg mønstrede som kok, og Roman Reefer fungerede som skoleskib på det tidspunkt, så besætningen var ekstra stor, hvilket betød ekstra travlhed i kabyssen. Jeg mistede desuden en kuffert på vej til Italien, som aldrig nogensinde er dukket op, men det var heldigvis ikke den med mit arbejdstøj i,” siger Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx med et smil.
26 V I S M I G D I N SØ FA RTSB O G
KEDELIG BESKED
Sejltiden som skibskok blev dog des- værre kort, og ikke lang nok til at hun nogensinde blev hovmester. Efter halv- andet år måtte hun erkende, at den meleksem, der blev konstateret under tiden på kokkeskolen, nu havde nået et stadie, hvor det ikke længere var muligt at arbejde i kabyssen.
”Jeg fik den besked, at jeg skulle fin- de på noget andet, hvis ikke eksemen skulle blive kronisk,” siger Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx, der var sygemeldt fra ja- nuar 1982 til august 1982. Her blev tiden brugt på at tænke grundigt over, hvad karrieren så skulle bringe, hvis det ikke længere var muligt at sejle som kok.
”Jeg var glad for at sejle, og det var jo egentlig jobbet som telegrafist, der i mine barndomsår havde vakt min in- teresse, så jeg besluttede mig for, at det var det, jeg skulle,” forklarer hun.
PÅ NAVIGATIONSSKOLE
Derfor var Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx i august 1982 klar til at studere radi- oteknik og radioreglementer, blot fem år efter at hun begyndte på søfartssko- len i Kogtved. Her skulle hun dog ikke tilbage til for at gennemføre studierne til telegrafist.
”Jeg kunne få merit for den tid, jeg havde haft på Søfartsskolen, så for at blive telegrafist skulle jeg studere to år på navigationsskolen,” forklarer hun.
I land kunne hun ikke holde sig i løbet af de to år, for et nærmere kig i Sø- fartsbogen viser en kort udmønstring på 14 dage hen over julen i 1983.
”Her var jeg på medsejlads med min nuværende mand Xxx, som jeg havde mødt tilbage i 1981, hvor vi begge var påmønstret Canadian Reefer,” si- ger hun, om turen der sluttede i Ham- burg.
Præcis samme sted påmønstrede hun igen knap syv måneder senere. Den- ne gang dog som telegrafist under indøvelse.
”Det var vanskeligt at få indøvelse som telegrafist dengang, man skulle have lidt løn, men udfyldte ikke en funktion. Jeg var dog heldig, da jeg var med på hustrusejlads, fik jeg la- vet en aftale om, at jeg kunne fungere som telegrafist under indøvelse,” hu- sker Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx.
HÅRD KONKURRENCE
Karrieren som telegrafist blev kortere end tiden som kok. For efter to udmøn-
Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx havde oprindeligt
en drøm om at blive telegrafist, da hendes interesse for det maritime erhverv blev vakt i
12-13 års alderen. En uddannelse hun også endte med at tage, men først efter at hun var uddannet skibskok og havde sejlet som sådan. Et job hun måtte droppe på grund af meleksem, og da tiden løb fra jobbet som telegrafist, valgte hun at gå i land. Karrieren til søs nåede dog at bringe hende rundt i det meste af verden.
stringer blev Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx opsagt.
”Der kom billigere udenlandsk ar- bejdskraft til, og den teknologiske udvikling på området var så småt i gang,” siger Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx. Hun afmønstrede i januar 1986, og derefter er Søfartsbogen tom.
”Jeg besluttede derefter at gå i land,” siger hun.
Her skulle det vise sig, at hun skulle bruge resten af sin karriere. De første 26 år i forskellige administrative stil- linger hos X. Xxxxxxxxx, rederiet hun også sejlede for, og de resterende år hos DFDS som blandt andet crewing officer med ansvaret for disponering af skibsassistenter og administration af sygesager.
.
”Da jeg tilbage i 1977 talte med ’Hendes Verden’ havde jeg nok ikke forestillet mig, at jeg kun skulle bruge knap ni år til søs og 35 år på land. Men det var sådan, det blev, og jeg er glad for den karriere, jeg nu kan kigge tilbage på,” siger Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx.
XXXXX XXXX XXXXXXXX
FØDT 1959
1976
Afsluttede 3. real, Randers Realskole
1977
Kogtved Søfartsskole
1977 – 1979
Xxxxxxxx, X. Xxxxxxxxx
1980
Skibskok-eksamen, Statens kursus for skibskokke i Aalborg
1980 – 1981
Xxxxxxxx, X. Xxxxxxxxx
1982-1984
Uddannelse til telegrafist, Kbh’s Navigationsskole
1984
Telegrafist under indøvelse, X. Xxxxxxxxx
1984-1986
Telegrafist, X. Xxxxxxxxx
1986-2012
Assistant Crewing Officer,
X. Xxxxxxxxx
2012-2022
Crewing Officer, DFDS
HVAD MED DIN SØFARTSBOG?
