Korttyper
Kortbestemmelser for Mastercard
Definitioner
Korttyper
Privatkort
Mastercard udstedes til privatpersoner til privat forbrug.
Familiekort
Et ekstra, privat Mastercard, som indehaveren af et Privatkort kan få udstedt til sin ægtefælle/samlever eller til hjemmeboende børn over 18 år.
Firmakort
Mastercard Business udstedes til privatpersoner til brug ved firmakøb.
Mastercard på mobil
Virtuel version af et fysisk privat- eller firmakort, der kan lægges i en wallet, som er godkendt af dit pengeinstitut, på en mobilenhed f.eks. smartphone eller tablet. Det virtuelle betalingskort på en mobilenhed kan herefter via en wallet bruges til kontaktløs betaling i fysisk handel.
Generelle definitioner
Privatkort hæftelse
Du hæfter alene og er personligt ansvarlig for alle betalinger/udbetalinger og øvrige debiteringer, der er foretaget med kortet. Hæftelsen omfatter også tab, der skyldes andres uberettigede brug med de begræns- ninger, der følger af § 100 i Lov om betalinger. Se punkt 2.10.
Familiekort
Mastercard udstedt i forbindelse med et privatkort. Der er ikke en særskilt kortkonto til et familiekort, idet op- samlingen af forbrug på kortet sker på den kortkonto, som er oprettet i forbindelse med det privatkort, der er en forudsætning for udstedelse af et familiekort.
Firmakort - firmahæftende
Et Mastercard Business, der anvendes til betaling af udgifter, som kortindehaveren afholder på vegne af sit ansættelsessted/firma.
Firmaet hæfter som udgangspunkt for alle krav, der vedrører udstedelse og brug af kortet. Kortindehaver hæfter i visse situationer personligt og solidarisk for krav, der vedrører brug af kort, jf. punkt 2.21.
Kreditafvikling
Til en Privatkort kortkonto kan der knyttes en kredit, hvilket gør det muligt at betale saldoen delvist, jf. punkt
7. Du kan altid betale den fulde saldo - og undgå rente- tilskrivning. Der kan ikke knyttes en kredit til en Firmakort kortkonto, idet der ved fakturering altid skal indbetales den fulde saldo på kortkontoen. Se også punkt 2.22 vedrørende specielle hæftelsesforhold på Firmakort.
Betalingsmodtager
De forretningssteder, hvor Mastercard kan bruges som betalingsmiddel.
Danmark
Danmark, Færøerne og Grønland.
Faktura
Den månedlige oversigt, der viser dine betalinger, hæv- ninger mv. med Mastercard. Fakturaoversigten kan enten være et kontoudtog, en faktura med FI-kort eller et Betalingsservicetræk. Fakturaen udskrives kun, hvis der er posteringer på kortkontoen.
Faktureringsdato
Den dato, hvor kortkontoen gøres op, og hvor forfalden saldo faktureres. Der faktureres mindst én gang om måneden, såfremt der er posteringer på kortkontoen. Faktureringsdatoen vil altid være en bankdag.
Forfaldsdato
Sidste rettidige betalingsdato for forfalden saldo, som er faktureret ved afslutning af en opsamlingsperiode. For- faldsdatoen er tidligst første bankdag i måneden efter faktureringsdatoen.
Kortindehaver
Den person, et Mastercard er udstedt til.
Kontoindehaver
Den person, en kortkonto er oprettet til.
Kort
Fysiske kort og virtuelle versioner af fysiske kort.
Forfaldsdag
Den dag, beløbet hæves på den løbende konto.
Kortkonto
Konto, hvorpå transaktioner i forbindelse med dit Mastercard opsamles. Hver gang du bruger dit kort registreres transaktionen på kortkontoen.
Løbende konto
Din konto i pengeinstituttet, hvorpå afviklingen af dit Mastercard forbrug kan hæves en gang om måneden.
Saldo
Størrelsen af dit mellemværende med pengeinstituttet på kortkontoen (det trukne beløb).