Har du mod på at deltage i artikel serien sammen med din søfartsbog, så hører vi gerne fra dig.
Kontakt redaktionen på mail
V I S M I G D I N SØ FA RTSB O G 27
Billedekst
FOTO: XXX
Xxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, faglig konsulent hos Metal Maritime, overrakte præmien til sætteskipper Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx i Marstal.
MODTAGERE AF PRÆMIEN:
BEDSTE HOLDSPILLER
FRA METAL MARITIME JUNI & JULI 2022
XXXXX XXXXX XXXXXXXX
Sætteskipper, Marstal Navigationsskole
XXXXXX XXXXXXXX
Kystskipper, MARTEC Skagen
XXXX XXXXXXXXX
Ubef. skibsassistent, Svendborg Søfartsskole
XXXX-XXXXX XXXXX
Skibsofficer, SIMAC
XXXXXXXXX XXXXXXXXX
Ubef. skibsassistent, Skoleskibet Danmark
Dimissionev juni og juli
”BEDSTE HOLDSPILLERE” BLEV IGEN HÆDRET OG FEJRET MED MANÉR
FOR FØRSTE GANG SIDEN CORONA-PANDEMIEN BRØD UD I DET DANSKE SAMFUND, KUNNE DE MARITIME
UDDANNELSESSTEDER AFHOLDE DIMISSIONER UDEN NOGLE FORMER FOR RESTRIKTIONER. DERFOR BLEV DE STOLTE
XXXXXXXXXXX I JUNI OG JULI FEJRET MED POMP OG PRAGT PÅ UDDANNELSESSTEDERNE.
TEKST: XXXXXX XXX XXXX
28 T I L LY KKE M ED EKSA M I NER NE
ETAL MARITIME uddelte traditi- onen tro eksamenspræmier til de
M
elever, underviserne havde udnævnt til ’Bedste Holdspiller’. Det er underviserne på de enkelte uddannelsescentre, der forestår udvælgelsen af modtagere - elever og stu- derende som skiller sig positivt ud ved at få hold/klasse til spille sammen, selv om det af og til kan betyde tilsidesættelse af egne mål. Præmien består foruden hæderen af et gavekort på 700 kr. til brug helt efter eget valg.
Xxxx Xxxxxxxxx (tv) modtog eksamenspræmien ”Bedste Holdspiller” på Svendborg Søfartsskole, hvor Metal Maritime-medlem Xxx Xxxx forestod overrækkelsen.
På SIMAC havde underviserne udpeget dual juniorofficer Xxxx-Xxxxx Xxxxx som modtager af Metal Maritimes præmie.
SOCIAL SÆTTESKIPPER I MARSTAL
Blandt de dimitterende på Marstal Naviga- tionsskole var 24-årige Xxxxx Xxxxx Xxxxx- xxx, der afsluttede som sætteskipper og fik præmien som ’Bedste Holdspiller’. Under- viserne lagde i deres begrundelse vægt på Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx evne til at være et samlende og socialt element i studietiden. I begrundelsen lød det blandt andet.
’Udover studiet har han taget ansvar for at kickstarte det sociale liv på skolen igen, blandt andet ved at stå for brætspilsaftener for både navigatører og HF-søfartselever. Han er desuden altid positiv og engageret.’
For Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx var det en aner- kendelse, der betød rigtig meget.
”Det er en præmie, jeg er stolt af og glad for. Det er en anerkendelse af, at jeg har forsøgt at skabe et endnu bedre socialt liv på skolen og øen. Jeg har gerne ville samle de unge og vise, hvad det sociale liv kan tilbyde,” sagde han. Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx fortsætter på Marstal Navigationsskole med en målsætning om at uddanne sig til skibsfører.
FRA KOK TIL UBEFAREN I SVENDBORG
På Svendborg Søfartsskole faldt valget som ’Bedste Holdspiller’ på 22- årige Xxxx Xxxxxxxxx.
Her afsluttede den tidligere kok som ubefaren skibsassistent med sigtet rettet mod en navigatøruddannelse. Titlen som ’Bedste Holdspiller’ fik han blandt andet for sin evne til at hjælpe sine medstuderende, og det glæder Xxxx Xxxxxxxxx.
”Jeg vil gerne være en, som er der for andre. Så at underviserne har opfattet mig sådan, det er jeg virkelig glad for,” sagde Xxxx Xxxxxxxxx, der har fået hyre hos Esvagt, hvor han får mulighed for at
oparbejde sejltid og indhente en masse er- faring, så drømmen om at blive navigatør kan opfyldes.