Kreditmaksimum
Det maksimale beløb du kan trække på din kortkonto, hvis det er aftalt, at saldoen kan betales delvist hver måned, idet der til kortkontoen kan være knyttet en kreditaftale.
Forbrugsmaksimum
Det maksimale beløb, der kan trækkes på kortet, hvis det er aftalt, at hele saldoen betales hver måned på forfaldsdatoen.
Opsamlingsperiode
Perioden mellem to faktureringsdatoer hvor dit forbrug
m.m. opsamles på kortkontoen.
Gebyrperiode
Kortgebyr opkræves årligt. Gebyrperioden starter ved kortkontoens oprettelse.
Overtræksrente
En rente, der beregnes af den del af saldoen, der over- skrider det fastsatte forbrugsmaksimum/kreditmaksi- mum, eller af et beløb, som ikke er betalt på forfalds- dagen.
Nets Danmark A/S (i det følgende benævnt Nets)
Indløserorganisation for Mastercard.
Personlig sikkerhedsforanstaltning: Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.
Pinkode
Den 4-cifrede personlige kode, der er knyttet til dit kort. Én pinkode: Pinkode, som du har valgt at bruge som fælles pinkode, fra et af dine andre fysiske betalingskort, der er udstedt af dit pengeinstitut, hvis dit pengeinstitut giver mulighed herfor.
Mastercard ID Check
Et sikkerhedssystem, som beskytter mod misbrug af kortdata ved handel på internettet.
Engangskode
En kode kortindehaver modtager via sms til den tilmeldte mobiltelefon. Koden skal anvendes ved fremtidige køb i forretninger, der anvender Mastercard ID Check.
NemID
NemID er en digital signatur. Der skelnes teknisk mellem Bank NemID og OCES NemID, men du kan anvende begge typer til at tilmelde dig Mastercard ID Check.
Prisliste
Den til enhver tid gældende oversigt over årlige kort- afgifter, rentesatser, gebyrer m.v. for Mastercard, som du kan få udleveret i dit pengeinstitut eller evt. se på dit pengeinstituts hjemmeside.
Datacentral
Den EDB central, der leverer IT-ydelser til pengeinsti- tuttet.
Kontaktløs betaling
Kort med indbygget antenne, som er forbundet med kortets chip, gør det muligt at foretage betaling, uden at kortet kommer i direkte kontakt med betalingsterminalen, hvis betalingsterminalen også har kontaktløs funktion. Du kan nøjes med at holde kortet i en afstand af 0-3 cm fra betalingsterminalens kontaktløse symbol. Kort og betalingsterminaler, der er forsynet med den kontaktløse funktion, bærer symbolet
))) på forsiden.
Wallet til brug i fysisk handel
En personlig softwarebaseret løsning, der giver dig mulighed for at foretage betalinger med et Mastercard på en mobil enhed i fysisk handel.
Digital wallet
En personlig softwarebaseret løsning, hvor du registrerer dine kortoplysninger til brug for fremtidige køb i en internetforretning.
Betingelser:
1. Kortets anvendelsesmuligheder
Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning.
Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.
1.1 Kortet som betalingskort i Danmark
Kortet kan bruges:
Til betaling af varer og tjenesteydelser hos betalingsmodtagere, der tager imod Mastercard.
Det vil fremgå af skiltning i forretningen eller på hjemmesiden hvorvidt en forretning tager imod Mastercard. Forretninger, der tager imod Mastercard vil skilte med Mastercard-logo.
Hvis du har et tilgodehavende i en forretning, vil forret- ningen via dit kort kunne indsætte pengene på din kort- konto.
1.2 Kortet som hævekort i Danmark
Kortet kan bruges til:
- Udbetaling af kontanter fra pengeautomater, der er forsynet med Mastercard-logo.
- Udbetaling af kontanter hos pengeinstitutter, der er tilsluttet Mastercard-systemet som kontantudbetaler.
- Udbetaling af kontanter på valutakontorer, i kasinoer m.m.
Hævebegrænsninger samt størrelsen af gebyr for kontanthævning fremgår af prislisten.
Mastercard på mobil kan ikke anvendes som hævekort.
1.3 Kortet som betalingskort i udlandet
Kortet kan bruges:
Til betaling af varer og tjenesteydelser hos betalings- modtagere, der tager imod Mastercard.
1.4 Kortet som hævekort i udlandet
Kortet kan bruges:
Til udbetaling af kontanter fra pengeautomater, der er tilsluttet Mastercard.
Til udbetaling af kontanter hos kontantudbetalingssteder, der er tilsluttet Mastercard.
Hævebegrænsninger samt størrelsen af gebyr for kontanthævning fremgår af prislisten. Lokale hæve- begrænsninger kan forekomme. Begrænsningerne kan medføre, at der skal betales minimumsgebyr flere gange.
Mastercard på mobil kan ikke anvendes som hævekort.
1.5 Brug af kortet som betalingskort på internettet, postordre og abonnementer
Kortet kan bruges:
Til betaling hos forretninger på internettet, abonne- menter og postordre, der er tilsluttet Mastercard.
1.6 Træk af beløb på din konto
Som udgangspunkt vil køb og hævninger blive trukket på din konto samme dag, som du foretager et køb eller en hævning. Tidspunktet for trækket på kontoen vil dog afhænge af, hvornår dit pengeinstitut modtager trans- aktionen.
1.7 Tilbagekaldelse
Du kan ikke tilbagekalde (kontramandere) transaktioner foretaget med kortet. Se dog punkt 2.7 og 2.8 vedrør- ende muligheden for tilbageførsel af en betaling.
2. Vilkår knyttet til at have og bruge kortet
2.1 Forbrugs- og kreditmaksimum
Pengeinstituttet fastsætter et forbrugs- og et kredit- maksimum for dit Mastercard efter individuel kreditvur- dering, jf. punkt 4. Det aftalte forbrugs- og kreditmaksi- mum er det maksimale beløb, du kan disponere over på kortkontoen. Størrelsen af et evt. kreditmaksimum frem- går af bekræftelsesbrevet eller anden korrespondance.
2.2 Betaling
Saldoen på faktureringsoversigten for kortkontoen for- falder til betaling og hæves på forfaldsdagen på den løbende konto, der er tilmeldt fast overførsel i penge- instituttet eller tilknyttet Betalingsserviceaftalen.
Hvis saldoen på noget tidspunkt overstiger det aftalte forbrugs- eller kreditmaksimum, jf. 2.1, er pengeinsti- tuttet berettiget til at kræve beløb ud over det aftalte maksimum betalt straks ved påkrav, jf. i øvrigt vilkårene for kortkontoen. Se også punkt 3.5.
2.3 Udlevering og opbevaring af kort og personlig sikkerhedsforanstaltning
Kort
Så snart du har modtaget dit fysiske kort, skal du underskrive i kortets underskriftsfelt på bagsiden. Når du underskriver kortet, og/eller du tager kortet i brug, bekræfter du samtidig, at du har læst og accepteret kortbestemmelserne. Underskriften på kortet anvendes af betalingsmodtager til at sammenligne med din under- skrift på købsnotaen. Du skal opbevare kortet og din mobilenhed forsvarligt. Med jævne mellemrum skal du kontrollere, at kortet eller din mobilenhed ikke er mistet.
Personlig sikkerhedsforanstaltning
Din personlige sikkerhedsforanstaltning, f.eks. pinkoden, er personlig, og må kun bruges af dig. Du vil automatisk få tilsendt en pinkode til dit kort. Når du modtager pinkoden, skal du være opmærksom på, hvorvidt andre kan have fået adgang til koden.
Du bør lære pinkoden udenad. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet, skrive den på kortet eller gemme koden i eller sammen med mobiltelefonen.
Hvis du ikke kan lære koden udenad eller ønsker at opbevare koden, skal du opbevare koden forsvarligt. Hvis du har behov for at skrive pinkoden ned, bør du benytte en pinkode-husker, som du kan få i dit pengeinstitut.
Du må ikke oplyse din pinkode eller anden personlig sikkerhedsforanstaltning til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til sikkerhedsforanstaltningen. Når du bruger din personlige sikkerhedsforanstaltning,