ET BÆRENDE ELEMENT PÅ SIMAC
På SIMAC var det Xxxx-Xxxxx Xxxxx, der fik tildelt titlen som ’Bedste Holdspiller’. Den 25-årige Dual Juniorofficer fik præmien, da underviserne lagde vægt på hans evner til
at ’læse mellem linjerne’ og prioritere an- dre før sig selv, samt hans store rolle i den sociale trivsel på uddannelsen.
”Det betød rigtig meget, at det var netop disse ord og værdier, der blev lagt vægt på, for det er værdier, jeg selv har prio- riteret, så jeg blev meget glad for titlen,” sagde Xxxx-Xxxxx Xxxxx, der vender tilbage til studierne på SIMAC, da han har valgt at tage en toårs overbygning til Seniordual skibschef.
Xxxxxxxx den fremtidige karriere bliver til søs, er dog endnu uvist.
”Det vigtigste for mig er at finde et job, jeg er glad for. Det kan være hos Mærsk, hvor jeg er på kontrakt nu, men det kan også være ved et andet rederi eller på land,” sagde han.
FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE
B EDSTE H O LDSP I LLER E 29
FORTSAT FRA SIDE 29
Xxxxxx Xxxxxxxx (tv) modtog på MARTEC Skagen Metal Maritimes præmie, overrakt af faglig konsulent Xxxxxx Xxxx.
ERFAREN MODTAGER I SKAGEN
50-årige Xxxxxx Xxxxxxxx var blandt dimittenderne på MARTEC Skagen. Her afsluttede han uddannelsen til kystskipper, og det gjorde han med manér, da han af underviserne blev hædret med titlen som ’Bedste Holdspiller’. Hæderen fik han for sine evner til at have fokus på sine medstuderende og hjælpe med det faglige, når der har været behov for det.
”Det er jeg både overrasket over og glad for. Det betyder meget for mig, at underviserne har lagt mærke til det arbejde, jeg har gjort, og det betyder mindst lige så meget, at mine medstude- rende efterfølgende har givet udtryk for, at det er fortjent,” sagde Xxxxxx Xxxxxxxx.
Han er til dagligt ansat i Søværnet, hvor han underviser i brand og havari, og derfor skal uddannelsen til kystskipper ikke i første omgang bruges professionelt, men uddannelsen er ikke taget for sjov.
”Den skal være med til at give flere muligheder, når karrieren i Søværnet er overstået, og jeg vil bestemt heller ikke afvise, at jeg læser videre til sætteskipper,” sagde han.
HUMØRSPREDER PÅ SK0LESKIBET
21-årige Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx har været på togt med Skoleskibet Danmark. Togtet gik fra Danmark til Island, omkring Polarcirk- len og til Skotland, før der igen blev lagt til kaj i Danmark. En stor oplevelse for den ubefarende skibsassistent, der tilmed fik tildelt præmien som ’Bedste Holdspiller’. En præmie hun fik med henvis-
Xxxxxx hjælp hvis du bliver sygemeldt
Med et PFA EarlyCare forløb får du gode muligheder for at komme godt tilbage på jobbet.
Læs mere på xxx.xx/xxxxxxxxx eller ring til PFA på 70 12 50 00
30 B EDSTE H O LDSP I LLER E
.
have fået den,” sagde hun.
ning til hendes gode humør og måden at gribe opgaverne an på. ”Det var vildt og en kæmpe overraskelse. For det første vidste jeg ikke, at der blev uddelt en præmie, og for
det andet synes jeg, at der var så mange andre, der kunne
”Bedste Holdspiller” på Skoleskibet Danmark blev Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx, der afsluttede sin ubef. skibsassistent.
JUBILÆUM
60 ÅR
Xxxxx Xxxxxxx, 1. oktober, som medlem af Dansk Metal
Xxxxx Xxxxxxx, fhv. næstformand i Metal Søfart og fhv. næstfor- mand i CO-Søfart kan 1. oktober fejre sit 60 års jubilæum som medlem af Dansk Metal.
Xxxxx Xxxxxxx, der er 79 år, blev i 1962 udlært som maskinar- bejder hos Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx Maskinfabrik i Hobro. Han var allerede som lærling faglig aktiv, og efter at have været både lærlingeformand, svenderepræsentant, tillidsmand og afdelingsfor- mand på fritidsbasis, blev han i 1977 valgt som fuldtidsformand for Dansk Metals Hobro-afdeling.
Året efter blev han valgt ind i Dansk Metals Hovedbestyrelse. Efter nogle år først som instruktør på Metal Skolen og senere som konsulent i Dansk Metal tiltrådte han i1990 som faglig konsulent i daværende Metal Søfart. Her blev han i 1993 udnævnt til næst- formand.
Xxxxx Xxxxxxx var medinitiativtager til etableringen af CO-Søfart i 2005, hvor han varetog posten som næstformand, indtil han fratrådte for pension.
VI MINDES
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx
Født 4. januar 1ç45 - er afgået ved døden 11. juni 2022
Xxxx Xxxxxxx
Født 11. januar 1ç43 - er afgået ved døden 21. juli 2022
Xxxxxxxx Xxxxxx
Født 15. august 1ç3ç - er afgået ved døden 3. august 2022
Xxxxxx Xxxxxx
Født 15. juli 1ç42 - er afgået ved døden 7. august 2022
Seniorklubben er for alle efterlønnere og pensionister fra Metal Maritime.
Kontingent: 240 kr. pr. år.
Klubben inviterer til to årlige arrangementer, som er omfattet af kontingentet:
Forårsfrokost Efterårs ålegilde
For yderligere information kontakt formanden.
Formand Xxxx X. Xxxxxxxx, Telefon 00 00 00 00 Mail X.xxxxxx@xxxx.xx
SENIORKLUBBEN
NY T O M NAV N E 31
I dag er kun en beskeden del af Museet for Søfarts samling af i alt 200 skibsmodeller synlige for publikum. Et faktum, som flere besøgende ofte beklager.
FOTO: MUSEET FOR SØFART
DONATION
En donation på tre millioner kr. fra Aage-Xxxxx Xxxxxx Fonden sikrer en ny permanent udstilling af skibs- modeller på Museet for Søfart.
AL HENVENDELSE TIL: CO-SØFART · MOLESTIEN 7 · 2450 KØBENHAVN SV
AF XXXXX XXXXXX
SKIBSMODELLER FÅR NYT LIV
MODERNE TIDER OG EN SOLID DONATION PÅ TRE MILLIONER KRONER FLYTTER EN STOR
SAMLING AF SKIBSMODELLER FRA OPMAGASINERING TIL
B
LEVENDEGØRELSE PÅ MUSEET FOR SØFART I HELSINGØR.
EFOLKNINGEN kan groft opdeles i to grupper. Den ene gruppe, der ikke
kan få nok af at studere skibsmodeller og den anden, der absolut ikke orker at bruge bare to minutter på små sammenlimede træpinde med afskallet maling, forvredet metaltråd og et virvar af mørt sejlgarn.
Det smukke i miniatureudgaver af den maritime fortid går således denne gruppes næse forbi.
ler frem og få dem ind i udstillingen.
Opfordringer, som den anden gruppe ikke har kunnet tilslutte sig – og opfor- dringer, som Museet for Søfart på grund af
Medlemmer af den første gruppe har ofte og igen opfordret Museet for Søfart til at finde flere af deres hengemte skibsmodel-
pladsmangel har haft svært ved at efter- komme. For lageret bugner af modeller, der tilsammen viser mere end 400 års dansk søfartshistorie.
”
Den første gruppe, fangruppen for skibsmodeller, får nu nyt håb. Og der er tilsyneladende store chancer for, at hader- ne af skibsmodeller kan få et nyt syn på hadeobjekterne og dermed får mulighed for at få horisonten udvidet med Museet for Søfarts nye projekt.
De fascinevende og smukke skibsmodellev blivev vakt til live med film, lyd, animationev og massev af in- fovmation. Gæstevne kommev ikke bave tæt på modelskibe- ne. De kommev med om bovd på skibet og fåv mulighed fov at opleve indvetningen, kon-
Sådan lyder museets beskrivelse af det igangsatte projekt. Levendegørelsen er gjort mulig efter en donation på tre mil- lioner kr. fra Aage-Xxxxx Xxxxxx Fonden. Museet forventer, at den nye permanente udstilling kan være klar indenfor de kom- mende to år.
DYK NED I SAMLINGEN HJEMMEFRA
I udstillingen kan gæsterne også digitalt dykke ned i museets model-samling og med et klik være med til at stemme nye modeller ind i udstillingen.
Blandt nyskabelserne bliver også en komplet database med den komplette beholdning af skibsmodeller. Databasen bliver tilgængelig via internettet, og bliver således endnu en knopskydning på mu- seets omfattende online-univers, hvor alle har adgang fra hjemmecomputeren.
.
stedholm, M/S Museet for Søfart.
”Det bliver guf for modelelskere og for alle andre, der er fascineret af håndværket og de spændende historier, skibsmodeller gemmer på,” siger chefkurator Xxxxx Xx-
stvuktionen og livet som det blev levet ombovd på skibet.